Danmark 19. feb 2010 KL. 08.07

Anholdte i trusselssag er ledende medlemmer af somalisk miljø

En imam og en bankdirektør var blandt de personer, som politiet i går anholdt. En fængslet for pengeforfalskning.

Annonce
Annonce

Blogs

Annonce
tekst
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det var flere af de ledende figurer i det somaliske miljø i København, som politiet i går anholdt og sigtede for at stå bag trusler mod Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard.

Udover en imam var det direktøren for en fremtrædende somalisk bank i Danmark. Han har i flere dage været indlagt på et hospital i København og lå således i sin sygeseng, da politifolk tidligt i går morges troppede op på hans sengestue.

»De kom cirka ti mand klokken seks om morgenen og var her helt til klokken halv fem om eftermiddagen«, sagde manden i går fra sin sygeseng til Politiken.

»De udspurgte mig om truslerne mod Pia Kjærsgaard, men dem kender jeg ikke noget til«, sagde han.

Kendt af PET
Politiken erfarer fra flere kilder, at en tredje af de anholdte var en ansat i den samme somaliske bank.

De to øvrige anholdte var personer, som også er kendt i det somaliske miljø.

Alle fem blev anholdt tidligt i går morges. Politiet opgav dog efter få timer at forsøge at få dem varetægtsfængslet for truslerne, fordi de ikke havde nok materiale imod dem.

Alligevel valgte politiet at opretholde en sigtelse imod dem for trusler og undersøger fortsat sagen.

Betjente snuppede computere
Politiet skal nu til at gennemgå computere og andet materiale, som betjente tog med sig, da de ransagede de anholdtes hjem.

Politiet mener derfor ikke, aktionen var en fiasko.

»Vi fik et anonymt tip om, at der var en trussel mod Pia Kjærsgaard, og i tippet var der nævnt fem personer ved navn. Tippet havde en sådan karakter, at vi ikke kunne sidde den overhørig, også når man tænker på det almindelige trusselsbillede over for politikere«, siger chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørn Aabye.

Men er det ikke en maveplasker, når I må løslade de anholdte så hurtigt?

»Nej, vi har handlet resolut ud fra de oplysninger, vi havde. Og sigtelserne er jo opretholdt, og efterforskningen fortsætter«.

LÆS OGSÅPolitiet jager afsender af anonymt trussels-tip

Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt der kan være tale om et falsk tip, men politiet prøver at finde frem til den anonyme person, der står bag tippet.

PET oplyste i går, at politiet havde skredet til anholdelse – ikke kun på grund af truslerne mod Pia Kjærsgaard, men også på grund af andre »omstændigheder«.

PET ønskede dog ikke at uddybe, hvad disse andre omstændigheder bestod i. Men Politiken erfarer, at netop den selvlærte imam, som var en af de anholdte, i længere tid har været i PET’s søgelys.

LÆS OGSÅAnholdt i trusselssag er kendt af PET

Han er tilknyttet den somaliske moske på Nordre Fasanvej i København, som moderate somaliere tidligere over for Politiken har udlagt som et af de steder i Danmark, hvor unge somaliere bliver radikaliseret.

Den 24-årige mand, som er mistænkt for at være den selvmordsbomber, der for nogle måneder siden dræbte 23 mennesker i den somaliske hovedstad Mogadishu, kom i moskeen før sin afrejse til Somalia.

Overfaldsmand med terrortilknytning
Derudover har kilder tidligere sagt til Politiken, at imamen er kendt for at have tilknytning til den somaliske terrororganisation Hisbul Islam, som kæmper sammen med terrororganisationen al-Shabaab mod regeringen i Somalia.

Den mand, som overfaldt bladtegneren Kurt Westergaard nytårsdag, havde ifølge det kenyanske antiterrorpoliti tilknytning til netop al-Shabaab.

Kilder har også fortalt til Politiken, at imamen og andre ’skriftkloge’ i Danmark indgår i organisationen al-Hikmah, der skaffer penge til og driver en skole i den somaliske hovedstad Mogadishu.

Skolen hedder Ibnu Baz Islamic Center. Den betegnes af kilderne som et af de vigtigste steder for radikalisering i det centrale og sydlige Somalia, og kilderne siger, at nogle af skolens unge mistænkes for at have tilsluttet sig Hisbul Islam og al-Shabaab og siden muligvis er endt som selvmordsbombere.

LÆS OGSÅSomalia: Terrorist kommer fra Danmark

Politiken forsøgte for nogle uger siden at få et interview med imamen for at få hans kommentar til disse oplysninger, men han ønskede ikke at tale med Politiken.

Da den 37-årige imam blev anholdt klokken fem i går morges, fandt politiet 50 falske 500 krone-sedler, alle med samme serienumre. Derfor blev han også sigtet for pengeforfalskning. Det skete i et retsmøde i Dommervagten, hvor anklagemyndigheden krævede både navneforbud og lukkede døre under afhøringen af imamen.

Det fulgte dommeren, som senere varetægtsfængslede den 37-årige i 13 dage, fordi der var bestyrket mistanke om, at han har begået pengeforfalskning.

Der fremkom ingen oplysninger om, hvorfor en imam skulle ligge inde med falske penge, eller om der kan være en sammenhæng mellem sigtelsen og mistanken om, at den 37-årige indgår i et netværk, der samler penge ind til terror.

Maskinskrevet brev
Pia Kjærsgaard var sammen sin mand og et vennepar på ferie i Prag, da hun tirsdag modtog oplysningen om, at der var fremsendt trusler mod hende. Hustruen i venneparret er Jeanie Nørhave, som også er sekretariatschef i Dansk Folkeparti.

Partikontoret på Christiansborg havde med posten modtaget et brev, hvor adressen på konvolutten var skrevet med håndskrift. Inden i fandt en medarbejder et maskinskrevet brev, hvor der i bunden også var skrevet noget med håndskrift.

Brevet var et tip om, at fem navngivne personer planlagde et mordattentat på Pia Kjærsgaard.

Assassination
Ifølge Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard indeholdt brevet også en formulering om, at den, der udførte attentatet, ville blive belønnet med 500.000 kroner.

Brevet var skrevet på engelsk, og i overskriften indgik ordet assassination – attentat.

Medarbejderen skannede hurtigt brevet ind og sendte det af sted til Jeanie Nørhave i Prag. Hun orienterede Pia Kjærsgaard, og sammen satte de gang i den standardprocedure, som partiet altid følger, når de modtager mail, sms’er eller breve med trusler.

Detaljeret trussel
PET ønsker hverken at be- eller afkræfte oplysningerne om, hvad der skulle have stået i brevet.

Heller ikke Pia Kjærsgaard eller Jeanie Nørhave ønsker at gå i detaljer med, hvad der stod i brevet, men til forskel fra de trusler, partimedlemmer i DF normalt modtager, var tippet om attentatet usædvanligt detaljeret.

Proceduren betyder, at brevet straks blev sendt videre til politiet. Dansk Folkeparti ønsker ikke at foretage en vurdering af hver enkelt trussel og sender derfor alle breve, mail og sms-beskeder med trusler videre til politiet.

LEDERTrusler mod Kjærsgaard udfordrer demokratiet

Først onsdag hørte Dansk Folkeparti igen om brevet, da partiet blev kontaktet af PET.

PET orienterede Dansk Folkeparti om, at truslen ville føre til en aktion torsdag. De bad Dansk Folkeparti om at holde tæt med oplysningerne, men gjorde samtidig opmærksom på, at når først aktionen var gennemført, ville den med stor sandsynlighed blive kendt i offentligheden.

Herefter nåede Dansk Folkeparti frem til den konklusion, at Pia Kjærsgaard skulle tage imod pressen i lufthavnen i går, når hun landede fra sin ferie og var blevet briefet af PET.

Bag om Muhammed-tegningerne

TIDSLINJE

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

TEGNINGERNE BRINGES - 2005

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

KONFLIKTEN OPTRAPPES – 2006

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

AMBASSADER I BRAND - 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikatur krisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

TERROR OG ØKSEMÆND – 2008-2010

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

Annonce
Annoncer:
Politik 01. maj 19.32
»Jeg kender Villy Søvndal som en mand med store ord og store armbevægelser. Regeringen har ført en ansvarlig politik«, siger Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto - Foto: BORBERG THOMAS

Løkke: Søvndal er en mand med store ord og armbevægelser

'Ølkassetale og myter, siger statsministeren om oppositionens hårde kritik.

Danmark 01. maj 18.12
KAMPDAG. Victoria Risbjerg var yngste på talerstolen i Fælledparken - Foto: POSSELT LÆRKE

18-årig var på talerstolen i Fælledparken

Kendte ansigter som Villy Søvndal og Johanne Schmidt-Nielsen fik konkurrence fra gymnasieelev.

Fodbold 01. maj 18.52
Foto: BROHUS ANDERS

Forløsende sejr sender AGF over stregen

Silkeborg tabte på eget græs for femte gang i træk.

International 01. maj 16.19
Præsidenten vil overflyve de olieplagede områder ved Louisianas kyster inden for de næste 48 timer. - Foto: CHARLES DHARAPAK/AP

Obama besøger oliekatastrofen

Er olieudslippet Obamas Katrina? Hans forgænger fik verbale tæv for at reagere for sent på orkanen.

International 01. maj 14.46
Kampdag. Grækerne bruger 1.maj til at vise deres utilfredshed med regeringens spareplan. Her har politiet modtaget en molotovcocktail fra folkemængden. - Foto: EVI ZOUPANOU/AP

Græsk politi møder demonstranter med tåregas

Titusindevis demonstrerer mod den græske regerings spareplaner.

Annoncer

Tophistorier Danmark

Det sker
29. apr 15.00
She, Zooey Deschanel er kendt som den bedårende hjerteknuser i '(500) Days of Summer'. Him, M. Ward, for sine samarbejder med indiestjerner som Cat Power og Jenny Lewis.

Indiemusikkens nye darlings lægger USA ned

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Billig grensaks scorer højst i test

Italiensk sauce. Bagna-cauda er en italiensk varm dipsauce lavet på hvidløg, ansjoser, mælk og fløde, her dryppet med olie, som man dypper grøntsager i. - Foto: MARTIN BUBANDT
Find opskrift
Find madskribenter