Forside
|
 Ugens artikel  En filibuster er en politisk procedure, hvor et eller flere parlamentsmedlemmer debatterer (typisk i form af en meget lang tale) over et givet lovforslag, med det formål for øje at forsinke eller helt forhindre, at der træffes en beslutning om det pågældende forslag. Det omtales undertiden som at "tale et lovforslag til døden" og er karakteriseret som en form for obstruktion i den lovgivende magt eller et andet beslutningsorgan. Denne form for politisk obstruktion har sin oprindelse i det Det antikke Rom, hvor det blandt andet vides, at Cato den Yngre gjorde brug af proceduren. Ofte anvendes udtrykket "politisk stonewalling" (dansk: "blokeringspolitik") som synonym for at filibuster. Eftersom det oftest er en forudsætning for en vellykket filibuster, at man taler i ekstremt lang tid, sker det jævnligt, at taleren – efter at have udtømt det oprindelige emne – begynder at afvige fra emnet og taler om andre ting. Således ses det ofte, at taleren begynder at gengive andre personers taler eller lovgivning fra andre lande og delstater – man har tilmed oplevet, at talere er begyndt at læse op fra kogebøger og telefonbøger i et forsøge på trække tiden ud. Filibusteraktiviteter i større tilbagevendende omfang kendes fortrinsvis fra USA og Canada, Storbritannien og Frankrig, men fænomenet er ikke ukendt i blokpolitik, med to eller flere meget store blokke, der står stejlt over for hinanden. Særligt kendes filibusters i dag fra amerikansk politik og den amerikanske kongres, hvor forretningsordenen i det amerikansk Senat ikke tillader, at man tager ordet fra en senator, der bliver ved med at tale. Den hidtil længste filibuster-tale i det amerikanske Senat blev holdt af Strom Thurmond (demokratisk senator) i 1957, da han talte mod den foreslåede borgerrettighedslovgivning i 24 timer og 18 minutter. Thurmonds filibuster var dog ikke succesfuld, og forslaget blev – til trods for filibusteren – alligevel vedtaget. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Nevermind är det amerikanska grungebandet Nirvanas andra studioalbum. Det släpptes 1991. Gruppen bestod då av Kurt Cobain, Krist Novoselic och Dave Grohl. Cobain, som skrev de flesta låtarna på albumet, var vid tillfället mycket influerad av R.E.M., The Smithereens och Pixies. Nevermind blev en jättesuccé både hos recensenterna och allmänheten. Flera recensenter kom att anse att det var detta album som gjorde alternativ rock till en mainstream-genre i början av 1990-talet. Albumet kom på plats 17 på Rolling Stones' lista The 500 Greatest Albums of All Time och på plats 32 på Billboard 200:s lista över de bästa albumen från 1990-talet. Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine • Israel-Hamaskrigen
 I dag  Den 27. februar: Dominikanske Republiks uafhængighedsdag
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
 Nyligt afdøde 
 Dagens billede
| ||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
.jpg)
