Forside
|
 Ugens artikel  Blodmider eller flåter (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr. Flåter er parasitiske spindlere, der er en del af overordenen Parasitiformes. Voksne flåter er ca. 3 til 5 mm lange afhængigt af alder, køn, art og graden af "opsvulming". Flåter er eksterne parasitter, der lever af at spise blod fra pattedyr, fugle og nogle gange krybdyr og padder. De ældste kendte flåtfossiler er fra kridttiden, omkring 100 millioner år gamle. Flåter er vidt udbredte over hele verden, især i varme, fugtige klimaer. Flåter tilhører to hovedfamilier, Ixodidae eller "hårde flåter" med rygskjold, og Argasidae eller "bløde flåter" uden rygskjold. Nuttalliella, en flåtslægt fra det sydlige Afrika, repræsenterer den mest primitive nulevende flåtlinje. De voksne har æg-/pæreformede kroppe (idiosomer), som bliver fyldt med blod, når de tager føde til sig, og otte ben. Deres forkrop og hoved og bagkrop er helt sammenvoksede. Ud over at have et hårdt skjold på ryggen, kendt som scutum, har "hårde flåter" en næblignende struktur forrest, der indeholder munddelene, mens "bløde flåter" har munddelene på undersiden af kroppen. Flåter lokaliserer potentielle værter ved at fornemme lugt, kropsvarme, fugt og/eller vibrationer i omgivelserne. Flåter har fire stadier i deres livscyklus, nemlig æg, larve, nymfe og voksen. Flåter, der tilhører Ixodidae-familien, gennemgår enten en livscyklus med én, to eller tre værter. Argasid-flåter har op til syv nymfestadier, der hver især kræver blodindtagelse, og som sådan gennemgår Argasid-flåter en livscyklus med flere værter. På grund af deres hæmatofage (blodsugende) kost fungerer flåter som vektorer (smittebærere) for mange alvorlige sygdomme, der rammer mennesker og andre dyr. I Danmark kendes 30 arter af flåter. Flåter med dansk navn omfatter: duemide (Argas reflexus), engflåt (Dermacentor reticulatus), husflåt (Rhipicephalus sanguineus) og skovflåt (Ixodes ricinus). (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Jupiters atmosfære er den største planetariske atmosfæren i solsystemet. Den består hovedsakelig av molekylært hydrogen og helium i solare proporsjoner, mens metan, etan, ammoniakk, hydrogensulfid og vann finnes i små mengder. Vannet er antatt å ligge dypt i atmosfæren. Forekomsten av oksygen, nitrogen, svovel og edelgasser overgår solverdiene med en faktor på rundt tre. Atmosfæren mangler en klar nedre grense og har gradvise overganger mot det flytende indre av planeten. Fra nederst til øverst består den av lag som tilsvarer Jordens troposfære, stratosfære, termosfære og eksosfære. Hvert lag har karakteristiske temperaturgradienter. Atmosfæren har mange aktive fenomener, som ustabiliteter i stripene, virvler (sykloner og antisykloner), stormer og lyn. Virvlene fremstår som store røde, hvite eller brune flekker (ovaler). ► Les mer her.Dagens skandinaviske artikel er fra norsk (bokmål) Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine • Israel-Hamaskrigen
 I dag Den 4. januar: Nationaldag i Burma (1948) 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
 Nyligt afdøde 
 Dagens billede
| ||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
