Forside
|
Ugens artikel Århuskonventionen, eller UNECE's "konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet", er en multilateral konvention om åbenhed. Konventionen består af en præambel, 22 artikler og 2 bilag. Den blev underskrevet 25. juni 1998 i Århus under ledelse af Svend Auken, daværende dansk miljøminister. Konventionen trådte i kraft 30. oktober 2001. I 2016 var den ratificeret af 47 medlemslande, blandt disse langt de fleste EU-lande, men også lande i Asien]]. Derudover har EU ratificeret konventionen og indarbejder nu dets principper i lovgivningen (eksempelvis i vandrammedirektivet). Århuskonventionen giver offentligheden adgang til oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder. Den er verdens første internationale konvention om borgernes miljørettigheder. Borgernes miljørettigheder er sikret på tre områder i konventionen: Retten til viden, til at deltage og til at klage. Konventionen gælder også for EU's institutioner og organer. De underskrivende lande har tiltrådt, at vedtagelsen af konventionen har som formål "at bidrage til yderligere styrkelse af "Miljø for Europa" -processen og til resultaterne af den fjerde ministerkonference i Århus, Danmark, i juni 1998". (Læs mere..)Dagens skandinaviske artikel Fordrivelsen av tyskere fra Tsjekkoslovakia etter den andre verdenskrig foregikk i årene 1945–1946. Tre millioner etniske tysktalende tsjekkoslovaker, bosatt i Sudetenland og tyske språkøyer ellers i landet, ble tvunget ut av hjemlandet Tsjekkoslovakia, og ble deportert til Tyskland og Østerrike. Fordrivelsen var lenge et vesentlig problem i relasjonen mellom Tyskland og Tsjekkoslovakia. Etter verdenskrigens avslutning måtte til sammen ca. tolv millioner tyskere forlate sine bosteder i Øst-, Sentral- og Sørøst-Europa. De ble hovedsakelig dirigert til områder innenfor grensene til dagens Tyskland, som delvis var okkupert av Sovjetunionen. Fordrivelsen av tyskere fra Tsjekkoslovakia var den største fra én enkelt stat. De fordrevne utgjorde en fjerdedel av landets befolkning og det tok 30 år før folketallet i Tsjekkoslovakia var tilbake på samme nivå som i 1935. Den tsjekkoslovakiske eksilregjering i London mente at det tyske folk hadde et kollektivt ansvar for den andre verdenskrigen, og for de forbrytelser som da ble begått. Regjeringen tok allerede i 1941 til orde for å fordrive hele den tyske befolkning i Tsjekkoslovakia, og fikk etter hvert tilslutning for sitt synspunkt av Sovjetunionen, Storbritannia og USA. Den første, såkalte «ville» del av fordrivelsen sommeren 1945 skjedde med et betydelig innslag av vold. Beneš-dekretene la grunnlaget for fordrivelsene, ved blant annet å inndra statsborgerskap og beslaglegge eiendom. ► Les mer her.Dagens skandinaviske artikel er fra norsk (bokmål) Wikipedia
Fremhævede artikler Kategorier
Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine
I dag Den 13. februar:
Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
Nyligt afdøde
| ||||||||
Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage. Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |