Fredag den 2. december lukker vi kl. 12.00 for personlige henvendelser i København.
Telefoniske henvendelser vil frem til kl. 15.00 blive besvaret af vores kolleger i Århus.

Styrk dine processer med grafisk facilitering (2 aftener - fysisk)

Lær at tegne, udvikle og anvende grafiske skabeloner, så du kan visualisere dine ideer simpelt og effektivt.

Billeder siger mere end ord, og til dette kursus vil du få grafiske værktøjer til at styrke dine evner som mødeleder, facilitator eller underviser.
Helt konkret lærer du at tegne grundformer, talebobler, rammer og mennesker, som du kan anvende, når du holder møder eller faciliterer workshops eller processer interne eller eksternt på din arbejdsplads eller i din organisation. Du bliver blandt andet trænet i at tænke ud af boksen og omsætte ord til tegninger, så der opstår flow og god energi i rummet.

Bemærk, at din tilmelding gælder begge kursusaftener (9. og 10. januar 2023), og at du som deltager vil få udleveret kvalitetstuscher, som du også kan bruge efterfølgende.

Dit udbytte:
Når du anvender grafiske værktøjer, skaber du et fælles visuelt billedsprog, som øger dine deltageres udbytte og understøtter deres hukommelse. Derudover hjælper de grafiske indslag med at skabe overblik for dine deltagere og gøre noget abstrakt mere håndgribeligt.

Efter kurset er du i stand til at:
• Optimere dine deltageres udbytte af undervisning, møder og workshops
• Understøtte din mødeledelse med et visuelt udtryk
• Anvende visuelle redskaber til at sikre mere effektiv kommunikation
• Øge dine deltageres kreativitet, nytænkning og indlæring
• Forandre dine deltagere fra passive lyttere til aktive medskabere

Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere, team- og projektledere, facilitatorer, konsulenter og undervisere, der ønsker at understøtte gruppeprocesser og indfange ideer og fokuseret arbejde med disse processer ved at anvende grafiske og visuelle skabeloner.

Fagligt indhold
• Introduktion til grafisk facilitering som formidlingsmetode og faciliteringsværktøj
• Viden om hvordan grafisk facilitering understøtter læring og optimere deltagernes udbytte
• Øvelse: Tegne bogstaver, grundformer, rammer, bobler og mennesker
• Øvelse: Farver, skygger og tegne stort på en flip så det kan læses
• Øvelser: Udvikling af grafiske skabeloner, som skaber større engagement blandt deltagerne

Instruktør
Sabitha Jørgensen er en erfaren facilitator, der anvender tusch og papir til at skabe gennemslagskraft og facilitere involverende og kreative processer. Hun har i flere år undervist i grafisk facilitering og organisationsudvikling og har sit eget firma, Aftryk.nu.

Dato

Start09. jan. 2023 17:00
Slut09. jan. 2023 20:30

Sted

PROSA København, mødelokalet PASCAL

Vester Farimagsgade 37A

1606 København V

Se på kortRejseplan

Pris

MedlemKr. 0,00
Ikke-medlemKr. 1.024,00
Meld dig ind og deltag til medlemspris

12 ud af 15 pladser tilbage

Kontakt

PROSA/ØST - BFR (bfr@prosa.dk)

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

Gratis kurser

Juridisk rådgivning

Faglige netværk

Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere