Apple og tilgængelighed

Lad blive din.

Stærke indbyggede funktioner designet til, at du kan skabe noget helt særligt.

Stor, større, størst.

Forstørrelsesglas + Registrering af døre

Spot alle detaljerne.

Funktionen Forstørrelsesglas bruger kameraet på din iPhone eller iPad til at forstørre alt det, du vender det mod, lige fra et pilleglas derhjemme til menukortet på en restaurant med dæmpet belysning. Ved at kombinere kameraet, LiDAR-scanneren og maskin­læring på enheden kan Registrerings­funktionen i Forstørrelsesglas klare opgaver som Registrering af personer, Registrering af døre og Billedbeskrivelser.1 Brug Registrering af personer til at fastslå, hvor tæt en person er på dig. Eller få detaljerede beskrivelser af dine omgivelser med Registrering af døre, som kan hjælpe med at finde frem til din destination. Den identificerer døre og tekst samt symboler som f.eks. symbolet for toiletter, rygning forbudt eller en handicap­venlig indgang.2 Og med Billedbeskrivelser kan du høre mere om genstande, der befinder sig i dit kameras synsfelt.

Spot alle detaljerne.

Skærmindstillinger

Du kan tilpasse din skærm, så den passer lige til dig, med en samling indstillinger, der understøttes på tværs af produktplatforme. Du kan gøre en tekst nemmere at læse med Fed tekst eller Større tekst. Du kan også bytte om på farver, forøge kontrasten, reducere gennemsigtigheden eller anvende farvefiltre for at tilpasse skærmen, så den understøtter dine visuelle præferencer bedst muligt. Indstillingerne kan endda tilføjes særskilt for hver enkelt app i iOS og iPadOS. Og i macOS kan du f.eks. tilpasse musemarkørens fyldfarve og konturfarve for at gøre den nemmere at se på skærmen.

En skærm,
der passer lige til dig.

Zoom

Tekst forstørret med Zoom-funktionen

Du kan nemt og hurtigt forstørre et udsnit af din skærm. Og i iOS, iPadOS og macOS kan du få en billede-i-billede-visning, så kan du se det område, du zoomer ind på, i et separat vindue, mens resten af skærmbilledet beholder den oprindelige størrelse.

Større og større

Gå aldrig glip af noget vigtigt.

Sensoriske advarsler

Få besked ved indgående telefon- og FaceTime-opkald, nye beskeder, mails eller kalender­begivenheder med vibration på iPhone eller et hurtigt LED-lysblink på iPhone og iPad. Og din Mac kan få skærmen til at blinke, når en app har brug for din opmærksomhed.

Notifikationer, der blinker eller brummer.

Indstil Sensoriske advarsler på:

Lydgenkendelse

Kig ned. Få besked.

Advarsel om Lydgenkendelse for brandalarm på iPhone.

Denne funktion bruger enhedens indbyggede intelligens til at give dig besked, når den registrerer en af 15 forskellige slags lyde som alarmer, apparater, bank på døren, bilhorn eller lyden af en grædende baby. Du kan træne din iPhone eller iPad til at lytte efter og give dig besked om elektroniske lyde, der er særlige for dine omgivelser, f.eks. din dør­klokke. Når din enhed registrerer disse lyde eller advarsler, får du en synlig og vibrerende notifikation.3

Kig ned. Få besked.

Indstil Lydgenkendelse på:

Der er mere end én måde at gøre det på.

AssistiveTouch + Apple Watch

Knib. Knib. Hej.

Med AssistiveTouch til Apple Watch kan personer med nedsat bevægelighed i overkroppen bruge Apple Watch, uden at de behøver at røre ved skærmen eller kontrol­funktionerne. Ved hjælp af de indbyggede bevægelses­sensorer og læring på enheden registrerer Apple Watch små forskelle i muskel­bevægelser og aktivitet i sener, så du kan styre skærmen med håndbevægelser som f.eks. at knibe to fingre sammen eller knytte hånden. Besvar indgående opkald, styr bevægelses­­markører på skærmen, og få adgang til Notifikationscenter, Kontrol­center m.m.7 Du kan også bruge AssistiveTouch til Apple Watch til at køre Siri-genveje og udføre opgaver eller ændre indstillinger af VoiceOver og Knapbetjening på din iPhone.

AssistiveTouch til iOS og iPadOS hjælper dig med at tilpasse standard­­bevægelser som at knibe, rotere eller swipe, så de bliver mere behagelige for dig. Fra AssistiveTouch-menuen kan du også tilgå andre handlinger, f.eks. justering af lydstyrke.

Knib. Knib. Hej.

Indstil AssistiveTouch på:

Tryk på bagsiden

To tryk her.

Tryk på bagsiden vist med iPhone set fra siden.

Magi
her.

Du kan indstille din iPhone, så to eller tre tryk på bagsiden af den kan udløse en række forskellige handlinger som f.eks. at åbne Kontrolcenter, tage et screenshot eller åbne din yndlingsapp. Med tryk på bagsiden kan du også slå en lang række tilgængeligheds­funktioner til og bruge genveje med Siri. Det er en rigtig god erstatning for standard­bevægelser på hjemme­skærmen, hvis de føles besværlige.8

Indstil Tryk på bagsiden på:

iPhone

Siri + Genveje

Der er en genvej
til dét. Spørg Siri.

Siri er en hurtigere og nemmere måde at klare alle de praktiske ting på, f.eks. at ringe op, sende beskeder og meget mere. Du kan vælge mellem mange forskellige Siri-stemmer, som lyder naturlige, når de f.eks. læser nyheder op eller besvarer spørgsmål.9 Brug Skriv til Siri til at stille spørgsmål og give kommandoer uden at tale. Du kan nemt slå tilgængelighed­sfunktioner til og fra, og du kan få meddelt notifikationer via dine AirPods, Beats eller høreapparater. Med Genveje-appen kan du hurtigt udføre almindelige opgaver i de apps, du bruger mest. Du skal bare sige “Hej Siri” og derefter navnet på genvejen for at bruge den. Der er flere genvejs­indstillinger under fanen Galleri i Genveje-appen, blandt andet genvejen til tilgængeligheds­assistenten, som kan lave en personlig liste med anbefalede tilgængeligheds­funktioner, der tager udgangs­­punkt i dine behov.

Der er en genvej
til dét. Spørg Siri.

Indstil Siri + Genveje på:

Tag et nærmere kig:

Du vælger selv, hvad der er vigtigt.

Safaris Læser

Bliv grebet af indhold. Og ikke andet.

Du kan reducere den visuelle støj og fjerne reklamer, knapper og navigations­linjer, så du kun skal bruge energi på det indhold, der interesserer dig. Og du kan gøre det nemmere at læse tekst på skærmen ved at tilpasse skriften, skrift­størrelsen og baggrunds­farven. Safaris Læser kan indstilles, så den automatisk er aktiv på de websites, hvor den er tilgængelig.

Bliv grebet af indhold. Og ikke andet.

Indstil Safaris Læser på:

Oplæst indhold

Hør alt det, du vil læse.

Hvis det er lettere for dig at lære eller forstå, når du samtidig hører det, du læser eller skriver, kan funktioner som Læs skærm op, Læs det valgte op og Oplæs indtastning hjælpe dig ved at tilføje et lydelement til teksten.10 Når tekst læses højt, kan Fremhæv indhold fremhæve ord, sætninger eller begge dele, som du foretrækker det.

Hør alt det, du vil læse.

Indstil Oplæst indhold på:

Baggrundslyde

Skru op for stilheden.

Baggrundslyde kan minimere lyde i hverdagen, der kan føles distraherende, foruroligende eller overvældende. Afbalanceret støj, lys eller mørk støj eller lyden af havet, regn eller vandløb afspilles kontinuerligt i baggrunden, så du bedre kan fokusere, slappe af eller hvile. Baggrundslyde kan også blandes med eller ligge under anden lyd og systemlyde, når du bruger din enhed.

Skru op for stilheden.

Indstil Baggrundslyde på:

Nu kan et billede bogstaveligt talt sige mere end tusind ord.

VoiceOver

Sæt ord på minderne.

VoiceOver beskriver et billede på en iPhone og viser det, der læses op. “To personer, der smiler og poserer til et billede.”

VoiceOver er en brancheførende skærmlæser, der beskriver nøjagtigt, hvad der sker på din enhed. Naviger, mens du modtager lydbeskrivelser eller braille­output af indhold på skærmen, når du bruger kompatible braille­enheder sammen med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch eller Apple TV.10 Du kan udforske detaljer om personer, tekst, tabeldata og andre ting på billeder.11 Høre kvitteringer eller mærkater blive læst op som en tabel, række for række, kolonne for kolonne, inklusive overskrifter. Og så kan VoiceOver beskrive en persons placering i forhold til genstande på billeder, så du kan genopfriske minderne med endnu flere detaljer.

Sæt ord på minderne.

Lydbeskrivelser

Hør film ned til mindste detalje.

Du kan se film med detaljerede lydbeskrivelser af alt det, der sker i hver enkelt scene, lige fra skuespillerens udtryk til stemningen i optagelsen. Der findes Lydbeskrivelser til alt originalt indhold fra Apple TV+.

Se See i Apple TV-appen

Hør film ned til mindste detalje.

Læs det valgte op

Taleboble

Denne funktion taler for sig selv.

Du kan vælge et bestemt tekst­stykke, du vil høre, og få din iPhone, iPad eller Mac til at læse det op for dig. Læs det valgte op er tilgængelig på mere end 60 sprog.10

Denne funktion taler for sig selv.

Funktioner, der virkelig giver genlyd.

Tilpasning af hovedtelefoner

Få det, lige som du vil høre det.

Illustration af AirPods Pro

Du kan tilpasse lydoplevelsen til dine personlige behov. Med din iPhone eller iPad kan du forstærke svage lyde og justere visse frekvenser, så telefon­opkald og lyd i det hele taget går mere klart og tydeligt igennem i hoved­telefonerne. Du kan hurtigt justere lyd­indstil­lingerne ud fra dine seneste høreprøve­resultater, der importeres fra et audiogram på papir eller som PDF-fil. Forstærkning af tale til AirPods Pro gør det lettere for dig at følge med, når du snakker med folk i omgivelser med mange mennesker eller meget støj. Intelligent lyd og mikrofoner med stråle­dannelse sørger for, at AirPods Pro fokuserer på stemmen fra den person, der er lige foran dig. Det gør det nemmere at skelne personens tale fra baggrunds­støjen og følge med i samtaler ansigt til ansigt i støjende omgivelser.

Få det, lige som du vil høre det.

Made for iPhone-høreapparater

Tilpas niveauerne til dine omgivelser.

Øre-emoji med høreapparat

Apple samarbejder med førende producenter om at udvikle høre­apparater, cochlear-implantater og lydprocessorer, som er designet specielt til iPhone og iPad. Du kan bruge audiologens forud­indstillinger uden ekstra fjern­betjeninger, eller du kan vælge selv at justere niveauet, når du bevæger dig mellem rolige og mere støjende omgivelser. Understøttelse af høreapparater til lyd i begge retninger betyder, at døve eller hørehæmmede kan føre håndfri telefon- og FaceTime-samtaler. Og du kan holde bedre styr på alle dine notifikationer ved at få Siri til at meddele dem via dit Made for iPhone-høreapparat.

Tilpas niveauerne til dine omgivelser.

Lyt direkte

Følg med i samtalen.

Fra den anden ende af rummet.

Lyt direkte kan hjælpe dig med at høre samtaler i støjende omgivelser eller forstærke en persons stemme, hvis den kommer fra den anden ende af rummet. Den sender lyd fra iPhone eller iPad til understøttede trådløse hovedtelefoner eller Made for iPhone-høreenheder som f.eks. høreapparater og cochlear-implantater.12

Virker med alle dine bevægelser.

Stemmekontrol

Vær i fuldstændig stemmekontrol.

Med enkle stemmekommandoer kan du hurtigt åbne og interagere med apps i macOS. Du kan også navigere ved hjælp af nummererede, klikbare elementer eller ved at lægge et net hen over siden, så du kan markere, zoome og trække helt nøjagtigt. Med stavefunktionen i Stemmekontrol kan du diktere navne, adresser og særlige stavemåder bogstav for bogstav, og du har mulighed for at vælge mellem enkelte bogstaver eller det fonetiske alfabet.13 Stemmekontrol fås på mange sprog, herunder kinesisk, fransk og japansk. 14

Vær i fuldstændig stemmekontrol.

Indstil Stemmekontrol på:

Tag et nærmere kig:

White paper om Stemmekontrol (PDF)

Understøttelse af øjesporing i iPadOS

Du kan navigere på din iPad ved kun at bruge øjnene. iPadOS understøtter øjesporings­enheder fra tredjeparter.15 Kompatible enheder registrerer, hvor du kigger hen på skærmen. Herefter bevæger markøren sig og følger dit blik. Øjenkontakt i længere tid kan udføre handlinger på skærmen, f.eks. tryk for at vælge.

Gå to linjer op.Vælg sætningen.SKIFT TIL STORE BOGSTAVER.

Indstil understøttelse af øjesporing på:

iPad

Knapbetjening

Styr det hele på din egen måde.

Søgefunktion i Kort vist med Knapbetjening-panel

Du kan bruge en række forskellige adaptive enheder kombineret med element- og punktscanning eller manuel scanning til at navigere sekventielt gennem elementer på skærmen og udføre bestemte handlinger. Knapbetjening fungerer med tilbehør, f.eks. en knap, et joystick, mellemrums­tasten på tastaturet eller et pegefelt. Den fungerer også med lydhandlinger til Knapbetjening, så du kan bruge den ved at lave simple lyde med munden, f.eks. et klik, et pop eller en vokallyd. Og med Apple Watch-skærmdublering kan du bruge Knapbetjening og andre hjælpefunktioner til at få fuld kontrol over dit Apple Watch fra din iPhone.16

Styr det hele på din egen måde.

Tilgængelighed begynder her.

Tilgængeligheds­support

Læs mere

Tilgængeligheds­tilbehør

Køb

Vejledninger til udviklere

Læs mere

Mere fra Apple om tilgængelighed.