1990
Spring til navigation
Spring til søgning
- For alternative betydninger, se 1990 (Love Shop-album).
1990 MCMXC |
◄,
19. århundrede
◄ 20. århundrede ►
21. århundrede,
►
|
1990 |
---|
Dødsfald - Fødsler |
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab |
Gregoriansk kalender | 1990 MCMXC |
Ab urbe condita | 2743 |
Armensk kalender | 1439 ԹՎ ՌՆԼԹ |
Kinesiske kalender | 4686 – 4687 己巳 – 庚午 |
Etiopisk kalender | 1982 – 1983 |
Jødisk kalender | 5750 – 5751 |
Hindukalendere | |
- Vikram Samvat | 2045 – 2046 |
- Shaka Samvat | 1912 – 1913 |
- Kali Yuga | 5091 – 5092 |
Iransk kalender | 1368 – 1369 |
Islamisk kalender | 1411 – 1412 |
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1990 (tal)
Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]
Januar[redigér | rediger kildetekst]
- 2. januar – TV 2/Lorry gik i luften for første gang.
- 2. januar – Panamas leder, general Manuel Noriega, overgav sig til amerikanske styrker, der overførte ham til et amerikansk fængsel, sigtet for narkohandel.
- 7. januar – Det Skæve Tårn i Pisa bliver lukket for turister, fordi hældningen er blevet for faretruende
- 7. januar – Under titlen "Hjælp Østeuropa" afholder Danmarks Radio og TV 2 et fælles tv-show i Tivolis Koncertsal. Der bliver indsamlet 18,7 mio. kroner.
- 10. januar – Panamas diktator Manuel Noriega overgiver sig til de amerikanske militærmyndigheder i Panama City.
- 13. januar – DSB indsætter det første IC3-tog.
- 13. januar – en pogrom i Aserbajdsjans hovedstad Baku, koster 132 armeniere livet.
- 13. januar – Douglas Wilder bliver indsat i staten Virginia som USA's første folkevalgte sorte guvernør.
- 15. januar – i Bulgarien afskaffer regeringen det kommunistiske partis 44-årige monopol
- 26. januar - et voldsomt stormvejr over det nordvestlige Europa koster over 100 døde. Især Storbritannien bliver hårdt ramt - det er det værste uvejr, der har ramt de britiske øer i det 20. århundrede. Stormen koster fire danske søfolk livet
- 31. januar - den første russiske McDonald's åbner i Moskva
Februar[redigér | rediger kildetekst]
- 2. februar - Apartheid: Sydafrikas præsident F.W. de Klerk ophæver forbuddet mod African National Congress og lover at løslade Nelson Mandela
- 8. februar - Baltica Finans køber Københavns Idrætspark.
- 11. februar – Nelson Mandela løslades, efter 27 år som indespærret, fra Victor Verster fængslet, nær Cape Town i Sydafrika
- 19. februar - de østtyske myndigheder begynder for alvor at rive Berlinmuren ned. Siden de første sten var blevet revet ud af muren den 9. november 1989, havde der fundet omfattende souvenirhandel sted
- 24. februar - Danmark sætter varmerekord i februar med 15,8 °C målt i København
Marts[redigér | rediger kildetekst]
- 11. marts – Litauen erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen
- 13. marts - Sovjetunionens folkekongres afskaffer kommunistpartiets magtmonopol, som havde bestået i 73 år. Grundlovsændringen, som baner vej for et flerpartisystem, bliver vedtaget med 1.771 stemmer mod 164. 74 undlader at stemme. Samtidig bliver det besluttet at give præsidentembedet større magtbeføjelser, og Mikhail Gorbatjov bliver valgt til den nye præsidentpost
- 15. marts - Mikhail Gorbatjov blev valgt til præsident i Sovjetunionen
- 21. marts - Namibia, Afrikas sidste koloni, bliver selvstændig
- 31. marts - Omkring 200.000 demonstranter går på gaderne i London i protest mod Storbritanniens kopskat
April[redigér | rediger kildetekst]
- 4. april - den belgiske regering erklærer kong Baudouin 1. uegnet til at styre, fordi han nægter at undertegne abortloven
- 4. april - Lars Larsen, Jysk Sengetøjslager, opretter Larsen Rejser A/S
- 7. april – En brandkatastrofe på passagerfærgen Scandinavian Star, der var på vej fra Oslo til Frederikshavn koster 158 af de 482 ombordværende livet.
- 25. april - Hubble-rumteleskopet bliver sendt i kredsløbet om jorden
- 29. april - nedbrydningen af Muren ved Brandenburger Tor påbegyndes
Maj[redigér | rediger kildetekst]
Juli[redigér | rediger kildetekst]
- 16. juli – Malta søger under ledelse af premierminister Edward Fenech Adami om optagelse i det Europæiske Fællesskab.
- 27. juli – Produktionen af den legendariske Citroën 2CV indstilles efter en produktion på 3.868.631 personbilsudgaver og 1.246.335 varebilsudgaver siden 1948. Den definitivt sidste bil, som forlader fabrikken i Portugal, er en grå 2CV6 Charleston.
August[redigér | rediger kildetekst]
- 2. august – Irak invaderer Kuwait, hvilket fører til Golfkrigen 1991
- 9. august - FNs Sikkerhedsråd vedtager en enstemmig erklæring om at Iraks besættelse og indlemmelse af Kuwait er i strid med international folkeret, og at Irak derfor straks skal indlede tilbagetrækning
- 19. august - Leonard Bernstein dirigerer sin sidste koncert
- 23. august - Armenien erklærer sin selvstændighed fra Sovjetunionen
- 28. august - Irak erklærer, at Kuwait er en irakisk provins
September[redigér | rediger kildetekst]
- 1. september - 16 danske kvinder og børn, som har været holdt gidsler i Irak, får rejsetilladelse
- 4. september - Nord- og Sydkoreas premierministre mødes i Seoul til det første møde på topniveau. Mødets emne er mere åbenhed mellem de to stater
- 20. september - Sydossetien erklærer sig uafhængig af Georgien
- 27. september - Storbritannien genoptager diplomatiske forbindelser med Iran
- 28. september - Den danske stat sælger Statsanstalten for Livsforsikring til Baltica for 3,4 milliarder kroner
Oktober[redigér | rediger kildetekst]
- 1. oktober - for de danske billister bliver tændte lygter obligatorisk hele døgnet for alle motorkøretøjer
- 3. oktober – 11 måneder efter at Berlinmuren faldt genforenes de to Tysklande
- 5. oktober - Justitsminister Hans Engell (C) giver 6 hoteller tilladelse til at drive kasino fra den 1. januar 1991. 41 havde søgt om tilladelse – men de resterende fik afslag
- 5. oktober - den første levertransplantation i Danmark foretages på Rigshospitalet
- 8. oktober - mindst 21 palæstinensere bliver dræbt og cirka 250 arresteret under alvorlige uroligheder i Jerusalem. Urolighederne starter, da jødiske fanatikere marcherer mod en moské, og palæstinensere kaster sten mod dem. Det israelske politi bruger først tåregas og gummikugler, men skyder senere med skarpt. Det er de blodigste og mest dramatiske begivenheder i Jerusalem siden Seksdageskrigen i 1967. FN's sikkerhedsråd fordømmer israelernes brutalitet.
- 21. oktober − de første S-buslinjer oprettes af HT
November[redigér | rediger kildetekst]
- 7. november - store dele af Universal Studios i Hollywood, USA, brænder. Ingen mennesker kommer noget til, men kulisserne til film som King Kong, Psycho, Hajen og TV-serien Kojak bliver ødelagt
- 13. november - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver smidt ud af partiets Folketingsgruppe. To dage tidligere havde han meddelt, at han ville stifte et nyt parti - Trivselspartiet - som “en redningsplanke, hvis jeg - eller andre fremskridtsfolk, bliver ekskluderet”. Tre andre af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer følger Glistrup
- 15. november - NATO og Warszawapagten enes om at skrotte i alt 80.000 våbensystemer
- 19. november - Firmaet Nordisk Fjer standser betalingerne for senere at gå konkurs
- 22. november – Margaret Thatcher træder tilbage som engelsk premierminister
- 23. november - systemkritiker Václav Havel, Tjekkoslovakiet, opfordrer til generalstrejke
- 29. november - FN forlanger, at Irak forlader Kuwait inden den 15. januar 1991 eller risikere en militær aktion. Saddam Hussein afviser
December[redigér | rediger kildetekst]
- 2. december - Tyskland afholder valg til Forbundsdagen
- 9. december - Lech Wałęsa vinder jordskredssejr i Polen i præsidentvalget
- 12. december – Folketingsvalg i Danmark.
- 16. december – Jean-Bertrand Aristide vælges som præsident i Haiti efter tre årtier med militært diktatur
- 20. december - Eduard Shevardnadze trækker sig tilbage fra posten som sovjetisk udenrigsminister
- 22. december - Lech Wałęsa tages i ed som polsk præsident
- 23. december - ved en folkeafstemning bestemmer Slovenien sig for at bryde ud af Jugoslavien
- 31. december - det danske Casino Copenhagen åbner som det første herhjemme, med licens til at udbyde spil som blackjack og roulette
Født[redigér | rediger kildetekst]
Januar[redigér | rediger kildetekst]
- 7. januar – Liam Aiken, amerikansk skuespiller.
- 29. januar – Nikolaj Stokholm, dansk stand up komiker.
- 30. januar – Jake Thomas, amerikansk skuespiller.
Februar[redigér | rediger kildetekst]
- 3. februar – Sean Kingston, amerikansk skuespiller.
- 7. februar – Anna Abreu, finsk-portugisisk sangerinde.
- 21. februar – Cory Kennedy, amerikansk internet-berømthed.
Marts[redigér | rediger kildetekst]
- 18. marts – Michael Damgaard, dansk håndboldspiller.
- 23. marts – Prinsesse Eugenie af York, engelsk prinsesse.
April[redigér | rediger kildetekst]
- 3. april – Oliver Feldballe, dansk fodboldspiller.
- 5. april – Peter Balling, dansk håndboldspiller.
- 9. april – Kristen Stewart, amerikansk skuespillerinde.
- 10. april – Alex Pettyfer, britisk skuespiller.
- 15. april – Emma Watson, engelsk skuespillerinde.
- 23. april – Dev Patel, britisk skuespiller.
- 26. april – Jonathan dos Santos, mexicansk fodboldspiller.
Maj[redigér | rediger kildetekst]
- 16. maj – Thomas Brodie-Sangster, engelsk skuespiller.
- 27. maj – Chris Colfer, amerikansk skuespiller.
Juni[redigér | rediger kildetekst]
- 13. juni – Aaron Taylor-Johnson, engelsk skuespiller.
- 18. juni – Jeremy Irvine, engelsk skuespiller.
- 21. juni – Håvard Nordtveit, norsk fodboldspiller.
Juli[redigér | rediger kildetekst]
- 4. juli – David Kross, tysk skuespiller.
- 11. juli – Caroline Wozniacki, dansk tennisspiller.
- 11. juli – Gustav Salinas, dansk tv-personlighed.
- 27. juli – Indiana Evans, australsk skuespillerinde.
- 28. juli – Soulja Boy Tell 'em, amerikansk rapper.
August[redigér | rediger kildetekst]
- 1. august – Jack O'Connell, engelsk skuespiller.
- 9. august – Bill Skarsgård, svensk skuespiller.
- 10. august – Lucas Till, amerikansk skuespiller.
- 15. august – Jennifer Lawrence, amerikansk skuespillerinde.
September[redigér | rediger kildetekst]
- 3. september – Stine Jørgensen, dansk håndboldspiller.
- 6. september – Marco Sørensen, dansk racerkører
- 13. september – Mads Kjøller-Henningsen, dansk folkemusiker.
- 19. september – Anders Brønholt, dansk musiker.
- 21. september - Mille Hundahl, dansk håndboldspiller.
- 21. september - Christian Serratos, amerikansk skuespiller.
- 21. september - Allison Scagliotti, amerikansk skuespiller.
- 22. september - Jakob Ankersen, dansk fodboldspiller.
- 22. september - Peter Ankersen, dansk fodboldspiller.
- 23. september - Delilah, engelsk sanger.
- 28. september – Rosalinde Mynster, dansk skuespillerinde
Oktober[redigér | rediger kildetekst]
- 3. oktober – Maria Fisker, dansk håndbold.
- 10. oktober – Fanendo Adi, nigeriansk fodboldspiller.
- 21. oktober – Ricky Rubio, spansk basketballspiller.
- 29. oktober – Amarna Miller, Spansk skuespillerinde.
- 29. oktober – Eric Saade, svensk sanger.
- 31. oktober – J.I.D, Amerikansk rapper.
November[redigér | rediger kildetekst]
- 10. november - Aron Jóhannsson, amerikansk/islandsk professionel fodboldspiller.
- 30. november - Magnus Carlsen, norsk skakspiller.
December[redigér | rediger kildetekst]
- 17. december - Abderrazak Hamed-Allah, marokansk fodboldspiller.
- 20. december – JoJo, amerikansk sanger.
- 28. december – Sarah-Sofie Boussnina, dansk skuespillerinde.
Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Døde i 1990.
Sport[redigér | rediger kildetekst]
- 28. januar – Super Bowl XXIV San Francisco 49ers (55) besejrer Denver Broncos (10).
- 11. februar – James "Buster" Douglas Knockouter Mike Tyson og vinder dermed verdensmesterskabet i heavyweight boksning.
- 8. juli - Vesttyskland vinder VM i fodbold i Rom i Italien
- 10. oktober - i Idrætsparken vinder Danmarks fodboldlandshold 4-1 over Færøerne i en EM kvalifikationskamp. De danske mål blev scoret af Michael Laudrup (2), Lars Elstrup og Flemming Povlsen
- 26. oktober - amerikaneren Evander Holyfield bliver verdensmester i professionel sværvægtsboksning, da han i Las Vegas, USA, besejrer den forsvarende mester, landsmanden James Douglas på knockout i tredje omgang. Det er Holyfields 25. sejr i træk - og den 21. på knockout
- Commonwealth Games afholdes i Auckland i New Zealand.
Nobelprisen[redigér | rediger kildetekst]
- Fysik – Jerome I. Friedman, Henry W. Kendall, Richard E. Taylor
- Kemi – Elias James Corey
- Medicin – Joseph E Murray, E. Donnall Thomas
- 22. oktober - Litteratur – Octavio Paz
- Fred – Mikhail Sergeyevich Gorbachev
- Økonomi – Harry Markowitz, Merton Miller, William Sharpe
Bøger[redigér | rediger kildetekst]
Musik[redigér | rediger kildetekst]
- 5. maj – Italien vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Zagreb, Jugoslavien, med sangen "Insieme: 1992" af Toto Cutugno
- 21. september - Phish udgiver albummet Lawn Boy.
- 21. september - Indigo Girls udgiver albummet Nomads Idians Saints.
Film[redigér | rediger kildetekst]
- Bananen - skræl den før din nabo (1990)
- Camping (1990)
- Casanova (1990)
- Dagens Donna (1990)
- Farlig leg (1990)
- Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990)
- Kajs fødselsdag (1990)
- Kys mor, skat! (1990)
- Lad isbjørnene danse (1990)
- Manden der ville være skyldig (1990)
- Perfect world (1990)
- Sangen om kirsebærtid (1990)
- Sirup (1990)
- Smykketyven (1990)
- Springflod (1990)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1990
|