Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Fremragende artikler · Gode artikler · Lovende artikler · Anbefalede emner · Fremragende lister · Ugens artikel
Symbol star gold.svg Fremragende artikel
Mandril

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)

Symbol support vote.svg God artikel
Storebæltsbroen close.jpg

Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord eller fjeld. Populært kan man beskrive det som videnskaben om, hvordan man stiller tunge ting på jorden uden at de bevæger sig.

Egenskaberne for menneskeskabte konstruktioner som huse, havne, metroer eller broer kan beregnes med ganske stor præcision, idet de forskellige materialers egenskaber (for fx beton, stål, glas og træ) er velkendte, samtidig med at konstruktionens eller bygningens dimensioner er det. Anderledes forholder det sig med egenskaberne for de naturlige materialer, de jordlag eller det fjeld, på hvilket man skal placere konstruktionen. Underlagets egenskaber må først klarlægges ved jordbundsundersøgelser, hvorefter størrelsen og arten af konstruktionens fundamenter kan fastlægges. Geoteknisk rådgivning har til formål at sikre at konstruktionens belastning af underlaget, og dettes belastning af konstruktionen, ikke medfører risiko for at konstruktionen bevæger sig udover det tilladelige efter den er opført. (Læs mere..)


Artículo bueno-blue.svg Lovende artikel

Mads Dittmann Mikkelsen R. (født 22. november 1965) er en dansk skuespiller. Uddannet fra Aarhus Teaterskole i 1996, har han siden medvirket i flere store danske film- og tv-successer, som Pusher-triologien (1996 og 2004), Rejseholdet (2000-2004), Blinkende lygter (2000), En kort en lang (2001), De grønne slagtere (2003), Adams æbler (2005), En kongelig affære (2012), Jagten (2012) og Druk (2020).

Han fik sit internationale gennembrud med rollen som skurken Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royale (2006), og har siden medvirket i internationale film- og tv-successer som Coco Chanel & Igor Stravinsky (2008), Hannibal (2013–2015), Doctor Strange (2016), Rogue One: A Star Wars Story (2016) og videospillet Death Standing (2019).[1] Mikkelsen har gennem sin karriere modtaget adskillige priser og nomineringer, som BAFTA- og Cannes-nomineringer for bedste mandlige skuespiller, European Film Awards-, Bodil- og Robert-priser, ligesom at han i 2010 blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.[1]


Yellow star, blue check, green plus.svg Anbefalet emne


6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Emblem-star.svg Ugens artikel
Mark O. Madsen med sin sølvmedalje ved sommer-OL 2016.

Danmark ved sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro, Brasilien omfattede 120 danske idrætsudøvere, og Dansk Idrætsforbund fastlagde 10 medaljer som mål for præstationerne.

Medaljemålet blev nået, idet de danske sportsfolk ved legene hentede 15 medaljer: 2 af guld, 6 af sølv og 7 af bronze. Det er det næsthøjeste antal medaljer i historien efter OL 1948, hvor det blev til 20 medaljer.

På forhånd var der forhåbninger om medaljer til blandt andet herrehåndboldlandsholdet, hækkeløberen Sara Slott Petersen, banecykelrytteren Lasse Norman Hansen og letvægtsfireren i roning. Disse atleter levede alle op til forventningerne, mens det var meget overraskende at svømmeren Pernille Blume vandt guld i 50 m fri, og at landevejscykelrytteren Jakob Fuglsang i linjeløbet, bryderen Mark O. Madsen samt damedoublen i badminton, Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, vandt sølvmedaljer.

Medaljerne blev hentet i ni forskellige sportsgrene, og de syv gik til herrer, mens de øvrige otte gik til kvindelige sportsudøvere. (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg Dagens Skandinaviske artikel (nynorsk)
Sjølvportrett av Aasta Hansteen

Aasta Hansteen (1824–1908) var ein norsk kunstmålar, forfattar, målkvinne, samfunnsdebattant og kvinnesaksforkjempar. Ho var den fyrste norske kvinna som fekk profesjonell utdanning til å verta målar, den fyrste kvinnelege portrettmålaren i Christiania og den fyrste norske kvinna som heldt offentlege førelesingar. Ho var også ein av dei fyrste nordmennene til å nytta landsmål.

Hansteen fann livet i Noreg svært vanskeleg. I 1880, då ho var 55, emigrerte ho til USA. Hansteen vende attende til Noreg i 1889 med impulsar som ho gav til kjenne i Norsk Kvindesagsforening og ved innlegg i bladet Nylænde. Ho tok med seg det amerikanske solsikkesymbolet, som var brukt av kvinnerørsla der, til Skandinavia, og solsikka vart symbol for NKF og Nylænde. Les meir …

Image-x-generic.svg Dagens billede


01 Calanche Piana.jpg
Pianakløfterne, Korsika, Frankrig.

  1. ^ a b "Mads Mikkelsen". IMDb.