1982
Spring til navigation
Spring til søgning
1982 MCMLXXXII |
◄,
19. århundrede
◄ 20. århundrede ►
21. århundrede,
►
|
1982 |
---|
Dødsfald - Fødsler |
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab |
Gregoriansk kalender | 1982 MCMLXXXII |
Ab urbe condita | 2735 |
Armensk kalender | 1431 ԹՎ ՌՆԼԱ |
Kinesiske kalender | 4678 – 4679 辛酉 – 壬戌 |
Etiopisk kalender | 1974 – 1975 |
Jødisk kalender | 5742 – 5743 |
Hindukalendere | |
- Vikram Samvat | 2037 – 2038 |
- Shaka Samvat | 1904 – 1905 |
- Kali Yuga | 5083 – 5084 |
Iransk kalender | 1360 – 1361 |
Islamisk kalender | 1403 – 1404 |
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972
Se også 1982 (tal)
Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]
- Ny lov om navneforandring vedtages i Folketinget.
- Det første computervirus, skrevet af den amerikanske programmør Rich Skrenta, er løs.
Januar[redigér | rediger kildetekst]
- Januar Verdens mest solgte computer, Commodore 64 (verdens mest solgte computer) lanceret, hvorved hjemmecomputer revolutionen blev sat i gang.
- 5. januar – Den 17-årige gymnasieelev Curt Hansen fra Tinglev i Sønderjylland bliver junioreuropamester i skak.
- 8. januar – Der er kulderekord i Danmark, da der i Hørsted i Thy bliver målt det koldeste nogensinde, med 31,2 graders kulde.
- 9. januar – Total måneformørkelse over Danmark.
- 13. januar – Et amerikansk indenrigsfly styrter ned i Potomac-floden i Washington D.C. 74 af de 79 om bord samt 4 på en bro over floden omkommer
Februar[redigér | rediger kildetekst]
- 8. februar - 32 omkommer ved en hotelbrand i Tokyo, Japan
Marts[redigér | rediger kildetekst]
- 3. marts – Barbican Arts Centre åbner i London
- 6. marts - voldsomme kampe mellem politiet og slumstormere på Vesterbro, da de besatte det nedlagte Mekanisk Musikmuseum
- 19. marts - Argentinske soldaters ankomst til South Georgia udløser skarpe protester fra Storbritannien og leder op til Falklandskrigen
April[redigér | rediger kildetekst]
- 2. april – Falklandskrigen indledes med Argentinas invasion af Falklandsøerne. Krigen varer til 20. juni.
- 5. april - De tre hovedaktionærer i supermarkedskæden Irma, Gutenberghus, Privatbanken og Odense Ægforretning, accepterer at Brugsen (FDB-kæden) kan købe Irma-kæden for 298 millioner kr.
- 7. april - Alle private og offentlige sammenkomster på Fyn forbydes efter konstatering af 15. udbrud af mund- og klovsyge på øen.
- 7. april - England erklærer 200-sømils blokade mod Falklandsøerne.
Maj[redigér | rediger kildetekst]
- 2. maj - Den britiske atomubåd HMS Conqueror sænker den argentinske krydser ARA General Belgrano med to torpedoer. 323 søfolk omkommer.
- 30. maj – Spanien bliver medlem af Nato.
Juni[redigér | rediger kildetekst]
- 6. juni – Israel invaderer Libanon
- 7. juni - Priscilla Presley åbner Elvis Presleys hjem Graceland for publikum
- 12. juni – En demonstration mod atomvåben Central Park i New York City samler omkring 750.000 mennesker, herunder en række kendte musikere som Bruce Springsteen og James Taylor.
- 13. juni – Fahd bliver ny konge af Saudi-Arabien.
August[redigér | rediger kildetekst]
- 2. august - Skovbrande i Småland i Sverige efter en varm og tør sommer
- 12. august – Mexico meddeler, at landet er ude af stand til at betale sin udlandsgæld. Det giver anledning til en økonomisk krise i store dele af Latinamerika.
- 17. august – de første compact discs sættes til salg i Tyskland
- 27. august - Glynn Christian bager verdens hidtil (1997) største æbletærte på 13,66 tons. Den måler 12,2 x 7 meter, og der er skrællet 21.600 liter æbler til tærten. Hun var startet på tærten den 25. august
September[redigér | rediger kildetekst]
- 3. september - Anker Jørgensen går af uden at udskrive nyvalg
- 6. september - Fregatten Peder Skram affyrer utilsigtet et Harpoonmissil, (Hovsa-missilet), der anretter skade i et sommerhusområde i Lumsås
- 10. september – Poul Schlüter bliver leder af en borgerlig koalitionsregering
- 13. september - 56 passagerer omkommer ved en flyulykke i Malaga, Spanien, da en spansk DC-10 jumbojet forulykker under starten. Der var 393 om bord i flyet
- 15. september- PLO's leder, Yassir Arafat modtages i privataudiens hos pave Johannes Paul II
- 16. september - massakren på palæstinensiske flygtninge i Sabra- og Shatila-flygningelejrene i Libanon finder sted
- 19. september – Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen
- 21. september - i Libanon vælges Bashir Gemayels broder Amin til ny præsident
Oktober[redigér | rediger kildetekst]
- 1. oktober – Helmut Kohl bliver ny vesttysk kansler
- 5. oktober - der sættes hastighedsrekord på skinner, da en ubemandet, raketdrevet slæde når op på 9.851 km/t. Rekorden blev sat over en 15,2 km lang strækning på White Sands Missile Range i New Mexico, USA
- 7. oktober - Musicalen Cats har premiere på Broadway og starter dermed sin næsten atten år lange spilleperiode
- 8. oktober - Helmut Kohl bliver forbundskansler i Vesttyskland efter valgnederlag for Helmut Schmidts socialdemokratiske regering. Helmut Kohl bliver konservativ-liberal regeringschef efter godt 13 års socialdemokratisk ledelse.
- 8. oktober – Polen forbyder fagforeningen Solidaritet
- 8. oktober - på slotspladsen foran Christiansborg demonstrerer 60.000 danskere mod den nydannede konservativt ledede Schlüter-regering
- 11. oktober - efter 437 år på havets bund hæves resterne af Henrik 8. af England's flagskib Mary Rose, som sank i 1545 nær Portsmouth. Det indeholder blandt andet 100 langbuer af fint takstræ
- 24. oktober - en brandmand omkommer og flere såres af en røggas-eksplosion under slukningsarbejde på stearinlysfabrikken Asp-Holmblad i Helsingør
- 31. oktober - Ungdomshuset, jagtvej 69 i København åbner
November[redigér | rediger kildetekst]
- 2. november – Den britiske tv-station, Channel 4, indleder sine udsendelser.
- 12. november – Jurij Andropov udpeges til ny generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti efter Leonid Bresjnevs død to dage forinden.
- 14. november – Den polske Solidaritetsleder Lech Wałęsa løslades efter 11 måneders internering
December[redigér | rediger kildetekst]
- 1. december - ved universitet i Utah bliver Barney Clark den første, der får et permanent kunstigt hjerte
- 2. december - i Spanien indsættes Felipe González som landets første socialdemokratiske regeringschef siden borgerkrigen
- 7. december - Yasser Arafat anerkender på palæstinensernes vegne Israels ret til at eksistere
- 7. december - Folketinget vedtager socialdemokratisk dagsordensforslag imod opstilling af 572 NATO-raketter i Vesteuropa
- 14. december - Spanien åbner grænsen til Gibraltar, som blev lukket af Franco-styret i 1969
- 31. december - Entreprenør Bøje Nielsen og A/S Danske Fabrikshaller erklæres konkurs
Født[redigér | rediger kildetekst]
Januar[redigér | rediger kildetekst]
- 1. januar – David Nalbandian, argentinsk tennisspiller.
- 2. januar – Rasmus Paludan, dansk advokat, politiker og samfundsdebattør.
- 9. januar – Benjamin Lebert, tysk forfatter.
- 16. januar – Birgitte Hjort Sørensen, dansk skuespillerinde.
- 26. januar - Christiane Schaumburg-Müller, dansk sangerinde.
Februar[redigér | rediger kildetekst]
- 16. februar – Lupe Fiasco, Amerikansk rapper.
- 26. februar – Frederik Tolstrup, dansk forfatter.
Marts[redigér | rediger kildetekst]
- 6. marts – Henrik Knudsen, dansk håndboldspiller.
- 2. marts – Johan Philip "Pilou" Asbæk, dansk skuespiller.
- 3. marts – Jessica Biel, amerikansk skuespiller.
- 8. marts – Kat Von D, amerikansk/mexicansk tatovør.
- 14. marts – François Sterchele, belgisk fodboldspiller (død 2008).
April[redigér | rediger kildetekst]
- 3. april – Stine Brix, dansk politiker for Enhedslisten
- 15. april – Henriette Engel Hansen , dansk kajakroer.
- 22. april – Kaká, brasiliansk fodboldspiller
- 24. april – Kelly Clarkson, Amerikansk Sanger.
- 30. april – Kirsten Dunst, amerikansk skuespillerinde.
Maj[redigér | rediger kildetekst]
- 11. maj – Cory Monteith, canadisk skuespiller og musiker (død 2013).
Juni[redigér | rediger kildetekst]
- 1. juni – Justine Henin-Hardenne, belgisk tennisspiller.
- 2. juni – Nina Maria Bendixen,dansk journalist og vejrvært på TV Avisen.
- 3. juni – Jelena Isinbajeva, russisk atletikudøver.
- 7. juni – Høgni Lisberg, færøsk musiker.
- 10. juni – Prinsesse Madeleine af Sverige.
- 16. juni – Henrik Them Andersen, dansk mellem- og langdistanceløber
- 21. juni – Jon Bøgedal, dansk fodboldspiller.
- 21. juni – William af Wales, britisk prins, Charles og Dianas ældste søn.
Juli[redigér | rediger kildetekst]
- 5. juli – Philippe Gilbert, belgisk cykelrytter.
- 6. juli – Ditte Arnth Jørgensen, dansk skuespiller.
- 19. juli – Esben Holmboe Bang, dansk kok og restauratør.
- 19. juli – Jared Padalecki, amerikansk skuespiller
August[redigér | rediger kildetekst]
- 18. august – Jakob la Cour, dansk konceptdesigner.
- 27. august – Ben Williams, engelsk fodboldspiller.
- 28. august – LeAnn Rimes, amerikansk sangerinde.
- 30. august – Andy Roddick, amerikansk tennisspiller.
September[redigér | rediger kildetekst]
- 13. september – Asker Hedegaard Boye, dansk forfatter og journalist.
- 15. september – Aaron Ross, amerikansk footballspiller.
- 16. september – Jakob Oliver Krarup, dansk skuespiller og filmproducer.
Oktober[redigér | rediger kildetekst]
- 1. oktober – Louise Svalastog Spellerberg, dansk håndboldspiller.
- 13. oktober – Ian Thorpe, australsk svømmer.
- 20. oktober – Kristian Bach Bak, dansk tidligere fodboldspiller,
- 25. oktober – Victoria Francés, spansk illustrator.
- 30. oktober – Clémence Poésy, fransk skuespillerinde og model.
November[redigér | rediger kildetekst]
- 2. november – Morten Holst, dansk skuespiller.
- 3. november – Lasse Kryger, dansk fodboldspiller.
- 11. november – Anne Bergfeld, dansk-tysk skuespiller
- 11. november – Kongsted, dansk DJ og musikproducer
- 12. november – Anne Hathaway, amerikansk skuespillerinde.
- 17. november – Astrid Krag, dansk politiker og tidligere minister.
- 30. november – Elisha Cuthbert, canadisk skuespillerinde.
December[redigér | rediger kildetekst]
- 4. december – Nick Vujicic, australsk prædikant, taler, forfatter og leder.
- 29. december – Ronny Emborg, dansk gourmetkok.
- 30. december – Razak Pimpong, ghanesisk fodboldspiller.
Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Døde i 1982
Sport[redigér | rediger kildetekst]
- 9. januar – Den svenske skiløber Ingemar Stenmark skriver skihistorie, da han vinder sin sejr nr. 63 i World Cuppen, og bliver den mest vindende nogensinde.
- 24. januar – Super Bowl XVI San Francisco 49ers (26) besejrer Cincinnati Bengals (21).
- 11. juli – Italien vinder VM i fodbold i Spanien.
- 17. juli – Ayub Kalule bliver stoppet i 10. omgang af VM-kampen mod Davey Moore om WBA-mesterskabet i let-mellemvægt.
- 12. november – Aaron Pryor besejrer Alexis Arguello i bokseringen ved Orange Bowl.
- 13. november – Ray Mancini besejrer Duk Koo Kim i en tragisk letvægtsmesterskabskamp som for evigt ændrer boksningen. Bokseorganisationen WBC ændrer kort efter reglerne, således at titelkampe bokses over 12 omgange i stedet for som hidtil 15 omgange.
- Odense Boldklub bliver danske mestre i fodbold.
- Commonwealth Games afholdes i Brisbane, Australien.
Musik[redigér | rediger kildetekst]
- 15. januar - Barbara Dickson: All for a Song
- 19. januar - Bad Religion: How Could Hell Be Any Worse?
- 29. januar - Shalamar: Friends
- 29. januar - Huey Lewis and the News: Picture This
- 16. februar - Van Morrison - Beautiful Vision
- 23. februar - Lou Reed - The Blue Mask
- 4. marts - Spandau Ballet - Diamond
- 13. marts - Jens Brixtofte og gruppen Brixx vinder det danske Melodi Grand Prix med Video video. Nr. 2 bliver Tommy Seebach med Hip Hurra - Det er Min Fødselsdag
- 16. april - Status Quo - 1+9+8+2
- 24. april – Vesttyskland vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Harrogate, England, med sangen "Ein bißchen Frieden" af Nicole. Dette var (Vest)Tysklands første sejr.
- 24. juli - temasangen til filmen Rocky III - Eye of the Tiger af Suvivor, indtager 1. pladsen på den amerikanske hitliste og bliver der i 6 uger
- 13. september – Kate Bush: The Dreaming
- 12. oktober - Rockgruppen The Who giver afskedskoncert i New York.
- 1. december – Michael Jackson: Thriller
- Shu-bi-dua: Shu-bi-dua 8 og Shu-bi-dua 9
- Tøsedrengene hitter med duetten Sig Du Ka' Li' Mig fra albummet Tiden står stille.
- Den danske duo Laban dannes, og bliver populære med debutsinglen Hvor Ska' Vi Sove I Nat
- Den danske duo Laid Back hitter både nationalt og internationalt med LP'en Keep Smiling (med bl.a. numrene Sunshine Reggae og White Horse)
- Iron Maiden udgiver The Number of the Beast – Paul Di'Anno er blevet smidt ud og sangeren Bruce Dickinson er ny forsanger
- Kliché udgiver deres andet og sidste album Okay Okay Boys.
- Sensommervise af Kirsten og Finn Jørgensen
Nobelprisen[redigér | rediger kildetekst]
- Fysik – Kenneth G. Wilson
- Kemi – Aaron Klug
- Medicin – Sune Bergström, Bengt I Samuelsson, John R Vane
- Litteratur – Gabriel García Márquez
- Fred – Alva Myrdal og Alfonso García Robles
- Økonomi – George Stigler
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1982
|