Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Fremragende artikler · Gode artikler · Lovende artikler · Anbefalede emner · Fremragende lister · Ugens artikel
Symbol star gold.svg Fremragende artikel
Mandril

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)

Symbol support vote.svg God artikel
Storebæltsbroen close.jpg

Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord eller fjeld. Populært kan man beskrive det som videnskaben om, hvordan man stiller tunge ting på jorden uden at de bevæger sig.

Egenskaberne for menneskeskabte konstruktioner som huse, havne, metroer eller broer kan beregnes med ganske stor præcision, idet de forskellige materialers egenskaber (for fx beton, stål, glas og træ) er velkendte, samtidig med at konstruktionens eller bygningens dimensioner er det. Anderledes forholder det sig med egenskaberne for de naturlige materialer, de jordlag eller det fjeld, på hvilket man skal placere konstruktionen. Underlagets egenskaber må først klarlægges ved jordbundsundersøgelser, hvorefter størrelsen og arten af konstruktionens fundamenter kan fastlægges. Geoteknisk rådgivning har til formål at sikre at konstruktionens belastning af underlaget, og dettes belastning af konstruktionen, ikke medfører risiko for at konstruktionen bevæger sig udover det tilladelige efter den er opført. (Læs mere..)


Artículo bueno-blue.svg Lovende artikel

Thomas Vinterberg (født 19. maj 1969)[1] er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Han blev uddannet fra Den Danske Filmskole i København i 1993, hvor han dimitterede med kortfilmen Sidste omgang, og han har siden instrueret flere store filmsuccesser, såsom De største helte (1996), Festen (1998), Submarino (2010), Jagten (2012) og Druk (2020), hvilket har indbragt ham Oscar-, Golden Globe-, BAFTA, Cannes-, Bodil- og Robert-nomineringer og priser.[2] Vinterbergs seneste film, Druk fra 2020, er den indtil videre største succes, da filmen modtog stor international anerkendelse og i 2021 indbragte Vinterberg sin første Oscar for bedste internationale film, samt en nominering for "Bedste instruktør", som den første dansker nogensinde.[3]

Yellow star, blue check, green plus.svg Anbefalet emne


6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Emblem-star.svg Ugens artikel
Et røntgenbillede, der viser en fremtrædende kileformet bakteriel pneumoni i højre lunge.

Lungebetændelse eller pneumoni er en betændelsestilstand i lungerne. Den påvirker især de mikroskopiske luftsække, der hedder alveoler. Sygdommen skyldes som regel en infektion med virus eller bakterier.

Typiske symptomer omfatter hoste, brystsmerter, feber og stakåndethed. Diagnostiske værktøjer er bl.a. røntgen og dyrkning af bakterier fra opspyt. Der findes vacciner, som kan forebygge visse typer lungebetændelse. Behandlingen afhænger af den tilgrundliggende årsag. Lungebetændelser, man mener skyldes bakterier, behandles med antibiotika. Hvis det er en svær lungebetændelse, bliver personen typisk indlagt på hospitalet.

Hvert år får ca. 450 millioner mennesker lungebetændelse. Det er 7 % af verdens befolkning, og det resulterer i ca. 4 millioner dødsfald. Selvom lungebetændelse i 1800-tallet blev beskrevet som "the captain of the men of death" (dødemændenes anfører), har antibiotika mindsket dødeligheden. Ikke desto mindre er lungebetændelse en stor dødsårsag, især i udviklingslandene, blandt ældre, meget unge og kronisk syge. (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg Dagens Skandinaviske artikel (svensk)
James Russell Lowell omkring 1855.

James Russell Lowell (1819–1891) var en amerikansk poet, kritiker, redaktör och diplomat. Lowell ingick i Firesidepoeterna, en grupp författare från New England, där diktarna i denna krets var de första amerikanska poeter som åtnjöt samma popularitet som brittiska författarkollegor.

Han skrev sin första diktsamling 1841 och gifte sig 1844 med Maria White. Paret engagerade sig mot slaveriet i USA, en ståndpunkt som avspeglade sig i Lowells poesi. Han blev känd 1848 för A Fable for Critics, en längre satirisk dikt om samtida poeter. Sedan hustrun Maria avlidit 1853 reste Lowell till Europa. Åter i USA undervisade Lowell i tjugo år i språk vid Harvard. Han hade gift om sig 1857, samma år som han blev redaktör för The Atlantic Monthly. År 1877 utsågs han till ambassadör i Spanien och senare även i England. Lowell försökte, vilket är särskilt tydligt i The Biglow Papers, efterlikna yankee-dialekten i sina rollfigurers dialoger. Detta inspirerade bland andra författare som Mark Twain och H.L. Mencken. Läs mer

Image-x-generic.svg Dagens billede


Afgevallen kastanje van een Tamme kastanje (Castanea sativa) 17-10-2021 (d.j.b.) 01.jpg
Nedfalden nød af ægte kastanje (Castanea sativa).

  1. ^ Thomas Vinterberg, danskefilm.dk, hentet 5. maj 2021
  2. ^ Thomas Vinterberg - Awards, imdb.com, hentet 7. maj 2021
  3. ^ Thomas Vinterberg, Det Danske Filminstitut, hentet 5. maj 2021