PROSA RSS feed

OK20-forhandlinger i fuld gang

Tue, 28 Jan 2020 12:50:17 +0100

1. marts udløber overenskomsterne om løn og arbejdsvilkår for 600.000 danske lønmodtagere i private job. Herunder de it-professionelle, der arbejder på det private arbejdsmarked. Derfor forhandles der nu på livet løs. For PROSA er især en styrkelse af fritvalgskontoen, der giver mulighed for at vælge mellem bedre pension, fridage eller mere i løn, et af de krav til forhandlingerne, som samler størst opmærksomhed.

I øjeblikket foregår de helt centrale forhandlinger på industriens område, hvor CO-industri og Dansk Industri lægger arm om nye overenskomstaftaler, som gælder direkte for cirka 6.000 virksomheder og omfatter cirka 230.000 medarbejdere.

Resultatet af deres anstrengelser kaldes 'spydspidsforliget', fordi det udstikker linjen for løndannelsen på hele det såkaldte minimallønsområde. Den indgåede overenskomst lægger det niveau, som følges op af lokale forhandlinger på de enkelte arbejdspladser.

Fokus på fritvalgskonto

Når industriens spydspidsforlig er faldet på plads, er turen kommet til transportområdet og de cirka 105.000 lønmodtagere, der er arbejder her. Det er Dansk Industri og 3F Transport, der forhandler, og den aftale, de når frem til, betragtes som gennembrudsforliget på normallønsområdet. Forligets centrale resultat er nemlig direkte styrende for løn- og arbejdsvilkår.

De to forlig udstikker dermed kursen for de efterfølgende forhandlinger i de øvrige brancher som transport, byggeri, handel og service, slagteri, rengøring og byggeri.

Faglig konsulent i PROSA John Jørgensen sidder med i det store forhandlingsudvalg, som hovedorganisationen FH har nedsat. Selvom løn er vigtig, så vil han især lægge vægt på en øget fritvalgskonto, når kravene over for arbejdsgiverne skal præsenteres.
– På vores område er lønnen – for at sige det lidt firkantet – ikke det vigtigste. Det er derimod friheden til selv at bestemme, om man ønsker mere ferie, pension eller andet, siger John Jørgensen.

Personligt skal han på PROSAs vegne forny en lille håndfuld overenskomster, hvor grundlaget også vil være baseret på de centrale gennembrudsforlig.

Konflikt vil ramme få PROSA-medlemmer

Som en del af forhandlingsspillet vil der blive truet med både strejke og lockout, og i den forbindelse vil spørgsmålet hurtigt rejse sig, om hvilke ansatte der kan blive berørt af disse våben.

Mange PROSA-medlemmer er ansat efter en anden fagforenings overenskomst, og PROSA oplever, at nogen har svært ved at gennemskue, hvad det betyder i en konfliktsituation.

I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at en lovlig konflikt på arbejdsmarkedet er mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiver og dennes organisation.
– Det betyder, at en fagforening ikke kan udtage ansatte til konflikt, med mindre de er medlem af den pågældende fagforening. Modsat betyder det også, at arbejdsgiveren og dennes organisationen kun kan lockoute ansatte, der er medlem af den fagforening, som er part i overenskomsten, forklarer John Jørgensen.

Det vil betyde, at de fleste PROSA-medlemmer ikke kan deltage i en eventuel konflikt. De skal til gengæld fortsætte med at arbejde, for loven siger, at en ansat på en konfliktramt arbejdsplads, der ikke er medlem af den konfliktende fagforening, skal møde op og udføre sit sædvanlige arbejde. En arbejdsgiver kan på den anden side heller ikke afvise at lukke en sådan medarbejder ind på arbejdspladsen. Er du ansat efter funktionærloven, kan din arbejdsgiver heller ikke sende dig hjem uden løn.

Du kan læse mere om OK-forhandlingerne på enten www.okfakta.dk eller www.fho.dk/ok20/ Har du spørgsmål til din konkrete situation, kan du kontakte PROSAs jurister på faglig@prosa.dk

Udhuling af dagpenge skaber usund kultur

Tue, 28 Jan 2020 12:24:58 +0100

Værdien af de dagpenge, der udbetales til vores arbejdsløse, er faldet markant over en længere årrække. Dagpengesatsen er simpelthen ikke fulgt med lønstigningerne, og konsekvenserne mærker vi mere end nogensinde før: Udhuling, ubalance og usund kultur – i samfundet, hos den ledige og på arbejdspladsen.

For år tilbage fik arbejdsløse dækket op mod 90 procent af deres løn, når de overgik til at være dagpengemodtagere. I dag er billedet et helt andet. Dagpengeværdien fortsætter med at falde, fordi satsen ikke reguleres i takt med udviklingen. For manges vedkommende betyder det, at de nu kun er sikret 50 procent af deres løn i dagpenge – eller mindre. Den tendens er uacceptabel, og genopretningen skal i gang nu.

Mere forvrænget arbejdskultur

PROSA bakker op om fagforbundene 3F, FOA og HK om at lægge et solidt politisk pres på regeringen og Folketinget, og vi kan ikke understrege nok, hvorfor det er så altafgørende for vores fremtidige danske system og arbejdsmarkedsmodel, at vi griber ind og får stoppet udhulingen så hurtigt som muligt. Ikke nok med at de arbejdsløse har fået et markant svagere økonomisk fundament at stå på. De, der er i arbejde, får gradvist en mere forvrænget arbejdskultur.

Lektor ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, konstaterer i sin bog Flexisme, at udhulingen af den danske arbejdsmarkedsmodel gennem de seneste 20 år har skabt øget stress blandt mange ansatte i Danmark. De markante forringelser af dagpengene betyder, at flere i dag frygter at blive afskediget. Dagpengene rækker nemlig ikke længere til at opretholde tilværelsen ved ledighed, og konsekvenserne ved at ytre sig frit og eksempelvis kritisere ledelsen, bliver dermed for store. Derfor tier mange også med at påpege dårlige forhold eller problemer med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

Ubalance mellem ansat og arbejdsgiver

Det er let at fyre medarbejdere fra den ene dag til den anden, men den lave dagpengesats skaber et problematisk arbejdsmarked med stor ubalance i forholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Og det tvinger os i fagbevægelsen til at stille krav om længere opsigelsesvarsler og bedre sikkerhed i overenskomstsystemet for at imødegå den udvikling. Konsekvenserne vil skade den fleksibilitet, der hidtil har ligget i den måde, vi har struktureret det danske arbejdsmarked på.

Den faldende værdi af dagpengene er ekstra problematisk for it-professionelle og andre højtlønnede, som får en endnu dårligere dækning i forhold til deres lønninger, når de mister deres job – og dermed et incitament til slet ikke at betale til en a-kasse. Dermed bryder den samfundsmæssige kontrakt sammen, og det efterlader et arbejdsmarked, hvor det ikke er solidaritet og sikkerhed, der bliver de bærende elementer.

Fejlslagen og absurd politik

I stedet bliver det private lønforsikringer, som folk vender sig mod. Vi kan se en stigende tendens til, at der udbydes lønforsikringer som supplement til dagpengene, og det kan være med til at underløbe de solidariske ordninger, som vores velfærdssamfund er bygget op på. Muligheden for lønforsikring er netop et symbol på, at vores dagpengesystem ikke fungerer i praksis.

Det er nu, der skal rettes op på dagpengesystemet. Jo længere vi lader stå til, jo mere griber det ned i vores samfundsstruktur og skaber ubalance og utryghed. Det er ikke meningen med vores danske model og den måde vores velfærdssamfund skal fungere på. Og det er slet ikke meningen, at de ledige og seniorerne skal betale prisen for den fejlslagne og absurde politik, som udelukkende fokuserer på arbejdsudbuddet gennem gradvise forringelser af de systemer, der skal sikre, at man altid har et fornuftigt forsørgelsesgrundlag.

Debatindlægget er bragt på Altinget den 28. januar 2020

PROSA advarer mod øget kameraovervågning

Wed, 08 Jan 2020 14:18:38 +0100

De it-professionelles fagforening PROSA advarer kraftigt mod at give politiet fri adgang til alle overvågningskameraer i Danmark, som er et centralt element i regeringens forslag til en såkaldt sikkerhedspakke.

”Hvis politiet overtager adgangen til alle private overvågningskameraer, som fremover obligatorisk skal registreres i Polcam, står vi overfor en ekstremt massiv overvågning af borgerne. Vi må kraftigt advare imod konsekvenserne af en mindre reguleret og meget vidtgående videoovervågning af den brede befolkning”, siger Niels Bertelsen, der er formand for PROSA.

”Som it-folk har vi en dyb og indgående forståelse af, hvor usikre de indsamlede data om borgerne kan være, at de kan misbruges, og hvor svært det er at slippe af med den type løsninger igen. Derfor beder vi regeringen om nøje at overveje, hvor stor en del af borgernes tryghed, retssikkerhed og frihed man vil gå på kompromis med og inddrage i overvågningens navn”, siger Niels Bertelsen.

PROSA peger på, at Sikkerhedsbranchen allerede i 2016 anslog, at der eksisterede 1,5 millioner videoovervågningskameraer i hele landet, og at Danmark dermed formentlig er verdens mest overvågede land målt per indbygger.

Regeringens forslag giver principielt politiet adgang til at se alt, hvad der foregår gennem ethvert sikkerhedskamera samt eventuelt at registrere de ansigter, som bevæger sig forbi på gaden og tjekke dem i en database over borgere. Det vil være enormt ressourcekrævende at monitorere kameraerne, når forholdene kræver det. Derfor har politiet fremsat ønske om teknologi til automatiseret ansigtsgenkendelse, så det er software og kode, som kigger kameraerne igennem i stedet for politifolk.

”Men som vi har set med teledataskandalen herhjemme, kan anvendelsen af uoverskuelige mængder af overvågningsdata føre til store fejltagelser – så som domfældelse af uskyldige, og at skyldige går fri”, siger Niels Bertelsen.

PROSA opfordrer til at gøre det til et lovkrav, at politiet skal offentliggøre, hvilke kameraer de har fået adgang til og i hvilket tidsrum, ligesom der bør opsættes klare standarder for evaluering af den nytteværdi, de pågældende indgreb har haft.

”Hvis politiet får så vidtgående beføjelser til at tilgå alle kameraer i landet, er det afgørende, at der er åbenhed om anvendelsen. Hvis den information ikke indsamles eller ligefrem skjules for offentligheden, bliver det meget svært at se, om anvendelsen er proportional med indgrebet i borgernes privatliv”, siger Niels Bertelsen.

PROSA understreger, at der ikke findes evidens for, at overvågning skulle gøre mennesker tryggere eller føre til mindre kriminalitet. Derfor er det svært at tillægge stor værdi til regeringens argumenter om, at formålet er at begrænse kriminalitet og skabe sikkerhed og tryghed. Omvendt er det ikke svært at forestille sig, at borgerne kan føle sig utrygge, hvis de bevæger sig rundt i et gennemgribende, videoovervåget samfund.

”Borgere skal kunne mødes med hinanden, bevæge sig rundt i bylivet, handle ind og tage hjem, uden at nogen kigger dem over skulderen hvert eneste skridt på vejen”, siger Niels Bertelsen.

PROSA advarer grundlæggende imod enhver masseovervågning af borgerne, som i form og indhold er med til at indskrænke vores grundlæggende personlige frihed og ret til privatliv i samfundet. Af samme grund opfordrer PROSA til at indføre en solnedgangsklausul, så loven automatisk bortfalder, hvis den ikke forlænges.

PROSA anbefaler blandt andet:

• At adgang til overvågningskameraer kun sker mod retskendelse, og at denne bliver udstedt med en unik kode.

• At der løbende opsamles statistik om politiets brug af overvågningskameraer, og at der senest efter et år offentliggøres en udførlig statistik over de kameraer, der er blevet brugt samt hvornår og til hvilke formål.

• At der indbygges et krav om evaluering i loven og retningslinjer for denne evaluering, så nytteværdi og proportionalitet kan sammenholdes.

• At der laves et offentligt, interaktivt kort på politiets hjemmeside over alle de kameraer, som er registreret i Polcam.

• At loven har en solnedgangsklausul.

Færøernes farvel til mainframen

Mon, 06 Jan 2020 12:37:58 +0100

Færøerne er en traditionsrig fiskerination, hvor man gennem mange generationer har været vant til at klare sig selv og tilpasse sig et omskifteligt vejr. Hvis vejret var for dårligt til at tage ud at fiske, måtte man groft sagt finde noget andet at tage sig til på de små, nordatlantiske øer. Måske var det færingernes naturlige agilitet, som kom dem til gode, da et kæmpe migreringsprojekt var ved at kuldsejle.

Taks, som det færøske skattevæsen hedder, har i mange år fået udviklet og vedligeholdt sine it-systemer af hosting- og udviklingshuset Elektron, der frem til november forrige år havde den eneste mainframe på Færøerne.

Den var imidlertid ved at blive for dyr, da IBM hævede prisen på mainframelicenser med cirka en tredjedel. En ny aftale med IBM ville således stige med fire millioner kroner om året, så prisen samlet set var 30 millioner kroner over tre år. Desuden var det svært at få udviklere med de rette kompetencer til at vedligeholde og videreudvikle de gamle mainframeprogrammer.
– Vi forhandlede med IBM, men lige meget hvad vi forsøgte, kunne vi ikke få prisen ned, siger Ulla Joensen, der er direktør for Elektron.

Elektron var på samme tid også begyndt at undersøge, hvordan man fremover kunne vedligeholde mainframesystemerne.

Det færøske skattesystem er udviklet i starten af 1980’erne, blandt andet med hjælp fra konsulenter fra danske Datacentralen. Systemerne er skrevet i programmeringssproget PL/1 fra 1960’erne, og de fleste PL/1-udviklere er pensionerede, tæt på pensionsalderen eller døde. Det gælder også hos Elektron, hvor syv udviklere vedligeholder de gamle skattesystemer. Fem af dem er over 60 år, en er 55 år og den sidste bare 52.

Et lille agilt team

Elektron gik i 2013 i gang med et migreringsprojekt baseret på belgiske Raincode, der kan kompilere PL/1-kode til .Net bytekode og derved giver mulighed for at afvikle PL/1-programmer på Windows-platformen. Konverteringsprojektet blev dog stoppet efter små to år, da der ikke skete de store fremskridt. Migreringsprojektet var på den færøske finanslov, og politikerne ville se resultater. PL/1-udviklerne hos Elektron blev ikke yngre, og mainframelicensen ikke billigere. Noget skulle gøres, men hvad?

Det havde Alfred Joensen fra NES Technologies en idé til. Han mente, at han sammen med nogle gode udviklere kunne løse problemet på egen hånd.
– Hvis du har et mindre team med rigtig dygtige mennesker, så kan du komme igennem med meget, siger Alfred Joensen og henviser til Fred Brooks klassiske bog ’The Mythical Man Month’.
– Det er vores bibel, tilføjer han.

Brooks hovedbudskab er, at et projekt ikke bliver hurtigere færdigt ved at tilføje flere personer. Alfred Joensen fik sammensat et lille team bestående af udvikleren Tórur Strøm, der har en Ph.d. i optimering af mikroprocessorer, C#-udvikleren Torbjørn Lisberg og den aldrende PL/1-udvikler Torsten Krogsgaard.

Fra PL/1 til C#

Det lille team gik ufortrødent i gang med opgaven. Der blev uddelt hovedopgaver til hver enkelt, men de hjalp hinanden på tværs af opgaverne, så godt de kunne. Torbjørn Lisberg fik opgaven med at skrive en transformer, kaldet P2C, der kunne lave PL/1-kode om til C#.
– Jeg kendte ikke til PL/1, da jeg gik i gang, men jeg var godt inde i C# og .Net, siger Torbjørn Lisberg, som fik hjælp af Torsten Krogsgaard til at udvikle P2C.

Torsten Krogsgaard havde gennem mange år kodet i PL/1 og desuden programmeret i objektorienterede programmeringssprog som Java og C#. For at gøre transformeringen af PL/1 til C# nemmere besluttede teamet at implementere PL/1-datatyper og -strukturer som PIC i C#.

Det stod hurtigt klart for det lille team, at der var behov for CICS på Windows, da PL/1-programmerne udnyttede en række af de services, som CICS stiller til rådighed på mainframen.

Tórur Strøm havde hovedansvaret for udviklingen af CTS (CICS Transaction Server) og stod for implementeringen af kommunikationen med de gamle 3270-terminaler. Brugergrænsefladen skulle forblive uændret, så selv om systemerne kørte på windows-servere, ville brugerne anvende de gamle skærmbilleder. Det var hurtigere end at skulle redesigne de 1.050 skærmbilleder, som skattesystemet alene bestod af.

Grundigt testet

Foruden forretningslogikken bag de mange skærmbilleder skulle omkring 4.000 batchjobs omlægges til Windows, ligesom en borgerportal og en virksomhedsportal skulle flyttes over på Windows-platformen.

Det krævede et tæt samarbejde mellem det lille udviklingsteam, PL/1-udviklerne og senere hen alle brugerne af de mange systemer, så det blev grundigt testet, at konverteringen ikke skabte problemer.

Det var hårdt, især for PL/1-udviklerne, der på grund af deres store erfaring og indsigt i systemerne kunne se mange steder, hvor det kunne gå galt.
– Det var et kæmpe mentalt pres på medarbejderne, da de er belastet af viden. De ved så meget om, hvordan tingene hænger sammen, og hvor meget der kan gå galt. Så det var et stort pres, de gik gennem, siger Ulla Joensen, der priser alle de involveredes arbejdsindsats.

Efter en lang testperiode og et par generalprøver på migrering fandt den endelige migrering sted i weekenden 23.-25. november 2018. Det gik forbløffende godt, og systemet har nu kørt over et år og været igennem alle store kørsler såsom årsopgørelser uden problemer.

Nu overvejer Elektron, NES Tech og de andre involverede, hvordan de færøskudviklede komponenter kan anvendes til at hjælpe andre mainframeinstallationer med at migrere til Windows.

Tjek din lønseddel for fejl

Mon, 06 Jan 2020 12:31:27 +0100

Hver fjerde lønmodtager kaster aldrig eller sjældent et kritisk blik på sin lønseddel. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation, som PROSA er medlem af.

Men det ser ud til, at du med fordel kan bruge lidt tid på at sætte dig ind i, om de tal og procenter, der står på din lønseddel, rent faktisk er korrekte. For hver anden af de adspurgte oplyser, at de har oplevet at finde fejl i deres lønseddel.
– Det er naturligvis arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at de ansatte får korrekt løn, men arbejdstageren har også et ansvar. Fejl kan ske, og det er både i den ansattes og i arbejdsgiverens interesse, at eventuelle fejl bliver opdaget og rettet. Det kan potentielt være mange penge, man går glip af, hvis man ikke opdager det, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.

GUIDE: Sådan tjekker du din lønseddel

Epinions undersøgelse viser, at 9 ud af 10 har tillid til, at de får den rigtige løn udbetalt.
– Det er selvfølgelig fint, at der hersker en stor tillid til lønudbetalingen, men lige her er det altså godt at være udstyret med en vis portion skepsis. Når undersøgelsen nu viser, at hver anden af os ind i mellem ikke får den rigtige løn, så er der da god grund til at kigge sin egen igennem, siger hun.

Få styr på tingene

Jesper Borre, der er jurist i PROSA, anbefaler også, at du bliver dus med din lønseddel.
– Vi ser kun de lønsedler, som medlemmerne beder os om at kigge på. Det er medlemmerne, der sætter sig ned og gransker tingene, og så kontakter os i juridisk afdeling, når der er noget, der ikke giver mening, siger han.

Han anbefaler, at du tjekker den første lønseddel, du får, når du er begyndt på et nyt job. Vær sikker på, at det, der står på lønsedlen, er det samme, der står på din kontrakt, og som er resultatet af det, du har forhandlet dig til under ansættelsesforløbet. Hvis du i løbet af din ansættelse får forhandlet dig til en lønstigning eller et tillæg, så tjek at det aftalte er med i næste lønkørsel.
– Det gælder om at få styr på tingene med det samme. En fejl kan vokse sig stor. Hvis du mangler at få et tillæg på et par tusind kroner om måneden, vokser det beløb sig jo hurtigt stort, siger Jesper Borre.

Styr på dokumentation

Finder du en fejl, anbefaler han, at du først adresser det mundtligt i stil med ”Jeg kan se, at der har indsneget sig en fejl i min lønseddel”. Er den ikke rettet ved næste lønkørsel, så skriv en mail, hvor der står: ”Jeg kan se, at den og den fejl ikke er blevet rettet endnu, selv om jeg gjorde opmærksom på det den og den dato”.
– Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har gjort opmærksom på fejlen. Især hvis fejlen måned efter måned ikke bliver rettet. Jo flere penge arbejdsgiveren skylder dig, jo mere vil han måske stritte imod. Er der tale om rigtig mange penge, kan det være, at han pludselig vælger at bringe en advokat på banen, siger Jesper Borre og understreger, at du altid skal huske at sende dokumentationen til din private mail og ikke opbevare den på firmamail.

Det er nemlig også vigtigt at have dokumentationen på plads, i tilfælde af din arbejdsplads går konkurs.
– Der er jo desværre en del af vores medlemmer, der i løbet af deres arbejdsliv kommer ud for at miste deres arbejde eksempelvis på grund af en konkurs. Skal vi hjælpe medlemmet med at få dækket lønnen gennem Lønmodtagernes Garantifond, er dokumentation en stor hjælp. Det er op ad bakke, hvis du ikke har kontrakt og lønsedler på plads, siger han.

Tal om løn

Man bør altså som medarbejder interessere sig for sin egen løn – men også for andres. PROSA anbefaler, at du taler om løn med dine kollegaer. Indsigt i kollegaers løn er værdifuld viden, fordi åbenhed om andres løn giver den enkelte kollega et bedre afsæt for at forhandle sin egen løn, understreger Jesper Borre. Og samtidig er åbenhed mellem kollegerne første trin på vejen til at skabe kollegialt sammenhold. Dette kan måske føre til en klubdannelse og endda, at der rejses krav om overenskomst eller lokale aftaler.

Åbenhed om løn på arbejdspladsen kan samtidig også komme fordomme og forestillinger til livs, påpeger Hanne Lykke Jespersen.
– Det er alt andet lige lettere for arbejdsgiveren at diskriminere og forskelsbehandle, hvis lønoplysninger og andre vilkår er hemmelige. Åbenhed er ikke bare godt til at opnå ligeløn mellem kønnene, åbenhed vil også kunne afsløre usaglige forskelle, når det kommer til medarbejderes etniske baggrund, alder, seksuelle orientering eller eventuelle handicap, siger hun.

Hun peger på, at ligestillingsloven giver dig ret til at tale åbent om, hvad du tjener. Så det er sådan set bare at komme i gang.

Datatilsynet reviderer sin GDPR-skabelon

Mon, 06 Jan 2020 12:29:35 +0100

Datatilsynet oplyser i en pressemeddelelse, at tilsynet har revideret sin skabelon til databehandleraftaler på baggrund af en udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd. Skabelonen har nu karakter af en såkaldt standardbestemmelse.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd er et uafhængigt EU-organ, som skal sikre en ensartet anvendelse af blandt andet databeskyttelsesforordningen på tværs af EU.

Pressemeddelelsen kommer, fordi en GDPR-ekspert i Computerworld i forbindelse med udtalelsen fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd rejste tvivl om, hvorvidt aftaler skrevet ud fra den oprindelig skabelon kan stå ved magt.

Datatilsynet understreger dog i sin pressemeddelelse, at organisationer, som har baseret sine databehandleraftaler på Datatilsynets oprindelige skabelon, ikke bør være bekymrede for, hvorvidt de fortsat overholder databeskyttelsesreglerne: ”Datatilsynet er opmærksom på det store tids- og ressourceforbrug, der kan være forbundet med at forhandle konkrete databehandleraftaler på plads, og tilsynet har derfor besluttet i vidt omfang og som et udgangspunkt fortsat at acceptere aftaler, der er baseret på tilsynets oprindelige skabelon, og som er indgået inden dags dato”.

sny

Alexa var måske vidne til mord

Mon, 06 Jan 2020 12:28:11 +0100

32-årige Sylvia Galva Crespo blev i juli slået ihjel i sin lejlighed i Miami. Hun var blevet stukket i brystet med et spyd efter et skænderi med sin mand, der er sigtet for mordet. Han nægter sig dog skyldig, og politiet vil derfor gerne finde ud af, hvad der præcis skete.

I huset befandt sig også en Amazon Echo-højtaler, der anvender den digitale assistent Alexa. Det er en stemmestyret højtaler, og håbet er, at den måske har aktiveret sig selv under skænderiet og dermed optaget den fatale begivenhed. Det lokale politi har ifølge avisen The Sun Sentinel derfor modtaget en række lydfiler hentet fra højtaleren, som de er ved at analysere.

Lykkes det at finde frem til drabsmanden via Alexa, er det ifølge dr.dk ikke første gang, at et smart devise har opklaret et mord. Tidligere i år lykkedes det politiet i San Jose i Californien at finde frem til en gerningsmand ved at kigge på data fra offerets fitbit. Data fra det smarte ur viste nemlig, at kvindens puls steg voldsomt for derefter helt at gå i stå i præcis samme tidsrum, som hendes stedfar var på besøg. Koblet med videoovervågning, der viste, at hans bil holdt foran huset på netop det tidspunkt, var det nok til at dømme ham, skriver dr.dk.

sny

Avast sælger kundeoplysninger

Mon, 06 Jan 2020 12:17:36 +0100

Det tjekkiske it-sikkerheds- og antivirusfirma Avast har siden 2013 solgt informationer om kunders internetbrowsing. Det skriver det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.

Dermed tjener Avast tilsyneladende ikke kun penge på at beskytte brugeroplysninger fra selskabets 400 millioner kunder. Nyheden om Avasts ekstraindtægt har ifølge Forbes ført til, at både Mozilla og Opera har fjernet nogle udvidelser fra Avast i deres applikationsbutikker.

Avasts direktør, Ondrej Vlcek, afviser over for Forbes, at der er tale om en privatlivsskandale.

”Vi tillader absolut ingen af vores annoncører eller nogen anden tredjepart at få adgang gennem Avast til data, der vil give en tredjepart mulighed for at målrette sig mod specifikke individer”, siger han og peger på, at oplysningerne bliver renset, inden de sælges videre, så de ikke kan spores tilbage til brugerne.

sny

Dit smart-tv overvåger dig

Mon, 06 Jan 2020 12:15:53 +0100

Dit smart-tv indsamler langt flere data om din hverdag, end de fleste umiddelbart er klar over, og det registrerer blandt andet dine fjernsynsvaner og hvilke programmer, du ser. De modeller, der har indbygget stemmestyring, optager desuden, hvad familien taler om hjemme i stuen, og sender derefter lydklip videre til tredjeparter.

Sådan lyder konklusionen fra Anette Høyrup, der er jurist i Forbrugerrådet Tænk. Hun har gennemgået de førende tv-mærkers privatlivspolitik.

”Betingelserne er efter vores opfattelse helt urimelige, og det foregår reelt bag om ryggen på forbrugerne. Der er jo ingen mennesker, der læser de alenlange vilkår. Og selv hvis man gør, er der i realiteten ikke noget valg. Der er overvågning i alle apparater, der har forbindelse til nettet”, siger Anette Høyrup til Politiken.

Selv om der ikke er noget decideret fordækt i elektronikfirmaernes fremgangsmåde, så opfordrer hun Datatilsynet til at undersøge, om vilkårene strider imod EU’s databeskyttelsesforordning. Den kræver blandt andet, at virksomheder kun må høste data om brugerne, når det tjener et ”legitimt formål”.

ohl

Kina fjerner fremmed teknologi

Mon, 06 Jan 2020 12:09:22 +0100

Udenlandsk computerudstyr og software vil fra 2022 ikke længere være at finde på kinesiske regeringskontorer og i offentlige institutioner.

Den britiske avis The Guardian oplyser, at den kinesiske regering har udfærdiget et direktiv, hvis formål er at udfase brugen af fremmed teknologi i offentlige institutioner med henholdsvis 30 procent i 2020, 50 procent i 2021 og 20 procent i 2022.

Avisen mener, at direktivet skal ses som led i den verserende handelskrig mellem USA og Kina, og at det vil ramme blandt andet HP, Dell og Microsoft.

sny

Millionerstatning til kvinder i spilindustrien

Mon, 06 Jan 2020 12:00:32 +0100

Virksomheden Riot Games, der står bag et af de mest populære computerspil i verden, ’League of Legends’, har indvilget i at betale cirka 68 millioner kroner i erstatning til alle de kvinder, der har været ansat i virksomheden siden 2014.

Det sker som følge af vedvarende og stærkt belastende anklager om en udpræget mandsdomineret og grænseoverskridende arbejdskultur, der var både kønsdiskriminerende, sexistisk og fysisk forulempende over for de kvindelige ansatte, skriver avisen Los Angeles Times

To tidligere ansatte anlagde sag mod Riot Games i november 2018, og retssagen er nu endt med, at omkring 1.000 kvinder får en økonomisk kompensation for svie og smerte. Størrelsen på de enkelte kvinders erstatning afhænger af deres anciennitet i virksomheden. Kvinderne bliver også lønkompenseret for manglende ligeløn i samme periode.

Riot Games, der er ejet af kinesiske Tencent og har cirka 2.500 ansatte, har samtidig lovet at etablere en række interne programmer, der skal sikre gennemsigtighed om alle ansættelsesforhold og forhindre, at der sker kønsdiskrimination og overgreb i fremtiden.

ohl

Med en kubikcentimeters nøjagtighed

Mon, 06 Jan 2020 11:41:20 +0100

Golden Gate-broen er inden for synsvidde, og Silicon Valley ligger kun 45 minutters kørsel borte. Her i det nordlige San Francisco har den internationale organisation for offentlig-privat samarbejde World Economic Forum etableret et særligt center, der har til formål at følge på tæt hold, hvad der kaldes Den Fjerde Industrielle Revolution.

Begrebet dækker over en stribe industrielt udviklede teknologier, som sammensmelter digitale, fysiske og biologiske verdener og hastigt forandrer vores samfund. Blandt dem er Internet of Things (IoT), kunstig intelligens og droner.

– Det er teknologier, hvor vi har svært ved at følge med, når det gælder politisk regulering, men også mentalt, siger Anders Raahauge.

Han har siden november 2018 været udstationeret som såkaldt government fellow på centret, som har til huse i en hvid historisk bygning i en kæmpemæssig park, der tidligere var militærbase.

– Centret har en mission om at udvikle politikker på nye teknologiområder og bagefter afprøve det i praksis og evaluere resultatet, siger han.

Transparent diskussionsforum

Udstationeringen er led i en aftale mellem Casper Klynge, der er dansk techambassadør, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og Anders Raahauge har haft orlov fra sin stilling som kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering under sit ophold.

Den danske stat støtter i kraft af en partnerskabsaftale målet med World Economic Forums særlige center, som blev indviet i 2017 og er ekspanderet betydeligt siden.

– World Economic Forum har en styrke i at kunne samle regeringer, industri, private organisationer og civilsamfund ved samme bord i en transparent dialog. Parter, der normalt ikke taler sammen, samarbejder, siger Anders Raahauge og nævner som eksempel, at han arbejder tæt sammen med kinesiske repræsentanter.

Data fra tusinder af kilder

Det var fra starten defineret, at Anders Raahauge skulle fokusere på IoT under opholdet – koblingen af sensorer, maskiner og meget andet til internettet – samt præcis positionering. Det er teknologier, hvor Danmarks har en fortrinsstilling.

– Vi er et smart, datadrevet land. Vi har i de seneste år haft fælles-offentlige digitaliseringsstrategier, som blandt andet har ført til, at vi har frie offentlige grunddata, siger Anders Raahauge og henviser til, at i Danmark har også virksomheder og privatpersoner adgang til ikke-personfølsomme oplysninger fra offentlige registre.

– Men det er en meget kompleks problemstilling at gå fra dataudveksling på baggrund af få offentlige registre til et scenarie, hvor data fra tusinder af Internet of Things-enheder, heraf mange private, skal kunne udveksles på en sikker og standardiseret måde, så data giver nye muligheder uden at kompromittere personfølsomme oplysninger. Og hvad nu, hvis der er deltagere, som vil have penge for deres data? Og hvad nu, hvis der er deltagere i systemet, som anvender data til noget andet end det tilsigtede formål med indsamlingen af data, siger Raahauge.

Det er disse udfordringer med integration af dynamiske data fra IoT i en eksisterende offentlig datainfrastruktur, som han sammen med internationale aktører har undersøgt på centret i San Francisco.

– Det næste er pilotprojekter, hvor tankerne afprøves i praksis. De kunne meget vel også foregå i Danmark, oplyser han.

– I Danmark finder meget af implementeringen af IoT-enheder sted i kommunerne, men der er et ønske om at få hjælp af staten til en standardiseret tilgang, siger han videre.

Med kubikcentimeters nøjagtighed

Et andet hovedelement i Anders Raahauges arbejde med præcis positionering er et testmiljø med navnet TAPAS, som er et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, DTU Space og Aarhus Kommune.

Et netværk af 11 referencestationer forbedrer data fra globale satellitbaserede navigationssystemer så meget i testområdet – et tætbefolket område i Aarhus by og havn – at det er muligt at fastslå genstandes lokalitet med en kubikcentimeters nøjagtighed. Også selv om de bevæger sig.

– Ultrapræcis positionering er af særlig relevans for førerløse biler, droner og smart city-løsninger. TAPAS åbner også en mulighed for udenlandske aktører til at teste og udtænke anvendelser af den slags teknologier i et urbant testmiljø i et højt digitaliseret samfund, siger Raahauge, som har gjort internationale kolleger og kontakter opmærksom på dette under sit ophold i San Francisco.

Han tilføjer, at potentialet for positionering generelt øges med udbygningen af Galileo, det europæiske globale satellitbaserede navigationssystem.

Ultrapræcis positionering er af særlig relevans for førerløse biler, droner og smart city-løsninger

Anders Raahauge er på vej tilbage til Danmark, og når han skal opgøre sit udbytte af opholdet, nævner han, at han sammen med andre fellows på centret har bidraget til et papir til World Economic Forums årsmøde i Davos i Schweiz sidst i januar, der indeholder en række anbefalinger om håndteringen af data og Internet of Things.

Desuden har han løbende hjulpet relevante ministerier og styrelser med input og kontakt til centret i San Francisco, og han er parat til at stille sine erfaringer til rådighed videre frem:

– Jeg har fået et fantastisk globalt netværk, og der er også meget stor interesse internationalt for, hvad der foregår i Danmark i forhold til disse fremstormende teknologier, siger Anders Raahauge.

Ambassadøren

Mon, 06 Jan 2020 11:23:11 +0100

Midt blandt hovedsæderne for Google, Facebook og Apple i Silicon Valley i Californien har det officielle Danmark oprettet en diplomatisk post som techambassadør – den første af sin art i verden.

Bag en anonym dør ud til en stille butiksgade i Palo Alto har Casper Klynge sin base oppe på første etage i et højloftet lokale med et råt interiør. Stedet huser også Innovation Centre Denmark og det danske generalkonsulat.

Casper Klynge har netop besøgt den amerikanske østkyst og flyver dagen efter til Frankrig. Mellem rejserne har han erklæret sig parat til at fortælle Prosabladet om baggrunden for sit arbejde. Og om erfaringerne her efter over to år på posten.

De store techvirksomheder skal forstå deres samfundsansvar

Han forklarer, at det giver mening med en techambassadør, fordi de store internationale it-virksomheder er rykket op i samme vægtklasse som en række nationalstater, som Danmark traditionelt har udsendt en ambassadør til.

– Både it-teknologien i sig selv og teknologivirksomhederne spiller en voksende rolle i det danske samfund og for danske jobmuligheder og dansk økonomi. Vi bliver påvirket på flere måder i hverdagen. De seneste års udvikling har kun gjort det mere tydeligt, hvorfor det kan være nyttigt at have en strategisk dialog med de store techvirksomheder. Det gælder både om at blive klogere på, hvad de laver, og at holde dem ansvarlige for deres aktiviteter, siger Casper Klynge, da vi er flyttet til rolige omgivelser i en solbeskinnet café nede på gaden.

Dialog om it-politik

Casper Klynge oplyser om sine hovedopgaver, at han på vegne af regeringen og danske myndigheder fremfører danske synspunkter om techvirksomheders spredning af falske budskaber, der risikerer at undergrave demokratiet, og om deres indsamling af data uden brugernes vidende og krænkelser af privatlivets fred.

Nogle af techvirksomhederne har været bemærkelsesværdigt arrogante i forhold til, hvordan man skal samarbejde med myndigheder

Cambridge Analytica-skandalen om Facebooks misbrug af private oplysninger samt såkaldt digitale assistenters aflytning af samtaler i hjemmene, foretaget uden tilladelse, er et par af eksemplerne. Blandt disse digitale assistenter er Googles Assistant og Amazons Alexa.

Han understreger desuden over for techvirksomhederne behovet for, at de betaler en mere rimelig skat i lande, hvor de har aktiviteter.

Det er alle forhold, der kalder på internationalt samarbejde om en skrappere regulering, mener den danske regering, og disse bestræbelser bidrager ambassadøren til.

– Det er en opgave, som er global og derfor er knyttet til udenrigspolitik, siger Klynge, der råder over en stab på omkring 10 fuldtidsmedarbejdere, der er fordelt i Silicon Valley, København og Beijing.

Han følger også udviklingen af nye generationer af it-teknologi fra første parket, heriblandt førerløse biler, og han beskæftiger sig med spørgsmål om cybersikkerhed.

Hertil kommer, at han løser konkrete opgaver for myndigheder hjemme i Danmark. For eksempel hjalp han PET med at få bremset spredningen på YouTube og andre sociale medier af videoer af terroristers drab på en dansk og en norsk statsborger i Marokko i december 2018.

Vidt forskellig modtagelse

46-årige Casper Klynge er karrierediplomat og har blandt andet arbejdet i konfliktfyldte områder. Han har deltaget i genopbygning i Afghanistan og krisestyring i Kosovo, men han betragter opgaven som techambassadør som den hidtil mest vanskelige. Der findes ingen manual for fremgangsmåden, og it-giganterne er uigennemsigtige, komplekse enheder, som ikke per automatik ruller den røde velkomstløber ud.

Foto: Regner Hansen

Blandt dem, som ambassadøren jævnligt taler med, er Brad Smith, som er bestyrelsesformand og juridisk chef hos Microsoft. Men andre gange er det vanskeligere at etablere kontakt. I ét tilfælde lykkedes det først efter trekvart års pres at få et møde med en chef i en stor it-virksomhed, og da han ankom, fik han i stedet en rundvisning og en pose med merchandise.

– Nogle af techvirksomhederne har været bemærkelsesværdigt arrogante i forhold til, hvordan man skal samarbejde med myndigheder. Det er ikke unikt for Danmark, for større lande har også oplevet denne reaktion. Andre virksomheder har en åben tilgang og kan se perspektivet i at samarbejde med os. De begynder at forstå, at der er indledt en proces, hvor de i stigende grad vil blive holdt ansvarlig i forhold til samfundet i øvrigt. Dette er noget, de skal bruge ressourcer på. Det handler ikke kun om bundlinjen, siger Casper Klynge.

Den verdensberømte arkitekt Frank Gehry har tegnet flere af bygningerne i Facebooks hovedkvarter i Menlo Park i Silicon Valley. Foto: Facebook

Fra politisk side registrerer han en øget appetit på at regulere de store teknologiplatforme for at fremme dataansvarlighed og styrke dataetik.

– Men det er svært at regulere teknologi. Techvirksomhederne skal vænne sig til en meget større transparens. Vi vil misse en gylden mulighed for at få reguleringen indrettet på den rigtige måde, hvis techindustrien afviser dialog. Man kan ikke regulere i blinde, siger Klynge. Med hensyn til dataetik opfordrer han til at omsætte teoretiske overvejelser til praktisk teknologi.

– Vi er alle sammen gode til at tale om en menneskecentreret tilgang til kunstig intelligens, dataansvarlighed og dataetik, men jeg tror, at der er behov for at operationalisere det, og det kan bedst gøres sammen med branchen. Jeg tror, at der er noget at komme efter. Forbrugerne er ved at orientere sig i den retning, siger Casper Klynge.

Dataetik ligger i dansk dna

Selv om Danmark har en lille befolkning, mener Casper Klynge, at it-virksomhederne kan have fordel af at interessere sig for den danske tilgang. Ikke kun viser vi vej til fremtiden ved at have et stærkt fokus på dataetik, men vi har også en høj grad af digitalisering og en stor folkelig tillid til it.

– Vi har meget kørende for os med hensyn til dataetik. Det er bygget ind i vores dna. Samtidig er vi gennemdigitaliserede, og både de danske myndigheder og den private sektor har gennem 10-15 år arbejdet med ansvarlige løsninger, og det får os til at være åbne over for mulighederne ved it. Om det så er dataloger eller softwareingeniører, så forekommer det naturligt, at der ikke bør designes systemer eller laves algoritmer, der har indbyggede bagdøre, som kan misbruges, siger Casper Klynge og tilføjer, at han i sine kontakter med store techvirksomheder også omtaler de særlige danske it-produkter og -ydelser.

– Danmark bliver også ramt af de store it-skandaler, som nogle få virksomheder står for, og det er ikke godt for opfattelsen af demokrati. Det er heller ikke godt for opfattelsen af de gevinster, som teknologi kan bringe med sig. Det er klart, at dette er argumenter, som vi bruger i dialogen med de store techvirksomheder. De skal forstå deres samfundsansvar. Her får de faktisk ikke bedre venner i Europa at tale med end os, siger Casper Klynge.

Han tilføjer, at Danmark tilmed er meget lyttende over for teknologivirksomhedernes input, når det gælder udformningen i EU af mere regulering.

– Her skader det heller ikke, at danske Margrethe Vestager er blevet EU-kommissær for alt digitalt. Europa sætter i øjeblikket den globale standard for regulering, konstaterer han.

Kinas særlige fremgangsmåde

Casper Klynge har hele kloden som arbejdsplads, og da Kina er en stor og hastigt voksende spiller, er han yderst opmærksom på den kinesiske udvikling i forhold til it. Han vurderer, at han og hans medarbejdere i Beijing kan medvirke til en bedre dansk forståelse af teknologiens rolle i kinesisk indenrigs- og udenrigspolitik.

– Man skal ikke tage fejl af, at teknologi har været med til at hjælpe flere hundrede millioner kinesere ud af fattigdom, men der foregår ting – ansigtsgenkendelse for eksempel – hvor misbrugsmulighederne er større, fordi der er en gråzone mellem det offentlige og det private. Her kan det forhåbentlig gøre indtryk, at et land som Danmark formidler vigtige synspunkter og fortæller, at folk i hele verden er ved at blive mere kritiske over for teknologi, der krænker privatlivets fred, og som er en trussel i forhold til cybersikkerhed. Det kan være udmærket for de kinesiske myndigheder og virksomheder at vide, siger Casper Klynge.

Bekæmp social dumping – også på it-området

Mon, 06 Jan 2020 10:48:34 +0100

Finansloven for 2020 indeholder bevillinger til en øget indsats mod social dumping. Regeringen og dens støttepartier har afsat 50 millioner kroner årligt i perioden 2020-2022 til myndighedernes indsats mod skattesnyd, underbetalt arbejdskraft og anden form for social dumping.

Det er et meget velkomment tiltag. En stor del af pengene vil gå til kontrol i transport- og byggesektoren. Det er områder, hvor indsatsen er yderst tiltrængt, men jeg håber, at der også bliver plads til en indsats inden for it-faget.

Vi ser eksempelvis store indiske selskaber, som vinder rigtig mange udbud af udvikling og drift af it-systemer i Danmark. Ofte følger der dansk arbejdskraft med over ved overdragelsen af opgaverne. Men vi kan hver gang notere os, at der inden for en kort årrække kun er særdeles få af de oprindelige medarbejdere tilbage på opgaverne.

I PROSA hilser vi arbejdskraft fra alle lande velkommen – men vel at mærke til samme løn- og ansættelsesvilkår som danske it-folk.

Men de indiske firmaer – og andre firmaer – behøver slet ikke at tilbyde normale løn- og ansættelsesvilkår. De kan på fuldt lovlig vis importere en hvilken som helst type it-folk ved bare at betale minimum 35.500 kr. om måneden. Det beløb inkluderer blandt andet pension og feriepenge. Det er faktisk mindre end startlønnen for de fleste kandidatuddannelser inden for faget og kun et par tusinde kroner over startlønnen for en datamatiker. Og vi taler altså om erfaren, højtkvalificeret og veluddannet arbejdskraft, som ellers er svær at få på det danske arbejdsmarked. Jeg mener derfor, at der er tale om løntrykkeri og social dumping.

Jeg har ganske enkelt svært ved at se fornuften i, at der skal være én enkelt lønsats gældende for alt arbejde, som sikrer ophold. Hvis man vil undgå social dumping, skal man sikre, at udenlandsk arbejdskraft aldrig betales lavere end den tilsvarende danske arbejdskraft. Med andre ord, mener jeg, at beløbsordningen skal afskaffes.

Jeg vil også opfordre til at se på de lempelser, som den tidligere regering lige netop nåede at få vedtaget inden folketingsvalget, og som trådte i kraft den 1. juni i år.

Der blev blandt andet indført en hjælp til arbejdsgivere, så de får besked, hvis deres ansatte mister deres arbejdstilladelse. Det betyder, at de ikke utilsigtet beskæftiger ulovlig arbejdskraft, og det kan jeg kun støtte. Der er faktisk eksempler på især små arbejdsgivere, som er blevet dømt for at have ulovlig udenlandsk arbejdskraft, uden at de havde en chance for at vide det.

Men der blev også vedtaget regler om, at en arbejdsgiver skal snyde meget mere, før man får inddraget sin adgang til den såkaldte fast-track-ordning, hvor man hurtigt kan få udenlandsk arbejdskraft hertil. Det er ændret sådan, at man nu fortsat kan få særligt hurtigt adgang, selv om man jævnligt bliver taget i snyd, og det har jeg ganske enkelt svært ved at se fornuften i.

Hvis en virksomhed bliver taget i snyd to gange om året – og vel at mærke snyd, som der ikke er nogen undskyldning for – kan den fortsat hurtigt hente arbejdskraft uden ventetid. Mindst 250 danske virksomheder har sådan en ordning. Jeg kan sagtens se fornuften i at kunne få arbejdskraften hurtigt, men det må da være en betingelse, at man ikke snyder ved at bryde reglerne.

De unge vilde

Thu, 02 Jan 2020 10:15:19 +0100

Martin Amor

Viborg, den 24. december 1983

Det er juleaften i villakvarteret i Viborg, hvor 8-årige Martin Amor bor sammen med sine forældre og sin lillesøster. Inde i stuen står juletræet, og Martin sætter sig på gulvtæppet nede på stengulvet for at pakke en gave op. Den er kæmpestor.

Da han får åbnet låget på papkassen, kan han se noget af et tastatur.

– Neeej, jeg har fået en skrivemaskine, jubler Martin Amor.

Han aner endnu ikke, hvad en computer er, men hans interesse bliver vakt den juleaften, da han for første gang forbinder sin spritnye Commodore 64 med fjernsynet og prøver at spille det spil, der følger med.

– Jeg kan huske, at vi sætter computeren til vores fjernsyn, som er sådan et lille 14 tommer fjernsyn, hvor jeg så spiller det her computerspil, som består af en grøn baggrund med en firkant, der skal forestille en BMX-cykel, og den kan man så køre fra side til side samtidig med, at man skal holde den inde på vejen, fortæller den i dag 44-årige Martin Amor.

Med i pakken til computeren var der også en bog, hvor man kunne læse om computerens programmeringssprog, der hed Basic.

– I den bog var der et program, man kunne taste ind. Når man så trykkede 'Enter', var der en lille pixelleret ballon, der kørte rundt på skærmen. Og jeg tænkte ’wow’, det her har jeg fået computeren til at vise på skærmen. Det var et aha-øjeblik, fortæller Martin Amor.

Interessen for computeren blev altoverskyggende i hans børne- og teenageår. Han lærte sig selv at programmere og blev hele tiden mere raffineret. I teenageårene deltog han i demoparties og fik en masse kontakter til andre unge med samme interesse – men også til firmaer, der havde interesse i autodidakte it-kyndige som ham selv.

Den computer, der var en uventet gave under juletræet i 1983, skulle vise sig at blive adgangsbilletten til et voksenliv med en drømmekarriere inden for spiludvikling.

"Jeg tænkte ’wow’, det her har jeg fået computeren til at vise på skærmen. Det var et aha-øjeblik". Foto: Privat

Martin Thorborg

Falkoner Allé nr. 16, 1994

Lemmen i gulvet inde i Martin Thorborgs butik CyberCom fører ned til et lavloftet kælderlokale. Der er ingen vinduer eller udluftning – kun en blæser på loftslemmen, der skal sørge for, at varmen ikke bliver alt for ulidelig. Nede i kælderen driver han virksomheden Cybernet, som er Danmarks første kommercielle internetudbyder.

Martin Thorborg kan lige med nød og næppe stå oprejst, når han er i kælderen, men programmøren Andreas, der er højere, må sidde på en kontorstol, han kan skubbe sig rundt på. Ved endevæggen står en IKEA-reol med modems og computere. Gulvet er dækket af sorte plasticposer fyldt med affald fra McDonald’s. De unge internetentusiaster får stort set alle deres måltider fra fastfoodrestauranten.

– Man skulle helst lade være med at sparke til poserne, for så fløj bananfluerne ud af dem, og så var det ulækkert i nogle minutter, indtil de fløj tilbage til poserne igen, fortæller Martin Thorborg om tiden med sin første it-virksomhed.

– Arbejdstilsynet ville have haft en fest. Der var ingen nødudgange og ingen udluftning andet end loftslemmen. En brand dernede ville have betydet den sikre død, siger han med antydningen af et smil i stemmen.

Martin Thorborg har lagt sit liv om, efter han blev far. Foto: Ritzau Scanpix

Da Martin Thorborg var 10 år gammel, købte han sin første computer brugt fra en klassekammerat, der havde en Commodore VIC-20 til salg.

– Jeg brugte den til at spille spil og til at programmere noget Basic, uden at jeg havde den store flair for det, vil jeg sige. Jeg lavede et næsten færdigt yatzy-program, hvor jeg kunne få terningerne til at slå, men jeg fik det aldrig til at blive helt formfuldt, fortæller den i dag 49-årige serieiværksætter.

Han opdagede hurtigt, at hans interesse for computere ikke bestod i selv at sidde at programmere, men mere i at bruge de muligheder som computere og ny teknologi førte med sig. Det var det, der fik ham til at åbne butikken på Falkoner Allé, hvor de solgte computerspil i overetagen og i kælderen solgte discs, der skulle hjælpe de kunder, der ikke havde forstand på it, til at køre de spil og de programmer, de købte.

I et kælderlokale på Falkoner Allé begyndte Martin Thorborg (bagest) sit it-eventyr, da han stiftede Cybernet, som var Danmarks første kommercielle internetudbyder. Foto: Ritzau Scanpix

Det var i tiden på Falkoner Allé nr. 16, at Martin Thorborg fik øjnene op for de mange muligheder, der fulgte med internettets udbredelse.

– Jeg kan huske første gang, jeg fik sendt en e-mail til Australien, hvor den blev modtaget kun 12 timer efter, og inden for 24 timer fik jeg svar tilbage. Fra Australien! Det var så berusende. Jeg tænkte ’hold da kæft, det kan altså noget det her’.

Bare to år senere så Martin Thorborgs dagligdag ganske anderledes ud. Efterspørgslen på søgemuligheder til internettets websider havde fået ham til at stifte søgeportalen Jubii sammen med to kammerater. Som firma skulle Jubii blive prototypen på 1990'ernes it-virksomhed med unge mennesker, der knoklede i døgndrift – høje på branchens uendelige muligheder, bordfodboldturneringer i fællesrummet og udsigten til de store fortjenester, der blev høstet, inden dot.com-boblen sprang.

Man skulle helst lade være med at sparke til poserne, for så fløj bananfluerne ud af dem, og så var det ulækkert i nogle minutter, indtil de fløj tilbage til poserne igen
Martin Thorborg

Martin Amor

Gl. Banegårdsvej i Middelfart, 1995

Martin Amor giver sig til at løbe. Han kan se, at bussen, der er fyldt med alle hans klassekammerater fra gymnasiet, er nået til hans eget hjem på den klassiske studenterkøretur. Han løber for at nå hen og låse op for dem, så han kan traktere dem med trefarvet is og vodka, hvilket han hastigt stiller frem inde i stuen.

Mens Martin Amors klassekammerater har kørt rundt i Middelfart og omegn og drukket sig fulde og spist pindemadder, har han været til jobsamtale i Oslo hos spiludviklingsfirmaet Funcom, der på det tidspunkt blandt andet laver spil til Super Nintendo og Playstation.

I 1995 er Funcom et af de helt store spilfirmaer i Norden, og flere af Martin Amors venner fra demomiljøet arbejder allerede for firmaet i Norge. Martin Amor har fået kontakt til Funcom ved et demoparty i december måned året før, og det norske firma har siden blot ventet på, at den unge computerekspert blev færdig med skolen. Et halvt år senere, den 6. januar 1996, flytter Martin Amor til den norske hovedstad.

– Jeg var 20 år og blev ansat som programmør til at lave et shoot-em-up computerspil. Jeg fik en meget lille løn til at starte med. Men allerede efter nogle måneder blev beløbet sat op, fortæller han.

Det første computerspilprojekt blev hurtigt lagt ned igen, og Martin Amor blev i stedet sat til at researche mulighederne for at lave et multiplayerspil på internettet, der stadig var i sin spæde vorden.

– Projektet blev hurtigt kæmpestort. Jeg fik samlet et hold omkring det og blev bedt af ledelsen om at være leadprogrammør på projektet, hvilket jeg sagde ja til. Da var jeg 20 år gammel, fortæller spiludvikleren.

– Det er et af de mest skelsættende øjeblikke i mit liv, at jeg så tidligt tog en rolle, der både var en teknisk rolle og indeholdt personaleansvar. Det har været trendsættende for hele min karriere, at jeg altid har haft supertekniske roller samtidig med, at jeg skulle lede et hold af ansatte, forklarer Martin Amor.

Martin Amor på sin thailandske hobbyfarm. Foto: Vincenzo Floramo

Multiplayerspillet ender med at tage fem år at færdiggøre og koster 20 millioner dollar. Martin Amor erfarer hurtigt, at med store evner følger et stort ansvar.

– Da jeg var 24 år gammel, hiver direktøren for firmaet mig ind på hans kontor og siger: ’Martin, hele firmaets fremtid afhænger af dig. Der er 120 mennesker, hvis job og liv afhænger af, at du får lavet det her spil’. Det var et ekstremt pres at lægge på en ung fyr, siger Martin Amor.

Da spillet er færdigt, er han udbrændt. Efter seks år hos Funcom i Norge vender han næsen hjem til Danmark med henblik på at starte sit eget firma og arbejde noget mindre. Det fine fortsæt om et enklere liv varer dog kun et år, inden han lander endnu et drømmejob for en spilentusiast: Jobbet som leadprogrammør på Hitman III hos IO Interactive.

Martin Thorborg

Jubiis hovedkvarter i Carlsberg Silo, 1998

Jubiis Hovedkvarter i Carlsberg Siloen i København er senhalvfemsernes våde drøm om en ung it-arbejdsplads. Der er bordfodbold og flippermaskiner, og der er senge, man kan smide sig i, når man bliver træt. De unge ansatte, hvoraf de fleste er mænd i midten af tyverne, bliver trakteret med både morgenmad, frokost og aftensmad på arbejdspladsen. De behøver nærmest aldrig at tage hjem, og mange af dem gør det heller ikke særlig tit.

– Jeg vil vove at påstå, at det var os, der indførte den mere legende måde at drive virksomhed på, dels fordi vi fik inspiration fra USA, dels af nød i den forstand, at der var headhuntere, der ringede til vores medarbejdere tre gange om dagen, da dot.com-eventyret begyndte at tage fart i 1997-98, fortæller Martin Thorborg.

Omkring årtusindskiftet var popgruppen Aqua og mange andre kendte forbi Jubii for at chatte med brugerne. Foto: Ritzau Scanpix

Selvom Jubii er en fremadstormende it-virksomhed, der har lanceret den første danske søgemaskine, der skal konkurrere med sider som Yahoo, kan de ikke konkurrere med den løn, som headhunterne lokker med. Derfor må de lokke med noget andet.

– I stedet for at give folk mere i løn, hvilket vi ikke havde råd til, gav vi dem bordfodbold, bordtennis, flippermaskiner og fed frokost. I dag kan jeg korse mig over det, men dengang fandt jeg ud af, at det var skide smart at servere morgenmad, for så kommer folk tidligere, og så serverer vi også aftensmad, for så gider de ikke gå hjem, og vi får meget mere ud af dem. Det var meget naivt og meget velment på flere måder, for mine medarbejdere elskede det. Problemet var bare, at flere af dem brændte ud og gik ned med stress, fortæller Jubii-grundlæggeren i dag.

Da det begyndte at gå nedad for den overophedede it-branche i slutningen af 1990’erne, var det ikke kun en lærestreg i forhold til, hvad branchen kunne bære rent økonomisk. Det havde også menneskelige konsekvenser.

Livsstilen, hvor man sidder foran skærmen 10-12 timer hver dag i et storrum med alle de andre unge it-talenter, der tog stormskridt i udviklingen og udvindingen af internettets mange muligheder, betød også, at der var en generation af unge computergenier, der brændte ud i en alder, hvor de normalt dårligt nok ville være nået ud på arbejdsmarkedet, hvis de havde læst videre.

Begge dele blev en lærestreg for Martin Thorborg, der sammen med de to andre stiftere af Jubii i 2001 solgte firmaet for 130 millioner kroner til hver. Pengene blev udbetalt i aktier, men i de tre måneder, der gik, fra salget var gennemført, til sælgerne ifølge bindingsperioden måtte omsætte aktier til penge, bristede it-boblen for alvor. I perioden mistede Martin Thorborg til tider adskillige millioner om dagen på aktierne.

Da han senere startede nye virksomheder op, havde han en ny tilgang til både penge og den måde, han behandlede sin ansatte på.

Martin Amor

IO Interactive, København 2008

Den skaldede mand er fanget midt i en bevægelse. Han har en pistol i hver hånd, og han er ved at dreje sig bagud. Hans røde power tie blafrer i vinden, reversen på den sorte cottoncoat står lige op i vejret. Selv folk, der ikke spiller computerspil, vil højst sandsynligt genkende manden på billedet som Hitman – lejemorderkarakteren Agent 47 fra Danmarks største computerspilsucces. Billedet, hvor han drejer sig, er reklame for Hitman Absolution, det femte spil i rækken.

Martin Amor var både teknisk producer på Hitman og teknisk direktør i IO Interactive. Foto: Ritzau Scanpix

– I 2008 blev jeg spurgt, om jeg ikke ville tage over på Hitman Absolution som teknisk producer for at få spillet på ret kurs, og samtidigt blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne tage ansvaret for hele vores teknologiafdeling. Forinden havde vores daværende tekniske direktør sagt op, og jeg fik overdraget hans ansvar. Jeg havde i den efterfølgende periode to roller: Jeg var teknisk producer på Hitman Absolution og teknisk direktør med ansvar for vores techudvikling inklusiv alt personaleansvar for vores programmører, fortæller Martin Amor.

Han var blevet ansat i IO Interactive i 2003, blot et år efter han var vendt hjem fra Norge. På det tidspunkt var firmaet stadig ungt, men udviklingen gik rasende stærkt.

Lige som i sin ansættelse hos det norske firma Funcom avancerede Martin Amor hurtigt til tungere og større stillinger, mens han arbejdede på Hitman 3 og 4. Og lige som i Norge kunne han igen mærke, hvordan det store arbejdspres og forventningerne påvirkede ham.

Året før arbejdet på Hitman Absolution gik i gang, havde han først taget en mindre orlov og siden lavet et børnecomputerspil, men det var svært at sige nej til stillingen som teknisk direktør. For folk uden for branchen er det måske svært at forstå, hvor betydningsfuld en stilling, det var.

– Jeg har lavet computerspil, der er blevet spillet af millioner af mennesker over hele verden. Der blev lavet to Hollywoodfilm ud af de her spil, forklarer Martin Amor.

– Det sidste Hitmanspil, jeg var med til, var vi over 150 mennesker om at lave. Det tog fem år og endte med at være det dyreste computerspil lavet i Danmark. Vi hyrede mange af skuespillerne fra den tv-serie, der hed ’Lost’ til at lave motion capture til spillet. Bare for at sige, hvor stort det egentlig er.

Da Martin Amor havde haft stillingen som teknisk direktør i tre år, gik han ned med stress. I et forsøg på at drosle ned på arbejdet fik han derfor et job som producer, men det var ikke nok.

– Det var faktisk min læge, der sagde, at jeg skulle holde op med at arbejde. Jeg havde utrolig dårlig samvittighed over det, og jeg havde svært ved at se mig selv som en person, der ikke kunne klare alt, fortæller den i dag 44-årige Martin Amor.

Han sygemeldte sig i 2011 og sagde endeligt op i juni 2012. Samme måned købte han en enkeltbillet til Bangkok.

Martin Thorborg

Rude Skov ved Holte, 2004

Det er tidlig morgen i Rude Skov. Martin Thorborg løber afsted med babyjoggeren, hvor hans lille datter ligger. Det gør han hver morgen, når hans kone er taget af sted på arbejde. Datteren blev født året før i 2003, og hendes ankomst til verden ændrede Martin Thorborgs arbejdsliv fra den ene dag til den anden.

– Jeg holdt op med at rejse til udlandet på forretningsrejser, og jeg kom aldrig senere hjem end klokken 17. Jeg prøver ikke at tegne et billede af en far, der køber en Christianiacykel, men jeg tegner et billede af en erhvervsmand, der plejede at arbejde 75 timer om ugen, og som gik ned til at arbejde 40 timer om ugen fra den ene dag til den anden. Det var en stor omvæltning, fortæller han.

Arkivbillede af Martin Thorborg med sin datter, der blev født i 2003. Foto: Ritzau Scanpix

Siden Martin Thorborg solgte Jubii og næsten mistede alle sine penge, har han startet en række nye virksomheder op. I dag er han administrerende direktør i firmaet Dinero, som han selv startede i 2013 og siden solgte videre til it-koncernen Visma i 2016. I dag har han et helt andet syn på sit arbejde og på at være leder, end han havde i slutningen af 1990’erne, hvor tingene gik stærkt i it-branchen.

– Dengang holdt jeg ledelsesforedrag for måbende erhvervsfolk om, hvordan vi havde bygget senge ind på kontorerne, så folk bare kunne lægge sig til at sove. Alle mulige frygtelige ting, jeg i dag ikke er stolt af. Men når du er 23 og ikke har nogen uddannelse, hvordan fuck skal du så vide, at du kan motivere folk halvt ihjel, spørger han.

Martin Thorborg holder stadig foredrag om ledelse. Det er bare nogle helt andre pointer, han kommer med.

– Når jeg holder ledelsesforedrag i dag, står det i skærende kontrast til dem, jeg holdt dengang. Det, jeg lægger mest vægt på, er, at efter 37 timer, så skal folk sparkes ud. Der bliver ikke monteret senge på mine kontorer i dag. Det kan jeg godt love dig for.

Der bliver ikke monteret senge på mine kontorer i dag

Martin Thorborg

Martin Amor

Mae Hong Song-provinsen i Thailand, 2019

Martin Amor bruger ikke vækkeur. Det har han ikke gjort i flere år. Når han vågner, starter han dagen med at meditere i 20 minutter på sin lille farm i det nordvestlige Thailand. Han bor uden for en lille landsby, og for at komme til den nærmeste storby skal han køre tre timer gennem bjergene. Der er 762 sving undervejs.

– Jeg har taget det her kæmpe spring, hvor jeg bor in the middle of nowhere og har udsigt over bjergene. Jeg bor på en 8000 kvadratmeter stor grund, hvor jeg dyrker grøntsager. Lige nu har jeg masser af agurker og longbeans og græskar. Masser af bananer og dragefrugter og papaya. Jeg har lige haft tre måneder med avocadoer, der faldt ned fra træerne hver dag, og som jeg har spist, fortæller Martin Amor.

Hans liv foran computeren er skiftet ud med livet som hobbyfarmer, hvor hverdagen går med at plante afgrøder og finde ud af, hvordan han kan omsætte frugterne og grøntsagerne til lækre opskrifter i sit køkken. Det år, han tog ud af kalenderen i 2012, blev til mere end ét. Martin Amor har boet i Thailand lige siden.

– Da jeg stoppede, var der tre ansatte, der overtog mit arbejde. Det siger noget om, hvor meget jeg egentligt lavede, fortæller han.

I 2016 faldt Martin Amor for fristelsen og startede et nyt it-firma op, men han kunne hurtigt mærke, hvordan han faldt tilbage i gamle vaner med at arbejde alt for meget og stille for høje forventninger til sig selv og andre. Han overdrog derfor firmaet til investoren for igen at hellige sig en hverdag, der er så anderledes fra hans tidligere liv, som det næsten kan blive.

Han lever af sin opsparing og lidt forefaldende konsulentarbejde. Hans internetforbindelse er overraskende god i betragtning af, hvor afsondret han lever, men i lang tid har han næsten ikke brugt computeren.

– Det sidste år har jeg haft brug for at komme helt væk fra computeren, men jeg har faktisk lige nu fået lyst igen. Jeg kunne godt tænke mig at begynde at programmere på Commodore 64 igen. Så det tror jeg, jeg gør.

Kunstig intelligens til folket

Fri, 20 Dec 2019 13:09:23 +0100

Alle borgere i EU får nu adgang til en serie af gratis onlinekurser i kunstig intelligens (AI), som er udviklet af Helsinki Universitet i samarbejde med den finske techvirksomhed Reaktor.

Kurserne, der hedder ’Elements of AI’, har allerede gået sin sejrsgang i Finland, hvor det blev søsat i 2018. Håbet var, at én procent af Finlands befolkning – svarende til 55.000 borgere – ville kaste sig ud i at lære kunstig intelligens. Men allerede efter få måneder var det indfriet, og i dag har 220.000 finner gennemført onlineundervisningen.

Dermed er der tale om det mest populære kursus, som Helsinki Universitet nogensinde har udviklet, og det er designet til at give alle uanset baggrund en grundlæggende viden om kunstig intelligens.

”Vores universitet har en politik om, at vores research og ekspertise skal komme hele samfundet til gavn. Forskningen i kunstig intelligens er på et meget højt niveau i Finland, og derfor falder det os naturligt at gøre undervisning i AI lettere tilgængeligt”, siger Teemu Roos, der er professor i computer science ved Helsinki Universitet.

Investering i mennesker

Beslutningen om at udbyde de gratis AI-kurser til alle EU-borgere markerer afslutningen på det finske EU-formandskab, og det overordnede mål er at sikre en bredere, folkelig forankring på hele det digitale område. Kurset er delt op på seks moduler og tager omkring 30 timer at gennemføre.

”Vi har tre mål med vores investering. Vi vil gerne udstyre EU’s borgere med digitale færdigheder til fremtiden, vi ønsker at øge den praktiske forståelse for kunstig intelligens, og vi vil gerne give et boost til Europas digitale lederskab”, siger den finske beskæftigelsesminister Timo Harakka.

Finland investerer cirka 12,5 millioner kroner i projektet, og kurset rulles ud på alle officielle EU-sprog i 2020-2021.

”Den samfundsmæssige betydning af kunstig intelligens vokser, og for at gøre brug af den har vi brug for flere digitale evner. Et arbejdsmarked i hastig forandring, digitaliseringen og den voksende globale konkurrence peger alt sammen i én retning for EU: Vi skal investere i mennesker”, siger Timo Harakka.

Da den finske ambassadør i Danmark, Vesa Vasara, i maj præsenterede ’Elements of AI’ under Internetweek Denmark, sagde han til Prosabladet, at kunstig intelligens har potentialet til at tilføre lige så meget værdi til samfundet som elektriciteten, da den blev opfundet.

– Skrækscenariet er jo, at man anvender AI til at kontrollere befolkningen ligesom i Kina. Derfor er det afgørende, at vi ikke bare overlader kunstig intelligens til teknikere og politikere. Det er det alt for vigtigt til, siger Vesa Vasara.

Læs mere på www.elementsofai.com

40%

af de i alt 220.000 borgere, der siden 2018 har taget det gratis onlinekursus ’Elements of AI’, er kvinder.

21%

Godt en femtedel af de personer, der har gennemført AI-kurset, er over 45 år. Kurset består af seks moduler og er estimeret til 30 timer.

Formandens nytårshilsen 2019

Fri, 20 Dec 2019 10:48:00 +0100

Meget er sket i årets løb.

Som sædvanligt har vi investeret meget tid i kampen mod den fortsat stigende overvågning og kæmpet borgernes sag for at bibeholde retten til privatliv. Noget, der blev aktualiseret i statsministerens udspil om en markant øget overvågning for at sikre et tryggere samfund. Mette Frederiksen ønsker, at ”Folketinget ikke kun forholder sig til det med udgangspunkt i spørgsmålet om frihedsrettigheder og retten til privatliv” og har tilføjet, at for at passe på Danmark er vi ”nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til”.

Vi mener, det er bekymrende, når vores statsminister kan opfordre til at tage drastiske midler i brug uden at diskutere frihedsrettigheder og privatlivsbeskyttelse. Særligt når intet peger på nødvendigheden af de drastiske skridt. PROSA mener fortsat, at vi skal indrette samfundet sådan, at den almindelige borger ikke skal frygte staten, og at staten ikke skal have adgang til at overvåge folk, der ikke er under mistanke. Vi skal i stedet bruge teknologien til at frisætte borgerne og understøtte demokratiske processer fremfor at udvide den vilkårlige masseovervågning, som i øvrigt også er i strid med de grundlæggende borgerrettigheder. Det er derfor ikke et emne, vi kommer til at slippe lige med det samme.

I samme kategori er den ulovlige logning, der fortsat finder sted, selv om EU-domstolen allerede i 2016 underkendte EU's logningsdirektiv og dermed også den danske implementering gennem logningsbekendtgørelsen. Selvom bekendtgørelsen skulle være evalueret allerede i 2010, har den til enhver tid siddende regering udskudt det gang på gang. Til næste år kan vi derfor ”fejre” 10-års jubilæum for den manglende evaluering. Et noget trist jubilæum, som vi må finde en passende måde at markere.

Desuden har vi kæmpet for at forbedre vilkårene for vores medlemmer rundt omkring på de danske arbejdspladser. I samarbejde med andre fagforbund har vi rejst overenskomstkrav og indgået aftaler de steder, hvor medlemmernes behov og opbakning har ligget. Det medførte bl.a., at vi var tæt på at iværksætte en konflikt mod IBM i Odense, men i sidste øjeblik valgte arbejdsgiverne at tilslutte sig en landsoverenskomst. Konflikten blev dermed afblæst, og det blev altså desværre ikke PROSA, der kunne medunderskrive overenskomstaftalen. Det vigtigste var dog, at medlemmerne fik en overenskomst, hvilket netop var årsagen til, at konflikten i første omgang blev varslet. Vi arbejder fortsat videre med at aftaledække vores medlemmer og benytter os af de forbedrede muligheder, der er for at samarbejde med andre fagforbund gennem vores medlemskab af FH. Selvom vilkårene generelt er gode inden for it-faget, kan det hurtigt tage en forkert drejning, hvis ikke vilkårene og de gode forhold bliver forankret i overenskomster. Alt dette kæmper vi fortsat for.

Selvom vi får flere og flere medlemmer, siger vi også farvel til mange – for mange. Vi er derfor gået i gang med at undersøge årsagen til frafaldet og ikke mindst, hvordan vi kan rette op på det. På et seminar i november diskuterede vi mulighederne for at gøre PROSA til et interessant og sjovt sted at være aktiv. Vi vil meget gerne involvere medlemmerne og give dem bedre mulighed for at få indflydelse på udviklingen. Noget, der måske kan være med til at engagere medlemmerne og få dem til at blive længere tid i PROSA. Uden aktive medlemmer vil PROSA ikke være den organisation, vi gerne vil være.

Også det kommende år byder på nye, spændende ting. Her i efteråret har vi gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne om arbejdsmiljøet på arbejdspladser og studiesteder. Desværre står det ikke så godt til, som vi kunne håbe. Mange kvinder – og nogle mænd – oplever at blive krænket på arbejdspladsen eller studiestedet. Her skal vi i fællesskab gøre en aktiv indsats og forbedre forholdene. Resultatet af undersøgelserne bliver offentliggjort i slutningen af januar. Herefter skal vi finde ud af, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljøet, så det bliver rart og trygt – for alle.

Desuden skal vi følge op på overvågningsinitiativerne fra regeringen med aktiviteter, der kan sætte gang i debatterne om det nødvendige i overvågningen. Vi skal forhandle overenskomster på det private område. Og så er vi i gang med en analyse af it-arbejdsmarkedet og dets udvikling, som lanceres i det nye år. I slutningen af året skal vi afholde PROSAs ordinære delegeretforsamling, hvor vi skal træffe beslutninger om de kommende års arbejde og vælge medlemmer til hovedbestyrelsen og de øvrige politiske poster i PROSA.

Her til slut vil jeg takke alle jer aktivister, der lægger en masse frivillige timer i PROSA og alle jer medlemmer, der bruger PROSA. I er fundamentet for, at vi kan organisere it-faget og stå stærkt sammen. Også en tak til PROSAs og a-kassens medarbejdere som dygtigt og engageret varetager og fremmer medlemmernes interesser.

Godt nytår til jer alle!

Guide: Sådan tjekker du din lønseddel

Fri, 20 Dec 2019 09:52:00 +0100

Taktile bump på tastaturet

Tue, 10 Dec 2019 09:47:00 +0100

Lysende keyboards, farvede taster, indforståede referencer og specialdesignede tastaturer i forskellige materialer og størrelser.

Sådan så det ud, da tastaturnørder fra hele verden i efteråret mødtes til Copenhagen Click i PROSAs lokaler i København for at fremvise deres håndbyggede favoritter og udveksle nye idéer. For arrangøren Mads Kristiansen var det en drøm, der gik i opfyldelse.

– Der er noget dybt fascinerende ved et tastatur, der er bygget med passion og kærlighed og ofte efter flere måneders research. Hvert tastatur er unikt. Nogle går op i lyden af tasterne, andre går op i tastaturets udseende. Men alle har følelserne med i det, siger Mads Kristiansen, der er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur.

Europæiske tastaturentusiaster

Som 26-årig tastaturentusiast har han allerede været til adskillige lignende arrangementer i Sverige, Tyskland og Storbritannien, men Copenhagen Click er angiveligt det første af sin art i Danmark. Interessen opstod for seks år siden, da han var på jagt efter et rigtig godt tastatur.

– Jeg søgte på nettet og endte på Reddit, hvor der er masser af mennesker, der diskuterer tastaturer og giver gode råd. Jeg blev med det samme grebet af det fællesskab, der er omkring mekaniske tastaturer, og efterhånden er jeg næsten lige så fascineret af de mennesker, der dyrker denne hobby, som jeg er af selve tastaturerne, siger Mads Kristiansen.

Foreløbig har han bygget cirka 10 tastaturer, og han har lige så mange, der ikke er helt færdige endnu. De fleste er bygget i en størrelse, der måler 40 procent af et traditionelt tastatur, og det kræver både øvelse og et vist kendskab til programmering at benytte dem.

– Det skal sættes op på en særlig måde. Kort fortalt laver du et layout, som er skrevet i C, og får det lagt ned på dit tastatur. Når du så holder en bestemt tast nede, ændrer det funktionen for tastaturet. Du har altså alle de kendte funktioner, men dit keyboard er langt mindre, siger Mads Kristiansen.

Taktile bump mod fingrene

Blandt de cirka 50 mennesker, der er mødt op til Copenhagen Click, er Esben Hardenberg, der til daglig er vært på programmet ’Digitalt på P1’. Han har medbragt fem tastaturer, og selv om der i udpræget grad er tale om et paradis for nørder, så fornemmer han en gryende interesse for at designe tastaturer. Ikke mindst blandt gamerne, som i forvejen er tastaturnørder og bruger enormt meget tid og mange penge på deres udstyr.

– Når det bliver så ekstremt nørdet som det her, så er vi nede i nogle meget små nicher. Men der er noget interessant i at gå tilbage til noget, der er dejligt analogt, håndholdt og mekanisk. Det her er så meget i den modsatte retning, som man overhovedet kan komme fra et VR-headset, siger Esben Hardenberg.

Han tager et af sine tastaturer frem og forklarer, at selve kassen koster omkring 2.000 kroner, mens tasterne har kostet lidt mindre. Og så er der kontakterne, som ligger nedenunder tasterne. De har kostet omkring 1.000 kroner. Alt i alt en god slat penge for at opfylde sin tastaturdrøm.

– Jeg har haft hver eneste kontakt, der sidder under hver tast, skilt ad og smurt med sådan noget industriel olie af meget høj kvalitet. Det gør, at de glider helt ubesværet. Og så sidder der et lille taktilt bump på hver tast, som gør det meget tilfredsstillende for mig at bruge, siger Esben Hardenberg og fortsætter:

– Det handler om at lave en opsætning, der passer fuldstændig præcist til ens eget behov. Man programmerer ikke kun sin computer – man programmerer også sit tastatur. Mange af tastaturerne her er 60 procents størrelse, så der er hverken piletaster eller F-taster. I stedet programmerer du tasterne efter behov.

Hans erfaring er, at de fleste godt kan mærke, at det er bedre at taste på hans specialbyggede tastaturer end på det grej, de sidder med til daglig. Men det er alligevel ikke nok til, at de vil investere flere tusinde kroner i at dykke ned i den magiske tastaturverden.

– Mange kan godt se idéen i det, men de kan ikke se behovet.

Toptunet hakkebræt

De fleste af de specialdesignede tastaturer er i første omgang udviklet af en entusiast, som beskriver sin idé i et af de onlinefora, hvor tastaturnørderne deler deres passion. Hvis der er tilpas mange, der er interesserede i layoutet, bliver det lagt ud til et såkaldt gruppekøb, hvor deltagerne hver indbetaler et beløb, hvorefter tastaturet går i produktion.

“Der er noget dybt fascinerende ved et tastatur, der er bygget med passion og kærlighed”

Mads Kristiansen, arrangør af Copenhagen Click

Først flere måneder senere er tastatur og printplade klar til levering. Derefter går køberen på jagt efter de ønskede switches, som skal loddes fast, og de helt rigtige taster, så værket bliver fuldendt. Mulighederne er uendelige, og nogle sværger til at installere brugte switches under tasterne, fordi plastikkanterne er slebet til gennem mange års brug og ofte glider perfekt under fingrenes tryk. Andre foretrækker nye switches, som kan være nemmere at komme i gang med, forklarer Mads Kristiansen.

Han håber, at flere mennesker får øjnene op for, at tastaturet ikke bare er et ligegyldigt hakkebræt, men at det kan toptunes på alle leder og kanter alt efter smag og temperament.

– Rigtig mange mennesker bruger jo deres tastatur mange timer hver eneste dag. De fleste har en ret klar holdning til selve computeren, men det undrer mig, at der ikke er flere, som er interesseret i at få et godt tastatur, de virkelig kan nyde at skrive på, siger Mads Kristiansen.

Nedenfor kan du se eksempler på hjemmebyggede tastaturer

Magnus Johansen: "Det er bygget i valnøddetræ, og det er et meget bevidst designvalg. Inden jeg røg ned i det her kaninhul, havde jeg et dyrt gamertastatur fra Elgiganten, som lignede et rumskib. Det her er meget federe i en hvid og grå retrostil. Det er i bedre kvalitet og passer til indretningen derhjemme. Jeg studerer digitalt design, og tastaturet kombinerer interaktionsdesign og æstetik. Det er taktilt, og mine switches er Gateron Browns"

Esben Hardenberg: "Det her er det fjerde tastatur, jeg har bygget, og for mig er det personlige design og formgivningen vigtig. Materialerne er af høj kvalitet, og størrelsesmæssigt er tastaturet 60 procent, som er min favorit. Farverne har jeg lånt fra NASA, og det er en god krølle på historien. Tasterne har ligesom en skål eller fordybning – en MT3 tasteprofil. Det har dæmpede switches og taktile bump i tasterne"

Nick Rosendal: “Det er det første tastatur, jeg har bygget. Jeg ville gerne have et splittastatur, fordi jeg har haft håndledsproblemer og gerne vil sidde med armene lidt spredt og justere på positionen i løbet af dagen. Jeg har købt alle delene i England for omkring 700 kroner, og så har jeg selv loddet det og bygget det. På den ene skærm kan man se, hvilken tast du har trykket ned. På den anden er der bare et logo”

Didrik Visch: “Jeg har bygget fire tastaturer. Til det her købte jeg først et vintagetastatur fra 1987 og satte alle kontakterne over i det nye tastatur. Derfor er kontakterne virkelig smooth – de er gået godt til, kan man sige. Det er et lineært tastatur, så hele trykket på tasten føles ens. Jeg har rykket backspace en linje ned, så du kan ramme den med din lillefinger. Det optimerer skriveprocessen, synes jeg”

Jonathan Ljungh Sundquist: “Jeg har bygget cirka 50 keyboards. Den øverste tast til venstre er en ‘Arousal of Vanaheim’s Mystic Creature’, som er designet af Jellykey. Kassen er skåret med laser, og det hele er bygget og sat sammen på to dage. Jeg betragter det som mit favorittastatur, og det er lavet på en måde, så det opsuger alle vibrationer”

Efteruddannelse skal ud i virkeligheden

Tue, 10 Dec 2019 09:21:00 +0100

Trænger din arbejdsplads til et digitalt løft, har du nu en unik mulighed for at gafle et skræddersyet efteruddannelsesforløb til dig, en håndfuld kollegaer og din leder. Vel at mærke ude på jeres arbejdsplads og ganske gratis. Samtidig kan du være med til at forme fremtidens måde at tænke efteruddannelse på.

KomDigital – et stort fireårigt projekt – har nemlig sat sig for at gøre alle klogere på, hvordan man får parret efteruddannelse og virksomheder optimalt.
– Der findes en bunke offentlige kurser og efteruddannelsesforløb om digital læring rundt om i landet. Men virksomhederne bruger ikke tilbuddene, og medarbejderne får ikke brugt de efteruddannelsesdage, de egentligt har ret til, siger Sofie Rasmussen, der er projektleder på KomDigital.

Projektet er finansieret af Region Hovedstaden, Vækstforum og EU’s Socialfond, og formålet er at tilrettelægge specialdesignede forløb, så de digitale kompetencer ude på arbejdspladserne bliver løftet præcis dér, hvor behovet er. De to første år er gået med research, udvikling og test af metode. Nu er forløbene færdigtestet, og endnu flere medarbejdere og virksomheder kan få glæde af dem.
– Vores intention har været at finde frem til den mest effektive model for både virksomhed og medarbejdere, og feedbacken er, at vi er lykkedes rigtig godt med det, siger Sofie Rasmussen.

Ud i virkeligheden

KomDigital er et bredt samarbejde mellem tre uddannelsesinstitutioner, nemlig DTU, KEA og CBS, samt repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger, heriblandt PROSA.
– It-professionelle bør løbende dygtiggøre sig, så de kan blive ved med at være konkurrencedygtige. Men vi må bare konstatere, at det er meget svært, når uddannelsessystemet er skruet sådan sammen, at man i en periode skal rykke ud af virksomheden og ind på en uddannelsesinstitution. Der er et kæmpe behov for, at den læring, uddannelsesinstitutionerne tilbyder, kommer ud på virksomheden og lever dér, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med fokus på efteruddannelse.

Han peger på, at KomDigital netop understøtter de deltagende uddannelsesinstitutioner i at udvikle læringsforløb, der er designet til den enkelte virksomhed og deres konkrete problemstillinger.
– Jeg tror, at netop dét vil få det formelle uddannelsessystem til at spille en større rolle som leverandør af læring til vores medlemmer, siger han.

PROSA foretog i 2015 sammen med IDA og HK en dybdegående undersøgelse af it-professionelles brug af kompetenceudvikling i jobbet. 4.370 svar fra medlemmer med it-relaterede arbejdsopgaver viste, at 77 procent i løbet af et år havde deltaget i mindst én type kompetenceudvikling. Men kun 5 procent havde benyttet et offentligt efteruddannelsestilbud.
– Vi støtter kort sagt KomDigital, fordi vi gerne vil være med til at udfordre det offentlige uddannelsessystem til at være mere målrettet og relevant, så de behov, der er ude på arbejdspladserne, i højere grad imødekommes, siger Michael Tøttrup.

Én er ikke nok

Da KomDigital skulle skrue deres forløb sammen, undersøgte de først, hvilke barrierer der er i virksomhederne. Hvorfor bliver de offentlige efteruddannelsestilbud ikke brugt?
– Det, vi fandt ud af, er, at det simpelthen ikke virker kun at sende én enkelt mand på efteruddannelse. En enkelt medarbejder kan umuligt løfte den opgave, det er at implementere de nyerhvervede kompetencer ude i virksomheden. Det kræver jo oftest et samspil med andre kollegaer at få ny viden til at leve, siger Sofie Rasmussen.

Derfor er KomDigitals kongstanke, at det er et team – og ikke mindst teamets leder – der sammen skal kompetenceløftes.
– På den måde forankres den nye viden i virksomheden, og chancen for succes øges betragteligt, siger Sofie Rasmussen.

En anden barriere er, at man på arbejdspladserne oplever, at der ikke er tid til efteruddannelse. Og slet ikke, hvis udbyttet er ringe.
– Derfor har vi designet forløbet, så vi hurtigt sporer os ind på, hvad der er mest effektivt for netop den virksomhed og på mindst mulig tid, siger Sofie Rasmussen.

Specialdesignede forløb

Et forløb hos KomDigital indledes med en screening, hvor virksomheden skal beskrive et strategisk fokus eller en konkret case, der ønskes sparring til og faglig viden om. Herefter følger et dialogmøde med digitaliseringseksperter, så man sammen finder frem til det konkrete indhold i forløbet. Viden i præcis de teknologier eller koncepter, man er kommet frem til, at der er brug for, opnås i workshops og gennem sparring med eksperter fra DTU, CBS eller KEA.

Michael Tøttrup opfordrer PROSAmedlemmer til at overveje, om det kunne være noget for deres arbejdsplads med et digitalt kompetenceløft.
– Hvis det, der tilbydes i KomDigital, virker relevant, så snak med chefen om det. Få ham til at gå ind på hjemmesiden og tilmelde sig. Da det er finansieret af udviklingsmidler, er selve forløbene gratis. Virksomheden skal blot investere tiden og medarbejderne i det, siger han.

Der skal i løbet af de to kommende år gennemføres forløb for omkring 50 virksomheder.
– Tanken er, at projektet skal inspirere og påvirke hele den måde, vi tænker offentlig efteruddannelse på, siger Sofie Rasmussen.

Evig salat uden solskin

Tue, 10 Dec 2019 09:18:00 +0100

Udefra ser Innovatus City Fuji Farm ud som enhver anden fabrik. Men indenfor er det et hermetisk lukket miljø med et omhyggeligt kontrolleret klima, der er ekstremt følsomt over for udefrakommende påvirkninger.

Allerede når besøgende kommer ind i bygningens kontordel, skal de rense støv af tøjet med en fnugrulle, og alle virksomhedens medarbejdere skal udfylde en helbredserklæring på daglig basis. Har de feber eller problemer med maven, er der adgang forbudt.

– Hele processen fra såning af frøene til emballering af produktet finder sted under meget streng kontrol. Men det betyder også, at du kan spise vores salater uden at skylle dem først, forklarer administrerende direktør Hitoshi Wada.

Hitoshi Wada har stået i spidsen for Innovatus siden starten i 2015. I dag producerer virksomheden 10.000 salathoveder hver dag året rundt. Foto: Jonas Gratzer

For at komme videre ind i den sterile dyrkningshal kræves der desinficering, og så er det tid til at iføre sig hvid heldragt, hårnet og ansigtsmaske. Smykker skal lægges ved indgangen. Det samme gælder kontaktlinser, som kan sprede bakterier, hvis de falder ud. En luftbruser udgør en sidste linje i forsvaret mod enhver fjendtlig mikrobe.

– Det er for at blæse støvkorn væk, hvis der skulle være nogle tilbage på tøjet, siger Hitoshi Wada.

Mangedobbelt udbytte

Innovatus satte sine første frø i 2015. I dag producerer virksomheden 10.000 salathoveder hver dag året rundt. I modsætning til det konventionelle landbrug er den indendørs, vertikale dyrkning helt uafhængig af årstiderne.

– Udendørs har du temperaturudsving, men herinde er klimaet konstant, siger Hitoshi Wada, mens han viser rundt.

Vertikal dyrkning er – præcis som det lyder – planteproduktion i højden. Inde i Innovatus’ dyrkningshal vokser planterne på lysreoler, hvor de er stablet oven på hinanden i seks etager. Det betyder, at hver kvadratmeter giver et mangedobbelt udbytte i forhold til det tilsvarende areal landbrugsjord.

Det, vi laver her, er en kombination af landbrug og informationsteknologi
Hitoshi Wada, administrerende direktør i Innovatus

Personalet er iført hvide dragter og bevæger sig rundt i de smalle gange mellem plantehylderne. LED-lamper lyser rødt og violet, og man aner en svag rislen af vand. Innovatus anvender hydroponisk dyrkning, hvor vand erstatter jord som vækstmedium. Selve metoden er ikke ny. Hydroponik har eksisteret siden 1600-tallet, men brød for alvor igennem i 1970’erne.

Men ny teknologi har været medvirkende til at gøre vertikal, indendørs dyrkning kommercielt levedygtig. Energibesparende LED-belysning har reduceret elektricitetsomkostningerne, og automatisering har sænket personaleudgifterne. Samtidig har dataindsamling strømlinet produktionen markant.

Lysopskrifter optimerer dyrkning

Innovatus’ LED-teknologi er udviklet i samarbejde med Signify, som er Philips’ datterselskab for produkter, systemer og tjenester inden for belysningsområdet. Signify har brugt Innovatus som pilotprojekt og udviklet specifikke ”lysopskrifter” til de forskellige typer af salat, der dyrkes i fabrikken.

– En lysopskrift er som en madopskrift. Det handler om, hvilke ingredienser du bruger for at få det til at smage så godt som muligt. Opskriften består af antallet af lystimer hver dag og tidspunktet på døgnet samt lysintensiteten og hvilken farve lys, der er bedst for planterne, siger Daniela Damoiseaux, der er global leder af plantebelysning i Signify.

Lysopskrifterne er skræddersyet til at sikre, at den specifikke type salat giver størst muligt udbytte. Men detaljerne er hemmelige, og Prosabladets fotograf får strenge ordrer om ikke at pege kameraet mod LED-armaturerne. Hvis de bliver fotograferet, kan spektret aflæses, og det kan få alvorlig betydning for både patenter og konkurrencefordele.

Sensorer indsamler oplysninger om alle de faktorer, der påvirker udviklingen af planter. I luften måles lys, kuldioxid, fugtighed og temperatur. I vandet, hvor planterne har deres rødder, måles vandkvalitet, mængden af næringsstoffer og pH-værdi. Foto: Jonas Gratzer

Kombinationen af lysopskrifter og nøje tilpassede næringsstoffer påvirker både smagen og udseendet af planterne. Det samme gælder de ernæringsmæssige egenskaber.

– Mange mennesker tror sikkert stadig, at planter, der ikke er dyrket med jord og sollys, er dårligere. Men undersøgelser viser, at vi faktisk skaber en højere næringsværdi, siger Hitoshi Wada.

Blandt andet indeholder salaten fra Innovatus højere niveauer af polyphenoler – en antioxidant, der kan hæmme væksten af kræftceller og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

– Vi bruger planternes naturlige egenskaber og forstærker dem med lys og næring. Ved hjælp af LED-lys kan vi styre planternes fotosyntese og eksempelvis øge mængden af polyphenoler, siger Hitoshi Wada.

Samtidig lader det til, at Innovatus med hjælp fra teknologien har knækket en nød, der har givet forældre hovedpine i generationer: Hvordan man får børnene til at spise grøntsager.

– Salat kan have en lidt bitter smag, og mange små børn kan ikke lide salat af netop af den grund. Men vi kan reducere den bitre smag med den rette balance mellem lys og næringsstoffer.

Indendørs dyrkning er helt pesticidfrit, transportafstanden til kundernes spiseborde er kortere, og salaten har en længere holdbarhed, som reducerer madspild. Foto: Jonas Gratzer

Hurtigere opvækst

I konventionelle landbrug tager det i gennemsnit 55 dage, før et salathoved er klar til høst.

– Men for os tager det kun 35 dage. I naturen får planterne måske 12 timers sollys om dagen, men vi giver dem 16-18 timer, siger Hitoshi Wada.

Nøglen til det hele – næringsindhold, smag og vækst – er Innovatus’ datadrevne systemer til at skabe optimale betingelser. Hitoshi Wada har selv en baggrund i it-branchen og har rekrutteret medarbejdere fra IBM og Toshiba til at håndtere data.

– Vi anvender store mængder data for at producere så effektivt som muligt. Det, vi laver her, er en kombination af landbrug og informationsteknologi, siger han.

Hitoshi Wada peger på sin skærm:

– Den røde kurve, du ser, er temperaturen. Den blå er indholdet af kuldioxid, og den grønne er pH-værdien af næringsopløsningen.

Forretningshemmeligheder

Data gennemgås i realtid, så eventuelle uoverensstemmelser hurtigt kan korrigeres. Det er også dataanalyse, der ligger til grund for produktudviklingen. Ved at se, hvilke betingelser der har været mest gunstige for forskellige typer af frøplanter, kan arbejdet med at skabe optimale vækstmiljøer raffineres.

– Men så begynder vi at komme ind i forretningshemmeligheder, siger Hitoshi Wada og smiler.

Den samme formulering gentager han flere gange undervejs. Hidtil har rentabiliteten været en udfordring for Innovatus, men indendørs dyrkning betragtes som en stor industri i fremtiden, og en række aktører konkurrerer om at finde de løsninger, der kan give store indtægter i morgen.

I Japan satser blandt andre it-giganten Fujitsu kraftigt på digital landbrugsteknologi. I USA er landbrugsministeriets forskningsenhed gået sammen med Microsoft og Esri – en førende virksomhed inden for geografiske informationssystemer – for at finde nye måder at bruge data på i landbruget.

To timer til byen

Men hos Innovatus benyttes it-systemerne ikke kun til at analysere resultaterne. De bruges i lige så høj grad til automatisering – eksempelvis kontrollen med planternes kunstigt konstruerede døgnrytme. Mens nogle områder af fabrikken er intensivt belyst, ligger andre dele hen i totalt mørke. Forklaringen er, at elektricitet er billigere på de tidspunkter af døgnet, hvor forbruget er lavest.

– Vi forsøger at indrette os, så planterne får deres lys i de perioder, hvor vi kan undgå de højeste elpriser, siger Hitoshi Wada.

Døgnrytmen koordineres med personalets arbejdstid og transporttider, hvilket betyder, at Innovatus kan levere frisk salat på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Tidsrummet fra høst til købmandsforretninger og restauranter i millionbyen Tokyo er kun to timer.

I dag produceres fem procent af den salat, der konsumeres i Japan, af virksomheder som Innovatus. Andelen er lille, men den vokser, og industrien har fået medvind efter den katastrofale nedsmeltning af atomkraftværket i Fukushima i 2011.

– Efter Fukushima bekymrer forbrugerne sig mere om, at fødevarer er sikre og ikke er sprøjtede, siger Hitoshi Wada.

En lys fremtid

At Japan er frontløber inden for kommerciel indendørs dyrkning, har dog flere forklaringer end det. Ud over en aldrende arbejdsstyrke er landet tæt befolket, og der er mangel på landbrugsjord. Hitoshi Wada mener, at den vertikale dyrkning går en lys fremtid i møde – også på de globale markeder.

– Jeg tror, det kommer til at få stor betydning. Ikke kun med hensyn til fødevareforsyningen i store byer, men også i Mellemøsten og andre lande, der har knappe vandressourcer. Vi har haft besøgende fra Rusland, der har vist stor interesse for, hvad vi gør her. Med vores metoder kan man dyrke ting, som deres klima ikke tillader i dag, siger han.

Men der er stadig udfordringer, for indendørs dyrkning er mere energiintensiv end konventionelle landbrug, og udskiftningen af sollys med LED-lamper kræver store mængder elektricitet.

Til gengæld har indendørs dyrkning andre miljømæssige fordele. Det er helt pesticidfrit, transportafstanden til kundernes spiseborde er kortere, og salaten har en længere holdbarhed, som reducerer madspild.

Fra Innovatus’ mødelokale skimtes Japans højeste bjerg, den ikoniske vulkan Fuji, gennem tågen. Den nærmeste nabo til indendørsfarmen er en rismark, hvor et par landmænd er i færd med at høste. Den konventionelle dyrkning ligger side om side med den eksperimenterende, men Hitoshi Wada siger, at lighederne – teknologien til trods – forbliver større end forskellene.

– Selvfølgelig har vi ansat eksperter i datahåndtering, men det, vi har med at gøre, er faktisk landbrug, og vores produkt er levende vækster. Det er ikke nok bare at have en masse data. Man skal også tage sig af planterne.

Boganmeldelse: Et digitalt våbenkapløb med demokratiet som indsats

Tue, 10 Dec 2019 09:12:00 +0100

Christopher Wylie er en atypisk politisk figur. Hans største interesse er mode. Han arbejder bag scenen og var i det store hele ukendt inden hans afsløringer. Han går i hættetrøjer og farver sit hår. Alligevel har han både været en central figur i en af de vigtigste politiske udviklinger i de vestlige demokratier i moderne tid og skrevet en fremragende bog om forløbet.

Kend dine vælgere

For at forstå bogen må vi først behandle forløbet kort. Wylie begynder som en progressiv, liberal canadier. Barack Obamas historiske kampagne i 2008 lærer ham værdien af målrettet brug af data: Hvis du ikke kender dine vælgere, så taber du. Ti år efter afslører han, at han har været med til at bruge den indsigt og sit talent for databehandling til at afgøre nogle af de mest uforudsete, uforståelige og rystende valg i Vesten: Brexit og Trumps præsidentvalg i 2016.

Hele forløbet fortælles sarkastisk, nærværende og idiosynkratisk. Wylie er en glimrende skribent og tegner tydelige og karikerede portrætter af de kendte og ukendte skikkelser, vi møder igennem bogen. Bogen kredser om fortættede scener. Som mødet med Steve Bannon på et hotelværelse, hvor Wylie er nervøs for, at hans chef har solgt ham som sexobjekt, men som ender med, at idéen til Cambridge Analytica ifølge Wylie bliver undfanget. Eller maskinrummet hos The Liberal Democrats i London, hvor folk sover i skabene på det elegante overklassepalæ og organiserer sig omkring en kultisk tilbedelse af analog flyverbladsomdeling.

Perspektivmord

Undervejs uddybes de digitale praksisser, som Christopher Wylie er med til at bygge op. Skridt for skridt samler de firmaer, som han arbejder for, mere data sammen. Og side for side indvies læserne i praksisser for at bruge overvågning til at manipulere vælgere og afgøre valg. ”Perspecticide” – perspektivmord – kalder Wylie processen, som består i at udsætte os for digitale reklamer på alle flader, indtil vores forudsætninger for rationel stillingtagen er udraderet. Her træder de forskellige firmaer, som Wylie arbejder for, så til og installerer bias i modtageren. Flokmentalitet, frygt, modvilje imod demokratiet eller apati. Målet er centrale figurer i de sociale netværk, som har en psykisk profil, der er let at manipulere. Våbnet er overvågning og data.
Midlerne er afprøvet og tilrettet i regimer over hele verden. Lande i det globale syd er prøvekaniner, før det bliver Vestens tur. Wylie kalder det digital kolonialisme og mener, at den afgør valg i lande, hvor datasikkerhed er et uhørt koncept, og magthaverne er villige til at gøre hvad som helst for at blive siddende.

Forførende fortæller

Bogens sandhedsværdi er omdiskuteret. Hvor centralt var Wylie placeret i Cambridge Analytica? Hvad var hans motiver til at indsamle og lække data om sin gamle arbejdsplads? Debatten har raset siden afsløringerne og bogens udgivelse. På bogens præmisser er Wylie en dygtig, uhyre interessant og forførende fortæller, som hele tiden udstiller, analyserer og spidder verden omkring sig. Det gør bogen sjov og indsigtsfuld.

Samtidig er han en underlig zombiefigur, som går tavst igennem en verden, hvor hans talent anvendes på projekter, som igen og igen går direkte imod hans moralske kompas og hans politiske overbevisning. Det gør ikke bogen dårlig. Tværtimod. Også selv om dilemmaerne ikke altid er erkendt af Wylie undervejs.

"Mindf*ck" er med andre ord en bog om det vigtigste våbenkapløb for demokratier i hele verden. Et våbenkapløb, som afgør det ene valg efter det andet. Kampen om data. Og den kunne ikke være mere medrivende og indsigtsfuld. Samtidig er den et partsindlæg i en sag om, hvordan Facebook og Cambridge Analytica udviklede værktøjer til at forføre befolkninger. Læs bogen, og læs den kritisk. Du vil elske det.

Spilproducenter: ”Vores computerspil skal være grønnere"

Tue, 10 Dec 2019 09:07:00 +0100

Det kan godt være, at det var den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg, der løb med opmærksomheden til klimatopmødet i New York i september. Men det var ikke det eneste indlæg, der blev fremført for FN.

En samling bestående af 21 computerspilsproducenter præsenterede deres nye grønne initiativ ’Playing for the Planet’, der i al sin enkelhed går ud på at få spilindustrien til at tage ansvar for sine klimabelastende produkter og skabe ændringer, der kan nedbringe CO2-belastningen for industrien.

Halvanden måned efter klimatopmødet er den internationale gruppes danske medlem Mathias Gredal Nørvig, CEO i SYBO, mødt op til SpilBar i Cinemateket for at fortælle om, hvordan man kan gøre spil mere grønne og påvirke brugerne i den rigtige retning. Greta Thunberg ville nok sige, at man bare helt skal lade være med at spille computerspil, men det er ikke Mathias Gredal Nørvigs udgangspunkt.
– Vi ønsker ikke at gøre det her på en måde, der tager morskaben ud af branchen, pointerer han flere gange.

Konkrete tiltag

SpilBar bliver afholdt fire gange om året for interesserede i computerspilsbranchen. Hver gang med et nyt emne som omdrejningspunkt for forskellige foredragsholdere. Emnet til SpilBar nr. 43 er spørgsmålet ’Hvem er ansvarlig?’. Det spørgsmål kan Mathias Gredal Nørvig let svare på.
– Vi er de ansvarlige – spilproducenterne. Vi har i SYBO haft 2,7 millioner downloads af Subway Surfers. Vi har et enormt ansvar, fortæller han.

Subway Surfers er det mobilspil, som SYBO er medskaber af, og i løbet af sit 20 minutter lange oplæg kommer Mathias Gredal Nørvig med en række konkrete forslag til, hvordan man som computerspilsproducent kan tænke mere grønt. Det fungerer på flere planer – for eksempel som chef for en gruppe ansatte. I SYBO's tilfælde er der 100 medarbejdere i lokalerne i Jorcks Passage. De affaldssorterer, har solceller på taget og investerer overskuddet i grønne tiltag. I kantinen bliver de ansatte tilbudt plantebaseret kost som et eksempel på green nudging. Det handler om at opmuntre frem for at forlange og påbyde.

På det narrative plan er spillene grønne, når de taler direkte til brugerne og eksempelvis får bæredygtige detaljer med i historierne. Spillerne får dermed ind i deres bevidsthed, at man kan kigge efter genbrugstrekanter eller vælge en elektrisk motor i racerløbsspil. SYBO præmierer også de computerspilspitches, hvor historierne har et grønt omdrejningspunkt. Det er alt sammen små skridt, men en start på noget, som ’Playing for the Planet’ håber, vil vokse sig til en større bevægelse.
– På et tidspunkt kommer der lovgivning på området, men indtil da kan vi lige så godt være de ansvarlige firstmovers, der gerne vil adressere klimaproblemerne, siger Mathias Gredal Nørvig.

Nødvendig forandring

Det er essentielt at få kickstartet den grønne omstilling i en branche, der i størrelse for længst har overhalet underholdningsbranchens andre medlemmer som film- og musikbranchen. Da Mathias Gredal Nørvig er færdig med sit oplæg, er der straks spørgsmål fra salen. En vil gerne høre lidt mere om green nudging, som ikke kun er noget, SYBO benytter sig af, men er et begreb, der gælder for hele branchen.

En anden vil vide, om det er dårligt at spille de spil, der kræver, man benytter sig af spiludbyderens servere. Men det er det ikke, forklarer han. Selv om de store servere har et meget større CO2-forbrug, så sparer det på sigt det e-waste, der er i den anden ende hos alle småspillerne.

Det er en af de vigtigste pointer i forhold til den bæredygtige tankegang: Når man taler om klimabelastning, må man altid veje de forskellige delelementer i regnskabet op mod hinanden og finde ud af, hvad der vejer tungest. Man kan ikke spille computerspil uden at belaste klimaet, men man kan gøre det på måder, der er mindre belastende end det nuværende niveau.
– Det, vi håber på at gøre med ’Playing for the Planet’, er at inspirere forbrugersamfund og fællesskaber, forandre industrien og få gang i dekarboniseringen, siger Mathias Gredal Nørvig.

Hans oplæg foran den fyldte sal i Cinemateket er hurtigt overstået, men den grønne omstilling i computerspilsindustrien er først lige begyndt.

40 års erfaring skal inspirere fremtidens arbejdsliv

Tue, 10 Dec 2019 09:02:00 +0100

Kan man lære noget af at få 128 mennesker fra 12 forskellige faggrupper – herunder it-professionelle – til se tilbage på 40 års arbejdsliv? Det mener de tre forskere, der på baggrund af interview med blandt andre 13 pensionerede PROSA-medlemmer har skrevet bogen ’Arbejdet forstået baglæns’. En bog, som de håber, vil være et kvalificeret indspark i debatten om, hvad et godt arbejdsliv er.

Pionerånd

De interviewede it-folk var alle en del af den helt nye fagdannelse, der opstod med indførelsen af elektronisk databehandling. Flere var med, da Regnecentralen og Datacentralen opstod. Andre, da finanssektoren tog de første spæde EDB-skridt.
”Jeg begyndte på et datacenter i 70’erne, som var helt nyt. Jeg blev ansat uden nogen som helst erfaringer med EDB, for min baggrund var et medicinstudium. Men når man havde vist, at man havde styr på et område, begyndte man at lave noget inden for et nyt felt. Gennemsnitsalderen var 26 år. Det var fest og farver over det hele”, fortæller en af it-folkene om it-fagets begyndelse.

Organisationskulturen var åben, uformel og samarbejdsorienteret.
”Der har været meget lidt hierarki og meget arbejde i teams og grupper. Det var først 2-3 år, før jeg holdt op, at jeg mødte kravet om en titel. Med få undtagelser har vi altid hjulpet hinanden. For mig er det værdifuldt, at man kan få idéer i gruppen og diskutere løsningerne”, lyder det fra en af it-folkene.

Tøjlerne strammes

Men de oplevede også de fusioner, opkøb og fyringer, som it-branchen gennemgik. Det blev normen at lancere ufærdige systemer og fejlrette hen ad vejen i stedet for at lancere gennemtestede systemer. Især indførelsen af strammere ledelsessystemer svækkede med tiden begejstringen, viser it-folkenes citater:
”Jeg blev engang kaldt ind til en samtale med min chef om min effektivitet. Hun kunne se på tallene, at jeg lavede for få fejlretninger i forhold til mine kollegaer. Jeg forklarede hende, at man skulle se på antallet af færdige moduler, som var testet for fejl, for at få noget meningsfuldt ud af det. Tit kan cheferne, der er usikre i jobbet, forlange endnu flere mere eller mindre meningsløse målinger”.

Dårlig ledelse

Overordnet konkluderer forfatterne, at gode kollegaer og sociale relationer samt muligheden for at udvikle sig fagligt og have kontrol over sine arbejdsvilkår er elementer, der har gjort arbejdet meningsfyldt for de interviewede. Den mest bemærkelsesværdige forandring hen over tid har handlet om ledelse.
”God ledelse var efterspurgt, men relativt sjælden. Dårlig ledelse var klart dominerende i mange beretninger. Faktisk var dårlig ledelse det hyppigst nævnte aspekt, når man spurgte til, hvad der har givet arbejdet sine negative sider”, lyder det i bogens konklusion.

Og selv om der i bogen skues tilbage, er der et fremadrettet budskab, understregede en af forfatterne, kultursociolog Mads Christoffersen, til A4 Arbejdsliv, da bogen blev udgivet:
”68-generationens erfaring er blandt andet, at vi skal tilbage til de friere former og fladere hierarkier og tilbage til en mere begavet, inkluderende og livsorienteret ledelsesindsats”.

Medlemmer drøfter PROSAs fremtid

Tue, 10 Dec 2019 08:37:00 +0100

Hvordan bliver PROSA den bedst mulige fagforening? Det spørgsmål var på plakaten, da arrangementet blev afholdt i midten af november på Quality Hotel i Høje Taastrup. Lidt over 40 mennesker deltog, og formålet var at få medlemmernes meninger og holdninger frem og integreret endnu mere i PROSA, fortæller organizer i PROSA, Amanda Christiansen, der var tovholder på arrangementet.
– Derfor skulle deltagerne selv idégenerere og fortælle, hvordan de mener, at PROSA bliver den bedst mulige fagforening, siger hun.

På bordet kom alt lige fra reformering af dagpengesystemet til it-sikkerhedskørekort og mere aktivisme. Alle de idéer, der kom frem i løbet af dagen, danner grundlaget for en idébank, der skal understøtte PROSAs arbejde fremover.
– Næste fase er at finde ud af, hvad der kan søsættes med det samme, og hvordan vi kan arbejde videre på de øvrige idéer, siger Amanda Christiansen.

sny

Fremtidens høst på fortidens viden

Tue, 10 Dec 2019 08:32:00 +0100

Vertikale haver med salater og grøntsager, der er dyrket under kunstigt lys, kan meget vel være en del af fremtidens løsning på en række af klodens udfordringer. Planterne er rene, frie for syntetiske pesticider og dyrket lokalt, og dyrkningen benytter 95 procent mindre vand end traditionelt landbrug.

Nu er Irma gået sammen med en af verdens førende specialister i vertikale haver, Infarm, for som det første supermarked i Skandinavien at skabe urban produktion af fødevarer – i første omgang krydderurter. Den første have er åbnet i Irma på Østerport, og i 2020 forventes butikker i hele landet at implementere de innovative haver.
”Det er fremtidens måde at dyrke grøntsager på”, siger Irma-direktør Søren Steffensen.

Urterne dyrkes hydroponisk uden jord, men i vand med plantenæringsstoffer efter ældgamle teknikker, og med brug af moderne teknologi, så planterne sikres det optimale miljø.

ohl

Amnesty angriber techgiganter

Tue, 10 Dec 2019 08:25:00 +0100

Den forretningsmodel, som Facebook og Google er bygget på, er uforenelig med retten til privatliv og udgør en systemisk trussel mod andre rettigheder som ytringsfrihed og ligestilling.

Sådan lyder kritikken fra verdens største menneskerettighedsorganisation Amnesty International, der kræver politiske indgreb for at regulere techgiganternes dominerende stilling.
”For at beskytte vores centrale menneskelige værdier og privatliv i den digitale tidsalder skal der ske en radikal ændring af den måde, som Big Tech fungerer på”, siger Amnestys generalsekretær Kumi Naidoo.

I en ny rapport skriver Amnesty, at størstedelen af verdens befolkning er afhængig af adgangen til Google og Facebook for at søge efter information, deltage i samfundsdebatten og udøve deres demokratiske ret. Men det sker på vilkår, der er dikteret af Facebook og Google, mener Amnesty, der peger på, at Google og Facebook indsamler så detaljerede informationer om brugerne, at det kan misbruges i andre sammenhænge.

Derfor bør lovgiverne helt forbyde, at virksomhederne stiller betingelser til brugerne om samtykke til at indsamle, behandle eller dele deres personlige data til markedsføring for at få adgang til deres tjenester.
”Vi har allerede set, hvordan Google og Facebooks enorme arkitektur for annoncer er et potentielt våben i de forkerte hænder. Det kan misbruges til politiske formål med katastrofale konsekvenser for samfundet, og de er skjult for offentlig kontrol”, siger Kumi Naidoo.

Facebook og Google er blevet forelagt Amnestys rapport og er uenig i konklusionerne.

ohl

DjangoDay 2020 er på plads

Tue, 10 Dec 2019 08:21:00 +0100

Er du fan af open source-frameworket Django, og har du lyst til at dele din begejstring og viden med andre djangonauter, så skal du notere dagen den 17. april 2020, hvor den anden udgave af DjangoDay finder sted i København.

Django er skrevet i Python og bliver jævnligt omtalt som et webframework for perfektionister med deadlines. Det blev oprindeligt udviklet i 2003 og gjort offentligt tilgængeligt i 2005, og i dag drives det af Django Software Foundation (DSF), som er en uafhængig nonprofitorganisation. Django er især kendt for sin begyndervenlighed og store skalérbarhed, som har gjort det til komponent i blandt andre Mozilla, Instagram, Pinterest og Disqus.

Du kan læse mere og tilmelde dig på djangocph.dk

ohl

Tvungen forsikring mod cyberangreb

Tue, 10 Dec 2019 08:19:00 +0100

Et forskningspapir fra Center for War Studies ved Syddansk Universitet anbefaler ifølge dr.dk, at forsikring mod cyberskader gøres obligatoriske for virksomheder af en vis størrelse.
”Det ville reformere dansk cybersikkerhed. Danmark ville gå fra et normalt land, til den nok bedst forsvarede digitale økonomi i Europa”, konstaterer assisterende professor Jan Lemnitzer, der står bag anbefalingen.

Han mener, at man ved at ensrette og lovgive for området vil tvinge virksomhederne til at gennemgå it-sikkerheden og lappe de huller, der måtte være. Ifølge Erhvervsstyrelsen har hver fjerde virksomhed med over 10 ansatte ikke grundlæggende, digital beskyttelse som antivirus eller en firewall.

sny

Hospitalsrobotter sat på pause

Tue, 10 Dec 2019 08:12:00 +0100

Herlev Hospital investerede for fem år siden millioner i 11 selvkørende robotter, som skulle testes på hospitalets gange, inden en ny varemodtagelse åbner i 2020. Men nu er projektet sat på pause, fordi maskinerne havde svært ved at navigere på gangene.
”Det var simpelthen for mange forstyrrelser. Blandet trafik fra mennesker og sidegange forvirrede robotterne, så de stoppede og holdt op med at fungere”, siger vicedirektør på Herlev-Gentofte Hospital, Jan Toftholm, til dr.dk.

De automatiske varerobotter skulle have været brugt til at hente og aflevere medicin, mad, sengetøj og affald.

sny

Hjernen bag Apple

Mon, 09 Dec 2019 09:21:00 +0100

– Min ambition var egentlig at være ingeniør hele livet. Det var min drøm. Men den plan kom Steve Jobs i vejen for.

Sådan lyder det fra Steve Wozniak, der er en af de oprindelige stiftere af Apple, og som i november besøgte Danmark i forbindelse med konferencen GOTO Copenhagen.

Fra scenen i Bella Center fortæller den lille, tætbyggede mand med gråt fuldskæg anekdoter helt tilbage til dengang, han som 20-årig blev introduceret til den fire år yngre Steve Jobs. Det var i Californien i 1971, hvor de dyrkede deres fælles interesse for computere.

Egentlig var Steve Wozniaks vildeste drøm allerede gået i opfyldelse på tidspunkt. For selv om han ikke havde nogen formel uddannelse, havde Hewlett Packard (HP) allerede fået øje på den unge mands åbenlyse talenter for elektronik og mekanik. Han blev ansat som ingeniør, og Steve Wozniak troede, han havde fundet sin rette hylde for resten af livet.

– Hewlett Packard var en fantastisk virksomhed. Jeg var med til at designe en maskine, der kan sammenlignes med den hotteste smartphone i dag – de videnskabelige lommeregnere. Dengang lavede HP kun udstyr, der var designet til ingeniører og videnskabsfolk, så jeg opfattede mig selv som ingeniørernes ingeniør, siger den hurtigsnakkende Steve Wozniak, der er klædt helt i sort.

Den dag i dag taler han varmt og længe om sin tid hos Hewlett Packard, og han hævder, at han aldrig har haft ambitioner om andet end at udvikle software og hardware – og da slet ikke at ende oppe på direktørgangen.

“Det bekymrer mig, når folk omtaler det som intelligens. For det kan på ingen måde sammenlignes med den menneskelige intelligens. Vi ved ikke engang, om vores hukommelse er placeret i hjernen”
Steve Wozniak om kunstig intelligens

Bolde mod muren

Men tingene begyndte at ændre sig, da Steve Jobs to år senere fik ansættelse hos datidens store spilvirksomhed Atari. Jobs præsenterede sin arbejdsgiver for nogle af de ting, som Steve Wozniak havde rodet med hjemme i elektronikkælderen, og det gav pote.

– En dag kom han glædestrålende hjem til mig og fortalte, at han havde fået mulighed for at designe et one player-spil til Atari baseret på det originale Pong-spil, hvor man slår en bold ind i en mur, som langsomt nedbrydes, fortæller Wozniak.

Men Jobs vidste intet om printplader og havde brug for hjælp fra Wozniak.

– Jeg var selvfølgelig helt oppe og ringe. Det var min store drøm at designe et spil til Atari, som alle børn kunne bruge. Men der var et enkelt problem. Vi skulle udvikle spillet på fire dage. Det var helt urealistisk. Det ville normalt tage et halvt år. Men jeg var høj på energi og arbejdede i døgndrift for at klare den. Og det lykkedes. Spillet hedder Break Out, og jeg er stadig stolt af det den dag i dag, siger Steve Wozniak.

I sidste ende lykkedes det ham at bygge Break Out ved hjælp af blot 45 chips, hvor det normale dengang var omkring 100 chips. Og hver sparet chip gav dem en kontant bonus fra Atari, fortæller Wozniak.

– Det var dér, jeg lærte at designe ting så effektivt som muligt.

Banebrydende design til revolutionen

Men hvordan begyndte hele eventyret med Apple? Steve Wozniak klør sig lidt i skægget, inden han svarer.

– Vi ville jo virkelig gerne bygge en computer, men vi havde ingen penge, ingen bankkonto og heller ingen velhavende familiemedlemmer, der kunne støtte os. Vi var nødt til at gøre det hele fra bunden, siger Wozniak, der kom fast i Homebrew Computer Club, hvor alle de lokale elektronikentusiaster hang ud.

Allerede dengang var Steve Jobs optaget af, hvordan de kunne tjene penge på deres fælles passion – i modsætning til Wozniak, der delte sine idéer og elektroniske nyskabelser med alle, der gad at lytte.

– Jeg havde udviklet det her virkelig banebrydende design af en printplade, som alle og enhver kunne gå hjem og bygge færdig til en computer. Det var så fantastisk, og jeg gav mit design gratis væk til alle, fordi jeg ville skabe en revolution. Men så kom Steve Jobs og begyndte at snakke om at tjene penge på det. Og det skræmte mig, siger Wozniak.

Det, der især skræmte ham, var Steve Jobs' forslag om, at de skulle stifte et selskab sammen. Wozniak havde det som en fisk i vandet hos Hewlett Packard, og han kunne med egne ord ikke drømme om at stifte et selskab bag om ryggen på sin arbejdsgiver.

Men da Steve Jobs kort efter kom hjem med en ordre til 50.000 dollar fra den lokale computerforretning The Byte Shop, der ønskede at sælge Wozniaks printpladedesign, satte det skub i tingene.

– Jeg var yderst skeptisk. Jeg elskede mit job, så jeg kontaktede den juridiske afdeling hos Hewlett Packard og bad dem om at gennemse den komplette beskrivelse af mit design. Og de gav mig grønt lys til at gå videre med idéen og stifte et selskab, siger Wozniak.

En af de allerførste håndbyggede Apple-computere fra 1976 komplet med manual, diagram og et foto af Jobs og Wozniak blev i 2013 sat til salg hos Christie's auktionshus. Foto: AP/Ritzau Scanpix

HP afviste idéen

Apple blev stiftet den 1. april 1976, men for at skaffe den nødvendige kapital var Wozniak nødt til at sælge sin højt elskede HP-lommeregner for 500 dollar, mens Jobs solgte sin folkevogn.

“Jeg er ikke imponeret. Jeg vil gerne kunne komme ind i mit hus, selv om mit wifi er nede”
Steve Wozniak om Internet of Things (IoT)

Forinden var Steve Wozniak faktisk hele fem gange blevet mødt af en afvisning fra Hewlett Packard, da han forsøgte at overbevise dem om at udvikle en hjemmecomputer baseret på en mikroprocessor. Heller ingen andre af datidens store computervirksomheder kunne se idéen med det, siger Wozniak.

– Jeg præsenterede dem for mine demomodeller, men de betragtede det som en hobbyting, der kun ville blive solgt i hobbyforretninger. De mente ikke, at der var noget marked for de små maskiner. Ingen kunne se idéen i at have en hjemmecomputer, som i mine øjne ville være så fantastisk anderledes, usædvanlig og inspirerende, siger han.

Ifølge Wozniak har Hewlett Packard efterfølgende kaldt idéen for det bedste produkt, som virksomheden aldrig selv udviklede. Men spørger man Steve Wozniak, var det til folkets bedste, at de ikke greb bolden dengang.

– Ja, gudskelov. Vi er alle gladere og lykkeligere mennesker på grund af det. Hvis de havde gjort det, var vi endt med en kedelig maskine for ingeniører i stedet for en sjov maskine med spil i farver og alt det, som computerne har i dag, siger Wozniak.

Det gode hotelværelse

Apples første computer, Apple I, blev sendt på gaden i 1976 til en pris på 666,66 dollar. Et skævt beløb, som ifølge Wozniak skal tilskrives hans egen forkærlighed for usædvanlige talrækker eller sekvenser.

– Hvorfor være normal, spørger Wozniak og fortsætter:

– Jeg er stor fan af at tilsætte lidt krydderi til hverdagens små hændelser bare for nysgerrighedens skyld. Når jeg er på et hotel, bemærker jeg altid talrækkefølgen, og hvis jeg får et værelse med nummer 123 eller 124 eller 333, så tænker jeg, at det er et ekstra godt værelse. Jeg er meget optaget af tal og mønstre, men ikke af nogen særlig grund. Det er bare sjovt.

Mens den første Apple-computer angiveligt kun blev produceret i omkring 200 eksemplarer, blev Apple II en markant succes, da den allerede året efter kom på markedet.

– Den var et kæmpe skridt i udviklingen af computere og ikke mindst for de klassiske arkadespil. Pludselig var spillene i farver, og det var også første gang, at spillene var baseret på software, siger Wozniak.

Tricket var ifølge Wozniak at få fjernsynsskærmen til at tro, at der var tale om farver, når det i virkeligheden handlede om at tage et digitalt tal fra computeren og forbinde det gennem en ledning ind i fjernsynet.

– Pludselig krævede det ikke længere et halvt års arbejde for en ingeniør og tusind forbundne ledninger for at bygge prototypen på et spil. Nu kunne en niårig dreng sætte sig ned og skrive et program i Basic, så farverne kunne bevæge sig på skærmen. Det var et kæmpe skridt, og det var så langt forud for sin tid, siger Wozniak.

Apple II var ifølge Wozniak også det eneste produkt, der gav overskud for virksomheden de første ti år. Samtidig var det første gang, at verden mødte det senere så berømte Apple-logo i farver. Et logo, som Steve Jobs havde sin store rolle i.

– Steve Jobs var ikke involveret i de teknisk tunge ting, men han lavede altid de her små designmæssige ændringer. Mange mennesker vil sige, at det ikke havde nogen betydning. Men han havde en evne til at altid at bringe os nogle skridt videre i den rigtige retning. Han skabte det samlede produkt, og han var altid smartere end alle andre i lokalet, siger Wozniak og tilføjer så med et grin: – Altså bortset fra mig, der udviklede computeren. Det krævede lidt mere hjerne.

Steve Wozniak og Steve Jobs i forældrenes garage i 1976. Foto: Apple/DPA/Ritzau Scanpix

Farvel til Apple

Steve Wozniak stoppede i Apple helt tilbage i 1985. Men forinden nåede han at bidrage kraftigt til det, som af mange betegnes som den største revolution i hele computerbranchen, nemlig udviklingen af den personlige computer med Apple I og II samt den første Macintosh-computer.

Sidstnævnte blev ikke nogen succes og endte med at koste Steve Jobs en fyreseddel, da Apples aktier dykkede med over 30 procent kort efter introduktionen. Han blev som bekendt hentet tilbage til Apple ti år senere og gjorde virksomheden til verdens mest værdifulde frem til sin død i 2011.

Wozniak er stadig officielt en del af Apple, og han modtager også løn som en markering af hans uvurderlige betydning for Apples udvikling.

– Jeg modtager også de nyeste Apple-produkter, før de kommer ud på markedet. De behandler mig meget respektfuldt, siger Wozniak, der siden Apple-tiden har været involveret en stribe it-virksomheder og lagt mange frivillige kræfter i at undervise børn og unge i teknologi.

Og selv om man med rette kan mene, at han er forudindtaget i sit syn på Apple, så fremhæver han to områder, hvor virksomheden efter hans mening skiller sig ud fra de andre store techgiganter.

– Apple er bedst, når det gælder beskyttelsen af dine private data. Som jeg ser det, vil de gerne give kunderne de bedste løsninger uden i hemmelighed at udnytte deres data til alle mulige andre ting. Og når det gælder ligeløn, har Apple en klar politik om lige løn for lige arbejde. Det, synes jeg, er vigtigt, understreger Wozniak.

Styr på techgiganterne

Når det er sagt, så er han stærkt kritisk over for den magt, som techgiganterne har opnået – både i samfundet generelt og over det enkelte menneske. Af samme grund roser han EU-Kommissionen for at gå hårdt til værks over for techgiganterne, når det gælder skattebetaling, bekæmpelse af monopoldannelse og håndtering af persondata (GDPR).

– Mange af de beslutninger, der kommer fra Europa for tiden, er vigtige og kan få stor betydning. Jeg håber, det vil brede sig ud over hele verden. De store techvirksomheder har for meget magt, og de bruger den på måder, som hverken er ærlige eller gennemskuelige, siger Wozniak, der selv var med til at stifte Electronic Frontier Foundation (EFF) i 1990 til forsvar for ytringsfrihed og digitale rettigheder.

Den snart 70-årige Steve Wozniak besøgte i november København, hvor han var hovedtaler på konferencen GOTO Copenhagen. Foto: Ole Hoff-Lund

Direkte adspurgt om sit syn på Apple i dag – og om han kan fremhæve nogle af de fejltagelser, der er begået undervejs – siger den snart 70-årige Steve Wozniak:

– Jeg har måske nogle holdninger. Men dem holder jeg til mig selv.

Til gengæld deler han gerne nogle af de erfaringer, han har gjort sig undervejs i et langt arbejdsliv.

– Lad være med at skændes med andre mennesker. Vi har alle forskellige opfattelser og forskellig logik. Ingen har gavn af at bære nag og pege fingre. Jeg har lært af min far at finde de konstruktive løsninger på livets udfordringer frem for at give skylden til andre, siger Wozniak og tilføjer:

– Der er kun én ting, der gør mig gal nu om stunder. Og det er, når teknologien ikke virker. For det er jo folk som mig selv, der har bygget det.

“Hvis det kan udrette store ting og give os computersuperkræfter, så er jeg helt klart positiv. Men hidtil har jeg kun hørt, at de har formået at løse nogle specifikke problemer, som ikke er til nogen som helst nytte for menneskeheden”
Steve Wozniak om kvantecomputere

PROSA: Opholdskrav var urimelig forskelsbehandling

Tue, 03 Dec 2019 15:03:38 +0100

Der er stor ros fra fagforeningen PROSA til regeringen og dens støttepartier for at tage et opgør med opholdskravet, der har ramt både danskere og udlændinge økonomisk og skabt stor usikkerhed om dagpengesystemet. Med den nye finanslov genoprettes dagpengesystemet på det punkt, så der gælder ens regler for alle, der indbetaler til en a-kasse – uanset hvor man har opholdt sig.

Samtidig kan medlemmer, der allerede har meldt sig ud af a-kassen på grund af opholdskravet, nu generhverve deres rettigheder, hvis de melder sig ind igen – og det er helt afgørende, mener Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA, som er forbundet af it-professionelle.

”Det har jo en enorm betydning, at borgerne rent faktisk kan have tillid til de forsikringsordninger, de indbetaler til. Vi har fået mange reaktioner fra frustrerede medlemmer, der har oplevet, at deres rettigheder er blevet fjernet med tilbagevirkende kraft. Derfor er det en god dag, når denne helt urimelige forskelsbehandling af a-kassemedlemmer bliver fjernet”, siger Hanne Lykke Jespersen.

Opholdskravet blev indført af den borgerlige regering ved årsskiftet og fjerner det økonomiske sikkerhedsnet fra a-kassemedlemmer, der ikke har opholdt sig i Danmark i en årrække – for eksempel fordi de har boet eller arbejdet i lande uden for EU. Men også udlændinge, der arbejder her i landet, har pludselig mistet deres adgang til dagpenge, selv om de har indbetalt til ordningen i flere år.

”Opholdskravet var udtryk for symbolpolitik af værste skuffe, da det blev indført af den borgerlige regering, men skadevirkningerne har været omfattende. For PROSA er det afgørende, at den økonomiske tryghed ikke bliver et spil, som politikerne kan ændre på efter forgodtbefindende, men at dagpengene er en velerhvervet ret, når man indbetaler til sin a-kasse”, siger Hanne Lykke Jespersen.

PROSA har været blandt de hårdeste kritikere af opholdskravet og deler derfor forligspartiernes opfattelse af, at opholdskravet gør det sværere at tiltrække og fastholde udenlandske specialister samt danske borgere, der ønsker at vende hjem efter en længere årrække i udlandet.

”På et globalt arbejdsmarked, som it-faget er, kan opholdskravet kun opfattes som en straf for mobilitet og internationalt udsyn. Det har derfor også fungeret som en stopklods for at skabe et dynamisk og konkurrencedygtigt dansk arbejdsmarked, der skal agere i en global virkelighed”, siger Hanne Lykke Jespersen.

Vilkårlig masseovervågning er et vildspor, vi må forhindre

Fri, 29 Nov 2019 09:25:04 +0100

Hvis det står til statsminister Mette Frederiksen (S), skal der satses på endnu mere overvågning i det offentlige rum.

Endnu flere videokameraer skal øge danskernes tryghed, og politiet skal have adgang til at samkøre videooptagelserne i realtid til brug for efterforskning.

I forvejen er der over en million overvågningskameraer i Danmark, så vi er alle under overvågning hver eneste dag – ligesom vi bliver tracket, målt og vejet, når vi færdes på internettet eller har vores mobiltelefon i lommen.

Problematisk udtalelse

Tryghed er vigtig. Alligevel må det have givet kuldegysninger hos alle frihedselskende borgere, da statsministeren i oktober præsenterede sine tanker om en overvågningsreform med ønsket om, at ”Folketinget ikke kun forholder sig til det med udgangspunkt i spørgsmålet om frihedsrettigheder og retten til privatliv”.

I en tid, hvor etiske og moralske principper for borgernes frihedsrettigheder bliver gradvist mere udsat, er det en stærkt problematisk udtalelse.

Og det var ikke mere tryghedsskabende, da hun få dage senere skrev på Facebook, at hun – for at passe på Danmark – er ”nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til”.

Det er uklart, hvad statsministeren sigter til. Men måske fik vi en indikation på det, da Københavns Politi næsten samtidig efterspurgte ny teknologi til ansigtsgenkendelse.

Teknologien, der benyttes i vidt omfang i Kina, bygger på kunstig intelligens og kritiseres af eksperter – blandt andet for at give falsk tryghed.

Det forhindrer nemlig ikke alvorlig og personfarlig kriminalitet, som enten sker i affekt eller begås af professionelle, der forstår at undgå ansigtsgenkendelsen.

Til gengæld indsamler teknologien alt om din færden, dine interesser, dine indkøb og din omgangskreds. Og hvad betyder det for dit liv og din personlige frihed, når myndighederne ved alt om dig, og du ikke selv bestemmer over dine data?

Frygt for overvågningsdiktaturet

I Prosa er vi dybt bekymrede for regeringens kommende overvågningsreform.

Der ikke er noget i vejen med overvågning – så længe den er målrettet og bygger på en konkret mistanke. Det er en grundregel i retsstaten.

Men vilkårlig masseovervågning af alle borgere er et vildspor, som vi må gøre alt for at forhindre, fordi det går stik imod værdierne i vores åbne samfund, der bygger på tillid og frihed.

Big Brother-teknologi og samkørsel af oceaner af data om hver eneste borger vil kunne misbruges – særligt når man ikke ved, hvordan skiftende regeringer vil styre det i fremtiden.

Konsekvenserne er meget synlige i Kina, hvor borgerne i vidt omfang har mistillid til staten og afholder sig fra at bruge deres ret til at forsamle sig og kommunikere frit af frygt for repressalier.

Protesterne i Hongkong er et billede på det samme: Frygt for overvågningsdiktaturet. I San Francisco har politikerne forbudt ansigtsgenkendelse ud fra den principielle holdning, at man godt kan opnå sikkerhed uden at være en sikkerhedsstat.

Større end bandekriminalitet

Det er et demokratisk problem, når vi lægger så meget magt i magthavernes hænder og glemmer at værne om den tillid, som det hele skal bygge på.

For der vil ske fejl og læk, når store mængder af personlige data opsamles – illustreret gennem utallige eksempler og senest med den aktuelle teledataskandale.

Vi har at gøre med noget, der er større end bekæmpelse af bandekriminalitet. Det handler om at bevare og styrke vores værdier og rettigheder som mennesker i et frit og demokratisk samfund.

Prisen for øget masseovervågning er simpelthen for høj. Derfor er der al mulig grund til, at Folketinget fastholder fokus på frihedsrettigheder og retten til privatliv, når regeringen sætter sin overvågningsreform til afstemning.

DEBATINDLÆGGET ER BRAGT PÅ ALTINGET DIGITAL 29. NOVEMBER 2019

Hack Your Future søger frivillige

Wed, 27 Nov 2019 16:02:20 +0100

HackYourFuture, der underviser flygtninge, asylansøgere og andre grupper af udlændinge i at programmere, har udvidet med et hold i Odense og leder derfor efter flere frivillige mentorer, der vil undervise de kommende webudviklere.

HackYourFuture er et syv måneders forløb, hvor deltagerne undervises i frontend og backend webudvikling, og de lærer både at blive gode problemløsere og aktive deltagere i et team, fortæller Marie Hoff, der er community manager i HackYourFuture.

– Som frivillig underviser hjælper du ikke kun andre mennesker til at blive webudviklere. Du får også ny viden, styrker dine faglige færdigheder og øger dit netværk. Derfor prøver vi lige nu at sprede budskabet til webudviklere og virksomheder i Odense, som arbejder med JavaScript, Database, NodeJS eller React, siger hun.

HackYourFuture samarbejder i forvejen med en række virksomheder i både København og Odense, der stiller lokaler til rådighed og arrangerer workshops – deriblandt Jysk Fynske Medier, Pleo, Zendesk, Siteimprove og PROSA. 50 af de tidligere studerende er kommet i beskæftigelse.

Du kan læse mere på hackyourfuture.dk

Ferielovens nye regler

Mon, 25 Nov 2019 11:21:55 +0100

Den nye ferielov træder i kraft 1. september næste år. Den største forskel på den gamle og nye ferielov er skiftet fra forskudt ferie til samtidighedsferie. Du vil fra 1. september 2020 hver måned optjene 2,08 feriedage, som du kan afholde allerede måneden efter. Ferie optjenes over 12 måneder (fra 1. september til 31. august året efter) og kan afholdes over en 16 måneders periode (fra 1. september til 31. december året efter). Men med loven er der også sket en række ændringer i dine rettigheder, som er værd at bide mærke i allerede nu.

Ferietillæg

Du vil fortsat få 1 procent af din ferieberettigede løn i ferietillæg. Tillægget, som du optjener i perioden 1. september til 31. maj, vil efter den nye ferielov blive udbetalt sammen med din maj-løn, og ferietillæg optjent fra 1. juni til 31. august udbetales sammen med lønnen for august måned. Din arbejdsgiver kan dog fortsat vælge at udbetale ferietillægget samtidig med, at du rent faktisk holder din ferie. Det ferietillæg, du får udbetalt næste forår, vil på grund af overgangen til det nye feriesystem, kun være det, du har optjent i perioden 1. januar til 31. august 2019.

Ferievarsel

Din arbejdsgiver må ifølge den nye ferielov ikke varsle din ferie med kortere varsel end tre måneder for din hovedferie, der som regel er sommerferien, og med en måneds varsel for de resterende ferieuger. Du og din arbejdsgiver kan dog godt i en konkret situation aftale kortere varsel eksempelvis i forbindelse med en fratrædelse.

5. ferieuge

Reglerne i den nye ferielov betyder, at du er forpligtet til at holde mindst fire ugers ferie om året i perioden 1. september til 31. august året efter. Den sidste ferieuge kan du vælge at få udbetalt eller overført til næste ferieafholdelsesperiode. Begge dele skal dog aftales med din arbejdsgiver.

Ændret arbejdstid

Hvis din arbejdstid ændres, vil der ifølge den nye ferielov ske en regulering i lønnen under ferie, når du holder den. Det betyder, at hvis du er ansat 30 timer til en månedsløn på 35.000 kroner og efterfølgende går op på 37 timer til 40.000 kroner, så vil du få løn under ferie svarende til de 30 timer, når du bruger de feriepenge, du optjente på deltid, og løn under ferie svarende til de 37 timer, når du holder ferie optjent i forbindelse med fuldtidsarbejde.

Feriehindring

Du kan ikke holde ferie, hvis du er syg eller på barsel. Den nye ferielov fastslår, at du skal afholde feriedagene, når du er rask eller tilbage efter barsel. Det er kun, hvis du stadig er syg eller på barsel, når ferieafholdelsesperioden udløber i slutningen af kalenderåret, at du kan få overført ferie til næste ferieafholdelsesperiode, ellers er du nødt til at holde den inden 31. december.

Hvornår er grænsen for overvågning nået?

Mon, 25 Nov 2019 11:14:27 +0100

”Menneskejagt” var titlen på en udsendelsesrække som DR3 lavede i 2016. Underoverskriften var ”Kan man forsvinde i overvågningssamfundet?”. Det var et forsøg på at rejse en debat om, hvorvidt det er ønskeligt med et samfund, hvor det er umuligt at undgå at blive sporet, også selv om man ikke er under mistanke.

Spørgsmålet er jo, om det er rimeligt, at vi i dag ikke kan bevæge os fra Ringkøbing til Roskilde uden at blive tracket undervejs – hvad enten vi taler om kameraovervågning eller automatisk nummerpladegenkendelse. Det kan måske lade sig gøre på cykel, hvis du ved, hvor overvågningskameraerne sidder, og du ikke har en mobiltelefon på dig.

Dette spørgsmål er blevet aktualiseret i statsministerens seneste udspil om en markant øget overvågning for at sikre et tryggere samfund. Mette Frederiksen (S) ønsker, at ”Folketinget ikke kun forholder sig til det med udgangspunkt i spørgsmålet om frihedsrettigheder og retten til privatliv”, og har tilføjet, at for at passe på Danmark er vi ”nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til”.

Det er umiddelbart svært at forstå, at vi nu er i en situation, der er så alvorlig, at vi skal iværksætte ting, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til. Men vi ved, at hvis folk bliver direkte konfronteret med overvågningen, så synes de i reglen ikke om det.

I PROSA mener vi, at vi skal indrette samfundet sådan, at den almindelige borger ikke skal frygte staten, og at staten kun skal have adgang til at overvåge folk, der er under mistanke. Vi skal bruge teknologien til at frisætte borgerne og understøtte demokratiske processer fremfor at udvide den vilkårlige masseovervågning, som i øvrigt også er i strid med de grundlæggende borgerrettigheder.

Vi har set et skred, hvor love, der var tiltænkt terrorister, er blevet brugt mod mere banale ulovligheder. Ulovligheder, som aldrig i sig selv ville have retfærdiggjort så vidtrækkende love.

Forbuddet mod tildækning kombineret med øget kameraovervågning og mulighed for at køre optagelserne gennem ansigtsgenkendelse gør, at hvor den almindelige borger tidligere kunne forvente anonymitet, når han gik på gaden, skal han nu forvente, at hans færden registreres og kan blive brugt imod ham.

Gennem tiden er der sket en udvikling, hvor ting, som oprindeligt var ulovlige, er blevet til rettigheder. Det gælder eksempelvis Socialdemokratiet, fagforeninger, forsamlingsfrihed og ligestilling for homoseksuelle. Rettigheder som næppe ville være opstået, hvis magthaverne dengang kunne spore borgerne på samme måde, som det er muligt i dag. Og hvis vi antager, at vores samfund ikke er perfekt i dag, skal vi også give plads til den type civil ulydighed. De fleste vil nok kunne se det rimelige i, at borgerne i Saudi-Arabien, Hongkong og Catalonien også får mulighed for at gøre modstand mod magthaverne. Men det bliver sværere, hvis magthaverne med tracking kan identificere lederne og arrestere dem.

Og hvis vi så nødtvunget skal acceptere øget overvågning, bør vi som minimum være informeret om det. Eksempelvis ved at kræve, at tv-overvågning skal være så tydeligt skiltet, at uanset hvor man står i det overvågede område, ved man, at området er tv-overvåget.

Men allerhelst så jeg gerne en politisk erkendelse af, at grænsen for overvågning af borgerne for længst er overskredet.

Skibet er ladet med kode

Mon, 11 Nov 2019 10:34:00 +0100

Hvad gør du, hvis du er ved at drukne i succes, og kunderne står i kø i flere år for at få lov til at deltage i dit projekt?

Den meget konkrete udfordring stod Coding Pirates med for tre år siden, da nysgerrige børn væltede ind ad dørene hos græsrodsprojektet, hvor frivillige undervisere lærer børn og unge at kode i deres fritid.
– Før i tiden skulle alle børn lære at svømme. Pludselig skulle alle børn lære at kode. Det var som om, deres forældre tænkte, at hvis deres børn nogensinde skulle blive til noget her i livet, så var de nødt til at kode. Så der var voldsomt tryk på i Coding Pirates. Vi kunne slet ikke følge med, og ventelisterne voksede, siger Lis Zacho, der sidder i hovedbestyrelsen i Coding Pirates.

Løsning under bruseren

Men da Lis Zacho en aften står på scenen på Bremen Teater og holder TED-talk om Coding Pirates foran 600 mennesker, lysner det. En repræsentant fra Tuborgfondet hører oplægget og opfordrer hende til at pitche projektet på Folkemødet i 2016, hvor Tuborgfondet giver 100.000 kroner til den bedste idé.

Lis Zacho tager imod invitationen og vinder førstepræmien. Begejstringen i dommerpanelet er så stor, at de taler om at gøre Coding Pirates til et flagskibsprojekt. Få måneder senere donerer de 3,9 millioner kroner, som skal understøtte Coding Pirates’ aktiviteter – men under tre forudsætninger: Børnene på ventelisten skal engageres, der skal gøres noget aktivt for at fastholde de frivillige undervisere, og så skal der flere piger med ombord.

En stor del af pengene går til at etablere et sekretariat i Odense, og en morgen, da Lis Zacho står under bruseren, får hun idéen til et onlinefællesskab, hvor børn kan træne kodning og programmering, mens de venter på en ledig plads i en af Coding Pirates-afdelingerne.
De døber onlinefællesskabet Piratskibet og sender en ansøgning til Industriens Fond, som kvitterer med 2,6 millioner kroner i støtte. Derfra begynder arbejdet med at udvikle en platform, der kan lokke børn og unge ind i kodeverdenen, og efter planen stævner Piratskibet ud ved årsskiftet.
– Meningen med Piratskibet er, at alle børn skal have mulighed for at lære it-kreativitet og lære at forholde sig til kode og programmering på et eller andet plan. Hvor kodning er at skrive kode, og programmering er hele pakken fra idé til produkt, siger Lis Zacho.

Matematik og teknologi

Til daglig arbejder Lis Zacho som matematiklærer på en folkeskole på Frederiksberg. Derfor har hun en ret klar fornemmelse af behovet for undervisning i basal kodning. Men ikke nok med det. Da Piratskibet får vind i sejlene, beslutter hun at tage en kandidatuddannelse i it-didaktisk design på Aarhus Universitet, hvor hun skriver speciale om udviklingen af en kodelæringsplatform til børn.

Og det bliver en øjenåbner. Fra at have en forestilling om, at udviklingen af onlineuniverset kan klares for 50.000 kroner til ”nogle møder med pizza og cola”, får hun nu et mere realistisk syn på tingene.
– I den proces forstod jeg, at der skulle laves en masse grundarbejde. For selv om onlinelæring er vejen frem på rigtig mange måder, så skal det gøres på en måde, hvor det ikke er one-size-fits-all, men så alle får et individuelt udbytte af det, siger Lis Zacho.

Jakob Vest Hansen, der er projektleder og designer på Piratskibet, forklarer, at projektet i sin grundform er baseret på samskabelse mellem de mange frivillige medlemmer af styregruppen og Coding Pirates’ sekretariat.
– Som udgangspunkt er alt læringsindhold på siden lavet af frivillige. Det giver personlighed, og det kan børnene sagtens mærke, siger Jakob Vest Hansen.

Det er hans opgave at samle alle trådene og koordinere indsatsen fra de frivillige, og selv om det giver visse udfordringer, så er det også Piratskibets styrke, at det trækker på kompetencer fra en række forskellige miljøer, forklarer Jakob Vest Hansen.

Alle undervisningsmaterialer laves fra bunden, og mange af de frivillige undervisere i Coding Pirates leverer indhold af meget høj kvalitet, understreger Søren Jensen, der er event- og kommunikationsmedarbejder og står for rekrutteringen af frivillige på platformen.
– De udgør en kæmpe vidensbank, fordi de hver uge prøver sig frem og gør sig en masse erfaringer med, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer for børnene, siger Søren Jensen.

Lis Zacho fremhæver en situation, hvor hun skulle overtage den ugentlige undervisningsaften for en gruppe børn i 4.-5. klasse fra en af de yngre undervisere.
– Han havde så lagt et link til mig og fortalt, at jeg bare skulle gå ind på det. Jeg havde godt bemærket, at de dér unger sad og rodede med et eller andet temmelig avanceret. Det viste sig, at de sad og programmerede i Lua, siger Lis Zacho, inden Jakob Vest tilføjer:
– Lua er et fuldt programmeringssprog. Det er ikke blokke, det er ikke grafik. Det er tekstprogrammering. Fyren havde simpelthen smidt et 100 procent trin for trin læringsforløb op på en hjemmeside, som man bare kunne følge.
– Og han går kun i 2. g. Det var sgu sejt, siger Lis Zacho.

"Vi skal lave noget, som er autentisk. Det er ikke kommercielt - det er hjerteblod", siger Lis Zacho, der er bestyrelsesmedlem i Coding Pirates. Foto: Lizette Kabré.

Bygget fra Scratch

Den mest udbredte læringsteknologi for børn er Scratch, men de unge pirater kommer til at lære om en lang række andre programmeringssprog, når de påmønstrer skibet.
– Vi står med en unik mulighed for at implementere og vise nye muligheder og andre programmeringssprog, så man i virkeligheden får meget større variation. Vi skal lave noget, som er autentisk. Det er ikke kommercielt – det er hjerteblod, siger Lis Zacho.

Open source-teknologi er en grundsten i Coding Pirates, og der er rigeligt at tage af, siger Jakob Vest Hansen. Men overvejelserne går langt videre end det – ikke mindst når det gælder den pædagogiske side af sagen.
– For at kunne designe sådan noget, er der en million små overvejelser. Skal de kunne like og dislike? Hvordan modererer man indhold? Hvordan sikrer man sig, at der hele tiden er noget nyt, så de kommer tilbage til Piratskibet? Hvordan skal de navigere på siden, hvis de ikke ved, hvordan man scroller, siger Jakob Vest Hansen.

Sidstnævnte har vist sig at være en af de moderne udfordringer, når man gerne vil præsentere onlineindhold for børn, for mange af dem har simpelthen ikke lært at scrolle, forklarer Søren Jensen.
– Børn på omkring 10 år er en tabletgeneration. De er bekendt med ikoner, og de ved, hvordan de swiper. De er rigtig gode til at trykke de rigtige steder på skærmen, men når det bliver dybere end interface, så bliver det problematisk. De er ikke vant til at scrolle. Når de får en normal computer, ved de ikke, hvordan de skal gøre, siger han.

Og det skal børnene lære, for når det gælder kodning og programmering, så er der ingen vej uden om en computer, et tastatur og en mus.
– Det kan ikke erstattes af en tablet, og der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig i overskuelig fremtid, siger Søren Jensen.

En demomodel af den kommende hjemmeside for Piratskibet, der åbner omkring årsskiftet. Illustration: Coding Pirates

Lukker om natten

Ombord på Piratskibet kan børnene skrive sammen og dele viden, spørgsmål og udfordringer, og de kan møde ligesindede på tværs af landet, så de kan få feedback og gode råd. Der er også en forældreintroduktion samt information om adfærdsregler og ideologien bag.
– Vi har truffet et meget bevidst valg om, at man kun kan skrive åbent til hinanden, så alle kan se det. Der er voksne moderatorer på i åbningstiden, så de kan holde øje med, hvad der sker, og Piratskibet lukker om natten. Vi vil gerne sende et signal om, at søvn er vigtigt, og at it-kreativitet er noget, man kan arbejde med ligesom lektier og fritidsinteresser, siger Søren Jensen.

Som pirat kan man designe en avatar, som man bruger i onlineuniverset. På den måde kan børnene selv bestemme, hvordan de vil se ud – om man er dreng, pige eller noget helt tredje. Det er også et meget bevidst valg, for der hersker fortsat en forestilling om, at kodning og programmering mest er for drenge.
– Vores ambition er at skabe de her miljøer, hvor det er fedt at kode, og hvor det er fedt at være totalt nørdet og fokusere og fordybe sig. Pigerne er super skarpe til det, og de vil rigtig gerne udfordres, men de bliver ofte mødt med fordomme fra drengene, der tror, de er verdensmestre til det hele, bare fordi de kan spille Fortnite, siger Lis Zacho.

Drengene og pigerne

I virkeligheden er der langt flere piger, der spiller computerspil, end man tror. Men de taler ikke højt om det, fordi de risikerer at komme i klemme i dét, som Lis Zacho og Jakob Vest Hansen kalder ”et giftigt miljø”.
– De bruger tit drengenavne som brugernavne, fordi de ikke vil afsløre, at de er piger. Men det har drengene ikke fattet, siger Lis Zacho og griner.

Det giftige miljø skal nedbrydes ombord på Piratskibet, og håbet er, at flere forældre vil komme ind i kampen og vise oprigtig interesse for deres børns digitale liv. I dag er mange forældre primært bekymret for, at deres børn bruger for meget tid bag en skærm, men den debat hører til et andet sted, mener Jakob Vest Hansen.
– De forældre, der siger sådan, er ofte dem, der kommer hjem fra deres arbejde, hvor de sidder otte timer foran skærmen. Men over halvdelen af alle børn oplever, at deres forældre ikke har nogen interesse i børnenes digitale liv. Eller som vi også kalder det: Deres liv, siger Jakob Vest Hansen.

Lis Zacho, der er vant til at undervise børn i folkeskolen og i Coding Pirates, tilføjer:
– Forældre spørger altid deres børn, hvordan det er gået i skolen i dag. De skulle prøve at spørge, hvordan det er gået digitalt i dag. Børnene er jo efterladt helt alene ude på perronen i forhold til teknologi. Og hvis de voksne ikke prøver at forstå børnenes digitale liv, så fjerner børn og forældre sig endnu mere fra hinanden, siger Lis Zacho, som trækker en streg i sandet mellem computerspil og Piratskibet:
– Vi arbejder med at lave digitale produktioner fremfor at bruge skærmen til underholdning. Vi vil gerne åbne op for, at alle kan komme i gang med at kode. For demokratiets skyld har vi brug for, at alle har digitale kompetencer – om man er barn, voksen eller gammel. Det er forudsætningen for at kunne klare sig.

Python vokser i popularitet

Mon, 11 Nov 2019 10:26:39 +0100

Python er det sprog, softwareudviklere allerhelst vil lære, hvis de ikke kan det i forvejen. Det viser den årlige undersøgelse blandt brugerne af det verdensomspændende udviklerfællesskab Stack Overflow. Python er også et af de mest elskede programmeringssprog at skrive i, og de senere år har det både overhalet PHP, C# og Java som det mest anvendte programmeringssprog generelt set hos brugerne.

Også hos PROSA er populariteten tydelig. Når fagforbundet afholder kurser i Python-programmering, bliver kurserne fyldt op med det samme.

Vi har bedt to af PROSAs Python-undervisere om en forklaring, og de peger især på to årsager til populariteten: Sprogets syntaks og det store fællesskab, der er opstået omkring sproget.
– Python er virkelig nemt at gå til. Har jeg et problem, jeg vil løse, eller noget jeg vil prøve af, så vil jeg række ud efter Python. Det er relativt nemt at lave scripts, og det virker, som det skal, fortæller Kevin Broløs, der underviser i Python-programmering hos PROSA og er ansat som softwareingeniør hos Abzu.

Senior data scientist hos Damvad Analytics, Jess Alfredsen, der ligeledes underviser PROSAs medlemmer, følger op:
– Python er populært, fordi det er meget convenient. For en underviser er det nemt at gå i gang med, og i modsætning til typestærke sprog og kompilerede sprog er det hurtigt at udvikle i. Du når hurtigt fra idé til prototype. Det gør, at udviklere synes, det er sjovt at arbejde i. Der er ikke så meget formalia, forklarer han.

Med populariteten er der opstået et stort fællesskab om programmeringssproget, hvor udviklere bidrager med værktøjer, der letter arbejdet for andre Python-udviklere.
– Det, at udviklere godt kan lide sproget, betyder, at der kommer et kæmpe community, der udvikler værktøjer og pakker, som andre kan benytte. Det bliver en selvforstærkende effekt: Jo flere udviklere, der kan lide sproget, jo flere værktøjer. I dag vil jeg sige, at Python har by far det største community og den største library-samling, der overgår selv de gamle, store sprog som Java, siger Jess Alfredsen.

Nem syntaks

Særligt for Python er, at sproget er nemt at læse. Koden minder i høj grad om engelske sætninger, og hvor andre sprog typisk benytter sig af Tuborg-parenteser til at afgrænse blokke af kode, benytter Python sig i stedet af indrykninger, hvilket gør strukturen pænere. Og indrykningerne kan man få hjælp til i sin editor.
– Man skriver bare koden ind og har en editor, som hjælper med indrykning. Det forekommer meget naturligt. Du har en overskrift, der er funktionsnavnet, og så indhold nedenunder. Det gør det nemt for nye programmører at arbejde med. Der er ikke alle de andre forstyrrende ting som i mange andre sprog. Man skal bare fokusere på at skrive koden, som den er, siger Kevin Broløs.

Og det kan udviklerne lide, fortæller Jess Alfredsen:
– Det er følelsen af, at det er lækkert at arbejde i, der gør Python så unik. Syntaksen er nem at læse og forstå. Man siger, at kode skrives én gang af én udvikler, men læses af mange, der skal teste og videreudvikle koden. Derfor kan udviklere godt lide, at syntaksen er så nem at læse.

Populært til kunstig intelligens

Python er et generelt anvendeligt og platformsuafhængigt programmeringssprog. Derfor har man mange muligheder, når man kan programmere i Python. Særligt populært er machine learning, der ofte er motoren i udvikling af kunstig intelligens. Kevin Broløs og Jess Alfredsen arbejder begge i firmaer, der benytter Python til dette.
– Det er nemt at komme i gang med machine learning med Python. For alle de her machine learning-projekter starter i virkeligheden med en eksplorativ fase, hvor man ikke rigtig ved, hvad der kommer ud. Der er en masse uvisheder, og derfor er det vigtigt at kunne nå hurtigt fra idé til udvikling. Dér er det nemt og hurtigt at lave en prototype i Python, siger Jess Alfredsen.

Imidlertid er Python ikke det hurtigste sprog at eksekvere, og derfor benytter man ofte eksempelvis C som underliggende sprog.
– Python er langsommere at eksekvere end Java eller andre store sprog, som kompileres til noget, der ligner maskinkode. Derfor er en masse af det, der kræver meget udregningskraft, skrevet i C. Så lægger man et lag Python ovenpå, så man hurtigt kan kalde det hele fra Python, forklarer han.

Kunstig hjerne

Den metode benytter Jess Alfredsen selv hos Damvad Analytics, og det samme gør Kevin Broløs hos Abzu.
– Hos Abzu bygger vi en kunstig intelligens inspireret af, hvordan hjernen fungerer med millioner af celler. Du har data, som du skubber igennem vores simulerede hjerne, hvorved den selv finder masser af forbindelser mellem neuronerne. Det er lavet i high performance C-kode. Alt, hvad der kræver performance, er skrevet i C. Vi plejer at skrive i Python først, og så ser vi, hvad der performer, og så bygger vi det i C, fortæller Kevin Broløs.

Men brugergrænsefladen er en API skrevet i Python, og webserveren til brugerne er skrevet i Python, forklarer Kevin Broløs, der generelt foretrækker Python fremfor PHP til webudvikling.
– Python er mere robust og gennemtænkt, hvis man kan sige det uden at være for elitær. PHP har en masse bagage, en masse levn fra gamle dage, som skal supporteres, fordi en stor del af internettet er lavet på gamle PHP-servere. Med PHP er det nemt at træffe valg, som er uhensigtsmæssige og usikre, siger han.

På nettet er PHP dog stadig langt det foretrukne sprog, hvor det vurderes at være brugt på knap 80 procent af websites, mens Python vurderes til kun at være brugt på godt 1 procent.

Abzu regner med at kunne lancere den kunstige hjerne i april 2020.
– Den skal kunne løse hvilket som helst givent problem, vi kaster mod den. Den lærer af de problemstillinger, der kommer ind, og så kommer den med værktøjer til at løse problemet. Den giver også en forklaring på, hvordan den er kommet frem til løsningen. Det kan eksempelvis være, man vil identificere, hvilke kreditkorttransaktioner der er ægte, og hvilke der er svindel, fortæller Kevin Broløs.

Hos Damvad Analytics hjælper konsulenter med at bygge kunstig intelligens og machine learning.
– Vi analyserer på data, hvor indsigter er skjult i data og ikke ses med det blotte øje, fordi datasættet er så stort, at et enkelt menneske ikke kan overskue, hvad værdien er i det, fortæller Jess Alfredsen.

Python som rollespil

Har man lyst til at komme i gang med Python, er der hjælp at hente. Den letlæselige kode og det store fællesskab gør Python meget velegnet til begyndere, fortæller de to undervisere. Man kan endda lære Python ved at spille et webbaseret rollespil kaldet CodeCombat. I spillet er du en ridder, der går rundt og dræber monstre gennem Python, men spiller du det længe nok, bliver du en virkelig god Pythonudvikler, siger Jess Alfredsen.

Med CodeCombat kan man også lære JavaScript, CoffeeScript og HTML. De grundlæggende niveauer er gratis. Man kan spille alene eller som skoleklasse, og man kan registrere sig både som lærer og elev.

Det vil især være let at lære Python, hvis man kan et objektorienteret eller dynamisk sprog, siger Kevin Broløs:
– Kender man traditionelle sprog som C, Java eller C#, vil det se relativt fornuftigt ud. Man vil nok være forvirret over, at der ikke er så mange keywords. Kender man JavaScript eller PHP, vil man næsten ikke opleve nogen overgang.

”Vi vidste det. Han beviste det”

Mon, 11 Nov 2019 10:12:15 +0100

”Han gjorde, hvad andre burde gøre, men ikke tør”.

Sådan siger en af deltagerne i Prosabladets læserpanel, der i anledning af Edward Snowdens selvbiografi er blevet spurgt om, hvad amerikanerens afsløringer har betydet for danske it-professionelle.
”Han er et eksempel på, at det giver mening at være whistleblower, specielt når der er store ting på spil”, lyder skudsmålet fra en anden deltager.

Historien om Edward Snowden kender de fleste. Som ansat i diverse amerikanske efterretningstjenester blev han opmærksom på de systemer til masseovervågning, der gradvist er blevet opfundet og indført efter 11. september 2001. I juni 2013 lækker han så oplysningerne om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning, hvori blandt andet programmet PRISM indgår, til den amerikanske dokumentarfilminstruktør Laura Poitras og til den britiske avis The Guardians journalister Glenn Greenwald og Ewen MacAskill.

Snowdens navn er nu på alles læber.
”Han har åbnet øjnene for, hvad jeg ikke troede var teknisk muligt med hensyn til overvågning”, siger en af paneldeltagerne, mens Snowdens afsløringer for andre blev det håndfaste bevis på en statsovervågning, som de hidtil kun havde anet omridset af.

”Han har vist, at en god del af alt, hvad konspiratorisk indstillede personer har sagt om overvågning, har rod i sandheden”, understreger en paneldeltager, mens en anden tørt konstaterer: ”Vi vidste det. Han beviste det”.

Helt eller forræder

Overordnet mener panelet, at Snowden ene mand er årsag til, at ”der er kommet markant mere fokus på sikkerhed og privatliv” i samfundet generelt, men han har også gjort indtryk helt ned på det personlige plan: ”Jeg tænker mere over min gøren og laden i forhold til it”, som én udtrykker det.

Andre peger på, at Snowden satte en fed streg under, hvor vigtigt fænomenet whistleblower er: ”Han har vist, at man ikke bør gemme sig måske af misforstået loyalitet, hvis der er ting, der er virkelig vigtige”.

En enkelt deltager er dog af en helt anden opfattelse. ”Han er ikke en whistleblower, men en spion”, lyder dennes vurdering af Snowden, og der tilføjes: ”Qua hans nuværende ophold i Rusland, så bestyrkes mistanken om, at han er landsskadelig spion og informations-terrorist”.

Og der er et åbenlyst dilemma, når tophemmelige efterretningstjenesters gøren og laden bringes ud i lyset til offentlighedens skue.
”I mine øjne har han gjort noget utrolig positivt, og det tror jeg, han har i manges øjne. På den anden fløj er der jo en del, der mener, at han er en landsforræder. Hvad hans eftermæle bliver, er derfor svært at gisne om, da der bliver trukket i begge retninger. Jeg håber, at man vil se på ham som en, der gjorde det rigtige mod et system, der var gået over stregen”, opsummerer en af deltagerne i panelet.

Selv om der i panelet ikke hersker megen tvivl om vigtigheden af Snowdens handlinger, så tvivler mange dog på den konkrete betydning. Som en deltager opsummerer: ”Hans afsløringer har desværre ikke haft den transformerende effekt, som nogen havde håbet på”.

Modet kan svigte

Spørger man panelet om, hvad Edward Snowdens gerningers overordnede betydning er for it-folk, får man svar som, ”han har anskueliggjort, at vi har moralsk ansvar for, at data ikke misbruges”, og ”han har vist et etisk forbillede”.

En deltager uddyber således: ”Jeg tror, hans eftermæle vil være, at han turde stille op imod nogle, som helt sikkert kan finde ham og måske gøre ham ondt, selv om han ikke er i USA, samt at han var villig til at kaste alt over bord for at bringe sin viden til offentligheden”.

Så næste spørgsmål er selvfølgelig, om de danske it-professionelle ville gøre det samme, som Edward Snowden gjorde, hvis de eksempelvis opdagede, at borgernes rettigheder blev knægtet.
”Jeg svarer ja, men det er svært at sige, førend man står i situationen. Jeg håber, jeg ville gøre det, men ville måske ende med at lade være på grund af familien”, lyder det ærligt fra en deltager, mens en anden siger: ”Jeg er ikke sikker på, at jeg ville turde. På den anden side skal der også meget til, før jeg ville tage et job, hvor den slags kunne være relevant”.

Enkelte håber at kunne gå en mellemvej, hvis dilemmaet opstår: ”Hvis det er i strid med gældende lovgivning, så ja, men ellers så ville jeg arbejde for at påvirke tingene gennem dialog og påvirkning af mit netværk”. De fleste paneldeltagere er dog enige i denne fyndige konstatering: ”Prisen er for høj”.

Frygt & frihed

Mon, 11 Nov 2019 09:55:06 +0100

Shoshana Zuboff kigger ud over publikum i salen og efterlyser en frivillig, der vil tage noter for hende. En ung mand melder sig, og den amerikanske Harvard-professor spørger derefter de tilstedeværende, om de med ét ord kan beskrive de bekymringer og følelser, der har fået dem til at tilbringe en sensommereftermiddag i selskab med hende i et tætpakket auditorium på CBS på Frederiksberg.
– Frihed, råber en tilhører.
– Frygt, siger en anden.
– Revolution, lyder det fra en tredje, og det følges op af ord som overvågning, vrede, manipulation og demokrati.

Zuboff nikker og kommenterer undervejs og læser derefter op fra nogle håndskrevne noter fra tilsvarende møder, hun har holdt i Bruxelles, Los Angeles, London og New York. Her bad hun også publikum om at sætte ord på deres bekymring for overvågningen og techgiganternes altdominerende rolle – og ordene er næsten identiske alle steder i verden.
– Det er den samme frygt, der går igen, uanset hvor du bor. Vi har alle sammen de samme følelser. Det interessante er, at de virksomheder, der har drevet udviklingen fremad, har ét ord for sådan nogen som os: Brugere. De definerer os som nogen, der eksisterer uden for deres system. Men vi har indset, at vi har fælles sociale, politiske, økonomiske og psykologiske interesser på spil, og vi har svært ved at se en udvej, siger Shoshana Zuboff og tilføjer så med en stærk og indigneret stemme:
– Dette er uacceptabelt. Vi er borgere i det 21. århundrede. Meningen var, at vi skulle eje den digitale tidsalder. Meningen var, at internettet skulle give os styrke og være det mest demokratiserende værktøj, siden Gutenberg trykte Bibelen. Men det er blevet kidnappet af en økonomisk logik, der holdes skjult for os og udnytter vores uvidenhed.

Historisk fejltagelse

Shoshana Zuboff har også et ord for den udvikling: Overvågningskapitalisme. Hun fremhæver, at techgiganterne siden begyndelsen af årtusindet har fået stort set frie hænder til at suge alle oplysninger om os ind i deres store maskine, som de blandt andet anvender til at tegne personlighedsprofiler af hver enkelt borger til brug for målrettet markedsføring. Bare tænk på Cambridge Analytica-skandalen i forbindelse med det seneste præsidentvalg i USA.

Men ifølge Shoshana Zuboff havde det ikke behøvet at være sådan. Faktisk var det ifølge professoren et uheldigt sammenfald af omstændigheder, der gjorde, at techgiganterne fik frit løb. Zuboff skruer tiden tilbage til de sene halvfemsere, hvor den amerikanske Federal Trade Commission (FTC) tog skridt til at gribe ind over for brugen af cookies og tracking på hjemmesider.
– Deres klare anbefaling var, at hele internetindustrien skulle reguleres langt strammere, og at der skulle lovgivning til, fortæller hun.

FTC afleverede sine anbefalinger til politikerne i Kongressen den 10. september 2001. Dagen efter blev USA ramt af et terrorangreb, da flykaprere smadrede fire passagerfly ind i World Trade Center og Pentagon.
– Det ændrede med ét slag hele diskussionen om regulering af internettet. Og i stedet for at beskytte vores privatliv, begyndte myndighederne nu at lede efter flere muligheder for at overvåge borgerne. Men hvis det FTC-dokument var blevet omsat til lovgivning, så ville stort set alt, hvad techgiganterne foretager sig i dag, være ulovligt, fastslår Shoshana Zuboff.

Efterretningstjenesterne begyndte nu at opmuntre selskaberne til at udvikle mere overvågningsteknologi. Google var helt ny, og Facebook fandtes endnu ikke, men ved at lade techvirksomhederne stå for arbejdet, slap myndighederne for at bruge penge på det. De risikerede heller ikke at komme i uføre, fordi masseovervågningen ville være i strid med den amerikanske forfatning.
– Dermed kunne overvågningsteknologien udvikles uden for offentlighedens søgelys, og hvis myndighederne fik brug for big data, kunne de kaste fiskesnøren ud i Silicon Valley og skaffe dem, siger Zuboff.

Overvågningskapitalismen

Hvor den industrielle kapitalisme bygger på at omdanne naturens råvarer til produkter, der kan sælges, så handler overvågningskapitalismen om at finde ny ”jomfruelig skov”, som kan udnyttes til at skabe nye markeder. Men historien tog en uventet og mørk drejning, siger Zuboff:
– Den jomfruelige skov var ikke naturen omkring os, men selve den menneskelige natur, som nu er råmaterialet for overvågningskapitalismen. De udnytter vores private, menneskelige oplevelser og erfaringer og oversætter dem til adfærdsdata, som har værdi på grund af deres indbyggede evne til at forudsige vores handlinger, siger hun.

Hun fremhæver begrebet klikrate som den første succesfulde opfindelse i overvågningskapitalismen: En forudsigelse om, hvilke reklamer eller billeder vi klikker på, når vi besøger de enkelte hjemmesider. Metoden blev opfundet af Google, og informationerne blev solgt videre til andre selskaber.
– Det var oplysninger om os, men vi fik ikke gavn af dem. De blev udvundet fra vores menneskelige adfærd, men det var virksomhederne, som drog nytte af dem, fordi de kunne se en forretningsmodel i at vide, hvad vi ville foretage os på internettet og i livet, fortæller Shoshana Zuboff.

Inden længe støttede alle de store reklamebureauer sig til Googles nye redskab fremfor selv at beslutte, hvor de ville indrykke reklamer, siger Zuboff. Også selv om de ikke kunne få indblik i den sorte boks med data om vores adfærd.
– Derfor har jeg ikke ondt af de virksomheder, der beklager sig over, at deres reklamer dukker op på antisemitiske hjemmesider eller sider, der agiterer for hvidt overherredømme. For det er jo det, den sorte boks har fortalt dem, at de skal gøre for at få flere klik. Det er logikken i overvågningskapitalismen. Den begynder med tyveriet af vores data og slutter på en markedsplads, hvor menneskers fremtid er til salg, siger hun.

En bølge af data

For at beskrive udviklingen de seneste årtier – og vejen til nutidens overvågningskapitalisme – fremhæver Zuboff, at kun én procent af al verdens information var digitaliseret i 1986. I 2013 var det 98 procent.
– Der er skyllet en kæmpe bølge af data ind over vores fabrikker, kontorer og arbejdspladser. Den er skyllet ind i vores gader, i vores biler og vores hjem. Vi er gået fra en verden, hvor den store kamp stod mellem kapital og arbejdskraft, til en kamp mellem overvågningskapitalisme og det enkelte individ, siger hun.

Mens brugen af data har spredt sig til alle grene af samfundet, er techgiganternes databaserede viden nu så efterspurgt, at de kan tilbyde enorme lønninger til dataeksperter. Zuboff refererer til en ny undersøgelse, der viser, at 62 procent af de studerende, der uddannes i computer science og data science i USA i dag, får job i den private sektor.

Derfor er de offentlige myndigheder bagud på point og kan slet ikke følge med. Og selv om de enorme mængder af data og viden ville kunne bruges i offentlighedens tjeneste til at løse nogle af tidens største udfordringer – lige fra klimaforandringer til behandling af livsstilssygdomme – så ligger de gemt ad vejen i techgiganternes sorte bokse, siger Zuboff.
– De data, der kunne udnyttes til at forbedre verden, bliver i stedet brugt til at lade deres forretninger vokse med ekstrem fart. Men deres forretningsmodel er skjult, de lægger røgslør ud for os, og i nogle tilfælde lyver de for os, alt imens de infiltrerer vores samfund på kryds og tværs, siger hun.

Organer og slavehandel

Som eksempel nævner hun, at hvis hun skal have fat i sine børns karakterer fra skolen, skal hun anvende en Google-platform. Hvis hun vil have sine sundhedsoplysninger, så anvender lægen en platform, der streamer data til Facebook og Google. Og skal hun arrangere en familiemiddag, sker det typisk på Facebook.
– Hvordan stopper vi det så, spørger Zuboff ud i salen og svarer selv:
– Det er ikke så svært. Vi skal flå den økonomiske logik ud af formlen. Det betyder, at vi skal tilbage til tanken om, at vores data tilhører os, og at vi ikke deler dem med andre, med mindre vi ønsker det. Vi skal konfrontere techgiganterne og spørge, hvorfor de har stjålet vores identitet uden vores tilladelse.

Men vil techgiganterne virkelig bøje sig for et folkeligt krav om at stoppe støvsugningen af private data? Nej, ikke uden lovgivning, understreger Shoshana Zuboff, der kræver et forbud mod at handle med human futures, som hun kalder det. For det eneste, overvågningskapitalisterne frygter, er lov og regulering.
– Vi skal gøre det ulovligt på samme måde, som det er ulovligt at handle med menneskelige organer, fordi det har forudsigelige, farlige og voldelige konsekvenser. Det samme gælder slavehandel. Når vi forbyder handel med human futures, eliminerer vi også hele forretningsmodellen for overvågningskapitalismen, siger Shoshana Zuboff og opridser de næsten paradisiske tilstande, der vil brede sig i den nye digitale tidsalder:
– Det åbner en helt ny bane, hvor vi kan bruge vores digitale informationer til det, vi ønsker: Smarte hjem uden overvågningskapitalisme. Sundhedstilbud, uddannelse og demokrati uden overvågningskapitalisme. Et samfund, hvor der ikke er nogen, der skal tjene penge på vores private data. Vi skal én gang for alle gøre op med det uheld i verdenshistorien, der skabte dette misfoster, siger Shoshana Zuboff.

Og skal man følge den amerikanske professors vision, så venter der en vigtig rolle for it-professionelle, når først der er sat en prop i techgiganternes støvsugerslange:
– Det er vores ansvar at skabe forandringen, men når først politikerne har taget mod til sig og forbudt handlen med vores private data, så er det it-eksperterne, der skal orientere vores teknologi og design i en helt ny retning. Om ti år vil de ord, I nævner, være anderledes. De vil ikke være frygtsomme. De vil være optimistiske, fordi vi til den tid vil komme til at eje vores identiteter igen.

Removed

Mon, 11 Nov 2019 09:54:00 +0100

Den amerikanske kunstner og fotograf Eric Pickersgill (f. 1986) beskæftiger sig med de sociale, fysiske og psykiske konsekvenser af den digitale revolution. Gennem fotografier, installationer og skulpturer undersøger han de mange måder, hvor på internettet, skærme og sociale medier har ændret vores samfund.

I fotoserien Removed benytter han sort-hvide fotografier til at fremprovokere iagttagerens stillingtagen til, hvordan de digitale skærme har stjålet vores opmærksomhed og tilstedeværelse. Modellerne på billederne er blevet bedt om at sidde stille, mens deres mobiltelefon eller tablet blev fjernet fra deres hånd. Opstillingerne bliver dermed en performance i sig selv, og selve fotografiet som medium og sandhedsvidne bliver også udfordret.

Uden for billederne – og i hovedet på skærmbrugerne – bliver linjen mellem fantasi og virkelighed endnu mere pixeleret.

Læs mere om Eric Pickersgill og hans arbejde på www.removed.social

Ashley's Neighbors. Foto: Eric Pickersgill

Court And Sara. Foto: Eric Pickersgill

Debbie And Kevin. Foto: Eric Pickersgill

Grant. Foto: Eric Pickersgill

Hanoi Rooftop Swimmer. Foto: Eric Pickersgill

Jakarta Scooter Double Up. Foto: Eric Pickersgill

Tanya And Addi. Foto: Eric Pickersgill

Opgør med logning er udskudt

Mon, 11 Nov 2019 09:46:00 +0100

Det længe ventede opgør med de danske logningsregler er endnu en gang blevet udskudt. Allerede i 2016 blev logningen kendt ulovlig af EU-domstolen, fordi der i praksis er tale om overvågning af alle danskeres kommunikation.

Men ved Folketingets åbning i oktober erklærede regeringen, at ”revisionen af retsplejelovens § 786, stk. 4, om udbyderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold”, er udskudt til folketingsåret 2020-2021.

ohl

Demokratiet nær dig

Mon, 11 Nov 2019 09:44:00 +0100

Alle medlemmer af PROSA er også medlem af en lokalafdeling. Er du selvstændig eller ansat i en privat virksomhed vest for Storebælt, er du automatisk medlem af PROSA/VEST. Arbejder du øst for Storebælt, hører du til PROSA/ØST. Og it-professionelle, der arbejder i det offentlige, hører ikke overraskende til i PROSA/OFFENTLIG. Herudover findes også PROSA/STUD, PROSA/DXC og PROSA/SAS.

Hver lokalafdeling har valgt en bestyrelse, der skal sikre initiativer og aktiviteter til gavn for lokalafdelingens medlemmer, og i løbet af september og oktober blev der afholdt flere generalforsamlinger. Her blev det besluttet, hvad der skal arbejdes for det næste år.

På PROSA/ØSTs generalforsamling besluttede de fremmødte medlemmer, at den nyvalgte bestyrelse blandt andet skal sætte gang i et projekt rettet mod social dumping.
– I første omgang handler det om at undersøge en række indiske firmaer, der har vundet ordrer med påfaldende lave pristilbud, siger Bjørn Vitoft, der er forbundssekretær i PROSA/ØST.

Derudover var flere ØST-medlemmer optaget af, hvordan PROSA kan være med til at sikre kritisk mediedækning af it-området, senest aktualiseret med lukningen af Radio 24/7 og dermed programmet ”Aflyttet”. Det blev besluttet, at bestyrelsen skal kigge nærmere på den problematik det kommende år.

Overenskomstforhandlingerne i 2021 (OK21) var hovedtemaet på PROSA/OFFENTLIGs generalforsamling. Her blev der blandt andet stillet skarpt på Moderniseringsstyrelsens efterfølger, nemlig den nyoprettede Medarbejder- og Kompetencestyrelse, og dens betydning for de kommende overenskomstforhandlinger.

I PROSA/VEST er der det seneste år blevet arbejdet på at stable endnu flere arrangementer på benene for medlemmerne. Da lokalafdelingen geografisk dækker hele området vest for Storebælt, er logistiske udfordringer altid en faktor, når PROSA holder kurser og arrangementer.

I det forgangne år er kræfterne blevet brugt på at få arrangementerne i Aalborg til at fungere bedre, hvilket ifølge forbundssekretær Henrik Jacobsen har betydet mere aktivitet i området.
– På ryggen af den succes går vi nu i gang med at sikre, at endnu et område i det vestlige Danmark bliver opprioriteret, nemlig Sønderjylland, så medlemmerne her får kortere til PROSAs arrangementer, siger han.

PROSA/STUD holder deres generalforsamling i forbindelse med STUD-træf 1. december.

sny

Kontrol med it-projekter i SKAT

Mon, 11 Nov 2019 09:42:00 +0100

Med et nyt it-tilsyn og en whistleblowerordning for it-projekter i skattevæsenet forsøger skatteminister Morten Bødskov (S) nu at forhindre, at flere it-projekter ryger ind i bunken af skandalesager. Tilsynet skal være uafhængigt og bestå af eksterne eksperter. Samtidig skal ansatte, der er involveret i it-projekterne, kunne tippe tilsynet som whistleblowere.
”Vi vil lægge et ekstra lag kontrol og sikkerhed ind, så den løbende kontrol med de milliardstore it-projekter bliver langt større”, siger Morten Bødskov til Version2.

ohl

Hvem skal have arbejdsmiljøprisen?

Mon, 11 Nov 2019 09:40:00 +0100

Har din kollega gjort en ekstraordinær indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? Så er det nu, du skal indstille ham eller hende til årets arbejdsmiljøpris.

Prisen er en hyldest til det gode arbejdsmiljø, og målet er, at de gode eksempler kan være med til at inspirere andre arbejdspladser til at gøre en ekstra indsats og finde nye veje inden for arbejdsmiljøarbejdet.

Arbejdsmiljørådet kårer 21. april 2020 fire vindere af prisen, og du kan indstille kandidater helt frem til den 14. januar. Du kan læse mere på arbejdsmiljoeprisen.dk

ohl

Bedre kontrol med sundhedsapps

Mon, 11 Nov 2019 09:36:00 +0100

Etisk Råd sender nu en kraftig advarsel til brugerne af de populære mobilapps, smart-watches og fitnessarmbånd, der indsamler data om vores sundhedsvaner, og som går under det fælles navn ”sundheds-wearables”.

De indsamlede data kan omhandle alt fra brugerens motionsvaner og søvnrytme til blodtryk og stofskifte, men virksomhederne indsamler systematisk brugernes data og sælger dem videre, uden at forbrugerne er klar over det. Godt nok fremgår det i betingelserne for at bruge produkterne, men langt de fleste brugere accepterer uden at læse dem, påpeger Etisk Råd.

Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis virksomheder bruger og samkører data fra sundheds-wearables med andre data og laver en profil på dig, mener formanden for arbejdsgruppen bag rapporten, Lise von Seelen.
”Det nye ved Big Data er, at mange digitale data, som hver især ikke siger ret meget om os, kan sammenkøres til at give et yderst personfølsomt billede af det enkelte menneske”, siger hun.

Hun tilføjer, at firmaernes algoritmer kan finde mønstre og komme med mere eller mindre pålidelige data om vores sundhedstilstand eller dispositioner for at udvikle sygdomme i fremtiden. Desuden kan profilerne indeholde personfølsomme oplysninger om seksuel orientering, personlighed og intelligens.

Etisk Råd peger på, at sådanne profiler kan bruges til at skrue op for forsikringspriser eller frasortere jobansøgere.

Brugeren skal have kontrol over data

PROSA bakker op om Etisk Råds advarsler og opfordrer virksomhederne til at udvikle sundheds-wearables, der bygger på privacy-by-design. Det vil sige apps eller armbånd, der er krypteret, så det kun er brugeren selv, der kan åbne for de indsamlede data.

Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i PROSA, peger på, at det i lande som Uganda er livsfarligt at blive registreret som homoseksuel, og at data om seksuel orientering derfor vil kunne bruges til afpresning eller forfølgelse.
”Problemet med alle de kendte produkter er, at data kan opsamles og misbruges uden dit vidende. Sådan behøver det ikke at være, men producenterne har valgt den løsning, fordi det er nemmest, og fordi de kan tjene penge på at indsamle og videresælge vores meget personlige data. De har aktivt fravalgt privacy-by-design”, siger Ole Tange.

ohl

Microsoft skal udvikle JEDI

Mon, 11 Nov 2019 09:32:56 +0100

It-virksomheden Microsoft har indgået en enorm cloud-kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, på 10 milliarder dollar svarende til 67 milliarder danske kroner.

Kontrakten blev vundet for snuden af andre techgiganter som Amazon, IBM, Oracle og Google, som alle havde afgivet bud på en løsning. Amazon var på forhånd anset som favorit, fordi de tidligere har bygget en cloudløsning for efterretningstjenesten CIA.

Kontrakten er en del af en større modernisering af Pentagons it-systemer, og projektet kaldes i daglig tale JEDI som en forkortelse for The Joint Enterprise Defense Infrastructure. Målet er blandt andet at fremme digitaliseringen af Pentagon og opdatere militærets computersystemer, som for en stor dels vedkommende stammer fra 1980'erne og 1990'erne.

ohl

Kaos lurer om digital post

Mon, 11 Nov 2019 09:31:12 +0100

Fra midten af 2021 skal danskerne vænne sig til at bruge to forskellige digitale postkasser, når de vil læse post fra offentlige myndigheder og virksomheder.

Det er konsekvensen af, at e-Boks – som er delvist ejet af den danske stat – for nylig tabte et udbud til 202 millioner kroner om at stå for den offentlige postkasse de næste otte år. Den opgave skal i stedet varetages af it-selskabet Netcompany.

Men hos Netcompany kan kun cirka 500 offentlige myndigheder sende post til den offentlige postkasse, og det udelukker virksomheder som banker og pensionskasser.

Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, erkender, at det skaber risiko for forvirring og kaos, men han lover at gøre alt for, at borgerne oplever en så lille forandring som overhovedet mulig.
”Der er en risiko for, at nogen vil opleve forandringerne som store, hvis de fremover skal logge ind på borger.dk for at læse post eller downloade en ny app”, siger han til Berlingske Tidende.

ohl

Statsministeren vil have massiv overvågning

Mon, 11 Nov 2019 09:19:40 +0100

”Jeg håber, at Folketinget vil lave en vurdering af hele situationen og ikke kun forholde sig til det her med udgangspunkt i spørgsmålet om frihedsrettigheder og retten til privatliv”.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der vil indføre “massiv overvågning” af borgerne med brug af øget videoovervågning og adgang til at samkøre alle overvågningskameraer i realtid til brug for politiets efterforskning.

Men manglen på etiske overvejelser i statsministerens udspil er dybt problematisk, mener PROSAs formand, Niels Bertelsen.
– Danskernes ret til privatliv er i forvejen udfordret og risikerer nu at løbe helt af sporet. Overvågning i et samfund som det danske bør foregå målrettet – ikke over en bred kam. Det er stik imod værdierne i et samfund som det danske, der bygger på tillid og frihed. Tillid er noget, man opnår gennem information og oplysning, ikke ved at bruge Big Brother-teknologi, siger Niels Bertelsen.

Efterfølgende har Københavns Politi også efterspurgt teknologi til ansigtsgenkendelse i forbindelse med videoovervågningen, og både Venstre og Dansk Folkeparti bakker op om politiets ønske.

Men både videoovervågning og ansigtsgenkendelse kritiseres af eksperter for at give falsk tryghed og for ikke at forhindre alvorlig og personfarlig kriminalitet, der typisk begås enten i affekt eller af organiserede kriminelle, der skjuler deres ansigter under forbrydelsen.

Også Thomas Bolander, der er forsker i kunstig intelligens og professor ved DTU, er skeptisk ved politiets forslag. ”Den type af overvågning, vi skælder ud på Kina for at bruge, overvejer vi nu selv at indføre”, siger han til til Fagbladet 3F.

kga

Fagbevægelsen: Læg klimaskat på lønnen

Mon, 11 Nov 2019 09:16:32 +0100

Det haster med at skabe en grøn omstilling, og formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, lufter nu tanken om at indføre en særlig klimaskat i stil med arbejdsmarkedsbidraget. En fast procentdel af bruttolønnen kan være med til at sikre en retfærdig finansiering af kampen mod klimaforandringer, siger hun til netavisen Pio.

”En mulighed er at kigge på indkomstskatterne i form af et klimabidrag, men det kan også være, at vi skal skrue på afgifterne eller en kombination. Men hvis man ender med tiltag, der øger uligheden, må man kompensere det på anden vis”, siger hun til Pio.

Samtidig har fagbevægelsen foreslået at etablere en grøn investeringsfond, der kan være med til at fremme den grønne omstilling og udvikle nye grønne teknologier.

PROSA deltager i Broen til Fremtiden – en sammenslutning af fagforeninger og grønne organisationer, der har sat klimakampen på dagsordenen.
– Vi står foran en dybt alvorlig klimakrise, som kræver omstilling, kreativitet og politisk forandring af alle sektorer i samfundet. PROSA er gået med i samarbejdet og arbejder nu for en ambitiøs og socialt bæredygtig omstilling af it-sektoren, siger Jakob Ruggaard, der er ledelseskonsulent i PROSA.

Den 27.-29. marts inviterer PROSA til konferencen Sustain_It, der sætter fokus på klimaaftrykket for it og tech lige fra udvinding af ressourcer til genanvendelse. Målet er at skabe en bevægelse af it-aktivister, som har ambitiøse grønne mål for deres fag.

Læs mere og tilmeld dig på prosa.dk/arrangementer

ohl

Fortsat uvished om dagpenge

Mon, 11 Nov 2019 09:13:00 +0100

Da den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i sommer annoncerede, at han ville afskaffe opholdskravet, var glæden stor. Det samme gjaldt løftet om forbedring af arbejdsmiljøindsatsen. Jeg lovede også, at PROSA vil holde øje med, at løfterne indfries.

I regeringens udspil til finanslov for 2020 er der afsat flere midler til Arbejdstilsynet. 480 millioner kroner over tre år skal være med til at forbedre arbejdsmiljøet og bekæmpe social dumping. Konkret betyder det blandt andet ansættelse af 80 nye tilsynsførende hos Arbejdstilsynet inden årsskiftet. Det er virkelig hårdt tiltrængt efter flere års nedskæringer, så jeg vil rigtig gerne kvittere for dette punkt i finanslovsudspillet.

Men jeg mangler også noget: Fjernelsen af opholdskravet. Opholdskravet blev indført af den tidligere regering og betyder, at man skal have boet i et EU- eller EØS-land i 7 ud af de sidste 12 år for at kunne få dagpenge i Danmark. Desværre er fjernelsen af opholdskravet ikke en del af den fremlagte finanslov. Og ingen ved, om det kommer med i år.

Opholdskravet rammer dels de udlændinge, som har fået job i Danmark, dels de danskere, der har boet ude i verden i en årrække. Det rammer også a-kasserne, som skal bruge uanede kræfter på at undersøge, hvor de ledige har været i de seneste 12 år.

Ovenikøbet er loven indført med tilbagevirkende kraft. Så hvis du har været i Spanien i fem år, så tror du måske, at du har dit på det tørre, for det er jo et EU-land. Men så let slipper du ikke. Du har nemlig selv ansvaret for at dokumentere, hvor du har befundet dig. Jeg kan hilse og sige, at det slet ikke altid er let. For da du boede i Spanien, vidste du jo ikke, at du mange år senere skulle dokumentere, hvor du opholdt sig.

Al denne bureaukratiske administration betyder helt konkret, at vores medlemmer kan komme til at vente mere end et halvt år, før de kan få deres dagpenge. Også selv om de hele tiden har været i et EU-land.

Efter opholdskravet trådte i kraft den 1. januar 2019, har en del medlemmer meldt sig ud af a-kassen. Det er en logisk beslutning, fordi de i mange år fremover ikke vil have mulighed for at få dagpenge, hvis de skulle blive ledige.

Nu spørger folk så, om de skal melde sig ind igen – og ingen kan svare dem. Hvis opholdskravet fjernes, kan det jo være vigtigt at melde sig ind i en fart. Men hvis opholdskravet alligevel ikke fjernes, så er det altså rigtig mange penge, som spildes. Det kan ministeren ikke være bekendt. Tryghed skal ikke være et spil. Så kom nu med et lovforslag, der sætter en stopper for denne urimelige lov. Og sørg for, at finansloven har en bevilling, der dækker de omkostninger, det vil medføre for staten.

En whistleblowers bekendelser

Wed, 06 Nov 2019 10:07:03 +0100

Edward Snowden og jeg er fra samme generation, og som nørder deler vi mange karaktertræk. Når han i sin selvbiografi beskriver lykkefølelsen ved at have skrevet sit første program, genkender jeg den fuldstændigt. Lige så bekendt er jeg med idéen om at optimere sit skolearbejde, så jeg fik mere tid til at spille computer. Også barndommens opfattelse af, at internettet er et mangfoldigt sted, hvor ”information wants to be free”, deler vi.

Men vores skæbner skilles efter 11. september 2001, hvor Snowden går ind i hæren for at tjene sit land som del af den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA efter terrorangrebet på World Trade Center. Under uddannelsen bliver han og kollegerne udsat for så dårlige arbejdsforhold, at han nærmest starter en fagforening på grund af dårlig indkvartering og overarbejde uden betaling.

Han klager til chefens chef over, at reglerne ikke følges. Men uden held. Så klager han til chefens chefs chef. Men igen uden held. Han prøver altså loyalt at gå via kommandovejen, men det lader til, at ledelsen har nok i sig selv og ikke mener, at den skal leve op til reglerne.

Overlegen magt

Snowden får adgang til de allerhelligste it-systemer i NSA og overvældes af en følelse af overlegen magt; en følelse jeg også kan genkende fra dengang, jeg som ansat i Google var på besøg i et datacenter fyldt med maskiner, som jeg alle kunne kontrollere fra mit eget skrivebord.

Snowden udtrykker i sin selvbiografi bekymring for, om vi får et samfund, hvor ingen regler kan brydes. For med AI og overvågningskameraer, hvor man kan lave ansigtsgenkendelse på optagelserne, kan vi ende med et samfund, hvor alle love bliver håndhævet fuldstændigt. Samler man nok data om os alle, er vi alle skyldige i en eller anden lovovertrædelse.

Og der bliver samlet voldsomme mængder data. Ikke blot af efterretningstjenester, men også af GAFAM – de fem techgiganter Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft. Man kan mærke Snowdens bekymring for, at vi byder digitale assistenter som Amazon Echo, Apples Siri eller Google Home ind i vores hjem, for dette gør det nemmere at modellere os til produkter for overvågningskapitalismen.

Kommandovej

I selvbiografien indvier Snowden os i alle de overvejelser, han har gjort sig. Han finder det urimeligt, at man ikke kan sagsøge staten for brud på reglerne, for de eneste beviser, der ville kunne overbevise retten, er de beviser, som er hemmeligstemplede og derfor ikke kan bruges i en retssag. Samtidig oplever Snowden, at han ikke kan klage gennem systemets normale kommandovej.

Da den amerikanske efterretningschef James Robert Clapper lyver foran den amerikanske kongres ved at hævde, at NSA ikke indsamler data om millioner af amerikanere, bliver det for meget for Snowden.

Hvis du sidder med en følelse af, at Snowden har forrådt sin organisation eller sit land, så er det den del af bogen, du skal læse to gange. Jeg sidder i hvert fald tilbage med en følelse af, at han oprigtigt prøvede at gå kommandovejen.

Men Snowden udtrykker i sin bog også en beundring for systemet: Nemlig, at det er lykkedes nogen at finde et smuthul i loven, så de aldrig vil kunne blive stillet til ansvar.

Hans indsamling af data i NSA foregår smertefrit. Han bygger en søgemaskine og en crawler, der indekserer alle dokumenter på alle systemer. Kun en enkelt systemadministrator kigger i sin logfil og lukker forbindelsen med ordene: ”Hvad har du lige gang i med at downloade alle filer?”

Snowden forklarer, at han laver en søgemaskine og giver systemadministratoren et link.

”Hvor sejt. Jeg åbner lige for adgangen igen”, lyder svaret.

Snowden røber ikke i detaljer, hvordan han får data ud af NSA, men mit bud er, at han benytter Rubberhose file system. Han bruger Micro SD-kort til lagring og sidder med hjertet i halsen, mens han kopierer, for det tager umanerligt lang tid at skrive på kortene. Kortene er så små, at de ikke starter metaldetektoren, når han forlader kontoret – og hvis han blev snuppet, ville enhver have forståelse for, at man kan have glemt et kort med nogle feriefotos i lommen.

Ifølge det russiske flyselskab Aeroflot var vinduessæde 17A i dette fly fra Moskva til Havana booket af Edward Snowden den 24. juni 2013. Men Snowden blev i stedet i lufthavnens transitområde i nogle uger, inden han til sidst fik opholdstilladelse i Rusland. Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix.

Nye detaljer afsløres

Flugten til Hongkong er relativt velkendt. Men overvejelserne bag har jeg ikke læst andre steder. Snowden forklarer blandt andet, hvorfor han vælger Hongkong i stedet for Europa, Latinamerika eller Afrika.

Det er også interessant, hvor godt han har planlagt situationen op til lækket til pressen i 2013, men hvor lidt han har planlagt, efter han har overdraget dokumenterne og forklaret deres sammenhæng til journalisterne.

Noget, jeg heller ikke har hørt før, er historien om Snowdens kæreste, Lindsay. Hun fortæller i bogen, hvordan det er, når ens kæreste er den mest eftersøgte person på kloden, og man ikke selv kender noget til baggrunden.

Snowden skriver overraskende godt. Det er næsten på højde med en thriller, som man ikke kan lægge fra sig. For folk uden it-baggrund er bogen i starten en smule tung de steder, hvor Snowden blandt andet gerne vil forklare SMTP og HTTPS. Heldigvis er en forståelse af de afsnit ikke nødvendig for at forstå resten af bogen, og jeg har da heller ikke tøvet med at give bogen til min far.

Edward Snowden: 'I offentlighedens tjeneste' er udkommet på Informations Forlag.

Statsminister vil have massiv overvågning

Thu, 31 Oct 2019 14:48:47 +0100

”Jeg håber, at Folketinget vil lave en vurdering af hele situationen og ikke kun forholde sig til det her med udgangspunkt i spørgsmålet om frihedsrettigheder og retten til privatliv”.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen, der vil indføre “massiv overvågning” af borgerne med brug af øget videoovervågning og adgang til at samkøre alle overvågningskameraer i realtid til brug for politiets efterforskning.

Men manglen på etiske overvejelser i statsministerens udspil er dybt problematisk, mener PROSAs formand, Niels Bertelsen.

– Danskernes ret til privatliv er i forvejen udfordret og risikerer nu at løbe helt af sporet. Overvågning i et samfund som det danske bør foregå målrettet – ikke over en bred kam. Det er stik imod værdierne i et samfund som det danske, der bygger på tillid og frihed. Tillid er noget, man opnår gennem information og oplysning, ikke ved at bruge Big Brother-teknologi, siger Niels Bertelsen.

Efterfølgende har Københavns Politi også efterspurgt teknologi til ansigtsgenkendelse i forbindelse med videoovervågningen, og både Venstre og Dansk Folkeparti bakker op om politiets ønske.

Også Thomas Bolander, der er forsker i kunstig intelligens og professor ved DTU, er skeptisk ved politiets forslag:

”Den type af overvågning, vi skælder ud på Kina for at bruge, overvejer vi nu selv at indføre”, siger han til til Fagbladet 3F.

Etisk Råd advarer mod sundheds-apps

Wed, 30 Oct 2019 08:27:56 +0100

”Det nye ved Big Data er, at mange digitale data, som hver især ikke siger ret meget om os, kan sammenkøres til at give et yderst personfølsomt billede af det enkelte menneske”, siger hun.

Etisk Råd peger på, at sådanne profiler kan bruges til at skræddersy forsikringstilbud, vælge de sundeste medarbejdere eller frasortere jobansøgere.

Brugeren skal have kontrol over data

Ole Tange, der it-politisk rådgiver i PROSA, peger på, at det i lande som Uganda er livsfarligt at blive registreret som homoseksuel, og at data om seksuel orientering derfor vil kunne bruges til afpresning eller forfølgelse.

”Problemet med alle de kendte produkter er, at data kan opsamles og misbruges uden dit vidende. Sådan behøver det ikke at være, men producenterne har valgt den løsning, fordi det er nemmest, og fordi de kan tjene penge på at indsamle og videresælge vores meget personlige data. De har aktivt fravalgt privacy-by-design”, siger Ole Tange, der it-politisk rådgiver i PROSA.

”Det er ikke nok, at leverandøren lover ikke at misbruge data. Den eneste måde, jeg kan have tillid til udstyret er, hvis det har privacy-by-design, så data ikke kan misbruges”.

Ikke noget valg

I den nye rapport anbefaler Etisk Råd, at det aldrig må være en betingelse for at benytte en sundhedsapp eller webtjeneste, at udbyderen har lov til at opsamle og anvende ens personlige data. Som minimum skal forbrugerne kunne betale for, at virksomhederne ikke udnytter data i anden sammenhæng.

Ole Tange mener, at situationen i dag er et billede på den fremherskende overvågningskapitalisme, fordi forbrugerne ikke har mulighed for at vælge dataindsamlingen fra, hvis de gerne vil bruge de populære sundhedstjenester.

”Det eneste valg, forbrugeren har, er helt at lade være med at bruge disse produkter. Og det er ikke et reelt valg”, siger Ole Tange.

Læs rapporten fra Etisk Råd

Computere, data og kode er kulsorte – men det kan vi gøre noget ved

Tue, 29 Oct 2019 14:48:24 +0100

Vi står foran en dybt alvorlig klimakrise, som kræver omstilling, kreativitet og politisk forandring af alle sektorer i samfundet. Den forandring kommer desværre ikke af sig selv. Den skal presses igennem. Netop den erkendelse har ført til samarbejdet mellem store dele af fagbevægelsen, NGO’er og grønne organisationer, ”Broen til fremtiden”, som holdt årskonference torsdag d. 24. oktober. Målet var en retfærdig og socialt bæredygtig omstilling for hele samfundet.

PROSA vil en grøn it-sektor

PROSA er gået med i samarbejdet og arbejder nu for en ambitiøs og socialt bæredygtig omstilling af it-sektoren – et politisk område, som PROSA kun har arbejdet sporadisk med indtil nu. It og teknologi fylder ikke meget i debatten om klimaudfordringerne, og når området endelig optræder, så er det oftest i naive, positive vendinger, som en redning og løsning på den forestående krise. Det er der noget om. Men it og tech er også et problem.

Sort it – udvinding, energi og affald

Fra fødsel til graven er der store problemer med it. Rejsen begynder i det globale syd, hvor de kostbare ressourcer, som er nødvendige for produktionen af hardware udvindes under slavegjorte arbejdsforhold og med et stort, sort klimaaftryk. Produkternes levetid er ofte ganske kort, og de enkelte reservedele er vanskelige, umulige, ulovlige eller alt for dyre at udskifte. Energiforbruget til kattevideoer, digitale reklamer og indsamling af dataprofiler på os er voldsomt højt og fører til en eksplosion af datacentre rundt om i verden. Når vi så kasserer hardware igen, bliver meget af det ikke genbrugt, selvom det kunne gøre stor glæde i mindre digitalt udviklede lande i hele verden. I stedet bliver en del af vores hardware til giftigt affald.

Vi skal have en grøn it-bevægelse

Der er nok at tage fat på. Og vi kommer ingen vegne, hvis vi ikke kan støtte en grøn it-bevægelse af it-aktivister, som har ambitiøse grønne mål for deres fag. Heldigvis er de allerede i gang. På konferencen for ”Broen til fremtiden” afholdt vi en workshop om grøn it og her hjalp it-klima-aktivist og PROSA-medlem, Benjamin Balder Bach os med at blive klogere på de politikker og handlinger, som PROSA og it-folk skal kaste sig ud i, hvis vi skal være en del af løsningen på klimaudfordringerne.

Vi kan sikre en grundlæggende rettighed til reparation, kæmpe for retten til at producere billige reservedele, udbrede kendskabet til genanvendelse af hardware gennem it-aktivistiske initiativer som FAIR Danmark, stille krav om måltal for de klimaaftryk, som er forbundet med produktion, forbrug og kassering af it og it-produkter og meget mere. Nicklas Christian Funk fra DTU hjalp os med at forstå, hvordan virksomheder forsøger at bruge it og tech til at omstille deres produktion. Nogle gange med held, men andre gange fører bestræbelserne til flere produkter og kortere levetid. Vi har brug for mere viden og skarpe analyser, hvis vi skal komme videre.

Arbejdet er lige begyndt. Konferencen var et første inspirerende skridt i at samle it- og techinteresserede i arbejdet for en grøn fremtid. I PROSA arbejder vi på flere netværksmøder og politiske workshops, hvor vi kan hjælpe grønne og progressive it-aktivister i gang med at skabe en grøn bevægelse. I sidste weekend i marts afholder vi eksempelvis Sustain_it, en weekend om grøn it for alle vores unge medlemmer.

Skriv til jar@prosa.dk, hvis du vil være med i den grønne bevægelse.

Tal med chefen om efteruddannelse

Tue, 29 Oct 2019 14:04:22 +0100

Halvdelen af de it-professionelle har ikke fået tid til efteruddannelse af deres arbejdsplads det seneste år, afslører PROSAs efteruddannelsesbarometeret.

Men tallene viser ikke, om om dem, der ikke har fået efteruddannelse af chefen, egentlig har bedt om det. Og det er jo allerførste skridt, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særligt fokus på uddannelse. Du må selv tage teten og gøre forarbejdet.
– Første skridt er at tale med chefen. Vær forberedt og afsøg markedet. Overvej, hvad du kunne tænke dig, og tænk over, hvorfor det ville give mening for virksomheden, at du får den efteruddannelse. Husk at kunne forklare, hvad det betyder for din udvikling og de opgaver, du kan løse for virksomheden i fremtiden, at du får netop den efteruddannelse, lyder rådet.

Har du brug for at vende nogle tanker, inden du banker på chefens dør, anbefaler Michael Tøttrup, at du kontakter en af PROSAs karriererådgivere.
– Alle medlemmer kan få en individuel samtale eller sparring på deres karriere, og dermed også en snak om, hvor de skal udvikle sig hen rent karrieremæssigt, siger han.

Og der er et væld af muligheder.
– Man kan følge med i diverse tidsskrifter og internetfora, men skal jeg pege på det mere formaliseret og kompetencegivende område, kan jeg kun opfordre til at kigge i retning af vores uddannelsesinstitutioner. Både erhvervsakademierne og universiteterne har en lang række uddannelsesmoduler inden for højaktuelle emner, hvor man virkelig kommer i dybden og ned i substansen af det nye. Det kan eksempelvis være inden for it-sikkerhed eller datamining, siger han.

Er du på jagt efter inspiration, så kig i Uddannelsesguiden fra Børne- og Undervisningsministeriet på www.ug.dk under fanen voksen- og efteruddannelser. Her er en komplet oversigt over alle de muligheder, du har. Du kan også kontakte PROSAs karriererådgivere på karriere@prosa.dk, og få en snak om dine fremtidige karrieremuligheder.

Fagbevægelsen holder klimatopmøde

Mon, 21 Oct 2019 16:24:00 +0200

PROSA er gået sammen med en lang række andre fagforeninger og grønne organisationer om initiativet Broen til Fremtiden, som skal finde holdbare og bæredygtige løsninger på tidens største udfordring: Klimaforandringerne.

Og mens regeringen forsøger at nå til enighed med Folketingets øvrige partier om en klimalov, som skal reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030, inviterer Broen til Fremtiden til klimakonference den 24. oktober i Radiorådssalen i Søborg.

Her giver fagbevægelsen sit bud på, hvordan vi håndterer klimaproblemerne og skaber de forandringer, der er brug for – både politisk, personligt og på arbejdspladsen.

Senest har partnerne i Broen til Fremtiden opfordret regeringen til at droppe oliejagten i Nordsøen og lade olien blive i undergrunden.

Se det fulde program for konferencen

Demonstranter i Hongkong frygter Kinas overvågning

Wed, 09 Oct 2019 10:27:00 +0200

Overvågningen af indbyggerne i Hongkong er accelereret i de senere år, og titusindvis af kameraer registrerer konstant aktiviteten på gader og stræder. Regeringen hævder, at kameraerne skal modvirke vold, men mange indbyggere oplever den modsatte effekt.

Under de seneste måneders omfattende protester, der er vendt mod regeringslederen Carrie Lam og hendes nu aflyste lovforslag om en udleveringsaftale med Kina, har demonstranter derfor fjernet lygtepæle, som menes at indeholde den nyeste ansigtsgenkendelsesteknik fra Kina.

En barrikade brænder i den centrale del af Hongkong, mens en samarit ser til. Foto: Jonas Gratzer

De syv millioner indbyggere i Hongkong oplever generelt et stigende pres fra Kina, og mange boliger og forretninger er opkøbt af fastlandskinesere. Om ti år regner man med, at over en million kinesere er flyttet til Hongkong.

Nervøs og maskeret

Nervøsiteten lyser ud af 21-årige Clara, mens hun bevæger sig forbi en regeringsbygning i det centrale Hongkong iført en sort maske, som dækker det meste af ansigtet.

Masken beskytter hende mod overvågningskameraerne, men den forhindrer også, at forbipasserende tager billeder af hende, mens hun taler med udenlandske journalister.

Clara har været med til cirka halvdelen af protesterne i Hongkong. Hun er nervøs for, at kameraerne skal genkende hende og tildækker derfor sit ansigt. Foto: Jonas Gratzer

Selv om Claras familie tydeligt har udtrykt deres utilfredshed med, at hun optræder i medierne, lader hun sig alligevel interviewe.

– Min mor er bange, men jeg føler, det er mit ansvar at vise verden, hvad der foregår i Hongkong, siger Clara, der er født og opvokset i millionbyen.

I løbet af sommeren har hun deltaget i flere end 20 demonstrationer, og det kan give hende problemer, hvis hun vil forlade Hongkong, som kæmper imod det kinesiske overherredømme. At rejse til Kina er helt udelukket. Flere af hendes venner, der også har deltaget i demonstrationerne, er blevet arresteret, når de krydsede grænsen til Kina, fortæller hun.

En høj pris

Men det er ikke kun kameraerne, som holder et vågent øje med borgere som Clara. Særlige sensorer scanner de ID-kort, som folk bærer på sig, og kan efterfølgende koble udvalgte personer til de ulovlige protester. Mange aktivister pakker derfor deres ID-kort ind i sølvpapir.

Politiet skyder med gummikugler mod demonstranterne. Foto: Jonas Gratzer

Den type af overvågning har fastlandskineserne allerede vænnet sig til. Nede ved Tsim Sha Tsui-promenaden stirrer en mand ud over de neonfarvede skyskrabere på den anden side af vandet.

Manden, der er far til to og bor i Kina, kalder sig bare ”The Last Stand”. Han er kommet til Hongkong for at tage del i protesterne og rapportere om dem på en anonym Twitter-konto, hvor han også skriver om politiske begivenheder i Kina.

Mange demonstranter bruger laserpenne for at blænde politifolk og kinesiske agenter, som tager billeder af demonstranterne. Foto: Jonas Gratzer

Lidt senere begiver han sig ud til lufthavnen for at slutte sig til de demonstranter, der har planlagt at lamme den internationale flytrafik til og fra Hongkong. Han er godt klar over, at han risikerer sin frihed ved at vise sig sammen med demonstranterne – men det er en pris, han er villig til at betale i håb om skabe forandring.

– Jeg kan forsvinde når som helst, og så har mine børn ikke længere en far, siger han.

Hongkongs indbyggere er gået på gaden for at vise deres utilfredshed med den pro-kinesiske regering, som vil tillade udlevering af borgere til Kina. Foto: Jonas Gratzer

It-folk vil vide mere – også når chefen ikke vil betale

Wed, 09 Oct 2019 10:23:00 +0200

9 ud af 10 it-professionelle tager selv ansvar, når det kommer til at holde sig opdateret på deres fag. Det viser PROSAs årlige undersøgelse af, hvordan det står til med it-folk og efteruddannelse – det såkaldte efteruddannelsesbarometer.
– Jeg havde en forventning om, at vores medlemmer generelt er nysgerrige på deres fag, og at det for dem er en ”æressag” at følge med i fagets udvikling. Men det er en glædelig overraskelse, at det er så massivt, som det er, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særlig fokus på uddannelse.

Mere end en tredjedel bruger, hvad der svarer til over end 10 dage om året på at holde sig opdateret. 24 procent tilkendegiver, at de sidste år brugte mellem 6 og 10 dage på selv at udvikle deres kompetencer, mens 30 procent har brugt et sted mellem 0 og 5 dage.

Det er første gang, at de it-professionelle bliver spurgt om, hvor meget tid de bruger på at holde sig ajour.
– Vi har stillet et meget åbent spørgsmål, der går på alle aktiviteter, den enkelte foretager sig for at følge med i sit fags udvikling eller lære nyt, forklarer Michael Tøttrup.

Og billedet, der står tilbage, er altså, at de it-professionelle faktisk bruger meget tid og energi på at dygtiggøre sig – bare ikke for arbejdsgivernes penge.

Arbejdsgiverne svigter

For tallene afslører, at hver anden af PROSAs medlemmer ikke har fået så meget som én sølle dags efteruddannelse betalt af deres arbejdsplads det seneste år så som sidemandsoplæring, deltagelse i en faglig konference eller et internt kursus.
– Vi har i de seneste år kunnet konstatere, at halvdelen af de it-professionelle simpelthen ikke får tid til nogen form for efteruddannelse eller videreuddannelse af deres arbejdsplads. Det er ikke særligt opløftende, når nu vi ved, at man bliver nødt til at dygtiggøre sig gennem hele sit arbejdsliv, siger Michael Tøttrup.

Der er heller ikke sket de store forskydninger i, hvor mange it-folk der får en formaliseret og kompetencegivende arbejdsgiverbetalt efter- og videreuddannelse. Det vil sige en akademiuddannelse, en diplomuddannelse, en master eller en certificering. År efter år ligger det tal på lidt under 10 procent.
– Jeg synes helt ærligt, at arbejdsgiverne svigter. Det bør ikke være op til den enkelte medarbejder at sørge for, at virksomheden har de mest opdaterede kompetencer i huset, siger han.

Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation er de it-professionelle faktisk værre stedt end andre faggrupper. En undersøgelse fra 2017 viser, at næsten hver tredje danske virksomhed ikke bruger voksen- og efteruddannelse udbudt af hverken offentlige eller private udbydere til deres medarbejdere.

Udviklingen går stærkt

Et sted, der ser særlig grelt ud for it-folk, er blandt programmører og driftsfolk. Her er efteruddannelsen helt i bund, og det er ifølge Michael Tøttrup et stort problem. For begge faggrupper er meget store på it-arbejdsmarkedet og helt centrale i it-faget. Programmørfaget udvikler sig eksempelvis hen mod mere komplekse systemer, og systemer der i højere og højere grad skal arbejde med komplekse data og datasæt.
– Dygtige programmører kan man finde mange steder i verden, men det er svært at finde arkitekter og systemudviklere, der forstår den forretningsmæssige og tekniske kompleksitet i eksempelvis det danske samfund. Det er derfor oplagt at løfte programmørerne op til i højere grad at afhjælpe den store mangel, der er på dygtige arkitekter og systemudviklere, siger Michael Tøttrup.

Han peger samtidig på, at der også på driftsområdet sker en enorm udvikling, hvor driften bliver skaleret mere og mere, skal håndtere mange flere data, og hvor meget flytter ud i skyen.

Så for deres egen skyld bør arbejdsgiverne komme ind i kampen.
– De bør tænke nøje over, hvor virksomheden forretningsmæssigt bevæger sig hen i den kommende tid, og hvad det betyder for, hvilke kompetencer de får brug for. De skal være på forkant med den udvikling, der altid er i vores branche, og udvise rettidig omhu. Når de står og skal bruge kompetencerne, er det ofte for sent at stå og kalde på dem – for det gør alle andre virksomheder også på det tidspunkt. En investering i medarbejdernes kompetencer er en investering i virksomhedens fremtid, siger han.

”Jeg kan sagtens se min fremtid her”

Wed, 09 Oct 2019 10:20:00 +0200

Hvad består den danske del af internettet af? Hvor mange hjemmesider er dansksprogede? Hvilke emner handler de om? Hvor mange af hjemmesiderne linker til steder, som er inficeret med skadelig malware? Og er dette antal voksende?

Spørgsmålene var mange, ambitionerne høje, og opgaven tilsvarende kompliceret, da Ieva Jasaityte for to år siden begyndte sin master i softwareudvikling på IT-Universitet i København.

Men hendes idé om at bruge deep learning til at afkode samtlige hjemmesider med danske domænenavne var så interessant, at hun fik tilbudt et studiejob hos DK Hostmaster, hvor hun med hjælp fra dygtige kollegaer fik en unik adgang til at dykke ned i nettets kringelkroge.
– Kort sagt handler det om at skrive en kode, der kan forstå og analysere en tekst, så vi kan kategorisere den under forskellige emner. Til det formål har jeg brugt hashing og dybe neurale netværk. Den sværeste del var at skabe et program, der opfatter sproget på en måde, som minder om den menneskelige hjerne, siger Ieva Jasaityte.

Programmet er skrevet i Python, og for at kortlægge indholdet på hjemmesiderne har hun blandt andet anvendt såkaldt natural language processing. Som en kuriøs detalje afslører projektet, at de danske domæner fordeler sig ligeligt mellem dansksprogede og engelsksprogede hjemmesider. Men hendes research er unik, fordi den fokuserer på det danske sprog, og hun har nu overdraget sine resultater og kode til DK Hostmaster.
– Mine kollegaer hos DK Hostmaster og på IT-Universitetet er hardcore eksperter i både kode og domæneindustri, så de har ydet uvurderlig hjælp undervejs. Jeg forventer, at de kan bruge mine værktøjer fremover, for det bliver i stigende grad nødvendigt at kunne identificere indholdet på nettet. Ikke mindst når vi taler sikkerhed, forklarer Ieva Jasaityte og tilføjer, at hendes research også kan bruges i marketing og sprogforskning.

Fascination af teknologi

Lige siden Ieva Jasaityte var en lille pige i Litauen, har hun været interesseret i teknik og drømt om at arbejde med computere.
– Jeg kan huske, at jeg tegnede en kopi af en bærbar computer på et foldet stykke papir med skærmen på den ene side og tasterne på den anden, og jeg legede, at jeg programmerede på den, fortæller hun.

Fascinationen af teknologi har hun ikke fra fremmede. Begge hendes forældre er ingeniører, og i hendes barndomshjem lå der ofte ingeniørtegninger af særprægede konstruktioner spredt ud over stuebordet.
– Jeg kunne godt lide de tekniske og videnskabelige fag i skolen. Alt, hvad der kan måles, er på en måde interessant for mig. Og det ledte mig i sidste ende til at studere computer science. Mit særlige fokus er, hvordan man kombinerer den menneskelige intelligens med den kunstige intelligens, siger Ieva Jasaityte.

Det vender vi tilbage til. I første omgang uddannede Ieva Jasaityte sig i psykologi og økonomi på Vilnius Universitet. Efterfølgende arbejdede hun som konsulent i fem år, hvor hun sideløbende drev en frivillig organisation sammen med sine venner, hvor de lærte børn fra fattige kår at begå sig med it.

På nogle punkter ligger psykologi dog ikke voldsomt fjernt fra computer science, siger hun.
– Psykologistudiet er i høj grad baseret på statistik. For eksempel læren om, hvordan man beregner hastigheden af en impuls mellem to neuroner, siger hun.

Foto: Lizette Kabré

København vandt

Men Ieva Jasaityte ville ud i verden for at tage en master, og hun overvejede lande som USA, New Zealand, Singapore, Canada og Japan. Valget faldt på Danmark efter et besøg hos en herboende veninde, og det er der flere grunde til.
– Mit første indtryk af København var, at det er en meget moderne by med selvkørende metro og det hele. Jeg satte mig allerforrest i metroen på min første tur, så jeg kunne kigge ud. Jeg nyder virkelig at bo her. Jeg føler mig velkommen, og kulturen minder om min egen, siger Ieva Jasaityte, som også er fascineret af dansk design og arkitektur.

I sidste ende var det uddannelsesmulighederne på IT-Universitetet, der fik hende til at træffe beslutningen om at flytte til København.
– Jeg var på udkig efter en uddannelse af høj kvalitet, og Danmark har nogle meget innovative studieprogrammer inden for it. Desuden er Danmark ét af de førende lande, når det gælder om at indføre ny teknologi, siger Ieva Jasaityte.

Algoritmer og billedgenkendelse

Hun blev optaget på IT-Universitetet i 2017, hvor hun blandt andet har bygget scripts til en Java-baseret søgemaskine, dyrket data mining, bygget algoritmer og lavet Python-baseret billedgenkendelse. Tiden på ITU har været en kæmpe oplevelse, selv om det også har været hårdt arbejde – i perioder både om aftenen og i weekenderne.
– Vi havde mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi og den bedste hardware på ITU. Og når du har adgang til det, så bliver du også inspireret til at gøre dit bedste hele tiden. Min master på ITU har været enormt tidskrævende, og jeg har knoklet hårdt for at nå dertil, hvor jeg er i dag. Men jeg er ikke typen, der forventer at få noget forærende. Du får, hvad du giver – både professionelt og socialt, siger Ieva Jasaityte.

ITU har også indirekte været med til at skaffe hende både studiejob hos DK Hostmaster og hendes nuværende job gennem nogle af de såkaldte matchmaking events, som universitetet arrangerer sammen med virksomheder.
– ITU har været meget mere end et universitet for mig. Det er også blevet en stor del af mit sociale liv, siger Ieva Jasaityte, der også blev medlem af PROSA i sin studietid, fordi det er en fagforening, der eksklusivt henvender sig til it-professionelle.
– Jeg kan godt lide, at PROSA er eksperter i lige præcis de udfordringer, som it-professionelle kan støde på i løbet af deres karriere, og PROSA har allerede hjulpet mig med forskellig information og rådgivning, siger hun.

Karrieren tager fart

Da hun i sommer afsluttede sin master i softwareudvikling, gik hun direkte ud og fik et job som systemintegrator hos Magasin du Nord. Et job, hvor hun både skal stå for softwareudvikling og have det forkromede overblik over hele Magasins it-arkitektur i dialog med kollegaer på tværs af huset.
– Når forskellige datastrømme flyder ind og ud af huset, er det min opgave at sikre, at data bliver synkroniseret, sikret, matchet og overført hurtigt og fejlfrit, samt at de bliver slettet til tiden. Det er meget udfordrende, og jeg bygger videre på mine programmeringsevner hver eneste dag, hvad enten det er Java, Python eller C#, forklarer Ieva Jasaityte.

Hun har ikke kunnet undgå at bemærke, at danske virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft på it-området, og hun får tit henvendelser på LinkedIn fra virksomheder, der gerne vil mødes med hende til en kop kaffe.
– Det er en god følelse, at min viden og mine evner er efterspurgt, men jeg har et rigtig spændende job, og jeg er blevet rigtig godt modtaget. På min arbejdsplads snakker alle engelsk, og det falder mig naturligt at sprede budskabet om, at Danmark er et godt sted at bo og arbejde, siger hun.

Til gengæld er hun kritisk over for, at Undervisningsministeriet sidste år indførte kvoter for udenlandske studerende på visse studieretninger på universiteterne. Det er ikke den rigtige vej at gå, mener hun.
– I mine øjne reducerer du dermed antallet af talenter, der kunne komme danske virksomheder til gode. Jeg synes, det er vigtigt at etablere et internationalt mindset med en blandet kultur. Jeg kan sagtens se min fremtid her i Danmark. Jeg har arbejdet hårdt for at få det til at ske, og jeg ingen planer om at ændre på det, siger Ieva Jasaityte.

”Meget har ændret sig i Danmark”

Wed, 09 Oct 2019 10:16:00 +0200

– Der står en helt fantastisk respekt om den enkelte medarbejders balance mellem arbejdsliv og privatliv her i Danmark. Alle ved, hvor grænsen går. Selv når man en sjælden gang bliver syg, er alle helt afslappede med det og ønsker bare god bedring. Sådan fungerer det ikke i USA. Slet ikke.

Sådan lyder det fra den 46-årige it-konsulent Eric Leavitt, der i 2016 vendte tilbage til Danmark sammen med sin danske kone og deres tvillinger på fem år efter en årrække i New York.

Og netop arbejdsforholdene – eller work-life-balance – og hensynet til børnenes fremtid var en tungtvejende årsag til, at familien sagde farvel til den amerikanske drøm og søgte mod sikker havn på Islands Brygge i København, hvor de bor i dag.
– I USA er der en forventning om, at man knokler røven ud af bukserne. Det gjorde jeg også selv. Der er ingen øvre arbejdstid, og det blev vi trætte af. Samtidig var vores udgifter til sundhedsforsikring enormt høje, og vi var ikke i tvivl om, at vores børn ville få en bedre fremtid i Danmark, fortæller Eric Leavitt.

Dermed sagde han også farvel til en god indtægt og en lovende karriere som risk and compliance manager i en global advokatvirksomhed med flere end tusind jurister ansat. Et arbejde, hvor han som it-konsulent havde ansvar for at sikre, at virksomheden hele tiden holdt sig på den rigtige side af loven i arbejdet med internationale kunder – blandt andet i forhold til hvidvask.

PROSA i ryggen

At finde arbejde i Danmark var ikke vanskeligt. Med op til flere tunge uddannelser i bagagen og en solid erhvervserfaring er han i dag ansat i en stor it-virksomhed, hvor han er it-konsulent med ansvar for governance, risk og compliance.

Forinden var han ansat et sted, hvor arbejdsgiveren ifølge Eric Leavitt opførte sig både uetisk og decideret kriminelt. Det skabte en situation, hvor en af kollegaerne spurgte, hvorfor han ikke var med i en fagforening.
– Det overrumplede mig. Jeg havde kun tænkt på fagforeninger som noget, der var relevant for offentligt ansatte eller folk i serviceindustrien. Jeg anede ikke, at der eksisterede fagforeninger, der er så specialiserede, at de kun optager it-professionelle, siger Eric Leavitt.

Han meldte sig omgående ind i PROSA og har siden nydt godt af faglige netværk, events og rådgivning i forbindelse med sit jobskifte.
– Det er virkelig betryggende at have PROSA i ryggen for at sikre, at jeg bliver behandlet fair, siger han.

Foto: Lizette Kabré

En tydelig forandring

Men gensynet med Danmark var ikke helt gnidningsfrit, og på nogle områder har end ikke fagforeningerne haft magt til at hjælpe sine udenlandske medlemmer. Det skyldes ikke mindst udlændingepolitikken, som har ændret sig markant siden 2010, hvor Eric Leavitt sidst boede i Danmark.
– Jeg har tydeligt kunnet mærke en forandring. Det politiske klima var langt mere åbent og orienteret mod omverdenen dengang, og selve processen med at få opholdstilladelse i Danmark er ti gange værre i dag. Det officielle Danmark er langt fra lige så imødekommende over for udlændinge, siger Eric Leavitt.

Han forklarer, hvordan han selv har været nødt til at bruge alle sine juridiske evner på at slås med embedsmænd i Udlændingestyrelsen for at komme igennem nåleøjet og få sin opholdstilladelse. Det samme gælder de talende jakkesæt i bankerne. Gentagne gange har han konfronteret både embedsmænd og bankfolk med paragraffer, lovtekster og EU-ret for at trænge igennem den mur af afvisning, som han har oplevet undervejs.
– Det føles, som om alting er en kamp, og sådan bør det ikke være. Og det værste er, at de fleste mennesker ikke ved, at det er muligt at kæmpe imod systemet. De tror, der er en fast proces, fordi Danmark er kendt som et gennemreguleret samfund. Men du skal mønstre al din viden, tålmodighed og energi, hvis du skal finde vej gennem junglen, siger Eric Leavitt.

Forskelsbehandling smitter af

Han tillægger tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) en stor del af ansvaret for, at det er kommet så vidt. Ifølge Eric Leavitt bøjede hun som minister reglerne for at gøre det vanskeligere for udlændinge at komme til Danmark, og den form for politisk kultur risikerer at smitte af på både embedsmænd og virksomheder. Forstået på den måde, at når førende politikere føler sig hævet over loven, får det andre til at følge trop.
– Inger Støjberg var ligeglad med lovens bogstav. Hun bøjede loven, så den passede i hendes kram. Det er en farlig glidebane. Det er undergravende for tilliden til retsstaten, siger han.
Han fortæller, at han er stødt på utallige beretninger fra andre udlændinge i Danmark på diverse online-fora, hvor de med deres lønsedler dokumenterer, at de har markant ringere vilkår end deres danske kollegaer.
– Jeg oplever det på den måde, at nogle virksomheder forskelsbehandler deres udenlandske ansatte. Danske medarbejdere får ofte 25-50 procent mere i løn end en udenlandsk kollega i en sammenlignelig stilling. Det er et forholdsvis nyt fænomen, og det er særlig udbredt i it-branchen, siger Eric Leavitt.

Spreder sig som gift

Personligt har han haft svært ved at få bare nogenlunde det samme i løn som sidste gang, han var i Danmark, og efteruddannelse har han kigget langt efter, selv om han flere gange har efterspurgt et kursus inden for sit ansvarsområde.
– Glem det. Det er mest mine danske kollegaer, der får efteruddannelse. Og den form for diskrimination på løn og personalegoder er virkelig noget, der bliver bemærket. Det spreder sig som gift. Både blandt udlændinge i Danmark og udlændinge, der overvejer at komme hertil, siger han.

Et andet punkt, hvor den tidligere regering gik målrettet efter at ramme udlændinge, er retten til dagpenge. Med opholdskravet, som blev indført ved årsskiftet, kan udlændinge ikke få dagpenge de første syv år, de befinder sig i Danmark. Heller ikke selv om de har indbetalt til en a-kasse i årevis.
– Man indfører simpelthen en lov med tilbagevirkende kraft for at ramme udlændinge. For mig svarer det til tyveri, siger Eric Leavitt.

Når han sammenligner det danske it-miljø med det amerikanske, er der ellers flere positive forhold, der springer i øjnene, og det er en af årsagerne til, at familien bygger sin fremtid i Danmark.
– Selv om USA har 330 millioner indbyggere og mange store it-virksomheder, så fremstår det danske it-miljø og samfundet generelt mere avanceret, mere agilt og med en højere grad af innovation. Der er en større åbenhed for at anvende it, og på mange måder er små lande mere omstillingsparate end store, siger Eric Leavitt.

Udenlandske studerende er en gevinst for Danmark

Wed, 09 Oct 2019 10:13:00 +0200

114 stramninger. Dér stoppede tidligere integrationsminister Inger Støjbergs (V) berømte tæller, da Venstre i juni tabte regeringsmagten. Og noget tyder på, at der fremover skal slækkes på adgangskravene for at komme til Danmark – i hvert fald når det gælder udenlandske studerende.

Sådan lyder det fra Danske Universiteter, Dansk Industri (DI) og flere andre organisationer, der netop har afleveret en række anbefalinger til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvor de fastslår, at internationale studerende er en gevinst for Danmark.
– Højt kvalificerede internationale studerende, som læser i Danmark og får et job i landet efterfølgende, tilfører en betydelig økonomisk gevinst til det danske samfund, og det sikrer, at der er tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere på det danske arbejdsmarked, siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, der samler landets otte universiteter.

Faktisk skønnes det, at hver studerende giver et overskud på mellem 100.000 og 350.000 kroner i statskassen. Hvis en studerende bliver og arbejder i Danmark i 11 år, lyder gevinsten på 1,5 millioner kroner ifølge officielle tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Bliv lidt længere

Derfor gav det hovedbrud hos både universiteterne og DI, da den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti i 2018 satte et loft over udgifterne til SU til udenlandske studerende på 420 millioner kroner årligt. Samtidig blev der skåret 1.200 engelsksprogede studiepladser væk. Det betyder blandt andet, at IT-Universitet ikke har optaget internationale bachelorstuderende i år.
– Det er hverken godt for dansk erhvervsliv eller de danske universiteter, at man sætter et loft over, hvor mange internationale talenter der må være på universiteterne. Lad os nu tale om, hvordan vi fastholder de internationale talenter i Danmark, fremfor hvordan vi holder dem væk, sagde formanden for Rektorkollegiet, Anders Bjarklev, ved den anledning.

Jesper Langergaard fra Danske Universiteter forklarer, at universiteterne hidtil ikke har betragtet det som deres ansvar, hvad de udenlandske studerende gør efter endt uddannelse, men at de mere har tænkt i at skabe attraktive forskningsmiljøer og uddannelser med høj kvalitet og international appel.
– Vi er jo blevet skudt i skoene fra politisk hold, at vi ikke er gode nok til at fastholde de udenlandske studerende, så de kommer ind på det danske arbejdsmarked og bidrager til samfundet. Nu kommer vi med vores bud, for vi vil gerne have de studerende til at blive her lidt længere, siger Jesper Langergaard.

I et partnerskab med Dansk Erhverv, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd vil Danske Universiteter og Dansk Industri derfor forsøge at tiltrække flere udenlandske studerende til de uddannelser, hvor der er gode jobmuligheder i Danmark.
– Og det omfatter jo i allerhøjeste grad også it-branchen. Hvis bare nogle få af de udenlandske studerende bliver motiveret for at blive og arbejde i Danmark, så er udgifterne hurtig tjent ind igen. De har jo ikke kostet samfundet noget, før de kom hertil. Det er lidt ligesom instant coffee, siger Jesper Langergaard.

Gnidninger og undren

Han vil ikke kommentere direkte på, om de mange stramninger af udlændingeloven har afholdt udenlandske talenter fra at søge til Danmark. Men han påpeger, at historien om en udenlandsk forsker, der blev politianmeldt og fik bøde på 13.500 kroner for at holde foredrag andre steder end på universitetet – faktisk i Folketingets skatteudvalg – er nået vidt omkring i den akademiske verden.
– Det er klart, at det har skabt nogle gnidninger og en undren over, hvordan man ser på internationale forskere her i Danmark. Derfor er der behov for at bløde op på nogle af reglerne, siger han.

Partnerskabet ønsker også at fjerne den egenbetaling på op til 12.000 kroner for danskundervisning, som blev indført sidste år – for alt andet lige er det sværere at blive integreret, hvis man ikke kan sproget.
– Det kan godt virke som et lille beløb, men for mange studerende er 12.000 kroner en stor mundfuld, og vi kan se, at der er sket en kraftig nedgang i antallet af udenlandske studerende, der tager danskkurser, siger Jesper Langergaard, der også vil have universiteterne til at blive bedre til at inddrage de udenlandske studerende i faglige og sociale arrangementer.
– Det kan godt virke som en lukket fest at komme til et dansk universitet. Men de sociale fællesskaber og netværk er helt afgørende for, om du føler dig som en del af samfundet, og det har igen betydning for, om du vælger at blive i Danmark, siger han.

Over åen efter vand

Men også virksomhederne har et ansvar for at blive bedre til at få øje på de udenlandske studerende og gøre en indsats for at tilbyde dem job gennem forskellige karriereevents, matchmaking-arrangementer og samarbejde med universiteterne.

Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelser i DI, peger på, at danske virksomheder er i en stigende global konkurrence om at tiltrække de største talenter, og at internationale studerende i Danmark har betydning for, hvordan virksomhederne klarer sig i det kapløb.
– I en tid med faldende ungdomsårgange herhjemme og mangel på arbejdskraft inden for en række områder, er de internationale dimittender en talentpool, som vi skal have det bedste ud af, siger hun.

Verdens første spammail

Wed, 09 Oct 2019 10:11:00 +0200

Gary Thuerks fingre fløj hen over tastaturet. Det var onsdag den 3. maj 1978, og han var i gang med at finpudse den pressemeddelelse, der oplyste kunderne om, hvor de kunne se Digital Equipment Corporations (DEC) nyeste skud på stammen inden for deres DEC20-serie med tidens mest moderne computere.

Gary Thuerk havde slået Caps Lock til hele vejen gennem teksten og var ganske tilfreds med resultatet. Han gik på Arpanet, en tidlig udgave af internettet, som computerne i DEC20-serien blandt andet understøttede med et fuldt supportsystem, og kiggede på adresserne til sine omkring 400 kundekontakter.

Gary Thuerk tog en hurtig beslutning.

I stedet for at sende beskeden enkeltvis til hver person på kontaktlisten, sendte han pressemeddelelsen til alle på listen på én gang. Gary Thuerk var ikke klar over det, men den onsdag i maj 1978 blev han manden, der skrev den allerførste spammail. Verden blev aldrig den samme igen.

Kædebreve og malware

Da det tyske online statistikfirma Statista i 2018 lavede en opgørelse over den globale brug af e-mail, var tallene overraskende. Det var ikke fordi, der var noget usædvanligt i det rekordstore antal e-mail, der blev sendt dagligt på globalt plan – i alt 281,1 milliarder. Det overraskende var, at andelen af spammail var for nedadgående med et ret stort spring fra 69 procent i 2012 til 55 procent i 2018.

Lige siden internettets og digitaliseringens udbredelse har problemerne med spam været voksende. De uønskede mail har hele tiden ændret form og indhold alt efter, hvad der trender. Spammail kan være ligegyldige pressemeddelelser, nigerianske kædebreve, uønskede anbefalinger om penisforstørrende produkter eller ondsindet malware.

I 2018 var Kina den nation, der udsendte mest spam – et tydeligt tegn på, at digitaliseringen ikke længere er et udpræget vestligt fænomen.

Men alt det vidste Gary Thuerk ikke noget om i 1978. Han havde bare sparet sig selv lidt tid ved at sende en massemail afsted.

Det første net

Det er et klassisk greb inden for krigsførelse, at man for at nedbryde fjenden og opløse en nation skal fjerne deres historie og selvforståelse. Derfor er biblioteker altid blevet destrueret lige fra dengang i år 47 f.Kr., hvor Cæsar nedbrændte biblioteket i Alexandria, til 1992, hvor nationalbiblioteket i Sarajevo blev bombet af serberne.

I 1960’erne forsøgte forskningsafdelingen i det amerikanske forsvarsministerium at finde en løsning på, hvordan man kunne sende og modtage beskeder, der hverken kunne læses eller blive ødelagt af fjenden. Det mest optimale ville være en elektronisk forsendelse, og i 1968 hyrede de firmaet Bolt, Beranek and Newman til at udvikle et elektronisk netværk, man kunne bruge til at sende beskeder.

Den nye opfindelse fik navnet Arpanet, og det blev hurtigt videreudviklet og udbredt. I 1973 blev nettet globalt, da det blev tilknyttet to europæiske lande, og tre år senere sendte den engelske Dronning Elizabeth II sin første mail via netværket.

Da Gary Thuerk i 1978 arbejdede for DEC i Californien og skulle skrive indbydelsen til kundedemonstrationen af de nyeste computermodeller, var Arpanet så almindeligt, at han havde over 400 kontakter, der var knyttet op på netværket. Udbredelsen af nettet havde med andre ord åbnet for muligheden for spam.

Farlig sci-fi fremtid

Digital Equipment Corporation blev stiftet i 1957, men i dag er navnet forholdsvis ukendt. I sin storhedstid udviklede det californiske computerfirma adskillige produkter, der var nytænkende og visionære, og som var med til at drive it-teknologi fremad.

For eksempel lancerede DEC i 1965 en såkaldt minicomputer på et tidspunkt, hvor de fleste computere var alt for store og dyre til, at almindelige firmaer og mindre forskningsteam havde råd til dem.

DEC identificerede og opdyrkede computermarkedet for mellemstore virksomheder, og det var der penge i. De kaldte det endnu ikke computere, med brugte forkortelsen PDP, som stod for Programmable Data Processor. Et udtryk, der skulle virke mindre skræmmende på kunderne, som måske stod over deres allerførste køb i en teknologisk industri, der stadig var i sin vorden, og hvor ordet ’computer’ stadig lugtede af farlig sci-fi fremtid.

Da Gary Thuerk i 1978 skulle skrive salgsfremstødet for den nye serie af DEC20-computere, var firmaet vokset betragteligt og havde ekspanderet med europæiske afdelinger. Nogle af deres produkter var udviklingsmæssigt længere fremme end konkurrenternes – blandt andet IBM, som senere skulle blive et af de store navne. DEC gled derimod langsomt ind i glemslen og blev opkøbt af Compaq i 1998.

The Father of Spam

Da Gary Thuerk havde trykket ’send’ den dag i 1978, vidste han ikke, at han havde gjort noget revolutionerende. Når it-sælgeren i senere interview er blevet konfronteret med sit øgenavn ’The Father of Spam’, er han heller ikke meget for at tage det til sig. Den aldrende it-mand argumenterer for, at det slet ikke var en spammail, men derimod e-marketing, han foretog sig. Gary Thuerk vil derfor gerne kaldes for ’The Father of E-marketing’.

Dengang kom reaktionerne på hans e-mail prompte. En del af kunderne var utilfredse med at modtage indbydelsen til kundedemonstrationen på den måde, og hans kolleger skældte ham ud. Men Gary Thuerk påpeger, at han også fik en del kunder til at møde op til præsentationen, og han hævder, at DEC omsatte for mere end 12 millioner dollar på DEC20-serien som resultat af hans kampagne.

41 år efter verdens første spammail blev sendt, er de uønskede beskeder hverdagskost for alle, der har en mailkonto. Nogle modtager mere end andre, og de indsigtsfulde er bedre til at undgå det. Måske er det derfor, Gary Thuerks e-mailadresse ikke er til at finde på nettet.

Gary Thuerk gider ikke modtage spam.

Du må gerne skaffe dig beviser med skjult mikrofon

Wed, 09 Oct 2019 10:08:00 +0200

Overfalder din chef dig verbalt, når I er alene, eller er det umuligt at få ham til at nedfælde en aftale om løn på skrift? Så har du nu Højesterets ord for, at du i skjul må optage din chef i forsøget på at skaffe dokumentation for uretfærdighederne.

Højesteretsdommen, der faldt i slutningen af august, vækker glæde i PROSA, hvor næstformand Hanne Lykke Jespersen kalder den ”principiel og vigtig”.
– Den dom er vi meget tilfredse med. Der er situationer, hvor en skjult optagelse er eneste udvej. Det kan være, at du har en chef, der mobber, chikanerer eller opfører sig upassende, når I er alene. Her kan en skjult lydoptagelse af, hvad der sker, være eneste måde at bevise det på. Det kan også være, at du har en mundtlig aftale med chefen, som ikke er mulig at få skrevet ned og dermed ikke mulig at bevise, siger hun.

Med sin dom omgør Højesteret en landsretsdom, der sidste år blåstemplede en bortvisning af en ansat, som i skjul havde optaget et møde med chefen under en ophedet diskussion om provision. Det betød, at PROSA måtte gå ud og advare sine medlemmer imod at foretage skjulte optagelser. Hemmelige lydoptagelser var ellers indtil landsretsdommen brugt som bevis i flere retssager og afgørelser i afskedigelsesnævn og lignende.
– Det ville have været kritisk, hvis Højesteret havde stadfæstet landsrettens afgørelse, siger Hanne Lykke Jespersen.

Ikke frit lejde

Du skal alligevel tænke dig rigtig godt om, inden du trykker på ’optag’. For selv om Højesteret har sagt ok til skjulte optagelser, siger landets højeste retsinstans i samme åndedrag, at der skal ligge særlige hensyn til grund for optagelsen – hver gang.

Lisa Dalsager, der er jurist i PROSA, har blandt andet brugt en skjult optagelse, da hun skulle hjælpe et medlem efter en urimelig opsigelse. Med den hemmelige lydoptagelse kunne medarbejderen bevise, hvordan en leder talte groft nedsættende til hende, og det var med til at bane vejen for et ordentligt forlig. Lisa Dalsager er også glad for højesteretsdommen.
– Det interessante er, at Højesteret understreger, at der ikke altid er frit lejde, og at dommerne opstiller nogle kriterier for, hvornår det er i orden, siger juristen.

Hun understreger, at en hemmelig lydoptagelse af en samtale, du selv deltager i, ikke er i strid med straffeloven.
– Man må gerne optage en samtale. Den kan bare have konsekvenser for dit job, fordi man inden for ansættelsesretten har nogle bestemmelser om blandt andet loyalitet over for arbejdsgiveren. Det var også derfor, at arbejdsgiveren i den konkrete sag mente, at den ansatte havde forbrudt sig mod sin loyalitetsforpligtelse ved at optage ham i skjul, siger hun.

Konkret vurdering

Højesteret slår fast, at det kun er i orden for en ansat at foretage skjulte optagelser af sig selv og chefen, hvis det tjener et sagligt formål. ”Der må blandt andet lægges vægt på formålet med og baggrunden for optagelsen, herunder om den ansatte havde særlig anledning til at sikre sig bevis for en tilsidesættelse af sine rettigheder”, står der i dommen. Derudover skal der i hver sag foretages en konkret afvejning af, hvad der vejer tungest: Hensynet til den, der optager, eller den, der bliver optaget.

Dommen siger også, at der i hver enkelt sag skal kigges på, hvilke oplysninger den ansatte forventede eller havde til hensigt at optage, herunder om der er tale om oplysninger om rent private forhold eller oplysninger, som bør være fortrolige af hensyn til virksomheden eller andre.
– Derfor skal du passe på med, hvad der ender på båndet. Det er eksempelvis ikke i orden at optage erhvervshemmeligheder. Det samme gælder, hvis din chef under jeres samtale fortæller noget privat, eksempelvis at hans kone er syg af kræft. Det er personfølsomme oplysninger, og dem skal du omgående slette. Du må ikke ligge inde med den slags data, siger Lisa Dalsager.

Risikabelt

Lisa Dalsager understreger, at det – trods højesteretsdommen – er en yderst risikabel strategi at vælge at optage en samtale med chefen, uden denne ved det.
– Det fremmer ikke just samarbejdet, hvis du tages med en mikrofon i lommen. Og trykker du ’optag’, risikerer du dit job. Det kan jo være, at du bliver fyret, hvis din chef opdager det. Også selv om du får medhold i retten efterfølgende, siger Lisa Dalsager.

Hun anbefaler, at du kontakter PROSA, inden du vælger at bruge skjult mikrofon.
– Det kan være, at vi sammen kan finde en anden måde at gribe tingene an på, siger Lisa Dalsager og kommer med en sidste advarsel:
– Tryk kun på knappen, hvis du ikke kan skaffe beviser på anden måde. Ellers kan du ikke regne med, at optagelsen vurderes som sagligt begrundet.

USA sagsøger Snowden

Wed, 09 Oct 2019 10:07:00 +0200

USA har indledt et søgsmål mod whistlebloweren Edward Snowden, der 17. september udgav bogen ”Permanent Record”, som har fået den danske titel ”I offentlighedens tjeneste”.

I bogen fortæller han sin egen dramatiske historie samtidig med, at han i detaljer udruller hele overvågningssamfundets anatomi og analyserer de alvorlige konsekvenser, det har for demokratiet.

Ifølge det amerikanske justitsministerium er formålet med sagsanlægget ikke at stoppe bogens udgivelse. Snarere handler det om, at Snowden skal have underskrevet fortrolighedsaftaler med både den amerikanske efterretningstjeneste CIA og med Det Nationale Sikkerhedsagentur (NSA), hvor Snowden tidligere var ansat.

Angiveligt har Snowden ikke givet myndighederne mulighed for at læse bogen igennem, hvilket fortrolighedsaftalerne ellers kræver. Derfor forlanger USA at få overskuddet fra salget af den nye bog. ”Vi vil ikke tillade, at individuelle personer på USA's bekostning tjener penge uden at opfylde kravene om gennemsyn inden udgivelse”, siger Jody Hunt fra justitsministeriet.

Snowden lækkede tilbage i 2013 hemmelige dokumenter om USA’s masseovervågning. Dømmes Snowden for de anklager, der er rejst mod ham, står han til at afsone 30 år i et amerikansk fængsel. Edward Snowden opholder sig i dag i Rusland, hvor han bor med sin amerikanske kæreste.

Du kan læse en anmeldelse af bogen i næste nummer af Prosabladet.

ohl

Efterretningstjenester bryder loven

Wed, 09 Oct 2019 10:05:00 +0200

Både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i en række tilfælde brudt reglerne for dataindsamling og får derfor alvorlig kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der fungerer som en uafhængig vagthund.

I sin årsrapport skriver tilsynet blandt andet, at FE har givet ”mangelfulde eller vildledende oplysninger” til tilsynet, der i en stikprøvekontrol har afsløret, at FE i 13 procent af tilfældene uberettiget har foretaget søgning i rådata om personer, der er hjemmehørende i Danmark.

”Tilsynet finder FEs manglende orientering kritisabel”, skriver tilsynet og konkluderer, at FE fortsat har en udfordring med at overholde reglerne om søgning i rådata.

Også PET får kritik for blandt andet ikke at behandle personoplysninger efter reglerne, samt at PET i et ”ikke ubetydeligt omfang” har undladt at overholde slettefristerne.

”Kontrollen af seks fællesdrev viste, at PET ikke behandlede personoplysninger i overensstemmelse med PET-lovgivningen”, skriver tilsynet.

ohl

Rekordmange udlændinge har job i Danmark

Wed, 09 Oct 2019 09:57:00 +0200

222.500 fuldtidspersoner med udenlandsk statsborgerskab havde job i Danmark i første halvår 2019. Det er det højeste tal nogensinde og 93.700 flere end i 2011, hvilket er så langt, statistikken går tilbage. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Ifølge lektor Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, viser det, at det er blevet afgørende for danske virksomheders vækst, at de kan ansætte udlændinge.
”De her tal vidner om, at dansk erhvervsliv og dansk økonomi er dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft”, siger han til dagbladet Børsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger til Børsen, at udenlandsk arbejdskraft – og EU-borgere i særdeleshed – skal være velkomne til at arbejde i Danmark, så længe det sker på danske løn- og arbejdsvilkår.
”Men det er sindssygt vigtigt, at vi ikke glemmer de mange ledige, der stadig er i Danmark, og at vi bruger den kæmpe mulighed, der er lige nu, hvor der stadig er stor efterspørgsel efter arbejdskraft, til at opkvalificere de ledige og give dem mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet”, siger Peter Hummelgaard til avisen.

ohl

Nets malker fagforeninger

Wed, 09 Oct 2019 09:51:00 +0200

Landets seks største fagforeninger betalte sidste år samlet set over 45 millioner kroner af medlemmernes kontingentpenge til Nets i form af gebyrer for at benytte Betalingsservice. Det viser en rundringning, som Danmarks Radio har foretaget. For PROSAs vedkommende handler det om 365.000 kroner, som havnede hos Nets sidste år.

Hver eneste transaktion koster 4,32 kroner, men det beløb burde være langt mindre, siger Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering ved CBS. Han vurderer over for DR, at et rimeligt beløb for en betaling vil være omkring 25 øre, og han har svært ved at se, hvorfor prisen for at overføre penge gennem Betalingsservice har stået stille de seneste 12 år.

”Det står slet ikke mål med, hvad der er sket af teknologisk udvikling siden da, og jeg tror også, at vi med sikkerhed kan sige, at antallet af betalinger kun er gået én vej, og det er op. Udgifterne må tværtimod være gået ned”, siger Jan Damsgaard til DR.

Indgreb på vej

Blæsten om Nets-gebyrerne begyndte, da en række humanitære organisationer kritiserede Nets for at malke danskernes frivillige indbetalinger til velgørende arbejde. Nets har nu stillet 140 organisationer i udsigt, at prisen falder til under tre kroner for hver indbetaling. Men det er ikke godt nok, mener organisationerne.
Det fik i september et bredt politisk flertal i Folketinget – på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige – til at indgå en aftale om, at konkurrencemyndighederne får flere beføjelser til at gribe ind på betalingsmarkedet. Med aftalen bliver Betalingsservice omfattet af de samme vilkår som eksempelvis Dankortet, og styrelsen kan fremover tvinge en nedsættelse af prisen igennem, hvis den vurderes at være for høj, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S).
I Forbrugerrådet Tænk forudser man, at der vil komme et indgreb mod gebyrerne.
”Meget tyder på, at priserne på gebyrer har ligget over, hvad der er rimeligt, når man ser på konkurrencesituationen. Vi forventer, at der kommer et påbud til Nets”, siger Ida Marie Moesby, økonom i Forbrugerrådet, til DR.

Men intet er sikkert, og Nets meddelte i august, at deres konto-til-konto-baserede tjenester – herunder Betalingsservice – bliver købt af Mastercard for 21,3 milliarder kroner.
Nets forklarer priserne med, at man har udgifter til løbende udvikling og vedligeholdelse af Betalingsservice.

ohl

PROSA-formand: Logning uden grænser

Fri, 04 Oct 2019 11:29:00 +0200

En ny socialdemokratisk mindretalsregering er nu trådt til. Men selv om en socialdemokratisk ledet regering tidligere har afvist at gennemføre en evaluering af logningsbekendtgørelsen, så håber jeg, at de nu vil være mere villige til at skrotte logningen af borgernes digitale adfærd.

Siden sidst socialdemokraterne sad på magten, er der jo sket det, at EU-domstolen i 2016 underkendte det bagvedliggende direktiv. Nu viser det sig ovenikøbet, at den registrering, der har fundet sted, har været behæftet med fejl. Hvor fejlene præcist ligger henne er uvist, men karakteren af fejlene har været så graverende, at Rigsadvokaten har genoptaget omkring 10.000 sager, hvor teledata har været brugt i bevisførelsen, og brugen af teledata er suspenderet, indtil der er større klarhed over fejlene.

Noget tyder dog på, at en af fejlene bunder i, at man bruger data fra telemasterne til at lokationsbestemme en telefon. Ifølge telebranchen har disse data aldrig været opsamlet med henblik på at lokalisere en telefon – de bruges til at oprette forbindelsen mellem to telefoner. Det rejser to principielle problemer omkring logningen: Formålsforskydning og brug af ulovligt indsamlede data.

Er det ikke efterhånden et retssikkerhedsmæssigt problem, at Justitsministeriet fortsat bruger ulovligt indsamlede data i retssager?

Formålsforskydning betyder, at indsamlede data med et bestemt formål for øje efterfølgende bruges i andre sammenhænge, og hvor forbindelsen til det oprindelige indsamlingsformål forsvinder. Det er et alment problem, som desværre går igen i den offentlige forvaltnings brug af data. Når først data er indsamlet, opstår der på et tidspunkt et ønske om at bruge disse data i andre sammenhænge. Som regel altid begrundet med et almennyttigt formål, men som flere sager gennem de senere år har vist, er det ikke altid hverken lovligt eller uden problemer.

Her kan nævnes Gladsaxes brug af borgeroplysninger til at profilere udsatte børn og oprettelsen af DAMD-basen på baggrund af praktiserende lægers patientjournaler. Men formålsforskudte data kan også medføre, at man kommer til forkerte konklusioner. Som når formålet med data var at forbinde to telefoner pludselig ændres til beviser i en retssag om en persons færden, uden at der har været en ordentlig dataanalyse.

Det andet principielle problem omkring logningen er den konstante brug af ulovligt indsamlede data. Er det ikke efterhånden et retssikkerhedsmæssigt problem, at Justitsministeriet fortsat bruger ulovligt indsamlede data i retssager? Man kan til nød forestille sig, at det var nødvendigt i en kort overgangsfase, indtil man havde fundet ud af, hvilket ben man skulle stå på. Men vi kører nu på tredje år, hvor der fortsat ikke er kommet en løsning fra Justitsministeriet. Det er uholdbart, både på grund af de tekniske problemer, de retspolitiske problemer og den manglende evaluering.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om nogen af de fejl, der nu er fundet i logningen, kunne have være opdaget, hvis ikke de skiftende regeringer siden 2010 havde undladt at foretage en grundig evaluering af logningsbekendtgørelsen. Så jeg vil endnu engang opfordre justitsministeren til at stoppe den ulovlige masseovervågning af den danske befolkning, eller som minimum få udført en grundig, gennemgribende og ikke mindst uvildig evaluering af indsamlingen og brugen af logningsdata.

PROSA-konflikt tvang IBM til overenskomst

Fri, 27 Sep 2019 15:34:00 +0200

Den varslede konflikt blandt medarbejderne hos IBM i Odense, som kunne være trådt i kraft den 27. september 2019, blev tirsdag den 24. september udfordret af Dansk Arbejdsgiverforening (DA). DA ville have Arbejdsretten til at vurdere lovligheden af konflikten, og PROSA accepterede at udsætte konflikten, indtil Arbejdsretten havde hastebehandlet sagen.

Det fjernede imidlertid ikke konflikttruslen over for IBM Odense, hvilket også de seneste dages heftige aktivitet har vidnet om.

PROSA formåede at fastholde presset på IBM, og pludselig lå der et tilbud om at overenskomstdække samtlige ansatte i IBM Odense. Overenskomstgrundlaget er dog ikke PROSAs, men Industriens Funktionæroverenskomst. Derfor måtte PROSA naturligvis spørge de berørte medlemmer, om de ville tage til takke med Funktionæroverenskomsten og dermed ophæve konfliktvarslet.

Det gjorde medlemmerne, og de anerkendte samtidig det arbejde, der har pågået de seneste 10 måneder. Striden om den manglende overenskomstdækning har stået på siden 1. oktober 2018, hvor IBM overtog godt 260 ansatte, som blev outsourcet fra virksomhederne KMD og Tech Mahindra.

PROSAs formand Niels Bertelsen ærgrer sig over, at det ikke endte med en PROSA-overenskomst.
– Men vi aftalte fra starten, at arbejdspladsen skulle overenskomstdækkes, og det er vi i mål med. Så må vi vise, at sammenholdet på arbejdspladsen også kan bringe os videre og tjene som eksempel for andre, siger han.

Forbundssekretær Henrik Jacobsen, der har fulgt arbejdet tæt, er tilfreds med, at medlemmerne nu får ordnede forhold.
– En stædig og vedholdende aktivitet blandt vores folk i Odense har bragt os et stykke af vejen, og et fortsat stærk fagligt sammenhold med en tillidsrepræsentant i spidsen vil blive bakket op af de faglige organisationer. Med en organiseringsgrad på over 75 procent er det et rigtig godt fundament, siger han.

IBM Odense bliver den eneste IBM-lokation, hvor samtlige ansatte er overenskomstdækket.

Konflikt på IBM er udskudt

Wed, 25 Sep 2019 09:33:21 +0200

Den varslede konflikt blandt medarbejderne hos IBM i Odense, som kunne være trådt i kraft den 27. september, er udskudt. Det står klart efter et hastemøde mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og PROSA, hvor DA rejste tvivl om lovligheden af den varslede konflikt og opfordrede PROSA til at trække sit strejkevarsel tilbage.

Det afviser PROSA, der dog har givet tilsagn om at udsætte den varslede konflikt under forudsætning af, at DA indgiver en hasteklage til Arbejdsretten, så sagen kan behandles første gang torsdag den 3. oktober 2019. PROSAs medlemmer hos IBM bliver orienteret om situationen på et møde torsdag den 26. september.

Det er den fortsatte uenighed om overenskomstdækningen af medarbejderne hos IBM i Odense, der i midten af september fik PROSA – Forbundet af it-professionelle – til at afsende sit andet strejkevarsel til IBM’s ledelse. Forinden havde PROSAs medlemmer hos IBM på et møde selv bedt PROSA om at fremsende konfliktvarslet.

”På trods af arbejdsgivernes juridiske krumspring er det stadig vores agt at overenskomstdække medlemmerne hos IBM. De har holdt sammen og kæmpet i lang tid for at få en ordentlig overenskomstdækning, og det vil være helt uforståeligt, hvis IBM ikke vil være med til en aftale om deres arbejdsvilkår”, siger Niels Bertelsen, der er formand for PROSA.

Striden om den manglende overenskomstdækning har stået på siden 1. oktober 2018, hvor IBM overtog godt 260 ansatte, som blev outsourcet fra virksomhederne KMD og Tech Mahindra.

PROSA-indsats for bedre vilkår i spilbranchen

Mon, 23 Sep 2019 09:09:51 +0200

”What makes a great game studio? Great working conditions!”

Det var budskabet fra PROSA, da Cinemateket i København en septemberaften lagde lokaler til et velbesøgt debatmøde om arbejdsvilkårene i spilbranchen.

Konkret var PROSA inviteret til paneldebat sammen med tre spilvirksomheder, brancheforeningen Producentforeningen samt det internationale initiativ Game Workers Unite. Arrangørerne var miljøet omkring Spilbar, der hver anden måned samler spiludviklere i hovedstaden til netværksaktiviteter og inspiration.

Den brede kreds omkring mødet – og den tætpakkede sal med 150-160 personer – afspejler i høj grad det stigende fokus, som netop arbejdsforhold har fået i branchen det seneste halve år, og som længe har ligget og ulmet. Spiludvikling i Danmark er både sjovt, spændende og professionelt udfordrende – men mange i branchen har også problemer med lange arbejdsdage og et generelt lavt lønniveau.

Forud for debatmødet havde PROSA både gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne i branchen på landsplan og inviteret til medlemsmøder i København og Aarhus.

Undersøgelsen bekræfter en del af antagelserne i forhold til løn og arbejdstid, men viser samtidig, at en del virksomheder er fuldt ud klar over udfordringerne og for eksempel har indført begrænsninger på overtid.

PROSA er nu i dialog med en række spilfirmaer om udviklingen af fælles standarder og måske en egentlig brancheoverenskomst.

Læs resultaterne fra PROSAs mini-survey

PROSA sender strejkevarsel til IBM

Tue, 17 Sep 2019 14:47:56 +0200

Fortsat uenighed om overenskomstdækningen af medarbejderne hos IBM i Odense betyder, at PROSA – Forbundet af it-professionelle – tirsdag har afsendt sit andet strejkevarsel til IBM’s ledelse. Det sker, efter at PROSAs medlemmer hos IBM på et møde den 16. september har bedt PROSA om at fremsende konfliktvarslet.

Dermed kan en konflikt bryde ud fredag den 27. september ved arbejdstiden begyndelse, med mindre IBM forinden kommer tilbage til forhandlingsbordet og tegner overenskomst med PROSA.

”Vi vil have anerkendt at også vores medlemmer kan overenskomstdækkes af større amerikanske selskaber. Vi kan åbenbart ikke få en ordentlig dialog i gang med IBM, og derfor er vi nødsaget til at varsle konflikt, som begynder den 27. september, hvis ikke IBM kommer til forhandlingsbordet inden da”, siger PROSAs formand Niels Bertelsen, der glæder sig over den massive opbakning fra de berørte medlemmer hos IBM.

Oprindeligt afsendte PROSA og HK/Privat i fællesskab et overenskomstkrav til IBM i foråret, men efter 49 dages tilløb til dialog afviste virksomheden via Dansk Industri at indgå i forhandlinger. Da HK/Privats eksisterende overenskomst med IBM komplicerede forløbet, sendte PROSA sit eget konfliktvarsel til IBM den 14. juni.

Konflikten om den manglende overenskomstdækning har stået på siden 1. oktober 2018, hvor IBM overtog godt 260 ansatte, som blev outsourcet fra virksomhederne KMD og Tech Mahindra.

Stadig for få it-kvinder

Mon, 09 Sep 2019 15:54:57 +0200

Tallene taler sit tydelige sprog. Langt de fleste studerende, der skal til at tage hul på en it-uddannelse, er mænd. Helt konkret 77 procent. Og det er ærgerligt, at der ikke er en bedre fordeling af mænd og kvinder blandt de it-studerende, mener Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand for PROSA.
– Når kvinder er underrepræsenterede på de tungere it-fag, går vi som samfund glip af en stor del af talentmassen, siger hun.

Det har en meget konkret effekt. Nemlig at kvindernes perspektiv og input mangler, når nye it-løsninger skal udvikles.
– Vi risikerer, at der sker en skævvridning i vores teknologiske produkter, når de kun bliver produceret af det ene køn, og derfor ikke afspejler sammensætningen i samfundet som hele, siger Hanne Lykke Jespersen.

Flere af de tungere it-uddannelser har i år haft et optag på 100 procent mandlige studerende. Det gælder blandt andet uddannelsen som civilingeniør i teknisk videnskab, internetteknologier og computersystemer på Aalborg Universitet og uddannelsen som it-teknolog i Viborg.

Andelen af kvinder i it-fagene stiger dog en lille smule hvert år. Fortsætter udviklingen med samme hastighed som hidtil, er der en ligelig fordeling i optaget om 25 år, og det er for simpelthen for langsomt, mener Hanne Lykke Jespersen.

Sæt farten op

Ønsker samfundet for alvor, at flere piger skal kaste sig over blandt andet de tungere it-uddannelser, skal der sættes ind allerede, mens de er små.
– Vi ved fra flere undersøgelser, at det er i mellemtrinnene i folkeskolen, at skellet begynder. På de mindre trin er piger og drenge lige interesserede i teknologi, og her står pigerne ikke tilbage for drengene i dygtighed, men når de går ud af folkeskolen, er det helt anderledes opdelt, siger Hanne Lykke Jespersen.

Derfor håber næstformanden, at den nye S-regering vil bakke op om blandt andet Teknologipagten, hvis formål er at få flere til at interessere sig for og uddanne sig inden for de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

ITU må afvise it-begejstrede unge

Mon, 09 Sep 2019 15:51:54 +0200

IT-Universitetet har i år modtaget 1.638 ansøgninger, heraf 653 som førsteprioritet. Det viser tallene fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT. Men langt fra alle har fået deres ønske opfyldt, for universitetet har ikke studiepladser nok.
– Vi befinder os midt i en digital transformation, og der er et stort samfundsmæssigt behov for de kompetencer, som en it-uddannelse giver. Derfor er vi da også kede af, at vi igen i år er nødt til at afvise mere end fire ud af ti ansøgere, der har ITU som førsteprioritet, siger studiechef på IT-Universitetet, Lene Rehder i en pressemeddelelse.

Bacheloruddannelsen i softwareudvikling er den mest søgte af universitetets fire bacheloruddannelser. 571 unge – heraf 297 med førsteprioritet – har søgt ind på uddannelsen. Men der er kun plads til 176 studerende.

– Det er trist, at 121 unge mennesker, der har tilkendegivet, at det, de allerhelst vil, er at læse softwareudvikling, ikke får lov til det. Det er et spild af talent, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særligt fokus på uddannelse.

Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA, håber, at politikerne også kan se det paradoksale i, at der er unge, som ønsker at tilegne sig de kvalifikationer, branchen efterlyser, men ikke kan – alene på grund af pladsmangel på studierne.
– Hvis man for alvor fra politisk side ønsker flere dimittender fra ITU, så skal man bare øge bevillingen. Så kan der oprettes flere studiepladser. Det handler alene om økonomi. Fra PROSAs side synes vi bestemt, det vil være investeringen værd, da branchen nu i mange år igen og igen har påpeget, at der mangler medarbejdere med netop de kompetencer, de unge tilegner sig på blandt andet ITU. Det vil koste samfundet meget mere at lade være, siger hun.

Flere unge begynder på en it-uddannelse

Mon, 09 Sep 2019 15:39:42 +0200

Et eksamensbevis skulle gerne være adgangsbilletten til arbejdsmarkedet. Derfor glæder årets optag af it-studerende Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særligt fokus på uddannelse.

Tallene fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT, viser, at civilingeniøruddannelserne har haft en markant fremgang på 24 procent i forhold til sidste år, og det samme har de økonomiske og merkantile uddannelser. Optaget på landets datalogiuddannelser ligger på samme niveau som sidste år, og det gør sig også gældende for it-uddannelserne på erhvervsakademierne – datamatikere og it-teknologer. De forskellige bacheloruddannelser på universiteterne har samlet optaget 20 procent flere studerende end sidste år, hvorimod diplomingeniøruddannelserne har haft en nedgang på 11 procent.
– Det er især positivt, at de meget teknisk tunge civilingeniøruddannelser vækster kraftigt, siger Michael Tøttrup.

Han hæfter sig også ved, at de erhvervsøkonomiske it-uddannelser har lokket de unge til.
– Den nye uddannelse fra Københavns Universitet, der kombinerer datalogi og økonomi, er kommet godt fra start med 63 studerende, og vi kan også se, at CBS i høj grad driver væksten på det område, siger han.

Michael Tøttrup kigger først og fremmest på tallene ud fra en vurdering af, om dimittenderne kan få job efter endt studie.
– En uddannelse skal først og fremmest give de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger, for det er jo ærgerligt at uddanne sig til ledighed. Der er ingen tvivl om, at arbejdsgivernes efterspørgsel på it-profiler med en teknisk og softwaremæssig tyngde bare stiger og stiger, så det er godt, at optaget på de studier også stiger, siger han.

Men tallene afslører også, at gruppen af studerende, der kombinerer it med kommunikation og lignende, er steget med hele 27 procent. Det betegner Michael Tøttrup, som en ”overproduktion af design- og kommunikationsprofiler inden for it”.
– Og det er trist. Vi kan i vores traineeprojekt se, at det er netop den gruppe, som vi har sværest ved at hjælpe ind på arbejdsmarkedet. Med dette års stigning i optaget på netop dette område, forudser jeg desværre, at vi om nogle år vil få en øget udfordring med at få disse dimittender i job, siger han.

Juraprofessor: Robotten er uskyldig

Mon, 09 Sep 2019 15:33:01 +0200

Forestil dig dette skrækscenarie:

Du driver et lille it-firma og får til opgave at udvikle en robot, der skal producere artikler for en kunde. Det kunne være en kunde i eller uden for mediebranchen.

Pludselig går der koks i robotten. Den skriver en artikel fyldt med fejl og injurierende oplysninger om en navngiven dansk virksomhed. Artiklen bliver delt vidt og bredt på sociale medier.

Fejlene er så graverende, at virksomhedens renommé og forretning tager skade af det. Virksomheden vil have erstatning. Og en domstol giver den medhold.

Hvem har ansvaret: Robotten, mediet eller dig?

For at blive klogere på det spørgsmål tager Prosabladet fat i juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen, der forsker i medie- og it-ret ved Copenhagen Business School.

Lad os starte med det banale: Har robotten et ansvar?

Nej, lyder det klare svar fra juraprofessoren.
– Noget af det, man spekulerer i, er, om en robot kan have en selvstændig autonomi. Og lige nu er vi enige om, at det kan den ikke, siger han.

På sigt kan machine learning dog skabe en anden situation.
– Vi begynder at blive mere tøvende, når maskinen er i stand til at lære af sine egne erfaringer og på en måde begynder at ’tænke selv’. Her bliver det mere vanskeligt at fastlægge, hvem der bærer ansvaret, siger han.

Men der er vi altså ikke endnu.

Chefredaktøren må tage skraldet

Hvis artiklerne bliver publiceret i et journalistisk medie, ligger ansvaret hos chefredaktøren.
– Da der ikke er nogen forfatter, fordi det er en maskine, må man falde tilbage på chefredaktøren, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Det forudsætter dog, at det pågældende medie er underlagt medieansvarsloven. Og det er ikke alle journalistiske medier, der er det. Men det er en helt anden sag.
– Medieansvarsloven er klar i mæglet. Vi har kun de ansvarssubjekter, der er i medieansvarsloven. Det vil sige, at alle mulige medvirkende skæres væk. Og er der tvivl om ansvaret, falder det typisk tilbage på chefredaktøren, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen.

Men det er ikke sikkert, at it-firmaet, der har udviklet robotten, dermed kan læne sig tilbage. For hvad der sker herfra, bliver afgjort af kontraktens ordlyd.
– Chefredaktøren bærer ansvaret udadtil. Men så får it-firmaet formentligt et krav fra mediet dagen efter. Det afhænger af den kontrakt, der er indgået mellem mediet og udvikleren af robotten. Her gælder den almindelige kontraktfrihed, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Hvis juraprofessoren selv drev et medie, ville han lægge meget vægt på spørgsmålet om ansvar.
– Jeg ville skrive ind i kontrakten, at it-udvikleren på alle måder bærer ansvaret for de skader, som algoritmen afstedkommer, siger han.

Og dermed kan et erstatningskrav alligevel falde tilbage på det it-firma, der har udviklet robotten. Omvendt råder Søren Sandfeld Jakobsen it-firmaer til at fraskrive sig ansvaret for fejl, der kan opstå, hvis mediet selv begynder at træne eller justere robotten, så funktionaliteten ændrer sig.

Situationen er dog en anden, hvis robotten producerer indhold til en platform, der ikke er omfattet af medieansvarsloven. I de tilfælde kan alle medvirkende – inklusive it-firmaet – holdes direkte ansvarlige af den, der har lidt skade.
– Hvis det mere er en portal, en service eller en tjeneste, end det er et redaktionelt medie, er vi ude af medieansvarsloven, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

I de tilfælde gælder det, man ifølge juraprofessoren kalder ’dansk rets almindelige erstatningsregler’. Her er tale om uskrevne regler, der har udviklet sig over lang tid.
– Hvis jeg er en virksomhed, der lider skade, fordi et robotmedie offentliggør skadegørende oplysninger om mig, vil jeg i dét tilfælde gå efter både mediet og it-firmaet som juridisk person, afhængig af, hvem der vurderes at have penge til at honorere kravet, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Men der er ingen grund til panik for det lille it-firma. For domstolene vil typisk være nådige.
– Vi har set software til en halv million, som får en virksomhed til at gå ned i en uge, og som så koster den en halv milliard. Er det så rimeligt at vælte softwarefirmaet med et krav på en halv milliard? Der har domstolene sagt, at det er rimeligt, at it-virksomheden begrænser sit ansvar betydeligt, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen.

Det vil sige, at it-firmaer ofte ikke vil hæfte for kunders fulde tab.
– Hvis it-firmaer skulle stå på mål for så store tab, ville der ikke være nogen, der ville turde udvikle software. Og der ville ikke være nogen, der turde udbyde forsikringer til it-virksomheder, siger han.

Pas på med machine learning

Hvis man som udvikler vil undgå problemer, råder juraprofessoren til at sørge for, at algoritmen har nogle begrænsninger i forhold til, hvad den rent logisk kan nå frem til.
– Hvis vi åbner op for, at robotten begynder selv at lave antagelser på baggrund af svage forudsætninger, så ville alle mine alarmklokker ringe. Jo mere du åbner op for machine learning, jo mere slipper du kontrollen. Og så kan du nå ud i alle mulige vidtløftige resultater, siger han og fortsætter:
– Det kan godt være, at den så i et vist omfang kan ’tænke selv’, men hvis præmisserne er forkerte, så er resultatet også forkert – hver gang. Og hvis den publicerer 900 artikler i løbet af et splitsekund, så publicerer den 900 forkerte artikler på et splitsekund.

Samtidig understreger han, at der ikke er nogen regler, der forhindrer udbredelsen af robotjournalistik. Heller ikke de presseetiske regler.
– Det er ikke i strid med god presseskik at bruge en algoritme som sådan. Det har aldrig været meningen med de presseetiske regler at være maskinstormer eller stoppe fremskridtet, understreger Søren Sandfeld Jakobsen.

Dansk startup: Vores robotter kan i princippet skrive om alt

Mon, 09 Sep 2019 15:19:25 +0200

– Vi er stødt på mange brancher, der kan gøre brug af det her. Det, vi gør, er bare at tage noget struktureret data. Lave en robot, der forstår det. Og så spytte noget indhold ud.

Sådan siger Jeppe Bech Madsen, der er chief technology officer hos den danske markedsdatavirksomhed Lasso X.

Lasso X har skabt opmærksomhed i mediebranchen med sin gratis nyhedsside lasso.dk, hvor man kan læse mere end 1.000 robotnyheder om danske virksomheder om dagen. Robotterne scanner konstant de offentlige registre. Og hver gang der sker noget nyt – det kunne være en ny årsrapport eller udskiftning i en bestyrelse – skriver robotterne en nyhed.

Prosabladet har gennemlæst flere af nyhederne, og alle er skrevet i letlæseligt dansk. Prøv selv at taste et virksomhedsnavn ind i søgefeltet.

Nyhederne er en smagsprøve på Lasso X’s kerneprodukt: En platform, hvor man kan følge med i autogenereret indhold om danske virksomheder, i form af tekst, tal og grafik. Kerneproduktet har altså ikke noget med den traditionelle mediebranche at gøre.

Sidste år genererede Lasso X en netto-omsætning på fire millioner kroner. Der er altså et marked for robot-indhold uden for mediebranchen.

Alle historier på en gang

Nu rækker Lasso X dog også en arm ind i mediebranchen. Sidste år investerede JP/Politikens Hus 12 millioner kroner i virksomheden. Og mens Prosabladet er på besøg, er Lasso X i gang med at bygge en fodboldrobot til Ekstra Bladet, der er ejet af JP/Politikens Hus.

Og erhverv og sport er kun en lille del af potentialet, hvis man spørger Lasso X.
– Vores robotter kunne skrive om vejret, politiets døgnrapporter, aktier ..., siger Jeppe Bech Madsen.
– … Politik, lovforslag ... alt, hvor der findes struktureret data, supplerer chief operating officer Tea Sylvest.

Prosabladet tager en tur rundt i huset og møder blandt andre ledende backend-udvikler Emil Bech Madsen, der sidder med tre skærme foran sig.

Han er i gang med at bygge den nye robot til Ekstra Bladet sammen med en journalist og en forretningsudvikler. Og det er ikke en helt enkel opgave. Han peger på en tegning på et whiteboard bag ham. Tegningen viser, hvordan den danske superliga hænger sammen. Robotten skal være forberedt på alle tænkelige udfald.
– I teorien skriver vi om alle fodboldkampe på én gang, siger Emil Bech Madsen.

Processen er vendt på hovedet

Få meter derfra sidder journalist Marie Falk Eriksen, der også er travlt optaget af den nye fodboldrobot. Hun bekræfter, at robotjournalistik er en ny måde at tænke på.
– Den redaktionelle proces er vendt på hovedet her. Normalt får man måske en idé om, at en historie er spændende. Så kører man den forbi sin redaktør, finder nogle kilder og får en redaktør til at gennemgå det. Her er det vendt på hovedet. Du laver et layout af artiklen, inden den bliver skrevet, siger hun.

Den underliggende kode bliver bygget i C#. Men når robotten er klar, skal Ekstra Bladets journalister selv kunne styre, træne og udvikle den. Og brugerfladen er en af de største udfordringer.
– Vores designer har brugt rigtig lang tid på at finde ud af, hvordan man viser det her på en intuitiv måde, siger Emil Bech Madsen.

Jeppe Bech Madsen bekræfter:
– Det her med at formidle noget, robotten laver, i en editor, der ligner Word: Det er en utroligt vanskelig opgave. Det skal formidles på en måde, der er meget brugervenlig.

Fremtidsperspektiver

Og det er ikke kun på det tekniske område, at teamet skal tænke nyt, fortæller Marie Falk Eriksen.
– Det er et nyt felt inden for journalistikken. Det er, som om vi alle – udviklere, journalister og redaktører – skal finde hinanden og finde ud af, hvordan vi skal arbejde sammen om det her, siger hun.

Bag hende sidder Marc Aas Sørensen, der er ansvarlig for forretningsudvikling, og som også arbejder med den nye fodboldrobot.
– Det skal give mening rent teknisk, men det skal også give mening rent forretningsmæssigt. Der skal helst være lidt perspektiv i det – også for andre end lidt nørdede journalister, siger han.

Er et lovende nyt opgavemarked i gang med at forme sig for it-folk, vil Prosabladet gerne vide.
– Personligt er jeg en smule skeptisk. Du kan ikke tage en almindelig journalist og erstatte ham med det her. Om det bliver en kæmpe industri, det er svært at sige, siger backend-udvikler Emil Bech Madsen.

Og fra chief technology officer Jeppe Bech Madsen lyder det:
– Jeg tror ikke, der kommer et eldorado af stillinger for udviklere.

For sagen er, at en robot kun skal bygges én gang.
– Det er meget skalérbart. Når du har trænet robotten én gang, er den så god, som den er – altid, siger han.

Til gengæld tror han, der kommer et stort opgavemarked for folk, der kan forbedre robotterne.
– Der bliver en masse arbejde i forbindelse med at træne robotter og lave skabeloner, så indholdet bliver bedre, siger han.

Lasso X forholder sig ifølge Jeppe Bech Madsen afventende – men nysgerrigt – til udviklingen inden for machine learning og neurale netværk. Men det kan snart ændre sig:
– Machine learning er bestemt noget, vi godt kunne bruge et bedre indblik i. Vi udelukker ikke, at der kan komme et fremskridt i teknologien, så vi kan bruge det noget mere. Og en person, der forstår det godt, vil være guld værd.

Robotter skriver om de ting, mennesker ikke orker

Mon, 09 Sep 2019 12:49:40 +0200

– Den har lavet 27 historier, mens vi har talt sammen.

Ritzaus udviklingsdirektør, Kristoffer Gravgaard, kigger på skærmen til venstre for sig, hvor bureauets nye boligrobot viser muskler. Hans konstatering kommer godt tre kvarter efter, Prosabladet er mødt ind på matriklen.

Robotten skriver en mini-nyhed, hver gang en bolighandel finder sted i Danmark. Den overvåger konstant det offentlige Bygnings- og Boligregister og den digitale tingbog. Den holder ikke pauser, og dens arbejdstid gøres op i millisekunder.

Til sammenligning har jeg og Prosabladets fotograf sat tre Ritzau-medarbejdere stævne i en time for at producere én historie – altså den, du læser her.

Vi sidder om et hvidt mødebord med Kristoffer Gravgaard, en udvikler og en journalist, få dage inden robotten skal lanceres.

To toiletter og fire værelser

Boligrobottens nyheder er korte. Og præcise. Og den er groft sagt ude af stand til at lave fejl, med mindre der er fejl i de offentlige data.

”Kastrup: Hus på Byrupvej har fået ny ejer”, lyder en af overskrifterne, der tikker ind på skærmen til venstre for Kristoffer Gravgaard.

I artiklen kan man læse, at en 38-årig mand og en 33-årig kvinde har købt huset for knap 3,5 millioner kroner. Huset har to toiletter og fire værelser.

Robotten kan også hente et luftfoto til hver historie hos Kort- og Matrikelstyrelsen. Og så kan den supplere med geodata. Det vil sige, at medier kan servere dig nyheder om bolighandler i nærheden af din egen adresse, hvis deres systemer tillader det.

Målgruppen er først og fremmest lokalaviser, der kan abonnere på nyheder fra bestemte postnumre. Da robotten få dage senere går i luften, er Nordjyske og Jysk Fynske Medier blandt aftagerne.

917 nordjyske fodboldhold

Boligrobotten er ikke Ritzaus første robot.

Bureauet har i et års tid haft en anden robot til at forsyne danske medier med nyheder om samtlige fodboldhold i Danmark. Outputtet kan ses på blandt andet fyens.dk og nordjyske.dk.
– Der er 917 fodboldhold i Nordjylland. Robotten skriver to nyheder, hver gang de har spillet en kamp. Én, der er vinklet på det ene hold, og én, der er vinklet på det andet, fortæller Kristoffer Gravgaard.

Det betyder, at der bliver skrevet om kampe, der er for ubetydelige til, at medier ville afsætte menneskelige ressourcer til at dække dem. Dog holder en udvikler og to journalister fodboldrobotten i hånden som en del af deres arbejde.

Om det hvide mødebord ved siden af Kristoffer Gravgaard sidder softwareudvikler Michael Juhl og journalist Mads Petersen. Det er de to, der bygger Ritzaus boligrobot.

Michael Juhl udvikler den underliggende kode, mens Mads Petersen arbejder med robottens sprog og dataindsamling. Det sker i samarbejde med nyhedsbureauer i Sverige og Norge.

Koden er skrevet i C#. Og oven på dét har Michael Juhl og kollegaerne bygget en mere enkel editor i Razor, som Mads Petersen og andre journalister kan benytte.
– Idéen var at gøre det lidt mere letvægt, så journalisten selv kan gå ind og rette i templaten. Hvis der er en sætning, der skal laves om, kan han gå direkte ind i editoren og ændre sætningen, forklarer Michael Juhl.

Om sin del af arbejdet siger journalist Mads Petersen:
– Jeg arbejder meget med sætningsopbygning og strukturering. Og det er ikke sværere end, at det kan jeg godt finde ud af med min viden om, hvordan man strukturerer en opgave, laver en algoritme om til kode og sådan noget.

Mads Petersen bruger blandt andet hvis-sætninger til at styre robotten. For eksempel kan han fortælle den, at den kun skal fortælle om taget, hvis nyheden handler om et hus. Og lade være, hvis der er tale om en lejlighed.

Venter med machine learning

Ritzaus robotter bruger altså skabeloner, som mennesker har bygget – i stedet for machine learning, som eksempelvis Google Translate bygger på.

Ritzau eksperimenterer dog ifølge Kristoffer Gravgaard med machine learning, og ”det er super spændende”, mener han, men siger også:
– Det ligger langt ude i fremtiden at forestille sig, at der kommer en machine learning-algoritme, der kan skyde en tekst af, som vi vil have det.

Men måske kan machine learning snart blive nyttigt på anden vis, foreslår Mads Petersen.
– Hvis man laver et neuralt netværk, der overvåger markedet for bolighandler, vil det kunne spotte de outliers (særtilfælde, red.), der er: Dyre handler eller andet, der stikker ud, siger han og uddyber:
– Journalister vil kunne bruge det som researchværktøj – til at spotte de gode historier for én.

Ritzau har i øjeblikket ansat 15 mand i udviklingsafdelingen. Hvorvidt der skal ansætte 15 nye, eller bureauet vil bruge de nuværende medarbejdere, når næste robot skal skabes, ved Kristoffer Gravgaard ikke.

Men én ting er sikkert: Robotjournalistikken er kommet for at blive.
– Vi tror virkelig på det her område, siger han.

Sådan bygger du din egen robotjournalist

Mon, 09 Sep 2019 12:33:20 +0200

– Der er ikke noget programmeringsteknisk i det, som er avanceret.

Sådan siger den selvstændige datakonsulent Niels Erik Kaaber Rasmussen om at bygge en robotjournalist. Til det seneste folketingsvalg byggede han en til Altinget – et mediehus, der dækker dansk politik.

Robotten skrev mere end 900 artikler – én om hver kandidat, og de blev publiceret, da valgresultaterne tikkede ind. Artiklerne byggede på stemmetal fra Danmarks Statistik og oplysninger fra Altingets arkiver.

I en nyhed om socialdemokraten Mattias Tesfaye kan man blandt andet læse, at han – med 15.345 personlige stemmer – var ”den største stemmesluger i Københavns Omegns Storkreds”. Nummer to var den konservative Rasmus Jarlov, står der.

Det krævede lidt knofedt at komme i gang med robotten, forklarer Niels Erik Kaaber Rasmussen.
– Det er ikke sådan, at man kan slå op et sted og se, hvordan andre har gjort. For så meget er der alligevel ikke lavet inden for det her felt endnu, siger han.

Men programmeringen viste sig at være enkel.
– Rigtig meget af det er hvis-sætninger, som er blandet sammen i en lidt større struktur, siger han.

Vælg et sprog

Niels Erik Kaaber Rasmussen foreslår, at man bruger sit foretrukne programmeringssprog. Selv brugte han Python.
– Du kan bare hente Python ned og gå i gang. Til at starte med skal du ikke kunne meget mere end hvis-sætninger, siger han og tilføjer:
– Man kunne vælge at lave et Excel-ark, hvor man beregner alle mulige cases, og så læse dét ind i Python.

Og det er ikke nødvendigt at tage et kursus for at komme i gang, vurderer han.
– Det er lidt efter, hvordan man selv lærer bedst. Jeg lærer bedst ved at prøve mig frem. Og når jeg så støder på et problem, slår jeg det op på nettet, siger Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Vælg et stofområde

Når man har valgt et sprog, skal man vælge, hvad robotten skal skrive om.
Det er vigtigt, at robotten har adgang til struktureret data. Og det er oplagt at sætte den til at skrive om tilbagevendende begivenheder, såsom valg, jordskælv eller sport, lyder rådet fra Niels Erik Kaaber Rasmussen.
– Alle de steder, hvor der er en hel masse data, som kommer igen og igen. Og hvor man måske i dag har nogle analysefolk til at sidde og se, om det sker noget interessant. Meget af det kan man faktisk automatisere – og med fordel, fordi det skal gå hurtigt og være præcist, siger han.

Niels Erik Kaaber Rasmussen nævner også Business Intelligence som et oplagt felt.
– Ofte har man nogle forskellige rapporter, som man viser i rene data med grafer. Der kan man med fordel gå ind og prøve at sige: Hvad er historien i de her data? Hvilke røde flag er der? Og så beskrive det med ord – eksempelvis: ’Nu er salget steget efter syv år med fald’, siger han.

Vælg datakilderne

Derefter skal man have styr på sine datakilder.
– Jeg ville vælge noget, der er velstruktureret og kommer i et pænt format. Danmarks Statistik er et godt sted at starte, fordi det er velstruktureret, og fordi de dækker mange forskellige emner, siger Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Til Altinget-robotten brugte han selv et XML-feed fra Danmarks Statistik. Og oven i dét havde robotten adgang til oplysninger i Altingets kandidatdatabase.
Men hold det enkelt, lyder rådet:
– Hvis du har rigtig mange hvis-sætninger blandet ind i hinanden, kræver det et helt enormt overblik, siger han.

Lav en skabelon

Herefter opbygger man en skabelon, hvor centrale oplysninger såsom navne, tal og steder kan skiftes ud. Når basis-skabelonen er klar, kan man udvide med hvis-sætninger og forskellige udgaver af skabelonen.

Hvis historierne skal være læseværdige, skal man også lære robotten at vinkle. Altså spotte, hvor den gode historie er.
– Jeg ville sætte den til at kigge efter det, jeg kunne forestille mig, ville være det allermest interessante. Hvis det var et valg, ville den person, der fik flest stemmer, være tophistorien. Så har jeg to skabeloner: én til superhistorien og en til alle de andre, siger Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Og derfra kan man udvide med flere variationer og putte flere og flere skabeloner på.
– Det kræver kun, at man kan regne ud, hvilken historie der skal bruges, og så lave en masse hvis-sætninger, forklarer han.

For at undgå, at historierne ligner hinanden for meget, kan man også randomisere robottens ordvalg.

Forbered publiceringen

Herefter skal publiceringen sættes i system. I Altinget-eksemplet genererede robotten en CSV-fil, som Niels Erik Kaaber Rasmussen sendte til en udvikler på Altinget. Han havde forberedt en upload, så han bare skulle trykke på en knap.
– Nu var det lidt et forsøg, så vi scannede det lige igennem for at se, om noget så mærkværdigt ud. Men hvis det var noget, der foregik hver dag, havde man bygget det direkte ind i CMS’et, siger han.

Man kan også sætte robotten til at hente billeder ind til historierne.
– I det her tilfælde var den koblet sammen med Altingets kandidatdatabase. Der lå billederne allerede, siger Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Vent med machine learning

Man bør vente lidt med at bruge machine learning til at bygge sine robotter, lyder rådet fra Niels Erik Kaaber Rasmussen, selv om han ikke er i tvivl om, at det har et stort potentiale.
– Vi er et stykke derfra endnu. De konkrete eksempler kan man nok lave meget billigere ved hjælp af skabeloner og hvis-sætninger, siger han.
Machine learning er rigtig fint til at lave forudsigelser og til at lave beregninger med, vurderer han.
– Men ikke til at lave selve teksten. Det har jeg ikke set levedygtige eksempler på endnu. Men det kan pludselig gå hurtigt, for der er mange, der arbejder med det, siger han.

Robotjournalistik skaber arbejde til it-folk

Mon, 09 Sep 2019 12:24:06 +0200

Det er ikke længere forbeholdt mennesker at producere journalistik, marketing og videnskabelig litteratur. Autogenereret indhold er på indtog i mediebranchen, og teknologien er relevant for mange andre brancher.
– Vi tror virkelig på det her område, lyder det eksempelvis fra Kristoffer Gravgaard, der er udviklingsdirektør hos nyhedsbureauet Ritzau.

Ritzau har bygget to robotjournalister. Den ene skriver om fodbold og gik i luften sidste år. For eksempel skriver den en nyhed til nordjyske.dk, hver gang to nordjyske fodboldhold har spillet en kamp. Den anden blev lanceret i juni og skriver om bolighandler.

Begejstrede chefer

Udviklingen er stadig i sin spæde start hos Ritzau. Bureauet har haft en enkelt udvikler og en journalist til at bygge den seneste boligrobot, men indsatsen har vokseværk.
Mediehuset Altinget er også i gang. Til det seneste folketingsvalg publicerede mediehuset over 900 robot-artikler – én om hver kandidat.
– Det var et eksperiment. Vi vidste ikke, hvor godt det blev. Men vi var meget stolte af det, da det endelig kom frem, siger Altingets projektchef, Kristoffer Hecquet.

Robotjournalistik er ifølge brancheorganisationen Danske Medier stadig en ny tendens i Danmark.
– Men vi kan se, at mange af vores medlemmer bruger det, siger organisationens publicistiske chef, Jesper Jürgensen.

Også uden for mediebranchen har teknologien fået fat. Blandt andet hos markedsdatavirksomheden Lasso X, der har robotter til at skrive mere end 1.000 nyheder om danske virksomheder om dagen.
– Vi er stødt på mange brancher, der kan gøre brug af det her, fortæller chief technology officer Jeppe Bech Madsen.

Stort potentiale uden for medierne

Filip Wallberg forsker og underviser i digitale medier på Syddansk Universitet. Han har fulgt tendensen, siden den for alvor begyndte at røre på sig i Danmark i 2017 – et par år efter USA.
– Der ligger et kæmpe potentiale i automatiseret indholdsproduktion. Og hvis potentialet bliver forløst, kan det helt grundlæggende og radikalt forandre den måde, indhold bliver produceret på – på tværs af brancher, siger han.

De største vækstmuligheder ser han dog ikke i mediehusene.
– Det største potentiale ligger i andre brancher. Tag for eksempel hele den offentlige sektor eller beskrivelser af produkter til hjemmesider: Alt, hvor der skal ske en systematisk kommunikation, der kan trækkes igennem en skabelon, siger Filip Wallberg.

Derfor er autogenereret indhold lige så relevant for blandt andet marketingbranchen, mener Leon Derczynski, der forsker i sprogteknologi på IT-Universitetet i København.

Faktisk var marketingbranchen en af frontløberne, da tendensen tog fart på globalt plan for fem-syv år siden.
– En af de ting, der virkelig skubbede det frem, var, da det blev mainstream at skrive anmeldelser af hoteller og produkter. Det førte til en kæmpe flod af autogenererede falske anmeldelser, siger han.

Normalt hyrede et stort firma et marketingfirma. Dernæst hyrede marketingfirmaet et andet firma til at skrive gode anmeldelser for dem. Og så fandt dét firma ud af, at det var lettere at få maskiner til at skrive anmeldelserne, forklarer han.

Men teknologien kan også bruges til formål, der typisk bliver betragtet som mere etisk korrekte.
– Outsourcing af små artikler til marketingformål kan stoppe nu. Man behøver ikke længere at betale folk på Filippinerne. Nu kan vi i stedet gøre det automatisk, siger Leon Derczynski.

Han skynder sig at understrege, at han taler om engelsksprogede tekster.
– Det er anderledes på andre sprog, siger han.

Virker bedst på engelsk

Teknologien rykker hurtigere på engelsk end på andre sprog. Det skyldes blandt andet, at der er et større marked for software, der ’snakker’ engelsk. Og dét fører til hurtigere softwareudvikling.

Desuden er mængden af tilgængelige tekster på nettet – som er skrevet af mennesker – meget større på engelsk end andre sprog. Og det betyder, at nyere systemer, der bygger på machine learning, har mere materiale at træne med.

Algoritmer kan også overtage mange resumeringsfunktioner, vurderer Leon Derczynski.
– Nogle gange skal en læge læse 20 års noter. Det er bedre, hvis en computer kan lave et resumé, siger han.

Konceptet fandt for nylig vej til den videnskabelige litteratur. I april publicerede det videnskabelige forlag Springer Nature en bog, der opsummerede den seneste forskning inden for lithium-ion-batterier. Forfatteren var en maskine.

Webmagasinet Advanced Science News skriver i en anmeldelse af bogen, at sproget langtfra er perfekt, men: ”Vi må som redaktører indrømme, at vi har læst langt værre tekster fra meget menneskelige forskere”.

De modeller, der driver robotjournalistikken i Danmark, bygger indtil videre på skabeloner, hvis-sætninger og strukturerede data. Og som Filip Wallberg siger det:
– Hvis du tager den helt simple artikelgenerator, er der ikke sket noget væsentligt de seneste år. Der er ikke noget nyt i hvis-sætninger. Det er basal programmering.

Men det er ingen dårlig ting, at teknologien er simpel, understreger forskeren.
– Man kan nå sindssygt langt med den basale udgave. Det er bare et spørgsmål om, at man sætter sig ned og gør det. Man kan spare, effektivisere og øge kvaliteten betydeligt. Det er der slet ikke nogen tvivl om, vurderer han.

Neurale netværk på vej

Men hvis-sætninger er formentlig kun begyndelsen. I kulissen lurer neurale netværk, der er i gang med at opbygge en slags ’forståelse’ for sproget. Og som selv finder ud af, hvad de vil skrive.

Google bruger allerede neurale netværk til at drive Google Translate. Og der forskes meget i neurale netværk til indholdsproduktion, fortæller Leon Derczynski fra IT- Universitetet.

Han er ikke i tvivl om, at fremtiden for autogenereret indhold tilhører neurale netværk, og han peger på to ”kæmpe fremskridt” i det seneste halve år.

Det første er GPT-2: Et neuralt netværk udviklet af den amerikanske forskningsinstitution OpenAI. Netværket kan afslutte en artikel, hvis man skriver de første sætninger. Dele af koden kan hentes gratis på GitHub. Men teamet holder den fulde kode tilbage på grund af ”bekymringer om ondsindede anvendelser af teknologien”, ifølge forskernes hjemmeside. Sagen er, at sådan et system kunne publicere en endeløs strøm af falsk indhold.

Det andet system, som Leon Derczynski peger på, er Grover: Et neuralt netværk, som er udviklet af – blandt andre – forskere på Washington University. Grover kan både producere og opdage falsk indhold. Man kan prøve en demo på hjemmesiden grover.allenai.org
Begge systemer demonstrerer, at neurale netværk nu kan skrive tekster, der kan være svære at skelne fra tekster skrevet af mennesker. Ingen af dem er dog bygget til at bekymre sig om fakta.

Stadig grundforskning

Filip Wallberg er enig i, at neurale netværk er der, hvor det afgørende nye sker.
– Men det er stadig grundforskning og ’research and development’. Det er derfor, vi stadig har den skabelonstyrede artikel, siger han.

Skabelonrobotterne har den fordel, at de kan programmeres, så de stort set ikke kan lave fejl. Og at teknologien er så enkel, at de fleste programmører kan bygge en simpel robotjournalist. Det vurderer i hvert fald it-konsulent Niels Erik Kaaber Rasmussen, der står bag den robot, som skrev de 900 artikler til Altinget ved det seneste folketingsvalg.

Og indtil videre står markedet åbent for innovative udviklere. Men situationen kan hurtigt forandre sig.
– Det hele kommer an på, om der kommer et udenlandsk firma, der kan løse det hele. Hvis det sker, er der ikke en skid i det for danske it-folk, siger Filip Wallberg.

Skat mangler it-milliarder

Fri, 06 Sep 2019 15:11:00 +0200

”Jeg kan konstatere, at hvis ikke vi finder et milliardbeløb nu og her, vil der ikke være råd til drift af store it-systemer fra 1. januar 2020”.

Det siger skatteminister Morten Bødskov (S) til Berlingske Tidende efter et såkaldt kasseeftersyn, der angiveligt har afsløret, at tingene står grelt til i Skat. Morten Bødskov selv nævner ingen tal, men avisen mener at vide, at der er brug for mere end 13 milliarder kroner over de kommende år.

En af de store knaster er det system, der skal inddrive statens gæld. En gæld, der er vokset til over 118 milliarder kroner, siden det famøse EFI-system blev skrottet. Afløseren hedder PSRM og er bygget færdigt. Men ifølge avisen mangler man at få de omkring 800 offentlige kreditorer koblet til systemet. De fleste skal kobles på via en særlig portalløsning, mens de store kreditorer skal have deres egne it-systemer til at tale med PSRM.

Ifølge Skatteministeriet er kun omkring 50 offentlige kreditorer pt koblet på PSRM-systemet, og af dem er det angiveligt blot en håndfuld af de store kreditorer, erfarer avisen fra centrale kilder.

Open source i staten: En lille revolution

Fri, 06 Sep 2019 14:38:53 +0200

Hvorfor er der ikke mere open source i staten?

Det spørgsmål har Tobias Fonsmark stillet sig selv mange gange, siden han fik øjnene op for open source for cirka ti år siden. Som medarrangør af BornHack og med ansvar for det politiske indhold, tog han derfor sidste år kontakt til direktøren i Statens It, Michael Ørnø, og inviterede ham til en debat, hvor deltagerne blandt andet diskuterede det emne.

Efterfølgende har han holdt flere møder med Michael Ørnø, og Tobias Fonsmark er begejstret over den åbenhed, han er blevet mødt med i Statens It, som han havde mistænkt for at være præget af ”væg-til-væg Microsoft”.

– Jeg er selv blevet mere og mere overbevist om styrken ved at anvende open source. Det er en blanding af filantropi og idealisme, som ligger bag ønsket om mere open source i staten, men det giver god mening på alle punkter. Jeg mente, at der på BornHack ville være både velvilje, interesse og frivillige kræfter, der ville bruge tid på at hjælpe med at udvikle en open source-klient til staten. Og den formodning holdt stik, siger den 48-årige it-arkitekt.

Tobias Fonsmark er medarrangør af BornHack med ansvar for det politiske indhold på hackerfestivalen.

Resten er historie. I år havde Statens It og Michael Ørnø arrangeret fire workshops sammen med Tobias Fonsmark for at udvikle SIA Open til medarbejdere i staten. De fire møder handlede om operativsystemet, backend, brugerstyring og klientapplikationer – og der dukkede langt flere deltagere op end forventet.

– Det var en kæmpe succes, og vi er godt på vej med at udvikle en god løsning. Det bliver jo ikke en kæmpe revolution i Statens It, men det er et lille skridt i en god retning. De starter med en lille gruppe medarbejdere, hvor der ikke er råd til computere med Windows, men forhåbentlig kan det med tiden vokse i bredden med flere applikationer og i højden med flere brugere, siger Tobias Fonsmark.

Foreløbig har deltagerne fra Statens It installeret en maskine, så man kan se, hvordan det fungerer med en open source-klient. For folk, der er vant til at bruge Microsoft-produkter, er det en ny virkelighed, men langt de fleste bliver ifølge Tobias Fonsmark positivt overraskede over Linux og tilhørende open source-applikationer.

– Det fungerer nemmere, end du tror. Hvis du har en gammel bærbar, der er blevet træt og langsom efter nogle år med Windows, så bliver det pludselig en ny og hurtig maskine, hvor alt fungerer. For mange er det en ret stor oplevelse at prøve, siger Tobias Fonsmark.

Hackere hjælper Statens It

Fri, 06 Sep 2019 14:24:15 +0200

Det er ikke hver dag, at en direktør for en statslig arbejdsplads tilbringer fire dage i et telt på en græsmark på Fyn i selskab med it-nørder og hackere. Men for Michael Ørnø, der er direktør i Statens It, var det oplagt at tage aktivt del i hackerfestivalen BornHack, der i år fandt sted for fjerde gang.

Sidste år var han inviteret til en debat på BornHack, og det inspirerede ham til selv at være arrangør for hele fire workshops, der alle handlede om at udvikle en ny open source-platform til medarbejderne i staten.

– Deltagerne i BornHack sidder på en guldgrube af viden, når det gælder open source. Det kan vi få stor gavn af, siger Michael Ørnø et par dage efter sin hjemkomst.

Den nye platform hedder SIA Open og er primært tiltænkt medarbejdere, der ikke arbejder på kontor – eksempelvis ansatte på miljøområdet eller på museer. Prisen for softwarelicenser fra de kommercielle udbydere er nemlig i mange tilfælde så høj, at det er svært at forsvare økonomisk. Omvendt ønsker de statslige myndigheder at stille it-udstyr til rådighed for alle medarbejdere.

Bidrager til netværk

Michael Ørnø ynder at sammenligne open source med DriveNow elbiler, som kan lejes på timebasis, og som medarbejderne i Statens It ofte anvender, når de skal fra Ballerup til møder i København. Men det er ikke altid, at der er en ledig bil i området, så for at tiltrække flere DriveNow biler til Ballerup, har Statens It opsat en stander til at oplade elbilerne.

– Vi giver noget tilbage til systemet, og vi får selv en højere grad af tilgængelighed til elbiler. På samme måde er det med open source, hvor man deler og bidrager til netværket. På BornHack forsøgte vi at skabe et netværk af folk, der kan skubbe os i den rigtige retning med open source, siger Michael Ørnø.

Foto: Henrik Kramshøj

Stolthed hos arrangørerne

Beslutningen om at involvere deltagerne på Bornhack vækker stolthed hos en af festivalarrangørerne, Thomas Steen Rasmussen:

”Statens It har valgt vores lille hygge hackercamp til at udvikle grundlaget for en ny standard arbejdsplads baseret på open source-software. Jeg er meget stolt over, hvad vi har fået opbygget siden første gang i 2016. Det er øjeblikke som disse, der gør alt arbejdet det værd!”, skriver han på Twitter.

Michael Ørnø, er du blevet aktivist, eller har staten slået sig sammen med hackerne?

– Ingen af delene. Men vi skal måske lige have styr på, hvilken betydning vi tillægger ordet ’hacker’. I det offentlige sprogbrug er det jo blevet til noget med, at man trænger ind i systemer eller begår it-kriminalitet, men i min verden er en hacker bare dygtig til at programmere. Vi taler om at ’lave et fedt hack’, hvis man programmerer noget, der er smart eller fungerer godt, og Statens It vil jo gerne være sammen med dygtige it-folk.

Hvordan vil du beskrive BornHack?

– Bornhack har et utroligt spændende set up, og vi har fået rigtig meget værdifuld inspiration med hjem. Statens It havde en stor pavillon med, hvor vi kunne møde folk. Vi er på mange måder en traditionel it-afdeling, som typisk køber kommercielle it-produkter, så der er ikke så mange af os, som følger med i, hvad der er en vogue for tiden inden for open source.

Kan ikke købes for penge

Hvordan oplevede du deltagernes engagement på BornHack?

– Folk tog rigtig godt imod idéen om, at Statens It udvikler noget open source, og der kom flere end 20 til den første workshop, hvor vi forsøgte at finde den rigtige variant af Linux til vores behov. Vi fik rigtig mange gode råd, som vi ikke havde kunnet købe os til for penge. Hvis vi i stedet havde samlet nogle kloge hoveder til et traditionelt møde i København, ville vi formentlig være endt med noget helt andet, som deltagerne på BornHack efterfølgende ville ryste på hovedet ad.

Dyre softwarelicenser

Hvorfor har I kastet jeres kærlighed på open source?

– Vi har kunder, der efterspørger løsninger, som er lidt mere simple, men også billigere end de traditionelle løsninger, der er baseret på kommercielle produkter. Softwarelicenser er dyre, og over tid er de også dyrere end selve pc’en. Vi er sat i verden for at lave de bedste løsninger for vores kunder, men det står ikke i flammeskrift, at vi kun må købe de kendte, kommercielle it-produkter. Vi vil gerne bruge lige så lang tid i open source-miljøet som til de store amerikanske it-firmaers produktpræsentationer.

Hvor mange statsansatte skal bruge den løsning?

– Mit bud er, at der inden for et par år er 500-1.000 brugere, og mit håb er, at vi kan halvere prisen ved at bruge open source-software. Vores vision er ikke, at alle medarbejdere i staten skal skifte deres Microsoft-løsning ud med open source. Slet ikke. Vi skal have begge dele, men det er under forudsætning af, at vi får udviklet en løsning, som kunderne vil have.

Stearinlys og dåsebajere

Er du generelt tilhænger af mere open source i staten?

– Sådan vil jeg ikke stille det op. BornHack lærte os, at open source-verdenen er en meget stor pose af blandede Legoklodser i alle mulige farver og former. Lørdag aften på BornHack sad vi i teltet med stearinlys og dåsebajere og udviklede skitsen til en løsning med de rigtige byggeklodser, så vi kan bygge et hus helt fra bunden. Efter jeg kom hjem, har jeg lavet en prototype, som i grove træk kan præsenteres til de it-ansvarlige i ministerierne. Men det er jo skattekroner, vi arbejder med, så vi er meget påpasselige med ikke at bruge midler på et eksperiment. Hvis de siger nej til vores prototype og ikke vil være med til at sponsorere udviklingen af den, så dør idéen dér. Og så har vi kun brugt penge på et par adgangsbilletter til BornHack og rejseomkostninger til Fyn.

PROSA og IT-Universitet i samarbejde

Fri, 06 Sep 2019 14:22:19 +0200

Hackerangreb, ransomware, cybercrime og phishing e-mails er alle eksempler på udfordringer i en stadig mere digitaliseret hverdag.

I samarbejde med IT-Universitetet udbyder PROSA derfor en kursusrække, hvor medlemmerne kan høste værdifuld viden om it-sikkerhed fra it-sikkerhedseksperter fra IT-Universitetet samt Langkjær Cyber Defence og it-konsulentvirksomheden Globeteam.

– It-sikkerhed fylder mere og mere, og derfor bliver det en kompetence, som er enormt vigtig på arbejdsmarkedet, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særligt fokus på uddannelse.

Kurserne henvender sig primært til it-ansvarlige i små og mellemstore virksomheder, der ikke har store it-organisationer på plads, og hvor man som it-professionel skal dække meget bredt. Målet er at gøre kursisterne i stand til at kortlægge virksomhedens nuværende it-sikkerhedssituation og vurdere de mest almindelige cybertrusler og risici samt de bedste modforanstaltninger.

Det første modul begynder i september og er tilgængeligt i både København og Aarhus. Kurserne fortsætter med flere moduler i 2020. Læs mere på prosa.dk/arrangementer

Flest kvinder studerer softwaredesign

Fri, 06 Sep 2019 14:20:05 +0200

For første gang er der flere kvinder end mænd blandt de studerende på kandidatuddannelsen Software Design på IT-Universitetet. Helt nøjagtig er 73 af de 142 studerende kvinder, svarende til 51 procent af årgangen. I 2018 var 44 procent af de optagne kvinder.

”Det er vigtigt, at kvinder i lige så høj grad som mænd sætter deres præg på den digitale udvikling. ITU gør et stort arbejde for at tiltrække flere kvinder til de tekniske uddannelser, og det er fantastisk, at det i år har resulteret i en ligelig kønsfordeling på Software Design”, siger Peter Sestoft, institutleder på Datalogi, i en pressemeddelelse.

Software Design henvender sig til studerende, der har en bachelorgrad uden for it-faget, men som ønsker at kombinere deres faglighed med softwareudvikling, dataanalyse og udvikling af algoritmer. De nye studerende kommer blandt andet fra jura, historie, ingeniørvidenskab og læreruddannelsen.

Alan Turing på britiske pengesedler

Fri, 06 Sep 2019 14:15:45 +0200

Den legendariske, britiske computerekspert Alan Turing pryder snart den nye britiske £ 50 pengeseddel. Det sker efter en langvarig proces, hvor over 1.000 britiske videnskabsfolk har været indstillet.

Alan Turing er både kendt for at have brudt Enigma-koden, som blev brugt af de tyske styrker til kryptering og dekryptering af meddelelser under Anden Verdenskrig, og for at have bidraget til udviklingen af Ferranti Mark 1 computeren, som var verdens første kommercielle computer. Men Turing var samtidig homoseksuel, og han blev i 1952 anklaget for homoseksuelle handlinger. To år senere begik han selvmord.

”Turing er en kæmpe, på hvis skuldre så mange andre nu står”, siger direktøren for Bank of England, Mark Carney.

Regeringen vil skrotte opholdskrav

Fri, 06 Sep 2019 14:08:09 +0200

Regeringen er klar til at fjerne det omstridte opholdskrav, der begrænser retten til dagpenge, og som PROSA også har kæmpet imod. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) garanterer i et interview med Politiken, at ”det er vores politik, og det kommer til at ske”.

Ministeren tilføjer, at opholdskravet står højt på listen over hans kommende opgaver, og han peger på flere grunde til at droppe opholdskravet. For det første er den overvejende del af folk, der bliver ramt af kravet, etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde. For det andet har det vist sig nærmest umuligt for a-kasserne at administrere og dokumentere, og for det tredje er det med til at udhule, hvor attraktivt det er at melde sig ind i en a-kasse, siger Peter Hummelgaard til Politiken.

Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge – også selv om man i alle årene har indbetalt til en a-kasse.

Det blev vedtaget af VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og trådte i kraft ved nytår med en intention om at skærme dagpengesystemet mod udlændinge, der kommer til Danmark.

Facebook accepterer milliardbøde

Fri, 06 Sep 2019 14:05:00 +0200

Den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse, Federal Trade Commission, har udskrevet en rekordstor bøde på fem milliarder dollar (cirka 33 milliarder kroner) til Facebook.

Det sker som straf for, at Facebook har videregivet private oplysninger om millioner af brugere til virksomheden Cambridge Analytica, der blandt andet benyttede dem til at påvirke vælgerne med målrettede annoncer på sociale medier ved det amerikanske præsidentvalg.

Facebook har accepteret bøden som del af et forlig.

Hold kritiske it-systemer på danske hænder

Fri, 30 Aug 2019 12:50:49 +0200

Der er flere udfordringer ved at lægge kritiske it-systemer uden for Danmark.

- Hvis systemet i Danmark kræver, at de, der arbejder med systemet, er sikkerhedsgodkendte, hvordan sikrer man sig så, at medarbejdere i udlandet reelt har samme sikkerhedsgodkendelse? Jeg har meget svært ved at se, hvordan det danske politi får legal mulighed for at sikkerhedsgodkende borgere i et andet land. Men først og fremmest handler det om adgangen til data og det faktum, at Danmark ved krige eller handelskrige har meget ringe muligheder for at insistere på, at en forretningsaftale overholdes. Virksomheder i andre lande er jo først og fremmest underlagt det lands lov, uddyber Niels Bertelsen, formand for PROSA – Forbundet af It-professionelle.

Han peger også på, at der før er set eksempler på, at aftaler om data i udlandet er blevet omgået:

- Edward Snowden afslørede, at den gamle Safe Harbour-aftale med USA blev underløbet gennem FISA-domstolen. Dermed fik den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA lovligt adgang til europæiske data, der var lagt i USA. Vi ved ikke, om der findes tilsvarende juridiske smuthuller i andre stater, men ved at holde systemerne i Danmark undgår man helt den risiko, siger Niels Bertelsen.

PROSA efterspørger derfor i et høringssvar skarpere krav til hvilke it-systemer, der må placeres i udlandet, end Justitsministeriet foreslår i udkastet til en længe ventet bekendtgørelse og vejledning om den nye krigsregel. Mens kritiske it-systemer ikke bør flyttes ud over landets grænser, bør der også være tungtvejende grunde til at placere it-systemer, der blot vurderes væsentlige for at få Danmark til at fungere, uden for Danmark, mener PROSA.

Da GDPR trådte i kraft den 25. maj 2018 medførte det et farvel til den gamle krigsregel, herunder kravet om at kunne destruere eller bortskaffe persondata i tilfælde af krig. Mange instanser fortolkede den regel sådan, at man ikke måtte lægge systemer med personfølsomme data uden for Danmark. Men uden kravet om at kunne destruere eller bortskaffe data, åbnede der sig muligheder for at placere it-systemer i udlandet.

- Det er positivt, at Justitsministeriet nu kommer med en vejledning til de offentlige instanser om, hvordan den nye krigsregel skal tolkes, og hvilke systemer, den aktuelt gælder for. Men det ændrer ikke på, at vores kontrol med data, der er kritiske for det offentlige Danmark, bliver forringet i tilfælde af krig, handelskrig og politiske kriser, hvis de sendes ud over landets grænser. Og det eneste incitament til at gøre det er økonomisk, siger Niels Bertelsen.

Ikke-kritiske systemer kan give mening at drive i udlandet. Her foreslår PROSA et følg-eller-forklar-princip for væsentlige systemer. Grænsen for, om et system er væsentligt, kan fx være, om systemet vil kunne undværes i en måned. Fx vil et tilfredshedsspørgeskemasystem typisk kunne undværes i en måned, mens det offentlige Danmark ikke vil kunne undvære adgang til CPR i en måned. Ud over de eksisterende krav bør der for væsentlige systemer være krav om, at tungtvejende grunde til at flytte systemet til udlandet skal forklares, og at denne forklaring skal opdateres hvert 3. år, så den ansvarlige offentlige instans kan reagere, hvis situationen ændrer sig.

Læs hele PROSAs høringssvar.

Universiteter stopper eksklusive sponsorater

Wed, 28 Aug 2019 20:00:00 +0200

Det er slut med, at fagforeninger og a-kasser indgår eksklusivaftaler til titusindvis af kroner med rusvejledere og tutorer på landets universiteter for at få adgang til at møde de nye studerende på de videregående uddannelser.

Det er konsekvensen, efter at ledelsen på Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU) og Copenhagen Business School (CBS) har strammet kraftigt op på reglerne for sponsorater fra eksterne samarbejdspartnere. En praksis, der havde udviklet sig til en millionforretning med en regn af gaver og fester til de studerende og krav om at holde andre fagforeninger væk.

”Eksklusivaftaler er strengt forbudt og gælder samtlige brancher og introforløb. Sponsoratet skal være politisk neutralt og må ikke indeholde eller fremme nogen form for diskrimination”, står der blandt andet i CBS’ nye retningslinjer.

Både Dansk Magisterforening, Akademikernes A-kasse, Djøf og CA har tidligere indgået eksklusivaftaler, som afskærer andre relevante fagforeninger fra at møde de nye studerende. I mange tilfælde er rusvejlederne også blevet pålagt at tale positivt om deres sponsor.

Alene i 2018 indgik AU-rusvejledere kontrakter for minimum en million kroner med fagforeninger og a-kasser. På CBS var beløbet mindst 307.000 kroner i 2018.

Åbenhed og neutralitet

Prosabladets afsløringer fik i efteråret 2018 flere universiteter til at varsle nye regler. Aarhus Universitet fastslår blandt andet, at aftalerne med fagforeninger og virksomheder om studiestartaktiviteter skal tilstræbe åbenhed og sikre neutralitet.

”Ydelsen må ikke omfatte en eksklusivforpligtelse”, lyder det i vejledningen fra AU.

Sponsoratet må heller indeholde en forpligtelse for tutorer eller andre AU-ansatte til at omtale samarbejdspartneren positivt, og samarbejdspartneren må ikke få bestemmende indflydelse på den aktivitet, der sponsoreres.

Slut med markedsføring

I en lang række kontrakter fra 2018, som Prosabladet har set, var der desuden krav om, at sponsoren fik adgang til at udsende e-mails med markedsføringsmateriale til alle studerende på studiet. Men den mulighed er også lukket ned nu.

”AU kan ikke forpligte sig til at udsende e-mails til de studerende med markedsføringsmateriale eller inkludere markedsføringsmaterialerne i obligatoriske uddannelsesaktiviteter”, står der i den nye vejledning.

Både CBS og Aarhus Universitet har desuden indført regler om, at alle sponsorater skal underskrives af studieledelsen. Det sker for at undgå, at tutorer og rusvejledere på egen hånd indgår økonomiske aftaler med eksterne partnere.

Det var Københavns Universitet (KU), der først satte en stopper for eksklusivaftalerne med et såkaldt hyrdebrev fra rektor Henrik C. Wegener. Det er nu op til de enkelte fakulteter at sikre, at de nye aftaler til brug for studiestarten 2019 er i overensstemmelse med hyrdebrevet, oplyser KU til Prosabladet.

Mærkbar forskel

PROSAs formand Niels Bertelsen glæder sig over de nye regler, som har den umiddelbare effekt, at PROSA er inviteret med til langt flere arrangementer ved studiestarten.

”Det er glædeligt at se, at uddannelsesinstitutionerne har taget sagen alvorligt. Stor ros for det, og vi kan tydeligt mærke, at der nu er ryddet op i eksklusivaftalerne, og at der er fair spilleregler. Det betyder, at vi nu kommer i kontakt med langt flere it-studerende, og at vi tidligt i forløbet kan fortælle dem om PROSA”, siger Niels Bertelsen.

PROSA vil forbedre LGBT+ personers forhold på arbejdsmarkedet

Tue, 27 Aug 2019 08:42:26 +0200

Allerede i 2016 dokumenterede en rapport fra LO, FTF og AC tydeligt at op mod fire ud af ti LGBT+ personer ikke er åbne om deres seksualitet og kønsidentitet på jobbet på samme måde som heteroseksuelle. I 2018 lancerede PROSA en undersøgelse af forholdene specifikt for it-arbejdsmarkedet, og tendensen var desværre det samme. Over 25% af de adspurgte LGBT+ personer i it-faget kan ikke være åbne på deres arbejdsplads, og omkring 12% har direkte følt sig diskrimineret – ofte som følge af en grov og nedsættende tone på arbejdspladsen.

Problemerne er veldokumenterede. Ligestillingsministeriet udgav en undersøgelse i forbindelse med Pride-ugen, som bekræftede billedet endnu en gang.

Derfor samlede PROSA et panel med Steen Müntzberg, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening med ansvar for ligestilling og overenskomster, Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation med ansvar for ligestilling og Birgitte Vind, ligestillingsordføreren for Socialdemokratiet. Sammen med deltagerne i salen skulle de udarbejde forslag, der kan løse problemerne. Arrangementet fandt sted den 15. august på Københavns Rådhus og blev forberedt og udført i samarbejde med Rikke Voergaard-Olesen, CEO i Normværk.

Gør op med kulturproblemet

Tilhørerne kunne finde inspiration i PROSAs forslag til handlinger på området og skrive deres egne forslag ind. Flere pegede på, at vi skulle gøre op med det kulturproblem, vi har på arbejdspladserne. Vi skal træne tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter til at være kulturbærere, som fremmer en ligestillet kultur på arbejdspladsen og som kan spotte og intervenere, hvis kulturen ikke er, som den skal være. Homojokes, latterliggørelse af minoriteter og lignende fænomener trives på mange arbejdspladser og er med til at tage arbejdsglæden fra LGBT+ personer. Både fagbevægelsen, arbejdsgiverne og politikerne anerkendte, at de havde et ansvar for at rykke, hvis det skulle blive bedre for LGBT+ personer at stå op og gå på arbejde hver dag.

Hvad sker der nu?

Efter debatten blev alle forslag fra salen samlet ind. De forslag skal være en del af et katalog af forslag, som PROSA kan formidle til DA, FH og politikere, så hverdagens eksperter kan flytte helt ind i forhandlingslokalet og kæmpe for konkrete forbedringer og LGBT+ personer.

Samtidig arbejder PROSA på et møde med ligestillingsminister Mogens Jensen, som allerede har kaldt til handling for et mere LGBT+ inkluderende arbejdsmarked. PROSAs undersøgelse og forslagskatalog udgør en unik viden på området, som skal bruges til at inspirere til målrettet handling.

PROSA vil også fokusere på at en normkritisk tilgang til ligestilling og diskrimination på arbejdspladsen skal indgå i forbundets næste træf for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Højesteret: I orden at optage sin chef

Tue, 20 Aug 2019 09:31:51 +0200

Hvis der er et legitimt formål med at optage en samtale med sin chef – for eksempel for at dokumentere eventuelle overgreb eller brud på sine rettigheder – kan den ansatte være i sin gode ret til at gøre det.

Det fastslår Højesteret i en ny dom, der dermed underkender afgørelserne i både byretten og landsretten.

Læs mere: Ny dom: Hemmelige lydoptagelser af chefen vil få dig bortvist

- Vi er meget glade for Højesterets afgørelse. Og det er vigtigt, at man som ansat ved, at man må optage en samtale med chefen, når der er en saglig grund til det. Ellers har man ikke en chance for at kunne dokumentere det, hvis chefen ikke opfører sig ordentligt, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.

Musekast under møde

I den konkrete sag blev den ansatte bortvist og opsagt fra sin arbejdsplads for at kaste med en computermus under et møde.

Manden anlagde sag mod sin arbejdsgiver for uberettiget afskedigelse, og i byretten præsenterede han en lydoptagelse fra det møde, hvor han kastede med musen, for at dokumentere, at arbejdsgiveren ikke havde bortvist ham prompte og i øvrigt følte sig snydt for provision. En bortvisning skal ske i direkte forlængelse af den konkrete situation.

Den ansatte havde foretaget lydoptagelsen, fordi han mente, at hans chef flere gange havde lovet ham en højere andel i provisionsløn som sælger, hvilket chefen – ifølge den ansatte – flere gange var løbet fra.

Nye anklager

Men da lydoptagelsen dukkede op, benyttede arbejdsgiveren den til at anklage den ansatte for illoyalitet ved at have foretaget optagelsen uden de andre mødedeltageres vidende.

Landsretten nåede i juni 2018 frem til, at det var i strid med den ansattes loyalitetsforpligtelse at optage en samtale med arbejdsgiveren, som derfor berettiget kunne bortvise medarbejderen uden løn og med tilbagevirkende kraft til datoen for mødets afholdelse.

En saglig begrundelse

Men Højesteret ændrer den afgørelse og giver den ansatte erstatning, fordi der i den konkrete situation ikke var tale om en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Men det er kun i orden at lydoptage sin arbejdsgiver, hvis der er et konkret formål, en saglig begrundelse og proportionalitet.

”Hverken lydoptagelsen eller den efterfølgende anvendelse af den var en misligholdelse af hans ansættelsesforhold. Optagelsen kunne derfor ikke begrunde bortvisning og heller ikke opsigelse”, siger Højesteret.

Erstatningen er af Højesteret udmålt til løn i opsigelsesperioden og feriepenge samt godtgørelse på en måneds løn efter funktionærlovens bestemmelser om usaglig afskedigelse.

PROSAs jurister vil i en kommende udgave af Prosabladet uddybe, hvad en saglig grund til en lydoptagelse kan være. Indtil da er anbefalingen, at man kontakter sin fagforening, hvis man føler et behov for at optage en samtale med sin chef.

Disse områder trækker de højeste og laveste it-lønninger

Tue, 20 Aug 2019 09:23:35 +0200

- Det er forudsigeligt, at lederne ligger i top lønmæssigt. Derudover tjener it-professionelle bedst på de områder, arbejdsgivere efterspørger arbejdskraft inden for; nemlig de tungere it-tekniske kompetencer som softwareudvikling og it-arkitektur. Så her er der en vis sammenhæng mellem løn og efterspørgsel, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, om tallene. Hun er heller ikke overrasket over hvilket område, der ligger i den mindre attraktive top 10 over laveste lønninger:

- Vi har et indtryk af, at it-professionelle i spilbranchen ligger i bund både lønmæssigt og på andre ansættelsesparametre. Det hænger dårligt sammen med, at spiludvikling også kræver de mere tekniske kompetencer. Vi er i gang med at orientere os i vilkårene på området og blandt andet arrangere medlemsmøder for at samle inspiration til, hvordan vi kan arbejde for en positiv udvikling i løn og arbejdsforhold i branchen, siger Hanne Lykke Jespersen.

Arbejder du med spiludvikling? Læs mere om og meld dig til de planlagte medlemsmøder her.

TOP 10: Områder med højeste løn

Områder med højeste løn	Antal besvarelser	Gennemsnitsløn
Afdelingsledelse	5	80.421,63
Teknisk salg	9	76.697,17
It-strategi (forretning)	8	69.566,81
Afdelingsledelse, specifikt softwareudvikling	22	67.756,25
Enterprise-arkitektur	39	67.303,62
Arkitektur	93	65.112,63
Databasedesign/arkitektur	33	64.917,04
Projektledelse, infrastruktur	10	64.501,78
Afdelingsledelse, drift	21	64.386,68
It-strategi (ledelse og projektledelse)	18	63.471,56

TOP 10: Områder med laveste løn

Områder med laveste løn	Antal besvarelser	Gennemsnitsløn
Spiludvikling	5	31.249,69
Grafisk design	5	37.015,74
Interaktionsdesign	8	37.300,63
Installation slutbrugerudstyr	7	38.372,31
Brugersupport, Helpdesk	77	39.198,68
Brugergrænseflade design	10	39.549,38
User experience	63	41.642,41
HTML-kodning, PHP/Javascript	235	43.346,86
Webmaster	16	43.738,94
Generel installation, administration og support	135	44.174,51

Studerende: Dataovervågning har sine fordele

Tue, 06 Aug 2019 14:19:14 +0200

Kristina Fabrin Jakobsen, der er studerende på ITU’s bacheloruddannelse “Digital Design og Interaktive Teknologier”, kendte ikke meget til Richard Stallman inden foredraget på ITU. Dem, hun spurgte, fortalte, at han er en levende legende inden for it og software, så som forberedelse til foredraget læste hun om ham og Free Software Movement. Hun anerkender Richard Stallmans pointer, men hun mener, at han kører for hårdt på.
– Han havde fokus på, at vi skal være oplyste og mere krævende i forhold til, hvad vores data bliver brugt til, og hvor meget vi bliver overvåget. Det prøvede han at lave en skræmmekampagne omkring. Det er rigtigt, at der bliver indsamlet meget data, men det ved jeg i forvejen meget om. Måske skal vi være mere krævende, men vi skal også tænke på fordelene, siger Kristina Fabrin Jakobsen.

Hun benytter selv Netflix, Spotify og Amazons e-bogslæser Kindle, som hver især foreslår henholdsvis nye film, sange og bøger til brugerne baseret på deres forbrug. Og den funktionalitet er hun glad for.
– Jeg vil gerne være interaktionsdesigner; jeg arbejder med teknologi. Jeg kan se en stor styrke i, at man kan bruge folks data på den måde. Det har jeg ikke et stort problem med nu. Det er måske lidt farligt …, tøver hun.

– Jeg kan ikke lide at blive overvåget, fortsætter hun:
– Men skal jeg se reklamer, kan jeg lide, at de er relevante i forhold til mig. Bliver jeg overvåget, fint nok. Det er ikke fordi, jeg gør noget forkert.

Hun bliver ikke bekymret af, at Richard Stallman trækker Kina frem som skrækeksempel, når det gælder myndigheders overvågning af borgerne gennem data.
– Nej, i vores samfund, specielt i Danmark, som er et meget privilegeret land, der tror jeg ikke, det kunne ske. Der er altid folk, der er så paranoide og oplyste om det, og Kina er et helt anderledes opbygget land, indvender hun.

Fordele med data

Kristina Fabrin Jakobsen nikker imidlertid anerkendende til Richard Stallmans pointer om brugerens kontrol med software.
– Jeg synes, hans pointer i forhold til free software er rigtig gode. At software skal respektere brugerens freedom og community, at brugeren skal have kontrol over sit eget liv. Det er sådan, vi i undervisningen på ITU har lært at tænke det etiske ind, så det er noget, vi som studerende er oplyste om. Og jeg tror, det er noget, man skal tænke mere og mere ind, så platformen ikke styrer ens liv, siger Kristina Fabrin Jakobsen.

Men hun ønsker ikke at benytte GNU/Linux, som hun ikke kender. Hun mener i stedet, at brugerens kontrol skal tænkes ind i den grafiske brugergrænseflade, som fx på en iPhone.
– Jeg synes, at det er fedt på iPhone, at jeg skal “enable”, hvis en app skal have adgang til at bruge kameraet eller adgang til at hente mine kontakter ind. Jeg vil gerne være med til at forbedre folks hverdage og gøre tingene lettere og mere intuitive. Jeg vil gerne designe platforme, der er mere etiske og åbne og bedre at bruge. Data har en stor styrke og behøver ikke at blive det store onde, mener Kristina Fabrin Jakobsen.

Vi ofrer vores frihed på bekvemmelighedens alter

Tue, 06 Aug 2019 13:48:38 +0200

Mange mennesker lever i en ikke-fri verden, hvor vi ikke har kontrol med, hvordan software begrænser vores handlemuligheder og registrerer vores handlinger. Det kan potentielt bruges imod os, eksempelvis af stater, advarer grundlæggeren af Free Software Foundation, amerikaneren Richard Stallman. Tidligere på året besøgte han Danmark, hvor han gav foredrag på engelsk på en række universiteter.

I den anledning overværede Prosabladets udsendte hans foredrag på IT-Universitetet (ITU) i København og fik efterfølgende lejlighed til at interviewe ham på DTU, hvor han også skulle tale.

Richard Stallman advarer om, at vi giver køb på vores frihed, når vi benytter Facebook, streaming-tjenester som Netflix og Spotify, online-bøger fra Amazon, moderne smartphones eller blot har computere eller enheder med styresystemerne Windows, MacOS, Android, iOS eller ChromeOS installeret.

I stedet for at ofre vores frihed, burde vi ofre vores bekvemmelighed, mener han.
– Frihed kræver nogle gange ofre. Hvis du ikke er villig til at bringe ofre for din frihed, så mister du den. For dem, der har magt, kan bruge den til at skabe situationer, hvor du enten er nødt til at acceptere noget besvær eller opgive din frihed, siger Richard Stallman.

Kom til opstartsmøde for et fri software netværk i Danmark

Han opfordrer folk til at vurdere, om den software, de benytter, knægter deres frihed.
– For at få ikke-fri software helt ud af dit liv, er du nødt til at være stædig, beslutsom og værdsætte frihed højt nok til, at du kan sige nej til ting, selv ting der giver dig betydelig bekvemmelighed. Hvis der er nok mennesker, der siger nej, kan de forandre institutioner, siger han.

Stalins drøm

Han kritiserer, at mange softwareprogrammer har en “bagdør”, der lytter til instrukser fra en anden, så programmet kan udføre ting, brugeren ikke ønsker.
– Windows har en universel bagdør, Amazon "Swindle" har det, mobiltelefoner har dem. Den universelle bagdør i mobiltelefoner bruges ofte til at konvertere dem til altid tændte lytteenheder. Når du kombinerer det med lokalitetssporing, har du Stalins drøm: Noget, der sporer dine bevægelser og hele tiden lytter til samtalerne omkring dig. Desværre for Stalin eksisterede teknologien ikke i hans tid, så han kunne beordre alle til at have dem. Jeg tror, at mange af jer frivilligt bærer Stalins drømmeenheder, sagde han under foredraget på ITU.

Her kritiserede han generelt programmer, der er forbundet til internettet.
– De mest ubehagelige tilfælde kommer fra streaming-apps, transport-apps og sundheds-apps som kvinders menstruations-apps. Du bør ikke bruge disse apps. Du bør bruge programmer, der kører på din computer og ikke taler med nogen andre, siger Richard Stallman.

Han taler derfor også imod tjenester som Netflix og Spotify:
– Spotify laver lister over alt, hvad brugeren har lyttet til, og Netflix laver lister over, hvad folk har set. Det vil jeg ikke være med til. At vide, hvad folk har lyttet til eller set, er særdeles brugbart til undertrykkelse, siger han og fastslår:
– Ethvert produkt, der har en computer og snakker over internettet, er uacceptabelt. Det vil udspionere dig.

Af lignende årsager er Richard Stallman og Free Software Foundation imod Digital Rights Management (DRM), som de konsekvent kalder Digital Restrictions Management.
– Med DRM kan en virksomhed begrænse, hvilke computere der kan afspille lyd- eller videofiler eller disks, og hvilke brugere der kan afspille dem. DRM kan også begrænse kopiering og optagelse, siger Richard Stallman.

Han indvender, at DRM specifikt er designet til at forbyde noget, som brugerne ønsker. Og at han ikke vil benytte noget system, der er designet til at begrænse brugeren. Af samme grund benytter han heller ikke Blu-ray disks.
– Jeg vil ikke bruge produkter med DRM, medmindre jeg har alt, hvad jeg skal bruge, til rådighed for at bryde håndjernene. Jeg værdsætter min frihed mere end alle film, der nogensinde er lavet, siger han.

Selv lever Richard Stallman fuldstændig i overensstemmelse med sine principper. Da han var på besøg i Danmark, tog det tid at koordinere aftaler med ham, for han nægter at bære rundt på en mobiltelefon. Han er selvsagt ikke på Facebook, og e-mails ser han kun en gang i døgnet. Men han benytter sig gerne af andres mobiltelefoner.
– Jeg vil ikke have mine samtaler lyttet til. Jeg vil ikke have mine bevægelser sporet. Jeg har aldrig båret en mobiltelefon. Men jeg bruger andre folks mobiltelefoner. På den måde ved Big Brother ikke, at det er mig, forklarer han.

Brugerkontrol

Richard Stallmans grundlæggende budskab er, at det er brugeren, der skal have kontrollen. Det er softwarebrugeren, der skal kunne gennemskue, hvad programmet gør, og have mulighed for at ændre på programmet, hvis det ikke gør det, brugeren ønsker. Dels for at brugeren skal kunne beskytte sig selv og de fællesskaber, brugeren indgår i, dels af mere praktiske årsager, hvis programmet har fejl eller ikke har de funktioner, man selv eller fællesskabet har brug for. Til det formål taler Richard Stallman om forskellen mellem “fri software” og “ikke-fri software”.
– Fri software betyder software, der respekterer brugerens frihed og fællesskab. Vi taler om frihed, ikke pris; om du betaler for at få en kopi, eller får den gratis, er en mindre detalje. Det, det handler om, er: Når du har fået en kopi, hvordan behandler den dig så? Respekterer softwaren din frihed, eller tramper den på din frihed? Respekterer den det fællesskab, du er en del af, eller opdeler den dit fællesskab, spørger han.

Ved fri software skal brugeren blandt andet have mulighed for at læse og ændre i kildekoden og redistribuere softwaren.
– Enten er det brugeren, der har kontrollen over programmet, eller også er det programmet, der har kontrollen over brugeren, der findes ikke andre muligheder, fastslår Richard Stallman.
Han oplever tit, at folk forveksler fri software med open source. Men open source har et andet sigte, forklarer han.
– Open source fører generelt til programmer, der er frie, men ikke indeholder vores moralfilosofi. Det er jeg ikke tilhænger af, siger han og forklarer:
– Fri software handler om at respektere brugerens frihed og fællesskab, om at behandle brugeren på en ordentlig måde. Open source opfordrer dig til at ændre i kildekoden, men siger ikke noget om, hvad der er rigtigt og forkert. Det legitimerer ikke-fri software. Filosofien bag open source anerkender ikke, at brugere har rettigheder, som udvikleren er forpligtet til at respektere.

Kina som skræmmebillede

Richard Stallman står selv bag et alternativ til de ikke-frie styresystemer. I 1983 annoncerede han projektet med at udvikle styresystemet GNU, der udelukkende skulle bestå af fri software. I starten af 1990’erne manglede man det sidste element, kernen. Og da Linus Torvalds i 1991 udviklede Linux-kernen og i 1992 gjorde Linux til fri software, kunne man sammen med GNU-systemet få et komplet styresystem med fri software.
– Kom og lev med os i den frie verden. Vi har bygget den med styresystemet GNU og kernen Linux, opfordrer Richard Stallman.

Det er nærliggende at opfatte Richard Stallman som en forkæmper for, at vi ikke ender med et samfund som i George Orwells 1984. Richard Stallman trækker dog et andet og mere nutidigt eksempel frem.
– I dag taler vi om “kinesificering”, fordi Kina viser os, hvad det er, vi bliver trukket hen imod, og hvor forfærdeligt det er. Den eneste måde at undgå, at data bliver brugt som i Kina, er slet ikke at indsamle dataene. Det er utilstrækkeligt at regulere, hvordan data bliver brugt, for dataene vil blive brugt til at gøre skade, indvender Richard Stallman.

Han er opmærksom på, at også hans eget land indsamler data, så i hver eneste e-mail, han sender, forsøger han at gøre efterretningsagenter, der måtte læse med, opmærksom på sagen.
I begyndelsen af enhver e-mail fra Richard Stallman står der således: "To any NSA and FBI agents reading my email: please consider whether defending the US Constitution against all enemies, foreign or domestic, requires you to follow Snowden's example.”
– Bare at sige: “Hej, jeg ved, at I måske overvåger mig”, synes ikke at være tydeligt nok. Jeg ønskede at give dem en besked med noget, jeg virkelig havde på hjerte. Og noget, der havde en mulighed for at påvirke dem. Så jeg appellerer til deres patriotisme. De aflægger ed på, at de vil forsvare USA’s forfatning mod alle fjender, udenrigs som indenrigs. Nogle få af dem tager det alvorligt nok, som Edward Snowden, siger Richard Stallman.

Analogiseringen er i eksponentiel vækst: Er fremtiden persondatafri?

Tue, 06 Aug 2019 13:29:52 +0200

Det var i sommeren 2018, og vi sad tre mænd i min have omkring et stort bål.

En adfærdspsykolog, Anders Colding-Jørgensen, en forsker og no-etiker, der gerne vil være anonym, og derfor kalder sig for Arild Solbakken og jeg – journalist og teknologikritiker.

Da aftenen var forbi, havde vi købt domænenavnet analogiseringsstyrelsen.dk, og vi var fuldmægtige.

Digitalisme

Digitalisering er blevet et religiøst foretagende. ’Digitalisme’ – tilbedt og dyrket af foredragsholdere og konsulenter, der lover vækst og forandring og spiller høj, dunkende fremtidsmusik, mens det offentlige (og private) Danmark bliver dynget til i endeløse rækker af iPhones, iPads, Datacentre, RPA, Cloud-løsninger, SOME-strategier og smartboards, alt sammen uden måltal for effektivitet eller nytte – i stedet taler man om ‘potentialer’.

Den aften ved bålet prøvede vi at vende det på hovedet – hvad nu, hvis man priste analog teknologi på samme måde, hvordan ville det så virke? Svaret var ikke overraskende: Det virkede fuldkommen lige så meningsløst, som hvis man skrev digitalisering, men ikke så lidt sjovere.

Men vi vil mere end at være sjove.

Vi vil have mennesker til at tale mere sammen, stille flere spørgsmål, røre mere ved hinanden og gøre ting sammen – ikke fordi det er gammeldags nostalgisk og ikke-digitalt, men fordi det er det, vi behøver, og fordi mennesket er smukt.

Offlining

Hvad vil vi mere?

Vi vil have offline-knapper på alle internetforbundne ting (IOT). Vi vil have computere, der laver færre data, men som til gengæld gør det, vi beder dem om, stabilt. Færre metadata er også lig med stærkt stigende cybersikkerhed: Hvis et system ikke gemmer data om brugen og brugeren, er der ikke noget at hacke eller noget, der kan lække.

Vi vil have klippekortet tilbage til toge og busser – det fungerede, man behøver ikke ‘tjekke ud’, og det lavede ikke data, der kan misbruges.

Automatisering gør verden kedelig og fjerner kontakten mellem mennesker. Vi vil nøje overveje al automatisering med det formål at identificere fejl, så vi hurtigt kan opgradere og analogisere processen.

I forhold til arbejdspladser er der et gigantisk og uudtømmeligt potentiale.

Brugerpanelet: "Stress føles, som om man er ved at dø"

Tue, 06 Aug 2019 13:23:27 +0200

Som om kroppen var ved at give op.

Sådan beskriver en af deltagerne i brugerpanelet sin personlige oplevelse med stress.
”Stress er som at være på vagt, nervøs og deprimeret i højere og højere grad. Det er svært at foretage sig noget, at tænke klart, at huske ting og tænke på andet end det, der forårsager stress. Fysisk føles det, som om man er ved at dø. Hjertet banker hurtigt, selv når man sover, og brystet føles sammenpresset. Som om kroppen er ved at give op”, lyder hele den voldsomme beskrivelse.

Stress skal ikke forstås som dét at have travlt i en kortere afgrænset periode. Stress defineres ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø som en belastningstilstand, der opstår, når krav til dig overstiger de muligheder, du har eller oplever at have for at opfylde dem.
”At have stress betyder, at man ikke slår til. At man har nedsat arbejdsevne i forbindelse med uoverskueligt mange opgaver eller uoverskueligt store opgaver. At man har nedsat evne til at prioritere opgaverne. Hvis man oplever en forventning fra en chef eller kollegaer om at præstere mere, end man er i stand til, kan selve kravet nedsætte præstationsevnen”, beskriver en paneldeltager sin oplevelse med stress.

Hold øje med hinanden

Spørger man til konkrete situationer, der medførte stress, giver it-folkene svar som: ”Jeg havde et projekt med for lidt tid og for meget ansvar over alt for lang tid” og ”Jeg følte, at jeg blev pisket rundt til flere kunder, end der var tid til, hvis hver kunde skulle have en tilfredsstillende service.”

Andre svarer i mere generelle vendinger: ”Der har været gange, hvor mængden af ikke klart nok definerede opgaver, der skulle have været lavet i går, har været for stor”, ”For mange hårde deadlines for mange gange i streg”, og ”For lidt sammenhæng mellem indflydelse og opgaver. For lidt forudsigelighed i dagligdagen”.

Svarene stemmer godt overens med det, som PROSA oplever, er stressende for it-folk.
– I reglen er det for mange opgaver til for lidt tid, siger Allan Pleman, der er arbejdsmiljøkonsulent i PROSA. Han peger på, at det er helt afgørende, at travle perioder afløses af mindre travle, hvis man vil forebygge stress.

– Man kan aftale i sit team, at man holder øje med hinanden. En god måde er at fortælle sine kollegaer, hvilke tegn der typisk tyder på, at man er stresset, og så aftale, at de siger det til en, hvis de kan se, at det er ved at gå galt, siger Allan Pleman.

Der er ikke nogen tvivl om, at prioritering af opgaverne er væsentligt – særligt i de perioder, hvor man ikke kan nå det hele, understreger arbejdsmiljøkonsulenten.
– Det er langt fra altid, at lederne er villig til at prioritere, og i grelle tilfælde prøver de helt at undgå prioriteringer. I så fald er man nødt til selv at prioritere, men send en mail til din leder med dine prioriteringer, så er det jo op til lederen at lave prioriteringen om, hvis den er forkert, siger han.

Nærmest tabu

Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø herunder stress, og ud af de 36 it-folk, der har deltaget i brugerpanelet denne gang, har 14 været sygemeldt med stress.
”Jeg faldt om på arbejdet,” forklarer én, om hvordan han endte hos lægen, mens en anden fortæller: ”Jeg rystede over hele kroppen, kunne ikke sove og brød spontant ud i gråd.” En tredje var egentligt til lægen i anden anledning: ”Lægen sagde: Du er sygemeldt i 14 dage. Jeg sagde: Jamen, det har jeg ikke tid til, for jeg er midt i at teste. Det viste sig at være godt set af lægen”.

De fleste, der har været sygemeldt, er enten ikke vendt tilbage til arbejdspladsen eller har forladt den kort efter, de kom tilbage. Enten fordi de havde fundet et andet job, eller fordi de blev fyret. En af dem, der kom tilbage til samme arbejdsplads, bemærker: ”Det var mærkeligt at vende tilbage. Kun få spurgte ind til stressen og behandlingen. Det var nærmest tabu”.

Tag det alvorligt

Mange it-professionelle har været vidne til kollegaer, der gik ned med stress.
”Jeg har oplevet det mange gange. Én gik grædende hjem. Andre er flippet ud og måtte eskorteres ud af sikkerhedsvagter. Andre igen har været langtidssyge i halve og hele år”, oplyser én, mens en anden har oplevet, at "en kollega blev hospitalsindlagt efter fysisk kollaps. Chefen fratog ham senere opgaver, hvilket reelt ikke hjalp. Snarere tværtimod". En tredje skriver blot: ”Det var meget ubehageligt – min kollega gik helt i sort”.

Så der er bestemt grund til at tage eventuelle stress-symptomer alvorligt.
– Se på, hvilke tegn på stress, du udviser. Hvis du herefter tænker, at det er stress, du har, skal du overveje, hvad der stresser dig, og hvad du kan gøre for at undgå det, siger Allan Pleman.

Søg hjælp hvis du er stressramt

Tue, 06 Aug 2019 13:16:21 +0200

Hjertebanken, hukommelsestab og søvnløshed.

Symptomerne på stress er mange, og det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan kroppen vil prøve at fortælle dig, at der er noget galt. Stress defineres som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk, og opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever at have. Det er vigtigt, at du tager signalerne alvorligt. For stress kan gøre dig syg.

Faktisk oplever 430.000 danskere daglige symptomer på stress, vurderer Stressforeningen, og hver dag er 35.000 danskere sygemeldt på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, som kan resultere i blandt andet stress, udbrændthed og depression.

Få hjælp

For it-professionelle gælder det da også, at de fleste længerevarende sygemeldinger skyldes stress. Lisa Dalsager, der er jurist i PROSA, oplever, at mange medlemmer synes, det er meget svært at smide håndklædet i ringen og acceptere, at de ikke længere kan klare presset. Måske er det derfor, at mange medlemmer først kontakter PROSA, når det faktisk er for sent.
– Det er meget svært at acceptere, at man er blevet syg af stress. De fleste medlemmer kan ikke forstå, at det er kommet så vidt, siger Lisa Dalsager.

Når de stressramte medlemmer kontakter PROSA, er det oftest for at få svar på, hvad de skal gøre og ikke mindst, hvad de skal sige til arbejdsgiveren.
– Mit svar er, at man skal sygemelde sig som normalt. Hvis du ved, at der vil gå flere uger, kan du lige så godt melde det ud med det samme. Din arbejdsgiver kan faktisk bede om at få en lægeerklæring fra dag 1, du melder dig syg, og om at få oplyst, hvor lang tid din læge skønner, at du skal være sygemeldt, siger hun.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få at vide, hvad du fejler, når du sygemelder dig, så det er op til dig selv, om du vil fortælle det.

Men det er svært at undgå at involvere chefen, hvis det er arbejdet, der er årsag til stressen.
– Er problemet et for stort arbejdspres, for lidt tid til opgaverne, opgaver der vælter ind fra flere sider eller uklare rammer eller prioriteringer, bliver du jo nødt til at gå i dialog med din arbejdsgiver og finde en løsning på det. Ellers bliver du bare syg igen af at komme tilbage på arbejdet, siger Lisa Dalsager.

Stressforeningen peger på, at hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress – også selvom arbejdspladsen har en stresspolitik, og blandt dem, der kommer tilbage på jobbet igen, får ikke engang halvdelen det bedre på trods af, at arbejdspladsens stresspolitik netop skal sikre forbedring.

PROSAs jurister oplever da også, at en del medlemmer, der er sygemeldt med stress, bliver nødt til at sige op. Og dette giver desværre som udgangspunkt karantæne hos a-kassen.
– Det kan dog have stor betydning, hvis du har været i et forløb hos din læge, og at lægen under dette forløb og inden opsigelsen vurderer, at du ikke kan vende tilbage til din arbejdsplads, da det kun vil gøre dig yderligere syg. Så vi anbefaler altid vores medlemmer at gå til lægen uanset hvad, siger Lisa Dalsager.

Hun og kollegaerne oplever i rigtig mange sager, at et medlem først går til lægen efter at have afleveret opsigelsen eller slet ikke har været hos lægen.
– Mange har desværre heller ikke forsøgt at gå i dialog med arbejdsgiveren om, hvad der kan gøres anderledes, siger hun.

Brug PROSA

Og det er ærgerligt, for der kan være hjælp at hente hos juristerne.
– Hvis det ser ud til, at du ikke kan vende tilbage til arbejdspladsen, eksempelvis fordi det er usandsynligt, at tingene vil ændre sig, kan du eventuelt indgå en fratrædelsesaftale med din arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan være interesseret i det, hvis alternativet er en sygemelding i flere måneder, der måske alligevel resulterer i en opsigelse, siger Lisa Dalsager.

Ved at gå i dialog med arbejdsgiveren kan man i det hele taget få et bedre overblik over sine handlemuligheder.
– Jeg har i ét tilfælde oplevet, at en arbejdsgivers respons var, at det var et vilkår, at medarbejderne løb så hurtigt i den virksomhed, og at opgaverne kom ind fra højre og venstre. Det ville ikke ændre sig, så hvis medarbejderen ikke kunne klare det, skulle hun finde noget andet. Det var deres HR-chef, der sagde det, og det er jo trist. Særligt da medlemmet ikke var den eneste, der var gået ned med stress på den arbejdsplads. Men ”ærligheden” betød, at vi hurtigt fik en fratrædelsesaftale på plads, da ingen af parterne ville få noget ud af at fortsætte ansættelsesforholdet, siger Lisa Dalsager.

Helt overordnet anbefaler hun, at du kontakter PROSA, så snart du kan.
– Vi kan ikke afhjælpe stressen, men vi kan rådgive om, hvordan du skal forholder dig til arbejdspladsen. Vi kan hjælpe dig med at indlede en dialog med din arbejdsgiver, hvis du ikke selv kan. Vi kan på dine vegne forhandle en fratrædelsesaftale eller varetage en opsigelse, og vi kan snakke med a-kassen om de indviklede regler, der gælder, siger hun, og understreger:
– Men det kan vi KUN, hvis du kontakter os – og helst så tidligt i forløbet som muligt.

Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster ifølge Stressforeningen det danske samfund 27 milliarder kroner om året.

Målet er en mere effektiv verden

Tue, 06 Aug 2019 13:06:15 +0200

Software er blevet en guide til, hvordan vi kommunikerer, tilegner os nyheder og viden, forbruger kultur, køber ind, færdes i trafikken og meget, meget mere.

Og software bliver typisk udtænkt af programmører. De skriver jo et sæt nøje udtænkte instruktioner, der får computeren til at udføre den ønskede opgave.

At programmører dermed spiller en nøglerolle er temmelig overset i befolkningen. Det mener teknologiskribenten Clive Thompson, der blandt andet har en fast klumme i magasinet WIRED.
– De fleste mennesker betragter selve handlingen om at programmere som lidt af et mysterium. Det er en usynlig form for aktivitet, og andre kan ikke kigge med, siger Clive Thompson via Skype fra New York, hvor han bor og arbejder.

Netop denne erkendelse fik ham til at skrive bogen ’Coders: The Making of a New Tribe and the Remaking of the World’, der udkom for nylig. Hensigten er at kaste lys over programmører – hvem de er, hvordan de generelt tænker, og hvordan de i relativ ubemærkethed har betydelig indflydelse i vores digitaliserede tidsalder.

Han sammenligner programmører med juristers afgørende rolle ved udformningen af den amerikanske forfatning (”demokratiets operativsystem”).
– Vi lever i en verden, der er bygget af koder, og hvor programmørerne er dem, der bygger. Når de gør noget lettere for os, så foretager vi os mere af det. Deres beslutninger indvirker på vores adfærd, siger Clive Thompson, som rubricerer programmører ”blandt de mest stiltiende indflydelsesrige mennesker på jordkloden”.

Frustrationerne ved fejl

Clive Thompson lavede interview med omkring 200 programmører som led i forberedelserne af bogen. Han var nysgerrig efter præferencerne hos personer, der bliver draget til en profession, som går ud på at fortælle computere dagen lang, hvad de skal udrette. Er der visse fælles træk?
– Programmører er meget gode til at tænke logisk. De er yderst dygtige til at tage et indviklet problem og nedbryde det i små enkeltdele og etablere et system, når de skal skrive instruktioner. De skal være ekstremt grundige. De skal være i stand til at sidde i timevis alene for at nå frem til det rigtige. Derfor er programmører generelt mere introverte end befolkningen som helhed, og de er mere skeptiske end gennemsnittet over for værdien af social interaktion. De skal også være uhyre præcise. Bare den mindste lille fejl kan medføre, at alt holder op med at fungere. De skal kunne klare endeløse frustrationer, mens de finder ud af, hvor det gik galt under kodningen, siger Clive Thompson.

Han var også interesseret i, om der findes en kobling mellem softwareudvikleres tilgang til arbejdet og deres forhold til alle andre mennesker. Han fortæller her, at programmører på grund af deres arbejde er meget lidt tolerante over for usikkerhed og tvetydighed.
– Programmører kan blive ret fortørnede, når de har med mennesker at gøre. De kan være næsten forhørsagtige for at få en entydig udtalelse. De bliver utålmodige, hvis andre opfører sig tilsyneladende irrationelt, siger han.

Deres succesoplevelse, når de har fuldført en vellykket programmering, kan give dem en fornemmelse af, at der findes teknologiske svar på alle spørgsmål, påpeger han.

95 procent er fantastisk

Mens evnen til logisk tænkning hos programmører ikke overraskede Clive Thompson, blev han forbløffet over, hvor meget effektivitet åbenbart betyder for denne gruppe af it-professionelle. Deres stræben efter optimering ser han også som en følge af deres arbejdes indhold. Og han anfører, at det tilmed kan smitte af på samfundets indretning.
– Programmører har en enorm forkærlighed for effektivitet. Computere er rigtig gode til at udføre gentagne opgaver og gøre det præcist efter et fast tidsskema. Tilværelsen er fyldt af alle slags kedelige, gentagne opgaver, og for programmører opleves det som æstetisk stødende og åndeligt fornedrende, at disse opgaver ikke er håndteret. Dette ønsker de straks at lave om på. Og når man tænker over det, så er det præcis, hvad mange it-firmaer også tilbyder: At tage noget, der er svært og tidskrævende, og løse det hurtigt, siger han.
– Programmering giver samtidig mulighed for at lave løsninger i stor skala – det er nemt, forførende og nærmest uundgåeligt, tilføjer han.

Jagten på optimering forklarer ifølge Clive Thompson, hvorfor det kan komme til sammenstød mellem programmørers software og samfundets prioriteringer.
– Der er mange sammenhænge, hvor samfundet ligefrem ønsker, at der er en vis friktion. Dette afspejles i love og regler. Folk har gennem deres politikere besluttet, at det skal være en smule svært at lave noget om, fordi ensidigt fokus på effektivitet kan clashe med kulturelle og sociale hensyn og give utilsigtede ændringer på langt sigt, siger han.

Som eksempel nævner han, at en park i en storbys centrum er en frygtelig ineffektiv måde at bruge en ledig grund på, men lokale borgere værdsætter måske denne anvendelse.
– I 95 procent af tilfældene er softwareløsningerne fantastiske; programmører har lagt masser af entusiasme i udviklingen, de gør tilværelsen lettere for os, og hvem kan kritisere det? Men der er fem procent, hvor softwaren skaber enorme problemer, og hvad stiller man så op? spørger Clive Thompson.

Typecasting af mænd

Clive Thompson konstaterer i bogen, at der findes en udbredt opfattelse blandt programmører om, at det er et neutralt fag, hvor der altid bliver gjort plads til de bedste udøvere. Dette følger af, at selve arbejdsopgaven – programmering – opleves som fuldstændig objektiv.
Men fremstillingen af faget som et meritokrati holder ikke ved nærmere eftersyn, fastslår han. Det er et sygdomstegn, at kun en femtedel af softwareudviklerne er kvinder.

Clive Thompson mener, at omstændighederne ved etableringen af de førende it-virksomheder er en væsentlig forklaring på miseren.
– Typisk blev disse virksomheder stiftet af en lille, homogen gruppe af unge hvide mænd. De var vokset op med computerspil. De havde ikke meget livserfaring. De tænkte, at kvinder er ikke i stand til at udføre den slags arbejde. Og fordi de havde en mandsdomineret arbejdsplads, ville det være akavet at få kvinder ind – mænd fortæller lumre vittigheder, og det skal kvinder ikke udsættes for. Det blev en ond cirkel, siger han.

– Investorer har for deres part været på udkig efter bestemte typer til it-virksomheder. Det er næsten som en Hollywood-instruktørs besætning af filmroller. De vil helst have en ung nørdet fyr, der er parat til at arbejde 100 timer om ugen. De udvælger en meget snæver gruppe til at opbygge firmaet, siger han og tilføjer, at de opgaver, som firmaet forsøger at løse, i mange tilfælde er tilsvarende snævre – for eksempel marginalt at forbedre leveringen af pizzaer. Den kønsmæssige skævhed er et nyt fænomen. I 1960’erne var der relativt flere kvinder i faget. Udviklingen vendte, da it blev omdrejningspunkt i samfundet, og man kunne tjene penge på det. Så begyndte ejerne at hyre egentlige erhvervsledere, og det var mænd, oplyser han.

Dette forstærkede bare Rip-Rap-Rup-effekten. Den racemæssige og etniske rekruttering til faget er tilsvarende skæv, oplyser han på baggrund af tal fra USA. Det samlede billede af programmører er ved at blive en smule mere nuanceret i disse år, bemærker Clive Thompson. Flere faktorer gør sig gældende: Udbredelsen af frontend-webudvikling stiller ekstra krav om design og kreativitet, og det har givet plads til flere kvinder i faget. Der bliver udfoldet en målrettet indsats for at tiltrække kvinder til it-uddannelser. Der er kommet flere kurser og mere efteruddannelse om programmering. Desuden vil den kolossale efterspørgsel efter softwareudviklere i sig selv åbne for mere mangfoldighed, vurderer Clive Thompson.

Han tilføjer, at opkomsten af kunstig intelligens og maskinlæring dog formentlig trækker i den modsatte retning med hensyn til kønsfordeling. Det er fortrinsvis mænd, der bliver beskæftiget med at oplære en computer til at finde mønstre i store mængder data.
– Branchen skal ændre indstilling til kvinders rolle – både som ansatte og som ledere. En øget mangfoldighed kan måske også hjælpe til at ændre fokus fra en ren teknisk overvejelse om, hvad der kan skaleres op og tjenes penge på, til at spørge sig selv om, hvilken software det er et samfundsmæssigt gode at udvikle, siger han.

God gammeldags fagforeningsmagt

Clive Thompson finder opmuntring i, at ansatte hos store it-virksomheder begynder at reflekterere over deres virksomheds produkter og adfærd. Eksempelvis demonstrerede tusinder af Google-ansatte verden over i november i fjor, da det kom frem, at Googles ledelse havde lukket ledende mandlige medarbejdere ud ad bagdøren med lukrative fratrædelsesgodtgørelser, efter at disse blev beskyldt for seksuel chikane.

Der har også været eksempler på it-ansatte, som sagde fra i forhold til at udvikle software til visse militære formål.
– Der synes at være et stigende ubehag blandt programmører i forhold til deres virksomheders etiske og samfundsmæssige adfærd. Programmører har som faggruppe den nødvendige indflydelse til at ændre på måden, som software bliver til på. De har god, gammeldags fagforeningsmagt, siger Clive Thompson.

Sikkerhedschef:Sikker kode skal stoppe cybervåben

Tue, 06 Aug 2019 12:54:31 +0200

– Det er Det Vilde Vesten. USA, Rusland, Kina og EU bør sætte sig sammen og definere nogle spilleregler, så vi kan undgå det her.

Sådan lyder det fra den garvede sikkerhedsekspert Troels Ørting, som en kommentar til Baltimore-ransomware-angrebet og de seneste års cyberangreb, hvor potente værktøjer fra efterretningstjenester er blevet anvendt med omfattende skader til følge.

Troels Ørting har et imponerende sikkerhedsmæssigt cv med stor national og international erfaring fra PET, Interpol, Barclays Bank og nu som leder af World Economic Forum's Centre for Cybersecurity, så der er grund til at lytte, når han forudsiger, at vi kommer til at opleve mere af den slags.
– Kriminelle bruger stjålne, lækkede eller solgte cybervåben fra nationalstater. Vi kommer beklageligvis til at se mere til den slags, da det ikke kun er USA, Rusland og Kina. som er stærke på cyberområdet, siger Troels Ørting.

Mange lande med cybervåben

Troels Ørting peger på, at en lang række lande har adgang til potente cybervåben, som desværre kan misbruges, hvis de kommer i de forkerte hænder.
– Det er en lille eksklusiv kreds af lande, der har atomvåben, men der er måske 30 stater, der virkelig kan ødelægge en anden stats cyberinfrastruktur: hospitaler, centraladministration, elværker, kommunikation. Foruden USA, Kina og Rusland er der Israel, Irak, Nordkorea, ja, selv i Danmark har man offensive cyberkræfter, siger Troels Ørting med henvisning til, at Center for Cybersikkerhed også har offensive cybervåben til rådighed.

Det er blandt andet grundet oprustningen inden for cybervåben, at Microsoft har foreslået at etablere en digital Genève-konvention.
– Ligesom den fjerde Genève-konvention i lang tid har beskyttet civile i krigstid, så har vi brug for en digital Genève-konvention, der forpligter regeringer til at beskytte civile mod nationalstaters angreb i fredstid, lød det fra Microsofts topjurist Brad Smith i februar 2017.

Senere på året slog hackere til med ransomware i form af WannaCry og senere NotPetya, der blandt andet lagde Mærsks globale netværk ned. Begge anvendte det NSA-udviklede EternalBlue.

Digital Genève-konvention

– Regeringer verden over bør se det her angreb som et wakeupcall, lød det efterfølgende fra Brad Smith og Microsoft, der endnu engang opfordrede regeringer til at definere internationale regler for anvendelse af cybervåben.

Brad Smith foreslog blandt andet, at “regeringer skal rapportere sårbarheder til leverandørerne i stedet for at opmagasinere, sælge og udnytte dem.” Troels Ørting er i princippet enig med Microsoft, men mener ikke, det vil være praktisk muligt.
– Det er ment og tænkt godt, så jeg kritiserer ikke Microsofts forslag, men jeg er nok mere kynisk indstillet over for, hvad jeg tror, der kan opnås. Jeg tror ikke på, at USA, Kina eller Rusland vil opgive at anvende en zeroday, fordi de har underskrevet et charter, siger Troels Ørting.

Sikkerhedseksperten Peter Kruse fra CSIS bakker også op om idéen, men mener som Troels Ørting, at det vil være stort set umuligt at gennemføre.
– Det er en god idé, men problemet er, at der er en gigantisk industri derude, som sælger nuldagssårbarheder for millioner af kroner, siger Peter Kruse, som derfor opfordrer til, at softwaren udvikles på en langt mere sikker måde, end tilfældet er i dag.

Sikker kode og internationalt samarbejde

– Der er kun en vej frem, og det er større vægt på security by design og secure coding i software, mener Peter Kruse.

Selvom Troels Ørting anser Microsofts forslag om en digital Genève-konvention som nærmest umuligt at gennemføre, så er han med sine kollegaer fra kontoret i Genève i fuld gang med at få Rusland, USA, Kina og EU til at definere nogle internationale spilleregler om cybervåben.
– Vi prøver at etablere en uafhængig platform, hvor de kan tale sammen. Det ser positivt ud, men det er ikke verdens letteste opgave, når der er så mange geopolitiske spændinger mellem Kina, Rusland og USA, siger han.

Troels Ørting håber, at landene kan blive enige om at bekæmpe organiseret kriminalitet på internettet og etablere spilleregler for spionage og hacking.
– Vi foreslår et charter, der gør det muligt fortsat at spionere i vores nationale sikkerhedsmæssige interesse, men samtidig beskytter vigtig infrastruktur som hospitaler, vandværker og lignende, siger han.

Troels Ørting kan ikke sige noget om, hvor langt hans team i Genève er kommet i bestræbelserne, men han understreger vigtigheden:
– Vi må forsøge at stoppe det her, ellers mister vi alle tilliden til internettet og alle de goder, som det giver os.

Baltimore Blues: En amerikansk storby cyberlammes

Tue, 06 Aug 2019 12:50:45 +0200

– Vi har holdt øje med jer i dagevis. Vi vil ikke sige mere. Det eneste, vi behøver, er PENGE! Skynd jer! Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak!

Sådan lød beskeden til bystyret i Baltimore, da tusindvis af bystyrets ansatte ikke kunne anvende deres computere tirsdag 7. maj. Beskeden var fra en eller flere hackere, der stod bag et omfattende ransomware-angreb mod Baltimore.

Omkring 10.000 computere på bystyrets netværk fik krypteret deres harddiske, hvilket betød, at ansatte ikke kunne få adgang til vigtige it-systemer, ligesom indbyggere ikke kunne betale deres vandregninger, parkeringsbøder og andet. Hvis bystyret betalte en løsesum på 13 bitcoins – omkring 800.00 kroner – lovede bagmændene at dekryptere de gidseltagne data. Havnebyen Baltimore er den største by i staten Maryland og ligger lidt over 60 kilometer nordøst for den amerikanske hovedstad Washington DC. Den amerikanske nationalsang 'Star-Spangled Banner' blev skrevet i Baltimore, så det er en by, der er snublende nær både den amerikanske hovedstad og den amerikanske nationalfølelse, som blev lammet af hackerne.

Ransomwaren er kendt som RobbinHood, men i en artikel i The New York Times fra 25. maj hævdes det, at EternalBlue blev brugt til at sprede malwaren til computere på bystyrets netværk.

NSA-udviklet våben

EternalBlue er interessant, da det stammer fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som gennem mange år har udviklet offensive cybervåben baseret på nuldagssårbarheder. For en del år siden fandt NSA en sårbarhed i Windows' Server Message Block (SMB)-protokollen, men i stedet for at orientere Microsoft om sårbarheden, valgte NSA at udvikle et værktøj, EternalBlue, der udnytter sårbarheden.

Det er uklart hvordan, men den mystiske hackergruppe Shadow Brokers fik fingrene i EternalBlue samt en række andre hackerværktøjer fra NSA, og den 14. april 2017 lækkede Shadow Brokers EternalBlue online. EternalBlue blev siden anvendt i det verdensomfattende WannaCry-angreb 12. maj 2017 og NotPetya-angrebet 27. juni samme år, som blandt andet kom til at koste Mærsk et par milliarder kroner.

The New York Times-artiklen nævner, at andre amerikanske byer som San Antonio og Allentown også er blevet udsat for EternalBlue-baserede angreb.

NSA, hvis hovedkvarter ligesom Baltimore ligger i staten Maryland, har ikke kommenteret artiklen, men benægter via Maryland-kongresmanden Dutch Ruppersberger, at EternalBlue blev anvendt i Baltimore-angrebet.
– Der er intet, der tyder på, at EternalBlue blev anvendt i ransomware-angrebet mod Baltimore, fortalte kongresmanden, efter han var blevet briefet af, hvad han betegnede som højtstående NSA-folk.

Journalisterne fra The New York Times står dog fast på deres artikel og siger, at deres oplysninger kommer fra kilder fra fire forskellige sikkerhedsfirmaer, der er involveret i oprydningsarbejdet i Baltimores netværk efter ransomwarens hærgen.

Bystyret har i skrivende stund nægtet at betale løsesum, og en måned efter angrebet er skaden opgjort til omkring 120 millioner kroner, ligesom mange af bystyrets ansatte har måttet ty til papirbaserede arbejdsgange.

Dataetik handler om hverdagsdilemmaer

Tue, 06 Aug 2019 12:40:28 +0200

Der er ingen lette svar, når man skal vurdere, hvem der har ansvaret for lemfældig omgang med data, eller vurdere, om hensynet til borgernes privatliv står over hensynet til effektivitet. Derfor havde PROSA og HK/Privat i fællesskab inviteret på debat om alle de dilemmaer, som vi skal vænne os til bliver en del af vores hverdag i den datadrevne virkelighed.

Panelet bestod, foruden Niels Bertelsen og Simon Tøgern, af Karen Melchior – nyvalgt medlem af Europaparlamentet for Radikale – og Martin Jørgensen – chefkonsulent for Dansk Erhverv. De fire medlemmer blev sammen med publikum præsenteret for en række dilemmaer, som havde til formål at flytte den ofte luftige dataetiske debat helt ned i øjenhøjde for de mange mennesker, som kommer til at mærke konsekvenserne af den i deres hverdag.

Det vigtigste dilemma, som panelet fandt frem til, handlede om, hvordan man som medarbejder i en virksomhed eller i det offentlige kan sige fra over for misbrug af data uden at risikere repressalier fra ledelsens side. Selvfølgelig har medarbejdere også et ansvar for at sige fra, hvis borgere eller kunders privatliv krænkes i bestræbelsen på at tjene penge eller effektivisere. Men skal man risikere job og fremtid? Er erstatningerne for en fyring i det tilfælde store nok? Her er ingen lette svar. Både Niels Bertelsen og Simon Tøgern fremførte, at man skulle kollektivisere ansvaret ved at bruge tillidsmandssystemet og dermed fjerne truslen fra den enkelte medarbejder. Derfor bliver overenskomster i stigende grad vigtige, og arbejdsgiverne må tegne overenskomster, hvis de vil sikre medarbejderne mulighed for at kritisere brud på dataetikken og opretholde høje dataetiske standarder.

For PROSA er det afgørende, at den dataetiske debat kommer til at handle om de helt konkrete prioriteringer, som medarbejdere, arbejdsgivere og politikere allerede står over for, når store datamængder bliver mere afgørende for samfundet. De mange bidrag og vinkler, som kom frem i debatten på Folkemødet, tager Niels Bertelsen derfor med videre i arbejdet for en moderne sikring af privatlivet og en samvittighedsfuld dataetik, som sætter medarbejderne og borgerne først.

Hvis du har forslag eller idéer på det dataetiske område, så skriv til PROSAs formand Niels Bertelsen på nib@prosa.dk

Fodboldbøller skal findes med ansigtsgenkendelse

Tue, 06 Aug 2019 12:34:59 +0200

Datatilsynet har givet Brøndby IF tilladelse til at bruge automatisk ansigtsgenkendelse til at holde karantæneramte fodboldfans ude af stadion. Det er første gang, at Datatilsynet har givet lov til, at en privat virksomhed benytter den slags overvågningsteknologi, skriver Berlingske Tidende. Det nye system, der er installeret i samarbejde med Panasonic, henter data fra fodboldklubbens karantæneliste, som er lagret på en intern server, der ifølge Brøndby IF hverken er koblet til internettet eller noget andet system.

sny

Djøf sløjfer AI-system

Tue, 06 Aug 2019 12:33:43 +0200

Fagforeningen Djøf har ifølge Version2 opgivet en kontrakt på et AI-system, der skulle have givet fagforeningen et hurtigt og intelligent overblik over medlemmernes kontrakter. Systemet skulle scanne en ny ansættelseskontrakt fra en bestemt virksomhed og så automatisk sammenligne den med tidligere kontrakter fra samme sted og industrien generelt, for at se om noget i den nye kontrakt skulle adskille sig fra tidligere kontrakter. Herefter skulle systemet via medlemsdata så som uddannelse, geografi og anciennitet tjekke Djøfs lønstatistik og finde det bedste lønbud for den pågældende stilling, skriver Version2.

sny

Bitcoin er en kæmpe klimasynder

Tue, 06 Aug 2019 12:31:58 +0200

Bitcoin udleder mere CO2 end lande som Estland, Kroatien og Jordan. Det fremgår af et tysk studie, der blev offentliggjort i juni. Forskere har ifølge DR regnet ud, at computere, der genererer bitcoins, bruger en mængde strøm, der svarer til udledningen af mellem 22 og 22,9 millioner ton CO2 årligt. Den tyske undersøgelse har brugt oplysninger fra de producenter, der leverer hardware til at generere bitcoin, til at udregne strømforbruget.

sny

Giv plads til de unge it-professionelle

Tue, 06 Aug 2019 12:23:20 +0200

PROSA er ikke bare et forbund for it-professionelle, men et forbund af it-professionelle. Det er aktive medlemmer, der lægger den it-politiske linje og styrer og udvikler PROSA som faglig organisation. Derfor glædede det mig at læse disse linjer fra et ungt PROSA-medlem i artiklen på side 12 og 13 i nærværende blad: ”Jeg blev selv aktiv i PROSA/STUD til et træf. Det var god stil, at alt var planlagt af frivillige – så jeg stillede op til bestyrelsen. Lige nu er jeg med til at arrangere mit femte træf, og vi arbejder med open source og automatisering som to sideløbende temaer. Træffet er for alle it-studerende, og vi vil gerne have en masse forskellige med.”

PROSA er båret af aktivister, og det forudsætter en aktiv medlemsskare, der både er bredt it-fagligt og aldersmæssigt funderet. Derfor skal vi inddrage de nye generationer af aktive it-folk i arbejdet med at udvikle PROSA. Snart begynder en stor gruppe unge på uddannelser, der er det første skridt mod et arbejdsliv og en faglighed som it-professionelle. PROSAs lokalafdeling for studerende, PROSA/STUD, varetager den første kontakt til disse potentielle PROSA-medlemmer. Det bliver gjort dygtigt og aktivt gennem både frivillige aktive og deltidsansatte organizatorer på uddannelsesstederne, hvor der landet over arrangeres faglige, sociale og politiske aktiviteter, holdes kurser og oprettes studieforeninger for it-studerende på tværs af uddannelser. Det er vigtigt arbejde, for hvis PROSA fortsat skal være en organisation, hvor aktive medlemmer sætter retningen, så skal det være meget klart for unge potentielle medlemmer, hvorfor PROSA er relevant for dem. Og det lader det til at være. Optaget af studerende medlemmer er steget godt 27 procent fra studiestarten i 2017 til studiestarten i 2018, når vi ser på nye studerende medlemmer, der melder sig ind i perioden fra 1. juli til året ud.

Men der skal også være plads til de unge på de interne linjer. Arbejdet i PROSA sker gennem politiske udvalg, og her er alderen lidt i den høje ende. Det er et stort aktiv at have udvalgsmedlemmer med politisk erfaring og historisk viden, men det kan også give en slagside, da det kan gøre debatterne indforståede og gøre vejen for nye idéer lidt tung. Der har endda været situationer, hvor unge ikke følte sig vel modtaget i udvalgsarbejdet. Og det går bare ikke.

Derfor skal der i dette Synspunkt lyde et velkommen til de nye it-studerende: Tal med PROSAs repræsentanter på jeres uddannelsessteder, kom til oplæg og kurser, og sæt jer ind i, hvad PROSA kan gøre for jer i jeres uddannelsestid og senere i jeres arbejdsliv. Og samtidig en opfordring til de etablerede aktive i PROSA om at tage godt mod de unge og give dem plads, når de kommer på banen med ny energi og nye idéer. En medlemsorganisation skal afspejle alle medlemmer, for kun med den udvikling kan PROSA fortsat være det naturlige valg for alle, der har it som deres faglige omdrejningspunkt.

Mænd dominerer fortsat på it-uddannelser

Mon, 29 Jul 2019 14:57:36 +0200

- Når kvinder er underrepræsenterede på de tungere it-fag, går vi glip af talentmasse. Derudover sker der en skævvridning i vores teknologiske produkter, fordi de bliver produceret ud fra kønsbias og derfor ikke afspejler sammensætningen i samfundet som hele, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.

I 2016 var fordelingen på it-uddannelserne 81/19 procent i mændenes favør. Kvindernes andel af optaget er siden steget med fire procentpoint og er i 2019 77 procent. Fortsætter hastigheden i udviklingen, kan vi få en ligelig fordeling i optaget om 25 år.

- Den udvikling går simpelthen for langsomt, siger Hanne Lykke Jespersen og peger på, at den nye regering bør bakke op om arbejdet i Teknologipagten med blandt andet at indføre teknologifag i folkeskolen og se på, hvordan processen kan speedes op:

- Vi ved fra flere undersøgelser, at det er i mellemtrinnene i folkeskolen, at skellet begynder. På de mindre trin er piger og drenge lige interesserede i teknologi, men når de går ud af folkeskolen, er det helt anderledes opdelt. Vi ser også en fortsat udvikling, hvor kvinderne, der vælger it-uddannelser, vælger uddannelser tonet mod sundhed og kommunikation i stedet for fx programmeringsuddannelser, hvilket ellers er kompetencer, der er stærkt efterspurgt på arbejdsmarkedet, siger Hanne Lykke Jespersen.

Flere tungere it-uddannelser har i 2019 et optag på 100 procent mandlige studerende. Det er fx uddannelsen som civilingeniør i Teknisk videnskab, Internetteknologier og computersystemer på Aalborg Universitet og uddannelsen som it-teknolog i Viborg. Helt anderledes ser det ud på fx uddannelsen It og sundhed på Københavns Universitet og uddannelsen Kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet, hvor henholdsvis 70 og 81 procent af de optagne er kvinder.

Positiv stigning i antallet af optagne på it-uddannelser

Fri, 26 Jul 2019 14:07:58 +0200

De seneste ti år er optaget på it-uddannelserne steget 105 procent. Fra 2.688 optagne it-studerende i 2009 til 5.512 i 2019.* Det er meget positivt, vurderer Michael Tøttrup, ledelseskonsulent med fokus på uddannelse i PROSA – Forbundet af It-professionelle:

- Især kan civilingeniøruddannelserne på it-området fremhæves. Her er antallet af optagne vokset fra 712 personer i 2018 til 884 i 2019. Der er også rigtig pæne stigninger i optaget på it-uddannelser med fokus på softwarekonstruktion og it-arkitektur, og det er i høj grad de kompetencer, vi hører it-branchen efterspørge lige nu, så det vil gøre en forskel for manglen på arbejdskraft.

Optaget på civilingeniøruddannelserne på it-området er steget med 24 procent siden 2018 og med over 200 procent siden 2009. De softwarerettede uddannelser har øget optaget med 15 procent fra 2018 til 2019 og med 112 procent fra 2009 til 2019.

Stigende optag på it-uddannelser med fokus på kommunikation bekymrer

Optaget på it-uddannelser med fokus på kommunikation og it er steget 27 procent fra 2018 til 2019, og det er til gengæld knap så positivt, vurderer Michael Tøttrup:

- Vi har i flere år set en overproduktion af dimittender i forhold til arbejdsmarkedet på it- og kommunikationsområdet, og vores traineeprojekt viser os, at dimittender med denne kompetencesammensætning er længere om at komme i arbejde og ikke altid kommer i arbejde inden for faget.

Fra 2015 til 2018 har optaget på uddannelser inden for it- og kommunikation været faldende i tråd med arbejdsmarkedets behov, men i år har flere universiteter skruet op for optaget.

*Der kan være forskellige definitioner af it-uddannelser. PROSA identificerer it-uddannelser som uddannelser, der har en vis tyngde af it i sig og regner ikke fx multimediedesign-uddannelsen som værende inden for kategorien.

DEBAT: Beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft fører til social dumping og bør afskaffes

Fri, 26 Jul 2019 13:49:14 +0200

Debatindlægget er bragt i Berlingske 26. juli 2019.

Udenlandske kolleger er velkomne på danske vilkår. Men beløbsordningen har givet nogle virksomheder mulighed for at bruge udenlandsk arbejdskraft til at underbyde danske (it-)lønninger i Danmark.

Et eksempel er den indiske virksomhed Tata Consultancy Services (TCS), som i Danmark har to selskaber. Et er registreret som en filial af det indiske selskab, det andet er et ApS. Sidstnævnte tilgik en overenskomst i forlængelse af, at TCS vandt en større udbudsopgave fra TDC – førstnævnte har ingen overenskomst.

Selskabet uden overenskomst har haft en forrygende udvikling af personale fra 2013 – alle indere. Der er her ikke tale om arbejdskraft, vi ikke kan skaffe i Danmark. I Aps’et, som har overenskomst og overvejende dansk arbejdskraft, er det omvendt. Her var i 2013 en lønsum på 154 millioner. I 2017 var den faldet til 9 millioner, og faldet er fortsat. Sideløbende med personaleudskiftningen vinder TCS udbud over danske virksomheder, som de underbyder. Det ligner social dumping.

Beløbsordningen skal væk

Beløbsordningen bør erstattes af en model, hvor virksomheder betaler det samme for udenlandsk arbejdskraft som for sammenlignelig dansk arbejdskraft. Den nuværende beløbsordning ligger med 35.000 kr. om måneden inkl. pension og feriegodtgørelse omkring startlønnen for nyuddannede datamatikere og under startlønnen for kandidater. Når vi taler om den højt specialiserede arbejdskraft, der reelt kan supplere det danske arbejdsmarked, er lønnen langt højere. Derudover afspejler lønkravet i beløbsordningen ikke, at vi fra medlemmer hører, at den udenlandske arbejdskraft ofte arbejder voldsomt mange flere timer end den danske og på den måde reelt får en markant lavere timeløn.

Derfor er det positivt, at arbejdsmarkedets parter jf. den nye politiske aftale skal inddrages i arbejdet med en model for, hvordan vi får den nødvendige udenlandske arbejdskraft, og at det skal være en forudsætning, at arbejdsgiver lever op til danske løn- og ansættelsesvilkår. I PROSA ser vi gerne, at de enkelte fagforbund inddrages i ansættelser, så vi kan sikre, at den konkrete viden om arbejdsvilkår på et givent område afspejles i kontrakter med arbejdskraft fra lande uden for EU.

Opkvalificering skal opprioriteres

Udenlandsk arbejdskraft må dog ikke blive den første løsning, når vi mangler specifikke kompetencer. Fx bør ledige have et retskrav på efteruddannelse i kompetencer, der er mangel på. Det understreger også nødvendigheden af at vurdere behovet for udenlandsk arbejdskraft ud fra konkrete kompetencer og ikke blot stillingsbetegnelser, der på it-området kan dække meget bredt. Derudover har PROSAs medlemmer gennem en årrække fået stadig mindre efter- og videreuddannelse hos deres arbejdsgivere. Historisk har virksomheder som daværende Kommunedata, Datacentralen og Landbrugets Edb Center ansat nyuddannede i it-faget og givet dem massiv efteruddannelse. På den måde skabtes en opkvalificeret it-arbejdsstyrke, som det blev kutyme, at konkurrenterne kunne gå på fangst i. Men i dag ønsker fåtallet at efteruddanne, og det er et problem for faget. PROSAs løsningsforslag er en uddannelsesfond, som alle arbejdsgivere betaler ind til. Så kan man ikke bare lukrere på andre arbejdsgiveres efteruddannelsesvillighed, men deler omkostningerne. Det kan også løse det udbredte problem, vi ser – at når der er penge, er der ikke tid og vice versa.

Udlændinge i Danmark

PROSA har medlemmer med mange nationaliteter. Men de oplever at blive behandlet uretfærdigt i Danmark. Selv om de betaler skat, udelukkes de fra fordelene ved velfærdssamfundet. Senest har opholdskravet betinget, at man skal være syv år i Danmark eller et andet EU-land, før man kan få dagpenge. Tilgangen til udlændinge som andenrangsborgere er, hører vi, den største barriere i forhold til udenlandske specialisters lyst til at være Danmark. Så lad os se noget omtanke og retfærdighed hele vejen rundt, så vi kan få et arbejdsmarked, der tilgodeser både danske ansættelsesvilkår og erhvervslivets behov for arbejdskraft.

PROSA udbyder it-sikkerhedskurser sammen med IT-Universitetet

Thu, 25 Jul 2019 09:34:59 +0200

Nu udbydes første modul af en planlagt kursusrække, hvor it-sikkerhedseksperter fra IT-Universitetet, Langkjær Cyber Defence og it-konsulentvirksomheden Globeteam deler ud af deres viden til PROSAs medlemmer.

- It-sikkerhed fylder mere og mere, derfor bliver det en kompetence, som er enormt vigtig på arbejdsmarkedet, siger Michael Tøttrup, ledelseskonsulent i PROSA med særligt fokus på uddannelse.

Det første modul kan tages i september og er tilgængeligt i både København og Aarhus. Kurserne henvender sig til it-ansvarlige i små og mellemstore virksomheder, der ikke har store it-organisationer på plads, og hvor man som it-professionel skal dække meget bredt. Kurserne vil også være relevante for it-professionelle, der arbejder i virksomheder, der drifter it for andre virksomheder.

Efter første modul kan du:

• Kortlægge din virksomheds nuværende it-sikkerhedssituation
• Vurdere de mest almindelige cybertrusler, forbundne risici og de bedste modforanstaltninger
• Stille konstruktive spørgsmål og krav, både internt og over for eksterne samarbejdspartnere og leverandører

Kursusrækken videreføres med flere moduler i første halvår af 2020.

Læs mere om de aktuelle kursers indhold og undervisere i henholdsvis København og Aarhus.

Sygdom inden og under ferien

Sat, 29 Jun 2019 06:51:00 +0200

Sygdom inden ferien

Hvis du er syg, når din ferie begynder, behøver du ikke holde din ferie. Du kan i stedet sygemelde dig efter de almindelige regler, der gælder i virksomheden. Det skal du gøre før mødetid på den dag, din ferie skulle begynde. Hvis din arbejdsplads holder ferielukket, kan du sende en mail. Det er i alle tilfælde en god idé at sende en mail, så du har dokumentation for sygemeldingen.

Når du bliver rask, skal du oplyse din arbejdsgiver, om du ønsker at genoptage arbejdet, eller om du vil holde ferie i resten af den aftalte periode. Hvis du ønsker at bruge de feriedage, du ikke fik brugt på grund af sygdommen og derved holde ferie længere end den oprindeligt aftalte periode, kræver det dog arbejdsgiverens accept. Ellers skal du vende tilbage til aftalt tid og så holde resten af ferien senere.

Bliver du rask og ikke kan genoptage arbejdet, fordi virksomheden er ferielukket, har du krav på fuld erstatningsferie. Så er du fx syg i hovedferien på tre uger, og virksomheden har lukket, har du krav på tre uger på et andet tidspunkt. Du skal dog sørge for at melde dig rask ved at sende en mail til din arbejdsgiver

Hvis du ikke når at få meldt dig syg inden normal arbejdstid, begynder du at holde din ferie, og så skal du melde dig syg efter reglerne om sygdom under ferien. Se nedenfor.

Sygdom under ferien

Bliver du syg under din ferie, er der måske mulighed for at få erstattet noget af ferien. Hvis du har optjent 25 feriedage, kan du først efter 5 dages sygdom få resten af ferien erstattet (karensperioden).

Du kan altså maksimalt få erstattet 20 feriedage i det pågældende ferieår. Har du ikke optjent 25 feriedage, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt antal færre sygedage.

Karensperiode gælder for hele ferieåret. Så hvis du er syg tre dage i din sommerferie, og to dage i din vinterferie, kan du herefter få erstatningsferie, hvis du bliver syg i din ferie i resten af ferieåret. Så selvom du får influenza, som du måske kun forventer varer et par dage, kan det godt betale sig at melde sig syg under ferien, da det kan få betydning for senere ferieafholdelse.

Der er to krav, som altid skal være opfyldt, inden der kan gives erstatningsferie:

Du skal melde dig syg med det samme, for karensperioden løber først fra underretning af arbejdsgiveren. Send gerne en e-mail til din arbejdsgiver, så du har dokumentation for, at der er sket sygemelding. Der kan i særlige tilfælde fraviges fra kravet om underretning, hvis sygdommen gør underretningen umulig.
Søg for lægelig dokumentation for, at du er syg. Du kan eventuelt høre din arbejdsgiver, om de kræver en lægeerklæring. Det er desværre dig selv, der skal betale for lægeerklæringen uanset hvad. Opholder du dig i udlandet, må du gå til en læge der og få en lægeerklæring.

Bliver du rask igen i ferien, kan du vælge at afholde den resterende del af ferien eller at vende tilbage på arbejdet. Men de dage, du får erstatningsferie for, kan du desværre ikke afholde i forlængelse af den aftalte ferie. Du skal vende tilbage til arbejdet til den aftalte dato, medmindre du kan aftale noget andet med din arbejdsgiver. Erstatningsferien afholdes som udgangspunkt på et andet tidspunkt efter de almindelige regler om ferieafholdelse.

PROSA og Dansk Metal kræver overenskomst med TCS

Fri, 28 Jun 2019 10:36:44 +0200

- Overenskomstkravet er vores redskab til at sikre, at man arbejder på lige vilkår i branchen. Det er en urimelig konkurrence, når en virksomhed som TCS i stigende grad ansætter indisk arbejdskraft uden nogen af de goder, som danske it-professionelle har tilkæmpet sig, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA – Forbundet af It-professionelle.

I 2011 vandt TCS et udbud på en opgave om infrastruktur fra TDC. Med opgaven fulgte cirka 200 danske medarbejdere og en tiltrædelse til it-landsoverenskomsten i 2012. Overenskomsten blev tilgået af et nystiftet dansk anpartsselskab under TCS. Efterfølgende blev størstedelen af de overdragne medarbejdere fyret, mens antallet af indiske medarbejdere på TCS siden 2011 er steget fra et sted mellem 50-100 til cirka 500 ansatte. Inderne ansættes i TCS Mumbai i Danmark, og bliver derfor ikke dækket af it-landsoverenskomsten. For nylig har TCS’ danske landechef oplyst, at han sigter efter at lande tre offentlige it-projekter i løbet af de kommende to år.

- I PROSA har vi oplevet ringe mulighed for at få indsigt i arbejdsforholdene hos TCS, men der er ingen tvivl om, at danskere og danske arbejdsforhold systematisk er blevet udkonkurreret, selv om de har været indgangsvinklen til store kunder på det danske marked som TDC, SAS og Carlsberg. Det er en ren udhuling af den danske model, siger Niels Bertelsen.

Overenskomstkravet blev sendt til TCS 31. maj. Dansk Erhverv, der behandler kravet for TCS, har senest 20. juni meldt retur, at de fortsat er i gang med at undersøge sagen.

- Vi håber fortsat på en positiv melding fra Danske Erhverv og TCS, så vi undgår at gå konfliktvejen, siger Niels Bertelsen.

Opdateret 29. juli: PROSA, Metal og TCS er pt. i gang med at aftale at mødes til drøftelser om overenskomstkravet i slutningen af august.

PROSA: Ny positiv retning for Danmark

Thu, 27 Jun 2019 09:05:30 +0200

- Det er meget positivt, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i arbejdet med en model for, hvordan vi får den nødvendige udenlandske arbejdskraft, men undgår social dumping inden for fagområder, hvor der kan være mangel på særlige kompetencer. Vi noterer også med glæde, at arbejdsgiveren skal leve op til danske løn- og ansættelsesvilkår. I PROSA ser vi gerne, at de enkelte fagforbund inddrages i ansættelser på deres område, så vi kan sikre, at den konkrete viden om arbejdsvilkår på det givne område afspejles i kontrakter med arbejdskraft fra lande uden for EU, siger Hanne Lykke Jespersen.

Det er dog afgørende at vurdere behovet for udenlandsk arbejdskraft ud fra konkrete kompetencer og ikke blot stillingsbetegnelser, der på it-området kan dække meget bredt. Fx viser beskæftigelsesministeriets opgørelse omfattende mangel på arbejdskraft på stillingsbetegnelsen ”Programmør og Systemudvikler”. Men den egentlige mangel er på specialistkompetencer indenfor fx programmeringssproget Python. Derudover skal udenlandsk arbejdskraft ikke være den første løsning, når vi mangler specifikke kompetencer.

- Ledige skal have et retskrav på efteruddannelse i kompetencer, der er mangel på. Ellers bliver danske ledige på sigt stillet meget ringe ved aftalen, tilføjer Hanne Lykke Jespersen.

Flere andre elementer i aftalen mellem de fire partier fortjener ros, og PROSAs næstformand ser især frem til, at disse elementer realiseres:

At Danmark går forrest i kampen mod klimakrisen
At stigningen i ulighed bekæmpes
En styrket arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping ved brug af illegal arbejdskraft
At Danmark satser på uddannelse

- På uddannelsesfronten skal især stoppet på uddannelsesloftet fremhæves. It-arbejdsmarkedet kan ikke bruge et rigidt uddannelsesloft til noget, der er tværtimod brug for, at man løbende kan tilpasse sine kompetencer til den efterspørgsel, der nu en gang er på arbejdsmarkedet, siger Hanne Lykke Jespersen.

Dataetik handler om dilemmaer i enhver hverdag

Tue, 25 Jun 2019 08:59:07 +0200

Panelet bestod, foruden Niels Bertelsen og Simon Tøgern, af Karen Melchior – nyvalgt medlem af Europaparlamentet for Radikale – og Martin Jørgensen – chefkonsulent for Dansk Erhverv. De fire medlemmer blev, sammen med publikum, præsenteret for en række dilemmaer, som havde til formål at flytte den ofte luftige dataetiske debat helt ned i øjenhøjde for de mange mennesker, som kommer til at mærke konsekvenserne af den i deres hverdag.

For PROSA er det afgørende, at den dataetiske debat kommer til at handle om de helt konkrete prioriteringer, som medarbejdere, arbejdsgivere og politikere allerede står over for, når store datamængder bliver mere afgørende for samfundet. De mange bidrag og vinkler, som kom frem i debatten på folkemødet, tager Niels Bertelsen derfor med videre i arbejdet for en moderne sikring af privatlivet og en samvittighedsfuld dataetik, som sætter medarbejderne og borgerne først.

Hvis du har forslag eller idéer på det dataetiske område, så skriv til PROSAs formand Niels Bertelsen på nib@prosa.dk

Kalenderen er fuld af nye arrangementer

Mon, 24 Jun 2019 09:25:00 +0200

87 forskellige PROSA-arrangementer med i alt 1569 deltagere er det blevet til indtil videre i 2019. Disse kurser havde flest deltagere:

Top 10 var

Titel på kurset/arrangementet: Antal deltagere:

Sådan får du mere i løn	68
Unity 3D	51
Forsvar dit netværk med Nmap	48
Gå-hjem-møde om den nye ferielov	44
Introduction to DevOps	43
Elektronik og mekanik med flippermaskine og robotbiler (kursusrække – deltagertallet er for et enkelt kursus)	41
Introduktion til kunstig intelligens	39
Agil projektledelse og SCRUM i it-projekter	38
SURVEIL_IT - årets hyggelige it-weekend om overvågningssamfundet	36
IT-politisk vælgermøde	33

PROSAs kurser ligger ofte i både København og Aarhus og også ind i mellem i Odense, Aalborg og Roskilde. Tallene i listen er landsdækkende for kurserne - der var fx 68 deltagere i alt til kurserne "Sådan får du mere i løn" i henholdsvis København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Det er som altid først til mølle i kursuskalenderen, så skynd dig at se, om der er noget for dig.

Hvis du har spørgsmål eller idéer til emner, så skriv til kursus@prosa.dk.

Fratrædelsesaftaler: Det skal du vide

Fri, 21 Jun 2019 08:30:00 +0200

Når du indgår en fratrædelsesaftale, kan det senere koste dig tre ugers karantæne i a-kassen. Det sker fordi, du ikke anses for at være blevet opsagt, med mindre det fremgår af aftalen. Og det giver karantæne i a-kassen, hvis man vurderes selv at have aftalt sin fratrædelse.

- Vi ser, at medlemmer bliver overraskede over, at fratrædelsesaftalen nogle gange stiller dem dårligere end en opsigelse i forhold til a-kassen, så det er en rigtig god idé at huske at få os til at gennemgå aftalen, siger Lisa Dalsager, juridisk konsulent i PROSA. Hun peger også på, at man skal være opmærksom på, at man kan blive tvunget til at afholde al ferie i en eventuel fritstillingsperiode, hvis ikke andet er aftalt.

Du skal aldrig selv sige op

Det er specifikt fratrædelsesaftaler uden forvarsel, juristerne i PROSA har set flere eksempler på i juni. Men det kan være en god mulighed at indgå en fratrædelsesaftale med din arbejdsgiver, hvis du er varslet afskedigelse, eller der er en nærliggende risiko for afskedigelse. Det vigtigste er, at du ikke selv siger op, siger Lisa Dalsager:

- Det hænder desværre, at arbejdsgivere truer med en opsigelse for at få dig til at sige op selv. I sådanne tilfælde skal du aldrig selv sige op, for så står du dårligere i en forhandling og over for a-kassen, men også her vil en fratrædelsesaftale være et godt alternativ.

PROSA anbefaler, at du kontakter juridisk afdeling for at få hjælp til at udforme selve aftalen.

En fratrædelsesaftale kan fx indeholde:

Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel
Ekstra løn (fratrædelsesgodtgørelse)
Fritstilling eller suspension
Ingen modregning i lønnen, hvis du får nyt arbejde
Loyalitetspligten ophører, så du kan tage job i konkurrerende virksomhed
Optjent ferie afholdes ikke og afregnes som feriegodtgørelse
Løngoder beholdes i fritstillingsperioden
Bortfald af kunde-, job- og konkurrenceklausuler
Hjælp til din fremtidige jobsøgning (outplacement-forløb)
Betaling af kurser eller certificeringer

Find kontaktoplysninger til juridisk afdeling.

PROSA varsler konflikt til IBM

Thu, 20 Jun 2019 15:56:38 +0200

- Vi har måttet tage processen lidt om igen, fordi HK Privats eksisterende overenskomst med IBM komplicerede forløbet mere, end vi havde forudset. Nu har PROSA sendt eget konfliktvarsel, det er endnu en gang blevet afvist, og nu har vi så sendt første konfliktvarsel kun fra PROSA, opsummerer John Jørgensen, faglig konsulent i PROSA.

Læs om baggrunden for overenskomstkravet til IBM.

De berørte medlemmer inviteres løbende til møder om situationen, og kun når der er opbakning fra medlemmerne, griber PROSA til handling. Når PROSAs medlemmer er klar til at nikke til afsendelsen af andet konfliktvarsel, kan konflikten begynde så tidligt som syv dage efter. Med sommeren for døren vil John Jørgensen ikke spekulere i, hvornår andet konfliktvarsel sendes afsted.

- Vi har medlemmernes opbakning, men der er selvfølgelig ingen, der ønsker en konflikt. Forhåbentligt bruger IBM den ekstra tid til at tænke sig om, siger John Jørgensen.

Læs konfliktvarslet.

It-professionelle skriver stadig jobansøgninger

Tue, 18 Jun 2019 15:11:35 +0200

39,8 procent af privatansatte it-professionelle fik deres seneste job ved at sende en ansøgning baseret på et almindeligt stillingsopslag. 27 procent blev headhuntet og 14,3 procent fik deres nuværende stilling gennem netværk.

- At de fleste it-professionelle stadig får job ved at skrive ansøgninger på baggrund af opslag tyder på, at arbejdsgiverne overdriver manglen på it-arbejdskraft. Vi er altså ikke i akut bekneb for dansk it-arbejdskraft, hvilket man ellers kan få indtryk af, når erhvervslivet ofte efterspørger billigere udenlandsk arbejdskraft, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA - Forbundet af It-professionelle.

Heller ikke et isoleret blik på it-professionelle med under tre års erfaring viser en større grad af headhunting. Her har 41,6 procent fået deres job med en traditionel ansøgning, knap 20 procent er blevet headhuntet og 13,5 procent har fået deres stilling gennem netværk.

Procentsatserne stammer fra PROSAs lønstatistik, hvor 3.042 privatansatte medlemmer blandt andet har svaret på spørgsmål om, hvordan de fik deres nuværende job.

Lønstatistikken viste også en stigning i privatansatte medlemmers løn på 5,3 procent, når anciennitet er medregnet, og på 3,2 procent uden anciennitet.

- Det er 0,6 procent mere end den generelle lønudvikling på 2,6 procent, så selvom der er tale om en pæn fremgang, så er det igen ikke noget, der underbygger fortællingen om, at det ikke er til at finde arbejdskraft på it-området, uddyber Hanne Lykke Jespersen.

Hvordan fik du dit nuværende job?
Privatansatte	Alle	mindre end 3 års erfaring
Jeg søgte på et stillingsopslag	39,8	41,6
Jeg søgte uopfordret	8,5	9,5
Jeg blev headhuntet af et eksternt bureau	9,5	6,9
Jeg blev headhuntet af chef eller HR på arbejdspladsen	17,5	12,8
Jeg blev opfordret til at søge jobbet af en kollega på arbejdspladsen	14,3	13,5
Virksomhedsoverdragelse ol.	2,9	0,2
Ledighedspolitisk foranstaltning	0,7	1,2
Forlængelse af studiepraktik	2,1	7,4
Forlængelse af studiejob	0,5	1,7
Andet netværk	2,5	3,8
Internt skift	0,9	1,2
Selvstændig	0,4	0,2
Andet	0,4	0

Kinas digitale mur udfordrer det frie internet

Tue, 18 Jun 2019 14:33:00 +0200

“Internettet opfatter censur som en fejl og navigerer udenom”.

Sådan lød det optimistisk fra internetaktivisten John Gilmore i 1993, hvor internettet blev betragtet som budbringer af demokrati, transparens og samarbejde. Nogle år tidligere – i 1987 – havde kineserne afsendt deres første e-mail og dermed koblet Kina på det globale internet. En opkobling, som med tiden kom til at udfordre John Gilmores optimistiske udmelding.

“Vi kan række ud over den kinesiske mur til ethvert hjørne af verden”, lød det i den triumferende e-mail, som den kinesiske professor Wang Yunfeng var afsender af. Han så frem til at samarbejde med det internationale netværk af forskere og akademikere i hele verden. Adgangen til information var en gave – ikke en trussel, mente man også i Kina.

Men den opfattelse ændrede sig, efterhånden som flere kinesere kom på nettet. For pludselig stod det klart for kommunistpartiet, at deres kontrol med befolkningens adgang til information var i risiko for at blive undermineret.

Ønsket om et samfund uden disharmonisk kritik af det siddende styre har betydet, at kommunistpartiet i de seneste år har opbygget en række effektive systemer, der skærmer den almindelige kineser mod udenlandsk kritik af Kina.

The Great Firewall er den samlede betegnelse for den kinesiske internetregulering og de tekniske blokeringsmekanismer, der forhindrer kinesere i at få adgang til internettet uden for Kina. Den digitale mur har været under opbygning i årtier, og det sker blandt andet ved at forhindre adgang til bestemte websites og blokering af internettrafik. Eksempelvis har kineserne som udgangspunkt ikke adgang til internationale medier og menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch.

Teknologien bag The Great Firewall er en del af det såkaldte Golden Shield, som Kinas kommunistparti påbegyndte i 1998, og som desuden omfatter et internt netværk til brug for politiet samt databaser og videoovervågning med ansigtsgenkendelse.

En disharmonisk familie

Udviklingen inden for overvågnings- og AI-teknologi har gjort det muligt at etablere et omfattende overvågningssystem, der især holder øje med etniske og religiøse minoriteter. Sammen med et socialt kreditsystem, der straffer ulydige kinesere, som ikke tilpasser sig sociale normer dikteret af partitoppen, er de digitale systemer i gang med at adfærdstilpasse den kinesiske befolkning til én stor harmonisk familie. Det er samtidig med til at skabe en effektiv selvcensur, da kritik af landets styre ikke kun får betydning for den enkelte, men også venner og familie via det sociale kreditsystem.

Men ikke nok med det. Formuleringen i den 32 år gamle kinesiske mail om at række ud til ethvert hjørne af verden har fået en mere uheldssvanger klang. For Kina forsøger også at kontrollere, chikanere eller skræmme dissidenter i udlandet ved hjælp af hacking og overvågning af kinesiske dissidenter i eksil. Desuden er Kina i fuld gang med at eksportere sine overvågningssystemer til undertrykkende regimer i blandt andet Afrika.

Flid, fedt & en smule held

Tue, 18 Jun 2019 14:13:39 +0200

Der findes et utal af måder at få job på. Det viser svarene fra læserpanelet med al tydelighed.

”Jeg lavede en uopfordret ansøgning til et firma, der havde en foredragsholder ude. Den ansøgning blev overdraget til et andet firma i kontorfællesskabet, og der blev jeg ansat”. Sådan lyder en beskrivelse af, hvordan en it-professionel er havnet i det job, han har i dag. En anden kan takke sin familie: ”Min far kendte min nuværende arbejdsgiver og vidste, at min familie ønskede at flytte tilbage til dette område”.

Gunstige tilfældigheder

Langt de fleste af de knap 50 personer, der har deltaget i læserpanelet denne gang, oplyser dog, at de fik deres job på baggrund af et jobopslag i enten en avis, Jobindex eller på nettet. ”Jeg skrev en kort ansøgning – også læst igennem af min kæreste for korrekturfejl. Efterfølgende blev jeg indkaldt til en konstruktiv samtale. Jeg var godt forberedt. Havde fundet mange info på firmaets hjemmeside, som de selv havde glemt, de stod for. Så det fik dem også til at grine undervejs til samtalen. Var glad, da jeg fik jobbet efter samtale nr. 1”, beskriver en it-mand sit jobsøgningsforløb.

Flere paneldeltagere oplyser, at de er blevet headhuntet. ”Firmaet kontaktede mig direkte for at høre, om jeg ville komme forbi til en kop kaffe. Det gjorde jeg så. De havde fundet mig via fælles fagligt netværk og tjekket min profil på LinkedIn. De tilbød mig jobbet med det samme med den betingelse, at CIO sagde god for mig. Jeg havde så en snak med ham et par dage senere. Så var jobbet mit”, lyder en udgave.

”Stødte ind i en leder fra firmaet, der opfordrede mig til at søge. Havde haft fælles kunder med dem flere gange”, lyder en anden, mens en tredje fortæller: ”Jeg havde tidligere snakket med en headhunter på LinkedIn, men jobbet lå for langt fra min bopæl. Nu havde han så fundet et tættere på, og han sørgede for et interview”.

Spørger man panelet, hvorfor de tror, at de endte med at få jobbet, svarer en kort: ”Godt match af kompetencer, værdier og indstilling”. En længere forklaring lyder: ”Rent fagligt passede min profil. Derudover spillede min personlighed også en stor rolle (ifølge min chef), og jeg ville passe godt ind i teamet (ifølge min teamleder)”. En tredje mener: ”Fordi jeg kunne det, virksomheden manglede. Det er faktisk mere et mysterium, hvorfor jeg ikke fik et af de andre 50+ job med fuldstændig samme type opgave. Tror det var min alder, der satte mine ansøgninger på automakulering. Jeg sendte for nylig tre ansøgninger uden at skrive min alder på. Blev indkaldt til tre samtaler. Syret”.
Langt de fleste brugerpaneldeltagere meddeler, at de løbende holder sig orienteret om, hvilke jobmuligheder der er inden for deres område. ”Det er altid en god idé at følge med, uanset om man er på udkig efter nyt job eller ej”, lyder ræsonnementet.

Grønnere græs

Knap halvdelen af deltagerne i læserpanelet siger, at de overvejer at skifte job. Det er blandt andet kedelige opgaver, ringe arbejdsmiljø og dårlig økonomi, der foranlediger disse tanker. ”Jeg overvejer at skifte job, fordi jeg bør udnytte mine evner bedre. Virksomheden satser på yngre medarbejdere, så ingen uddannelse eller forfremmelser til mig. Jeg er kørt fast og kan kun udvikle mig ved at skifte job”, lyder det fra en, mens en anden svarer:
”Mit firma, der lever af at vejlede kunderne om processer, har slet ikke styr på deres egne processer og er en rodebutik”.

Flertallet oplyser, at de giver deres netværk et praj, når deres arbejdsplads er på jagt efter nye it-folk. ”Det gør jeg dels for at få folk hurtigere. Dels for at få folk, jeg allerede kender”, lyder det fra en, mens en anden lige så ærligt meddeler: ”Fordi jeg da gerne vil have indflydelse på, hvem der eventuelt kan få et job i samme virksomhed, og som jeg dermed kommer til at skulle samarbejde med”.

Et lidt andet udgangspunkt lyder: ”For at udbrede kendskab til ledige stillinger og få så bred en ansøgerkreds som muligt”. Andre er forsigtige med at dele: ”Jeg er ofte lidt bange for at komme til at anbefale en person, som ikke passer ind”.

Spørger man læserpanelet, tror de først og fremmest, at du skal satse på netværk, hvis du ønsker at skifte job. Det på trods af, at de fleste faktisk har fået job via jobopslag. Reelt set er der nok mest tale om en kombination. ”Det er fint med netværk, men der er adskillige job inden for stort set alle felter i it. Det har aldrig været nødvendigt at satse på netværket, som jeg primært ser som en fordel i forhold til at få en lidt mere ærlig og detaljeret beskrivelse af stillingen og virksomheden”, lyder det fra en, mens en anden konstaterer: ”Opslag er udtryk for ledige stillinger; når jobbet så søges, er det en rigtig god idé at bruge netværket til at forøge chancen for at få jobbet”.

Jobansøgningen er stadig et hit

Tue, 18 Jun 2019 13:30:04 +0200

Antagelser eller fakta.

De 3.488 medlemmer, der deltog i årets lønstatistik, er blevet bedt om at hjælpe PROSA med at få konkrete data på, hvordan job egentligt bliver besat på it-arbejdsmarkedet. Og tilbagemeldingerne har slået et par myter ihjel. Tallene viser, at 40 procent har fået deres nuværende job via et jobopslag.
– Man får nogle gange det indtryk, at måden, man kan få et job på it-arbejdsmarkedet, er ved at kende nogen, der kender nogen, og at det samtidigt stort set er umuligt for arbejdsgiverne at få kvalificeret arbejdskraft ved blot at slå et ledigt job op. Men data viser noget andet. Det mest almindelige – også i it-faget – er, at en stilling besættes ved, at en virksomhed slår en ledig stilling op, og en it-professionel søger stillingen, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA.

Netværk tæller

Men it-folk får også job via netværk og headhunting.

27 procent siger, at de sidder i deres nuværende job, fordi en headhunter kontaktede dem. For hver tredje af dem var der tale om en ekstern headhunter, mens den resterende del blev headhuntet af en chef eller HR-medarbejder på deres nuværende arbejdsplads. Oftest er det sikkerhedsfolk og projektledere, der bliver rekrutteret intent.
– Både sikkerhed og projektledelse er typisk en karrierevej, man vælger, og det er derfor helt naturligt, at der i et vist omfang sker en intern rekruttering. Man kan sige, at den enkelte medarbejder ”vokser ind i opgaven” på arbejdspladsen, siger Michael Tøttrup.

14,3 procent oplyser, at de fik job, fordi de blev opfordret til at søge jobbet af en, der allerede arbejdede på arbejdspladsen, mens 2,5 procent siger, at de fik jobbet gennem anden form for netværk. 8,5 procent af de adspurgte fortæller, at de søgte stillingen uopfordret. 3 procent oplyser, at de er i deres nuværende job på grund af en virksomhedsoverdragelse eller lignende.
– It-branchen er en branche, hvor der sker opkøb af virksomheder, og hvor medarbejderne bliver ”handlet”. Når en større it-virksomhed opkøber en mindre it-virksomhed, sker det jo som oftest, fordi den mindre virksomhed er i besiddelse af nogle kompetencer – altså medarbejdere – som den større virksomhed ønsker at få fat på, siger Michael Tøttrup.

Det er typisk folk, der arbejder med drift eller brugerunderstøttelse, der er blevet virksomhedsoverdraget.

Studiejob åbner døre

Når det gælder om at lande sit allerførste ’rigtige’ job, fylder jobopslaget lidt mere end for gennemsnittet. Uopfordrede ansøgninger er en smule mere udbredt blandt dimittender end blandt de mere erfarne, hvorimod headhunting ikke er.

En del nyuddannede tilkendegiver, at de er kommet i job som forlængelse af en studiepraktik eller et studiejob.
– Det er guld værd på cv’et, hvis du har haft eller har et studiejob, når du skal søge job. En af de ting, der kan få din ansøgning lagt i den rigtige bunke, er netop relevant erhvervserfaring, siger PROSAs karriererådgiver Flemming Gregers Kroun.

Men når alt kommer til alt, handler det om at skrive den bedst mulige ansøgning.
– Når du skal ud i verden og have et job, er det vigtigt, at du først og fremmest betragter dig selv som salgs- og marketingdirektør i din egen virksomhed, lyder rådet fra karrierevejlederen.

Også selvom det føles lidt underligt.
– Men du har et produkt, der skal sælges, og det er de kompetencer, som du kommer med og kan tilføre virksomheden. Dit reklamemateriale er dit cv og din ansøgning, så hav fokus på salg og passion i din formidling af kompetencer og erfaring, siger Flemming Gregers Kroun.

Lige meget om du søger på baggrund af et jobopslag eller sender en uopfordret ansøgning, så sidder der en i den anden ende og kigger efter, hvad du kan tilføre arbejdspladsen.
– Det handler groft sagt om value for money, når det kigges på ansøgninger. Så din opgave er at vise, hvordan netop du vil tilføre værdi til den aktuelle stilling. Kort sagt sælg dig selv bedst muligt, siger han.

Den digitale kæde er knækket

Tue, 18 Jun 2019 13:21:23 +0200

Danmark er blandt de absolut førende lande i verden, når det gælder digitalisering, og danske virksomheder ligger langt fremme i brugen af kunstig intelligens som led i forretningsudviklingen. Men kæden er knækket, når det gælder om at uddanne den næste generation i teknologiforståelse og lære dem at håndtere de udfordringer, som en stadig mere digitaliseret verden byder på.

Sådan lyder det fra en række kvindelige debattører med ekspertise i børns brug af it, og som efterlyser langt større fokus på digital dannelse – og uddannelse – fra både politikere, skoler, forældre og virksomheder.
– Lidt firkantet sagt så er børn og unge i dag mere konsumerende end skabende, når det gælder it og digitale medier. Der er brug for, at vi i langt højere grad understøtter dem i en mere kreativ, eksperimenterende og skabende brug af medier og teknologi, siger Stine Liv Johansen, der er ny formand for Medierådet for Børn og Unge og lektor ved Aarhus Universitet.

For mens børnene boltrer sig ukritisk i gratis onlinespil, YouTube og sociale medier, får de overraskende lidt støtte fra omgivelserne til at udforske og forstå teknologien. Og det går ud over deres it-kreativitet og lyst til at beskæftige sig professionelt med it, lyder det fra flere organisationer.

Tænketanken DEA og Microsoft udgav i februar en stor undersøgelse blandt skoleelever og deres forældre for at afdække deres interesse for it, naturfaglige og tekniske fag (STEM). Og tendensen er tydelig – alt for mange taber interessen i løbet af grundskolen, og det gælder særligt pigerne, siger Gro Thorbjørn Berg Sørensen, der er konsulent for politik og strategi i Microsoft:
– Hvis vi skal vende udviklingen, ligger der et stort arbejde foran os. Langt de fleste, der arbejder med it i dag, er midaldrende hvide mænd. Det er der ikke noget galt i, men der er en risiko for, at de teknologiske løsninger ikke afspejler mangfoldigheden i samfundet. Derfor er det vigtigt at få ligestilling ind i it-branchen, siger Gro Thorbjørn Berg Sørensen, der opfordrer forældre til at understøtte de unge i deres interesse for it.

Et kæmpe svigt

Og det er der brug for. En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at kun hvert andet skolebarn oplever, at deres forældre interesserer sig for deres liv på nettet.
– Det er et kæmpe svigt, at vi ikke ruster vores børn og unge til at begå sig sikkert og smart i den digitale verden. Derfor skal der også mere teknologiforståelse ind i læreruddannelserne, siger Mette Kim Bohnstedt, der er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Også når det gælder børnenes forståelse for de kommercielle interesser, der er på spil på nettet, efterlyser Børns Vilkår større ansvarlighed fra forældrene. Ifølge undersøgelsen mener 79 procent af forældrene ikke, det er vigtigt, om deres børn spiller spil med reklamer eller kommercielt indhold.
– Vi er nødt til at klæde vores børn ordentligt på digitalt, så de forholder sig kritisk til sociale medier og reklamefinansieret indhold, for vi er oppe imod nettets kommercielle superkræfter, siger Mette Kim Bohnstedt.

Teknologiforståelse som forsøg

Lis Zacho, der er folkeskolelærer på Lindevangskolen på Frederiksberg, fremhæver, at de færreste lærere har forudsætningerne for at tilbyde eleverne en meningsfuld undervisning i it, og at programmering og grundlæggende it-forståelse kun indgår i meget begrænset omfang i læringsmålene i folkeskolen.

Selv har hun påtaget sig at undervise i det nye fag teknologiforståelse, som er et treårigt forsøg. Men hun finder det paradoksalt, at kun 46 ud af landets 1.800 folkeskoler er med i forsøget.
– Det betyder jo omvendt, at 1.754 folkeskoler ikke underviser i teknologiforståelse her i 2019 og tidligst kommer til det, når forsøget er slut om to år. Generelt kan man sige, at der hverken er nok it-kompetencer eller stikkontakter i folkeskolen til at dække behovet, siger Lis Zacho.

Ved siden af lærerjobbet er hun frivillig underviser i Coding Pirates, der med kreativiteten i højsædet lærer børn og unge kodning, programmering og digital dannelse i deres fritid. Tilbuddet er så populært, at der er 2.700 tilmeldte børn og lige så mange på venteliste, og ifølge Lis Zacho er der er faktisk elever i 4. klasse, som har lært at kode i JavaScript:
– Det handler om at gøre børnene nysgerrige og skabe et mulighedsrum, hvor de sammen kan udfolde sig frit med it. Så kan alt lade sig gøre. Men når det gælder teknologiforståelse, så er budskabet til både forældre og samfund: Tag ansvar og støt op. Skolen klarer det ikke alene.

Internet Week Denmark fandt sted i Aarhus den 7.-12. maj. PROSA var med som eventpartner. Læs mere på iwdk.dk

Kinas censur rækker ud i verden

Tue, 18 Jun 2019 12:59:22 +0200

En sen eftermiddag i marts 2015 lyder alarmen i Githubs kontor i San Francisco. Verdens største kode-repository er under DDOS-angreb. Det kraftigste DDOS-angreb, Github nogensinde har oplevet. Github er nede ni gange over de følgende fem dage, hvor teknikere febrilsk prøver at holde sitet oppe.

Sikkerhedsforskere finder frem til, at målet for det storstilede angreb er to Github-projekter, som tilhører GreatFire.org – en organisation, som arbejder imod kinesisk internetcensur. Deres projekter gør det blandt andet muligt for den kinesiske befolkning at få adgang til den kinesisksprogede udgave af avisen The New York Times.

Sikkerhedsforskerne identificerer også kilden bag angrebet: ’The Great Cannon’ – som sikkerhedsforskerne navngiver teknologien bag DDOS-angrebet – er kinesisk. Kineserne gør sig ikke de store anstrengelser for at skjule, at de står bag angrebet. Faktisk fortsætter de angrebet i flere uger, efter at Github har formået at afskærme sitet fra angrebet.

Det kan synes underligt, men formålet med at rette kanonen mod Github er ikke kun den midlertidige lammelse af en række Kinakritiske sites, forklarer James Griffiths, der er Kinaekspert og CNN-journalist.
– Kineserne ønskede også at sende en besked. Hensigten med Github-angrebet i 2015 var at vise verden, at Kina ikke længere kun var interesseret i at kontrollere informationsadgangen for indbyggere i Kina. Med ’The Great Cannon’ viste Kinas kommunistparti, at dissidenter og kritikere i udlandet også kan rammes, siger James Griffiths, der gennem flere år har boet i Kina og nu i Hong Kong.

Han har netop udgivet bogen ’The Great Firewall of China’, hvor han blandt andet beskriver Github-angrebet og opbygningen af Kinas store firewall, som forhindrer befolkningen i Kina i at anvende en lang række apps og søge information på udenlandske websites.

Kinas succesrige Great Firewall

For folk, der har en optimistisk tro på, at internettet uundgåeligt vil skabe transparens, fri informationsadgang og demokrati, kan James Griffiths bog være deprimerende læsning. James Griffiths refererer eksempelvis til en undersøgelse fra Harvard University, som anslår, at kun tre procent af kineserne forsøger at omgå den kinesiske firewall. Undersøgelsen er fra 2010, og siden er antallet faldet, vurderer James Griffiths.
– Det er selvfølgelig svært at estimere, hvor mange der anvender værktøjer til at omgå blokeringerne, men mange vurderer, at det nu er omkring en procent, siger han.

Det er der flere grunde til. For det første har Kina opbygget en række succesrige sociale medier og beskedtjenester, der fungerer så godt, at kineserne ikke behøver Facebook, Twitter, Instagram og andre platforme fra Vesten. For det andet fungerer Kinas blokering af uønskede udenlandske apps og sites rigtig godt.
– Indgrebene har været effektive. Apps, der virkede i de tidlige år, er nu blokerede eller virker ikke. VPN er stadig effektivt, men regeringen har vist, at de kan blokere dem, hvis de ønsker det. Er du kineser, der kører en privat VPN-server, ryger du i fængsel, fortæller James Griffiths.

Kritik og satire tilladt – til en grænse

James Griffiths fortæller, at der er et vist spillerum for politisk diskussion på kinesiske sociale medier som Weibo og WeChat, ligesom kinesiske ledere kan kritiseres og latterliggøres online.
– Det er nyttigt at lade folk have mulighed for at komme af med deres frustrationer. Hvis de føler, de bliver hørt online, så går de måske ikke videre end det, forklarer James Griffiths.

Men samtidig har det kinesiske styre en hel hær af internetcensorer til at manipulere den offentlige mening. Ifølge en undersøgelse fra Harvard Universitetet i 2016 spyer de tilsammen 488 millioner stykker social mediepropaganda ud om året. Eller som det kinesiske styre vil betegne det: De styrer onlinediskussioner i en harmonisk retning.

Ifølge Griffiths er der dog grænser for, hvad der kan diskuteres og gøres grin med, men grænserne er uklare og virker lidt tilfældige. Eksempelvis blev alle referencer til Peter Plys forbudt, da et meme, der sammenlignede den honningglade tegneseriefigur med Kinas leder Xi Jinping, blev populært.

Alle indholdsleverandører og platforme skal registreres hos regeringen, og de er ansvarlige for alt indholdet, der publiceres på deres platforme, hvilket er med til at skærpe censuren.
– Platformenes egne censorer er mere krakilske end regeringens censorer, siger James Griffiths.

De kinesiske myndigheder har defineret vage regler om, at indhold på internettet skal sikre harmoni og ikke forstyrre den offentlige orden, men der er nogle helt klare tabuer, som alle kinesere kender og derfor undgår.
– Opfordringer til demonstrationer og aktivisme er forbudt, ligesom kritik af censuren også er lukket land, siger James Griffiths og henviser til, at det er masseprotester som demonstrationen på Den Himmelske Freds Plads i 1989, der virkelig skræmmer den kinesiske ledelse.

Da den spirituelle Falun Gong-bevægelse i april 1999 formåede at mobilisere 10.000 tilhængere ved hjælp af mobiler og internet til en demonstration i Beijing, blev den kinesiske ledelse for alvor opmærksom på internettets potentiale for at mobilisere befolkningen. Siden da er der blevet slået hårdt ned på tilsvarende forsøg på at organisere protestbevægelser online.

Socialt kreditsystem og selvcensur

Trods en tilsyneladende apati og tilpasning til internetcensuren er der stadig kinesiske internetaktivister, der udfordrer systemet. Men de kan få det sværere fremover. Indførelsen af et socialt kreditsystem, som udbygges i hele Kina i disse år, giver således hver kineser en personlig score, der blandt andet er baseret på dine handlinger, indkøb og eventuelle lovovertrædelser eller gæld. Scoren har en meget direkte indflydelse på, om du kan få arbejde, bolig og rejse frit.

Samantha Hoffman, der er Kinaanalytiker og forsker ved Australian Strategic Policy Institute, understreger, at mange kinesere frivilligt vælger at anvende det sociale kreditsystem, fordi det gør mange ting nemmere i hverdagen.
– Men samtidig medvirker systemet til mere selvcensur, da det giver nye muligheder for at håndhæve ansvarlighed og sikre harmonien i partistaten. Hvis man ikke deltager, får det ikke kun betydning for den enkelte, men også den enkeltes personlige netværk, siger Samantha Hoffman, der i 2018 blev nomineret til årets Kinaanalytiker af organisationen Young China Watchers.

Systemet opbygges af data fra systemer, som hjælper kineserne i deres hverdag med blandt andet mobilbetaling, datingsites og sociale netværk. Den enkelte kinesers sociale kreditvurdering vil ikke kun blive bestemt af den enkeltes handling, men også af familiemedlemmers aktiviteter, siger James Griffiths:
– Det øger omkostningen ved at være systemkritiker dramatisk. Du er måske villig til at poste noget på Weibo i dag for at udforske eller skubbe til grænserne for, hvad der er tilladt. Men vil du gøre det, hvis det påvirker din familie? Hvis det betyder, at din mor mister muligheden for at rejse frit, eller en tante får afslag på et lån til sin restaurant, så hun bliver nødt til at lukke den? Det kan have en voldsom effekt på politisk aktivitet, siger han.

Social kredit til resten af verden

Ligesom ’The Great Cannon’ rækker ud over den store firewall, vil det sociale kreditsystem også få betydning ud over Kinas grænser, påpeger Samantha Hoffman.
– Det sociale kreditsystem beskrives ofte som et internt system, der rangerer kinesere, men det er mere kompliceret og ekspansivt end det. Det vil påvirke internationale virksomheder og oversøiske kinesiske grupperinger og har potentiale til at gribe ind i andre nationers suverænitet, siger hun.

Som eksempel nævner hun, at den kinesiske flymyndighed Civil Aviation Administration of China i april 2018 sendte breve til internationale flyselskaber, der krævede, at Taiwan skulle beskrives som en del af Kina. Ellers ville den kinesiske regering ”registrere virksomhedens uærlighed og tage disciplinære forholdsregler”.

Flyselskaberne rettede ind. Systemet, som blev anvendt til at lægge pres på flyselskaberne, er en del af det officielle sociale kreditsystem.

James Griffiths erkender, at hans bog ikke er specielt opmuntrende, hvis man ser internettet som automatisk garant for demokrati og fri informationsudveksling.
– Fremtidsudsigten er dyster. Vores reaktion skal dog ikke være håbløshed eller resignation. Vi, der lever med et frit og åbent internet, bør se Kina som et eksempel, der understreger vigtigheden af at beskytte og udvide det. Det er svært for os at fikse Kinas internet, specielt hvis vi ikke passer på vores eget åbne, demokratiske og frie internet. Selv velmenende folk nævner ofte The Great Firewall som eksempel på, at det er muligt at kontrollere internettet med hensyn til eksempelvis copyright og porno. Men vi skal være på vagt over for den slags idéer om at kontrollere internettet, understreger James Griffiths.

Minoriteter er jaget vildt

Tue, 18 Jun 2019 12:51:18 +0200

”Er mine familiemedlemmer stadig i live? Hvor er de?”

Sådan lød det tidligere på året i et tweet fra en mand, der kalder sig Muhammad Ali. Spørgsmålet var rettet til de kinesiske myndigheder, der i årevis har forfulgt den muslimske uighur-befolkning i Xinjiang-provinsen i det nordvestlige hjørne af landet. Ifølge internationale medier sidder over en million uighurer indespærret i såkaldte genopdragelseslejre, fordi de angiveligt har overtrådt kinesisk lovgivning.

Uighurer bosat i udlandet indledte derfor i februar en Twitter-kampagne for at få Kina til at fortælle om skæbnen for deres forsvundne familiemedlemmer. Mange har ikke fået livstegn i flere år.

Ifølge Amnesty International risikerer indbyggerne internering, hvis de viser deres religiøse eller kulturelle tilhørsforhold offentligt – for eksempel ved at bære slør, tørklæde eller skæg eller ved at bede og faste. Det er også farligt at være i besiddelse af bøger eller artikler om islam eller uighurernes kultur.
– De såkaldte genopdragelseslejre er steder, hvor der bliver udført hjernevask, tortur og afstraffelse, der vækker minder om den mørkeste tid under Mao-æraen, da enhver, der var under mistanke for ikke at være loyal nok over for staten og Kinas kommunistiske parti, kunne ende i Kinas berygtede arbejdslejre, siger Nicholas Bequelin, der er leder af Amnesty International i Østasien.

Et etnisk spændingsfelt

Spændingerne blandt de 22 millioner indbyggere i Xinjiang-provinsen er vokset i takt med Kinas erklærede mål om at slå ned på ekstremisme for at opnå såkaldt etnisk helhed. Udenlandske medier har svært ved at få adgang til regionen, hvor Kina har indført massiv kontrol af indbyggerne ved hjælp af kameraer, ansigtsgenkendelse og overvågning af elektronisk kommunikation.

Derfor spærrede den hollandske sikkerhedsforsker Victor Gevers øjnene op, da han i marts fandt en ubeskyttet MongoDB på internettet, som gav adgang til et af Kinas mange overvågningssystemer. Han fandt hurtigt ud af, at databasen indeholdt personlige oplysninger på over 2,5 millioner kinesere fra Xinjiang-provinsen samt GPS-koordinater, der løbende blev opdateret, når de overvågede bevægede sig rundt.

Databasen har oplysninger om id-kortnummer, køn, navn, pasfoto, arbejdsgiver og GPS-koordinater, og den tilhører det kinesiske firma SenseNets. Firmaet udvikler “ansigtsgenkendelse, analyse af menneskemængder og personverifikation”, som det hedder i virksomhedens egen beskrivelse.

Selvom SenseNets arbejder med ansigtsgenkendelse, er det ikke bevis for, at GPS-koordinaterne kommer fra overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse. De kan lige så godt komme fra håndscannere, som anvendes til personverifikation. Der er imidlertid tale om begge dele, forklarer Victor Gevers.
– Det interessante ved databasen var, at den havde et specielt felt, der fortalte, hvilket device der blev brugt til trackingen. Om det var en håndholdt device, der aflæste et id-kort, eller et stationært kamera ved et checkpoint, siger Victor Gevers, der arbejder som frivillig for GDI Foundation, hvis mission er at forsvare det frie og åbne internet ved at gøre det mere sikkert.

Raceprofilering med overvågning

Victor Gevers fortæller, at de stationære kameraer er placeret overalt ved moskeer, stationer og vejkryds, og i tilfældet med SenseNets database besluttede GDI Foundation at bryde med sine normale principper. Typisk henvender Victor Gevers og hans 34 kollegaer sig således til firmaerne bag usikre databaser uden at inddrage offentligheden, men med de kinesiske databaser valgte de at offentliggøre deres fund.
– Hvis det er databaser med cv’er eller oplysninger om pizzaudbringning, er der ingen grund til at offentliggøre det. Men er der databaser med indhold, der rejser etiske spørgsmål, mener vi, at det er vigtigt at få en diskussion om det, forklarer han.

De etiske spørgsmål blev endnu mere relevante, da The New York Times kort efter Prosabladets interview med Victor Gevers rapporterede, at videoovervågningen med ansigtsgenkendelse også bliver anvendt til raceprofilering.

Ifølge avisen viser dokumenter og interview med anonyme kilder, der har direkte kendskab til forholdene i Xinjiang-provinsen, at overvågningssystemerne bliver anvendt specifikt til at identificere uighurere, da deres ansigtstræk adskiller sig markant fra han-kineserne, der udgør majoriteten i Kina. Et af de kinesiske firmaer bag AI-overvågningsraceprofileringen er SenseTime, der er moderselskab til SenseNets.

SenseNets har opstillet Microsoft som partner på sit website, men Microsoft nægter at have indgået partnerskab med SenseNets.

Derfor undrer det Victor Gevers, at en af SenseNets udviklere anvendte en åben Github-konto, hvor der blev brugt en api-key, som gav adgang til eastasia.api.cognitive.microsoft.com/face og dermed til platformen Azures ansigtsgenkendelse.

Han har kontaktet Microsoft for at høre, om de kender noget til SenseNets anvendelse af Azures ansigtsgenkendelse, men Microsoft har angiveligt ikke fundet nogen forbindelser mellem Azure og SenseNets.
– De har undersøgt, om der er en virksomhedskonto eller anden reference til SenseNets. Men de har ikke fundet noget, siger Victor Gevers.

Ny lov: Arbejdsløse skal dataprofileres

Tue, 18 Jun 2019 12:48:00 +0200

Mister du dit arbejde, skal kunstig intelligens på baggrund af dine personlige oplysninger regne sig frem til risikoen for, at du ender som langtidsledig. Det fremgår af en ny lov om beskæftigelsesindsats, der i al ubemærkethed blev vedtaget 30. april. Det betyder, at et nyt landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj netop nu er under udvikling af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet.

Værktøjet skal foretage en statistisk baseret analyse af den arbejdsløses risiko for at blive langtidsledig ud fra en række oplysninger, såsom alder, herkomst, ledighedshistorik, eventuel frafaldshistorik på en uddannelse og helbredsoplysninger.

På baggrund af disse oplysninger vil den ledige opnå en score, der skal fungere som et redskab for socialrådgivere og sagsbehandlere, så de kan give et ekstra skub til dem, der vurderes i risiko for langtidsledighed. A-kasserne har dog ikke stor fidus til det nye værktøj.

”At lægge alle ledige ind i ét og samme værktøj giver ikke mening. De ledige er i så forskellige situationer, at et one-size-værktøj nærmest er uanvendeligt”, udtaler formanden for brancheorganisationen Danske A-kasser Torben Poulsen til Politiken.

16 jobcentre har faktisk allerede testet et dataprofileringsprojekt, og i evalueringen kan man læse, at flere valgte at droppe værktøjet undervejs, fordi det ”efter deres opfattelse er stigmatiserende og derfor ikke hensigtsmæssigt i dialogen med borgeren”.

Loven genåbnes

Loven blev stemt igennem uden yderligere debat, men der har rejst sig massiv kritik, da den 1.000 sider lange lovtekst blev nærlæst. Helt usædvanligt har Datatilsynet da også genåbnet sin behandling af loven.

”Det er rigtig ærgerligt for alle parter, at Datatilsynet ikke i første omgang blev gjort opmærksom på alle de relevante dele af lovforslaget - det er jo både i borgernes og de involverede myndigheders interesse, at vi får fanget det i tide, hvis der er noget i et lovforslag, der kan være i strid med de databeskyttelsesretlige regler. Derfor ser vi nu på lovforslaget og loven igen”, siger Datatilsynets direktør Cristina Angela Gulisano i en pressemeddelelse.

sny

Google afbryder samarbejde med Huawei

Tue, 18 Jun 2019 12:47:00 +0200

Google har meddelt, at det fremover er slut med samarbejdet mellem den amerikanske it-gigant og kinesiske Huawei. Det er en konsekvens af USA's nationale nødretstilstand, der betyder, at amerikanske virksomheder såsom Google ikke må levere teknologi til lande som Kina, der kan udgøre en risiko for USA's nationale sikkerhed. Sidenhen har den amerikanske præsident, Donald Trump, blacklistet Huawei, så et samarbejde nu kræver de amerikanske myndigheders tilladelse. Og det får nu altså Google til at slå bremserne i og indstille store dele af samarbejdet med de kinesiske telegiganter.

sny

Partier vil oprette et it-ministerium

Tue, 18 Jun 2019 12:45:00 +0200

Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet vil samle ansvaret for den offentlige digitalisering i et nyt ministerium. Ministeriet skal være ansvarligt for at tænke datasikkerhed og etik ind i fremtidige it-projekter i det offentlige og være med til at sætte fokus på privatliv, gennemsigtighed og andre dataetiske aspekter i det politiske arbejde, lyder i et udspil fra Enhedslisten, som Alternativet og Socialdemokratiet bakker op. De Radikales it-ordfører, Ida Auken, ser også et behov for at fokusere mere på datasikkerhed, men over for Politiken udtrykker hun bekymring for, at et ”lille ministerium” vil have svært ved at løfte opgaven. Hun foreslår, at ressortområdet i stedet skal ligge under et stort ministerium som eksempelvis Økonomi- og Indenrigsministeriet.

sny

Dansk forskningsprojekt vil spore kryptokriminalitet

Tue, 18 Jun 2019 12:44:00 +0200

Siden Bitcoin så dagens lys i 2008 er brugen af kryptovalutaer eksploderet. Og selv om mange opfatter de digitale valutaer som et kærkomment alternativ til den finansielle sektors monopol, så giver det også hovedbrud for politi og skattemyndigheder, fordi det stort set er umuligt at efterforske mistænkelige transaktioner.

Men med en bevilling på 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond indleder Bernardo Machado David, der er lektor ved IT-Universitetet i København, nu et fireårigt forskningsprojekt for at udvikle protokoller til kryptovalutaer, som på den ene side sikrer privatlivets fred og på den anden side muliggør lovlig revision af transaktioner og brugeraktivitet.

”Det er et paradoks, der er vanskeligt at løse. Men med øje for, hvor stort et tag-selv-bord nogle kryptovalutaer er for kriminelle, så kan jeg personligt undre mig over, at det endnu ikke er løst. Så det går vi efter”, siger Bernardo Machado David.

Han forklarer, at flertallet af digitale valutaer ikke kan garantere anonymitet, da det med avancerede teknikker er muligt at forbinde transaktioner til specifikke brugere. Men visse kryptovalutaer som for eksempel Zcash sikrer fuldstændig anonymitet, og selv om myndighederne giver ordre til at udlevere oplysninger, så gør teknologiens arkitektur det ganske enkelt umuligt.

”Hvis verdens politikere skulle blive enige om at indføre krav og standarder til alle kryptovalutaers transparens, så ville de have brug for en standard. Men den findes endnu ikke. Den vil vi udvikle i dette projekt. Den skal dels sikre muligheden for efterforskning, dels borgernes retssikkerhed”, siger Bernardo Machado David.

Konkret forestiller han sig en løsning, hvor alle relevante myndigheder hver har en nøgle til et lag oven på den eksisterende kryptovaluta, men ingen myndighed skal på egen hånd skal kunne åbne for oplysningerne om transaktioner og brugere.

”Samtlige relevante myndigheder skal bruge hver deres nøgle samtidigt. Og nok så vigtigt er det, at myndighederne kun skal kunne få svar på de specifikke spørgsmål, de måtte stille. Ellers ville de kunne skyde med spredehagl. Og det ville udfordre retssikkerheden”, siger Bernardo Machado David.

ohl

San Francisco forbyder ansigtsgenkendelse

Tue, 18 Jun 2019 12:43:00 +0200

Som den første by i USA har San Francisco vedtaget en ny lovgivning, der blandt andet gør det ulovligt for byens politi at benytte sig af ansigtsgenkendelse.

"Det her handler om at sige, at vi godt kan have sikkerhed uden at være en sikkerhedsstat. Vi kan godt have et godt politi uden at være en politistat”, siger byrådsmedlem Aaron Peskin og tilføjer, at det handler om at skabe tillid hos lokalsamfundet gennem information og ikke ved brug af Big Brother-teknologi.

Forbuddet mod politiets brug af ansigtsgenkendelse er en del af en pakke, der skal regulere brugen af overvågningsteknologi i byen, så offentlige myndigheder skal søge om tilladelse til at benytte overvågning.

Forbuddet gælder ikke lufthavne og havne, og det omfatter heller ikke private og virksomheder.

Ugen forinden vedtog et enigt byråd, at alle fysiske butikker i San Francisco skal acceptere kontanter som betalingsmiddel. Lignende lovgivning er vedtaget i New Jersey og Philadelphia. Det stigende antal kontantløse butikker er ifølge bystyret diskriminerende over for den mindst velhavende del af befolkningen – deriblandt mange tusinde hjemløse – som ikke har en bankkonto og derfor heller ikke har kreditkort.

”Vi vil strække os langt for at sikre, at alle indbyggere i San Francisco har lige adgang til byens økonomi”, siger byrådsmedlem Vallie Brown, der også fremhæver, at mange mennesker ikke ønsker at sætte digitale fodspor, når de køber ind.

ohl

KMD vil kun have unge medarbejdere

Tue, 18 Jun 2019 12:40:00 +0200

Er du over 36 år, er du ikke velkommen hos KMD. Det afslører en hemmelig ansættelsesplan, som Computerworld har fået kendskab til. Planen betyder, at KMD har forbudt ansættelse af nye medarbejdere over 36 år uden specifik godkendelse fra topledelsen. Men KMD’s ansættelsesplan er i strid med forskelsbehandlingsloven. En erstatningssag vil kunne føres, hvis det kan sandsynliggøres, at en ansøger er blevet afvist på grund af sin alder. Derfor opfordrer PROSA nu medlemmer, der mistænker at have fået jobafslag på baggrund af deres alder, til at kontakte PROSAs jurister, der vil se på, om der er grundlag for en erstatningssag.

sny

EU-dom: Arbejdsgivernes ansvar at registrere arbejdstid

Tue, 18 Jun 2019 12:39:00 +0200

Alle arbejdsgivere i EU-landene skal indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”.

Det fastslår EU-Domstolen i en ny afgørelse. Dermed er det nu arbejdsgivernes ansvar i alle EU-lande at registrere medarbejdernes arbejdstid. Det sker blandt andet for at sikre, at arbejdsugen ikke bliver for lang, og at hviletidsbestemmelserne bliver overholdt. Tidligere har det været medarbejderens opgave at bevise, hvis dette ikke blev overholdt.
– Vi er meget tilfredse med dommen. Vi ved, at der også i Danmark er problemer med arbejdsgivere, som ikke overholder pligten til at sikre den nødvendige hviletid og maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for arbejdstagerne, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Arne Grevsen til A4 Nu.

sny

Tillidsfolkene viser vejen

Tue, 18 Jun 2019 12:27:58 +0200

Som tillidsmand handler det om at gå forrest på vegne af sine kollegaer – både når der er ting på arbejdspladsen, der kræver særlig opmærksomhed, og hvis der opstår uenighed mellem medarbejdere og ledelse.

Sådan lyder det fra en håndfuld af de tillidsrepræsentanter, der i maj brugte to dage på PROSAs topmøde for tillidsrepræsentanter i Nyborg, hvor PROSAs jurister og faglige sekretærer gav et indblik i de faglige udfordringer anno 2019.

De fik selskab af Lizette Risgaard, der er formand for den nye Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 69 forbund og 1,4 millioner medlemmer. Og selv om PROSAs godt 15.000 medlemmer ikke fylder så meget i den sammenhæng, så er de vigtige, mener Lizette Risgaard:
– I spiller en stor rolle i arbejdet med at forandre samfundet til det bedre. Det er fagbevægelsen, der har sørget for, at der er ordentlige forhold på arbejdsmarkedet, og det er jer tillidsfolk, der fører an – også for dem, der er så usolidariske at stå uden for en fagforening.

Hun opfordrer alle fagforeningsmedlemmer til at gå mere offensivt til de kollegaer, der nyder godt af fællesskabets privilegier uden selv at bidrage til sammenholdet.
– Desværre er der nogle forældre, der har glemt at fortælle deres børn, at de skal melde sig ind i en fagforening. I mange år har vi nok været for pæne over for dem, for jeg synes sgu ikke, det er i orden at køre på fribillet, siger hun.

Forandringer på vej

Lizette Risgaard forudser store forandringer på arbejdsmarkedet i de kommende år, så mange flere vil uddanne sig gennem hele livet, og hun opfatter PROSAs medlemmer som en gruppe, der i høj grad får behov for livslang læring.
– Særligt i et fag som jeres går udviklingen så stærkt, at det er helt afgørende, at I videreuddanner jer for at kunne klare jer i konkurrencen med it-folk i New Delhi. Nogle vil komme til at tage både to, tre og fire forskellige uddannelser i løbet af deres liv, og det skal vi afsætte penge til, sagde Lizette Risgaard.

FH-formandens vision er et aftalebaseret system for at sikre efteruddannelse til alle i Danmark – for eksempel en model, hvor du optjener en måneds efteruddannelse for hver seks måneders ansættelse.
– Det er en stor kulturændring, vi skal indstille os på, men det er den investering, vi skal gøre i hinanden, siger Lizette Risgaard.

Debatindlæg: Respekt for et værdigt otium

Tue, 18 Jun 2019 12:21:00 +0200

Med de nuværende regler skal folkepensionsalderen stige til 68 år og vil blive reguleret næste gang i 2020, hvor den forventes at skulle stige yderligere. I 2050 forventes pensionsalderen at blive 72 år. Det vil være verdens højeste pensionsalder.

Et flertal i Folketinget mener, det er ønskværdigt, at borgerne arbejder i flere år for at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft, men der er også politisk debat om seniorførtidspensionen, og Socialdemokratiet har fremlagt et forslag om, at borgerne skal have ret til en tidligere folkepension, hvis man har haft et langt arbejdsliv.

Det er vores opfattelse, at forestillingen om, at arbejdslivet blot kan forlænges i mange år, fordi den gennemsnitlige levealder stiger, ikke har nogen grund i viden, men bygger på løse antagelser og regneark. Vi er af den opfattelse, at pensionsalderen IKKE skal hæves yderligere i 2020 – men at der må indføres en periode på 5-10 år, hvor effekten af en øget pensionsalder kan følges og vurderes. Det er også tvivlsomt, om behovet for længere arbejdsliv vil være nødvendigt, når mange job forsvinder som følge af den teknologiske udvikling eller som konsekvens af klimaudfordringerne.

Lyst og evner

Nogle mennesker kan udmærket arbejde i en høj alder, fordi de har lyst og evner til det, og vi kan godt støtte, at der er visse økonomiske incitamenter til at arbejde efter pensionsalderen, så længe det ikke fører til urimelig forskelsbehandling af borgere, som forlader arbejdslivet ved folkepensionsalderen.

Den politiske interesse for seniorførtidspensionsordningen er velbegrundet. Mange kan ikke forsætte arbejdslivet til folkepensionsalderen, og der er behov for en ordning, som sikrer disse borgere et værdigt otium.

Muligheden for seniorførtidspension bør opnås fra 55 år, for selvom man øger folkepensionsalderen, fordi en fremtidig levealder stiger, bliver nuværende og formentlig også kommende ældre ikke senere nedslidte. Adgang til seniorførtidspension skal – i modsætning til i dag – være ubureaukratisk og bygge på borgerens erklæring og lægelig helbredsvurdering. Der skal ikke indgå en absurd opgørelse af arbejdsevnen i timer, men på om det hidtidige arbejdsliv kan fortsættes.

Socialdemokratiets forslag om en ret til at forlade arbejdslivet før folkepensionsalderen er positivt. Men vi vil helt afvise enhver tanke om en forskellig folkepensionsalder, for eksempel baseret på antal år på arbejdsmarkedet. Folkepensionen er kernen i velfærdssamfundets universelle ydelser og var en milepæl, da den blev indført i 1957.

Værdig overgang

Det er nødvendigt med en ret til at forlade arbejdslivet og overgå til en offentlig ydelse, når man har ydet sit og haft et langt arbejdsliv. Princippet for en sådan offentlig ydelse må være, at den er tilgængelig for alle, baseret på objektive kriterier. Vi kunne tænke os en arbejdsmarkedsbaseret ydelse, hvor den enkelte indbetaler et beløb på samme måde som ATP.

Denne ”Arbejdsmarkedets Seniorpension” kan vælges fra 60 år, når man har arbejdet 35 år, og kan give en værdig overgang til folkepension ud fra den enkeltes behov og ønsker. Pensionen skal være på niveau med folkepensionen, og man kan tilsvarende vælge at supplere med udbetalinger fra egen pensionsopsparing. Hvis den enkeltes indbetalte bidrag ikke er anvendt før folkepensionsalderen, overføres beløbet til ATP og udbetales med denne.

”En kamp der skal kæmpes hver dag”

Tue, 18 Jun 2019 12:17:27 +0200

Når du sidder med dette blad i hænderne, er der formentlig dannet ny regering efter et folketingsvalg, som lod vente på sig så historisk længe, at de politiske kommentatorer til sidst ikke kunne undgå at gætte valgdatoen rigtigt. En ventetid, som PROSAs formand Niels Bertelsen da også kommenterede, da han i sin 1. maj-tale analyserede den politiske situation efter fire år med Lars Løkke Rasmussen (V) ved roret.
– Lars Løkke bliver kendt for at have haft den længst siddende regering i en valgperiode, og det viser da noget om talentet for at holde fast i magten, sagde han til de knap 70 PROSA-medlemmer, der var mødt op til morgenmad i PROSAs lokaler i København, inden de satte kursen mod Fælledparken.

Formanden lagde ikke skjul på, at han gerne ser en ny regering – selv om det til tider har været svært at kende forskel på blå og rød, når det gælder de seneste mange års nedskæringer på sociale ydelser og velfærd.
– Håbet er dog, at der kommer et politisk skifte, der kan sætte velfærdssamfundet og klimakampen lidt højere op på den politiske dagsorden. Vi skal finde solidariske løsninger, som sikrer, at alle grupper i samfundet tilgodeses, og ikke kun den politiske og økonomiske elite, sagde Niels Bertelsen.

Uden for demokratisk kontrol

PROSA-formanden brugte også arbejdernes internationale kampdag til at lange ud efter flere af VLAK-regeringens initiativer. Det gælder ikke mindst den lov, der giver Center for Cybersikkerhed beføjelser til at overvåge den teknologiske infrastruktur i virksomheder og institutioner, og som kan lægge fælder ud for medarbejderne for at teste deres reaktion på cybertrusler.
– Det er fuldstændigt absurd, at en statslig organisation skal kunne gribe ind i ansættelsesretslige anliggender på en virksomhed. Og det gør det ikke bedre, at centeret ligger uden for lands lov og ret, da de som en del af Forsvarsministeriet ikke er underlagt demokratisk kontrol eller indsigt, sagde Niels Bertelsen, der også gentog sin kritik af, at regeringen fortsat ikke har taget skridt til at ophæve den ulovlige logningsbekendtgørelse.

Men endnu vigtigere er kampen om fremtiden, for vi står over for nogle forandringer, som vil få samme betydning som overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, mener Niels Bertelsen.

Krav til teknologien

Mange fag og jobfunktioner er allerede overtaget af maskiner og robotter, men det nye er, at selv de videnstunge fag er under pres, så både jurister, dommere, læger og ingeniører er i risikozonen på grund af robotter og kunstig intelligens. Således barslede regeringen i foråret med en strategi for kunstig intelligens, som skal hjælpe med at træffe beslutninger i fremtiden.
– Men hvornår er det så lige, at robotterne går fra at være understøttende til at være udførende? Det rejser en lang række spørgsmål om nytteværdi, borgerkontakt, ankemuligheder, retssikkerhed i al almindelig, og om det overhovedet er ønskværdigt at gå den vej, sagde PROSA-formanden.

Mest af alt savner Niels Bertelsen dog en politisk vision for, hvordan vi gør brug af den teknologiske udvikling til at løse vigtige samfundsrelevante problemer – i stedet for at male teknologiske skønmalerier og oprette flere råd.
– For selvfølgelig både kan og skal vi stille krav til teknologien og udviklingen. Teknologien skal bruges til at hjælpe os med at få et rigt og godt liv, og det skal gælde for os alle sammen. Men hvis vi ikke tør stille de politiske krav og tage konsekvenserne af dem, så bliver det med garanti andre, som kommer til at lade teknologien forme verden ud fra deres interesser, advarede han.

Formanden minder også om, at kampen for ordentlige løn- og arbejdsforhold er en kamp, der aldrig kan betragtes som vundet. Senest har både medarbejderne i DSB og piloterne i SAS været under pres for at forringe deres arbejdstidsaftaler. Og selv om der ved overenskomstaftalen i 2018 var enighed om at sikre den betalte spisepause for offentligt ansatte, så er der fortsat statslige arbejdspladser, der ikke er omfattet.
– Det hverken kan eller skal vi finde os i. Men det viser jo netop, at der altid vil være arbejdsgivere, som forsøger at forringe vores vilkår, og at kampen for vores rettigheder er noget, vi konstant skal have i fokus. Kun ved at stå sammen og handle i fællesskab, kan vi vinde kampen om fremtiden, sagde Niels Bertelsen.

Klimaet kan ikke vente længere

Tue, 18 Jun 2019 12:05:14 +0200

Det er ikke længere muligt at benægte det åbenlyse: Vores klima er under alvorligt pres, og kun de allermest dumstædige har lyst til at undsige det, som videnskaben har sagt gennem mange år – i hvert fald ikke direkte. Men selv om de fleste politikere i valgkampen siger, at de tager klimaet alvorligt, så kniber det gevaldigt med viljen til handling.

Danmark er et af de lande, som har det største CO2-aftryk i verden set i forhold til indbyggertallet. Det giver os et særligt ansvar for at sætte skub i klimavenlige løsninger. For selv om vores CO2-udledning har været faldende i nogle år, så er den steget igen de seneste to-tre år.

Alligevel ser vi, at mange politikere tøver eller har dårlige undskyldninger i stil med, at det ikke nytter, hvis Danmark skal gøre det alene. Eller at alle lande i verden – eller i hvert fald i Europa – skal være enige først. Eller at det må være nogle andre, der skal gøre noget.

Der har været mange og langstrakte diskussioner om, hvorvidt det er individet eller samfundet, der skal handle. Svaret er begge dele – og det haster, hvis temperaturstigningerne ikke skal få uoverskuelige konsekvenser for de kommende generationer.

Derfor er PROSA nu gået sammen med en række andre fagforeninger, grønne organisationer og danske forskernetværk for at kræve handling nu. Samarbejdet hedder ”Broen til fremtiden”, og det er vores holdning, at det både er den enkelte og samfundet, der skal handle. Der er ingen undskyldninger for at vente.

Vi kan bruge vores samlede viden som repræsentanter for en række brancher og sektorer i Danmark til at udvikle konkrete forslag til handling. Det er dejligt at se, at ungdommen nu går forrest i kampen, og at mange ikke længere vil høre på tom snak. De vil se handling nu. I fællesskab kræver vi:

Et CO2-neutralt Danmark i 2040 med bindende delmål hvert femte år.
Bæredygtig trafik med smartere, grønnere og billigere kollektiv trafik samt flere cykler og el-biler.
Stop for nye olie- og gaslicenser i Nordsøen – de fossile brændstoffer skal blive, hvor de er.

PROSAs opgave er at komme med konkrete forslag til holdbare klimaløsninger med udgangspunkt i it-faget. Vi er derfor ved at planlægge en workshop, hvor medlemmerne kan være med til at udvikle idéer til, hvordan vi på it-området kan bidrage til, at Danmark lever op til klimamålene. Hvis du vil være med til bygge ”Broen til fremtiden”, så kom og vær med – vi har brug for alle gode kræfter. Start med at tilmelde dig vores mailingliste på klima@prosa.dk og send gerne dine gode idéer samme vej, så de kan indgå i vores arbejde for en grønnere it-fremtid.

Lærling - tjek din løn

Tue, 18 Jun 2019 10:12:35 +0200

Her er 4 ting, du bør vide, hvis du er i lære som it-supporter eller datatekniker i en privat virksomhed:

1: Du er dækket af en overenskomst

Industriens Overenskomst fastlægger din løn og dine arbejdsforhold. Overenskomsten gælder for dig - uanset om den virksomhed, du er lærling hos, har overenskomst eller ej.

2: Din løn skal stige mindst to gange om året

Hvert år den 1. marts reguleres lønnen for alle lærlinge (pga. overenskomsten). Herudover sker der en stigning, når du skifter løntrin (sats).

Forklaring: Når du starter på uddannelsen, er du på første løntrin, "sats 1". Du skifter til "sats 2", når du enten har bestået grundforløbet og et halvt års erhvervspraktik eller har afsluttet uddannelsesaftalens første år, hvor skoleophold ikke har været en del af året (mesterlære). På denne dato skifter du løntrin (sats) og stiger i løn - og det gør du hvert år, indtil du er færdig.

3: Du har ret til lønforhandling

Ud over de to faste stigninger giver industriens overenskomst dig også ret til en årlig lønforhandling.

Du kan selv forhandle eller bede svendene om at ”tage dig med”. Her er du naturligvis ikke garanteret mere i løn.

4: Du har fordele

Til din lønsum (din samlede løn) hører også fordele som ”fritvalgskonto”, ”feriefridage”, ”særlige fridage”, som fx 1. maj og oftest også pension.

I vores Lærlinge ABC finder du de aktuelle lønsatser og forklaringer på ting som fritvalg, fridage, pension og meget andet: se PROSAs Lærlinge ABC.

Kontakt os, hvis du er i tvivl, for der kan være mange penge at hente: faglig@prosa.dk eller 33 36 41 41

Lærling i det offentlige
Du kan også hente hjælp i Lærlinge ABC’en (link igen), hvis du er lærling i en kommune, en region eller i staten. Der gælder dog andre overenskomster på det offentlige område - og vi ser ikke så ofte, at der er fejl på lønsedlen hos de ”offentlige” lærlinge.

Hold fri i ferien

Tue, 18 Jun 2019 09:47:18 +0200

Når man arbejder med it, sker det ofte, at man arbejder lidt undervejs i ferien. Man besvarer lige sine mails og sikrer, at systemerne kører. Eller kollegerne ringer, fordi de ikke ved, hvem de ellers skal ringe til, når der er problemer.

Men det er vigtigt, at du husker, at når du først er gået på ferie, er du på ingen måde forpligtet til at arbejde. Derudover er en arbejdsfri ferie sundt og nødvendigt for både krop og sjæl.

Det fremgår klart af ferieloven, at hvis ferien er påbegyndt, kan den ikke afbrydes. Det betyder, at hvis chefen eller kollegaen kontakter dig, behøver du ikke tage telefonen eller besvare mailen. Det betyder også, at vælger du alligevel at løse arbejdsopgaven, giver det ikke nødvendigvis ret til en ny feriedag eller optjening af ekstra timer. Ferieloven tager ikke stilling til denne situation, fordi den slet ikke bør opstå. Så vores klare anbefaling er, at du holder helt fri under din ferie.

Aftal en kompensation for feriearbejde

Vær dog opmærksom på, at nogle overenskomster indeholder hjemmel til, at ferien godt kan afbrydes under særlige omstændigheder med en dertilhørende kompensation. Dette gælder fx de statsansatte.

Hvis du alligevel er nødt til at arbejde i din ferie, anbefaler vi, at du sørger for at aftale en ”pris” med din chef, inden du tager på ferie, eller inden du påtager dig arbejdsopgaven. Det kommer selvfølgelig an på omfanget af arbejdsopgaven, men det kunne fx være i form af en ny fridag eller afspadsering/udbetaling efter satsen 1:2.

Meld klart ud

Har du tidligere besvaret opkald eller mails, men vil fremover holde ferie uden forstyrrelser, vil det være en god ide at få oprettet et autosvar, hvor du skriver, at der ikke vil blive læst mails i løbet af ferien. Samtidig bør du gøre din chef og kolleger opmærksomme på, at de ikke længere kan få fat på dig i ferieperioden. På den måde undgår du en unødvendig og ubehagelig diskussion, hvis de ringer eller ikke får svar på deres mails. Og du kan med god samvittighed nyde din velfortjente ferie.

Debattér dataetiske dilemmaer med PROSA

Fri, 14 Jun 2019 12:17:24 +0200

Private firmaers adgang til offentlige borgerdata, ansvaret for beskyttelse af personlig data, fagbevægelsens rolle, big data og registersammenkøring vil være blandt emnerne, når fagforbundene PROSA og HK/Privat inviterer til debat om dataetiske dilemmaer i K6 Folkets Hus lørdag den 15. juni fra kl. 14 til 15.

Kom og vær med:

Debatten har form som et dataetisk dilemmaspil. Derfor får både paneldeltagere og publikum får udleveret en grøn og en rød seddel inden start. I løbet af debatten præsentere moderatoren en række dataetiske dilemmaer, som paneldeltagerne i første omgang markerer deres holdning til og uddyber – derefter bliver publikum bedt om at markere holdning med sedlerne og måske at uddybe deres holdning.

Debatten foregår lørdag kl. 14-15 i K6 Folkets Hus på Kirkegade 8 i Allinge. Kom gerne 10 minutter før.

Paneldeltagere:

Niels Bertelsen, Formand, PROSA
Simon Tøgern, Formand, HK/Privat
Martin Jørgensen, Advokat, Chefkonsulent, Dansk Erhverv
Karen Melchior, valgt til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre

Moderator:

Freja Wedenborg, journalist

Stop stigningen i pensionsalderen

Tue, 28 May 2019 13:23:12 +0200

Sammen med en lang række fagforeningsledere bakker PROSA op om fire krav, der kan realiseres ved at opsige velfærdsforliget fra 2006. Kravene er:

Stigningen i pensionsalderen skal stoppes.
Der skal indføres klare rettigheder til tidligere og gradvis tilbagetrækning på dagpengesats. Rettighederne skal bygge på objektive kriterier, som stiller alle lige.
Det skal være nemmere at få førtidspension, og myndighederne skal ikke kunne omstøde lægelige udsagn om arbejdsevne.
Incitamentet til et langt og engageret bidrag på arbejdsmarkedet skal skabes gennem sikring af gode løn- og arbejdsforhold og et bæredygtigt arbejdsmiljø, som betyder, at ingen bliver syge af at gå på arbejde.

Velfærdsforliget blev indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale og betyder, at pensionsalderen skal stige i takt med, at den gennemsnitlige levealder bliver højere.

- Alle skal have ret til en værdig alderdom, lige meget hvilken faggruppe, man tilhører. Hvis man er nedslidt, så er man nedslidt, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA.

Kravene kører som annoncer i nationale dagblade i ugen op til Folketingsvalget den 5. juni 2019.

Her kan du se hele annoncen inklusiv hvilke faglige ledere, der har tilsluttet sig.

Stop dataprofilering af ledige

Thu, 23 May 2019 09:45:48 +0200

Regeringen havde kun lige udpeget medlemmerne af dataetisk råd og understreget vigtigheden af dataetik i sin strategi for kunstig intelligens, da Folketinget 30. april vedtog, at ledige fremover skal dataprofileres. Så kan sagsbehandlerne bedre finde de arbejdsløse, der er i risikozonen for at blive langtidsledige. Profileringen skal ske ved at sammenkøre data som fx alder, ledighedshistorik, etnisk herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og helbred.

Grundlaget for profileringsværktøjet blev vedtaget med beskæftigelsesreformen i 2014. Derfor er Folketinget og Datatilsynet ikke ved den aktuelle lov blevet gjort specifikt opmærksomme på forholdet. Efter den seneste opmærksomhed vil Datatilsynet se på loven igen.

Men profileringsværktøjet bør stoppes. Hvor er vi henne, når man politisk gerne ser, at sagsbehandlere understøtter beslutninger ved brug af samkørsel af personfølsomme data, mens udtalelser fra syge lediges speciallæger ignoreres (jf. ny undersøgelse fra Psykiatrifonden og SIND)? Datasamkørsel stiller i øvrigt store krav til, hvordan data er registreret, og det kræver ofte indsigt i sammenhængen omkring de enkelte dataindtastninger at få et retvisende billede. Det er kort sagt en forenkling, hvor ganske få tastefejl kan give et misvisende billede. Risikoen ved datalæk øges også. Det bliver en godbid for en hacker, når det offentlige sammenkører data på den enkelte ledige. Så der skal passes godt på de data med systemer bygget til formålet og ikke blot som tilføjelser til de eksisterende systemer.

I PROSA mener vi, at borgerne skal have kontrol over egne data. Spørg den enkelte ledige, hvilke data de selv finder relevante for deres situation, og undgå at dataprofilere. It og brug af data har enorm indflydelse på samfundet, så få det dataetiske råd i spil. Og overvej at tilføre rådet flere it-professionelle kompetencer. Så kan vi måske komme derhen, hvor vi ikke skal overraskes af et profileringsværktøj, ingen rigtig har taget dataetisk stilling til. Den nye lov træder i kraft 1. januar 2020.

Klimaet kan ikke vente længere

Tue, 21 May 2019 15:15:03 +0200

• Et CO2-neutralt Danmark i 2040 med bindende delmål hvert femte år.

• Bæredygtig trafik med smartere, grønnere og billigere kollektiv trafik samt flere cykler og el-biler.

• Stop for nye olie- og gaslicenser i Nordsøen – de fossile brændstoffer skal blive, hvor de er.

Hvis du vil være med til bygge ”Broen til fremtiden”, så kom og vær med – vi har brug for alle gode kræfter. Start med at tilmelde dig vores mailingliste på klima@prosa.dk og send gerne dine gode idéer samme vej, så de kan indgå i vores arbejde for en grønnere it-fremtid.

Debat: Respekt for et værdigt otium

Tue, 21 May 2019 13:13:20 +0200

Der foregår aktuelt forhandlinger i Folketinget om seniorførtidspensionsordningen, som skal give nedslidte mulighed for at forlade arbejdsmarkedet op til fem år før pensionsalderen. Der er almindelig enighed om at ordningen IKKE fungerer, blandt andet fordi det er for vanskeligt og tilfældigt, om man kan opnå seniorførtidspension.

Et flertal i Folketinget mener, det er ønskværdigt, at borgerne arbejder i flere år for at sikre et tilstrækkelig udbud af arbejdskraft.

Endelig har vi noteret, at Socialdemokratiet har fremlagt et forslag om, at borgerne skal have en ret til en tidligere folkepension, hvis man har haft et langt arbejdsliv. Forslaget er indtil videre ikke særlig detaljeret og skal afklares med arbejdsmarkedets parter.

Det er vores opfattelse, at forestillingerne om, at arbejdslivet blot kan forlænges i mange år, fordi den gennemsnitlige levealder stiger, ikke har nogen grund i viden, men bygger på løse antagelser og regneark. Der er ingen viden om, hvordan mennesker vil reagere i en høj alder – hverken set i almindelighed eller ud fra hvert enkelt menneskes arbejdsliv og øvrige livsvilkår.

Udvalget er derfor af den opfattelse, at pensionsalderen IKKE skal hæves yderligere i 2020 – men at der må indføres en periode på 5-10 år, hvor effekten af en øget pensionsalder kan følges og vurderes. Det er også tvivlsomt, om behovet for længere arbejdsliv vil være nødvendigt, når mange job forsvinder som følge af den teknologiske udvikling eller som følge af nødvendige ændringer af levestil som konsekvens af klimaudfordringerne.

Det er nødvendigt med en ret til at forlade arbejdslivet og overgå til en offentlig ydelse, når man har ydet sit og haft et langt arbejdsliv

Lyst og evner

Nogle mennesker kan udmærket arbejde i en høj alder, fordi de har lyst og evner til det. Vi mener, de fortsat skal have mulighed for det, og vi vil fremhæve, at gode seniorordninger, som f.eks. giver mulighed for at arbejde på reduceret arbejdstid, er helt nødvendige for at give den enkelte den overgang fra arbejdsliv til pensionistliv, hun/han ønsker. Vi kan også støtte, at der er visse økonomiske incitamenter til at arbejde efter pensionsalderen, så længe det ikke fører til urimelig forskelsbehandling i forhold til borgere, som forlader arbejdslivet ved folkepensionsalderen.

Muligheden for seniorførtidspension bør opnås fra 55 år. Selvom man øger folkepensionsalderen, fordi en fremtidig levealder stiger, bliver nuværende og formentlig også kommende ældre ikke senere nedslidte. Adgang til seniorførtidspension skal – i modsætning til i dag – være ubureaukratisk og bygge på borgerens erklæring og lægelig helbredsvurdering. Der skal ikke indgå en absurd opgørelse af arbejdsevnen i timer, men på om det hidtidige arbejdsliv kan fortsættes.

Socialdemokratiets forslag om en ret til at forlade arbejdslivet før folkepensionsalderen er positivt. Men vi vil helt afvise enhver tanke om en forskellig folkepensionsalder for eksempel baseret på antal år på arbejdsmarkedet. Folkepensionen er kernen i velfærdssamfundets universelle ydelser og var en milepæl, da den blev indført i 1957. Fælles folkepensionsalder til alle ældre er et fundamentalt princip, og vi vil kraftigt afvise, at den bliver afskaffet.

Værdig overgang til folkepension

Mennesker er meget forskellige. De har haft forskellige arbejdsliv og levevilkår, og de har forskellige interesser og ønsker til deres liv. Når døden kommer nærmere, og tiden bliver kortere, bliver deres valg om, hvordan livet leves mere påtrængende. Vi er derfor enige i, at det er nødvendigt med en ret til at forlade arbejdslivet og overgå til en offentlig ydelse, når man har ydet sit og haft et langt arbejdsliv.

Princippet for en sådan offentlig ydelse må være, at den er tilgængelig for alle baseret på objektive kriterier. Vi kunne tænke os en arbejdsmarkedsbaseret ydelse, hvor den enkelte indbetaler et beløb på samme måde som ATP (selvstændige kan frivilligt indbetale).

PROSA og HK indgår forlig med IBM

Thu, 16 May 2019 13:02:20 +0200

- Vi kan desværre ikke røbe det kontante indhold af forliget, for en del af aftalen er, at det er fortroligt. Men IBM har imødekommet HK og PROSA et godt stykke af vejen, så vi har kunnet forhandle et tilfredsstillende resultat for de opsagte medlemmer, uddyber John Jørgensen, som har forhandlet på vegne af PROSAs medlemmer i sagerne. Han anerkender samtidig, at der har været tale om en ganske konstruktiv proces imellem IBM og organisationerne.

IBM’s fyringer af 47 virksomhedsoverdragne medarbejdere i november 2018 var i strid med loven om virksomhedsoverdragelse, vurderede PROSA og HK Privat.

Læs mere om fyringerne.

Derfor indledte fagforeningerne straks erstatningssager på vegne af samtlige medlemmer blandt de fyrede. Det er disse sager, der nu er afsluttet ved et samlet forlig.

Lokale datacentre som bæredygtigt alternativ

Mon, 13 May 2019 12:09:01 +0200

Langt oppe i Nordsøen på de forblæste Orkneyøer er de omkring 20.000 indbyggere del af et eksperiment, der handler om data og bæredygtighed. For godt nok giver store datacentre en række stordriftsfordele. Men hvis man ser på opbevaring af data i et bredere samfundsperspektiv, kan lokale løsninger sagtens være mere energirigtige. Det forudsætter, at data produceres og forbruges lokalt, og at der er vedvarende energikilder tæt på.

Det fastslår professor Philippe Bonnet, som på IT-Universitetet i København forsker i databasesystemer.

– Hvis data lagres langt borte, kan der være et stort overset elforbrug i netværksstrukturen – altså når datapakkerne skal frem og tilbage mellem mobiltelefon/computer og datacenter. Studier skønner, at det globale elforbrug i netværksstrukturen svarer til elforbruget i datacentre og mobiler. For mig er det interessant, siger Philippe Bonnet.

Han tilføjer, at små, lokale datacentre kan have to andre potentielle fortrin sammenlignet med store: Kortere behandlingstid af data samt lagring af ofte sensitive data i et miljø, som er tættere på brugeren i flere betydninger.

Afprøvning i lokalt miljø

Philippe Bonnet har som led i et forskningsprojekt udviklet konceptet for lokale datacentre på Orkneyøerne, fordi de af flere grunde egner sig godt til eksperimentet: Øerne ligger afsides 16 kilometer nord for det skotske fastland, de er selvforsynende med vedvarende energi fra vindmøller på land, og der er et stærkt folkeligt engagement i energispørgsmål.

Projektet er et samarbejde med University of Edinburgh og energivirksomheden Aquatera, mens softwarefællesskabet Mozilla har finansieret det. Flere studerende fra IT-Universitetet arbejder nu videre med konkrete tekniske løsninger forud for etablering af datacentre på øerne.

– Der er en stabil produktion af el fra vindmøller, og en prototype på dataservice er også klar. Men folks bevidsthed om databehandling er lav. Så udfordringen er at identificere lokale personer, som kan oplæres i varetage driften af de små datacentre, så øernes befolkning kommer til at opleve ejerskab til centrene, siger Philippe Bonnet.

Danmark er velegnet

Hvor store datacentre kan være fint til globale ydelser, så kan det også i Danmark være relevant at overveje at oprette små, lokale datacentre, mener Philippe Bonnet. Det er samtidig en måde at tage magten tilbage fra it-giganterne.

Philippe Bonnet er forsker på IT-Universitetet

Han konstaterer, at Danmark har historisk stærke fællesskaber – heriblandt andelsforeninger, almene boligorganisationer og øsamfund. Eksempelvis er Samsø selvforsynende med energi. Det giver mulighed for lokal organisering om datacentrene, som i virkeligheden skal være en del af en bredere lokal vision for infrastruktur, der kobler energi, it-systemer og datanetværk.

– Dataservice er en kerneydelse ligesom energiservice. Det gælder om at få det til at spille bedst muligt sammen. Det øger effektiviteten, og det gør samtidig lokalområdet mere modstandsdygtigt, siger Philippe Bonnet, der peger på dimensionering, udrulning og drift som de tekniske udfordringer.

– Store datacentre kan vedligeholdes med få specialiserede medarbejdere. For små datacentre er driften den store knast. Datacentrene skal jo fungere i en lokal sammenhæng. Så det svære spørgsmål er, hvordan man tilvejebringer de nødvendige kompetencer lokalt og får folk til at dele viden og erfaringer, så alle også opnår ejerskab, siger Philippe Bonnet.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra Orkneyøerne opfordrer han derfor til, at der gennemføres mere forskning i alternative modeller, hvori der indgår små, lokale datacentre – gerne på dansk grund.

Datateknologi skal ændre folks adfærd

Mon, 13 May 2019 11:54:35 +0200

Klimaforandringerne kræver, at vi alle gør en indsats, og teknologien kan være med til at skubbe os i den rigtige retning. Men selv om der allerede findes mobilapps, grupper på sociale medier, YouTube-videoer og hjemmesider på nettet, der forsøger at påvirke vores vaner i en mere klimavenlig retning, så er det kun få af dem, der lykkes med det.

Det er baggrunden for, at Steffen Dalsgaard, der er lektor på IT-Universitetet i København, har kastet sig ud i et forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan datateknologi skal være indrettet for at kommunikere tydeligt og troværdigt om klimabelastning i forbindelse med vores mange beslutninger i hverdagen. Og nok så vigtigt vil han gerne nå frem til at give et bud på specifikke teknologiske løsninger, som er i stand til at motivere til en mere klimavenlig adfærd.

– Den helt store udfordring med datateknologien er at sikre, at folk bliver ved med at bruge den ud over nyhedens interesse i stedet for at falde tilbage i gamle vaner. Det viser hidtidige erfaringer, siger Steffen Dalsgaard, der er antropolog af uddannelse.

Opgaven består i at kortlægge, hvad den ønskede forandring skal bestå i, og hvordan teknologien kan medvirke til at opnå forandringen og således lave om på hverdagens rutiner, bekvemmeligheder og andre barrierer.

– Vi bliver motiveret af noget forskelligt som mennesker. Nogle foretrækker at foretage bevidste valg, mens andre helst vil gøre det rigtige uden at skulle forholde sig til det, tilføjer han om forskningsprojektet, der er støttet med 5,8 millioner kroner af Det Frie Forskningsråd.

Netop klimaændringer er et vanskeligt samfundsområde at fremkalde forandringer på, konstaterer Steffen Dalsgaard. Dels er der den løbende debat om, hvor meget af ansvaret for en reduktion af klimabelastningen, der ligger hos politikere og virksomheder, og hvor meget vi som enkeltpersoner skal bidrage med gennem vores livsstil.

Dels illustrerer de nuværende grønne, datateknologiske løsninger til enkeltpersoner, at det kniber med præcisionen i beregningerne – og med proportioner i budskaber. Det hæmmer anvendeligheden.

– Det ville kræve meget detaljerede beregninger for eksempel at fastslå klimaaftrykket fra et stykke oksekød fra Danmark sammenlignet med et stykke oksekød fra Argentina. Desuden mangler proportionerne – oksekødets belastning i forhold til svinekød eller vegetarmad, siger Steffen Dalsgaard.

Han bemærker, at der på samme måde kommer meget forskellige svar fra digitale beregnere om klimabelastningen ved flytransport.

Det faktiske klimaaftryk

Der findes ifølge Steffen Dalsgaard tre niveauer, hvorpå vi som samfund forholder os til klimaændringerne. Foruden det individuelle niveau – hvad vi hver især udretter – er der businessniveauet og det politiske niveau. Businessniveauet omfatter blandt andet de tal om klima, der optræder i forsyningskæderne. Det politiske niveau handler om FN-klimaaftalen fra Paris i 2015 og de løbende internationale forhandlinger.

“Den helt store udfordring med datateknologien er at sikre, at folk bliver ved med at bruge den ud over nyhedens interesse", siger Steffen Dalsgaard. Foto: ITU

Også her er der mange komplicerede beregninger, der involverer datateknologi, og som måske ikke er retvisende i alle tilfælde, påpeger han.

Antropologisk feltarbejde

Konkret gennemfører Steffen Dalsgaard sin forskning ved at gå tæt på et antal menneskelige fællesskaber i Nordeuropa, der befinder sig i brydninger: De har et ønske om at tilgodese klimaet, og spørgsmålet er, hvordan de forsøger at omsætte intentionen til handling, og hvad datateknologi eventuelt kan udrette i den forbindelse. Fremgangsmåden er antropologisk feltarbejde, primært observationer og interview.

Blandt de mulige fællesskaber er et lokalsamfund, der skifter fra at understøtte olieboring til havmølleparker (tænk på Esbjerg), finansfolk, der handler med CO2-beviser, forskere, der selv forsker i klimaet, og et kristent fællesskab, der arbejder for at gøre kirken grønnere.

I det kristne fællesskab består brydningerne ifølge Steffen Dalsgaard blandt andet i, hvorvidt Jorden er til fri afbenyttelse, eller Jorden skal beskyttes, fordi den kun er til låns. Undersøgelsen af et kirkefællesskab kan også blotlægge, om det er tro eller teknologi, der får kirkens medlemmer til at gøre det rigtige i forhold til klimaet.

Steffen Dalsgaard er meget optaget af den kulturelle forandring, som synes at være sat i gang af de seneste klimameldinger og ekstreme vejrfænomener – heriblandt den varme, tørre sommer i 2018.

– Jeg er meget interesseret i at dokumentere, hvordan vi omorganiserer os som samfund, hvordan skiftet sker gennem menneskers liv, og hvordan teknologier kan tilpasses vores nye kulturelle virkelighed, siger han.

I bedste fald kan han ved afslutningen af det fireårige projekt også komme med bud på datateknologiske løsninger, der beviseligt medvirker til at stimulere klimavenlig handling.

Dit klimaaftryk skal frem i lyset

Mon, 13 May 2019 11:36:01 +0200

David Andersson stirrer med vantro på mælkekartonen i køleskabet. Sidste holdbarhedsdato er overskredet med to uger. Så spørger han, om jeg har det fint nok med at få havremælk i kaffen i stedet. Jeg fortæller, at jeg også selv er skiftet til havrebaseret mælk for nylig, og vi er enige om, at det smager lige så godt i kaffen som komælk – og så er det også bedre for klimaet.

Den sidste pointe er vigtig for David Andersson, der har inviteret Prosabladet inden for i kontorfællesskabet i en gammel sukkerfabrik i Göteborg for at fortælle om baggrunden for Svalna – en klimaberegner, som han og en håndfuld medarbejdere har brugt tre år på at udvikle.

– Vi kan mærke, at flere og flere søger efter detaljeret information om klimapåvirkning for at få svar på, hvad der er stort og småt i spørgsmålet om, hvordan vi bedst kan nedbringe vores CO2-udledninger. Der er rigtig mange, som er motiveret for at gøre mere på et personligt plan, men som ikke ved, hvor de skal begynde, siger David Andersson.

David Andersson er 39 år og ansat som forsker i bæredygtigt forbrug på Göteborg Universitet. For Svalna er et forskningsprojekt, som er knyttet tæt sammen med universitetet og Chalmers Tekniske Universitet, og finansieringen bygger udelukkende på offentlige støttekroner.

– Vi er interesserede i at skabe forandringer og øge klimabevidstheden, så vi kommer kun til at udveksle informationer om dig og din klimapåvirkning til forskningsformål, hvis du selv udtrykkeligt giver tilladelse til det, forklarer han.

En lækkerbisken

Det ville ellers være en lækkerbisken for mange virksomheder at få snablen ned i Svalnas data, for klimaberegneren baserer sig i vid udstrækning på transaktionsdata fra de cirka 11.000 brugeres bankkonti. Hver gang du bruger dit kreditkort, bliver købet registreret i Svalnas database og kategoriseret under en bestemt varegruppe.

“Det er vigtigt at forstå, at alt, hvad du forbruger, forårsager CO2-udslip”

Brugerne har også indtastet informationer om deres bolig, husstandsindkomst, udgifter, rejsevaner, transportmidler, madvaner og meget andet. Alt sammen for at opnå en så præcis beregning som muligt baseret på hyppige opdateringer af indkøb og forbrug.

Ved at koble dit forbrug op på en avanceret model for CO2-beregning får du som bruger en umiddelbar respons på dine handlinger, og det vil forhåbentlig kunne påvirke dig i en mere klimabevidst retning, siger David Andersson.

– Vi vil gerne hjælpe folk på vej til at nå det mål for CO2-udledning, som de sætter sig, ved at sende dem motiverende beskeder. Men der er også meget psykologi i det her. Vi skal ikke give folk en følelse af nederlag eller utilstrækkelighed, hvis de ikke når deres mål, siger David Andersson.

39-årige David Andersson foran den gamle sukkerfabrik i Göteborg. Foto: Ole Hoff-Lund

Han understreger, at der aldrig har været planer om at tjene penge på klimaberegneren ved for eksempel at dele brugernes informationer med andre parter. Og det kommer der heller ikke, forsikrer David Andersson:

– Man plejer at sige, at hvis en tjeneste er gratis, så er du selv varen. Det vil sige, at de informationer, som tjenesten får fingre i, kan videresælges til andre kommercielle formål. Sådan arbejder vi ikke. Vi gør alt for at beskytte dine data, og vi gemmer dem heller ikke.

Det bevidste valg

Til gengæld melder flere og flere svenske kommuner sig på banen som samarbejdspartnere. De har fået øje på Svalna som en smart og enkel metode til at øge borgernes bevidsthed om koblingen mellem personligt forbrug og CO2-udledning, fortæller David Andersson, der netop har sluppet Svalna fri som en app, som kan downloades til både Android og iOS.

– Planen er, at vi vil kunne analysere de unikke data fra Svalna, så vi kan følge udviklingen i brugernes forbrug meget præcist og anvende det i forskningen. Dermed kan vi fastslå, om det har en effekt på forbrugernes adfærd, når du kan se dit eget CO2-udslip og den direkte forandring, det giver, når du træffer bevidste valg, siger David Andersson, der har en ph.d. i Energi og Miljø fra Chalmers og er uddannet økonom og cand.scient.pol. ved Göteborg Universitet.

Samarbejdet med bankerne om at give adgang til brugernes transaktioner har givet en del udfordringer for Svalna. Men i dag er alle svenske banker – og Danske Bank i Sverige – med i projektet.

– Teknisk skulle vi være i stand til at udbyde tjenesten i alle de nordiske lande, og det arbejder vi på, siger David Andersson.

Men behandlingen af brugernes personoplysninger stiller store krav til sikkerheden, fastslår David Andersson, der understreger, at Svalna ikke har adgang til at se, hvilke varer, du køber, men alene får oplysninger om beløbet og den type af forretning, som indkøbet er foretaget i – for eksempel en tøjforretning, en bar, et supermarked eller en restaurant. På den måde indgår købet i en varekategori, som forskerne har udregnet et CO2-gennemsnit for.

– Det er klart, at vi helst vil kunne fortælle dig præcist, hvad du skal bytte ud i din madpakke for at mindske dine udslip. Men dér er vi ikke endnu, siger David Andersson.

En moderne civilisationskritik

Engagementet stråler ud af David Andersson, når han fortæller om udviklingen af Svalna. Fra han fik idéen i 2010, og til han rent faktisk gik i gang i 2015. Og selv om han ikke selv mestrer den tekniske del af hjemmeside, app og indhentning af data, så er han stolt over resultatet.

– Jeg har ingen viden overhovedet om hverken it eller brugeroplevelse. Jeg er helt blank. Så det har været en lang rejse. Jeg har fået stor hjælp og brugt meget af min fritid på det, stønner David Andersson, der har løftet opgaven i samarbejde med universitetsstuderende og udviklere sideløbende med fuldtidsjobbet som forsker.

“Der er rigtig mange, som er motiveret for at gøre mere på et personligt plan”, siger David Andersson. Foto: Ole Hoff-Lund

Interessen for klimaforandringer daterer han tilbage til omkring 2005. Han deltog også i den store demonstration under FN’s klimatopmøde i København i 2009, og selv om der ifølge forskeren er mange alvorlige samfundsproblemer, så er klimaforandringer det ubetinget vigtigste spørgsmål i vor tid – og i fremtiden.

– Dengang var der ikke så meget fokus på konsekvenserne af vores individuelle forbrug og livsstil. Det handlede primært om internationale klimaaftaler og tekniske spørgsmål. Den civilisationskritik, vi ser i dag, fandtes næsten ikke – at det er selve vores forbrug, der driver klimaforandringerne, mener David Andersson.

En af udfordringerne for Svalna har været, at mange forbrugere ikke aner, hvordan deres bolig bliver opvarmet. Energiforbrug er en væsentlig faktor for CO2-beregneren, og derfor har Svalna udviklet en løsning med den svenske Boligstyrelse. Når brugeren indtaster sin adresse, henter Svalna simpelthen informationerne direkte fra de offentlige data.

– Det betyder også, at vi kan foreslå forskellige investeringer, som du eller din boligforening burde overveje at foretage for at mindske energiforbruget, forklarer David Andersson.

Benzinbiler og oksekød

Samtidig håber skaberne af Svalna, at den øgede fokus på sammenhængen mellem klima og forbrug vil øge trykket på andre sektorer for at offentliggøre deres klimatal og CO2-udledninger. David Andersson fremhæver særligt pensionsbranchen, der investerer hundreder af milliarder af kroner i virksomheder, der bidrager kritisk til klimaregnskabet – eksempelvis olieselskaber, bilindustri og flyproducenter. Men også supermarkeder bør informere bedre om de enkelte varers klimaaftryk.

– I klimadebatten er der en tendens til at fokusere på flyrejser, benzinbiler og måske oksekød. De færreste har den fulde forståelse af klimaaftrykket og dit ansvar som forbruger. Så der er stadig en stor pædagogisk udfordring i at informere om de enkelte varers klimabelastning. Vi skal gerne nå derhen, hvor folk ser det som en faktor i alle beslutninger, de træffer, siger David Andersson og trækker en overraskende pointe frem.

For egentlig burde den samlede CO2-udledning falde i takt med, at virksomhedernes produktion bliver mere effektiv og miljørigtig. Det sker bare ikke. I Danmark voksede den således med 12 procent i 2018. Årsagen er, at vi forbruger mere.

– Hvis vi som forbrugere bare købte det samme som altid, ville vi på den baggrund have en gratis gevinst på cirka to procent i CO2-udledningen per år. Men vi bliver rigere, vi får mere i løn, og vi forbruger mere og mere. Det er vigtigt at forstå, at alt, hvad du forbruger, forårsager CO2-udslip, siger han.

Flyt ud i skoven

På et højere niveau handler det om at begrænse de globale temperaturstigninger ved at få CO2-udledningen ned fra de nuværende cirka 10 ton per indbygger i Sverige om året til et rundt nul. Selv ligger han på cirka syv ton årligt, selv om han allerede har gjort meget: Han bor i byen, cykler på arbejde, har ingen bil, rejser ikke med fly, køber hovedsageligt genbrugstøj og spiser vegetarisk.

Og det er svært at komme længere ned, forklarer han.

– Selv de mennesker, som nogen vil betegne som ekstremistiske, kan vanskeligt komme længere ned end 3-4 ton CO2. Ellers skal du flytte ud i skoven og lave alting selv. Og det er jo ikke efterstræbelsesværdigt, siger David Andersson.

En væsentlig årsag er, at alle borgere, der arbejder og betaler skat, har et forbrug på cirka 2 ton CO2, som kan tilskrives statens serviceydelser i form af for eksempel hospitaler, skoler, infrastruktur og militær.

Derfor er der ifølge forskeren nødt til at ske radikale forandringer, hvis samfundets klimapåvirkning skal ned. Og det skal gå stærkt, for jo længere, vi venter, jo mindre er chancen for at holde temperaturstigningerne på 1,5 eller 2 grader. Og forskellen på de to tal er enorm i klimaafledte konsekvenser, forklarer David Andersson.

– Vi kan også ende på stigninger på 3 eller 4 grader, hvis vi ikke griber ind og omlægger vores livsstil på globalt plan. Vi ved, at der vil komme mere ekstremt vejr og flere naturkatastrofer. Men ingen kan forudsige de sociale konsekvenser, hvis høsten slår fejl i Asien eller Afrika. Eller hvad der så sker med verdensøkonomien, siger David Andersson.

Derfor betragter han Svalna som et simpelt middel til at påvirke os i en mere klimavenlig retning, så vores klimaaftryk ikke sætter lige så kraftige spor. I Sverige kan det allerede ses i statistikkerne, siger han. Der er sket en målbar nedgang i både flyrejser og forbruget af kød.

– Men vi ved jo ikke, om det er en trend eller en vedvarende forandring, siger han.

Gamle computerspil på Teknisk Museum

Mon, 13 May 2019 11:28:26 +0200

50 års computerspilhistorie er kommet på museum og kan frem til den 20. oktober opleves på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, hvor det også er muligt at prøve 25 computerspil som Space Invaders eller Pac-Man på originale konsol- og arkademaskiner.

Spillene er udvalgt af spilguruen Jakob Stegelmann, der har været en nøgleperson i udstillingens tilblivelse og har skrevet mange af udstillingens tekster.

Særudstillingen NEXT LEVEL rummer alt lige fra Danmarks allerførste computerspil til e-sportsholdet Astralis’ seneste trofæer fra de store Counterstrike-turneringer. Det er også lykkedes museet at låne den eneste originale udgave af det første danske computerspil, NIMBI, fra Bornholms Tekniske Samling.

”NIMBI er udviklet af den danske matematiker og opfinder Piet Hein i starten af 1960’erne. Vi glæder os til at kunne vise det originale spil på museet, men også give vores besøgende mulighed for at spille spillet på en nyere udgave”, siger museumsinspektør Jakob Caspersen i en pressemeddelelse.

PROSA arrangerer en guidet tur på udstillingen den 12. september kl. 17-19

ohl

Klimarådet: Stil krav til datacentre

Mon, 13 May 2019 11:26:48 +0200

De store datacentre, som er ved at blive opført i Danmark, kræver isoleret set to nye havvindmølleparker for at få dækket deres behov for el. Men selv om selskaberne bag datacentrene har signaleret, at de vil bruge grøn strøm, så konstaterer Klimarådet i en ny analyse, at selskabernes planer i mange tilfælde er uspecifikke.

”Datacentrene udgør en massiv udfordring for det danske energisystem og for vores grønne omstilling”, siger Klimarådets formand Peter Møllgaard, der opfordrer politikerne til at melde klart og officielt ud, hvad det danske samfund forventer af datacenteroperatørerne.

Ifølge Klimarådet bruger ét stort datacenter en mængde strøm svarende til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og om ti år forventes datacentrene at have øget Danmarks elforbrug med hele 17 procent.

Det er blandt andre Apple, Facebook og Google, der bygger nye datacentre i Danmark. Kun en uge efter Klimarådets kritiske analyse meddelte Apple, at firmaets to kommende datacentre i Viborg og Aabenraa skal forsynes med grøn strøm fra en vindmøllepark og et 42 megawatt stort solcelleanlæg.

ohl

Vind, vejr og data

Mon, 13 May 2019 11:25:44 +0200

Der var topkarakter til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (EFKM) i disciplinen brug af data, da Rigsrevisionen i marts kortlagde de statslige myndigheders arbejde med såkaldte åbne data. Data, der gøres frit tilgængelige for virksomheder og borgere til for eksempel at udvikle nye tjenester og services.

Og topplaceringen er ikke tilfældig. Ministeriet, der tæller adskillige datatunge institutioner som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Geodatastyrelsen og Energistyrelsen, har i tre år arbejdet strategisk med at få sine data sat i spil, så de kan skabe værdi og nytte uden for kontorvæggene. Ikke mindst når det gælder emner som klimasikring, energibesparelser og klimatilpasning, fortæller Signe Schmidt, der er kontorchef i ministeriet.

– Vi har opstillet et mål om at få alle medarbejdere til at tænke data, og om hvordan vi bedst indsamler, anvender og udstiller data til gavn for omverdenen, siger hun.

To gange årligt samler ministeriet derfor cirka 50 medarbejderne på tværs af alle styrelser til en heldagsworkshop med det ene formål at udtænke nye idéer til, hvordan data kan udnyttes i nye sammenhænge, så de får værdi for det omgivende samfund.

En håndfuld af de bedste idéer går videre til en projektfase, hvorefter ledelsen tager stilling til, om projekterne er levedygtige, og om der skal kastes ressourcer i at teste og udvikle dem til færdige løsninger. Et af de vigtigste parametre er, om projektet har en værdi for brugerne og effekt på samfundsøkonomien.

– Du opnår de bedste resultater, når data sættes sammen på tværs. Det giver dine data mere værdi, og det skaber nogle løsninger og projekter, som ellers ikke var mulige. Vi har nogle sindssygt kompetente medarbejdere, men tidligere var vi ikke så gode til at finde de tværgående projekter, der skaber mest synergi. Det er vi nu, forklarer Signe Schmidt.

Terræn og nedbør

I disse uger er ministeriet i gang med at udvælge dataprojekter inden for klimatilpasning, og Signe Schmidt fremhæver, hvordan data om eksempelvis terræn, nedbør, veje og undergrund kan bidrage til at skabe viden om, hvor vi som samfund bedst prioriterer indsatsen for klimasikring. Udfordringen med at beskytte vigtige samfundsværdier og boligområder mod klimaforandringerne vil ifølge ministeriet koste cirka 40 milliarder kroner over de kommende 15-20 år.

“Meteorologiske data har potentialet til at skabe betydelige fremskridt”
Morten Thaarup, afdelingschef for frie data hos DMI

Til at styrke datagrundlaget venter forude en gigantisk datapakke fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om vejr, klima og hav. I dag sælger DMI sine data til private virksomheder, men regeringen har besluttet at frikøbe alle DMI’s data for 82 millioner kroner og gøre dem frit tilgængelige.

– Vores klare forventning er, at der vil være en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at sætte DMI’s data fri, forudser Signe Schmidt.

Det var også meldingen fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), da beslutningen blev truffet i 2018:

"Hvis vi skal løse klimaudfordringerne, så skal vi stille data om klimaet og vejret til rådighed, så alle kan tilpasse sig og udvikle nye klimaløsninger".

Gødning og lynnedslag

Projektet og datamængderne er så omfattende, at DMI først er helt klar med alle data med udgangen af 2022. Men allerede i efteråret bliver de første data lagt frem, fortæller Morten Thaarup, der tiltrådte som afdelingschef for frie data i DMI sidste år.

I første omgang kommer de rå og ubearbejdede observationsdata om vejr og vind, og i 2020 følger oceanografiske data om blandt andet vandstand samt data om lynnedslag. Derefter følger de rigtig tunge produktionsdata: Radardata, prognoser og historiske klimadata, som alle er bearbejdede og kvalitetssikrede.

– Ambitionen er, at man skal kunne trække data ud i nær-realtid, og det er vores store produktionsdatabaser slet ikke gearet til. Når vi frisætter data, taler vi samlet set om datamængder på 6-7 terabyte i døgnet, hvoraf de fleste lige nu ligger i et meget komprimeret, binært filformat. Men vi arbejder benhårdt på at få dem ud at flyve, og vi er ved at udvikle redskaber, der kan håndtere det, siger Morten Thaarup.

Han peger på, at de gratis meteorologiske data vil kunne anvendes til at udvikle nye værktøjer, så eksempelvis entreprenører og landmænd kan planlægge arbejdet efter helt lokale vejrforhold. Men måske endnu vigtigere er det at skabe effektive klimaløsninger og besparelser i energiforbruget, og på DMI er man sikker på, at gratis data kan hjælpe danskerne med at forebygge mange af konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremt vejr.

– Meteorologiske data har potentialet til at skabe betydelige fremskridt. Når man sammensætter data, opstår der nye anvendelsesmuligheder inden for forskellige brancher, siger Morten Thaarup.

Data fra rummet

Sideløbende har Klimaministeriet blikket stift rettet mod rummet og de satellitdata, som det fælleseuropæiske forskningsprogram Galileo stiller gratis til rådighed. Galileo er i fuld drift i 2020 og fortæller om alt fra klimaforandringer og ozonlag til uv-stråling og havstrømme.

Også når det gælder de noget mindre rum i de danske hjem og arbejdspladser, er EFKM fokuseret på at anvende data til at nedbringe energiforbruget i klimaets tjeneste. Omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger, som i fremtiden skal styres mere intelligent ved hjælp af data om eksempelvis elpriser, vejrforhold og bygningens aktuelle behov.

– Vi står over for en eksplosiv mængde af data og teknologiske muligheder, både når det gælder udviklingen i IoT (Internet of Things, red.), kunstig intelligens og satellitdata. Dem skal vi klar til at udnytte, siger Signe Schmidt.

Synspunkt: De it-politiske udfordringer

Mon, 13 May 2019 11:24:47 +0200

Digitalisering er blevet et mantra for danske politikere, og stadig flere områder af samfundet går fra analog til digital. Men bare fordi det er muligt, er det jo ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt. Derfor er en af de centrale udfordringer at få politikerne til mere nøje at overveje nødvendigheden af at digitalisere.

Den nuværende regering præsenterede på sit digitale topmøde i marts en strategi for kunstig intelligens, hvor et af målene er at digitalisere såkaldt beslutningsunderstøttende processer. Det positive i strategien er, at de etiske udfordringer er prioriteret, men vi er stadig langt fra at have set, hvordan de etiske hensyn konkret skal udformes, og hvordan det afgøres, om noget bør digitaliseres. Og det er bekymrende. For med politisk fokus på både mere digitalisering og øget udvikling og brug af kunstig intelligens nærmer vi os hastigt en fremtid, hvor frustrationer over NemID og Digital Post vil minde om de gode gamle dage, hvor der var mindre på spil, og det var simplere at rette en fejl.

Digitaliseringen af arbejdsprocesser, forretningsgange, kontakt til det offentlige og beslutningsunderstøttende digitale værktøjer bør tilgås med stor forsigtighed. PROSA vil gerne se konkrete planer for etiske hensyn, før digitaliseringen går videre.

Medlemmerne af Dataetisk Råd blev udpeget i april, og det er positivt, at regeringen har realiseret dette vigtige og nødvendige skridt. Forhåbentlig vil en ny regering lytte til rådet og fremover udpege flere medlemmer med it-professionelle kompetencer, så rådet kan byde ind med konkrete løsninger eller alternativer i digitaliseringsdebatten.

I marts indgik regeringen også en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ændring af den gældende lov om Center for Cybersikkerhed. Lovforslaget åbner op for tvungen overvågning af myndigheder og virksomheder, der er en del af Danmarks kritiske infrastruktur. Center for Cybersikkerhed er placeret under Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed undtaget de sædvanlige regler om offentlighed i forvaltningen og persondataloven. Dermed er centeret i praksis uden for demokratisk kontrol. PROSA ønsker, at centerets opgaver så vidt muligt overflyttes til civile institutioner, og at centerets overvågning neddrosles til fordel for information og oplysning.

Sidst, men ikke mindst, har det vist sig overraskende svært for regeringen at overholde loven. EU-domstolen dømte i 2016 indsamlingen af en hel befolknings teledata ulovlig. Dermed underkendte EU det danske logningsdirektiv, som indebærer, at teleudbyderne skal registrere alle danskeres færden på internettet og deres brug af mobiltelefoni. Men justitsministeren har ikke ophævet den danske bekendtgørelse, og den massive og retskrænkende overvågning af vores privatliv fortsætter. Den uspecifikke masseregistrering af alle borgere gennem logningsdirektivet er ulovlig, og brugen af teknologien til at tilsidesætte borgernes grundliggende rettigheder skal stoppes. Når regeringen finder det nødvendigt at bryde loven her, kan det være skræmmende at tænke på, hvor den ellers kan finde det nødvendigt ikke at overholde lovgivningen.

Måske er der allerede udskrevet valg, mens denne version af Prosabladet har været i trykken. Forhåbentlig vil de kommende politikere tage de it-politiske udfordringer op og få foretaget nogle mere grundlæggende debatter om digitaliseringens fordele og ulemper. PROSA står gerne til rådighed for den debat.

PROSA går i Højesteret for vikarers rettigheder

Mon, 13 May 2019 11:22:50 +0200

Vikarer må ikke have dårligere arbejdsforhold end deres fastansatte kolleger. Det fastslår EU’s direktiv for vikararbejde, men på trods af det har PROSA flere gange oplevet, at vikaransatte medlemmer har markant dårligere vilkår end kollegerne. Derfor går PROSA nu i Højesteret for at få prøvet en principiel sag, hvor et vikaransat medlem ikke har fået løn under sygdom.
– Det, vi ser hos vikarer, er især lavere løn og manglende løn under sygdom, samt at man først har ret til barns første sygedag efter ni måneders ansættelse. Det strider imod lovens formål. Når du ikke får løn under sygdom, afhænger din løn hver måned af dit helbred. Så har du ikke samme vilkår som dine fastansatte kolleger, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.

Danske virksomheder kan unddrage sig EU-direktivets bestemmelser, fordi det indeholder en dansk undtagelse. Hvis en virksomhed indgår en overenskomst, skal virksomheden således blot følge overenskomsten og ikke direktivet.

For vikarbureauer i Danmark er det derfor en god forretning at indgå såkaldt overordnede overenskomster, der ikke indeholder bestemmelser om centrale elementer som for eksempel løn. Og det er den praksis, PROSA nu udfordrer i Højesteret.
– Det er ikke meningen, at overenskomster skal stille lønmodtagerne ringere end lovgivningen. Det vil PROSA lave om på, fastslår Hanne lykke Jespersen.

Sagen om vikaransattes forhold blev indledt 30. januar i Østre Landsret, og modparten er Dansk Erhverv. Landsretten vurderede 13. marts, at sagen skulle føres i Arbejdsretten. Men den dom anker PROSA nu og går dermed i Højesteret for vikarernes forhold.

ohl

Djangonauter forsamlet i København

Mon, 13 May 2019 11:20:22 +0200

Knap 400 ”djangonauter” fra hele verden var i april samlet til konferencen DjangoCon Europe 2019, som fandt sted på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) i København med økonomisk støtte fra blandt andre PROSA/ØST.

Django er et Open Source-projekt, som populært sagt er ”webframeworket for perfektionister med deadlines”. Det er skrevet i Python og er 13 år gammelt. Django er især kendt for sin begyndervenlighed og store skalérbarhed, som har gjort det til komponent i blandt andre Instagram, Pinterest og Disqus.

Det var den 11. DjangoCon i Europa, og dette års 13 personer store frivillige team gennemførte den under sloganet ”by the community, for the community”.
– Der er gennem de seneste år sket en stor udvikling i miljøet omkring Django, hvor fokus flytter sig mere over på inklusion og diversitet. Vi er her ikke bare for teknologiens skyld, men for at styrke vores fællesskab og ændre verden, siger Benjamin Balder Bach, der var én af arrangørerne.

Blandt redskaberne er en Code of Conduct, differentierede billetpriser og direkte økonomisk støtte til deltagere fra økonomisk marginaliserede baggrunde.

Dagen inden konferencen blev det første Django Girls Copenhagen afholdt – en gratis workshop, der introducerede Django til kvinder. Det var fuldt booket med 40 deltagere og 10 mentorer, og ventelisten var lang. Den næste DjangoDay i København foregår den 17. april 2020.

ohl

Data i klimaets tjeneste

Mon, 13 May 2019 11:19:05 +0200

Klimaforskerne slår alarm. Mængden af CO2 i atmosfæren nåede et rekordniveau i 2018, og temperaturen i verdenshavene har aldrig været højere. Ifølge FN foregår klimaforandringerne hurtigere end vores indsats for at stoppe dem, og eksperter forudser mere ekstremt vejr i fremtiden.

FN’s generalsekretær António Guterres opfordrer derfor verdens ledere til at mødes i september for at forhandle om en ny plan, der kan nedbringe de globale CO2-udledninger:

”Jeg siger til verdens ledere: Lad være med at komme med skåltaler. Kom med en plan”.

Herhjemme vedtog et enigt Folketing sidste år, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050. Det vil sige, at vi kun må udlede drivhusgasser, hvis vi sørger for at optage en tilsvarende mængde CO2 fra atmosfæren.

Men der er lang vej. Lige nu står det værre til med den danske klimaindsats end ventet. I 2018 endte Danmarks udledning af drivhusgasser på 51,9 millioner ton. Det er 5,5 millioner ton – eller næsten 12 procent – højere, end regeringen havde spået.

Viljen er til stede

Viljen i befolkningen er ellers til stede. Skoleelever strejker for klimaet, og 67 procent af danskerne siger i en meningsmåling ja til, at Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling – også selv om det kan have økonomiske omkostninger.

I april bakkede 3.200 forskere op om de strejkende skoleelever med denne appel til verdens ledere i tidsskriftet Science:

”Vi ser det som vores samfundsmæssige, etiske og videnskabelige ansvar at tale, så det ikke kan misforstås: Kun hvis menneskeheden handler hurtigt og beslutsomt, kan vi begrænse den globale opvarmning. Dette er, hvad de unge mennesker kæmper for. De fortjener vores respekt og fulde opbakning”.

Derfor arbejdes der på højtryk for at udvikle nye teknologier, som blandt andet baserer sig på data om vind, vejr, trafik, energi og – ikke mindst – forbrug. Samlet set kan disse data skabe nye løsninger og give miljømæssige gevinster. Prosabladet har set på, hvordan data kan bidrage til at redde klimaet.

En Pegasus til Utzons operahus

Mon, 13 May 2019 09:51:20 +0200

I begyndelsen af 1957 vandt den danske arkitekt Jørn Utzon konkurrencen om at designe Sydney Opera House i Australien. Et bygningsværk, der står som et af de mest spektakulære og dristige projekter i hele det 20. århundrede.

Med sine kraftfulde kultegninger skitserede Jørn Utzon en bygning med et dramatisk tag med kurver, som modsatte sig tyngdekraften. Men designet havde ikke været præsenteret for en ingeniør, inden han indsendte sit bidrag til arkitektkonkurrencen.

Jørn Utzon (nummer to fra venstre) præsenterer en model af Sydney Opera House for den australske bygherre. Foto: Arne Magnussen/Ritzau Scanpix

Da den dansk-britiske ingeniør Ove Arup i februar samme år hørte om Utzons projekt, sendte han et personligt brev til stjernearkitekten, hvor han foreslog et samarbejde. Allerede måneden efter blev Ove Arups ingeniørfirma officielt udpeget til projektteamet.

Utzons ambitiøse vision for formen på operahusets tag udgjorde en bunke alvorlige udfordringer for ingeniørerne. Mange af samtidens fagkritikere mente, at det ville være umuligt at opføre, og tagkonstruktionens udefinerede geometriske kurver var nødt til at blive videreudviklet, før byggeriet overhovedet kunne gå i gang.

En model af operahuset, som udsættes for stresstest på Southampton University i 1960. Billedet er bragt med tilladelse fra Sydney Opera House Trust. Foto: Henk Snoek/Courtesy Arup.

Jagten på at finde en løsning blev drevet af et tæt kreativt makkerskab mellem Jørn Utzon og Ove Arup. I bestræbelserne på at udfolde Utzons vision for operahuset udviklede Arups ingeniørteam i årene 1957-1963 ikke færre end 12 forskellige versioner af tagkonstruktionen udført i beton. Gradvist udviklede det sig fra den frie form i arkitektens originaltegninger til den sfæriske geometri i sit endelige design.

Ustandselige ændringer

Udviklingen af designet af operahusets ikoniske tag blev til på baggrund af flere års grundige analyser, og de udfordrende former krævede helt nye teknikker til at beregne og teste konstruktionernes holdbarhed. Arups ingeniører gennemførte en lang række modelforsøg for at undersøge stabiliteten af de forskellige forslag til tagkonstruktioner. Forsøgene fandt sted i stor skala på Southampton University og i vindtunneller på National Physical Laboratory.

De mange forsøg og stresstests af de forskellige varianter af Utzons tagkonstruktion krævede enorme mængder af kalkulationer, ligninger og analytisk arbejde, som blev anført af matematikere hos Arup. Men de ustandselige ændringer i designet førte konstant til nye komplekse beregninger: Når en lille del af tagets design blev justeret, skulle matematikerne igen på overarbejde for at opdatere beregningerne.

Derfor besluttede Ove Arup i 1961 at håndtere de komplicerede og næsten uoverskuelige kalkulationer med hjælp fra computerkraft i et omfang, som efter datidens forhold ikke var set før.

Flyttede grænserne

Før projekteringen af Sydney Opera House havde ingeniører i byggebranchen slet ikke anvendt computere til deres beregninger. Bygningskonstruktioner og deres struktur blev udregnet manuelt ved hjælp af blandt andet logaritmetabeller og små, mekaniske apparater som Curta og Facit regnemaskiner.

“I praksis kunne Sydney Opera House simpelthen ikke have været bygget uden hjælp fra computere”

Ove Arups brug af computere til at beregne konstruktionernes bæreevne på Sydney Opera House var et stykke pionerarbejde, der flyttede grænserne for datidens teknologi og revolutionerede ingeniørernes arbejdsmetoder.

Den første computer, der blev taget i brug i forbindelse med Sydney Opera House, var en Ferranti Pegasus Mark 1 fra 1957. Det var en af de første kommercielt producerede computere i Storbritannien, og den blev bygget af den Manchester-baserede elektronikvirksomhed Ferranti Ltd., som var førende i den spirende britiske computerindustri i 1950’erne. Brugen af computere var endnu ikke udbredt – i 1956 blev der kun produceret og solgt 26 Pegasus-computere.

En Ferranti Pegasus Mark 1 anno 1957 optog en anelse mere plads på kontoret end nutidens computere. Foto: Ritzau Scanpix

Arup ejede ikke sin egen Pegasus-computer. I stedet lejede de sig ind på timebasis i Ferrantis kontor i Newman Street rundt om hjørnet fra deres adresse i Fitzroy Street i London. Desuden havde de adgang til en Pegasus-computer på Southampton University, hvis researchafdeling allerede var involveret i projektet med Sydney Opera House.

10 års ekstra arbejde

Computerteknologien var endnu i sit meget tidlige stadie, og med hjælp fra specialister og programmører fra Ferranti skrev ingeniørerne hos Arup deres egne softwareprogrammer for at analysere tagkonstruktionen.

Hver kørsel på Pegasus-computeren tog mellem 12 og 14 timer, og derudover krævede det flere ugers forberedelse af data samt analyse af resultaterne. Det forekommer overordentligt langsommeligt for moderne computerbrugere, men det var ikke desto mindre et kæmpe fremskridt i datidens arbejdstempo.

Et kig ind i en Ferranti Pegasus Mark 1 computer. Foto: Ritzau Scanpix

Computerberegninger blev derefter en integreret del af det strukturelle designarbejde på operahusets tag, og de blev også anvendt i de senere stadier af byggeriet og i fremstillingen af betonelementer.

Estimater over det antal computertimer, der blev brugt på projektet frem til 1962, viser, at det ville have taget ingeniørerne yderligere ti års arbejde, hvis de havde foretaget beregningerne manuelt. I praksis kunne Sydney Opera House simpelthen ikke have været bygget uden hjælp fra computere.

Beviserne på det ekstremt omfattende kalkulationsarbejde befinder sig i dag i Arups arkiver. Projektarkivet om Sydney Opera House indeholder hundredvis af kasser med mapper og dokumenter, der viser både de manuelle og de computerbaserede beregninger fra årene 1958-1963. Arkivet er et vidnesbyrd om den kolossale opgave, som ingeniører og arkitekter blev sat på, da Jørn Utzons berømte tegninger skulle omsættes til praktisk bygningskunst.

Brugen af Pegasus-computere i forbindelse med Sydney Opera House var en af de første gange, computerteknologi blev anvendt på store bygningskonstruktioner – en milepæl i både arkitekturens og ingeniørkunstens historie i det 20. århundrede, hvor computere i dag er blevet en uundværlig del af enhver designproces.

Den 29. januar 1957 modtog Jørn Utzon et kortfattet telegram om, at han havde vundet arkitektkonkurrencen om at opføre Sydney Opera House.Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix

Efter færdiggørelsen af projektet med Sydney Opera House fortsatte Arup med at integrere computere i virksomhedens kommende opgaver. Fra midten af 1960’erne anskaffede Arup sine egne computere og etablerede en gruppe af ingeniører, der var dedikeret til at eksperimentere med computerteknologien til en række forskellige designprojekter.

Operahuset i Sydney stod færdigt i 1973 og er i dag Australiens mest populære turistdestination.

Oversat af Ole Hoff-Lund

Klausulerne ligger på lur

Fri, 10 May 2019 15:48:23 +0200

Foruroligende mange it-folk ved ikke, om de er bundet af en klausul. Årets lønstatistik viser, at 21,6 procent ikke ved, om de er omfattet af en konkurrenceklausul, mens 23,8 procent ikke ved, om de er omfattet af en kundeklausul.
– Det er et kæmpe problem ikke at vide, om man frit kan skifte job, eller der venter en rigtig kedelig overraskelse, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.

Klausulen indgås typisk i forbindelse med en ansættelse, men konsekvenserne af den viser sig først, når du forlader arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du siger ja til, for bryder du klausulen, skal du betale en bod.
– Jeg vil på det kraftigste råde alle dem, der er i tvivl om vilkårene for deres ansættelse, til at få kigget deres kontrakter igennem – gerne af PROSAs jurister, siger Hanne Lykke Jespersen.

Lov virker ikke

Lønstatistikken afslører overraskende, at det ikke er lykkedes at komme de snærende klausuler til livs. Det var ellers formålet med en ny lov om ansættelsesklausuler, der blev indført i 2016. Men der kan ikke registreres forskel i antallet af klausuler i ansættelseskontrakter indgået før og efter den nye lov.
– Meningen med loven var, at arbejdstagerne skulle have en mere fri mulighed for at skifte job. PROSA var ikke tilfreds med den nye lov, fordi vi ikke troede, at den ville være effektfuld nok, men det er meget overraskende, at den slet ikke har haft nogen effekt, siger Hanne Lykke Jespersen og fastslår:
– Det ser dermed ud til, at det fortsat er problematisk for mange it-professionelle at skifte job.

Juristerne i PROSA oplever, at de får færre kontrakter med klausuler til gennemsyn.
– Jeg frygter, at folk med klausuler simpelthen ikke vil vende kontrakten med vores jurister. Jeg ved ikke, om det er, fordi de ikke synes om, at der ikke kun er roser til kontrakten. Men her er det vigtigt at vide, at vi ikke bestemmer, om du skal sige ja til en kontrakt, men blot gør det klart, hvad du går ind til. Og det er faktisk godt at vide, siger hun.

Det kan være, at du ikke synes, det er et problem at have en klausul, fordi du er glad for dit job.
– Men vejen fra, at verdens fedeste job bliver til et lortejob, kan være kort. Det behøver bare at være en ny chef, en ny kollega, en virksomhedsoverdragelse eller et nyt arbejdsområde, og så er det rigtig surt at være bundet, siger Hanne Lykke Jespersen.

14,8 procent oplyser til lønstatistikken, at de har en konkurrenceklausul, mens 9,9 procent svarer ja til, at de har en kundeklausul. 28,4 procent af dem med konkurrenceklausul ved ikke, hvad konsekvenserne af klausulen er. For dem med en kundeklausul er tallet 27,7 procent. Langt de fleste mener dog, at klausulen vil betyde, at de kun vil skulle afstå fra at søge et mindre antal it-stillinger.

Ringere løn

Selvom klausulloven kræver, at du har en "særligt betroet stilling", før du kan pålægges en konkurrenceklausul, så viser statistikken, at it-folk med en klausul får lavere løn, end kollegaer uden.
– Selvom lænkerne ofte betegnes som gyldne, så kan vi jo se, det langt fra er sandheden. Klausulerne har ofte ikke til formål at beskytte virksomheden mod konkurrence og tab af kunder, som ellers er det erklærede mål. Det drejer sig snarere om at holde på medarbejderen, så længe virksomheden ønsker det, siger Hanne Lykke Jespersen.

Udsigten til en bod på mellem 100.000 og 300.000 kroner afholder mange it-folk fra på egen hånd at få afprøvet klausulens gyldighed i en retssag. Derfor har PROSA afsat en million kroner til at dække en eventuel bod, hvis et medlem går i retten med en i PROSAs øjne ugyldig klausul og taber sagen.
– Indtil videre har vi hjulpet en del medlemmer, men uden at få brug for millionen. For når vi fastholder, at klausulen ikke gælder og ikke skræmmes af boden, har resultatet indtil videre været, at arbejdsgiveren ikke har kørt nogen sag, siger næstformanden og understreger, at PROSA er imod klausuler i enhver form:
– Der er tale om en stavnsbinding af medarbejdere, som slet ikke burde finde sted.

Højeste lønstigning i 10 år

Fri, 10 May 2019 15:26:28 +0200

Du burde have fået flere penge i lommen, for statistisk set er du blevet hele 4 procent rigere fra januar sidste år til januar i år.

PROSAs lønstatistik viser i hvert fald, at de privatansatte it-professionelles løn er steget med 5,3 procent. Den højeste stigning i ti år. Men herfra skal trækkes 1,3 procent. Det er det, som Danmarks Statistik har regnet sig frem til, at dagligvarer og andre udgifter i en almindelig dansk husholdning – kaldet prisudviklingen – er steget med i samme periode.
– Det er naturligvis positivt, at de it-professionelles realløn er steget, og at de derfor har fået flere penge mellem hænderne, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.

Men hun peger i samme åndedrag på, at it-folkene har haft et betydeligt lønefterslæb.
– Vi skal huske, at lønudviklingen gik trægt i kriseårene. I nogle år lå den faktisk under prisudviklingen. Så det er kun på sin plads, at lønnen nu reelt bevæger sig ordentligt opad, siger hun.

Hvorfor lønstigningerne er, som de er, siger tallene i sig selv ikke noget om. Men ifølge Hanne Lykke Jespersen er der en simpel årsag:
– Lønfremgangen er et udtryk for, at beskæftigelsen går bedre. Når der er mangel på arbejdskraft, vil arbejdsgiverne naturligvis konkurrere om at tiltrække it-folkene blandt andet ved at tilbyde mere i løn. Ligesom vores medlemmer vil stå bedre, når den årlige lønsamtale skal afholdes, siger hun.

Ledigheden blandt PROSAs medlemmer lå i januar måned på 3,57 procent.

Stor lønspredning

Så udviklingen er god for de it-professionelle. Men træerne vokser ikke ind i himlen, understreger næstformanden.
– Stigningen er ikke så stor, at den underbygger arbejdsgivernes klager over, de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft. De har i hvert fald ikke fundet det nødvendigt med store lønstigninger, som vi har set i tidligere perioder, siger hun.

3.488 PROSA-medlemmer har afleveret oplysninger fra deres lønseddel i januar til statistikken. Tallene viser, at den gennemsnitlige løn for en it-projektleder er 57.599 kroner, mens en systemudvikler eller it-arkitekt i gennemsnit tjener 56.733 kroner. Folk, der arbejder med brugerunderstøttelse, tjener i gennemsnit 40.539 kroner. Den gennemsnitlige anciennitet for disse lønninger er 16 år.
– Vi har i vores fag en enorm lønspredning og forskel i uddannelsesniveau. Det skal man huske på, når man kigger på de gennemsnitlige tal. Ikke overraskende er det de teknisk tunge job, der aflønnes bedst, ligesom lønningerne er højst i Østdanmark, siger Hanne Lykke Jespersen.

Sammenligner man med resten af det danske arbejdsmarked, er de it-professionelles løn steget 0,6 procent mere end gennemsnittet.

Ligeløn halter

Knap så positivt er det, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ser ud til at være blevet en smule større. Ikke meget, men nok til at det vækker bekymring hos næstformanden. Især fordi der for bare to år siden stort set ikke var forskel på mænd og kvinders løn. I år viser statistikken, at kvinder i Vestdanmark i gennemsnit får 4 procent mindre i løn end mænd, mens den gennemsnitlige forskel på kønnenes indtjening i Østdanmark er 2,5 procent.
– Vi ved ikke, hvorfor lønforskellen mellem kønnene er dukket op igen, men det er en kedelig tendens. Især når alle i branchen gerne vil have, at flere kvinder kaster sig ud i faget. Arbejdsgiverne kunne jo begynde med at aflønne kvinder på samme måde, som de aflønner deres mandlige it-folk, hvis de virkelig gerne vil tiltrække flere kvinder, som de jo hævder, at de gerne vil, siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun håber, at mænd og kvinder ude på arbejdspladserne vil dele deres lønoplysninger, så det kommer frem, hvis der er en lønforskel. Åbenhed om løn er i det hele taget et stærkt redskab til at sikre sig bedre lønvilkår, mener hun.
– Det er alt andet lige nemmere for en arbejdsgiver, hvis de ansatte ikke kender hinandens løn, for så er der ikke nogen, der ved, at de skal være utilfredse, siger hun.

Optimisme stiger

Deltagerne i årets lønstatistik er blevet spurgt om deres syn på fremtiden. Tror de, der vil blive ansat flere it-kollegaer på deres arbejdsplads i løbet af 2019 eller færre? 56,1 procent af de privatansatte it-folk regner med at få flere kollegaer, mens kun 10,4 procent tror, at de vil blive færre. Også næstformanden er optimistisk:
– Jeg tror, de gode takter fortsætter. Det er jo beskæftigelsen, der er afgørende for lønudviklingen, og der findes snart ikke et område, hvor man ikke skal bruge folk med it-kompetencer. Der er simpelthen tale om udbud og efterspørgsel. Og arbejdsgiverne skriger jo på arbejdskraft, så nu må de også til at betale for den, siger hun.

Dine feriepenge bliver indefrosset

Fri, 10 May 2019 15:18:34 +0200

Den ferie, du optjener fra 1. september i år til 31. august 2020, bliver som konsekvens af den nye ferielov "indefrosset". Det betyder, at de op til fem ugers ferie, du maksimalt kan optjene, ikke kan afholdes eller udbetales, før du forlader arbejdsmarkedet. Til gengæld får du en helt ny pensionsopsparing, som udbetales, når du går på folkepension.

Årsagen skal findes i, at den måde, vi optjener og afvikler ferie på, radikalt ændres. Hidtil har vi i Danmark fulgt et forskudt feriesystem, hvor du opsparer ferie i løbet af et kalenderår og afvikler den fra maj måned året efter. Nu skal vi til at vænne os til såkaldt ’samtidighedsferie’, som betyder, at du optjener 2,08 feriedage hver måned, der så kan afvikles måneden efter.
– Ændringen kommer, fordi EU har krævet det. I EU har alle lønmodtagere ret til mindst fire ugers ferie hvert år med løn. Sådan var det ikke i Danmark før. For nye på arbejdsmarkedet kunne der gå næsten halvandet år, før der var ret til ferie med løn overhovedet. Dette blev forværret af gentagne stramninger i dagpengesystemet, som har fjernet ret til ferie med dagpenge for nyuddannede. Det er jo fint, at det problem løses, men der kan opstå problemer ved omstillingen, siger næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen.

Den nye samtidighedsferie begynder 1. september 2020, og når den nye ferielov træder i kraft, har lønmodtagere både optjent ferie til afholdelse i 2020 efter de gamle regler og vil samtidig optjene ferie i 2020 efter den nye lov, som også kan holdes i 2020.
– Så for at arbejdsgiverne ikke pludselig skal betale dobbelt ferie i 2020, er der lavet en overgangsordning, forklarer Signe Walther-Rasmussen, der som jurist i PROSA har sat sig grundigt ind i den nye ferielov.

Overgangsordningen betyder, at alle lønmodtagere ved overgangen til den nye lov får indefrosset deres optjente feriemidler fra 1. september i år til 31. august 2020.
– Det er nok til dels nødvendigt. Det ville i hvert fald for nogle arbejdsgivere være et problem, hvis de skal betale dobbelt feriepenge i et år. Men det burde ikke være nødvendigt at indefryse pengene helt til pensionsalderen, siger Hanne Lykke Jespersen.

Fondens ansvar

Den nye feriemiddelfond etableres under Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), og det er ATP, der skal holde styr på lønmodtagernes penge og sørge for, at lønmodtagerne får udbetalt det, de har krav på.
– Du skal ikke selv holde øje med, om en arbejdsgiver indbetaler, går konkurs, fusionerer eller flytter til udlandet. Det er feriemiddelfondens opgave at sørge for, at du får dine penge, siger Signe Walther-Rasmussen.

Hun anbefaler dog, at du tjekker, om det beløb, din arbejdsgiver har indberettet til fonden, nu også passer.
– ATP sender breve ud til alle lønmodtagere i første kvartal 2021. I brevet kan du se, hvor mange penge din arbejdsgiver har indberettet. På PROSAs hjemmeside kan du som medlem se, om beløbet stemmer. Vi har udarbejdet en beregner, hvor alle medlemmer kan se, om pengene passer, siger hun.

Det er den arbejdsgiver, hvor den indefrosne ferie er optjent, der skal betale pengene. Arbejdsgiveren kan vælge enten at indbetale alle pengene for deres medarbejdere til fonden ved indgangen til september i 2020 eller vente – i princippet til du går på pension.

85 milliarder i fonden

Vælger din arbejdsgiver at vente, skal han betale for at beholde dine feriepengene, fordi det beløb, han skylder feriemiddelfonden, vil blive reguleret en gang årligt svarende til lønudviklingen i Danmark. Indbetaler arbejdsgiverne i stedet pengene til fonden, bliver det fondens opgave at forrente pengene bedst muligt.
– Jeg ville have foretrukket, at pengene skulle indbetales over en periode, og at de alternativt skulle forrentes svarende til det, LD kan forrente pengene med, i stedet for bare at blive pristalsreguleret. Det er efter min opfattelse et urimeligt billigt og særdeles langstrakt lån, arbejdsgiverne får her. Der er jo tale om et lån på op til 50 år. Ikke engang ved fratræden skal pengene betales, siger Hanne Lykke Jespersen.

”Feriemiddelfonden skal sørge for, at alle får en lige god forrentning, så det kommer ikke til at betyde noget for den enkelte lønmodtager, om pengene står hos arbejdsgiveren eller er indbetalt til fonden”, lyder løftet dog på den nye feriefonds hjemmeside.
– Det er rigtigt, men det skal man ikke lade sig snyde af. For jo færre arbejdsgivere, der indbetaler pengene, jo dårligere bliver den samlede forrentning, siger Hanne Lykke Jespersen.

Den sum feriepenge, der indefryses, beløber sig ifølge Berlingske Tidende til den nette sum af cirka 85 milliarder kroner.

Slip din indre it-detektiv løs

Fri, 10 May 2019 15:05:47 +0200

Digitale trusler ligger konstant på lur, og en af dem, der skal tage kampen op mod DDos-angreb, ransomware og trojanske heste, er 49-årige Neeru Møller. Hun er eneste kvinde blandt det allerførste kuld af nye professionsbachelorer i it-sikkerhed i Danmark.

Egentlig var det et tilfælde, at hun for knap to år siden blev opmærksom på den spritnye uddannelse, som erhvervsakademierne ville sætte i søen.
– På det tidspunkt gik jeg faktisk og overvejede, hvad jeg skulle bruge resten af mit arbejdsliv på. It-sikkerhed lød vildt inspirerende, og jeg var faktisk ikke i tvivl om, at det var det her, jeg skulle kaste mig over, siger hun.

For sikkerhed er en del af it-faget, der altid har fascineret Neeru Møller.
– Jeg plejer at sige, at der er lidt af en detektiv gemt i mig. Jeg elsker at løse mysterier, og jeg giver ikke op, før jeg har fundet årsagen og en løsning, siger hun.

Klem ballerne sammen

Professionsbacheloruddannelsen i it-sikkerhed er en såkaldt top up-uddannelse. Det er en overbygning til en erhvervsakademiuddannelse som it-teknolog eller datamatiker og består af tre semestre. Den kan læses på Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Aarhus. Formålet er, at de studerende skal lære at undgå angreb samt opklare og dokumentere angreb. De skal også lære at analysere, planlægge og vurdere it-sikkerhedsmæssige forhold ved drift, kontrol og udvikling af private og offentlige virksomheder.

Uddannelsen er centreret omkring fire funktioner; nemlig system- og applikationssikkerhed, netværks- og kommunikationssikkerhed, design af sikre systemer og sikkerhedsledelse (it-governance).
– Jeg vil beskrive det som en allround-uddannelse, der kratter lidt i overfladen i den praktiske verden. Styrken er, at man får en bred vifte af viden om kompetencer inden for forskellige aspekter af sikkerheden. Og så lærer man at tænke overordnet, siger Neeru Møller.

Hun mener, at uddannelsen har et fagligt højt niveau.
– Men ikke så højt, at man ikke kunne være med. Hvis man klemmer ballerne sammen, kan det gøres på halvandet år, siger hun.

Få aftalerne på plads

Neeru Møller har i mange år arbejdet som selvstændig it-konsulent. Men for at kunne koncentrere sig 100 procent om efteruddannelsen lukkede hun sin forretning. Det betød, at hendes indkomst først og fremmest bestod af en SU.
– Det er ikke et fuldtidsstudie, så der er plads til fritidsarbejde og lektier. Jeg vil foreslå, at man lægger lidt til side eller supplerer op med lidt indtægt nu og da. Jeg vil klart anbefale, at man ikke har et fuldtidsjob ved siden af, hvis man vil klare det på halvandet år, siger hun.

Hvis du vælger at gå i gang med en efteruddannelse, bør du gøre dig nogle forberedelser.
– Kig på din livssituation og planlæg. Få aftalt med din familie, at det er det, du gør det næste halvandet år. Og få styr på, hvordan I griber det an. Det er ikke nemt, men det er slet ikke svært, siger Neeru Møller, der er enlig mor med tre børn.

Den erfarne it-professionelle oplever helt klart, at det var en fordel for hende, at hun ikke var nyuddannet, da hun tog uddannelsen.
– Jeg kunne se det store billede, træde et skridt tilbage og danne mig et overblik. Jeg har erfaringen med at tage forskellige elementer og putte dem ind i den rette sammenhæng, siger hun.

Flere kvinder, tak

Der begyndte 25 studerende på KEA. 16 endte med at bestå. Neeru Møller var den eneste kvinde, der fik eksamensbeviset i hånden. Det er hun selvfølgelig stolt af, men hun ærgrer sig også.
– Sikkerhed skal ikke være skræmmende for kvinder. Det er ikke svært, og sikkerhed er et område, hvor kvinder kan sætte deres præg med deres tankegang, intuition og kreativitet, siger hun.

Hun påpeger, at man inden for it-sikkerhed skal have en form for governance – et sæt minimumskrav til sikkerhed eller et framework – og så inden for den ramme kunne tænke ud af boksen. Hvis man er for logisk eller følger for faste rammer, så misser man den kreative del, mener hun.
– Det kræver fantasi at blive en rigtig god trusselsjæger. Så når det kommer til sikkerhedsarbejdet, tror jeg ikke, at man kan lave en for fast praksis. Man skal være lidt detektivagtig og også kunne vurdere udgifter op mod indtjening, når det gælder sikkerhedsarbejdet – have den sunde fornuft, som mange kvinder også besidder, siger Neeru Møller.

Spring ud i det

PROSA har i samarbejde med erhvervsakademierne i København og Aarhus været med til at udvikle professionsbacheloren i it-sikkerhed og en diplomuddannelse i it-sikkerhed.
– Vi har i løbet af det seneste årti set, hvordan markedet udvikler sig i takt med, at data fylder mere og mere i it-løsningerne og i selve forretningsmodellerne. Det betyder, at it-folk i sig selv skal have en større viden om it-sikkerhed, men det betyder også, at der er nogen, som skal specialisere sig i det, siger Michael Tøttrup, der som ledelseskonsulent i PROSA har været med til at vurdere uddannelsen.

Neeru Møller vil klart anbefale andre it-professionelle at følge i hendes fodspor.
– Området er vigtigt og i fokus. Sikkerhed skal implementeres i den almindelige operation ude i virksomhederne, og her kan du være med helt i front, siger hun.

Hun er sikker på, at risikovurderinger af it-sikkerhed kommer til at være en del af ’business as usual’ i danske virksomheder.

Og der er efterspørgsel på de nye bachelorer. Mange er gået direkte i job efter den afsluttende eksamen. Neeru Møller har også fået nyt job. Hun skal være it-administrator i en it-virksomhed i Nordsjælland, hvor it-sikkerhed spiller en stor rolle.
– Jeg er et levende bevis på, at uanset alder eller køn så kan det lade sig gøre at tage en efteruddannelse, siger hun.

Har du fået et mistænkeligt jobafslag fra KMD?

Thu, 09 May 2019 13:09:39 +0200

Topledelsen i KMD har siden 2018 forbudt organisationen at ansætte kandidater over 36 år i Danmark uden specifik ekstra godkendelse. Den fremgangsmåde er i strid med forskelsbehandlingsloven. Derfor opfordrer PROSA nu medlemmer, der mistænker at have fået jobafslag på baggrund af deres alder, til at kontakte PROSAs jurister, der vil se på, om der er grund for en erstatningssag.

En erstatningssag vil kunne føres, hvis det kan sandsynliggøres, at en ansøger er blevet afvist på grund af sin alder.

PROSAs jurister kan kontaktes på:

Mail: faglig@prosa.dk

Telefon: ☎ +45 33 36 41 41

Telefontider:
Mandag 10:00 - 15:00
tirsdag - fredag 9:00 - 15:00

Ny lov om psykisk arbejdsmiljø er ikke ambitiøs nok

Mon, 06 May 2019 12:13:00 +0200

Af Bjørn Vitoft, forbundssekretær i PROSA/ØST og Allan Pleman, arbejdsmiljøkonsulent i PROSA. Debatindlægget er bragt på A4 Arbejdsmiljø den 6. maj.

I 2018 rapporterede ca. 15 pct., at de i arbejdet var udsat for psykisk belastning, og samtidig oplevede symptomer på stress eller depression. Derfor er det positivt, at der nu er indgået et politisk forlig om arbejdsmiljø, der tilgodeser Arbejdstilsynet og det psykiske arbejdsmiljø. Forligspartierne har fulgt regeringens ekspertudvalgs anbefalinger på området og er blevet enige om, at der skal laves en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen skal tydeliggøre, de gældende regler for forebyggelse i det psykiske arbejdsmiljø, står der i forligsaftalen:

”Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er gældende regler for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø.”

Ambitionen i forliget og bekendtgørelsen er altså at beskrive det, parterne i forvejen er enige om: At Arbejdstilsynet først kan gribe ind, når det står så skidt til hos en arbejdsgiver, at det er sundhedsskadeligt. PROSA støtter op om ekspertudvalgets anbefalinger og det politiske forlig, men vi ønsker at gå længere for at beskytte ansatte og forebygge problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Derfor efterspørger PROSA, at lovgivningen stiller større krav til arbejdsgivernes forebyggende indsats end de nuværende.

Det vil for eksempel være oplagt i forhold til grænseløst arbejde, at arbejdsgiver på forhånd skal forholde sig til, hvordan arbejdet undgår at blive sundhedsskadeligt. Det vil være med til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø og gentænke og forbedre indsatsen for arbejdsmiljøet i højere grad end den nuværende ordlyd i anbefalingen.

Det vil give Arbejdstilsynet en langt stærkere platform for en tidlig indsats, og det vil styrke arbejdsmiljøorganisationerne ude på arbejdspladserne. Og ikke mindst vil det stille den enkelte stærkere, når der er behov for at sige fra. Klare og konkrete aftaler om forebyggelse kan understøtte en arbejdsmiljøkultur, der kommer den enkelte til gode.

Det kan også sagtens lade sig gøre at opstille flere konkrete krav til arbejdsgiverne om forebyggelse af sundhedsskadeligt psykisk arbejdsmiljø. I Sverige kræver bekendtgørelsen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljøs paragraf 12, at arbejdsgivere skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at placeringen af arbejdet bliver sundhedsskadelig.

Arbejdsgivere bør ifølge paragraffen allerede i planlægningen af arbejdet redegøre for, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan påvirke medarbejdernes sundhed. I den svenske bekendtgørelse fremhæves eksempler på arbejdstilrettelæggelse, der indebærer sundhedsrisici, som blandt andet et stort omfang af overarbejde, lange vagter og langtrækkende muligheder for at udføre arbejde på forskellige tidspunkter og steder med forventningen om at være tilgængelig.

I 2008 læste knap 50 procent af PROSAs medlemmer aldrig arbejdsmails i fritiden, og slet ingen læste dagligt arbejdsmails i fritiden, viste en medlemsundersøgelse. I 2014 spurgte vi medlemmerne igen, og her svarede knap 40 procent, at de aldrig læste arbejdsmails i fritiden. Knap 30 procent var begyndt dagligt at læse arbejdsmails i fritiden. Vi har ingen grund til at tro, at udviklingen er vendt, og den medvirker til at understrege behovet for lovgivning om psykisk arbejdsmiljø med større fokus på forebyggelse og ansvar hos arbejdsgiverne.

PROSA med i alliance, der kræver klimahandling nu

Fri, 03 May 2019 11:21:03 +0200

Klimaindsatsen skal fylde mere på de danske arbejdspladser. Sådan lyder det fra 11 af landets faglige organisationer - heriblandt PROSA. Fagforeningerne, der i alt repræsenterer mere end 500.000 medlemmer, har netop lanceret en ny grøn alliance.
– Ingen kan længere være i tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabte og at de rækker ind i alle grene af samfundet. Løsninger på klimaudfordringerne kræver nytænkning og samarbejde, og det kan vi i alliancen leverer, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.

Alliancen hedder ’Broen til Fremtiden’ og er dannet i samarbejde med en række ngo’er. Initiativet er inspireret af et lignende samarbejde i Norge, hvor parterne mødes til en årlig konference og diskuterer klimaløsninger på tværs af de forskellige fag og brancher. Samme koncept skal efter planen kopieres til gruppen af danske organisationer, der ud over PROSA blandt andre tæller Ingeniørforeningen IDA, Djøf, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd.
– Klimaforbedringer er hævet over partipolitiske og individuelle forskelligheder. Og hvis der er noget, der kan forene os i vores nye, grønne alliance, så er det kampen for en klode, vi kan være bekendt at efterlade til vores børn og børnebørn, siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun lover sammen med resten af alliancen at presse lovgiverne til handling, og der er tre fælles hovedkrav til politikerne:

Et CO2-neutralt Danmark i 2040. der skal være bindende delmål hver femte år.
Bæredygtig trafik. Smartere, grønnere og billigere kollektiv trafik. Flere cykler og el-biler.
Stop for nye olie- og gaslicenser i Nordsøen. Den fossile energi skal blive, hvor den er.

”Det er fantastik opløftende, at sværvægtere i fagbevægelsen går sammen og toner rent flag, når det gælder vigtigheden af akut politisk handling for et grønnere Danmark, hvor alle er med. Vi tror på, at det her initiativ vil skubbe yderligere til den voksende bevidsthed i alle hjørner af landet om, at vi hver især kan gøre en forskel for at sikre gode, sunde levevilkår for fremtidige generationer, men at det største ansvar helt grundlæggende er politisk,” siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden i pressemeddelelsen.

Alliancen appellerer til alle forbund og ngo’er til at slutte sig til. Du kan læse mere på broentilfremtiden.dk

Se pressemeddelelsen
Læs debatindlæg i Politiken den 3. maj 2019

1. maj i Fælledparken

Thu, 02 May 2019 14:03:58 +0200

”Mest af alt savner jeg en politisk vision for den teknologiske udvikling”

Wed, 01 May 2019 12:16:22 +0200

- Kapitalens grå lakajer forsøger at bilde os ind, at vejen til paradis er brolagt med skattelettelser og velfærdsforringelser. Det er noget vrøvl.

Sådan indledte Niels Bertelsen, formand for PROSA, sin tale ved forbundets 1. maj-brunch i København. Både nye og mangeårige medlemmer havde fundet vej til arrangementet, og der var fulde huse i kantinen ved navn Pascal på Vester Farimagsgade.

Opfordringen til et opgør med ”nødvendighedens politik” lød klart:

- Vi skal hverken finde os i eller acceptere, at prisen for at bevare velfærdssamfundet er af afskaffe store dele af det (…). I PROSA arbejder vi på, at overvejelser om fremtidige stigninger i pensionsalderen også skal indeholde kriterier om arbejdsmiljø og risikofaktorer, som kan trække den anden vej.

Politikernes respekt for retstilstanden og demokratiet fik også kras kritik baseret på henholdsvis opretholdelsen af logningsbekendtgørelsen og lovforslaget om udvidede beføjelser til Center for Cybersikkerhed. Centeret er placeret under Forsvarets Efterretningstjeneste og er dermed uden for demokratisk kontrol.

Hvor er den politiske vision?

- Mest af alt savner jeg en politisk vision for, hvordan vi i Danmark gør brug af den teknologiske udvikling til at løse vigtige samfundsrelevante problemer, i stedet for at male teknologiske skønmalerier og oprette flere råd.

Sådan lød opsummeringen på den seneste tids it-politiske udspil, som formanden gerne ser it-professionelle kompetencer inddraget i udformningen af. Uden konkrete krav til den teknologiske udvikling, kan den nemlig rende fra os:

- Selvfølgelig både kan og skal vi stille krav til teknologien og udviklingen. Teknologien skal bruges til at hjælpe os med at få et rigt og godt liv, og det skal gælde for os alle sammen. Men hvis vi ikke tør stille de politiske krav og tage konsekvenserne af dem, så bliver det med garanti andre, som kommer til at lade teknologien forme verden ud fra deres interesser.

Kl. 12 begav PROSA-medlemmerne sig i samlet optog mod Fælledparken, hvor PROSA vanen tro har telt bag ”Rød 1. maj”-scenen. Også i PROSA-afdelingerne i Aarhus og Odense var medlemmerne inviteret til at deltage i markeringen af kampdagen med morgenmad og optog.

1. maj med PROSA

Tue, 16 Apr 2019 13:02:15 +0200

Der er som sædvanlig planlagt arrangementer i København, Odense eller Aarhus. Familie og kolleger er velkomne.

Har du fri 1. maj?

Vil du blive skarpere til lønsamtalen?

Tue, 16 Apr 2019 09:19:36 +0200

Er du nogensinde gået ud fra en lønforhandling, hvor du har følt dig:

Snydt, fordi det ikke gik som ventet?

Misforstået, fordi du ikke fik dine pointer fremført?

Ærgerlig over at spilde din chance?

Så er det måske på tide at lære nye metoder. Det gælder om at være velforberedt - og det bliver du på PROSAs minikursus, hvor vi deler ud af tips og tricks til, hvordan du får det maksimale ud af din næste lønsamtale.

Få styr på planlægning, strategi og teknik - og gode råd, der kan ses på lønsedlen.

Der er kurser i Aarhus, Odense, Aalborg og København:

Lønforhandlingskursus i Aarhus 15. maj.

Lønforhandlingskursus i Odense 21. maj.

Lønforhandlingskursus i Aalborg 22. maj.

Lønforhandlingskursus i København 28. maj.

I PROSAs lønstatistik fra januar 2019 kan du også sammenligne din løn med lignende profilers og få et indtryk af, om der er rum for forbedring.

Sådan får nyuddannede it-professionelle det første job

Mon, 15 Apr 2019 11:53:27 +0200

41,6 procent af nyuddannede it-professionelle får deres første job ved at søge på et stillingsopslag, viser tal fra PROSAs lønstatistik. Det er knap to procent flere end it-professionelle med mere end tre års erfaring.

Nyuddannede it-professionelle bliver ikke så ofte headhuntet eller opfordret til at søge job på en arbejdsplads som it-professionelle med mere end tre års erfaring på cv’et. Alligevel bliver godt 20 procent af de nyuddannede headhuntet til deres første job. Flest er blevet headhuntet af en chef eller HR på arbejdspladsen, mens knap syv procent er blevet headhuntet af eksterne bureauer. 13,5 procent af de nyuddannede blev opfordret til at søge deres job af en kollega på arbejdspladsen.

Knap 10 procent af de nyuddannede har succes med at få deres første job ved at søge uopfordret. Det er især nyuddannede it-professionelle med erhvervsuddannelser, der har held med de uopfordrede ansøgninger. Hos den gruppe har knap 18 procent fået deres første job gennem en uopfordret ansøgning. I samme gruppe er også knap 18 procent blevet ansat i forlængelse af studiepraktik. Gennemsnittet for alle nyuddannede, der er blevet ansat i kraft af en forlængelse af studiepraktik, er på godt 7 procent. Knap to procent af nyuddannede it-professionelle får deres første job ved en forlængelse af studiejobbet. For nyuddannede med en længere videregående uddannelse er det tal oppe på knap fire procent.

34,8 procent af PROSAs medlemmer har svaret på lønstatistikken, der hvert år samler løntal for januar måned. Det svarer til 3.488 medlemmer. I denne nyhed er kun medtaget tal for privatansatte, da der på det offentlige område er regler omkring jobopslag mv.

Her er de højeste og laveste it-lønninger

Wed, 10 Apr 2019 10:23:42 +0200

- Generelt kan vi sige, at hvis lønnen er det afgørende parameter i din jobsøgning, så gå efter et job hos en pengestærk arbejdsgiver og på en stor arbejdsplads. Det er der, vi ser de højeste lønninger for it-professionelle, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand for PROSA – Forbundet af It-professionelle på baggrund af PROSAs lønstatistik fra januar 2019.

Lønstatistikken viser en generel lønstigning hos privatansatte på 3,2 procent uden anciennitet fra januar 2018 til januar 2019. Offentligt ansatte ligger noget lavere med en stigning på 1,7 procent, og det bærer Top 10’en over de lavest lønnede virksomheder præg af.

- Offentlige arbejdsgivere er helt fraværende i den bedst lønnende top 10, mens de udgør halvdelen af arbejdsgiverne i den dårligst lønnende top 10, og det afspejler jo umiddelbart meget godt den lavere stigning. Men de lavere gennemsnitslønninger kan også afspejle, at man primært har ansat yngre it-professionelle, siger Hanne Lykke Jespersen og understreger, at gennemsnitslønninger skal ses med forbehold:

- Det er sjovt at se, hvilke arbejdsgivere betaler højere og lavere lønninger, men man kan dårligt spejle sin egen løn i en gennemsnitsløn, der ikke tager højde for hverken anciennitet eller faglig profil. Der skal man lave en specifik søgning i lønstatistikken på prosa.dk, siger næstformanden.

Den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet har i samme periode været 2,6 procent og den generelle prisudvikling 1,3 procent.

Top 10 højeste it-lønninger (gennemsnit):

	Antal besvarelser	Gennemsnitsløn
Saxo Bank A/S	8	89.908,48
Nets Holding A/S	8	72.697,28
DXC Technology Airline Solutions Denmark	6	71.975,12
Novo Nordisk A/S	8	71.125,49
Nordea Liv & Pension, Livsforsikringsselskab A/S	11	70.990,84
Codan A/S	5	69.873,57
Skandinavisk Data Center A/S	13	68.772,77
At&T Global Network Services Danmark ApS	7	68.200,52
Alm. Brand A/S	16	68.143,07
Vestas Manufacturing A/S	6	67.705,16

Top 10 laveste it-lønninger (gennemsnit):

	Antal besvarelser	Gennemsnitsløn
Webdanmark.Com A/S	5	37.024,39
IT MINDS ApS	7	39.124,88
HESEHUS A/S	10	39.525,98
UCN, University College Nordjylland	5	39.664,08
Danmarks Statistik	8	39.689,77
Unik System Design A/S	5	42.845,76
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser	5	43.323,96
Via University College	22	43.688,63
ITU, IT-Universitetet I København	5	43.700,12
Mjølner Informatics A/S	8	43.948,11

Tallene bag Top 10-listerne:

Pension, værdien af ferie ud over 5. ferieuge, bonusser og engangsvederlag er medregnet i gennemsnitslønningerne. Listerne er baseret på indberettede lønninger på mellem 18.000 kr. og 130.000 kr. Dette for at minimere risikoen for tastefejl, der kan skævvride gennemsnittet. Der er indberettet lønninger af ansatte i 1198 virksomheder, men her i listerne er kun medtaget virksomheder, hvor fem eller flere PROSA-medlemmer har indberettet løn til lønstatistikken. Dette for at forhindre, at den enkelte bliver genkendelig på sin arbejdsplads. Der er således frasorteret en del arbejdspladser med for få respondenter i listerne. Antallet af virksomheder, hvor fem eller flere har oplyst deres løn, er 128.

It-lønninger stiger med højeste procent i ti år

Mon, 08 Apr 2019 12:25:44 +0200

- Det er positivt, at medlemmernes lønudvikling afspejler, at der er kommet gang i arbejdsmarkedet. Men vi skal huske, at lønudviklingen er gået trægt i kriseårene, så selvfølgelig skal lønningerne også stige nu, hvor det går bedre, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA – Forbundet af It-professionelle. Hun peger også på, at selv om lønstigningen er positiv, så er den ikke på et niveau, der afspejler, at arbejdsgiverne jævnligt problematiserer, at de ikke kan finde kompetent arbejdskraft.

Lønstigningen på 5,3 procent er med anciennitet. Lønstigningen uden anciennitet er på 3,2 procent, og den er sammenlignelig med den generelle lønudvikling, som ligger på 2,6 procent. Prisudviklingen har i samme periode været på 1,3 procent, så der er tale om en pæn reel lønfremgang.

Offentligt ansatte medlemmer af PROSA har dog set en mere begrænset stigning på 1,7 procent uden anciennitet, altså 1,5 procent mindre end de privatansatte.

- Det er bekymrende, at det offentlige halter bagud lønmæssigt, samtidig med at der stilles skarpt på offentlig digitalisering, der kræver stærke it-kompetencer på området. Det er mit indtryk, at sparekravet i det offentlige bliver opfyldt gennem manglende lønstigninger og tillæg, for det er blevet meget svært at få lønstigninger i lokale lønforhandlinger, siger Morten Rønne, forbundssekretær for PROSA/Offentlig.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder i it-branchen stiger

Tidligere har PROSAs lønstatistik vist ligeløn i it-faget, men det er ikke længere tilfældet. Især vest for Storebælt er tendensen, at mændene løber med de højest lønnede job, mens kvinderne tager de dårligst lønnede job. Den gennemsnitlige forskel er steget fra 3 til 4 procent. Øst for Storebælt så vi også tendensen i 2018. Her har man dog i 2019 nærmet sig hinanden lidt og gået fra 3,5 procent til 2,5 procent.

- Vi ved ikke, hvorfor lønforskellen mellem kønnene er dukket op igen, men det er en kedelig tendens. Og når arbejdsgiverne efterspørger kvinder i faget og på uddannelserne, så kan de jo passende motivere kvinderne ved ikke at forskelsbehandle lønmæssigt, siger Hanne Lykke Jespersen.

På det offentlige område får mændene også de bedst betalte job. Her ligger kvinder dog gennemsnitligt højere end mændene, fordi det også er mændene, der har de dårligst betalte driftsjob.

Teknisk tunge job giver de højeste lønninger

Den gennemsnitlige løn for en it-projektleder er 57.599 kr., og en systemudvikler eller it-arkitekt tjener gennemsnitligt 56.733 kr. Det er de høje løngennemsnit for de privatansatte. De laveste gennemsnit findes i grupper, der arbejder med mindre teknisk tunge opgaver som fx brugerunderstøttelse, hvor lønnen er 40.539 kr. Den gennemsnitlige anciennitet for disse lønninger er 16 år. Tallene viser, at det er de teknisk tunge job, der giver mest på lønkontoen. Lønningerne er også gennemsnitligt højere øst for Storebælt.

Både privatansatte og offentlige ansatte it-professionelle forventer, at efterspørgslen på it-professionelle vil stige i 2019. 56,1 procent af de privatansatte forventer at få flere it-professionelle kolleger i løbet af 2019. Blandt offentligt ansatte it-professionelle er tallet godt 40 procent.

34,8 procent af PROSAs medlemmer har svaret på lønstatistikken, der hvert år samler løntal for januar måned. Det svarer til 3.488 medlemmer.

Gå til lønstatistikken og sammenlign din løn med lignende profilers.

Piratdronningen hejser flaget

Mon, 08 Apr 2019 11:55:00 +0200

Det havde egentlig lidt karakter af et oprør, da Louise Overgaard i 2014 besluttede at gå med i det nyetablerede Coding Pirates sammen med en gruppe ligesindede. Det skete i frustration over, at den digitale udvikling brager afsted, uden at nogen tilsyneladende har overvejet at inddrage den yngste generation i revolutionen – dem, der måske er allermest åbne for den moderne teknologis lyksaligheder og udfordringer.

Coding Pirates er en reaktion på det: Et fritidstilbud, hvor børn og unge kan lære at være kreative med it og forstå den teknologi, der omgiver os.

– Der bliver jo skreget på teknologiforståelse fra alle sider. Både fra skoler, virksomheder og private. Men der var ingen, der gjorde noget. Derfor skabte vi Coding Pirates, og vi har virkelig ramt et stort behov, siger Louise Overgaard, der har titel af Pirate Queen, hvilket svarer til at være formand for hovedbestyrelsen i Coding Pirates Denmark.

Alene i det forgangne år er der kommet 21 nye lokalforeninger til, men der står stadig cirka 2.700 børn på venteliste. Derfor er Coding Pirates hele tiden på udkig efter at oprette nye afdelinger og skaffe flere frivillige kodepirater.

I mellemtiden er de i gang med at oprette et online univers kaldet Piratskibet, hvor kodeglade børn kan idéudvikle, programmere og dele deres projekter med hinanden. Og for Louise Overgaard er det afgørende, at tilbuddet appellerer til både drenge og piger.

– Hvis pigerne har en opfattelse af, at de ikke kan finde ud af teknologi, så får drengene også den opfattelse af pigerne. Vi synes, det er vigtigt, at drenge og piger lærer at arbejde sammen, for det skal de jo også, når de bliver ældre. Og jo større diversitet, vi kan få i techbranchen, jo stærkere står vi helt grundlæggende som samfund, siger Louise Overgaard, der bor med sin mand og to børn i Aarhus.

Rosenrød digitalisering

Selv om der lige har været landsmøde og fem års fødselsdagsfest i Coding Pirates, da Prosabladet møder hende i Aarhus, så er det noget andet, der optager hende i disse dage. For i begyndelsen af maj er Louise Overgaard vært for Internetweek Denmark (IWDK), der ifølge arrangørerne er Danmarks førende digitale festival.

“De kunne lige så godt have talt hebraisk”

Det er sjette gang, festivalen afholdes, men første gang med piratdronningen ved roret. Temaet er Digital Change//Change Digital og fokuserer på, hvordan vi sætter mennesker først i den digitale tidsalder, hvor store dele af vores samfund er under voldsom forandring.

– Det er ikke, fordi jeg opfatter alt ved digitaliseringen som rosenrødt. Der er masser af udfordringer. Men jeg tror på, at vi kan fikse det, hvis vi gør det sammen, og hvis vi hjælper hinanden og har skarp fokus på det – både som privatpersoner, som virksomheder og som offentlige myndigheder, siger Louise Overgaard.

Internetweek Denmark finder sted for sjette gang i maj, men det er første gang med Louise Overgaard ved roret. Foto: Tobias Nicolai

Hun ser en tydelig tendens til, at mange bliver dystopiske, når de kigger ind i fremtidens digitaliserede samfund. Men netop den tendens søger IWDK at imødegå ved at komme med kvalificerede bud på, hvordan den digitale forandring kan finde sted på den bedst mulige måde.

Louise Overgaard trækker en parallel til den tid, hvor industrialiseringen buldrede afsted, og hvor arbejdsmiljøet var forfærdeligt, og børnearbejde var udbredt.

– Men så begyndte vi at hegne det ind med regler og fagforeninger, og vi fandt et fornuftigt leje med ordentlighed og ansvarlighed. Og det er dér, vi tænker, at vi står lige nu med digitaliseringen. Det er en brydningstid, hvor vi er nødt til at få sat nogle hegn og skabt nogle regler, siger festivallederen og peger på en række problemer, hun gerne ser løst gennem lovgivning hurtigst muligt:

– Det dur ikke, at offentlige myndigheder lækker vores data, eller at store SoMe-virksomheder har en monopolagtig tilgang til vores personoplysninger, og at vi ikke ved, hvad de bruger dem til. Eller at store, internationale virksomheder baserer deres rekruttering på algoritmer, der frasorterer kvinder eller sorte mænd. Det dur heller ikke, hvis vores børn ikke udvikler sig motorisk korrekt, fordi de sidder bag en skærm hele tiden, eller at familier går i opløsning, fordi der altid er skærme imellem dem. De ting skal vi have lært, og det er lige nu, vi skal gøre det, fastslår Louise Overgaard.

Foto: Tobias Nicolai

Fra religion til loddekolber

Som cand.mag. i religionsvidenskab og psykologi er der umiddelbart et stort spring til hendes nuværende fokus på at styrke danskernes teknologibevidsthed.

Men da Louise Overgaard for nylig ryddede op i kælderen og fandt sine gamle eksamensprojekter frem, opdagede hun alligevel en form for rød tråd. For med titler som ’Betydningen af identitet på internettet’ og ’Religiøse behov for nutidens mennesker’ har hun – måske ubevidst – haft snuden nede i det teknologiske spor hele tiden.

– Så på en måde passer det meget godt sammen, siger hun.

Og da hun efter fem års ansættelse som projektleder på Hovedbiblioteket i Aarhus åbnede låget til et samarbejde med Open Space Aarhus – et kreativt forum, hvor teknisk interesserede kan mødes om åben teknologi – blev det et vendepunkt i hendes karriere.

– Jeg følte mig ligesom hjemme i min faglighed som humanist, men så mødte jeg nørderne fra Open Space Aarhus, og jeg forstod ikke et pluk af, hvad de sagde. De kunne lige så godt have talt hebraisk. Men de hjalp mig med at oversætte det. Og det gav mig en erkendelse af, at teknologi er nødt til at blive oversat på en måde, så vi alle sammen kan forstå den og bruge den i alle de fagområder, hvor det digitale er vigtigt, siger Louise Overgaard.

Snart var forhallen i det gamle hovedbibliotek fyldt med loddekolber og værktøj til at bygge strikkemaskiner, 3D-printere og fjernbetjeninger – og der var et helt område, hvor man kunne få lov at smadre gamle computere. Unge mennesker væltede ind for at være med, og erfaringerne fra det møde tog Louise Overgaard med sig over i det nye hovedbibliotek DOKK1, der i dag er mødested for Coding Pirates og har udvikling af digital fabrikation på dagsordenen med 3D-printere og lasercuttere til at lave prototyper af nye opfindelser.

Tørstige træer og dæmpet lys

Men for Louise Overgaard gik turen videre over i Aarhus Kommunes afdeling for Innovation, Teknologi og Kreativitet (ITK), hvor hun gik i gang med at udvikle smart cities og teknologisk byudvikling på en måde, hvor borgerne er i centrum.

– Jeg er ikke den, der koder selv. Det er ikke mig. Men jeg kan oversætte, hvad de tekniske funktioner rent faktisk kan bruges til. Jeg prøver at hjælpe med at skabe rammerne og se perspektiverne i, hvordan teknologien bliver relevant. De digitale forandringer kan bringe utroligt meget godt til os som samfund inden for arbejdsmarked, klima og sammenhængskraft. Vi skal bare gøre det på den rigtige måde, siger hun.

Byudviklingen har blandt andet ført til, at der er både er gratis wifi og smalbånd (LoRaWAN) med sensorer, der dækker hele byen og understøtter muligheden for at gøre Aarhus til en smart by. Smalbånd er ideelt til at sende meget små datamængder over lange afstande, og sensorerne, der eksempelvis måler temperatur, støj og luftkvalitet, bruger tilmed meget lidt strøm.

Louise Overgaard peger på, at sensorerne eksempelvis kan bruges til kun at tømme skraldespande, når de er fyldt, vande træerne, når de er tørstige, eller dæmpe gadelyset og kun aktivere det, når nogen bevæger sig.

– Der ligger et kæmpe miljømæssigt element i kombination med nogle besparelser, der ikke handler om at bruge salamimetoden, men om at spare dér, hvor der ikke er nogen grund til at bruge penge, siger hun.

De mange data stilles til rådighed på kommunens Open Data platform, så alle kan anvende dem. Igen handler det for piratdronningen om at sætte mennesket først i den digitale udvikling.

– Der er en demokrativinkel og en transparens i det, som er fantastisk spændende. Åbne data kan være med til at skabe større bevidsthed om, hvorfor vi tager bestemte beslutninger, og de kan afsløre, når vi træffer forkerte beslutninger. Hvis vi bruger data proaktivt, så kan vi bymæssigt og forretningsmæssigt styre vores samfund i en bedre retning, fastslår Louise Overgaard.

Benspænd fra borgerne

Og det er lige præcis noget af det, hun gerne vil italesætte på festivalen IWDK, der fungerer som en åben platform med plads til at diskutere den digitale udvikling ud fra både en professionel dimension og en borgerdimension.

“Jeg er ikke den, der koder selv”

En del af Louise Overgaards drivkraft er, at samfundet er ved at knække over i et digitalt A-hold og et B-hold, hvor en stor del af borgerne føler sig afkoblet fra den digitale revolution.

– Og hvis vi også bevæger os videre ind i selve forståelsen af teknologien, så er det endnu flere, der står udenfor. Måske har vi så også et C-hold. Så diskussionerne om det digitale samfund skal tages i det åbne, siger Louise Overgaard.

I samme åndedrag opfordrer hun udviklerne af ny teknologi til at holde sig to væsentlige ting for øje: Diversitet i techbranchen og målgruppeinddragelse. For man skal kende sin målgruppe og indrette teknologien efter den fremfor at skabe endnu større barrierer for borgerne, understreger hun.

– Selv om det kan være irriterende, så kan man blive nødt til at få de dér benspænd fra målgruppen, så vi er sikre på, at vi udvikler de digitale løsninger rigtigt. Er de rigtige faggrupper inddraget tilstrækkeligt og på det rigtige tidspunkt? Derfor er det også så vigtigt, at alle mulige faggrupper kommer ind i diskussionen om ny teknologi, siger Louise Overgaard.

Foto: Tobias Nicolai

Myrekryb og ansigtsgenkendelse

Selv om hun er stor fortaler for digitalisering som hjælpemiddel i det offentlige Danmark, så er hun ”megabekymret” over den digitale udvikling, der finder sted i Kina, hvor en milliard mennesker er udsat for en så massiv overvågning og brug af ansigtsgenkendelse, at det næsten overgår fantasien.

– Jeg får helt myrekryb. Privacy er meget vigtig for mig. Og det er vigtigt, at folk får en opfattelse og forståelse for, hvad deres data kan, hvad de er værd, og hvad de bliver brugt til. Det handler om digital dannelse – både for børn og deres forældre, siger Louise Overgaard.

Piratdronningen har da heller ikke planer om at installere en lille, intelligent Google-assistent i sit hjem i Trøjborg i Aarhus.

– Jeg skal ikke have et intelligent hus. Jeg tror ikke lige, det er noget for mig at gå rundt og snakke med en computer derhjemme.

PROSA deltager som event partner i Internetweek Denmark. Følg med på prosa.dk

De offentlige data skal sættes fri

Mon, 08 Apr 2019 11:45:00 +0200

De offentlige myndigheder kan blive endnu bedre til at se værdien af de data, de indsamler, så de i højere grad kan indgå som digitale byggesten i nye produkter og løsninger.

Det fastslår Christoffer Kjældgaard Giwercman, der er chef for dataservice og offentlige data hos Erhvervsstyrelsen, som sammen med Open Data DK, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udgør Partnerskabet for Åbne Offentlige Data. Sammen har de nu indledt en charmeoffensiv, der skal få flere myndigheder til at opdage potentialet i deres data og udnytte dem kommercielt i samarbejde med private virksomheder.

"Åbne data er og bliver et fokusområde for danske offentlige myndigheder, og det er afgørende, at kommunerne deltager aktivt i arbejdet med åbne data", lyder det i en opfordring fra partnerskabet til landets 98 kommuner.

For at sætte skub i udviklingen har partnerskabet netop offentliggjort tre guides, der viser, hvordan myndighederne griber opgaven an, så data om alt fra trafik og energiforbrug til miljø og sundhed kan skabe værdi for virksomhederne.

“Vi kan se, at når de offentlige data bliver sat fri, så stiger brugen af de data voldsomt”
Christoffer Kjældgaard Giwercman, Erhvervsstyrelsen

Håbet er, at de offentlige data for alvor bliver sat fri i de kommende år, og at endnu flere private virksomheder bruger dem som råstof i udviklingen af applikationer, tjenester og services, forklarer Christoffer Kjældgaard Giwercman:

– Potentialet er enormt, og jo flere offentlige myndigheder, der går med i projektet, jo større bliver værdien af de åbne data. Den største udfordring lige nu er at opnå en forståelse for, hvilke data der er interessante for virksomhederne, så de kan udvikle nye forretningsmodeller.

Vis os succeshistorierne

Det nye initiativ skal bidrage til at nedbryde nogle af de barrierer, der hidtil har stået i vejen for brugen af åbne offentlige data i forretningsøjemed.

I en undersøgelse fra 2018, hvor 225 virksomheder blev spurgt om deres behov og ønsker til offentlige data, svarer en stor del, at de ikke finder åbne data relevante for at skabe værdi i deres virksomhed, og at det kan være svært at gennemskue, hvad der faktisk er muligt.

Og den udfordring skal overvindes, hvis de private virksomheder skal trækkes til truget, forklarer Lasse Steenbock Vestergaard, der er teamleder og open data ekspert ved Alexandra Instituttet, som rådgiver offentlige og private virksomheder i digitalisering. Men han ser klare tegn på, at myndighederne er vågnet op til den digitale tidsalder i takt med, at emnet er rykket op på den politiske dagsorden.

– Idéen om at dele åbne data er for alvor ved at blive masseret ind i organisationen hos de offentlige myndigheder. Det er de nye guides også udtryk for, og de er endnu et puf i den rigtige retning. Det handler meget om at ændre kulturen internt og især hos de databaseansvarlige, men jeg vil vove at påstå, at det nu er så forankret mange steder, at vi vil se væsentlige resultater meget snart, siger han.

Når han kigger rundt i landskabet, ser han talrige eksempler på kommuner, der har taget de åbne data til sig og deler viden og datasæt på kryds og tværs – blandt andet på open source-platforme som OS2 og OS2iot.

– Den højkvalitetsdeling af viden i form af data har betydet, at de offentlige myndigheder pludselig selv kan se værdien i de åbne data. Det har tidligere været en væsentlig showstopper. Men når du som kommune oplever, at du ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang, men kan bruge andres erfaringer, så ser du værdien af data. Og så bliver det naturligt at tænke det ind i dagligdagen, siger Lasse Steenbock Vestergaard.

En lasso med data

Også i Erhvervsstyrelsen har man oplevet massiv efterspørgsel på data fra virksomhedsregistret (CVR), siden man i 2013 besluttede at gøre den frit tilgængelig for alle. I dag er der dagligt flere millioner opslag i CVR, og adskillige virksomheder anvender data derfra til at skabe nye forretninger.

Det gælder blandt andet Lasso X, der ved hjælp af data fra CVR, Tinglysningsretten og Ejerregisteret overvåger ændringer i virksomheders oplysninger og sammensætning. Det bruger Lasso X til at holde sine kunder opdateret om kundeoplysninger, stamdata og nøgletal direkte i deres CRM-systemer.

– Vi kan se, at når de offentlige data bliver sat fri, så stiger brugen af de data voldsomt. På den måde kan de offentlige data for eksempel i høj grad være en forudsætning for at skabe nye, grønne og smarte løsninger, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

Han peger særligt på trafik, mobilitet og trængsel som områder, hvor der kan skabes nye løsninger ved hjælp af offentlige data. Det handler om såkaldt mobilitet som en service, så data om tog, biler, busser og antal passagerer på forskellige tidspunkter af døgnet kan udnyttes til at planlægge, hvor og hvornår der eksempelvis skal være taxaer, bycykler eller samkørsel til rådighed.

– Data kan være med til at afhjælpe trængsel på vejene og planlægge den offentlige transport mere optimalt. I teorien kan det også spille ind i klimaproblematikken, hvis færre biler holder i tomgang, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

Han henviser til erfaringerne fra Transport for London, der har lagt alle storbyens trafikdata ud til fri afbenyttelse, og i dag abonnerer flere end 17.000 it-udviklere på de åbne data gennem en API (Application Programming Interface). Den leverer det digitale brændstof til 600 rejseapps, der anvendes af 42 procent af indbyggerne i London. Økonomisk set har de åbne data resulteret i indtægter og besparelser på op til 1,1 milliarder kroner om året i London.

– Så der er ret klare indikationer på, at der er store samfundsmæssige værdier ved at få de offentlige data ud, siger han.

På med databeskyttelsesbrillerne

Men for at løfte opgaven med at udstille flere offentlige datasæt er det helt afgørende at få flere af de it-professionelle i tale, mener Christoffer Kjældgaard Giwercman. Det er dem, der sidder på databaserne og derfor er i stand til at svare på, hvilke data den offentlige myndighed ligger inde med, og hvordan de kan bringes i spil.

– I første omgang har de en vigtig rolle med at få struktureret og præsenteret data på en måde, så alle os andre, der ikke har de it-kundskaber, kan forstå det, og så forretningsanalytikere kan se værdien i det og konkretisere det i nogle produkter. Det handler om at oversætte data til forretning – om det så er i form af bedre borgerservice eller i en virksomhed, siger han.

Set med databeskyttelsesbriller har Erhvervsstyrelsen lagt sig i selen for at sikre, at der ikke ubevidst optræder personhenførbare oplysninger i de åbne data. For selv om partnerskabet som udgangspunkt ønsker at udstille så mange data som muligt, så går myndighederne ikke ind i projektet med hovedet under armen, understreger han.

– Det kan jo godt være, at jeg sidder med et datasæt, som isoleret set ikke er personhenførbart. Men teknologien er så fremskreden, at hvis jeg kombinerer fem eller ti datasæt, så kan jeg komme meget tæt på det enkelte individ. Og det skal man tage højde for, når man lægger data ud, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman, der tror, at Danmarks førerposition på dataetik og digitalisering kan give en umiddelbar fordel:

– Vi plejer at bryste os af, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande, og at vi har nogle af de mest veluddannede medarbejdere. På den baggrund kan man godt argumentere for, at vi har en konkurrencefordel, når det gælder om at udnytte de åbne data til at skabe nye forretningsmuligheder.

”Det er bare om at komme i gang!”

Mon, 08 Apr 2019 11:36:00 +0200

– Det er jo dine og mine data.

Sådan siger Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, om det faktum, at Partnerskabet for Åbne Offentlige Data skubber på for at få samtlige danske kommuner til at stille deres data til rådighed for alle, der har lyst til at bruge dem til noget.

“Vi står simpelthen over for et uopdyrket it-jobmarked”
Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA

Åbne offentlige data kan være med til at skabe nye forretningsmuligheder og vækst for it-folk, mener Ole Tange.

– Jeg er som skatteborger med til at finansiere disse data, så det er fint, at jeg også kan bruge dem erhvervsmæssigt. Data vil kunne bruges på nye spændende innovative måder, og det er meget svært at forestille sig, at der ikke vil være it-folk involveret i denne proces, siger han.

Privacy by design

Gevinsten for it-folk er, at de kan bygge systemer eller applikationer op, som bruger de data, som kommunerne akkumulerer. For de kommunale data er ikke nogen, som en enkelt virksomhed selv vil kunne samle sammen.

– Den slags indsamlinger er simpelthen for omkostningstunge, hvis data kun skal bruges til min specifikke applikation, siger han.

Offentlige data bør ligge under en fri licens, mener Ole Tange og understreger i samme åndedrag, at han selvfølgelig kun taler om uproblematiske ikke-personhenførbare data.

– Enhver service eller software, der benytter offentlige data, bør naturligvis bygge på privacy by design. Der findes masser af teknologier, der kan hjælpe med dette, siger han.

Kun berigelse

Det er helt afgørende, at Partnerskabet for Åbne Offentlige Data adresserer nogle af de bekymringer, der er ved at bruge offentlige data, mener Ole Tange.

– Jeg kan sagtens følge den bekymring, der går på, om kommunerne nu også vedligeholder data, hvis din app er afhængig af bestemte data, og kommunen ikke er, siger han.

Derfor advarer han også imod, at du i øjeblikket bygger din forretning alene på de offentlige data.

– De nuværende offentlige data er til berigelse. De kan ikke være kerneydelsen. Brug de offentlige data til at gøre kernefunktionaliteten bedre. Du kan få de offentlige data næsten gratis, så indarbejd dem i en eksisterende software eller service. De kan gøre noget ekstra – give et bedre produkt eller mere salg, siger han.

Udbud og efterspørgsel

Som mulig løsning peger han på noget så simpelt som udbud og efterspørgsel.

– Kommunerne har en ekstra udgift, når de stiller data til rådighed, men den bliver mindre og mindre, jo flere gange de stiller nye datasæt til rådighed, siger han og har derfor et godt råd til hittepåsomme it-professionelle:

– Kig på, hvilke data der allerede nu er til rådighed, men tænk også over, hvad de kunne ligge inde med. Vær kreativ og prøv at overveje, hvad dit produkt mon kunne beriges med. Kunne kommunen eventuelt ligge inde med de data? De kommunale folk ved ikke, hvad udviklerne vil have, så her kan de it-professionelle virkelig være med til at påvirke udviklingen, siger han.

Ole Tanges vurdering er, at alle kommuner nok skal komme efter det med at lægge data offentligt frem, hvilket også er Partnerskabet for Åbne Offentlige Datas mission.

– Vi er i pilotprojektfasen nu. Men hvis det viser sig at være populært, og nogle kommuner gør det, og andre ikke gør det, så er jeg sikker på, at der kommer et politisk pres på de kommuner, der ikke gør det, siger han og tilføjer:

– Vi står simpelthen over for et uopdyrket it-jobmarked.

Succes med åbne data kræver tæt dialog

Mon, 08 Apr 2019 11:31:00 +0200

Åbne offentlige data er i adskillige rapporter og digitaliseringsstrategier udpeget som en væsentlig drivkraft for vækst gennem nye, spændende digitale løsninger udviklet af private virksomheder. Men hvordan finder virksomhederne ud af, hvilke data det offentlige ligger inde med, og hvordan får offentlige myndigheder viden om, hvilke data der kan give forretningsmæssig værdi for virksomhederne?

De spørgsmål satte Partnerskabet for Åbne Offentlige Data med deltagelse af KL, Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og Open Data DK sig for at besvare – dels gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt 225 virksomheder, dels gennem fire dialogmøder i Aarhus og København.

Forløbet har allerede givet meget konkrete resultater og vist, at offentlige data har værdi. Eksempelvis har virksomheden Kodyl, der står bag tjenesterne Akutbolig.dk, BoligAPI.dk og Boligbesked.dk, fået data fra Vejle og Herning kommuner om skoler og kommunal demografi, som kan bruges til at berige boligannoncerne på deres platforme. Derudover har virksomheden indledt et projekt på et nyt forretningsområde med afsæt i data fra de to kommuner.

Tilsvarende vil der på Jyske Banks portal bedstehjem.dk være data hentet fra Egedal Kommune om foreningslivet i kommunen.

Hønen og ægget

De data, kommunerne har givet virksomhederne adgang til, er også tilgængelige for alle andre virksomheder på Open Data DK-platformen. I nogle tilfælde er de dog givet som eksempel-data med henblik på senere at udstille et egentligt datasæt for alle på Open Data DK-platformen.

På Open Data DK-platformen har kommuner og regioner siden 2015 lagt en række datasæt ud, men antallet af økonomisk bæredygtige produkter, der er kommet ud af det, kan tælles på temmelig få hænder. En af barriererne har været et klassisk hønen og ægget-dilemma.

– Flere og flere kommuner ønsker at fritstille deres data til gavn for virksomheder, men vi har vanskeligt ved at prioritere blandt vores data og dermed bruge vores ressourcer bedst muligt, når vi ikke ved hvilke data, virksomhederne har behov for. Vores oplevelse er dog samtidig, at før virksomhederne kan efterspørge data, har de behov for mere viden om, hvilke data kommunerne har. Vi har derfor igangsat initiativet med dialogmøder som et forsøg på at løse dette dilemma, siger Birgitte Kjærgaard, der er projektleder for Open Data DK.

Konkrete brugsscenarier

I den indledende spørgeskemaundersøgelse blev det afdækket, hvilke dataområder der var interessante for virksomhederne. På dialogmøderne tog man derefter afsæt i helt konkrete brugsscenarier formuleret af de deltagende virksomheder. Det har vist sig at være en meget effektiv indgang til dialog og samarbejde om forretningsmæssig anvendelsen af kommunale data.

– For mig at se er det den eneste gangbare måde at gøre det på. Ud over at få defineret nogle konkrete behov, så giver det også mulighed for, at man fra starten får tænkt den kommercielle vinkel ind. Og det er helt nødvendigt, hvis virksomhederne for alvor skal gøre brug af offentlige data, siger Daniel Juhl, der er stifter og direktør i virksomheden Kodyl.

De deltagende kommuner er også positive over for formen.

– Dialogmøder med afsæt i virksomhedernes brugsscenarier er det helt rigtige, fordi man får mulighed for at tale ind i noget meget konkret. Det giver en bedre behovsafklaring, som sætter os i stand til at levere noget, der giver værdi, siger Ulrik Skousbøll Christensen, projektleder i Herning Kommune.

Jan Buch Henriksen, digitaliserings- og analysekonsulent i Vejle Kommune, har svært ved at se, at man kan gøre det bedre på andre måder.

– Det er godt at mødes og konkret få afklaret, hvilken efterspørgsel der er fra virksomhederne, og hvilke data, kommunerne ligger inde med, siger han.

Også værdi for kommunerne

Dialogmøderne har også på et helt lavpraktiske plan bidraget til at fjerne en af de barrierer, der kan være i samarbejdet omkring offentlige data.

– Kommunerne har jo mange andre opgaver end at stille data til rådighed for virksomhederne, så hvis man bare henvender sig med en forespørgsel, kan det sommetider være svært at trænge igennem. Men gennem det personlige møde mellem repræsentanter fra kommunerne og virksomhederne i dialogmøderne er der blevet åbnet nogle gode, direkte kommunikationslinjer, siger Daniel Juhl fra Kodyl.

Dialogmøderne afslørede også, at kommunale data ikke kun kan give værdi for de virksomheder, der beslutter sig for at anvende dem. De løsninger, der bliver udviklet af private aktører, kan tilføre værdi til kommunens egen opgaveløsning – for eksempel at tiltrække flere borgere til kommunen.

Stadig udfordringer

Men der er stadig udfordringer, der stadig skal løses, hvis de private virksomheder for alvor skal få bæredygtige forretningsmodeller ud af offentlige data. Standardisering af dataformater er en af dem.

– Vores erfaring er, at kommunerne bruger meget forskellige formater til at gemme de samme informationer. Det gør det meget tungt at lave en løsning, der kan anvendes bredt, og som dermed er kommercielt interessant. Så vi kunne rigtig godt tænke os nogle fælleskommunale standarder, siger Daniel Juhl.

Et andet stort ønske er, at man som virksomhed kan få sikkerhed for, at et givet datasæt kontinuerligt bliver opdateret og lagt ud til anvendelse med den frekvens, der måtte give mening.

Jan Buch Henriksen, Vejle Kommune, ser den største udfordring i selve det at få gjort potentialet i anvendelsen af åbne data klart for både virksomheder og kommuner.

– Vi skal først og fremmest have den her bold til at rulle. Potentialet for virksomhederne er der for alvor, når flere kommuner kommer med, og for kommunerne bliver incitamentet til at bruge ressourcer på at lægge data ud på den rigtige måde meget større, jo flere virksomheder der er klar til at anvende data, siger han.

Software inspireret af menneskets hjerne

Mon, 08 Apr 2019 11:24:00 +0200

SuperUsers har de seneste tre år haft kunstig intelligens på kursusprogrammet. Teknologien, der efterligner den menneskelige hjerne, er gammel, men først nu blevet praktisk mulig, fortæller Brian Eberhardt, ejer af SuperUsers a/s.

– Kunstig intelligens er den ultimative kombination af teknologi og mennesker. Det er software inspireret af den menneskelige hjernes neurale netværk, forklarer han.

Forskellen bliver tydelig, hvis man for eksempel skal have et klassisk program og et program med kunstig intelligens til at genkende en bil ud fra et tilfældigt billede af en bil.

– I klassisk programmering beskriver man regler, matematik og formler. Man skal derfor kende alle regler for en bil og tilføje sindssygt mange detaljer til programmet, for at det kan genkende en bil, fortæller han.

Programmørerne ville skulle beskrive alle typer biler fra samtlige vinkler og sider, oppefra, nedefra og indefra. Helt anderledes er tilgangen med kunstig intelligens.

– Næsten al kunstig intelligens i dag er machine learning, hvor deep learning er den type af machine learning, som bliver brugt mest. Man samler en række simple programmer, der er selvstændigt kørende, men forbundet med hinanden. Ét program kan måske genkende hjørner, et andet tæller områder med lignende pixelfarve. Så oplærer man dem ved hjælp af billeder. Man lægger 1.000 billeder af biler ind, og til sidst kan den kunstige intelligens sige: Der er 97,3 procent sandsynlighed for, at det er en bil, siger Brian Eberhardt og tilføjer:

– Og det er fuldstændig horribelt, for ingen af de her små programmer har en idé om, hvad en bil er, men tilsammen kan de give en sandsynlighed.

Hjælp fra grafikkort

Selvom det først er for tre-fire år siden, at machine learning er slået igennem, er der tale om teknologi, der allerede blev udviklet 1950’erne. Men indtil nu har computerkræfterne manglet.

– Problemet var, at der skulle en pæn mængde data ind. Vi fik uventet hjælp fra grafikkort til spil, for i grafikkortene sidder 1.000 enkelte computere – kerner – der kan køre hver deres program for hurtigt at kunne vise mange pixels på skærmen, siger Brian Eberhardt.

Og derfor kan grafikkortene og deres GPU også bruges til at afvikle neurale netværk.

I dag benytter vi os alle af kunstig intelligens. For eksempel er det kunstig intelligens, når vi har skrevet forkert på Google, og Google alligevel gætter, hvad vi ville søge på, og når Gmail sorterer spam fra.

– Det er smalle kunstige intelligenser, der kan noget inden for et bestemt område. Dem har vi tusindvis af. Men tanken er ikke fjern, at de mange kunstige intelligenser kan arbejde sammen. Og så er man tæt på at have en bred kunstig intelligens, en superintelligens, en generel intelligens, siger Brian Eberhardt.

Kunstig intelligensbombe

Måske bliver en sådan generel kunstig intelligens en dag klogere end mennesket.

– Jeg blev udsat for den første computerorm i 1988, Morris worm, hvor 80 procent af alle computere gik ned. En kandidatstuderende i USA ville se, hvor hurtigt et program kunne formere sig selv. Programmet spredte sig til en anden computer og ud på internettet. Han tænkte ikke på, at det kunne ske, han var ikke en bandit, siger Brian Eberhardt, der mener, at noget lignende kan ske med kunstig intelligens.

– Det kan være en forsker, der ikke har den intention, men alligevel sker det. Så går der en måned, og så har den kunstige intelligens passeret hele klodens 7,7 milliarder menneskers samlede intelligens. Det er jo eksponentielt. Og måske kan vi så ikke kontrollere det. Det helt magiske med kunstig intelligens i forhold til anden teknologi er jo, at den kan forbedre sig selv, påpeger han.

Blandt andet derfor taler man i branchen om restriktioner.

– Elon Musk (direktør for Tesla Motors og SpaceX, red.) siger, at han nok er den første erhvervsleder, der inden for sit fag gerne vil have restriktioner. Det har historisk set været godt at have restriktioner inden for luftfarts-, medicinal- og krigsindustrien. På den måde sørger vi for ikke at sprænge atombomber eller kunstig intelligensbomber af, siger Brian Eberhardt.

Millionsucces skabt på flid, held og teknisk forståelse

Mon, 08 Apr 2019 11:20:00 +0200

– Jeg har virkelig været ’kvalificeret heldig’ og været i en tid, hvor banebrydende ting blev indført.

Sådan lyder det fra Brian Eberhardt, der er eneejer af kursusvirksomheden SuperUsers a/s, som en god del af Prosabladets læsere givetvis har stiftet bekendtskab med gennem de sidste 35 år.

Med base i det imponerende palæ Karlebogaard ved Hillerød og Kampehøjgaard ved Aarhus tilbyder SuperUsers undervisning i operativsystemer, databaser, netværksprotokoller og programmering, og i dag har virksomheden 40 ansatte.

Brian Eberhardt stiftede SuperUsers i 1984 – året efter han var blevet færdiguddannet som civilingeniør på DTU, og mens han var ansat som adjunkt på DTU inden for internet og UNIX.

Under sine studier specialiserede Brian Eberhardt sig i programmeringssproget C og styresystemet UNIX. Og med den udbredelse, som begge dele fik på det tidspunkt, fandt den unge Brian Eberhardt hurtigt ud af, at hans evner var efterspurgte.

– Virksomheder som Siemens, Novo Nordisk og Brüel & Kjær betalte mig gode penge for at få deres folk i gang med UNIX og C. Og det var mig, der aldrig havde tjent en øre før. Det var ret syret, husker Brian Eberhardt.

Foto: Lizette Kabré

Delte kontor med en superguru

På DTU havde han bevist sine tekniske evner. Som eksamensprojekt i 1983 byggede han en computer fra bunden med Texasprocessor, koldsvejsning og et operativsystem, han selv havde programmeret, så computeren kunne vise grafik med bevægelige dele. Det inkasserede han et 13-tal for.

“Jeg har virkelig været ’kvalificeret heldig’ og været i en tid, hvor banebrydende ting blev indført”

Efter halvandet år som adjunkt blev han som 27-årig ansat på den halvstatslige it-virksomhed Regnecentralen i 1985, og her fik han yderligere bevis på sine evner til at kombinere teknisk forståelse med menneskelig indsigt. For på Regnecentralen delte han kontor med en “superguru” inden for computerteknologi. Fra tid til anden kom folk ind på kontoret og bad superguruen om hjælp. Men Brian Eberhardt lagde mærke til, at spørgerne ikke altid forstod superguruens ofte ret tekniske svar.

– Så stillede de samme spørgsmål igen, bare på en anden måde, og det kunne superguruen ikke forstå, for han havde jo svaret dem, fortæller Brian Eberhardt.

Og når det andet svar heller ikke hjalp, gik Brian Eberhardt bagefter ud på gangen til dem, der havde spurgt.

– Jeg kunne forklare det for dem. Det var ikke fordi, jeg var klogere end superguruen, for han var ekstremt dygtig til det faglige. Men der er mange slags intelligenser, og jeg har en evne til at forklare, siger Brian Eberhardt.

Han fortsatte derfor med at have sin virksomhed ved siden af. Og nærmest fra starten af tjente Brian Eberhardt flere penge på SuperUsers end som ansat i Regnecentralen. I dag har kursusvirksomheden gjort ham til mangemillionær.

Kvalificeret heldig

Brian Eberhardt kan spore sin tekniske forståelse og sine kommunikative evner tilbage til sine forældre og sin opvækst i Hareskovby og Vedbæk. Faren, der i dag er 84 år, er uddannet teknisk maskiningeniør og stiftede ingeniørvirksomheden Eberhardt. Moderen, der er død, stod for kærlighed, tryghed og menneskelige kundskaber, foruden en sans for nøjsomhed: Hver gang man tjener en krone, skal man aldrig bruge mere end 80 øre, sagde hun.

“Der er mange slags intelligenser, og jeg har en evne til at forklare”

Sin succes tilskriver han desuden en smule held. Blandt andet fordi han har været ung i en tid, hvor vigtige teknologier som mikroprocessoren og internettet slog igennem.

– World Wide Web blev offentliggjort i 1993. Året inden havde jeg hørt Tim Berners-Lee (opfinderen af www med html-koder, red.) fortælle om det i San Francisco, og selvom det ikke gjorde det store indtryk på mig dengang, må jeg have haft en fornemmelse for det. Jeg har været de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, siger Brian Eberhardt.

Onkel i Laid Back

Vejen til et liv med computere tog dog en lille omvej forbi Brian Eberhardts anden store interesse: Musikken. I gymnasiet var han med egne ord “super social” og spillede guitar i et rockband, så tit han kunne.

– Jeg havde på ingen måde begreb om, hvad der foregik i timerne, men fik reddet mig igennem med den dårligste studentereksamen, husker Brian Eberhardt.

Brian Eberhardt har spillet guitar siden gymnasietiden. I dag har han tre flygler og 20 guitarer i sit hjem. Foto: Lizette Kabré

Det var egentlig ikke, fordi der havde været megen musik i Brian Eberhardts barndomshjem. Men hans onkel John Guldberg er den ene halvdel af musikgruppen Laid Back, hvis sang ’Sunshine Reggae’ blev et af de største hits fra en dansk kunstner nogensinde. Og ham besøgte Brian Eberhardt tit på Vesterbro i København.

Alligevel vidste Brian Eberhardt, at det var computere, han ville arbejde med. Men da der dengang netop var indført adgangsbegrænsning på uddannelserne, kunne han ikke komme ind på elektro- og computerlinjen på DTU med sine karakterer. Kun maskinretningen havde ingen nedre grænse for gennemsnittet.

– Jeg tænkte, at nu havde jeg fucket mit liv op, husker Brian Eberhardt.

Det blev til to semestre på maskinretningen, hvor han kløede på: Han gemte en kassettebåndoptager i tasken for at få det hele med fra forelæsningerne, og han opnåede et karaktergennemsnit på 12,7 – det hidtil højeste gennemsnit på retningen, husker han.

Og med det bevis på duelighed fik han overtalt rektoren til at flytte ham over på elektroretningen, hvor han kom til at sidde på bagerste række sammen med to andre personer, der siden fik betydning i branchen: Danny Lange, der har været chef for Ubers afdeling for machine learning, og Anders Hejlsberg, der er den oprindelige udvikler af Turbo Pascal, chefarkitekt for Delphi og i dag udvikler C# og TypeScript hos Microsoft.

Brian Eberhardt nyder roen offline i sit kontor, hvor Tintin-figurer blander sig med antikke møbler.

20 guitarer og tre flygler

Musikken forsvandt imidlertid ikke fra Brian Eberhardts liv. Som 22-årig fik han sit eget musikstudie, og i dag har han komponeret omkring 50 stykker musik på klaver. 15 af melodierne har tekster. I sit hjem har han tre flygler og omkring 20 guitarer.

Brian Eberhardt sammenligner det at komponere musik med at skrive et computerprogram.

– Det er en fantastisk proces, hvor man i starten har en sammenhæng inde i hovedet. Processen med at få det ud ligger i hånden, og bagefter har man glæden ved at have vakt det til live, siger han.

De sidste 10 år har han spillet guitar i coverbandet Santanas Venner, der spiller musik af Carlos Santana, men efter omkring 50 koncerter i årenes løb har bandet sat sig selv på pause. Alligevel bliver det til en times musik hver aften for Brian Eberhardt. Han begynder altid med at spille skalaer på klaver i 20 minutter.

– Det er ren matematik og gymnastik for fingrene. Når man kan skalaerne, har man værktøjet til at kunne spille et givent nummer i hvilken som helst toneart, siger han.

Imens samler han tankerne og tænker over, hvad essensen af dagen har været.

– Det giver ro i sindet. Hvad var det vigtigste i dag? Jeg tømmer hovedet, når jeg spiller skalaer, og gode idéer dukker op, siger han.

Brian er offline

Den aftenlige musikrutine hænger sammen med Brian Eberhardts behov for fordybelse. Opmærksomme kursister har måske set, at der er munke i SuperUsers logo. De er inspireret af Brian Eberhardts mange motorcykelture i Østen, hvor han om natten har sovet i templer og dér oplevet munkenes fokuserede ro, eftertænksomhed og fordybelse.

Det har Brian Eberhardt taget til sig. Han har det svært med at blive forstyrret og er derfor i almindelighed offline. Skal man ringe til Brian Eberhardt, sker det via omstillingen hos SuperUsers.Det er ikke, fordi han ikke har en mobiltelefon. Faktisk fik han sin første mobiltelefon allerede i 1992, og han har efter eget udsagn ejet de fleste typer smartphones. Men lige siden den i 1992 har hans mobiltelefoner været indstillet til ikke at kunne ringe.

– Smartphones er jo inden for mit felt, så jeg er interesseret i, hvad de kan rent teknisk. Men jeg har slået opkald fra. Det er ikke noget, jeg prædiker over for andre. Det er noget, der fungerer for mig. Jeg er omgivet af teknik hele tiden, så det er rigtig fedt, når jeg har en tid, hvor jeg ved, at jeg ikke bliver forstyrret, siger Brian Eberhardt.

Karlebogaard blev bygget i 1919-1923 af et ungt ægtepar. Kvinden, der var amerikaner, arvede en stor sum penge, og parret rejste rundt i verden og købte hele rum med paneler, malerier og alt, hvad der var i dem. De blev transporteret hertil på hesteryg og med tog, og arkitekten Carl Lundquist blev ansat til forme et ydre, der passede til indholdet. Når man går fra rum til rum, bevæger man sig derfor gennem geografi og tid. Man behøver dog ikke at gøre det fysisk, for huset er fotograferet indvendigt og kan opleves på Google Maps. Foto: Lizette Kabré

For Brian Eberhardt er hans biler en pause fra den moderne teknologi, han til dagligt er omgivet af. Han ejer en Rolls Royce, en Porsche, en Range Rover og en Land Rover Defender, foruden en Suzuki-motorcykel fra 1990. Landroveren er dog hustruens, der bruger den i sit arbejde på deres landsted Strødam i Grib Skov. Foto: Lizette Kabré

Uformel omgangstone undskylder ikke sexchikane

Mon, 08 Apr 2019 11:07:00 +0200

”Et stort og vigtigt skridt i kampen mod seksuel chikane.”

Sådan beskriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse Lov L 93, der lige før jul blev vedtaget af et enigt folketing.

Loven tydeliggør det forbud mod seksuel chikane, der allerede findes i ligebehandlingsloven, så der nu direkte står, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel chikane. Det understreges samtidig, at den konkrete omgangstone på arbejdspladsen ikke bør tages med i overvejelserne, når sager om seksuel chikane skal vurderes af domstolene.
”Jeg kan ikke understrege nok, at seksuel chikane på arbejdspladser er helt uacceptabelt”, siger ministeren.

Lille suttetøs

Netop tonen på arbejdspladsen har vist sig at være central, når sager om seksuelle krænkelser skal afgøres.

En stor undersøgelse fra Statskundskab på Aalborg Universitet udgivet i 2017 viser, at der de seneste 30 år har været omkring 100 sager i Danmark om seksuel chikane. Halvdelen af de sager, der nåede domstolene, endte med at blive afvist. Og i godt hver tredje afgørelse frifindes chefen, fordi retten vurderer, at krænkelserne hører med til arbejdspladsens frie eller familiære tone.

Det var eksempelvis tilfældet, da Tvisthedsnævnet, der behandler sager om elever og praktikanter, i 2006 tog stilling til en sag, hvor en kvindelig frisørelev følte sig krænket på sit praktiksted. Her blev der talt meget om sex og fortalt sjofle vittigheder. Eleven blev blandt andet kaldt ”fars lille suttetøs” af sin mandlige frisørmester, og stort set dagligt viste han hende pornografiske billeder. En enkelt gang blev hun bedt om at åbne en pakke, der indeholdt en stor dildo. Nævnet fandt, at eleven selv havde bidraget til den friske tone, og brugen af ordet ”suttetøs” ikke kunne betragtes som en krænkelse.

Østre Landsret brugte samme begrundelse i 2003, da en kvindelig bager følte sig udsat for mange bemærkninger og sjofle vittigheder fra sin bagermester. Han tog på hende og bagte hende en dag en kage – en penis lavet i linsedej. Kvinden fik medhold i byretten. Men sagen blev anket til Østre Landsret, der fandt, at begivenhederne måtte ses i lyset af tonen på stedet og gav hende derfor ikke medhold.

Sjovt eller krænkende

Netop domstolenes fokusering på tonen og dens betydning for afgørelserne vil politikerne med den nye lov gøre op med. En ”afslappet” eller ”fri” omgangsform på arbejdspladsen betyder ikke, at man som medarbejder skal finde sig i en krænkende adfærd, som ville blive anset som uacceptabel, hvis omgangstonen havde været mere professionel eller restriktiv, fastslår lovteksten.

Loven er et skridt i den rigtige retning, mener jurist i PROSA Jesper Borre.
– Det er ikke udtryk for en snuptagsløsning, men den er med til at sætte fokus på et område, som også for it-folk er noget overset eller nedvurderet, siger han.

Han kender ikke til sager, hvor it-folk er blevet udsat for det, som frisøreleven og bageren blev.
– Vi har dog tilfælde, hvor kvindelige – men så sandelig også mandlige – it-folk føler et ubehag over en tone, der er meget seksualiseret. Et sådant ubehag er den perfekte muld for et dårligt psykisk arbejdsmiljø for den enkelte. Nogle oplever det som frisk tone, mens andre får det dårligt. Med lovændringen er der forhåbentlig et bedre grundlag for at adressere dette, siger Jesper Borre

Arbejdsgiverens pligt

Dansk Arbejdsgiverforening forsøgte i forbindelse med lovarbejdet at få slækket kravene til arbejdsgiverne. De mente ifølge deres høringssvar, at det i lovteksten burde præciseres, at medarbejdere fortsat skal gøre arbejdsgiveren opmærksom på, hvis de bliver udsat for seksuel chikane eller en omgangstone, der er seksuelt ladet og krænker dem. Kommunernes Landsforening henstillede i deres svar til, ”at arbejdsgiveren ikke kan pålægges en godtgørelse på grund af en medarbejders utilregnelige, seksuelt chikanerende adfærd, som er arbejdsgiveren ubekendt”.

Ingen af delene fik dog ministeriet til at ændre i den endelige lovtekst. Her står ordret, at ligebehandlingsloven indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i et rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane.
”Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre arbejdsgivere til at se kritisk på den kultur, der er på arbejdspladsen. Hvis den på nogen måde kan virke krænkende, er det en ledelsesopgave at gribe ind”, siger Troels Lund Poulsen.

Større erstatning

Med L 93 bliver den økonomiske godtgørelse til ofre for seksuelle krænkelser også hævet. Niveauet har de seneste mange år har været omtrent det samme. Godtgørelsen skal være mere tidssvarende og modsvare alvoren i sagerne, mente Folketinget og hævede den med en tredjedel til i gennemsnit 33.000 kroner.

LO bemærkede i deres høringssvar, at beløbet ikke står i rimeligt forhold til det tab, som den krænkede har lidt. Det har ikke ”en mærkbar præventiv effekt over for arbejdsgiver til at forebygge seksuel chikane”, skrev de.

Kvinderådet foreslog, at beløbet blev hævet til et trecifret beløb: ”Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane kan have økonomiske konsekvenser for den krænkede, og at der er medarbejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at sige op, har været langtidssygemeldt, har haft behov for terapi til behandling af angst, lavt selvværd m.m. Det bør afspejles i godtgørelsen”.

Folketinget har forpligtet sig til at evaluere effekten af forhøjelsen af godtgørelsesniveauet efter to år.

Flere unge mænd udsættes for sexchikane

Mon, 08 Apr 2019 10:58:00 +0200

Irritation, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Angst, depression og i værste fald posttraumatisk stress-syndrom. Det er bare en håndfuld af de følgevirkninger, som sexchikane ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø bringer med sig.

Sidste år oplevede én ud af 20 kvinder og én ud af 50 mænd seksuel chikane på jobbet. Det viser undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark', som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udgav i februar. Sexchikane rammer især de unge. Hver tiende kvinde under 25 år – et tal, der har ligget stabilt siden 2012 – har svaret, at hun har været udsat for sexchikane inden for det seneste år. Iøjnefaldende er, at omkring én ud af 20 mænd mellem 18 og 24 år tilkendegiver, at de har været udsat for sexchikane. I 2012 var tallet cirka én ud af 70.
– Seksuel chikane er tabubelagt og utroligt skamfuldt. Det er et yderst komplekst område, for det handler om arbejdspladsens kultur og ens egne personlige grænser. Hvornår noget er chikane, er smaddersvært at svare på for den enkelte, siger seniorforsker Maj Britt Dahl Nielsen, der forsker i seksuel chikane ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF).

Der er ifølge hende tale om sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Højere tærskel

Maj Britt Dahl Nielsen er overbevist om, at NFAs undersøgelse kun afslører toppen af isbjerget – både når det gælder mænd og kvinder. Hun peger på, at undersøgelsen kun stillede et enkelt spørgsmål, nemlig ”Har du i løbet af det seneste år oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet?”.
– Det er ikke særligt præcist, og vi aner ikke, hvad de egentligt svarer på, siger hun.

Norsk forskning viser, at flere svarer bekræftende, hvis man spørger om konkrete hændelser, som kan kategoriseres som seksuel chikane.
– Stiller man spørgsmål som eksempelvis ”Har du været udsat for uønskede berøringer?” og ”Har du fået sjofle bemærkninger, du ikke brød dig om?”, så siger flere både mænd og kvinder ja, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Det er langt overvejende kvinder, der udsættes for seksuel chikane. Forskning peger på, at den store forskel mellem mænd og kvinder til dels kan skyldes, at seksuel chikane simpelthen defineres forskelligt.
– Noget tyder, at mænds tærskel er højere end kvinders. De er mindre tilbøjelige til at tolke noget som seksuel chikane, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Et personalegode

Der er også noget, der tyder på, at seksuel chikane af henholdsvis mænd og kvinder tackles forskelligt på arbejdspladsen. NFAs undersøgelse viser, at sexchikane er særligt udbredt inden for døgninstitutioner, i hjemmepleje og på hospitaler. Og i fagforeningen FOA, der organiserer social- og sundhedsassistenter, oplever man i hvert fald, at seksuel chikane er tabubelagt blandt mænd.
– Hvis man som mand siger, at man har været udsat for seksuel chikane, så risikerer man at blive latterliggjort, fordi der er en stereotyp om, at mænd altid er interesserede i sex. Så mænd får at vide, at de bare skal være glade for opmærksomheden, siger arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal fra FOA ifølge DR.

Det kan jurist i PROSA Jesper Borre nikke genkendende til. Han har netop hjulpet et mandligt medlem, der blev seksuelt chikaneret af flere kvinder på sin arbejdsplads.
– Han oplevede blandt andet, at nogle kollegaer mente, at han bare skulle nyde opmærksomheden fra kvinderne. Ja, det var faktisk et privilegium, mente de. Men han var meget påvirket af situationen og følte sig dybt krænket. At han ikke fik opbakning i den opfattelse af situationen, gjorde faktisk ondt værre, siger Jesper Borre.

Charlotte Bredal ser derfor ifølge DR et positivt element i, at et stigende antal unge mænd nu angiver, at de har været udsat for seksuel chikane.
– Det kan være et tegn på, at der er ved at komme en mere åben kultur blandt mænd i forhold til det her emne, siger hun.

Store konsekvenser

Følgerne af seksuel chikane er mange, og ansatte, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdet, har 60 procent højere langtidssygefravær, end dem, der ikke har. Er det en kollega eller en chef, der står bag krænkelserne, er sygefraværet meget højere, end hvis det er en klient eller en kunde. Overraskende nok tyder forskningen på, at mænd har større risiko for langtidssygefravær ved seksuel chikane end kvinder.
– Der er en tendens til, at seksuel chikane har alvorligere konsekvenser for mænd, end kvinder. Mænd ser ud til at opleve en højere grad af depression, når det sker, og det ser også ud til i højere grad at gå ud over deres arbejdsglæde, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Hun mener, at der i forholdet mellem mænd og kvinder er en magtrelation, vi ikke kan komme udenom.
– Når mænd bliver chikaneret, bliver det styrkeforhold vendt på hovedet. Måske er det derfor, mænd bliver mere deprimerede end kvinder, siger hun.

Maj Britt Dahl Nielsen glæder sig over, at flere og flere virksomheder inden for de seneste år er blevet opmærksomme på problemerne med seksuel chikane.
– Jeg tror simpelthen ikke, lederne rundt om på arbejdspladserne har været klar over, hvor ofte medarbejderne udsættes for seksuel chikane, og hvor ødelæggende det er for både den, det går ud over, kollegaerne og arbejdspladsen som et hele. Heldigvis kommer der flere og flere retningslinjer på området – både fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt Arbejdstilsynet, siger hun.

Guide: Sådan håndterer du sexchikane

Mon, 08 Apr 2019 10:57:00 +0200

Læs guiden [pdf]:

It-sikkerhed er ikke kun medarbejderens ansvar

Tue, 02 Apr 2019 10:38:47 +0200

Af Niels Bertelsen, formand for PROSA. Kronikken er bragt i Information den 2. april 2019.

Medarbejdere er en trussel mod it-sikkerheden. Sådan må man forstå budskabet, når Center for Cybersikkerhed og PET i en ny trusselsvurdering retter fokus mod såkaldte »ubevidste insidere«, der vurderes at være involveret i op mod halvdelen af sikkerhedshændelserne i en organisation.»De ubevidste insidere er medarbejdere, der ikke er klar over, at deres adfærd kan skade organisationen,« lyder definitionen i trusselsvurderingen, der altså potentielt dækker over rigtig mange medarbejdere.

Trusselsvurderingen kommer efter debatten om et lovforslag, der vil give Center for Cybersikkerhed ret til at simulere it-angreb på enkelte medarbejdere med brug af social engineering og kollegers identiteter. Kollegerne skal instrueres i at spille med på testen, og hvis den testede går i fælden, kan det koste jobbet. Samtidig har sager, hvor kommunale arbejdsgivere har hyret et it-sikkerhedsfirma til at teste it-sikkerheden på medarbejderniveau med skjult kamera, fyldt i den offentlige debat. En af medarbejderne oplevede testen som et psykisk overgreb, og der var tale om at politianmelde it-sikkerhedsfirmaet.

Ukonkrete retningslinjer

Dette kan vi ikke være tjent med. It-sikkerhed bør prioriteres højt, og vi skal kunne teste personrettede it-angreb mod enkelte medarbejdere. Men det skal gøres forsvarligt, og det kræver bedre retningslinjer end de eksisterende. Kommunernes Landsforening og lønmodtagerorganisationerne i Forhandlingsfællesskabet har en kollektiv aftale, der beskriver, hvilke metoder kommunerne må bruge for at undersøge de ansattes håndtering af it-sikkerheden. Ifølge aftalen må kontrolforanstaltningerne ikke være krænkende, og der skal være et rimeligt forhold mellem mål og midler. Det er en fin ramme, men den seneste tids lovforslag og eksempler på kommunale it-sikkerhedstjek viser, at de retningslinjer er for ukonkrete på et område, der hele tiden er i udvikling og kræver en ny og øget sikkerhedsindsats.

PROSA’s it-professionelle medlemmer er oplagte mål for personrettede simulerede angreb, men de kan lige så oplagt udføre de simulerede angreb. Hvis medarbejdere i hver sin ende af indsatsen for it-sikkerhed trygt skal kunne udføre deres arbejde, skal der ikke herske tvivl om, hvordan det skal foregå. Men fokus på test af enkeltpersoners håndtering af it-sikkerhed kan ramme endnu bredere. Ifølge den seneste trusselsvurdering kan en ubevidst insider eksempelvis »(…) narres til at trykke på et link til en skadelig hjemmeside eller til at åbne et vedhæftet dokument, der indeholder malware «. Vi kan således alle være til fare for it-sikkerheden og potentielt i fremtiden møde en test, der er designet til at få os til at gå i fælden. Derfor foreslår PROSA disse konkrete retningslinjer ved simulerede it-angreb mod enkeltpersoner:

For det første: Betragt it-sikkerhed som et ledelsesansvar. Resultatet af en test bør ikke være en potentiel fyringsgrund. Ligesom med GDPR er it-sikkerhed et ledelsesansvar, der hænger sammen med valg af efteruddannelse af medarbejdere og valg af it-systemer. Det er for nemt at gøre den enkelte medarbejder til problemet, og det løser det helt sikkert ikke.

Spar kolleger for at lyve

For det andet skal man ikke tvinge kolleger til at lyve for hinanden. Konsekvensen bliver den direkte vej til et ubehageligt og utrygt arbejdsklima – både for den, som bliver løjet for, og for den kollega, som bliver bedt om at lyve. Og det simulerer ikke en virkelig situation, hvis en kollega instrueres i at lyve om, hvorvidt vedkommende for eksempel har sendt en mail. Hvis en medarbejder modtager en phishingmail, der tilsyneladende er fra en kollega, er det den helt korrekte tilgang at spørge pågældende kollega, om vedkommende er afsender på mailen. Var mailen blevet sendt af en potentiel hacker, var angrebet ikke kommet videre, fordi medarbejderen havde tjekket oprindelsen og opdaget, at mailen ikke var fra den afsender, den udgav sig for at være.

For det tredje skal man orientere om muligheden for at blive testet. Der er en orienteringspligt om kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen, og den bør også gælde for personrettede tests. Den enkelte medarbejder skal ikke på forhånd have at vide, at der vil blive brugt personlige informationer i en test lige præcis rettet med ham eller hende, men der skal orienteres fra ledelsen, hvis en arbejdsplads it-sikkerhed bliver testet, og det ikke har været kutyme. Bevidstheden om, at man kan blive udsat for en test, der baserer sig på personlige oplysninger, vil sandsynligvis øge den kritiske opmærksomhed omkring henvendelser af den karakter. Det bliver ofte brugt som argument for, at det vil påvirke testens resultat, og at man derfor ikke bør orientere på forhånd. Men her har man mistet fokus på, hvad det overordnede formål med disse test er: De skal ikke fælde den enkelte, men de skal højne bevidstheden om social engineering og dermed it-sikkerheden. Derfor modarbejder en forudgående viden om potentielle tests ikke formålet med testen, men det kan afhjælpe forskrækkelsen og tage brodden af at være udvalgt til en sådan test.

For det fjerde bør arbejdsgivere, som en del af en generel orientering om potentielle tests, også sørge for, at medarbejdere får mulighed for at øve sig på de situationer, de kan blive testet i. Når en it-sikkerhedsvirksomhed tester en medarbejder, er det lidt som at være til eksamen – man skal helst bestå. Også i arbejdslivet kan det være en hjælp at have haft mulighed for at gennemgå en situation i trygge rammer først. Og man bliver helt bestemt ikke dårligere af at øve sig.

Intet skjult kamera

Sidst, for det femte, bør man ikke bruge skjult kamera. Alene det at være mål for en test kan være en voldsom oplevelse. Det gælder både, hvis testen baseres på personlige oplysninger og er udformet som en phishingmail, eller hvis der står en ukendt person med falsk id på din arbejdsplads og stiller dig spørgsmål. Under ingen omstændigheder er det nødvendigt at tilføje et skjult kamera til den oplevelse. Hvis medarbejdere reagerer hensigtsmæssigt, for eksempel ved at kontakte en kollega, hvis identitet er blevet brugt i en mail eller ved at ringe til kommunen for at få bekræftet en identitet, så er den kontakt bekræftelse nok på, at testen er bestået. Giver medarbejderen adgang til personfølsomme oplysninger, kan dette også bekræftes af testeren. Der er altså ingen grund til at inddrage et skjult kamera i en i forvejen sårbar situation.

Hvis offentlige arbejdsgivere og private virksomheder vil vise, at de tager både it-sikkerhed og medarbejderes tryghed i arbejdslivet alvorligt, så bør ovenstående retningslinjer være et minimum. Men arbejdet for it-sikkerheden vil aldrig være gjort blot med tests. Når vi som samfund prioriterer it-sikkerhed så højt, at det er nødvendigt med konkrete retningslinjer for at behandle hinanden ordentligt i processen, er det endnu et godt argument for at se på, hvilke systemer vi lader passe på vores data. Hvis vores systemer som udgangspunkt var designet til at passe på personfølsomme oplysninger, ville vi stå langt stærkere it-sikkerhedsmæssigt, end vi kommer til med diverse tests. Desværre viser de seneste politiske udmeldinger et stigende fokus på den enkelte ansattes ansvar og ikke på sikrere it-systemer.

PROSA kæmper for vikarers rettigheder i Højesteret

Wed, 27 Mar 2019 11:10:29 +0100

Vikarer må ikke have dårligere forhold end deres fastansatte kolleger, står der i EU’s direktiv for vikararbejde. På trods af det har PROSA – Forbundet for It-professionelle flere gange set vikaransatte medlemmer med markant dårligere vilkår end kollegerne. Det udfordrer PROSA i dag ved at anke en principiel sag, hvor et vikaransat medlem ikke har fået løn under sygdom, til Højesteret.

- Det er især lavere løn, manglende løn under sygdom og først ret til barns første sygedag efter ni måneders ansættelse, vi ser hos vikarer. Det strider imod lovens formål. Når du ikke får løn under sygdom, afhænger din løn hver måned af dit helbred. Så har du ikke samme vilkår som dine fastansatte kolleger, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.

Danske virksomheder kan unddrage sig EU-direktivets bestemmelser, fordi det indeholder en dansk undtagelse. Hvis en virksomhed indgår en overenskomst, skal virksomheden blot følge overenskomsten og ikke direktivet. Derfor er overordnede overenskomster, der ikke indeholder bestemmelser om centrale elementer som fx løn, en god forretning for vikarbureauer i Danmark. Det er det, PROSA nu udfordrer i Højesteret.

- Det er ikke meningen, at overenskomster skal stille lønmodtagerne ringere end lovgivningen. Hvis man kan unddrage sig lovgivning ved at indgå en overenskomst, der ikke tager højde for de vilkår, der er bestemt af samme lovgivning, så er den lovgivning principielt ikke gældende. Det betyder, at EU-direktivet ikke er implementeret fuldt ud i Danmark, og dermed er vikarers vilkår ikke beskyttet. Det vil PROSA lave om på, fastslår Hanne lykke Jespersen.

- Arbejdsretten er for overenskomstparter i en given sag. Det er PROSA ikke i denne sag, og man fører i andre tilfælde sagen ved en civil domstol, hvis man ikke er part i en overenskomst, så vi går hele vejen her, siger Hanne Lykke Jespersen.

Danmark kan tjene 34 milliarder på at åbne data

Tue, 26 Mar 2019 12:31:44 +0100

Selv om Danmark ifølge en FN-måling er verdensmester i offentlig digitalisering, så halter vi langt bagud, når det gælder om at åbne op for de store mængder af data, som myndighederne ligger inde med. Det gælder for eksempel data om trafik, energiforbrug, miljø og sundhed, som kan skabe værdi, når de videreanvendes af borgere og virksomheder som råstof i udviklingen af applikationer, tjenester og services.

Danmark indtager således to bundplaceringer som nummer 26 og 30 ud af 32 lande på de seneste ranglister fra henholdsvis EU og OECD, når det kommer til åbne data. Dermed går staten potentielt glip af en værdistigning i BNP på op til 34 milliarder kroner årligt, fastslår Rigsrevisionen på baggrund af beregninger fra EU-Kommissionen. I en ny beretning anbefaler Rigsrevisionen derfor, at der indføres et ’open by default’-princip for statens data.

”Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod. For eksempel at data ikke forventes at føre til merværdi, eller at data er klassificerede”, skriver Rigsrevisionen og henviser til, at 27 OECD-lande har opstillet krav om at følge ’open by default’-princippet – men ikke Danmark.

Potentialet er enormt

Og det er helt afgørende, at de offentlige myndigheder begynder at se værdien af de data, de indsamler. Det fastslår Christoffer Kjældgaard Giwercman, der er chef for dataservice og offentlige data hos Erhvervsstyrelsen, som sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har dannet Partnerskabet for Åbne Offentlige Data med henblik på at sætte flere data fri.

”Vi kan se, at når de offentlige data bliver sat fri, så stiger brugen af de data voldsomt. Potentialet er enormt, og jo flere offentlige myndigheder, der går med i projektet, jo større bliver værdien af de åbne data”, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

Han peger særligt på trafik, klima, mobilitet og trængsel som områder, hvor der kan skabes nye løsninger ved hjælp af offentlige data. Det handler blandt andet om såkaldt mobilitet som en service, hvor data om tog, biler, busser og antal passagerer på forskellige tidspunkter af døgnet kan udnyttes til at planlægge, hvor og hvornår der eksempelvis skal være taxaer, bycykler eller samkørsel til rådighed.

”Data kan være med til at afhjælpe trængsel på vejene og planlægge den offentlige transport mere optimalt. På den måde kan de offentlige data for eksempel i høj grad være en forudsætning for at skabe nye, grønne og smarte løsninger”, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

Døde datasæt

I sin nye beretning har Rigsrevisionen kortlagt, at der findes 921 åbne statslige datasæt, men de vises 88 forskellige steder, og mange af datasættene virker ikke eller bliver ikke opdateret. Rigsrevisionens stikprøve blandt de 50 senest oprettede datasæt i statens såkaldte Datakatalog, viser, at linket til 41 af de 50 datasæt ikke virker. For to af de 50 datasæt virker linket, men datasættet er forældet. For de resterende syv datasæt fører linket til et opdateret datasæt.

”Den manglende oversigt betyder, at borgere og virksomheder kan have svært ved at finde frem til de data, som de ønsker at bruge. Dermed er der risiko for, at staten ikke indfrier potentialet ved de data, som er blevet åbnet”, lyder kritikken fra Rigsrevisionen.

Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i fagforeningen PROSA, ser også store muligheder i at udvikle brugen af de offentlige data, og han vurderer, at der vil komme øget politiske pres på de offentlige myndigheder for at sætte data fri.

”Vi står simpelthen over for et uopdyrket it-jobmarked, hvor data vil kunne bruges på nye spændende og innovative måder”, siger Ole Tange, der understreger, at enhver service eller software, der benytter offentlige data, bør bygge på privacy by design.

NemID sakser papkortet

Mon, 25 Mar 2019 15:04:31 +0100

Det lille laminerede papkort med en række sekscifrede koder er snart en saga blot. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen og bankernes brancheforening Finans Danmark i en fælles pressemeddelelse.

Næste generation kommer til at hedde MitID og bliver ifølge planen lanceret i sommeren 2021. Papkortet skrottes, og der vil i stedet blive udviklet andre måder at logge ind med sit digitale ID blandt andet i form af en app. Der kommer også en række andre muligheder eksempelvis fysiske løsninger til dem, som foretrækker det eller har særlige behov, understreges det i pressemeddelelsen. NemID udgår helt i 2022.

sny

Hver tiende ramt af sexchikane siger op

Mon, 25 Mar 2019 15:00:07 +0100

Hver tredje kvinde og hver fjerde mand har oplevet en eller flere former for krænkende hændelser af seksuel karakter på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

De unge er mest udsat: Næsten hver anden lønmodtager mellem 18 og 29 år har været udsat for sexchikane. Det gælder for 48 procent af de unge kvinder og 46 procent af de unge mænd.

Chikanen kan gøre arbejdslivet så surt, at de ramte siger jobbet op. Det er konsekvensen for ti procent af dem, der udsættes for seksuel chikane på jobbet. Blandt de unge ender hele 15 procent med at sige jobbet op, viser FH's tal.

"Tallene viser den barske virkelighed. Seksuel chikane har alvorlige konsekvenser. Ud over, at det kan få folk til at sige jobbet op, viser tallene, at især de unge får behov for psykologhjælp efter krænkende hændelser. Det er helt uholdbart. Og derfor er det nødvendigt med en kulturforandring på de danske arbejdspladser", siger Majbrit Berlau, der er næstformand i FH.

ohl

Danmark blokerer for techskat i EU

Mon, 25 Mar 2019 14:54:05 +0100

Planerne om at indføre en digital EU-skat rettet mod de store techvirksomheder som Google, Facebook og Amazon er foreløbig skrinlagt. Det sker, efter at Danmark, Sverige, Finland og Irland har blokeret for en aftale, der ville ændre den eksisterende beskatning af overskud til beskatning af omsætning.

I dag betaler techgiganterne stort set ingen skat i EU, men da EU-landene ikke kunne opnå enighed, vil de i stedet forsøge at indgå en global skatteaftale via OECD, skriver Ritzau.

Den danske finansminister Kristian Jensen (V) har længe været modstander af en digital skat i EU, fordi han frygter, at præsident Donald Trump vil svare igen, hvis store amerikanske virksomheder bliver beskattet af deres omsætning i Europa.

ohl

Danmark bagud med åbne data

Mon, 25 Mar 2019 14:43:40 +0100

Selv om Danmark ifølge FN er verdensmester i offentlig digitalisering, så halter vi langt bagud, når det gælder om at åbne op for de store mængder af data, som myndighederne ligger inde med.

I de seneste målinger fra EU og OECD er Danmark blandt de lavest rangerede lande, når det kommer til åbne data, som kan skabe yderligere værdi, når de videreanvendes af borgere og virksomheder til at udvikle nye produkter eller digitale løsninger.

Dermed går staten potentielt glip af en værdistigning i BNP på helt op til 34 milliarder kroner, fastslår Rigsrevisionen i en ny beretning, der opfordrer staten til at skabe en højere grad af gennemsigtighed ved at åbne de data, der ikke er fortrolige eller følsomme personoplysninger.

Svært at finde data

Rigsrevisionen har kortlagt, at der findes 921 åbne statslige datasæt, der vises 88 forskellige steder. Men manglen på en samlet indgang til datasættene betyder, at borgere og virksomheder kan have svært ved at finde frem til de data, som de ønsker at bruge, skriver Rigsrevisionen:

”Dermed er der risiko for, at staten ikke indfrier potentialet ved de data, som er blevet åbnet”, advarer Rigsrevisionen, der anbefaler, at der indføres et ’open by default’-princip for statens data.

”Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi, eller at data er klassificerede”, skriver Rigsrevisionen og henviser til, at 27 ud af 35 OECD-lande har opstillet krav om at følge ’open by default’-princippet – men ikke Danmark.

Rigsrevisionen kritiserer også det såkaldte Datakatalog, som Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettede i 2009 for netop at skabe en oversigt over åbne data på tværs af staten.

En stikprøvegennemgang af de 50 senest oprettede datasæt i Datakataloget viser, at linket til 41 af de 50 datasæt ikke virker. For to af de 50 datasæt virker linket, men datasættet var forældet. For de resterende syv datasæt fører linket til et opdateret datasæt.

”Det betyder samlet set, at Datakataloget ikke udgør en tidssvarende oversigt over åbne statslige data”, skriver Rigsrevisionen i sin rapport.

ohl

10 år som PROSA-formand

Mon, 25 Mar 2019 14:35:26 +0100

Niels Bertelsen blev dobbeltfejret, da han den 7. marts både blev hyldet for sine 10 år som formand og 25 år som lønnet valgt i PROSA. Dagen blev markeret med en reception i PROSAs lokaler i København, hvor familie, venner og samarbejdspartnere bidrog til at fejre jubilaren.

Formandshvervet tog sin begyndelse i 2008, da Niels Bertelsen – der dengang arbejdede i DSB – fik et opkald: PROSA manglede en formandskandidat. Resten er som bekendt historie, og han er nu i gang med sin sjette periode i formandsstolen.

Årsagen til, at PROSA ringede til de Danske Statsbaner, var ikke tilfældig. Niels Bertelsen var nemlig langt fra et ubeskrevet blad i PROSA.

Ung og aktiv

Allerede som 22-årig havde han meldt sig ind i PROSA og blev som bestyrelsesmedlem i PROSA/STAT hurtigt optaget af de it-professionelles faglige kamp. I 1987 blev han som 26-årig valgt som faglig sekretær for PROSA/STAT, som var hans første lønnede post i PROSA.

Efter ti år meldte lysten sig til noget nyt, og han blev forhandlingskoordinator i Socialrådgiverforeningen. Knap to år efter blev han hentet tilbage til PROSA, hvor han i seks år fungerede som organisatorisk næstformand, inden han skiftede spor til DSB.

Sammenlagt betyder det, at den nu 58-årige formand sammen med sit 10-års jubilæum kunne fejre 25-års jubilæum som lønnet valgt i de it-professionelles fagforening.

sny

Stop import af underbetalte løntrykkere

Mon, 25 Mar 2019 14:28:02 +0100

Regeringen vil lempe kontrollen, have en højere bagatelgrænse og indføre mildere sanktioner. Nej, det handler ikke om dagpengesystemet, hvor det ellers nok kunne være tiltrængt. Det handler om, at det skal være endnu nemmere for virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU. Problemet er bare, at de nye tiltag fjerner de beskyttelsesforanstaltninger, der er indført for at undgå svindel og udnyttelse af billig arbejdskraft. Forslaget tilgodeser ensidigt arbejdsgiverne, der allerede i dag har gode muligheder for at hente kvalificeret arbejdskraft med et minimum af bureaukrati.

Konkret vil regeringen nedsætte den såkaldte beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft til en årsløn på 350.000 kroner inklusive pension og feriepenge – eller under 30.000 kroner pr. måned – når ansøgeren kommer fra en liste af lande, som Danmark har størst handel med. Argumentet bygger i høj grad på, at der er mangel på kvalificeret it-arbejdskraft. Men det giver ikke mening, at lønnen skal ligge under startlønnen for nyuddannede it-folk i Danmark.

I forvejen er der helt fri adgang for al arbejdskraft i EU (uanset hvilken løn arbejdsgiveren betaler). Og man kan få al den arbejdskraft, man ønsker sig fra hele verden ved blot at betale beløbsordningens nuværende minimum på knap 35.600 kroner pr. måned. Jeg får den tanke, at regeringen ønsker, at arbejdsgiverne skal kunne importere underbetalte løntrykkere. Samtidig ønsker regeringen, at fjerne kravet om, at lønnen skal udbetales til en dansk konto, hvis man vil gøre brug af ordningen. Det vil i praksis gøre det umuligt at kontrollere, hvilken løn der udbetales – og dermed åbne for en ladeport af snyd med underbetaling af den udenlandske arbejdskraft.

Men det stopper ikke dér. Der skal også lempes på den såkaldte fast-track ordning, hvor virksomheder kan hente udlændinge ind i et job, før ansøgningen om arbejdstilladelse er færdigbehandlet. I dag kan en virksomhed miste den mulighed i to år, hvis man gentagne gange snyder med ordningen. Men regeringen vil se mildere på fejl, og selv ved grov, bevidst og gentagen snyd skal man kun fratages retten til fast-track i et år. Det er ikke lige den mildhed, lovgivningen praktiserer over for lønmodtagere, der kommer til at begå en fejl i dagpengesystemet.

“Jeg får den tanke, at regeringen ønsker, at arbejdsgiverne skal kunne importere underbetalte løntrykkere”

Hvis regeringens mål virkelig er at skaffe flere it-folk, så må jeg skuffe med, at man altså ikke får ret mange højt specialiserede it-folk til at arbejde for under 30.000 kroner pr. måned. Derfor er forslaget først og fremmest en trussel mod helt andre faggrupper. Det paradoksale er, at arbejdsgiverne i forvejen har righoldige muligheder for at skaffe højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft – hvis de vil betale en fair løn. Det er PROSAs holdning, at udenlandsk arbejdskraft skal aflønnes på normale danske vilkår, og vi vil derfor arbejde for, at forslaget ikke vedtages.

Pape tøver – danskerne overvåges

Mon, 25 Mar 2019 12:00:33 +0100

Der er intet sket på de tre år, der er gået siden EU-domstolen i december 2016 afgjorde, at stort set alle danskere med en mobiltelefon ulovligt bliver overvåget.

Danske teleselskaber er nemlig stadig pålagt at gemme oplysninger om, fra hvilke IP-adresser man logger på nettet, hvem man er i kontakt med på mobiltelefonen hvornår, og i flere tilfælde hvor man befinder sig, skriver Berlingske Tidende. Selv om justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i marts 2017 selv erkendte, at denne masseindsamling af data om danskernes brug af telefoni og internet er ulovlig, han har stadig ikke ændret loven.

Foreningen Imod Ulovlig Logning har anlagt sag mod justitsministeren, men Østre Landsret valgte i marts at udsætte behandlingen af sagen ”indtil videre til den 1. september 2019”. Dermed fulgte landsretten Justitsministeriets bøn om at afvente EU-Domstolens afgørelse af en belgisk klagesag om, hvorvidt data, der allerede er samlet ind, stadig kan gemmes og anvendes.

Ifølge Berlingske Tidende har Justitsministeriet under sagen sagt, ”at den nugældende danske logningsbekendtgørelse kan opretholdes midlertidigt som følge af de ekstraordinære retlige og faktiske vanskeligheder, som en målretning af logningsforpligtelsen medfører, og de væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger, som en øjeblikkelig tilsidesættelse ville medføre”.

- Hvis jeg var justitsministerens rådgiver, ville jeg råde dem til at gøre det samme, som de gør nu: Træk tiden længst muligt, så det ikke bliver en diskussion under valgkampen. Dette handler om den individuelle ret til privatliv, og hvad staten må gøre mod os, borgerne, siger Peter Kofod, debattør og bestyrelsesmedlem i Foreningen Imod Ulovlig Logning til avisen.

Formelt har Justitsministeriet lovet at have et nyt lovforslag klar til april.

sny

Du skal allerede nu få tjek på næste års ferie

Mon, 25 Mar 2019 11:03:05 +0100

Den måde, vi optjener og afvikler ferie på, bliver ændret radikalt med den nye ferielov.

Børnelærdommen om, at du opsparer ferie i løbet af et kalenderår og afvikler den fra maj måned året efter, er snart fortid. Nu skal vi til at vænne os til ’samtidighedsferie’. Det betyder, at du optjener 2,08 feriedage hver måned, der så kan afvikles straks efter.

Loven har virkning fra 1. september 2020, og overgangen fra det ene system til det andet er temmelig kompleks. Så nu skal du holde tungen lige i munden:

Frem til 30. april 2020 holder du ferie, som du plejer. Der er tale om den ferie, du har optjent i 2018.
Herefter følger et ”mini-ferieår”. Det begynder 1. maj 2020 og løber frem til og med 31. august 2020, hvorefter samtidighedsferien begynder. Du kan i denne periode afholde 16,7 feriedage, hvilket er de dage, som du har optjent i de første 8 måneder af 2019.
Fra 1. september 2020 har du ingen optjent ferie, men du vil hver måned optjene 2,08 feriedage, som du kan afholde måneden efter.

Det betyder, at du allerede nu skal få skaffet dig et overblik over, hvor meget ferie du vil holde i ”mini-ferieåret”, og om du skal holde efterårsferie.
– Du skal allerede nu til at lægge ferieplaner og tage en snak med din chef om, hvordan I vil håndtere overgangen fra det ene til det andet feriesystem på din arbejdsplads, siger jurist i PROSA Lisa Dalsager.

Sommerferie

Du har som nævnt 16,7 feriedage i perioden 1. maj til 31. august 2020. Holder du tre ugers sommerferie, skal du bruge 15 feriedage. Du har så 1,7 dage tilbage. Planlægger du anden ferie i perioden, der varer længere end 1,7 dage, kan du:

supplere med feriefridage, seniordage eller andre særlige fridage – du skal dog tjekke de konkrete regler angående disse.
overføre feriedage fra det forrige ferieår
låne endnu ikke-optjente feriedage af din arbejdsgiver.
blive trukket i løn for de dage, du ikke har optjent ferie for.

Der er dog ting, du skal være opmærksom på, påpeger Lisa Dalsager.
– Vælger du at overføre feriedage, skal du huske, at du kommer til at holde mindre ferie i det år, du overfører fra. Samtidig kræver det din chefs accept, at du gør det. Låner du endnu ikke optjente feriedage af din arbejdsgiver, skal du huske på, at du så måske ikke har nok dage til at holde efterårsferie eller juleferie, siger hun.

Efterårsferie

Planlægger du at holde efterårsferie i oktober 2020, bliver du nødt til at lave en aftale med din arbejdsgiver. For når september er ovre, har du optjent 2,08 feriedage. Det betyder, at du skal låne 2,92 dage af din arbejdsgiver, hvis du skal holde en uge fri. Har du gemt de 1,7 dage fra ”mini-ferieåret”, kan du nøjes med at låne 1,22 dage.
– Du bør derfor nøje overveje, hvilken løsning der er bedst for dig, og gøre det allerede nu, så du kan træffes de nødvendige aftaler med din arbejdsgiver. Jeg tror ikke, at arbejdsgiverne vil være genstridige, men du skal være på forkant og få klare linjer på forhånd, så du ikke pludselig står med håret i postkassen, siger Lisa Dalsager.

Har du mere end én uges restferie?

Mon, 25 Mar 2019 10:58:54 +0100

Hvis du har mere end én uges restferie, skal du være opmærksom på at sikre, at du ikke bare mister den ved ferieårets udgang 30. april. Det gælder for dig, der ikke har haft særlige hindringer for at holde ferie, som fx sygdom eller barsel.

Hvis du kun har én uges restferie, er deadline for at aftale en overførsel eller udbetaling 30. september. Men har du mere ferie til gode end den ene uge, uden at have haft en særlig hindring for at holde ferien, kan du risikere, at den ferie bortfalder, hvis du ikke inden 30. april har indgået en aftale med din arbejdsgiver om at afholde den.

Ret til frihed 1. maj, dagen efter Kristi himmelfart og grundlovsdag?

Mon, 25 Mar 2019 10:56:35 +0100

1. maj, dagen efter Kristi himmelfart og grundlovsdag er i vekslende grad fridage på landets arbejdspladser. Men fælles for dem er, at de ikke er helligdage og derfor som udgangspunkt almindelige arbejdsdage.

Det betyder, at du kun har ret til fri med eller uden løn disse dage, hvis der foreligger en aftale om det. Det vil som oftest være, fordi det står i din overenskomst, men det kan også stå i din ansættelseskontrakt, personalehåndbogen eller på virksomhedens intranet. Det skal kort sagt fremgå af dine ansættelsesvilkår, ellers er det helt almindelige arbejdsdage.

Job i PROSA: Databeskyttelsesrådgiver (DPO) for PROSA

Fri, 15 Mar 2019 11:48:42 +0100

Som fagforening, der behandler mange følsomme oplysninger, er det naturligt for PROSA at sætte sikkerhed og korrekt håndtering højt, derfor søger vi en dygtig og selvstændigt arbejdende DPO, som kan hjælpe og rådgive os. Ligger din faglige viden og interesse i spændingsfeltet mellem it-sikkerhed, god sagsbehandling og jura?

Så er du måske vores nye DPO.

DPO-opgaverne er bl.a. at:
Rådgive om og kvalitetssikre skabeloner/værktøjer for dokumentation
Gennemgå bestående databehandleraftaler samt interne registre
Rådgive om og kvalitetssikre krav til teknisk sikkerhed i forbindelse med anskaffelse af it-systemer
Sparre om og medvirke til udvikling af koncepter som dataansvarlig for håndtering af medlemmernes rettigheder overfor PROSA

Som forordningen foreskriver, vil du være PROSAs kontaktperson for Datatilsynet, men også den person som medlemmer og andre registrerede kan henvende sig til.

Derudover omfatter arbejdsopgaverne naturligvis de funktioner, der følger af forordningens artikel 39.

Om vores kommende DPO

Din konkrete uddannelse er ikke så vigtig. Det afgørende er, at du er hjemmevant såvel i persondataret som i de afledte it-systemer og begreber, der naturligt vil fylde meget i hverdagen.

Som person er du i stand til at give forståelige råd og have tålmodighed til at deltage i analyse af persondata i de organisatoriske forhold. Du har lyst og evne til dialog med alle niveauer i organisationen for at sikre optimal formidling og accept.

Men samtidigt har du evnen til at give klar og entydig rådgivning, når/hvis der måtte ske databrud eller andre store udfordringer af datasikkerheden. I den situation er du den sikre klippe for ledelsen.

Vi lægger vægt på, at du er selvdreven og evner at formidle komplicerede problemstillinger på en enkel og letforståelig måde. Desuden er det er vigtigt, at du har gennemslagskraft og kan stå fast i din rolle som DPO.

Om stillingen

PROSA har besluttet, at DPO-funktionen skal varetages af et eksternt DPO-firma eller en selvstændig.

Yderligere oplysninger

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Kenneth Sejlø Andersen på telefon 33 36 41 41. Ansøgning sendes til stillinger@prosa.dk

Ansøgningsfrist: Senest søndag den 7. april 2019 kl. 24.00.

Positive signaler i ny strategi for kunstig intelligens

Thu, 14 Mar 2019 12:55:43 +0100

Regeringen præsenterede i dag en strategi for kunstig intelligens. Her var fokus på etik, ansvarlighed, og gennemsigtighed samt øgede investeringer i både det offentliges og private virksomheders brug af kunstig intelligens.

- Det er et meget positivt signal, at de etiske principper og transparensen kommer først i regeringens strategi, og at der er opmærksomhed omkring faldgruberne ved at bruge kunstig intelligens, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA - Forbundet for It-professionelle, og uddyber:

- Som det fremgår af strategien bør kunstig intelligens ikke erstatte mennesker eller træffe beslutninger for os, men skal anvendes ansvarligt og under hensyntagen til at bevare den høje grad af tillid, vi har til hinanden i det danske samfund.

Også initiativet om øgede investeringer i kunstig intelligens og Danmark som attraktivt vækstmiljø på området er velkomment, vurderer formanden:

- Vi har kompetencerne, arbejdsmarkedet og uddannelserne til at imødekomme den her udvikling, og det er meget positivt, at regeringen aktivt arbejder for at gøre kunstig intelligens til et vækstområde på et etisk grundlag, siger Niels Bertelsen.

IBM afviser konfliktvarsel

Wed, 13 Mar 2019 16:06:48 +0100

PROSA afsendte konfliktvarsel til IBM den 20. februar, men det tog ikke arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) lang tid at afvise det på vegne af IBM. DI vurderer, at konfliktvarslet er ugyldigt, fordi HK Privat har en mindre overenskomst med IBM i forvejen. Når en virksomhed er overenskomstdækket, kan de ansatte kun gå i konflikt, når overenskomsten skal fornys, og det er ikke tilfældet her.

- IBM har systematisk flyttet højtlønnede medarbejdere ud af overenskomsten og nægtet at forny overenskomster for virksomhedsoverdragede medarbejdere. Det er simpelthen forkert at sige, at man er en overenskomstdækket virksomhed, hvis man laver et system, der afskærer hovedparten af medlemmerne fra at være dækket af den overenskomst, siger John Jørgensen, faglig konsulent i PROSA.

PROSA har bedt Arbejdsretten om en anerkendelse af strejkevarslet i overensstemmelse med hovedaftalen. Sagen bliver behandlet den 13. maj 2019 i Arbejdsretten. Det betyder, at et eventuelt andet konfliktvarsel og strejke først vil kunne blive derefter.

- Vi har medlemmernes opbakning, men der er selvfølgelig ingen, der ønsker en konflikt. Forhåbentligt bruger IBM den ekstra tid til at tænke sig om og finde respekten for den danske aftalemodel frem, siger John Jørgensen.

It-sikkerhed skal testes forsvarligt

Mon, 11 Mar 2019 16:11:44 +0100

Regeringen vil nu give Center for Cybersikkerhed beføjelser til at målrette simulerede it-angreb mod medarbejdere på landets virksomheder baseret på social engineering. Det betyder, at man bruger personlige informationer til at få den enkelte medarbejder til at ”gå i fælden” og kompromittere it-sikkerheden. Lovforslaget giver også Center for Cybersikkerhed ret til at bruge kollegers identiteter og instruere dem i at reagere hensigtsmæssigt på henvendelser fra den testede kollega. Hvis kollegaen ikke består testen, kan det koste jobbet.

DR har berettet om sager, hvor offentlige arbejdsgivere hyrede et it-sikkerhedsfirma til at teste på medarbejderniveau med skjult kamera. En af medarbejderne oplevede testen som et psykisk overgreb, og der var tale om at politianmelde it-sikkerhedsfirmaet.

På sin vis er det positivt, at it-sikkerhed prioriteres højt, og vi skal kunne teste målrettede angreb mod enkelte medarbejdere. Men det skal gøres forsvarligt, og debatten viser, at der er behov for bedre retningslinjer på området.

PROSAs medlemmer er oplagte mål for personrettede angreb, men de kan lige så vel være i den situation, at de skal udføre de simulerede angreb. Hvis medarbejdere i hver sin ende af indsatsen for it-sikkerhed trygt skal kunne udføre deres arbejde, bør der ikke herske tvivl om, hvordan det skal foregå. Derfor har PROSA foreslået, at arbejdet med at teste sikkerheden tager udgangspunkt i nogle konkrete retningslinjer.

Først og fremmest skal it-sikkerheden betragtes som et ledelsesansvar, der hænger sammen med valg af efteruddannelse til medarbejdere og valg af it-systemer. Resultatet af en test bør ikke kunne være fyringsgrund. Kolleger skal heller ikke tvinges til at lyve for hinanden – det er den direkte vej til et ubehageligt og utrygt arbejdsklima. Derudover simulerer det ikke en virkelig situation, hvis en kollega instrueres i at lyve om, hvorvidt vedkommende for eksempel har sendt en mail.

“PROSAs medlemmer er oplagte mål for personrettede angreb”

Der findes i dag en orienteringspligt om kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen. Hvis en arbejdsgiver vil teste it-sikkerheden – og det ikke har været kutyme – bør ledelsen orientere medarbejderne om det. Efter en orientering bør arbejdsgiveren sørge for, at medarbejderne får mulighed for at øve sig på de situationer, de kan blive testet i. Det øger bevidstheden om fælderne og giver mulighed for at træne færdighederne i et sikkert miljø.

Endelig bør brug af skjult kamera ikke finde sted. At blive testet kan virke voldsomt, og der er ingen grund til at føje et skjult kamera til den oplevelse. Hvis medarbejderen reagerer hensigtsmæssigt – for eksempel ved at kontakte en kollega, hvis identitet er blevet brugt i en mail – så er den kontakt dokumentation for, at testen er bestået. Giver medarbejderen adgang til personfølsomme oplysninger, kan det også bekræftes af testeren.

Du kan læse vores høringssvar til lovforslaget om Center for Cybersikkerhed på prosa.dk.

En flod af overvågning

Mon, 11 Mar 2019 10:50:00 +0100

Den græske filosof Heraklits mest berømte citat må være det med, at man ikke kan træde ned i den samme flod to gange. Det er godt nok et fejlcitat, men hvad pokker. Man skal jo starte et sted. Det sted kunne være midt i Stillehavet i januar 2013.

Her laver en ung fyr en 12 minutters video, hvor han med forvrænget stemme prøver at lære journalister at bruge kryptering for at beskytte deres kilder. Den slags har aktivister (og PROSA-medlemmer) gjort både før og siden. Privatliv – også på internettet – pressefrihed og whistleblowerbeskyttelse er vigtige emner. Men fyren her har en helt konkret grund til at gøre det: Han har kopieret titusindvis af tophemmelige dokumenter fra sin arbejdsplads på Hawaii, som han vil videregive til journalister.

Fem måneder senere mødes fyren – en systemadministrator ved navn Edward Snowden – med tre journalister på et klaustrofobisk hotelværelse på 'The Mira' i Hong Kong. Resten er historie.

Menneskerettigheder og teknik

I de snart seks år, der er gået, har vi haft en intens debat om overvågning, sikkerhed og krydsfeltet mellem menneskerettigheder og teknik. Nogle gange har det dog føltes som om, det er de samme ting, der fremføres, uden at vi rykker os ud af stedet. Som om det er den samme flod, vi hopper ned i igen og igen, mens overvågningen fortsætter ufortrødent, rettigheder udhules, og de værste aspekter af teknikken forstærkes, mens de bedste minimeres.

Og dét bringer os tilbage til den kronisk fejlciterede Heraklit. Selvfølgelig kan du hoppe i floden to gange. Pointen er, at hvis du jokker derned igen, er det ikke det samme vand længere. Måske er du heller ikke selv helt den samme.

Og sådan er det også med overvågningsdebatten.

Det er ganske forståeligt, at man kan have lyst til gå i fosterstilling over, at det – især i Danmark – har været meget småt med konkrete resultater ovenpå hundredvis af artikler om tusindvis af dokumenter, der afslører efterretningstjenesternes grænseløse masseovervågning af verdens befolkning.

Ingen love er blevet ændret, ingen er blevet stillet til ansvar. Det er stadig op til ildsjæle at lægge sag an mod staten over den ulovlige logning (jeg er selv medstifter af Foreningen Imod Ulovlig Logning). Snowden er stadig i eksil i Rusland. Og det politiske system er stadig absurd ude af sync med virkeligheden. Seks år efter dokumentationen af masseovervågning har vi stadig ”ingen grund til at antage, at der foregår ulovlig amerikansk overvågning”, som en række ministre mod bedre vidende har udbasuneret lige siden.

Så på den led er det den samme flod.

Første skridt på vejen til helbredelse

Men tænk lige seks år tilbage. Inden Snowden var dét her – på trods af, hvad eksperter måtte mene – science fiction. Sølvpapirshatte-stuff. Nu har menneskerettighedsorganisationer emnet højt på dagsordenen. Man kan ikke åbne en avis uden at se historier, der på den ene eller anden måde relaterer til det.

”Verdens mest gennemdigitaliserede land” er endelig begyndt at overveje, om vi ikke bør have en it-strategi udover blot at trykke . EU-domstolen har to gange dømt, at masseovervågning er ulovligt. Med GDPR har vi for første gang fået en databeskyttelseslov med tænder og økonomisk incitament. Kryptering er blevet så udbredt og anvendeligt for almindelige mennesker, at amerikanske efterretningstjenester for alvor har skruet op for mere målrettede metoder til at få fat i kommunikation (hvilket naturligvis indeholder en masse problematikker, men dog principielt langt er at foretrække fremfor den bevidstløse overvågning af alle borgere).

Techgiganterne kommer jævnligt i problemer, fordi det klima, de opererer i, langsomt men sikkert ændrer sig. Overvågning er gået fra at være noget, man beskæftigede sig med i helt bestemte nicher, til at være totalt mainstream (jeg har selv holdt over 100 foredrag for alt lige fra gymnasier til næsten alle politiske partier).

Der er blevet meget langt mellem politikere, der mener, at vi da bare skal forbyde kryptering, og så er alt godt – og samtidig har Trump hjulpet langt de fleste til at indse, at det måske ikke er smart at give regeringer uindskrænket magt.

Misforstå mig ikke: Vi er ikke ved at vinde kampen. Langt fra. Men for første gang i lang, lang tid ER der en kamp. Og modsat tidligere er der både blandt beslutningstagere og i befolkningen en stigende erkendelse af, at alt dette her ikke ”bare” har med teknik at gøre. Det handler om os. Om hvilket slags samfund vi vil give til vores børn.

Det er, uanset hvad Heraklit eller Snowden egentlig mente, ikke helt den samme flod.

Mød Peter Kofod til PROSAs Ungs weekend-arrangement Surveil_it, der har fokus på overvågning. Peter Kofod er skribent og foredragsholder og en af de første i verden, der interviewede Edward Snowden. Hans hjemmeside er https://www.peterkofod.dk/www.peterkofod.dk

"Det kom som et bragende chok"

Mon, 11 Mar 2019 10:38:00 +0100

– Vi kommer ikke til at køre videre, som om ingenting var hændt. Det er nødvendigt, at der sker ændringer, hvis de vil sikre sig, at vi bliver.

Så klar er meldingen fra 39-årige Rune Speich, der i efteråret følte, at hans arbejdsplads gennem otte år faldt tungt mod afgrunden.

Næsten halvdelen af hans kolleger i computerspilvirksomheden Reto Moto er i dag fyret, og tilbage på kontoret er der 21 medarbejdere – cirka samme antal, som da Rune Speich i 2011 blev ansat som QA Lead. Et job, der handler om at finde fejl og sikkerhedshuller i onlinespillet 'Heroes & Generals' samt i tools og software udviklet af Reto Moto.

"Det var virkelig en mavepuster"

Rune Speich har altid været glad for sin arbejdsplads, så da ledelsen præsenterer de barske realiteter for medarbejderne på et møde den 27. november, bliver han både rystet og vred.

– Det kom som et bragende chok. Da mødet blev indkaldt, satte det selvfølgelig nogle tanker i gang, og jeg ledte efter forklaringer på, hvad det handlede om. Der burde jo ikke være økonomiske problemer, for det var kun et år siden, at Nordisk Film investerede mange millioner i Reto Moto. Så det var virkelig en mavepuster, da de fortalte, at vi skulle skære næsten halvdelen af medarbejderne væk, siger Rune Speich.

Rune Speich er stadig ansat i Reto Moto, hvor medarbejderne nu har krævet større medindflydelse. Foto: Privat

Professionel hacker

Arbejdet som QA&CS Manager i Reto Moto er ellers et drømmejob for Rune Speich. I sine yngre år havde han en fest med at hacke og finde snydemetoder i forskellige computerspil og software sammen med sine onlinevenner.

Han endte med at tage en uddannelse som it-administrator, men brugte fortsat meget af sin fritid på at finde fejl i software og spil. Mange af de erfaringer tog han med sig over i sin professionelle karriere, hvor han først arbejdede som it-supporter og tester i Mobilix og PT Data, inden han kom til Reto Moto.

– Som tester er mit arbejde at tænke kreativt på en destruktiv måde. Vi ved, at der er folk, som gerne vil skade os, bare fordi de kan. Men jeg har selv en baggrund med at snyde og finde fejl i computerspil, så jeg ved, hvordan de tænker, og hvilke svagheder de går efter. Derfor er jeg også i stand til at forhindre det ved at tage mine egne våben og vende dem om, fortæller Rune Speich.

I dag er der 15 millioner registrerede brugere, som køber udstyr og våben i 'Heroes & Generals', og en af Rune Speichs opgaver er at sikre, at der ikke er snydere i spillet.

– Hvis først du får ry for, at der er snydere og hackere i spillet, så er der ingen, som gider spille det, siger han.

Lige på og hårdt

Personalemødet fandt sted en torsdag, og efterfølgende valgte medarbejderne to repræsentanter til at føre ordet overfor ledelsen i forhandlingerne. Rune Speich var en af dem.

– Hvis du spørger mig om noget, får du et ufiltreret svar. Jeg siger tingene, som de er – lige på og hårdt. Jeg tror, det var derfor, jeg blev valgt til at føre ordet overfor ledelsen, siger han.

Men det var først om tirsdagen – efter en weekend med tunge overvejelser, tvivl og frustrationer – at der blev sat navne på de medarbejdere, der skulle afskediges. Stemningen var trykket i bund, og ingen vidste, om de var købt eller solgt.

– Det var mange dage at gå rundt i uvished, og det var stressende, fordi jeg også har ansvaret for folk under mig i mit team. Jeg følte, at jeg svigtede dem, hvis de blev afskediget. Det ramte mig hårdt. Og jeg var vred på ledelsen, fordi de ikke tog mig med på råd. De har jo slet ikke samme kendskab til kompetencerne hos de ansatte i mit team, fortæller Rune Speich.

Den rigtige sti

Medarbejderrepræsentanterne kontaktede PROSA, som Rune er medlem af, og næste morgen mødte PROSAs jurist Jesper Borre op for at tage del i forhandlingerne og rådgive medarbejderne om deres muligheder.

– Det var supergodt, og Jesper var tilgængelig for alle medarbejdere. Han holdt os på den rigtige sti og var garant for, at vi ikke fokuserede på de forkerte ting i forhandlingerne med ledelsen. Der er noget enormt betryggende i at have en med, der har prøvet situationen før, siger Rune Speich.

Foto: Reto Moto

Han forklarer, at Reto Moto havde et så stramt budget, at de ikke kunne tilbyde andet end det, der står i funktionærloven. Efter blodbadet, hvor 18 af de 39 medarbejdere fik en fyreseddel, aftalte de med ledelsen at hjælpe med en fornuftig overdragelse af de igangværende projekter, inden de blev fritstillet.

– Det var vigtigt for os, at den aftale blev overholdt. Vi ville for alt i verden undgå, at ledelsen efterfølgende ringede til de fritstillede medarbejdere i tide og utide for at spørge om små ting. De fyrede medarbejdere skulle have fred til at bearbejde deres situation og fokusere på at finde et nyt job, siger Rune Speich, som stadig er ansat i Reto Moto.

Bremsede for sent

Men Rune Speich er stadig uforstående overfor ledelsens sene reaktion på de økonomiske problemer. Han henviser til, at Reto Moto havde besluttet, at man i 2018 ville investere tid og ressourcer i at forbedre spillets backend og opdatere programmer uden at sende så meget nyt på banen i 'Heroes & Generals'. Først i oktober udkom der en større release, men den gav ikke så store indtægter som forventet.

– Jeg stolede på, at ledelsen havde fuldt styr på det. Hvis de havde grebet ind tidligere, kunne vi måske have undgået at fyre så mange. Når man fyrer 18 på én gang, så må man spørge sig selv, om ledelsen er bremset op for sent, siger Rune Speich.

Chokket over fyringerne er endnu ikke aftaget, og det har været vigtigt for de tilbageværende medarbejdere at gøre status og se fremad. Derfor har medarbejderne nu afleveret en liste til ledelsen med ønsker til spillet og krav om mere inddragelse af medarbejderne. For som Rune Speich konstaterer, så har ledelsen heller ikke noget job, hvis projektet ikke lykkes.

– Så de er nødt til at lytte mere til medarbejderne, der normalt har fingeren på pulsen, siger Rune Speich og tilføjer:

– Man kan vælge at lægge sig ned på gulvet og være bitter, eller man kan prøve at vende det til noget positivt. Vi er alle klar over, at det bliver en hård tid, men for at komme til tops igen må vi arbejde os op ad trappen i stedet for at trille ned i kælderen.

Mennesket har stadig en chance

Mon, 11 Mar 2019 10:12:00 +0100

Intens, præcis og helt blottet for blufærdighed, når det gælder livets store spørgsmål. Det er førstehåndsindtrykket få minutter inde i en samtale med Jacob Sherson, der er kvantefysiker og professor på Aarhus Universitet. Og det holder hele vejen rundt om emner som kunstig intelligens, de to banebrydende projekter 'Science At Home' og 'Learning Economy' samt den kvantecomputer, som Jacob Sherson og hans team har bygget på siden 2012.
– I kvantefysikken beskæftiger man sig jo med de mindste bestanddele, og hvordan de bliver sat sammen til noget større. Jeg har altid fundet det ekstremt spændende, at der i rigtig mange sammenhænge ud af relativt simple byggesten kan opstå stor kompleksitet. Det kan være neuroner i hjernen eller udvekslingen af en krone mellem dig og mig i forhold til det større økonomiske system, fortæller den 40-årige Jacob Sherson, der blev professor i marts 2017.

Menneskeheden er udfordret

Udviklingen inden for kunstig intelligens er ifølge Jacob Sherson en gylden mulighed for, at vi kan blive meget klogere på, hvad vi som mennesker er i stand til, og hvad det vil sige at være menneske.
– Som menneskehed har vi været unikke. Aldrig før har vi været udfordret af andre intelligente væsener ved vores side. Nu har vi lige pludselig opdaget, at kunstig intelligens kan noget, som vi ikke kan. Vi troede, vi var The Supreme Beings on Earth og bliver nu kraftigt udfordret på et psykologisk plan. Og den udfordring må ikke føre til handlingslammelse, siger han.

Foto: Tobias Nicolai

For et par år siden deltog Jacob Sherson i en paneldiskussion arrangeret af EU-Parlamentet, hvor man debatterede, hvordan verden ville se ud i 2050. Direktør Marek Rosa fra den tjekkiske udviklingsvirksomhed GoodAI mente, at det umiddelbare mål var at udvikle kunstig intelligens, så vi kunne få løst kræftgåden.

Men for Jacob Sherson vil det betyde afslutningen på menneskeheden, som vi kender den.
– Jeg er ikke bekymret for den meget snævre udgave af kunstig intelligens, som vi kender i dag. Men hvis den generelle kunstige intelligens blev virkeliggjort i morgen, ville det være det værste, der kunne overgå os. Den menneskelige psyke har ganske enkelt brug for tid til at vænne sig til, at vi ikke er så unikke, som vi gik og troede. Den gode nyhed er, at generel kunstig intelligens efter min mening ligger så langt ude i fremtiden, at vi har tid til at vænne os til det, og at vi formentlig til den tid har augmenteret os selv så meget, at vi reelt har flyttet definitionen af, hvad det vil sige at være menneske, siger han.

Blind accept af algoritmer

Mennesket er stadig unikt i den forstand, at vi kan tage kritisk stilling til verden omkring os, og vi har intuition og følelser, vi kan agere på. Men vi bliver nødt til at tage skæbnen i egen hånd og få startet, hvad Jacob Sherson kalder en konstruktiv refleksion over, hvad vi kan som mennesker – også på det mere konkrete plan.
– Med al den viden, vi har nu, hvad er det så konkret, vi forestiller os, at en ingeniør kommer til at lave, ikke om fem år, men om 20 år? Hvad skal vi uddanne os til? Hvordan ser jobmarkedet ud? Vi må ikke give op, men tage den diskussion, siger Jacob Sherson og understreger, at alternativet ikke er tillokkende:
– Hvis vi ikke tager diskussionen, bliver vi 100 procent datadrevne og kommer til at læne os op ad algoritmerne og i stadig højere grad bare acceptere, hvad algoritmerne fortæller os. Så kommer vi til at konkludere, at det eneste, der var ved at være menneske, var vores analytiske tankegang. Og det er computerne nu blevet så gode til, at vi kan sætte menneskeheden på pause – og vi har ikke rigtig noget at bidrage med.

Jacob Sherson mener, at vi i langt højere grad skal fokusere på, hvordan den intuitive side af mennesket kan udnyttes i samspil med computeralgoritmerne, og han opfordrer til at skubbe skræmmescenarierne i baggrunden og fortælle de positive historier om den snævre udgave af kunstig intelligens.
– Kunstig intelligens kan frigøre tid til den menneskelig interaktion, som vi er ved at have sparet væk. Computeren kan udføre mange af de rutineprægede opgaver, vi har på listen over ting, vi skal nå. Derved kan vi få de ting, der lige så stille er røget af listen, tilbage igen, så vi kan forbedre sundhedsplejen, skolesystemet og så videre. Men vi må passe på, at vi ikke bare fjerner opgaverne – vi skal lægge noget andet ind i stedet. Vi skal ganske enkelt stille større krav til fremtiden, mener Jacob Sherson, der er gift og har tre børn på fire, syv og ti år.

Mere nuanceret syn på verden

En fællesnævner for de projekter, Jacob Sherson er involveret i, er visionen om at skabe et bedre samfund på et tidspunkt, hvor kunstig intelligens og den generelle teknologiudvikling stiller os over for nogle store udfordringer.
– Ved at deltage aktivt i diskussionen af de udfordringer, vi står over for, kan vi være med til at præge, i hvilken retning vores samfund skal gå og hvilke typer samarbejder, vi skal have med hinanden. Samtidig skal vi lære, hvordan vores følelser bliver brugt til at manipulere os, men også hvordan vores følelser kan være vores store styrke i forhold til at løse nogle problemer, som computeren ikke kan løse, siger han.

Kunstig intelligens kan betyde afslutningen på menneskeheden, som vi kender den, mener Jacob Sherson. Foto: Tobias Nicolai

Han fremhæver 'Science At Home'-projektet, hvor et stort antal ikke-fagfolk bliver involveret i løsningen af komplekse problemstillinger gennem spil. Idéen opstod under arbejdet med at bygge kvantecomputeren.
– 'Science At Home' er et forsøg på at finde ud af, hvor meget man kan involvere den generelle befolkning i løsningen af komplekse problemstillinger. Ikke primært for at få bedre resultater, men for at undersøge den menneskelige intuition og se, hvor langt den kan bringe os. Det er svært at gøre det med eksperter, fordi de for hurtigt griber til deres ekspertviden, forklarer Jacob Sherson.

I et endnu større perspektiv skal projektet udforske muligheden for kunne anlægge et mere nuanceret syn på verden omkring os.
– Hvis vi skulle gøre én ting for at blive klogere, så vi kan forbedre verden, så skal vi blive bedre til at skifte perspektiv. Vi skal blive bedre til at se tingene fra forskellige sider, og det kræver rigtig meget øvelse. Her kan spil og nye grafiske brugergrænseflader hjælpe fantasien på gled, siger Jacob Sherson, der mener, at såkaldte Citizen Science-projekter også bidrager til at booste en kritisk stillingtagen.
– Jeg tror på, at hvis vi kan involvere store dele af befolkningen i videnskabelige overvejelser, så vil det have en afsmittende effekt på, hvordan man ser samfundet. Citizen Science skulle gerne gøre, at man får en tro på, at det faktisk kan lade sig gøre at forstå nogle lidt mere komplekse sammenhænge, siger han.

Uddannelse som valuta

Denne tankegang knytter an til et andet projekt, der fylder i Jacob Shersons i forvejen overbookede kalender. I det internationale projekt 'Learning Economy' arbejder ingeniører, forskere og designere på at etablere uddannelse som en ny valuta. Mere specifikt handler det om at kvantificere effekten af at investere i uddannelse.
– Et af de største problemer lige nu er, at der er meget begrænset opfølgning på, hvilken Return On Investment (ROI) man får ved at investere i uddannelse. Så vi arbejder på at lave et kunstig intelligens-baseret system til at kvantificere denne ROI, og det kræver masser af data og intelligente modeller, da effekten måske først kan ses om ti år, fortæller Jacob Sherson.

Nye krav til it-specialister

Jacob Sherson holder mange foredrag for ingeniører og it-specialister. Han forsøger at give inspiration til, hvad teknologien kan anvendes til, og han mener, at universiteterne har en opgave i at præsentere visionerne for, hvordan vores liv og dagligdag kan se ud i fremtiden.
– Fremtiden kommer til at stille anderledes krav end bare at lære det nyeste programmeringssprog. Det handler i langt højere grad om at vide, hvad vi skal bruge teknologien til. Ingeniøren og it-specialisten skal ikke bare få tingene til at virke og lade andre beslutte, hvad der skal udvikles, siger Jacob Sherson, som også har deltaget i mange arbejdsgrupper og bidraget med rådgivning inden for strategiudvikling og investering i teknologi.

For nylig er der indgået en bred politisk aftale om at investere 1,4 milliarder kroner i forskning inden for ny teknologi – herunder kunstig intelligens. Men Jacob Sherson advarer imod at anvende midlerne til at indgå i et teknologikapløb med techgiganterne. Den kamp vil vi tabe.

Men han efterlyser, at politikerne præsenterer en vision for anvendelsen af de nye teknologier og afliver myten om, at vi er ved at blive rendt over ende af den meget begrænsede udgave af kunstig intelligens, vi kender i dag.
– Vi skal forholde os til teknologien og se mulighederne i den, og så i øvrigt lade være med som det første i fortællingen at fokusere på udfordringer i form af de potentielle etiske problemstillinger. Selvfølgelig skal der være etiske retningslinjer, men visionen for kunstig intelligens kan ikke som udgangspunkt være at skabe en begrænset kunstig intelligens, fastslår Jacob Sherson.

"Jeg er jo ikke interesseret i, at virksomheden vælter og brænder op"

Mon, 11 Mar 2019 10:11:00 +0100

Den 27. november 2018 står Jesper Donnis midt i sin anden massefyring. Første gang ligger otte år tilbage, hvor han er ansat som spiludvikler i IO Interactive, der har lavet computerspillet 'Hitman' – et af de største danske spileventyr nogensinde. Da massefyringerne bliver annonceret på et møde for de cirka 200 medarbejdere i IO Interactive, befinder Jesper Donnis sig på IT-Universitetet, hvor han holder en forelæsning om spildesign.

– Men da jeg kommer tilbage til kontoret, er døren lukket, og min adgangskode virker ikke. Jeg havde overhovedet ikke set det komme, siger 43-årige Jesper Donnis.

Allerede dagen efter får han nyt job som community manager og spildesigner i Reto Moto, som er startet af nogle af de samme folk, der grundlagde IO Interactive. I 2004 solgte de IO Interactive for 256 millioner kroner til britiske Eidos, og efter nogle års pause er de i gang med et nyt ambitiøst projekt: 'Heroes & Generals' – et såkaldt free-to-play spil baseret på Anden Verdenskrig.

– Reto Moto er skabt af nogle rigtig tunge drenge i branchen. Det er mennesker, jeg har arbejdet sammen med i årevis, og som jeg godt kan lide, fortæller Jesper Donnis, der er uddannet datamatiker og desuden har to halve ingeniøruddannelser bag sig.

Opera og makrelsalat

Samlet set har Jesper Donnis været i den etablerede danske spilbranche i 16 år. I den periode er han gået fra at lave AI scripting og spildesign til at være projektleder for spilfora, hjemmeside, chat og support, og hos Reto Moto opbygger han et spilcommunity fra nul til 15 millioner registrerede brugere.

– Jeg har en enorm ydmyghed og stolthed over, at jeg er med til at lave et produkt, som folk er villige til at bruge deres penge på, når de har betalt de faste regninger – huslejen, vuggestuen og deres rugbrød og makrelsalat. På den måde er vi jo i konkurrence med en charterferie til Kreta, en gave til kæresten eller en tur i operaen, siger Jesper Donnis.

Efter afskedigelsen fra Reto Moto er 43-årige Jesper Donnis i gang med at se sig om efter nye udfordringer. Foto: Ole Hoff-Lund

Han betegner Reto Moto som et sted med et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af faggrupper lige fra ”hardcore backend-programmører til art directors”, og han har altid været glad for at møde på arbejde med lutter dygtige og kompetente kolleger.

– Det er en branche, som hele tiden har været enormt efterspurgt, fordi den har lidt af det dér semi-sexede over sig, som filmbranchen også har. Der er rigtig mange, som gerne vil ind, men det er ikke altid en fed ting, for det giver et løntryk for os, der allerede er i branchen, siger Jesper Donnis.

Løber tør for penge

Men efter otte gode år i Reto Moto slår lynet ned i november 2018. Heller ikke denne gang er han forberedt. Mindre end ét år tidligere har Nordisk Film Games investeret 32 millioner kroner i Reto Moto, men på et personalemøde bebuder ledelsen en sparerunde. 18 af de 39 ansatte skal fyres.

– Jeg kunne godt se, at vi ikke tjente voldsomt mange penge. Men jeg havde en idé om, at investorerne ville gøre noget ved det. En del af udviklingsstrategien for 2018 var netop, at vi ikke skulle fokusere så meget på at udvikle nye ting. Vi skulle opdatere og modernisere noget af vores backend og infrastruktur. Det tager jo tid. Og det er forventeligt, at omsætningen falder, når man ikke kommer med nyt indhold. Men et eller andet sted er de jo løbet tør for penge, fortæller Jesper Donnis.

Foto: Reto Moto

Han husker ikke detaljerne fra personalemødet, men alle er chokerede over at høre, at det står så slemt til. Investorerne vil ikke skyde flere penge i. De vil have en rentabel virksomhed og reducere udgifterne.

– Det er ikke sjovt for nogen. Hverken for den administrerende direktør eller partnerne eller dem, det går ud over. Det er på alle måder en lortesituation. Men jeg kan til dels godt se bevæggrunden. Man fyrer alle dem, man overhovedet kan, for at produktionen kan fortsætte, siger Jesper Donnis.

En lang weekend

Personalemødet finder sted om torsdagen. Bagefter sætter medarbejderne sig sammen og finder ud af, hvilke fagforeninger, der er repræsenteret på arbejdspladsen, så de kan søge rådgivning. Jesper Donnis og flere andre er medlem af PROSA, som de kontakter. Først om tirsdagen ugen efter bliver folk kaldt ind en ad gangen for at få besked på, om de er købt eller solgt.

– Folk sad derhjemme og tænkte over det i weekenden. Hvem kunne det være? Kan det være mig? Og da dagen kom, sad man dér på sin pind og ventede på at komme ind til samtale, hvor man så gennemgik sin opsigelse, og hvordan det hele nu hang sammen, fortæller Jesper Donnis.

PROSAs jurist Jesper Borre er til stede under forhandlingerne med ledelsen, men ethvert forsøg på at hente en lukrativ fratrædelsesordning er nyttesløst.

– Det havde været en anden situation, hvis det var en virksomhed, der bare havde besluttet sig for, at de i stedet for at have 10 milliarder på bankbogen ville have 11 milliarder. Her var der ikke noget at give af. Det var en ren overlevelsesøvelse, siger Jesper Donnis, der har været ansat så længe i Reto Moto, at han ifølge funktionærloven har krav på fem måneders opsigelse med løn.

PROSA med til forhandlinger

På skæbnedagen får PROSA stillet et lokale til rådighed, hvor medarbejderne kan få råd og vejledning, og Jesper Donnis roser PROSAs indsats til skyerne.

– Det fungerede supergodt, og det er noget af det, jeg betaler for, når jeg er med i en fagforening. Jeg er rigtig glad for, at PROSA sender en mand, der også vil tale med de kolleger, der ikke er med i en fagforening. Dér fik PROSA fandeme et stort plus i min bog. Det er en ordentlighed, som jeg personligt sætter stor pris på, siger han.

Reto Motos ledelse indgår en aftale med de afskedigede medarbejdere om, at de er fritstillet, når de har overdraget deres projekter til de tilbageværende kolleger. For Jesper Donnis tager det tre uger op til jul.

– De kunne jo godt vælge at holde på os i hele opsigelsesperioden, men det får de ikke noget godt ud af. Du får ikke en særlig rar stemning, når folk hellere vil være et andet sted, siger Jesper Donnis.

En onkel i Svendborg

Han har også lavet en gentlemanaftale med ledelsen om, at de bare kan ringe, hvis de for eksempel skal lave en opdatering og ikke kan finde en nøgle eller en licens.

– Jeg skal selvfølgelig primært tænke på min situation og skaffe mig et job, men der går ikke nogen skår af mig ved at svare på et telefonopkald, og jeg kommer gerne ind og hjælper. Jeg er jo ikke interesseret i at se, at virksomheden vælter og brænder op. Jeg håber, at de klarer sig, siger han.

Foto: Reto Moto

Han vurderer, at mange i spilbranchen er uorganiserede, fordi der er så mange små virksomheder, og fordi der kommer mange unge ind, der ikke tænker på en fagforening som det første. Men det burde de, mener Jesper Donnis - blandt andet andet for at få hjælp til at gennemlæse kontrakter.

– Man håber jo ikke, at man får brug for sin fagforening, men jeg har mødt folk i tidens løb, der virkelig er havnet i nogle elendige situationer, fordi deres kontrakt ikke var, som den skulle være. Eller måske havde de fået deres onkel, som var sagfører i Svendborg i 1970’erne, til at læse den igennem, siger Jesper Donnis.

En landmine på cyklen

Han peger på, at den danske spilbranche står med et klassisk problem: Det er næsten umuligt at få folk, der er kompetente nok i Danmark, og der er ikke penge nok til at konkurrere med finansverdenen, der i høj grad også efterspørger dygtige programmører.

– Som programmør er det er en opvejning af, om du gerne vil gå på arbejde og have det sjovt for en lav løn, eller om du vil have et arbejde, som bare er et job, men som gør, at du kan dykke på Maldiverne et par gange om året, siger Jesper Donnis.

Det første, der falder ham ind, når han tænker tilbage på sin tid i Reto Moto, er en arbejdspladskultur, hvor der var god humor og en masse dygtige folk. Og så den tætte kontakt til de spillere, der dyrker 'Heroes & Generals' og kommer med input til udviklingen af spillet.

– Jeg ville gerne sørge for, at brugerne fik så fed en oplevelse som muligt, og at de blev hørt, hvis de havde noget på hjerte. Det er jo ikke, fordi de skal designe spillet, men de kan have en masse validt input og feedback, som kan være brugbart. Nogle gange finder de jo en eller anden obskur bug i spillet. Altså noget i stil med, at ’hvis du kører en cykel hen i dét hjørne af spillet og hopper tre gange og sætter en landmine oven på cyklen og skyder på den, mens du står op ad træet, så falder du igennem verden’. Det er sådan noget, som en testafdeling ikke nødvendigvis finder, fortæller Jesper Donnis og slår en latter op.

Et los i røven

Han har endnu ikke fundet et nyt job, men han er i gang med at finde ud, hvilken vej han skal gå i sin karriere for at udnytte sine it-kompetencer og sin viden om at køre agile projekter, om interessenter med vidt forskellig baggrund og om samarbejde og kommunikation på tværs af landegrænser.

– Jeg ved ikke, om det er efterrationalisering, men mine prioriteter har også ændret sig, siden jeg begyndte i branchen som 27-årig singlefyr, der gerne ville sætte tryk på og lave spil. I dag er jeg familiefar over 40 med rækkehus, børn og kone og en termin, der skal betales. Så det er måske det los i røven, jeg har brug for, for at komme ud i en ny branche, siger Jesper Donnis.

Et spil med mange tabere

Mon, 11 Mar 2019 09:40:00 +0100

Fremtiden for den danske computerspilvirksomhed Reto Moto ser lys ud, da Nordisk Film Games i december 2017 lægger 32 millioner kroner på bordet og køber sig ind i firmaet. Gennem de seneste to år har Nordisk Film Games investeret over en milliard kroner i nordiske spilvirksomheder for at komme ind på markedet, og Reto Moto er en brik i den strategi.

”Med investeringen fra Nordisk Film vil Reto Moto kunne sætte turbo under sin vækst på det internationale gaming-marked”, lyder det i en pressemeddelelse fra de to selskaber.

Reto Moto er stiftet af nogle af branchens helt tunge drenge, der allerede har oplevet massiv succes med IO Interactive og spillet 'Hitman', som de i 2004 sælger til den britiske spilgigant Eidos for 256 millioner kroner. I 2008 går de i gang igen, og efter otte års udvikling er de i 2016 klar med det banebrydende onlineskydespil 'Heroes & Generals', som foregår under Anden Verdenskrig. Spillet er såkaldt free-to-play og har siden lanceringen fået omkring 15 millioner registrerede brugere.

Halvdelen skæres væk

Men i november 2018 står det klart, at Reto Moto trods kapitalindsprøjtningen ikke kan skabe den forventede indtjening. Ledelsen indkalder medarbejderne til møde, hvor direktør Jean-Marc Broyer overbringer den dårlige nyhed: 18 af de 39 medarbejdere skal afskediges.

Fyret medarbejder: "Jeg er jo ikke interesseret i, at virksomheden vælter og brænder op"

På det tidspunkt har Jean-Marc Broyer kun stået i spidsen for Reto Moto i godt et år. Men med 20 års erfaring i spilbranchen og en fortid i Amazon Game Studios, Ubisoft, Electronic Arts og Warner Bros., anser bestyrelsen ham for at være den rette mand til at sikre ”fortsat vækst for virksomheden og for spillet”.

Jean-Marc Broyer, direktør i Reto Moto. Foto: Reto Moto

Sådan går det ikke i første omgang. Da Jean-Marc Broyer tager imod Prosabladet i februar, er virksomheden ved at finde sine ben igen. Indtil november bor Reto Moto på to etager i en ejendom i det centrale København, men i dag er den ene etage opsagt. Det er på alle måder en ny start.

– Det har været enormt hårdt for alle involverede, som har knoklet for at nå vores mål. Men udviklingen i spilbranchen går så stærkt, og konkurrencen er så hård, at du er nødt til at tage nogle chancer. Nogle gange går det godt, andre gange skidt. Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at beholde medarbejderne så længe som muligt, men på et tidspunkt var vi nødt til at trække i bremsen, siger den franske topchef.

Han er den første til at beklage, at en masse dygtige medarbejdere pludselig ikke længere har et job, men han er til gengæld overbevist om, at Reto Moto og selve spillet har en stor fremtid.

"Det er et unikt spil, og vores udviklere og spildesignere fortjener den dybeste respekt"

Jean-Marc Broyer forklarer, at spilmotoren er bygget fra bunden med en teknologi, der nærmest ikke fandtes, da Reto Moto gik i luften. 'Heroes & Generals' kombinerer strategispil med first person shooter, og det omfatter alle typer af håndvåben, kampvogne og fly, der kæmper i langstrakte slag, som kan vare op til 15 dage.

– Det er et unikt spil, og vores udviklere og spildesignere fortjener den dybeste respekt. Det er derfor, jeg ser optimistisk på vores muligheder. Der findes ikke noget tilsvarende, siger Jean-Marc Broyer.

En hårfin balance

Nogle af de medarbejdere, som blev ramt af massefyringen, antyder overfor Prosabladet, at ledelsen burde have justeret sin strategi tidligere, så det ikke var nødvendigt at fyre så mange på én gang. Men Jean-Marc Broyer mener ikke, at han kunne have handlet anderledes.

– Det var jo ikke sådan, at jeg pludselig fik en åbenbaring. Vi justerede løbende på vores planer og fulgte konstant vores måltal. Jeg ønsker at være åben og transparent, men der er en hårfin grænse mellem at fortælle for meget og for lidt til medarbejderne i den situation. Vejen til succes handler om at finde den balance. Du risikerer at paralysere hele organisationen, hvis du siger for meget, forklarer Jean-Marc Broyer.

Foto: Reto Moto

Ifølge Mikkel Weider, der er direktør i Nordisk Film Games og bestyrelsesformand i Reto Moto, var udgifterne blevet for høje, og derfor var ledelsen – med bestyrelsens opbakning – nødt til at få styr på økonomien.

– Det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til dygtige og dedikerede medarbejdere. Men vi havde gennem et stykke tid kunnet se, at det ikke gik, som vi havde håbet. Hvis selskabet ikke gjorde noget, ville det på et tidspunkt løbe tør for penge, siger Mikkel Weider.

Medarbejder fortæller: "Det kom som et bragende chok"

En anden forklaring er, at Reto Moto i 2018 brugte mange ressourcer på at optimere og opdatere spilplatformen snarere end at udvikle nye features til spillet.

– Det tog både længere tid og kostede flere ressourcer end forventet at gennemføre opdateringerne af spillet, og det ramte Reto Moto på indtjeningen. De har været nødt til at skære nogle ting væk for at sætte fuld fokus på nogle af spillets kerneområder, og så skal det nok komme op igen, siger Mikkel Weider.

På afgrundens rand

Efter personalemødet vælger de ansatte to repræsentanter til at føre ordet i dialogen med ledelsen. En af dem kontakter Jesper Borre, der er jurist i PROSA, og beder ham om at bistå dem i forhandlingerne med ledelsen dagen efter.

"Der kan blive rørt så meget rundt i suppen, at du ikke kan genkende dig selv"

Forinden undersøger Jesper Borre ejerforhold og regnskaber i Reto Moto for at se, om virksomheden er ved at gå ned, eller om der er et overskud, som kan komme i spil til fratrædelsesordninger. Da han møder op næste morgen, kan han med det samme mærke, at stemningen er presset.

– Medarbejderne var enige om, at de stod på gravens rand, og at afskedigelser var uundgåelige. På den måde var der ikke tale om usaglige afskedigelser. Min rolle er at klæde medarbejderne på til forhandlingerne med ledelsen og fungere som en stabiliserende faktor. Normalt har folk jo ikke oplevet en masseafskedigelse før, men jeg har siddet med ved flere, og den erfaring trækker jeg på, siger Jesper Borre.

Det fortrolige rum

Selve forhandlingerne med ledelsen foregår i et fortroligt rum, hvor de også aftaler, hvem der må orientere de øvrige medarbejdere i pauserne og om hvad.

– Jeg har en drejebog, jeg kører igennem, og til sidst ender vi med en samlet forhandlingsløsning sammen med ledelsen. Det er klart, at vi altid går efter at få så meget som muligt, men hér var der ikke meget at hente, fortæller Jesper Borre.

Løsningen bliver, at de 18 fyrede medarbejderne fritstilles i deres opsigelsesperiode, når de har afsluttet deres projekter eller overdraget dem til deres leder. Jesper Borre understreger, at PROSA som udgangspunkt ikke bryder sig om den fremgangsmåde, men at der blandt medarbejderne var en udpræget forståelse for Reto Motos situation.

– Det bedste er, at du pakker dine ting og går, når du har fået fyresedlen, så du kan komme videre mentalt. Hvis du først skal overdrage, kan det trække ud i lang tid, og det kan skabe stor frustration. Men det var nødvendigt her, og ånden i aftalen er blevet overholdt, siger Jesper Borre.

Rørt rundt i suppen

I sidste ende taler Jesper Borre også med ledelsen om, hvordan afskedigelserne kan gennemføres på den mest menneskelige måde. Hos Reto Moto kommer alle medarbejdere – både dem, der skal fyres, og dem, der bliver – til en individuel samtale med ledelsen.

– Der er ikke nogen nem løsning, men man skal huske på, at det heller ikke er sjovt for dem, der beholder deres job, for det påvirker også deres dagligdag enormt meget. Typisk bliver de jo pludselig pålagt nye opgaver, og der kan blive rørt så meget rundt i suppen, at du ikke kan genkende dig selv, siger han.

Han tilføjer, at den gode og åbne dialog med direktør Jean-Marc Broyer også er med til at afdramatisere situationen. På dagen, hvor medarbejderne fik besked om, hvorvidt de var fyret eller ej, fik PROSAs jurist tildelt et lokale, hvor han kunne tale med medarbejderne enkeltvis, hvis de havde behov for det.

– Alle havde en forståelse for, at det var en lortesituation, vi skulle løse sammen, siger Jesper Borre.

Reto Motos direktør Jean-Marc Broyer ønsker ikke at gå i detaljer om afskedigelserne, men han lægger vægt på, at medarbejderne fik mulighed for at søge hjælp fra PROSA.

– Vi ønskede at finde den bedste løsning sammen med medarbejderne, og PROSA var gode at samarbejde med. Selvfølgelig har det også påvirket mig personligt, men det handler mindst af alt om mig. Det vigtigste for mig er, at Reto Moto får succes, og at medarbejderne bliver behandlet fair. Jeg håber, de finder et nyt job, og jeg ønsker dem mest mulig held og lykke i fremtiden, siger Jean-Marc Broyer.

Siden den sorte dag i november har Reto Moto været i forbindelse med 15 nordiske spilvirksomheder for at finde arbejde til de fritstillede medarbejdere.

En smuk kode er vejen til simplexity

Mon, 11 Mar 2019 09:22:00 +0100

Forestil dig, at du eller en kollega skal bruge et billede til en hjemmeside, et nyhedsbrev eller et opslag på sociale medier. Du søger på nettet efter billeder, eller måske bruger du nogle af de billedbaser, der tilbyder næsten gratis billeder af forskellige hverdagssituationer: En logrende hund, en grædende pige eller mennesker, der snakker sammen.

Billedsøgning er en tidskrævende proces. Udvalget er svært at overskue, kvaliteten er svingende, og kan du nu være helt sikker på, at du ikke krænker ophavsretten?

Den situation kender Jonathan Løw alt for godt fra sin karriere som innovatør og kommunikatør. Derfor har han nu sat sig for at revolutionere branchen, og sammen med sin gode ven Anders Thiim Harder har han grundlagt JumpStory, som af Forbes Magazine er udråbt til en af de mest lovende AI startups i Skandinavien.

JumpStory tager den kunstige intelligens dybt ind i fotografiets verden. Så dybt, at ikke alle billederne i fremtiden vil være helt ægte. Mere om det senere.

– Der er brug for mere og mere visuelt indhold til LinkedIn, hjemmesider og nyhedsbreve. Der findes omkring 400 millioner billeder og videoer på nettet, som fotografer har stillet gratis til rådighed, men de er ikke indekseret eller gjort tilgængelige på en nem måde. Vi tager det indhold, der i forvejen ligger der, og gør det tilgængeligt på en smart søgemaskine. Og man kan være sikker på, at når man henter billeder derfra, så kan de anvendes til alle formål, siger Jonathan Løw og henviser til de Creative Commons licenser, som giver ubegrænset adgang til kommerciel brug af billederne.

Netflix for billeder

Fællesnævneren for alle de virksomheder, som Jonathan Løw har været involveret i, er, at de udnytter it og teknologi til at skabe nye forretningsmodeller. Hos JumpStory bruger de kunstig intelligens på en måde, så det er muligt for brugeren at sætte en tekst eller artikel ind i søgefeltet, hvorefter maskinen selv finder de billeder, der matcher indholdet af teksten.

Modellen er allerede døbt Netflix for billeder, og kodeordet for Jonathan Løw er ”simplexity” – et begreb, der handler om at gøre komplekse ting så simple som muligt for brugerne.

– Vi bliver alle sammen mere og mere utålmodige på nettet. Vi vil bare have det simpelt. Tingene skal fungere. Hvis det ikke virker, så er vi væk igen med det samme, siger Jonathan Løw.

I skriver på jeres hjemmeside, at den digitale verden er blevet unødigt kompliceret og uoverskuelig. Hvad mener I med det?

– Bagsiden af digitaliseringen er stress, uoverskuelighed, og at man ikke kan følge med. Tag bare sådan noget som intranet. De fleste hader det, og det er, fordi det er bygget af teknikere til teknikere. Der har ikke været nogen inde over for at skabe brugervenlighed. For nylig skulle jeg til en undersøgelse på hospitalet. I gamle dage fik jeg et brev med en indkaldelse. Det kunne jeg forholde mig til. Men nu får jeg en notifikation om, at der ligger noget i min e-Boks, og så skal jeg huske, hvor jeg har min kode, eller om den ligger på en app. Digitaliseringen har på nogle områder gjort verden nemmere for os, men langt fra på alle.

En smuk kode

Men hvordan vil I sikre, at jeres virksomhed ikke ender på samme måde?

– Vi har nogle udviklere, som er fantastiske til at kode. De kan ligefrem tale om, at koden er smuk, men de kan ikke altid sætte sig udover håndværket og forstå anvendeligheden. Jeg forstår mekanikkerne i kunstig intelligens, og hvad det kan anvendes til, men jeg forstår ikke håndværket. Der er ligesom et spring dér, som vi prøver at skabe sammen. Hvis de ikke koder ordentligt, så er søgemaskinen for mig ikke andet end en forfejlet funktionalitet og dermed et irritationsmoment. Vores mål er at gøre det nemmere for folk indenfor de områder, vi kaster os over.

Er det et generelt krydsfelt mellem udviklere og ledelse, at de har svært ved at forstå hinanden?

– Som udvikler skal man holde fast i sin grundighed og passion, men også erkende, at en af kompetencerne fremover bliver at oversætte den værdi, man skaber, til et sprog, som andre kan forstå. Mange forstår nok ikke, hvad det vil sige at lave grundig kode. Jeg mener: Kode er vel kode, og jeg går ud fra, at du laver det grundigt første gang? Udviklerne bliver frustrerede over, at man ikke forstår den verden, de kommer fra. Der er et krydsfelt mellem en ledelse, som har fokus på forretningsudvikling og mål og deadlines, og nogle udviklere, der har fokus på at levere et ordentligt produkt.

Foto: Lars Bech

JumpStory er hjertebarnet

Oprindeligt satsede JumpStory på at udvikle en algoritme, der kan hjælpe tekstforfattere med at skrive indhold ved at fodre den med data. Først arbejdede de med Natural Language Processing (NLP), som er evnen til at lære en algoritme at forstå sprogets opbygning: Sætninger, metaforer og humor. Næste fase var at lære den at skabe sprog – Natural Language Generation (NLG) – så den eksempelvis kunne simulere en virksomheds sproglige dna.

– Vi arbejder med noget ret eksperimenterende teknologi indenfor content, men dér var vi nok for ambitiøse, fortæller Jonathan Løw.

Nu er der fuldt fokus på at optimere den algoritme, der forstår essensen af en tekst og matcher den med billeder, video og grafik. Målet er at lægge sig midt mellem de gratis og de professionelle billedbureauer, men at være overlegen på søgefunktionen, siger Jonathan Løw, der sammenligner det nuværende billedmarked med den gamle AltaVista-søgemaskine, hvor tingene var opdelt i kategorier, og du selv skulle gøre det meste af arbejdet med søgningen.

En amerikaner fra Bulgarien

Sideløbende arbejder JumpStory med en teknologi, der gør det muligt at ændre i billederne, så du eksempelvis kan udskifte ærkeamerikanske ansigter med personer, der har et dansk eller bulgarsk udseende, så billederne passer ind i en national kontekst for den enkelte virksomhed.

– Hvad hvis vi kan lave en algoritme, som kan skabe ansigter, der ikke findes i forvejen, og sætte de ansigter ind på et eksisterende billede? Du kan ikke se, at det er manipuleret, for det ligner rigtige mennesker. Dermed løser det også hele rettighedsdelen i forhold til de personer, der optræder på det oprindelige billede, siger Jonathan Løw og fremviser en række eksempler på sin computer, mens han understreger, at der også er dataetiske spørgsmål, som skal håndteres i forbindelse med manipulation af billeder:

– Kunstig intelligens er jo hypet helt vildt i øjeblikket, men midt i fascinationen skal man huske, at hvis du ikke har de data, der skal til, og hvis du ikke har ressourcerne til at træne den gennem supervised learning, så er den altså ikke særlig skarp.

Når vilkårlig censur slår til på sociale medier

Mon, 11 Mar 2019 08:06:00 +0100

Dan Mygind: “Jeg kan ikke finde dine tidligere beskeder til mig? Har du slettet dem?”
Michael Leire: “Har ikke slettet noget. Sikkert LI som sletter, i det overvågningssamfund vi lever i … På FB har masser af mine links oplevet karantæne for at udtrykke deres holdni her om kontroversielle emner”.

Ovenstående er en udveksling af private LinkedIn-beskeder mellem Prosabladets freelancejournalist og Michael Leire, en LinkedIn-bekendt, komplet med forkortelser og slåfejl, som vi kender det fra sociale medier.

Michael Leire havde skrevet til mig tidligere via LinkedIns messaging-service, hvor han delte links til artikler og YouTube-videoer. Nu var de private beskeder blevet slettet, uden at hverken jeg eller Michael Leire fik forklaret hvorfor, endsige blev gjort bekendt med, at det var sket. Jeg tog fat i LinkedIn og prøvede at få en forklaring. Dels via teknisk support, dels via en talsperson fra LinkedIn.

Mens jeg udvekslede (mange) mails med både LinkedIn-support og en venlig svensk talsperson, stødte jeg tilfældigt på den portugisiske journalist Paulo Reis i gruppen ’LinkedIn for journalistik’. Han havde fået tre dages karantæne fra LinkedIn, fordi han havde lagt “upassende materiale” op, fortalte han mig.
”Da jeg spurgte dem om, hvilke af mine posts der havde “upassende” indhold, nægtede de at fortælle mig det, men bad mig læse deres regler og advarede mig om, at hvis det skete igen, ville min konto blive slettet”, skrev han til mig.

Paolo Reis, som har været journalist i 37 år, var nødt til at gætte på, hvorfor han var kommet i karantæne: ”Det kan være en tilfældighed, men min karantæne kom få dage efter, jeg havde nævnt, at min bog ”A Guerra dos McCann” snart blev publiceret” på engelsk.

Han fortalte, at hans bog er kritisk over for den engelske presses beskrivelse af det portugisiske politis efterforskning af Madeleine McCann, der forsvandt for 12 år siden. Men det burde naturligvis kke kunne give karantæne.

Redaktører, algoritmer og Snopes

Min egen lange mailudveksling med LinkedIn gjorde mig ikke meget klogere på, hvorfor mine private beskeder blev slettet. Det tyder på, at det var nogle af de links, han havde sendt, som kunne have forårsaget sletningen.
”Det er muligt, at de sites (som links refererede til, red.) kunne være markeret som spam, men eftersom de links nu er væk, er det umuligt at finde ud af”, lød det i en mail fra LinkedIn-support, der derefter lukkede sagen.

Mine generelle spørgsmål til LinkedIn-talskvinden om, hvor mange konti der suspenderes, hvilke lande de suspenderede konti er fra, om folk bliver orienteret, når beskeder/posts slettes, hvorvidt de får en forklaring, og om LinkedIn-konti suspenderes, hvis der linkes til upassende sites, havde jeg heller ikke meget held med at få svar på.
”Ukorrekt indhold, som er bevidst vildledende, inklusive fake news, er ikke acceptabelt på vores site som beskrevet i vores brugeraftale og community guidelines. Vores kombination af redaktører og algoritmer skaber en oplevelse, hvor trending news kontrolleres redaktionelt for at sikre, at det kommer fra professionelle og pålidelige kilder. Vi arbejder sammen med Snopes, et ledende factchecking site, om at bedømme potentiel misinformation markeret på LinkedIn. Derudover har vi tilføjet muligheden for, at medlemmer kan markere vildledende nyheder, så LinkedIn forbliver et miljø, som professionelle har tillid til”, lød det nærmeste, jeg kom på et konkret svar fra LinkedIn.

Twitterbot eller menneske

Mens jeg undersøger sagen, bliver twitter-kontoen @DelvingHaylee lukket ned. Kvinden bag kontoen har lagt et stort arbejde i at dokumentere forbindelser mellem Cambridge Analytica, præsident Donald Trump, Rusland, Trumps kampagnestrateg Steve Bannon, Brexit, Brexit-fortaleren Nigel Farage og en række andre personer, organisationer og lande. Twitter troede, at hun var en bot, så hun forsøger at appellere beslutningen.
”Det eneste svar, jeg fik fra Twitter efter fire appeller, var fire automatiske (oh, hvilken ironi) e-mails, som fortalte, at min konto var blevet suspenderet – allesammen enslydende. Det er efter en appelproces, hvor jeg skulle bevise, at jeg er et menneske”, skriver hun til mig i en Twitter-besked fra sin nyoprettede konto @StillDelvingH.

Også den konto blev lukket ned midlertidigt den 12.-13. januar, men hun ved ikke med sikkerhed, hvorfor hun blev suspenderet.
”Det er muligt, at jeg er blevet anmeldt til Twitter. Der er nok en del folk, der ikke kan lide mig”, foreslår hun selv.

Algoritmecensur

Fælles for alle de kilder, jeg har talt med, er en undren over den manglende konkrete forklaring fra LinkedIn på, hvorfor materiale fjernes, eller en konto suspenderes. Henvisningen til ”upassende indhold”, der overtræder generelle betingelser, er ikke til megen hjælp.

Det skyldes formentlig en automatisk proces, hvor algoritmer fjerner indhold og suspenderer konti. Men journalist Paolo Reis er afhængig af LinkedIn til research og for at få job. Så han er begyndt at udøve selvcensur, hvor han ikke laver opdateringer, selvom det strider imod hans journalistiske principper.

Nettet strammes om ytringsfriheden

Mon, 11 Mar 2019 08:00:00 +0100

”Jeg er ikke enig i dine synspunkter, men jeg vil forsvare din ret til at have dem med mit liv”.

Citatet tilskrives den franske filosof Voltaire, som døde i 1778, men det var faktisk den engelske historiker Evelyn Beatrice Hall, der i 1906 opfandt citatet for at sammenfatte Voltaires holdninger i én fængende sætning i bogen ’Venner af Voltaire’.

Citatet er yderst aktuelt på et tidspunkt, hvor danske og europæiske politikere er i gang med at udforme love, som, ifølge kritikere vil begrænse ytringsfriheden på nettet. Det gælder blandt andet EU-Kommissionens forslag fra september sidste år om, at terrorrelateret indhold på nettet skal fjernes inden for én time.

Det fik 31 borgerrettighedsgrupper til at skrive et åbent brev til de europæiske justitsministre. I brevet udtrykker organisationer som Human Rights Watch, Electronic Frontier Foundation og danske IT-Politisk Forening deres bekymring over, hvad de betegner som en bred og vag terrorismedefinition.
“Det øger risikoen for, at der sker en vilkårlig fjernelse af materiale, der er lagt på nettet af borgerrettighedsforkæmpere, journalister og individer, baseret på deres formodede politiske tilknytning, aktivisme, religiøse tilhørsforhold eller nationalitet”, lyder det i det åbne brev.

Tvivlen kommer censuren til gode

Blandt de 31 medunderskrivere af det åbne brev er organisationen Index on Censorship, hvor forkvinden Jodie Ginsberg som en nutidig Voltaire forsvarer folks ret til at have synspunkter, som mange finder forkastelige.
– Det er vigtigt, at folk får mulighed for at udtrykke deres holdninger, uanset hvor hadske og stødende de er. Det er den eneste måde, vi kan blive bekendt med den slags synspunkter og dermed imødegå dem, siger Jodie Ginsberg, der sætter grænsen for ytringsfrihed ved direkte opfordringer til vold.

Udover den alt for brede definition af terrorrelateret indhold vil den praktiske håndhævelse blive overladt til private virksomheder som Facebook og Google, mener kritikere.
– Vi ved, at private virksomheder vælger at håndhæve loven bredere, end myndighederne selv vil gøre, for at være på den sikre side. Det er svært at lave de hårfine afgørelser, så de lader tvivlen komme censuren til gode i stedet for at lade tvivlen komme ytringsfriheden til gode, siger Jesper Lund fra IT-politisk Forening.

Forslaget vil også betyde, at brugeruploadet indhold skal screenes, inden det bliver offentliggjort på platformene. Det vil kræve automatisk screening af brugernes indhold, da mængden af indhold på de sociale medier er kolossal. Over 300 timers video uploades til YouTube per minut, mens der uploades 300 millioner fotos på Facebook per minut. Algoritmer er langt hurtigere til at analysere og kategorisere de datamængder end mennesker, men samtidigt er de langt dårligere til at forstå de sammenhænge, som eksempelvis billeder indgår i – og det er et problem:
– Algoritmer er ualmindeligt dårlige til at skelne mellem forskellige kontekster. Det samme billede af en bygning, der er bombesprængt, kan være promovering af en terrorgruppe, der står bag den frygtelige handling, men det kan også være almindelige borgere, der kritiserer vanviddet, og journalister, der rapporterer om terrorhandlingen, siger Jesper Lund.

De kontekstblinde algoritmer er også årsag til, at der er stor modstand mod et andet EU-forslag; nemlig copyrightdirektivet, der vil forsøge at komme ulovlig anvendelse af ophavsretligt indhold til livs. Her kan tilfældig baggrundsmusik i en video, der handler om en politisk demonstration, betyde, at du ikke kan publicere den på YouTube.
– Kombineret med forordningen om terrorrelateret indhold vil det gøre internettet fattigere. Før vi kan sige noget på internettet, skal det godkendes af de store amerikanske techgiganter, der skal tjekke, at vi ikke overtræder deres betingelser samt alle mulige europæiske love. Det kan blive meget trist for ytringsfriheden, siger Jesper Lund.

Ulovlig meningspåvirkning

Et tredje forslag, der vejer tungt på ytringsfrihedens skuldre, er den danske regerings lovforslag om ulovlig meningspåvirkning. Politikerne vil gøre det strafbart med forsæt at samarbejde med et fremmed lands efterretningstjeneste om at påvirke den offentlige meningsdannelse.
– Lovforslaget fremstilles som værende et svar på misinformation og propaganda, men hvis du læser lovforslaget, så er der ikke krav om, at det skal være misinformation. Påvirkningsvirksomhed er defineret som enhver handling, der kan påvirke den almene meningsdannelse. Også med fakta, påpeger Jesper Lund.

Jodie Ginsberg fra Index on Censorship advarer om, at kampen mod misinformation kan misbruges.
– Vi skal være på vagt over for fake news, men også over for regeringer, der forsøger at fjerne dem. Der er en alvorlig risiko for – selv i demokratier – at fjernelse af ekstreme synspunkter vil føre til fjernelse af kritik af det siddende styre, siger hun.

I en tid med fake news er det måske værd at huske på det falske Voltaire-citat.

Dit ’ja’ kan koste dig en halv månedsløn

Fri, 08 Mar 2019 12:08:43 +0100

Der er rift om it-professionelles arbejdskraft, og ofte opstår der situationer, hvor et PROSA-medlem står med flere jobtilbud på hånden på samme tid.
– Det er i sig selv ikke et problem at have et par jobmuligheder at vælge imellem. Problemet opstår, når du siger ja til mere end et af dem. For når du først har tilkendegivet over for en arbejdsgiver, at du vil påtage dig jobbet, så fanger bordet, siger Lisa Dalsager, der er jurist i PROSA.

Det måtte en netværksmand i begyndelsen af 40’erne sande, efter han i efteråret 2017 søgte et nyt job. Han fik efter samtalen tilbudt stillingen og sagde ja. Men da han ville sige op på sin arbejdsplads, gav chefen ham et bedre tilbud, som han accepterede. It-manden skrev derfor en mail til den nu ikke-kommende arbejdsgiver, hvor han beklagede, at han ikke ville dukke op på aftalt tidspunkt, for han alligevel ikke tog imod jobbet.

Krav fra arbejdsgiveren

At han havde gjort noget forkert, gik først op for ham, da han modtog krav fra arbejdsgiveren, der med henvisning til Funktionærlovens § 4 i hånden forlangte erstatning. Arbejdsgiveren mente, at netværksmanden havde misligholdt deres aftale og krævede en halv månedsløn af ham. Den it-professionelle kontaktede efterfølgende PROSA, og man indgik et forlig, hvor han skulle betale 20.000 kroner til den svigtede arbejdsgiver.
– Så snart du accepterer et job – også bare mundtligt og endnu ikke har skrevet under på kontrakten – så binder dit tilsagn, understreger Lisa Dalsager.

Hun kan godt forstå, hvorfor nogle måske tænker, at de ikke skylder en ny arbejdsgiver noget, når man ikke engang er begyndt at arbejde for vedkommende. Men i den aktuelle sag pegede arbejdsgiveren på, at han nu skulle i gang med en ny rekrutteringsproces, at han allerede havde indkøbt udstyr til den nye medarbejder, og han ville komme til at mangle arbejdskraft, indtil en ny blev ansat.
– Selvom det ikke er i ond tro, at man først siger ja, og derefter nej, så lider arbejdsgiveren skade. Det er derfor, at funktionærloven har bestemmelsen om misligholdelse, siger Lisa Dalsager.

Annullering af aftalen

Den eneste vej ud af suppedasen er at få overtalt arbejdsgiveren til at ”droppe” aftalen.
– Hvis du havner i den situation, hvor du må sige op, inden du er begyndt, så skal du straks kontakte arbejdsgiveren og bede om, at I annullerer aftalen. Her er det vigtigt, at du er ydmyg, beklager situationen og har en fornuftig forklaring på, hvorfor du gerne vil ud af aftalen, siger Lisa Dalsager og anbefaler klart, at du tager den samtale over telefonen og ikke nøjes med at sende en mail.

Er der aftalt prøvetid i kontrakten, kan du ikke sige op, før ansættelsen er begyndt, og du er forpligtet til at arbejde, indtil prøvetiden er ovre. Er der ikke aftalt prøvetid, kan du godt sige op inden tiltrædelse, men du er forpligtet til at arbejde i opsigelsesperioden, som typisk er en måned.
– Det er meget få, der vil være interesseret i et proforma-arrangement, for det er spild af både tid og penge. Og heldigvis vil de fleste arbejdsgivere være med på en annullering. Men vi har mødt enkelte, der fastholder retten til erstatning. Så det er vigtigt at være opmærksom på problematikken, så du ikke ender med at skulle af med en halv månedsløn, siger Lisa Dalsager.

Står du i en lignende situation, råder hun dig til at kontakte en af PROSAs jurister, inden du gør noget. Det viste sig nemlig, at den omtalte netværksmand kun havde én dags prøvetid. Så hvis han var dukket op den første dag, kunne han uden problemer – og uden at skulle betale erstatning – have sagt op efter endt arbejdsdag.

Godnat Opportunity

Fri, 08 Mar 2019 11:25:38 +0100

Femten år på den røde planet blev det til for NASAs gamle robotbil Opportunity, der har udforsket Mars siden 2004, selv om dens levetid kun var beregnet til 90 dage. Det skriver MIT Technology Review.

NASA trak stikket midt i februar efter at have forsøgt at kommunikere med robotten mere end 800 gange, siden den i juni 2018 blev ramt af en voldsom sandstorm, hvor Opportunity automatisk gik i dvale for at beskytte sig selv. Men den burde tjekke ind igen hos NASA, når sandstormen var ovre. Det gjorde den ikke, og nu er det slut.

I løbet af de 15 år på Mars har Opportunity indsamlet utallige data, der har gjort forskerne klogere på planeten. Den har dækket over 45 kilometer, sendt en guldgrube af billeder tilbage til jorden og opdaget de første tegn på is på Mars.

sny

Microsoft vil beskytte folketingsvalg

Fri, 08 Mar 2019 11:22:51 +0100

Truslen fra udenlandske hackere, der forsøger at påvirke demokratiske valg rundt om i verden, er angiveligt så stor, at Microsoft tilbyder et gratis beskyttelsesprogram mod cyberangreb i flere europæiske lande – deriblandt Danmark. Virksomheden hævder at have opsporet tre hackerangreb mod større europæiske politiske organisationer.
- Derfor udvider vi nu programmet til at omfatte Danmark og 11 andre europæiske lande, fordi der i de her lande dels er EU-valg, valg til Folketinget eller nationale parlamenter, siger Marianne Dahl, administrerende direktør i Microsoft Danmark, til Ritzau.

Programmet hedder ”Defending Democracy”, og alle politiske kandidater, partier, tænketanke og ngo’er, der arbejder med demokratiudbredelse og valgprocesser, får nu tilbudt programmet.

ohl

Staten tjener på dagpengesystemet

Fri, 08 Mar 2019 11:19:52 +0100

Dagpengesystemet er en overskudsforretning for staten. Det bliver slået fast i et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) til Folketingets finansudvalg.

De nye beregninger viser, at når 100.000 personer melder sig ind i a-kasserne, giver det et overskud i statskassen på 85 millioner kroner om året. Et a-kassemedlem betaler et obligatorisk medlemsbidrag til staten, et ATP-bidrag og et bidrag til a-kassernes administration samt måske et frivilligt efterlønsbidrag.

De nye beregninger vækker ikke overraskende glæde i Danske A-kasser.
”Indtil nu har Finansministeriet med deres regnemetode givet det indtryk, at det var statskassen, der i overvejende grad dækkede udgifterne til dagpenge”, siger direktør Verner Sand Kirk i en pressemeddelelse.

Han hæfter sig især ved, at Finansministeriet med sin nye beregning anerkender, at udgifterne til kontanthjælp ville være markant højere, hvis folk valgte a-kassemedlemskabet fra og i stedet mødte op på socialkontoret og bad om kontanthjælp ved ledighed.
”Det faktum har de ikke tidligere villet tage med i deres beregninger”, siger Verner Sand Kirk, der mener, at de ændrede beregningsprincipper giver et mere sandfærdigt billede af, hvem der betaler dagpengene.
”Og det gør vores a-kassemedlemmer altså selv – ligesom de bidrager med et stort ekstra beløb til statskassen”, siger han.

Konklusionen i Finansministeriets nye regneprincipper er, at dagpengesystemet med den nuværende ledighed på 3,7 procent giver et stort overskud til statskassen.
”Faktisk skal vi op på en ledighed på 6,2 procent, før statskassen begynder at betale til dagpengesystemet. Det kommer ikke bag på mig, men det er meget epokegørende og glædeligt, at Finansministeriet nu anerkender, at det er sådan det hænger sammen”, siger Verner Sand Kirk.

sny

Lov om cybersikkerhed er et vildskud

Fri, 08 Mar 2019 11:16:16 +0100

Regeringens lovforslag om at tvinge en række såkaldt samfundsvigtige virksomheder til at underlægge sig Center for Cybersikkerheds (CFCS) særlige overvågningstjeneste er et vildskud, som ikke bør føres igennem Folketinget.

Sådan lyder det fra PROSA og en lang række andre organisationer og virksomheder, der vender sig kraftigt imod idéen om at lade CFCS overvåge følsomme data og forretningshemmeligheder. Forslaget vil i praksis betyde, at CFCS vil kunne læse alle data, der flyder ind og ud af en organisation, samt alle data, der ligger på alle harddiske eller telefoner.

PROSA har tidligere kritiseret, at Center for Cybersikkerhed er placeret under Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed undtaget for de sædvanlige regler om offentlighed i forvaltningen, persondataloven eller demokratisk kontrol i øvrigt. Med det nye lovforslag bliver den kritik kun mere alvorlig, skriver PROSA i et høringssvar til Forsvarsministeriet:
”Med loven i hånden vil CFCS kunne tvinge organisationer og virksomheder til at installere sikkerhedssoftware for at kunne overvåge data, der sendes krypteret. Frem for at udstyre CFCS med så omfattende beføjelser bør centerets opgave være at opstille sikkerhedskriterier og niveauer for de virksomheder og institutioner, som arbejder med samfundskritiske opgaver”.

Både Dansk Industri og flere store virksomheder advarer regeringen om, at man risikerer en udflytning fra Danmark af firmaer, der ikke kan forsvare at ligge inde med data fra samarbejdspartnere, hvis CFCS har fri adgang til dem.

”Hvis en tilsvarende hjemmel var blevet indført af en myndighed i et andet land, ville dette have vakt bekymring for de danske virksomheder, der opererede i det pågældende land”, skriver Lars Frelle-Petersen, som er digital direktør i Dansk Industri, i et høringssvar.

ohl

BornHack flytter til Fyn

Fri, 08 Mar 2019 11:14:15 +0100

Efter tre år på Bornholm har arrangørerne af techfestivalen Bornhack besluttet at flytte teltpælene til Fyn, hvor den fjerde udgave af festivalen finder sted den 8. til den 15. august.
”Vi elsker Bornholm, men det er dyrt at transportere mennesker og ting til og fra øen. Færgebilletter kan være svære at anskaffe, specielt til trailere og store køretøjer”, skriver arrangørerne på BornHacks hjemmeside.

Til sommer skal hackere og teknologientusiaster derfor finde vej til Hylkedam Spejderhytte ved Gelsted, og udover transportvanskeligheder er der flere andre grunde til, at Bornhack, der sidste år havde cirka 300 deltagere, skifter adresse.

Placeringen på Bornholm betød, at nogle ting er meget dyrere end i resten af landet – for eksempel teltudlejning. Derudover var stedet faktisk ikke ideelt teltterræn, og naboerne lå meget tæt på. Det nye sted på Fyn er større og bedre placeret i forhold til offentlig transport og indkøbsmuligheder. Og så er der lige en ting til, understreger arrangørerne: Risikoen for borrelia efter flåtbid skulle være langt mindre på Fyn end på Bornholm.

BornHacks tilknytning til Bornholm forsvinder dog ikke helt, for navnet består. Som der står på hjemmesiden: ”Bornholm vil altid være en del af vores historie”.

Billetsalget til den fjerde udgave af Bornhack er startet. Se mere på bornhack.dk

sny

Bekæmp de dumme svin

Fri, 08 Mar 2019 11:03:30 +0100

Den amerikanske professor Robert I. Sutton har skrevet utallige videnskabelige artikler om lederskab og organisatoriske forandringer i sin tid på Stanford University. Men det var først, da han i 2007 udgav ”The No Asshole Rule”, at han for alvor ramte en nerve i befolkningen.

Den lille bog handler om, hvordan man skaber en civiliseret arbejdsplads med plads til mangfoldighed. Men den rummer også et enkelt kapitel om, hvordan man overlever ubehagelige typer på arbejdspladsen, og fra da af har Robert Suttons liv i høj grad været præget af det tema.

Pludselig begyndte han at modtage e-mails, telefonopkald og henvendelser via Facebook og Twitter fra fremmede, der havde brug for et godt råd til, hvordan de skulle håndtere et røvhul på deres arbejdsplads eller i deres omgangskreds.

”Det tog mig nogle år at acceptere, at lige meget hvad jeg ellers skriver om i mit liv, eller hvilken tyngde mit øvrige arbejde har, så vil jeg altid først og fremmest være kendt som The Asshole Guy”, skriver Robert Sutton i forordet til sin nye bog ”The Asshole Survival Guide”.

Undertrykt og energiforladt

Bogen indeholder strategier og tips til, hvad du stiller op med en kollega eller en chef, der opfører sig som et regulært røvhul. Og selv om Robert Sutton tager udgangspunkt i forholdene på arbejdspladser, så finder strategierne også anvendelse i organisationer, i uddannelsessystemet, og i det offentlige rum som banegårde, lufthavne og indkøbscentre, siger han.

”Jeg har udviklet strategierne gennem årene. Selv om det var meningen, at jeg skulle arbejde på andre opgaver, så har jeg brugt en time eller to hver dag på at læse, tale og skrive om røvhuller, og hvordan du tackler dem. De bedste råd har jeg samlet i en guide til at håndtere respektløse mennesker, der får andre til at føle sig undertrykt, nedgjort eller energiforladt”, fortæller Robert Sutton, der blandt andet bygger sine studier på 8.000 e-mails fra læsere, der har fortalt deres historier.

Når du kaster lort på andre

Richard Sutton beskriver også nogle af sine møder med dumme svin i erhvervslivet, der mener, de har fundet en vindermodel til at opnå personlig succes ved at træde på deres konkurrenter og kolleger for at komme højere op på karrierestigen.

”Men det forårsager så meget skade at behandle andre mennesker som skidt. Og selv om du er lykkedes med at være et røvhul og en vinder på samme tid, så er du efter min mening stadig en taber på det menneskelige plan. Og husk, at når du kaster med lort på andre, så får du typisk også lort på dig selv”, skriver Richard Sutton.

Stanford-professoren henviser til talrige studier, der viser, hvor skadelig en indvirkning det har for en arbejdsplads eller en organisation, når en chef eller kollega får frit slag til at lade sin galde og respektløse opførsel flyde blandt kollegerne.

”Der findes hundredvis af eksperimenter, der viser, at det underminerer medarbejdernes kreativitet, beslutningskraft, produktivitet og vilje til for eksempel at hjælpe kollegerne eller blive lidt længere på jobbet for at færdiggøre et vigtigt projekt. Røvhuller er ren gift for arbejdsglæden, og der er risiko for, at andre bliver smittet”, fastslår Richard Sutton.

Beløn de gode medarbejdere

Ifølge Stanford-professoren er der groft sagt to kategorier: Dem, der baserer deres professionelle arbejdsliv på at være et røvhul, og dem, der ikke er klar over, at de opfører sig som et, og derfor skal have hjælp til at indse det.

”Det særlige ved røvhuller i ledende stillinger er, at de skaber en stor bunke lort, der ruller ned gennem organisationen”, skriver Richard Sutton.

Han henviser til flere studier, der viser, at grove og grænseoverskridende chefer har en tendens til at udvælge ligesindede til mellemledere, som typisk vil skabe ødelæggende konflikter blandt medarbejderne. Det går ud over medarbejdernes tillid, motivation og innovation, og de er mindre tilbøjelige til at byde ind med nye forslag og idéer. Sygefraværet stiger, og medarbejderne risikerer stress, depression, søvnbesvær og dårligere relationer til familie og venner.

Derfor er det alfa og omega, at virksomheden indretter sig på en måde, så det nærmest er umuligt for røvhuller at sprede dårlig karma.

”Det er svært for tyranner at gøre deres beskidte arbejde, når de er omgivet af mennesker, der hele tiden stiller dem til regnskab for deres handlinger og deler deres oplevelser med hinanden. Når personen igen og igen løber ind i medarbejdere, der aktivt forsøger at stoppe dem, har det en voldsom effekt. Og det har en kolossal betydning, hvis den øverste chef tydeligt tager afstand fra dårlig opførsel”.

Ansatte i Microsoft protesterer mod militært samarbejde

Wed, 27 Feb 2019 12:27:12 +0100

Flere end 250 ansatte i Microsoft protesterer nu til selskabets øverste ledelse for at få annulleret en milliardkontrakt med det amerikanske militær om at levere op til 100.000 såkaldte HoloLens-briller med Augmented Reality (AR). I et åbent brev, som blev offentliggjort på Twitter den 22. februar, skriver medarbejderne, at de aldrig har skrevet under på, at de vil udvikle våben, og at de kræver indflydelse på, hvordan deres arbejde bliver anvendt.

HoloLens er et AR-headset med en teknologi, der oprindeligt blev udviklet til Microsofts Xbox, og som kombinerer det virkelige og det virtuelle i et interaktivt 3D-format. Ifølge medarbejderne, der i sin tid udviklede HoloLens, har de aldrig troet, at teknologien skulle anvendes militært, skriver avisen The Guardian.

”De troede, det ville blive brugt til at hjælpe arkitekter og ingeniører med at bygge biler og bygninger, til at oplære folk i kirurgi eller til at spille klaver, og til at flytte grænserne for computerspil, skriver medarbejderne i brevet.

Skyd først

Men ifølge kontrakten med det amerikanske militær skal teknologien og HoloLens-brillerne give soldaterne mulighed for at afsløre fjenden hurtigere og træffe beslutninger om at gå i kamp, før modstanderen gør det, skriver The Guardian.

”For os er det stærkt urovækkende, at Microsoft tilbyder det amerikanske forsvar en våbenteknologi, som bidrager til at øge dødeligheden, ved hjælp af et værktøj, vi har konstrueret”, står der i brevet, som er stilet til Microsofts præsident Brad Smith og administrerende direktør Satya Nadella.

Krig bliver et computerspil

Microsoft har en lang tradition for at samarbejde med amerikansk militær, men det har aldrig handlet om at udvikle våben, fastslår medarbejderne.

”Men det gør det nu med denne kontrakt. HoloLens bliver nu en del af et IVAS-system, som er designet til at slå ihjel. Det vil blive anvendt på slagmarken, og det virker ved at gøre krig til et simuleret ’computerspil’, som vil distancere soldaterne yderligere fra krigens barske realiteter og blodsudgydelser”, skriver Microsoft-medarbejderne.

Udover kravet om at skrotte kontrakten med militæret ønsker medarbejderne også nye etiske retningslinjer og en klar politik for, hvilke områder Microsoft vil arbejde indenfor i fremtiden.

ohl

Piger opdrages til at fravælge teknologi

Mon, 25 Feb 2019 13:32:55 +0100

Mange piger mister i de sidste år af folkeskolen interessen for de såkaldte STEM-fag – science, technology, engineering og mathematics. En ny undersøgelse fra Tænketanken DEA viser, at elever i 8.-9. klasse har en fjerdedel færre STEM-interesser end elever i 4.-5. klasse. Og det er særligt pigerne, der mister interessen.

Årsagen skal findes i opdragelsen, viser analysen, der er foretaget blandt 3.362 børn og 1.571 forældre og udarbejdet i samarbejde med Microsoft.

- Vores analyse viser, at pigerne op gennem deres barndom får en forståelse af teknologi og naturvidenskab som et mandligt domæne og som et arbejdsområde, der ikke opfylder deres forestillinger og drømme om fremtiden. Og den forståelse er forældrene med til at fastholde, siger Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i DEA.

sny

Regeringen klar med whistleblowerordning

Mon, 25 Feb 2019 13:28:06 +0100

Regeringen er klar til at indføre en anonym whistleblowerordning, som ansatte i staten kan bruge til at afsløre fejl, forsømmelser og ulovligheder hos myndighederne. Planen er at etablere en it-løsning, som gør det muligt at lave indberetninger til de enkelte myndigheder uden at afsløre sin identitet. Samtidig skal modtageren af informationerne kunne bede om detaljer og uddybninger, uden at anonymiteten ophæves.

”Den offentlige sektor fungerer godt. Som regel. Men i den seneste tid har der været nogle grelle undtagelser”, skriver tre ledende ministre i en kronik i Berlingske Tidende og fremhæver Tibetsagen og sagen om svindel i Socialstyrelsen.

Ifølge regeringen skulle ansatte i politiet, kriminalforsorgen og Justitsministeriet allerede fra 1. marts kunne indberette strafbare forhold. Senere følger andre af statens områder.

ohl

Offentligt ansatte får mundkurv på af ny vejledning

Fri, 22 Feb 2019 14:10:53 +0100

Justitsministeriet har ændret kapitel ni i sin vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed i et udkast, der er sendt i høring. Ændringen forringer offentligt ansattes ytringsfrihed alvorligt, pointerer PROSA i et høringssvar til Justitsministeriet:

”Særligt hæfter vi os ved, at den klare og tydelige formulering i den nuværende vejledning, som sikrer, at offentligt ansatte kan videregive ikke-fortrolige oplysninger, er stærkt forringet i det reviderede udkast. Nu står der: ”Offentligt ansatte kan som udgangspunkt videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen eller andre eksterne parter.” I det reviderede udkast er den formulering direkte fjernet. I stedet har man indføjet en række forbehold, som skaber usikkerhed omkring hvilken ytringsfrihed offentligt ansatte har i forhold til at videregive ikke-fortrolige oplysninger. Det er i sig selv en dramatisk forringelse.”

Det er i hele samfundets interesse, at offentligt ansatte it-folk ved, at de trygt kan sige fra og fortælle om de problemer, de ser i systemerne, før de bliver offentlige katastrofer, der koster penge, velfærd og tryghed. Men en undersøgelse udarbejdet af FTF i 2016 viser, at tre ud af fem offentligt ansatte mener, at det kan få negative konsekvenser for dem, hvis de kritiserer deres arbejdsplads offentligt. På den baggrund udtrykkes også denne bekymring i høringssvaret:

”Derfor er vi meget bekymrede over, at det reviderede kapitel 9 i vejledning svækker de offentligt ansattes ytringsfrihed og bestemt gør det mindre tydeligt, klart og trygt, hvornår man har ret til at udtale sig. Det er et stort skridt i den forkerte retning og det stik modsatte af, hvad der er behov for.”

PROSA står fuldt bag Fagbevægelsens Hovedorganisations fælles høringssvar, men har valgt også at understrege de alvorlige konsekvenser for offentligt ansattes ytringsfrihed i et eget høringssvar sendt til Justitsministeriet den 17. februar 2019. PROSA deltager også sammen med flere andre fagforeninger i et møde i Justitsministeriet om ændringen den 7. marts 2019.

NB: Opdateret den 13 marts 2019: Efter mødet den 7. marts har ministeriet besluttet at arbejde på et nyt udkast til vejledningen og vil indkalde parterne til et nyt møde for at drøfte det.

Læs PROSAs høringssvar.

PROSA varsler konflikt med IBM

Wed, 20 Feb 2019 15:18:55 +0100

Der var overvældende opbakning til afsendelse af 1. konfliktvarsel, da PROSA i går mødtes med medlemmer ansat i IBM i Odense og spurgte ind til, om der skulle varsles konflikt mod deres arbejdsgiver. Derfor har PROSA i dag varslet konflikt med IBM og arbejdsgiverorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

- Efter i første omgang at have meldt tilbage på overenskomstkravet med datoer for dialog i begyndelsen af februar skiftede IBM pludselig stil og afviste at tale med os om kravet. Derfor må vi nu bruge de redskaber, vi har. Vi håber, det får IBM til forhandlingsbordet, siger John Jørgensen, faglig konsulent i PROSA.

Læs mere om IBM’s pludselige afvisning af dialog.

Først ved afsendelse af 2. konfliktvarsel er konfliktvarslet bindende.

- Der er ingen, der ønsker en konflikt. Forhåbentlig går alvoren op for IBM, så de besinder sig og viser den respekt for den danske aftalemodel, som vi forventer her i landet, siger John Jørgensen.

Overenskomstkravet fra PROSA og HK Privat omfatter i første omgang IBM Odense.

Slut med Panodil til morgenkaffen

Mon, 18 Feb 2019 09:59:00 +0100

– Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark.

Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da han i foråret 2017 nedsatte et ekspertudvalg til at gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen på det danske arbejdsmarked. Baggrunden var, at antallet af beskæftigede, der er fysisk eller psykisk overbelastede, er steget med henholdsvis 17 og 15 procent siden 2012.

– Som beskæftigelsesminister er jeg bekymret over udviklingen. Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelthen ikke virker efter hensigten, sagde Troels Lund Poulsen.

Halvandet år senere lå anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg klar. Men blækket i rapporten var knap nok tørt, før kritikken begyndte – blandt andet fra Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet.

– En stor del af anbefalingerne er vage hensigtserklæringer. Overordnet er der ikke lagt op til de store forandringer, sagde han til Fagbladet 3F.

Panodil til morgenkaffen

Den alarmerende udvikling har fået Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til at udnævne 2019 til arbejdsmiljørepræsentanternes år. I januar mødtes 1.700 arbejdsmiljørepræsentanter i Odense for at dele erfaringer og inspirere hinanden til at gøre endnu mere for at skabe bedre arbejdsforhold. Og arbejdsmiljørepræsentanternes rolle kan ikke undervurderes, mener Lizette Risgaard, der er formand for FH.

– Alt for mange er sygemeldt med stress, og alt for mange må tage en Panodil til morgenkaffen for at komme i gang med arbejdsdagen. Det er arbejdsmiljørepræsentanterne, der tager de nære og konkrete kampe ude på arbejdspladserne for at skabe et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø, siger Lizette Risgaard.

Øget frygt og stress

Rasmus Willig, der er lektor ved Roskilde Universitet, mener, at udhulingen af den danske arbejdsmarkedsmodel gennem de seneste 20 år har skabt øget stress blandt mange ansatte i Danmark. De markante forringelser af dagpengene betyder, at flere i dag frygter at blive afskediget, fordi dagpengene ikke længere rækker til at opretholde tilværelsen. Derfor tier mange også med at kritisere eksempelvis dårlige forhold på arbejdspladsen.

– Den oplevede usikkerhed er blevet større. For 20 år siden kunne en murerarbejdsmand få 90 procent af sin løn i en årrække, hvis han blev fyret. I dag får du måske halvdelen af din løn i en kortere periode, så nogle risikerer at gå fra hus og hjem. Du har simpelthen mere at miste, hvis du ytrer kritik af din arbejdsplads, forklarer Rasmus Willig.

Jobsikkerheden er væk

I sin bog ’Flexisme’ har Rasmus Willig spurgt en stor gruppe lærere, sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og pædagoger om, hvad der sker, når de går til deres ledelse med kritik. Mange af dem giver udtryk for, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet markant dårligere i de senere år, men at de ikke tør konfrontere ledelsen.

Ifølge Willig er Danmark dermed gået fra såkaldt flexicurity til det, han kalder flexisme. Han opsummerer udviklingen med en kommentar fra en medarbejder, han har interviewet: ”Før havde vi medbestemmelse, så kom vi på medhør, og nu skal vi bare være medgørlige”.

– Flexisme er den situation, hvor vi udøver selvcensur og har indført en tavshedskultur, så vi ikke længere tør kritisere ledelsen. Jobsikkerheden er væk, og medarbejderne bliver afkrævet, at de skal være mere robuste. Det har skabt et arbejdsmarked præget af følelser som utilstrækkelighed, frygt og selvcensur, siger Rasmus Willig.

En undersøgelse fra 2016 viser, at cirka 60 procent af medlemmerne i hovedorganisationen FTF frygter for konsekvenserne, hvis de udtaler sig negativt om arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads, og det vil Rasmus Willig have fagbevægelsen til at gøre op med:

– Vi skal kunne gå til vores arbejdsgiver uden at frygte for at blive udstillet som brokkehoveder. Vi skal have brudt tavshedskulturen. Heri består den nye kamp for arbejdsmiljøet.

En kongelig resolution trumfer ikke overenskomstrettigheder

Fri, 15 Feb 2019 09:35:54 +0100

PROSA-medlemmerne i Rigsarkivet i København mistede deres tillidsrepræsentanter, da driften i it-afdelingen i Rigsarkivet i 2016 blev flyttet til Statens IT i Ballerup. Med flytningen blev tillidsrepræsentanterne flyttet ud af deres funktion, fordi Statens IT ikke har overenskomst med PROSA. Det skete uden hverken forhandling eller respekt for tillidsrepræsentanternes forflyttelsesvarsel fra arbejdsgivers side.

- Som tillidsrepræsentant taler man på kollegernes vegne om de ting, der kan være upopulære hos ledelsen. Derfor har PROSA en overenskomstaftale på det statslige område, der beskytter tillidsrepræsentanter og blandt andet giver dem et forflyttelsesvarsel og ret til en forhandling? Hvis man bare kan blive flyttet ud af funktionen uden videre, bliver man sårbar og har ikke de forudsætninger for at varetage hvervet, som man skal have ifølge overenskomsten, siger Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA.

En kongelig resolution lå til grund for flytningen, og det satte ifølge arbejdsgiverne overenskomsten ud af kraft. Grundloven giver statsministeren ret til at ændre ressortområder og derigennem flytte arbejdspladser med en kongelig resolution, som dronningen godkender med sin underskrift. Det kan PROSA ikke udfordre, men de overenskomstbestemte rettigheder skulle følge med. Derfor indledte PROSA en faglig voldgift på baggrund af tillidsrepræsentanternes situation.

Sagen har været meget længe undervejs, men den 31. januar indgik parterne et forlig, der siger, at både overenskomstens forhandlingsregler og varslingsregler skal overholdes ved en ressortomlægning.

- Det var principielt for os at følge sagen til dørs, og nu står vi bedre, næste gang en statslig arbejdsgiver prøver at gradbøje en aftale, siger Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA.

Forhandlingsfællesskabet CO10 og Moderniseringsstyrelsen repræsenterede henholdsvis PROSA og arbejdsgiver ved den faglige voldgift.

Forliget kan læses her.

”Virksomhedspraktik må ikke bare være billig arbejdskraft”

Tue, 12 Feb 2019 13:30:02 +0100

En ny og lettere forståelig lov om den aktive beskæftigelsesindsats forventes at træde i kraft den 1. juli i år. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har afsendt et høringssvar om loven, hvor PROSA især er tilfreds med at have bidraget med forslag til en opstramning af brugen af virksomhedspraktik.

- Høringssvaret byder ind med en opstramning af loven om virksomhedspraktik, og den er tiltrængt. Virksomhedspraktik må ikke bare være billig arbejdskraft, men skal have et formål, og det skal enten være en almindelig ansættelse eller tilegnelsen af særlige kompetencer, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.

Det er især i evalueringen af virksomhedspraktikkerne, PROSA ønsker strammet op. Der skal måles på den enkelte lediges udbytte af praktikken, ligesom der skal følges op på udbyttet, når det vurderes, om en virksomhed fremadrettet skal kunne ansætte ledige i virksomhedspraktik.

PROSAs indstilling til høringssvaret lyder blandt andet således:

”(…) i det omfang der skal laves denne type aftaler, skal succeskriteriet for aftalen være noget der kan måles på den enkelte ledige. Ellers er det bare skjult statsstøtte til disse virksomheder der får gratis eller billig arbejdskraft.”

I det samlede høringssvar fra FH er det blevet til:

”Der skal i aftalen være klare aftaler om jobsigtet med praktikken, og der skal efterfølgende følges op på om sigtet bliver nået.”

I indstillingen fra PROSA står også:

”(…) formålet med praktikken skal være at den ledige enten kommer i job eller tilegner sig nogle meget specifikke kompetencer. (…) Det er derfor centralt at der for den enkelte ledige er nogle konkrete mål med praktikken, og at der bliver fulgt op på om disse mål bliver nået, samt at der bliver fulgt op på virksomheden – også på tværs af jobcentre – i hvilket omfang de blot benytter sig af ordningen til at få ulønnet arbejdskraft.”

I det samlede høringssvar fra FH fremgår det:

”Er der ikke sket målopfyldelse med virksomhedspraktikken, indgår den lediges vurdering af praktikkens kvalitet ligeledes i dialogen mellem ledige og jobcenteret, og efterfølgende i en dialog med virksomheden om det fortsatte samarbejde med jobcenteret”.

Læs hele indstillingen fra PROSA til høringssvaret fra FH.

Universiteter sløser med it-sikkerhed

Wed, 06 Feb 2019 16:18:20 +0100

It-sikkerheden for forskningsdata er hullet som en si. Selv de mest basale regler for it-sikkerhed følges ikke på fem af landets største universiteter, lyder kritikken fra Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne har kigget nærmere på, hvordan Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet beskytter forskningsdata.

Flere universiteter tillader, at forskerne medbringer eget it-udstyr, og alle fem universiteter giver forskere rettigheder som lokaladministratorer. Det betyder blandt andet, at de selv kan installere software, og at ikke al software opdateres fra centralt hold.

”Konsekvensen kan være, at fremmede aktører relativt let får uautoriseret adgang til forskningsdata på universiteterne. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende”, lyder konklusionen.

Statsrevisorerne peger på, at Center for Cybersikkerhed i 2016 og 2018 har udgivet trusselvurderinger, hvoraf det fremgår, at det er sandsynligt, at fremmede stater udfører cyberspionage mod danske offentlige forskningsinstitutioner.

Facebook risikerer rekordstor bøde

Wed, 06 Feb 2019 16:14:39 +0100

Den amerikanske myndighed U.S. Federal Trade Commission (FTC) overvejer ifølge den amerikanske avis Washington Post at udskrive en rekordstor bøde til Facebook, som angiveligt har brudt en juridisk bindende aftale om at beskytte brugernes data.

Det skete, da 87 millioner brugeres data blev lækket og brugt af Cambridge Analytica under valgkampen ved præsidentvalget i 2016. FTC og Facebook indgik i 2011 et forlig, der kræver, at Facebook indhenter tilladelse fra brugerne, hvis deres data bruges på en måde, der ikke helt eksplicit er givet tilladelse til i brugernes personlige indstillinger. Det er dette forlig, som FCT mener, at Facebook har brudt.

Bøden kan ifølge avisen ende med at overstige de 22,5 millioner dollar, som FTC i 2012 udskrev i bøde til Google.

Databeskyttelsespris til Christian Panton

Wed, 06 Feb 2019 16:12:03 +0100

”Christian Panton er en ildsjæl, som med stor vedholdenhed og faglig, teknisk indsigt har kæmpet for at begrænse overvågningen”.

Sådan lød det i juryens begrundelse, da Christian Panton i januar blev tildelt Databeskyttelsesprisen 2019 for sin årelange kamp for at få stoppet logningen af lokation ved brug af data på mobiltelefonen. Logningen blev stoppet af myndighederne sidste år, men først efter en byge af aktindsigter fra den digitale aktivist Christian Panton, der også er medstifter af tænketanken Bitbureauet.

”Som resultat kan størsteparten af danskerne nu føle sig mere sikre på, at deres lokation ikke registreres, med mindre de bruger telefonen til opkald eller sms”, siger juryens formand Rikke Frank Jørgensen.

Politiken-journalist Jakob Sorgenfri Kjær samt Pernille Tranberg, Dataethics, fik særlig hædrende omtale.

Du kan høre et længere interview med Christian Panton i PROSAs podcast på prosa.dk/prosa-mener/podcasts/

ohl

Offentligt it-system bliver stærkt forsinket

Wed, 06 Feb 2019 16:10:07 +0100

Det offentlige it-system Praksys, der skal håndtere sygesikring, lægevalg og sundhedskort for borgerne i alle landets regioner og kommuner, bliver voldsomt forsinket, og prisen vokser til næsten det dobbelte.

I stedet for de budgetterede 164 millioner kroner kommer systemet nu til at koste mindst 276 millioner, og hvor det oprindeligt var planen, at Praksys skulle gå i luften i 2016, så kommer det tidligst i drift i kommunerne i 2020, skriver Sjællandske Medier.

Systemet bliver leveret af DXC og skal blandt andet håndtere afregninger til privatpraktiserende læger, tandlæger, psykologer og fysioterapeuter fra landets regioner og kommuner. Ifølge Region Hovedstaden skyldes problemerne, at man har måttet ændre systemet som følge af nye overenskomster for praksissektoren og ny lovgivning som GDPR samt forsinkelser hos leverandøren.

DR vil lære skolebørn at kode

Wed, 06 Feb 2019 16:06:36 +0100

Op mod 100.000 skolebørn i 4.-6. klasse vil over de næste år få mulighed for at deltage i det storstilede læringsprojekt ultra:bit, som er udviklet af DR og handler om kodning, teknologi og digital dannelse.

Skolerne bliver i år og næste år tilbudt at modtage ultra:bit-klassesæt med små BBC micro:bits, som er mikrocomputere på størrelse med en tændstikæske. Dermed kan eleverne kan lære at kode – og afkode – den teknologi, som de omgiver sig med, skriver DR i en pressemeddelelse.

Ultra:bit har ifølge DR til formål at inspirere børn til at udvikle digitale færdigheder gennem leg og undervisning, så de går fra at være storforbrugere af teknologi til også at være skabere med teknologi.

DR Skole har også udviklet undervisningsmaterialer, og op mod 10.000 børn får tilbud om at deltage i Krea Kode Camps, ligesom landets biblioteker og en hel række samarbejdspartnere laver arrangementer om digital dannelse. Industriens Fond har støttet projektet med 12,6 millioner kroner, oplyser DR.

ohl

Flere kvinder på it-uddannelserne

Wed, 06 Feb 2019 15:58:22 +0100

På bare to år har antallet af kvinder på de tunge it-uddannelser taget et gevaldigt hop. IT-Universitetets bacheloruddannelse i softwareudvikling har oplevet en stigning i andelen af kvinder fra 11 til 20 procent fra 2016 til 2018, mens datalogiuddannelsen på Københavns Universitet i samme periode melder om en stigning fra 8 til 19 procent.

ITU har et langsigtet mål om at få 50 procent kvindelige studerende, men en af de største udfordringer er de kulturelle forestillinger om it-branchen, siger kommunikationschef Camilla Rosengaard til IT-Watch.

– Forestillingen om den ensomme it-nørd, der sidder alene i kælderen og spiser pizza, bremser tiltrækningen af kvinder til it-uddannelserne, siger hun.

ohl

Britiske spiludviklere danner fagforening

Wed, 06 Feb 2019 15:55:38 +0100

En gruppe britiske spiludviklere har taget initiativ til at danne deres egen fagforening Game Workers Unite (GWU) for at komme de dårlige arbejdsforhold i branchen til livs. Spilindustrien beskæftiger ifølge avisen The Guardian 47.000 mennesker og har en værdi af cirka 25 milliarder kroner alene i Storbritannien.

For spiludviklere er ”crunch” et kendt begreb: Lange arbejdsdage, manglende overarbejdsbetaling og et voldsomt pres i perioder op til en vigtig deadline. Seneste eksempel stammer fra spillet Red Dead Redemption 2, der blev udgivet af Rockstar Games i oktober.

Grundlæggeren af Rockstar Games, Dan Houser, har udtalt, at udviklerne i en lang periode arbejdede 100 timer om ugen, og både tidligere og nuværende medarbejdere i spilindustrien beretter om barske forhold, tårnhøje forventninger, underbetaling og om at arbejde ”med en pistol for panden” for at færdiggøre nye spil.

– For mange har der været prestige i at arbejde hele natten, og der følger ofte en særlig kultur med, når du arbejder så meget, siger en af stifterne af GWU, Karn Bianco, der henviser til, at racisme, sexisme og mobning angiveligt også er udbredt i dele af spilindustrien.

Ifølge en undersøgelse fra International Games Developers Association (IGDA) i 2017 mener 51 procent, at ”crunch” fortsat er udbredt på deres arbejdsplads.

Den prisvindende art director Jodie Azhar, der har arbejdet for flere store spilfirmaer og nu har stiftet Teazelcat, siger til The Guardian, at hun støtter ideen om at få flere overenskomster ind i branchen.

– Medarbejdere i vores branche starter typisk ikke ud med at kæmpe for deres rettigheder. Der er hård konkurrence, og folk bliver forført til at tro, at de skal være taknemmelige for at have et job, siger Jodie Azhar.

ohl

Udlandsophold kan koste dig dagpengene

Wed, 06 Feb 2019 15:51:44 +0100

Trods store protester fra en lang række a-kasser og fagforeninger vedtog regeringen og Dansk Folkeparti kort før jul at stramme dagpengereglerne med et omdiskuteret opholdskrav.

Dermed risikerer du at miste retten til dagpenge, hvis du har boet eller arbejdet udenfor Europa i længere tid – også selv om du har indbetalt til din a-kasse hver måned.

Den nye lov om opholdskrav, som trådte i kraft ved årsskiftet, betyder, at skal du have opholdt dig i Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne), EU/EØS-landene eller Schweiz i sammenlagt syv år inden for de seneste 12 år for at få ret til dagpenge.

Opholdskravet indfases gradvist:

Mindst 5 ud af 12 år (2019)

Mindst 6 ud af 12 år (2020)

Mindst 7 ud af 12 år (2021 eller senere)

Det tæller ikke som et udlandsophold, når du holder ferie eller er på forretningsrejse. Der er kun tale om et udlandsophold, hvis du efter CPR-loven skal registrere dig som fraflyttet til udlandet. Hvis du som udlænding har gennemført en integrationsgrunduddannelse, skal du ikke opfylde opholdskravet. Du skal heller ikke opfylde opholdskravet for at få efterløn.

Hvilken betydning har opholdskravet?

Opholdskravet omfatter dig, der bliver ledig og skal indplaceres i dagpengesystemet 1. januar 2019 eller senere. I den forbindelse skal a-kassen hente oplysninger om dine adresser de seneste 12 år for at undersøge, om du opfylder opholdskravet.

Er du blevet ledig og indplaceret i dagpengesystemet før 1. januar 2019, bliver du ikke omfattet af opholdskravet og kan opbruge din dagpengeret – men reglerne kan ramme dig på et senere tidspunkt.

Bor du i udlandet i øjeblikket, og har du bevaret medlemskab af a-kassen ud fra en forudsætning om at kunne få dagpenge, når du kommer hjem igen, kan opholdskravet ramme dig med tilbagevirkende kraft.

Acceptable udlandsophold

Efter lovforslaget skal du have haft lovligt ophold inden for Rigsfællesskabet, EU/EØS og Schweiz. Du kan altså godt opholde dig i disse lande i flere år, uden at det koster dig dagpengeretten.

Når det gælder Storbritannien, der i øjeblikket er i forhandlinger om at forlade EU, så vides det endnu ikke, hvordan opholdskravet bliver udmøntet. Men ophold i Storbritannien i perioden, indtil briterne træder ud af EU, vil sandsynligvis ikke belaste opholdskravet.

Derudover er der i lovforslaget undtaget en række ophold i udlandet, hvor opholdet sidestilles med ophold i Danmark. Det gælder blandt andet udstationeringer, søfolk og visse uddannelser.

Du kan læse mere om de nye regler på prosa.dk/a-kasse/dagpenge/din-dagpengeret/

Kunstig intelligens står ved en skillevej

Wed, 06 Feb 2019 15:45:00 +0100

Deltagerne i 2018-udgaven af GOTO Copenhagen-konferencen hører formentlig ikke til de mest teknologiforskrækkede mennesker, man kan opdrive. Alligevel markerede et flertal af de mange softwareudviklere, at de er enten lidt eller meget bange for ”Artificial General Intelligence”, da de med magnetbrikker på en tavle kunne svare på spørgsmål relateret til konferencens temaer.

Bekymringen handler ikke så meget om, at man ikke kan gennemskue teknologien, eller frygten for, at robotterne nu overtager verdensherredømmet.

Nej, det drejer sig primært om, at teknologien bliver centreret hos nogle ganske få globale og meget kapitalstærke virksomheder, der vil få endnu mere magt, end det allerede er tilfældet i dag.

Ordet ”generel” i spørgsmålet er helt centralt, for kunstig intelligens er endnu på et tidligt stadie, understreger Danny Lange, der er Vice President for AI og Machine Learning i spilvirksomheden Unity og var en af talerne på GOTO.

– På nuværende tidspunkt har vi kun udviklet løsninger til meget specifikke formål. Vi har endnu ikke udviklet systemer, der er generelt intelligente på den måde, som vi forstår menneskelig intelligens, siger han.

Men det vil ske på et tidspunkt, fastslår Danny Lange, og da han fra salen får stillet spørgsmålet, om vi skal frygte kunstig intelligens, giver han efter nogen betænkningstid svaret:

– Vi skal respektere kunstig intelligens.

Samme melding kommer fra Jacob Sherson, der er kvantefysiker og professor ved Aarhus Universitet.

– Hvis den kunstige, generelle intelligens var en realitet i morgen, var der grund til bekymring, for mennesket har rent psykologisk brug for tid til at vænne sig til ikke længere at være et unikt væsen i kraft af sin intelligens, siger han.

Mange konkrete anvendelser

GOTO-konferencen afspejler tydeligt, at kunstig intelligens i sin nuværende form har bevæget sig væk fra science fiction-verdenen og ind i dagligdagen – både for brugere og udviklere. Der er efterhånden mange konkrete anvendelser af AI og også en del standardværktøjer, der understøtter udviklingen af AI-løsningerne.

Peter Søndergaard fra danske 3Shape, der har fået stor succes med udvikling af avanceret dentalt scannerudstyr, anvender for eksempel AI i deres scannersoftware til den ikke helt trivielle opgave med at skelne mellem tænder og resten af mundhulen.

Og på værktøjsfronten bliver det hele meget konkret, når eksempelvis Kaz Sato fra Google Cloud gennemgår en Lite-udgave af Googles TensorFlow til Android, iOS og embedded devices, eller når Francesc Campoy fra virksomheden Source{d} demonstrerer en machine learning-baseret løsning til kvalitetstjek af kode.

Erik Meijer, der er Director of Engineering hos Facebook og næsten fast inventar på GOTO-konferencerne som guru i programmeringssprog, gør også sit for at få kunstig intelligens og mere specifikt machine learning lidt ned på jorden.

– Machine learning indeholder tilsyneladende virkelig kompliceret matematik. Men reelt er der tale om matematik på børnehaveniveau eller til nød gymnasieniveau kombineret med nogle kodetrick. Udfordringerne og dermed det spændende i arbejdet ligger i virkeligheden i selve programmeringen af løsningerne, siger han.

Nu med biologiske neuroner

Omvendt træder Osh Agabi op på den store klinge, da han som stifter og CEO i Koniku Inc. fortæller om wetware intelligence og perspektiverne i deep learning-udgaven af kunstig intelligens.

Wetware handler om hardware eller software, der indeholder biologiske komponenter eller biologiske systemer. Frem for at forsøge at efterligne den menneskelige hjerne ved hjælp af silikonechips, er Koniku gået den modsatte vej og har udviklet en chip bestående af på nuværende tidspunkt 64 biologiske neuroner.

Chippen kan blandt andet bruges til at udstyre applikationer med lugte- og smagssans, og konkret arbejder Osh Agabi og hans folk på løsninger til at opsnuse sprængstoffer i lufthavne, udslip af kemiske stoffer eller vejsidebomber. Derudover arbejder de på en løsning til at diagnosticere kræft på et tidligt stadie blot ved at lade applikationen snuse til huden.

Osh Agabi har taget springet fra den akademiske verden til et liv som iværksætter, og han medgiver, at det har været en hård start:

– Det er klart, at Koniku skal være en forretning, men det var ikke motivet til at stifte virksomheden. Jeg følte rent faktisk, at vi som menneskerace kunne gøre tingene meget bedre, end vi gør i dag. Så det er noget helt fundamentalt, vi har gang i.

Hjertestarter og frisk frugt

Wed, 06 Feb 2019 15:26:52 +0100

På muren ved indgangen til internetboghandleren Saxo på Strandboulevarden i København hænger en grøn boks. Inde i boksen sidder en funklende ny hjertestarter, der – heldigvis – endnu ikke har været i brug.

Placeringen af hjertestarteren er besluttet af Saxos to nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter, Sahar Hinrichsen og Thomas Kølle, der siden maj sidste år har påtaget sig opgaven med at skabe et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø for deres cirka 50 kolleger.

– Vi kunne også have valgt at sætte hjertestarteren op indenfor i bygningen, men så ville den jo ikke komme lige så mange mennesker til gavn. Ved at sætte den op udendørs har alle i lokalområdet adgang til den, forklarer Thomas Kølle, der er software architect i Saxo og derudover medlem af PROSA.

Selv om Saxo efterhånden har en del år på bagen, har virksomheden ikke haft tradition for at vælge arbejdsmiljørepræsentanter – eller AMR som det hedder på nudansk. Men sidste år opfordrede ledelsen medarbejderne til at vælge to AMR, og den udfordring tog Thomas Kølle og regnskabschef Sahar Hinrichsen på sig.

– Jeg havde ikke hørt så meget om det før, men da jeg først satte mig ind i, hvad det vil sige at være arbejdsmiljørepræsentant, så synes jeg, det lød spændende. Hvem vil ikke gerne skabe bedre forhold på arbejdspladsen, siger Sahar Hinrichsen.

Hvor er brandvejen?

Som første skridt besluttede Sahar Hinrichsen og Thomas Kølle at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV), som kunne danne grundlag for det videre arbejde. Medarbejderne fik et elektronisk spørgeskema, hvor de blev bedt om at forholde sig til en række spørgsmål om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Saxo. APV’en afslørede blandt andet, at mange medarbejdere ikke vidste, hvor brandvejene var.

– Men det ved de så nu, siger Thomas Kølle.

Resultaterne fra APV’en tog de med på det lovpligtige, tredages kursus i arbejdsmiljø, som var en øjenåbner for dem begge og gav inspiration til at sætte flere skibe i søen på Saxo. På kurset mødte de kolleger fra andre brancher og virksomheder, som delte ud af deres erfaringer og viden, og det førte til en liste med indsatspunkter, som Sahar Hinrichsen og Thomas Kølle har gennemført i de forløbne seks måneder.

– I begyndelsen var jeg da lidt bekymret for, hvor tidskrævende det ville være, men vi finder tiden til det, og ellers opfordrer vi vores kolleger til at hjælpe os. Det er sjovt, og der er stor opbakning til vores arbejde, siger Sahar Hinrichsen.

Sahar Hinrichsen og Thomas Kølle foran hjertestarteren hos Saxo. Foto: Lizette Kabré

Frugt, hjerter og massage

Et af punkterne var hjertestarteren, men derudover har ledelsen blandt andet givet grønt lys for en frugtordning og en massageordning. Sidstnævnte betales over bruttolønnen og registreres som arbejdstid.

– Som udgangspunkt har vi en velfungerende arbejdsplads. Vi har en løbende og uformel dialog med ledelsen, som har bakket op hele vejen, når vi kommer med forslag og ønsker. Det er en bølge af succes, der driver os, og vi har nået rigtig meget det første halve år, siger Thomas Kølle.

Senest har de haft besøg af en kvindelig ergoterapeut, som i løbet af to dage undersøgte hver enkelt medarbejders arbejdsvaner, siddestillinger og andre rutiner, og hendes råd og anbefalinger er nu givet videre til både medarbejdere og ledelse.

– Jeg var overrasket over, hvor lidt der skal til, og hvor stor betydning det har for din krop, hvis du ændrer bare lidt på dine vaner og sørger for afvekslende arbejdsstillinger. For eksempel den måde du sidder på, skærmens placering eller tastaturets position. Vi har fået en masse gode råd til at forebygge skader, fortæller Sahar Hinrichsen.

Arbejdsmiljørepræsentanterne har også sørget for at få flyttet en stor og støjende printer, som stod i et storrums-kontor, og i denne måned får de besøg af en frivillig fra Hjerteforeningen, der skal undervise medarbejderne i genoplivning og førstehjælp.

Ny kultur tager tid

Reaktionerne på de nye initiativer har været overvældende fra både medarbejdere og ledelse. Det eneste, de to arbejdsmiljørepræsentanter efterlyser, er, at kollegerne byder ind med idéer og ønsker, som AMR kan løfte videre.

– Det er en ny kultur, som vi er i gang med at bygge op. Det tager tid at få det ind på rygraden for alle medarbejdere, men vi er godt på vej. Alle er positive, og det har været en god og lærerig rejse, siger Sahar Hinrichsen.

Næste fase handler om at tilegne sig viden og værktøjer til at håndtere konflikter og det psykiske arbejdsmiljø. Det planlægger de begge at gøre i løbet af 2019, hvor de har ret til to dages efteruddannelse.

– Det psykiske arbejdsmiljø er for mig det svære område, hvor det handler meget om at turde tale om de vanskelige ting. Men jeg vil gerne være rustet til at tage de samtaler, hvis det bliver nødvendigt, siger Thomas Kølle.

Et fingeraftryk til fremtiden

Wed, 06 Feb 2019 14:08:10 +0100

Nervøsiteten lyser ud af den 40-årige indiske arbejder Arun, da han for fjerde gang trykker sine fingre ned på pladen for at få scannet sit fingeraftryk.

Maskinen har allerede afvist ham tre gange, og uroen breder sig i køen bag ham. Familierne har siden klokken 5 om morgenen ventet foran rationeringsbutikken for at få udleveret deres kvote af ris i denne fattige bydel i Bangalore i det sydlige Indien.

De offentlige rationeringsbutikker er kun åbne et par dage i begyndelsen af hver måned, og indbyggerne kan kun få udleveret ris, hvis de har et gyldigt rationeringskort, som stemmer overens med deres fingeraftryk i -Aadhaar-databasen.

Den desperate mand ånder lettet op, da maskinen endelig giver grønt lys.

– Aadhaar er vores livline, siger Arun, da han omsider går derfra med en pose fyldt med madrationer.

En kvinde afhenter sin månedlige ration af ris efter at have scannet sine biometriske data i Aadhaar. Foto: Jonas Gratzer

12-årige Iri og hans far har problemer med at få indlæst Iris biometriske data i maskinen for at få adgang til at modtage de statslige madrationer, som familien er afhængig af. Foto: Jonas Gratzer

En milliard borgere registreret

Den indiske regering søsatte i 2009 et omfattende program med unikke identifikationsnumre og døbte det Aadhaar. Alle borgere i landet kunne frivilligt anmode om et Aadhaar-nummer for at få hurtig og bekvem adgang til statslige serviceydelser.

I dag, efter mange kaotiske år med juridisk og politisk modstand mod idéen om at give regeringen uhindret adgang til borgernes private data, er Aadhaar blevet obligatorisk, hvis man vil modtage en lang række statslige ydelser. Inderne skal bruge et Aadhaar-nummer til at indberette skatteoplysninger, for at modtage pension og for at købe statsstøttede fødevarer eller gas til madlavning.

For børn og gamle mennesker er Aadhaar ofte en udfordring, fordi deres biometriske data er mere foranderlige og dermed svære at scanne i systemet. Foto: Jonas Gratzer

Mere end en milliard indbyggere i Indien har gennem de seneste 10 år opsøgt Aadhaars tilmeldingscentre på posthuse, i banker og på lokale kontorer for at oplyse deres navn, køn og adresse samt registrere fingeraftryk og billeder af deres iris for at blive oprettet i databasen.

Men nogle oplever ligesom Arun problemer, når de skal verificere deres computerlagrede identitet. Og når der sker fejl ved indlæsningen af fingeraftryk – typisk fra børn, ældre og arbejdere, der bruger deres hænder meget – betyder det, at de ikke kan få udleveret madrationer eller adgang til andre ydelser.

Vaseline på fingrene

For 12-årige Iri, der står næsten skjult i flokken af mænd og kvinder foran et Aadhaar-center i den lille by Sonpura i Karnataka, er problemet, at fingeraftrykket, der blev scannet i en lokal rationeringsbutik, ikke passer til den scanning, der er lagret i Aadhaar-databasen.

På grund af en såkaldt autentifikationsfejl bliver Iri derfor nægtet de syv kilo ris, som staten tildeler hvert familiemedlem om måneden.

– Dette er vores tredje besøg her for at få hans fingeraftryk opdateret. Det er meget frustrerende, forklarer hans far.

Indenfor på kontoret bliver operatøren også frustreret, fordi han får gentagne fejlmeldinger i systemet, når han forsøger at indlæse en ren version af Iris fingeraftryk. Først da drengen får påført vaseline på sine små fingre, accepterer operatøren modvilligt scanningen.

Hanmakka (tv) har taget sin datter og svigersøn med til Aadhaar-kontoret for at hjælpe hende med at komme igennem bureaukratiet. Foto: Jonas Gratzer

Fejl fører til dødsfald

25 ud af 42 sultrelaterede dødsfald i Indien siden 2017 kan ifølge medierapporter spores til det faktum, at borgerne ikke kunne få adgang til madrationer på grund af problemer med Aadhaar.

For mange indere, der allerede er oprettet i databasen, er det en lang og besværlig proces at opdatere eller rette deres demografiske oplysninger. Og der forekommer ofte fejl – forkerte adresser, stavefejl i navne og forkerte mobilnumre.

Da Indiens daværende premierminister Manmohan Singh i 2009 bad it-entreprenøren Nandan Nilekani om at stå i spidsen for projektet med at udvikle de unikke identifikationsnumre, understregede Nandan Nilekani vigtigheden af en mobil identitet, så fattige folk, der pendler mellem land og by for at arbejde, kan få adgang til basisydelser overalt.

Tanken var, at livet ville være nemmere med et nationalt, digitalt ID efter vestligt forbillede som erstatning for de mange forskellige identifikationskort af papir, der har sin oprindelse i den britiske kolonitid før 1948.

Hanmakka sætter sig til rette for få taget et nyt portrætbillede til Aadhaar-databasen. Foto: Jonas Gratzer

Men professor Janaki Srinivasan fra International Institute of Information Technology i Bangalore, der har arbejdet på flere ID-relaterede projekter i Indien, opfatter ikke Aadhaar som et spørgsmål om at have et enkelt digitalt ID fremfor flere forskellige identifikationspapirer.

– Da Aadhaar blev lanceret, var folk glade for at få et nyt ID. Men de brokkede sig ikke over at skulle have flere fysiske ID’er på sig. De anså det ikke som et problem, siger Janaki Srinivasan.

En embedsmand i færd med at opdatere Hanmakkas biometriske data i Aadhaars register. Foto: Jonas Gratzer

Chefarkitekten er begejstret

Ud over sin praktiske værdi har Aadhaar introduceret en ny måde at forholde sig til teknologi. Chefarkitekten bag Aadhaar, dr. Pramod Varma, mener, at den største fordel ved teknologien er de muligheder, den åbner, snarere end hvad den gør.

I hans optik skaber Aadhaar et digitalt fundament til at validere ens identitet baseret på en åben software, hvorpå andre løsninger som eksempelvis betalingssystemer, sygesikring, uddannelse og færdigheder også kan bygges.

Det handler om at forestille sig, hvad man kan gøre baseret på den eksisterende infrastruktur gennem det, som Pramod Varma betegner som en “kombinatorisk” mulighed: En sammenlægning af forskellige infrastrukturer for at udvide mulighederne for socialt liv.

Men hvad har prisen været for et udviklingsland som Indien? Dr. Varma mener, at fordelene klart har opvejet omkostningerne.

– Omkostningerne til at udvikle Aadhaar-identitetssystemet til 1,2 milliarder mennesker var omkring 1 dollar per person. Statslige ydelser i Indien er traditionelt altid blevet overført ned gennem en forsyningskæde, men der var masser af korruption på vejen. Nu overføres de fleste ydelser direkte til modtagerens bankkonto, så mellemmanden er skåret væk. Regeringen har sparet over 15 milliarder dollar på denne direkte overførsel af ydelser til modtagerne, siger Pramod Varma.

Ved hjælp af en iris-scanning lykkes det endelig for Hanmakka at få opdateret sin profil i Aadhaar-databasen. Foto: Jonas Gratzer

De nye mellemmænd

Aadhaars beregninger er imidlertid blevet udfordret af de to fremtrædende økonomer Jean Drèze og Reetika Khera, der rejser tvivl om regeringens datagrundlag.

Og spørger man professor Janaki Srinivasan, så har Aadhaar ganske vist fjernet de gammeldags mellemmænd, der var uundværlige for at få adgang til alle typer af offentlige ydelser i Indien, men det kan have ført til, at nye mellemmænd er kommet ind i forsyningskæden.

Samtidig har aktivister, advokater og sikkerhedseksperter udtrykt bekymring over de brud på privatlivets fred og den brug af overvågning, som et statsligt projekt som Aadhaar repræsenterer. Kritikere har i de senere år peget på, hvor uforsigtigt de statslige kontorer behandler Aadhaar-data, hvilket gør det alt for nemt for de forkerte mennesker at få adgang til de angiveligt sikre informationer.

Professor Janaki Srinivasan er skeptisk overfor den masseovervågning, som er indbygget i Aadhaar. Foto: Jonas Gratzer

Misbrug af data

Men Kiran Jonnalagadda, der er medstifter og teknologichef i HasGeek – en Bangalore-baseret organisation, som arrangerer konferencer for teknologieksperter – er enig i dr. Varmas påstand om, at Unique Identification Development Authority of India (UIDAI), der udsteder Aadhaar-numrene, ikke aktivt udspionerer enkeltpersoner.

Han understreger, at softwarens opbygning forhindrer lagring af oplysninger om, hvor et Aadhaar-nummer er blevet brugt og til hvilket formål. Men han mener, at UIDAI har været for afslappet i spørgsmålet om privatlivsbeskyttelse ved ikke at holde styr på de institutioner, der har bygget arkitekturen til Aadhaar.

– UIDAI er en reaktiv organisation, der kun handler, når tingene kommer ud af kontrol, siger Kiran Jonnalagadda.

Han henviser til en berygtet sag fra 2017, hvor indisk politi arresterede Abhinav Srivastava for at have stjålet Aadhaar-data, som han brugte til at opbygge sin egen, private ID-tjeneste, som han udbød til offentligheden mod betaling.

Ifølge Jonnalagadda var det kun muligt, fordi UIDAI har tilladt andre offentlige myndigheder at lagre og anvende demografiske data fra Aadhaar på deres egne servere.

Nogle af disse myndigheder sikrede ikke data korrekt, hvilket gør tyveri nemt. Men anholdelsen af Abhinav Srivastava har ikke afholdt andre fra at misbruge Aadhaar-ID’er til bedrageri eller for at kopiere fingeraftryk. Et anonymt administreret Google spreadsheet på internettet viser hackede Aadhaar-data og lækager, der har fundet sted over de seneste år.

Kiran Jonnalagadda er en af grund-læggerne af organisationen HasGeek og stærkt kritisk overfor Aadhaar. Foto: Jonas Gratzer

En schweizisk ost

End ikke statens Central Identities Database Repository (CIDR) er ifølge Kiran Jonnalagadda sikker. CIDR er den angiveligt krypterede database, hvor de demografiske og biometriske data fra nu mere end en milliard indiske indbyggere er opbevaret.

– Der er mange adgangspunkter til CIDR, der giver både læse- og skriveadgang. Den er som en schweizisk ost. Der er huller overalt, siger Kiran Jonnalagadda.

Andre hævder, at UIDAI har optrådt respektløst ved at forsøge at tie problemerne ihjel og lange ud efter de mennesker, der påpeger fejl og finder huller i sikkerheden. Den administrerende direktør i CIDR er citeret for at sige, at det vil tage ”verdens hurtigste computer længere tid, end universet er gammelt“ at bryde Aadhaars kryptering.

Forbud mod private firmaer

Debatten om Aadhaar førte i september 2018 til en længe ventet dom fra Højesteret i Indien.

Dommen forbyder på den ene side private virksomheder at anvende Aadhaar til at godkende deres kunder, og telefonselskaber og private banker kan derfor ikke længere kræve et Aadhaar-nummer for at tilbyde deres tjenester. På den anden side fastslår Højesteret, at Aadhaar er et gyldigt system til at udbetale statsstøtte og andre serviceydelser.

Pramod Varma er hovedarkitekten bag Aadhaar-databasen. Foto: Jonas Gratzer

Ikke overraskende opfatter Aadhaars chefarkitekt, Pramod Varma, dommen som en blåstempling af selve opbygningen af Aadhaar-databasen, mens det for professor Janaki Srinivasan er for tidligt at tro på, at private virksomheders interesse i at anvende Aadhaar forsvinder helt.

Som den mest skeptiske af de tre mener Kiran Jonnalagadda, at afgørelsen fra Højesteret har gjort situationen værre, fordi dommerne i deres afgørelse også har taget stilling til – og godkendt – en offline QR-kodebaseret verifikation til Aadhaar. Dermed har retten i praksis fjernet muligheden for at spore et Aadhaar-identitetstyveri, siger han.

Under alle omstændigheder har dommen ikke forbedret forholdene for mennesker som 12-årige Iri. Han vil fortsat stå i kø for at matche sine fingeraftryk med dem, der er gemt i Aadhaars database, før han får adgang til regeringens madrationer.

Journalisten Nafis Hasan blev født i Indien og er nu ph.d.-forsker ved UCLA, Los Angeles. Han har tidligere skrevet for New Indian Express, Biblio, Economic and Political Week og American Anthropologist.

LGBT vedrører os alle

Wed, 06 Feb 2019 14:03:19 +0100

– Det er vigtigt, at en virksomhed signalerer, at den vil have de gode hoveder – uanset hvilken krop de sidder på.

Ordene falder præcist og let insisterende fra Ulla Dalsgaard, der er stifter af Danish LGBT Business Network – et netværk, der samler LGBT-personer på tværs af offentlige og private virksomheder.

Ulla Dalsgaard har arbejdet i IBM Danmark siden slutningen af 1980erne – først som systemudvikler, siden som projektleder og afdelingsleder og i de seneste mange år som uddannelseschef for IBM Norden og dermed en del af HR-afdelingen. Derfor er hun også mere end almindeligt optaget af at tiltrække de rigtige hoveder.

– Vi oplever, at hvis man som virksomhed viser, at man behandler minoriteter godt, så smitter det også af på andelen af kvinder i virksomheden. Stærke værdier betyder alt andet lige, at virksomheden får adgang til et større felt af dygtige kandidater, når de søger nye medarbejdere, siger Ulla Dalsgaard.

Hun og tilføjer, at det i it-branchen også bør handle om at skabe gode vilkår for folk med handicaps som for eksempel Asperger.

– De laver vanvittigt gode it-løsninger, men de skal have nogle særlige arbejdsforhold, siger Ulla Dalsgaard, der privat bor sammen med sin kone i København.

Netværket vokser

LGBT-netværket blev stiftet i 2010, da en gruppe medarbejdere fra IBM og Microsoft var til konference om mangfoldighed i arbejdslivet. De blev enige om at slå pjalterne sammen og dele ud af erfaringerne med at lave medarbejdernetværk.

– På nogle punkter er Danmark et åbent samfund, og vi tror, vi er kommet rigtig langt med ligestilling. Men det er vi altså ikke, siger hun.

I dag er der mere end 550 deltagere i LGBT-netværket, der arrangerer fyraftensmøder to-tre gange om året og derudover udveksler erfaringer via en lukket Facebook-gruppe. Der er 90 procent LGBT-personer og 10 procent HR-folk i netværket, som er åbent for alle interesserede. Møderne har været afholdt hos blandt andre IBM, Dell, Microsoft, Nykredit, Nordea, Arbejdernes Landsbank, Horten, CBS og Salesforce.

Tag det alvorligt

Og det kan kun gå for langsomt for virksomhederne med at komme ind i kampen for ligestilling, som for alvor er ved at blive et parameter i Danmark, ligesom det har været i årevis i Silicon Valley i Californien, siger Ulla Dalsgaard.

Derfor gør både ledelse og medarbejdere sig selv en tjeneste ved at øge fokus på LGBT – ikke mindst på virksomhedens hjemmeside, så det dukker op, når folk søger efter det.

– Hvis man er en hvid, heteroseksuel mand eller kvinde, så ved man ikke, at det kan være et problem at springe ud som LGBT-person. Som virksomhed signalerer man rummelighed ved at sige tingene ligeud. Forskellen på en arbejdsplads, hvor der ikke står en lyd om LGBT på hjemmesiden, og dem, der italesætter det, er kæmpestor. Virksomheden skal have forholdt sig til det og turde skrive om det. Det er sådan noget, LGBT’ere lægger mærke til, siger Ulla Dalsgaard.

Den dominerende stilling

Wed, 06 Feb 2019 13:49:42 +0100

Hammeren er faldet tungt over nogle af verdens største techvirksomheder i de senere år. To gange er Google blevet idømt rekordbøder på først 18 milliarder kroner i 2017 og så 32 milliarder kroner i 2018 for at misbruge sin dominerende stilling på markedet. Og selv Apple kunne formentlig mærke det på bundlinjen, da de i 2018 blev pålagt at betale 100 milliarder kroner tilbage i skyldig europæisk skat.

I alle tre tilfælde er bøden udstedt af EU’s konkurrencemyndigheder. Nærmere bestemt Margrethe Vestager, der siden 2014 har været EU’s konkurrencekommissær. Og at det lige er techbranchen, der står for skud, er ikke nogen tilfældighed. Vestager har netop fokuseret sin indsats på digitale virksomheder, fordi de i høj grad former vores verden i disse år, men hun understreger, at grundlaget for at gribe ind over for de store virksomheder og bekæmpe monopoler og karteller er helt enkelt.

– Det handler om ret og rimelighed. Der skal være fair konkurrenceforhold i Europa, siger hun.

For at understrege sin pointe trækker hun tråde tilbage til de første europæiske traktater, der blev nedfældet efter Anden Verdenskrig.

– Europa vil have en social markedsøkonomi. Det er vores type af kapitalisme. Vi har viljen til at lægge bånd på markedet, for markedet skal tjene borgerne, siger Margrethe Vestager.

Men det er ofte langstrakte og komplicerede sager, og når den digitale udvikling samtidig går så stærkt, så må EU’s konkurrencemyndigheder hele tiden bestræbe sig på at blive hurtigere ved havelågen.

– Når man åbner sådan en skattesag, så er det første, man har lyst til, at lukke den igen. For det er lavet så kompliceret, at det er for meget af det gode. Men det er vigtigt at grave sig ned i de super indviklede måder, som virksomheder kan organisere sig på ved at have afdelinger i en række forskellige lande. I øjeblikket kigger vi på IKEA – den kendte virksomhed fra Liechtenstein, hvor den har sit hovedsæde, siger hun sarkastisk.

Ingen europæisk jantelov

Når det er sagt, så er der ikke noget forbud mod, at store virksomheder har succes i Europa, fastslår konkurrencekommissæren.

– Der er ikke skrevet sådan en europæisk jantelov ind i traktaten, hvor man ikke må blive for stor og skal tage hensyn til andre. Sådan gør vi ikke. Hvis du har noget, som forbrugerne godt kan lide, så vokser du. Det er helt i orden. Men dér, hvor man kan mærke, at vi er europæere, det er, at hvis du bliver rigtig stor, så får du også et særligt ansvar. Du må ikke misbruge din dominerende stilling, siger Margrethe Vestager.

Og lige netop dét er kernen i hendes indsats for at få Google til at opføre sig ordentligt. I den første sag mener EU’s konkurrencemyndigheder, at Google har eksponeret sin egen indkøbstjeneste – Google Shopping – højere end konkurrenterne. Det vil sige, at når forbrugere har søgt efter produkter på nettet, så har Google fremhævet sine egne tjenester og annoncer over konkurrenterne, som er endt længere nede blandt søgeresultaterne.

– Det, vi mener at kunne bevise, er, at Google har promoveret sig selv og placeret andre virksomheder på sådan cirka side fire i søgeresultatet. Og det er frygtelig effektivt, hvis man placerer sine konkurrenter et sted, hvor de færreste kigger, siger Margrethe Vestager og drager en parallel til den fysiske verden:

– Mange af de virksomheder, der har klaget til os, sammenligner det med, at de har fået fjernet deres butiksskilt af Google, som også har kalket butiksvinduerne over, låst døren og sagt held og lykke.

Android som ensporet motorvej

I den anden sag mener kommissæren, at Google gør sig skyldig i konkurrenceforvridning i forbindelse med selskabets Android-styresystem til mobiltelefoner ved ulovligt at lægge pres på telefonproducenter for at gøre Googles søgemaskine dominerende på markedet.

Vestager betegner Android som ”et fremragende operativsystem baseret på open source”, men hun kritiserer, at Google samtidig har gjort sin egen søgemaskine og browseren Google Chrome til et krav, hvis en telefonproducent ønsker en app-store i form af Google Play.

For det andet har Google angiveligt betalt telefonproducenterne for at levere deres Android-telefoner med flere Google-tjenester installeret i forvejen, så trafikken fra brugerne ledes ind på Googles søgemaskine.

Og for det tredje har Google forhindret andre styresystemer i at vinde udbredelse ved at fortælle telefonproducenterne, at de i givet fald vil blive nægtet adgang til samtlige Googles produkter.

– Kombinationen af, at det er meget dyrt at gøre noget andet, og at det kan have meget vidtrækkende konsekvenser, betyder, at Android – som jo er open source – sådan set blev fuldstændig lukket inde på denne her ensporede motorvej, siger Margrethe Vestager.

Stadig mere digitale virksomheder

Samtidig påpeger hun, at de digitale virksomheder i gennemsnit kun betaler ni procent i skat i EU, hvor andre virksomheder betaler 23 procent.

– Det er ikke i orden, siger Margrethe Vestager, der derfor vil opdatere grundbegreberne i den europæiske virksomhedsskattelov, så den også står bøjet i neon i den digitale verden.

– Sådan at alle kan forstå, hvordan værdi skabes, og hvad det vil sige at være til stede i et land, så man faktisk skal betale sin skat. Og når det er vigtigt, så er det jo ikke kun, fordi der er nogle virksomheder, der er digitale, men fordi alle virksomheder bliver stadig mere digitale, forklarer Margrethe Vestager, der efterlyser større årvågenhed og realitetssans med de ting, der foregår digitalt.

– Hvis der kommer en person ind i et lokale og begynder at dele børneporno ud, så er der ret stor sandsynlighed for, at det vil slutte i løbet af ti sekunder. Men hvis det foregår i den digitale verden, så er der risiko for, at det kan få lov at blive ved. Derfor må det være sådan, at de ting, som vi demokratisk har gennemdiskuteret og besluttet i den virkelige verden, også gælder i den digitale. Det skal være demokratiets retningslinjer, der gælder. Ikke techverdenens, fastslår Margrethe Vestager, der også sender en opfordring til forbrugerne af de digitale tjenester:

– Vi bliver nødt til at komme derhen, hvor vi får så veludviklet en sans for, hvad vores data er værd, at vi siger, at ’jeg vil hellere betale med mine hårdt beskattede danske lønkroner, end jeg vil levere mine data’.

Artiklen er skrevet på baggrund af Margrethe Vestagers oplæg på Journalisternes Fagfestival i Odense i november 2018.

IBM bakker ud af overenskomstdrøftelse

Wed, 06 Feb 2019 13:41:16 +0100

”Vi skal hermed meddele, at IBM ikke ser noget grundlag for at indlede forhandlinger om en overenskomst.”

Sådan lyder den seneste melding i dialogen om overenskomstkravet mellem IBM og fagforbundene PROSA og HK Privat. Det kom som lidt af en overraskelse for forbundene efter et forløb med stor imødekommenhed og konkrete invitationer fra IBM til at drøfte kravet i begyndelsen af februar.

- Vi har haft 49 dage med imødekommende mails, SMS og telefonsamtaler fra IBM og ingen indikationer af, at IBM eller Dansk Industri for den sags skyld skulle vægre sig mod at indgå i en dialog om overenskomstkravet. Det er skræmmende utroværdigt, når en stor international virksomhed ikke evner at optræde med større respekt for den danske aftalemodel, siger John Jørgensen, faglig konsulent i PROSA.

I den seneste melding er kommunikationen fra IBM overtaget af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, som ved samme lejlighed beder om at være modtager af fremtidige henvendelser om overenskomstkravet. PROSA og HK Privat sendte overenskomstkravet til IBM den 17. december 2018 efter et længere forløb med blandt andet fyringer af virksomhedsoverdragede medarbejdere. Overenskomsten var et ønske, som flere medlemmer havde givet udtryk for ved medlemsmøder. I et forsøg på at have en positiv tilgang til dialogen fulgte der ikke et konfliktvarsel med kravet.

- Hvis IBM forventer medarbejdernes uindskrænkede loyalitet og dedikation i arbejdet, så bør man nok revidere sin adfærd. IBM agerer på et dansk arbejdsmarked, hvor der er ro, blandt andet fordi der er et aftalesystem, som fungerer. Hvis det system ikke fungerer, så giver det ustabilitet, siger John Jørgensen.

Op med dagpengesatsen

Wed, 06 Feb 2019 13:39:41 +0100

Folketingsvalget er lige om hjørnet, og partierne er i fuld gang med at gøre sig klar til valgkampen. Derfor vil jeg gerne komme med nogle gode idéer til, hvad et nyt Folketing – og en ny regering – skal beslutte efter valget. For det er på høje tid, at dagpengesystemet bliver rettet op, så dagpengene igen kan ses som en forsikring mod arbejdsløshed og ikke blot som en moderne fattighjælp.

Faktum er, at værdien af de dagpenge, der udbetales til vores arbejdsløse, er faldet markant over en årrække. Dagpengesatsen er ikke fulgt med prisstigningerne, og dagpengene er derfor langsomt men sikkert blevet udhulet. For år tilbage talte man om ”den høje” dagpengesats. Det var på et tidspunkt, hvor mange arbejdsløse faktisk fik dækket 90 procent af deres løn, når de var på dagpenge. Sådan er det desværre ikke mere. Værdien af dagpengene fortsætter med at falde, fordi satsen stadig ikke reguleres fuldt ud for pris- og lønudviklingen, og for mange dækker de nu kun 50 procent af lønnen eller mindre.

Det betyder, at flere risikerer at gå fra hus og hjem, hvis de bliver ledige. Det rammer blandt andet familier med børn hårdt, fordi der ikke længere er råd til fritidsaktiviteter. Vi er et rigt samfund, og vi kan ikke være bekendt, at ledige skal ud i egentlig fattigdom – og at deres børn på den måde skal sættes uden for fællesskabet.

Politikerne lovpriser vores fleksible arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne let kan fyre de medarbejdere, de ikke har brug for. Men hvis fleksibiliteten skal gå begge veje. Og hvis den skal give mening for lønmodtagerne, så skal der være en anstændig sikring, når de bliver fyret. Den faldende værdi af dagpengene er ekstra problematisk for it-professionelle og andre højtlønnede, som får en endnu dårligere dækning i forhold til deres lønninger, når de mister deres job – og dermed et incitament til slet ikke at betale til en a-kasse.

PROSA ønsker en regulering af dagpengesatsen her og nu samt en lovgivning, der sikrer, at satsen fremover følger pristallet. Målet for dagpengesatsen er faktisk en dækning på 90 procent af lønnen. Samtidig bør dimittendsatsen sættes op igen. I dag får de nyuddannede kun 71,5 procent af den maksimale dagpengesats mod tidligere 82 procent. Det er en ynkelig kompensation til de flittige unge, som har færdiggjort en uddannelse – og som ikke med det samme kan få deres måske første fuldtidsjob.

Vi har hørt påstande om, at dette beløb er meget højere end SU, som udgør 6.166 kroner pr. måned. Men der tages slet ikke højde for, at de studerende nu må tjene 13.489 kroner pr. måned ved siden af SU og kan optage studielån på op til 3.155 kroner om måneden. Sandheden er, at mange nyuddannede bliver betydeligt fattigere, når de skifter fra at være studerende til færdiguddannede uden job.

Tilliden til dagpengesystemet og dermed den danske model står og falder med, at man som lønmodtager føler sig tryg og ikke skal frygte økonomisk ruin, hvis man bliver arbejdsløs. Heldigvis deler mange arbejdsgivere bekymringen over den fortsatte udhuling af dagpengene. Frem mod folketingsvalget vil PROSA og resten af fagbevægelsen sætte fokus på at få hævet maksimumsatsen for dagpenge og sikre, at værdien af dagpengene fastholdes.

PROSA gør indsigelser mod lovforslag om cybersikkerhed

Mon, 04 Feb 2019 13:27:56 +0100

Center for Cybersikkerhed (CfCS) er placeret under Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed undtaget for de sædvanlige regler om offentlighed i forvaltningen og persondataloven. Det betyder, at du ikke kan få indblik i, hvad dine data bliver brug til, og det har PROSA tidligere rejst kritik af:

Efterforskning af cyberangreb retfærdiggør ikke uhæmmet adgang til personfølsomme data

Med det nye lovforslag ’Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden’ bliver den kritik kun mere alvorlig. CfCS vil med loven i hånden kunne tvinge organisationer og virksomheder til at installere sikkerhedssoftware for at kunne overvåge data, der sendes krypteret. Målet er at afværge kommende cyberangreb, men midlet betyder, at CfCS vil kunne læse alle data, der flyder ind og ud af en organisationer og alle data, der ligger på alle harddiske. PROSA finder kombinationen af ret til at overvåge og manglende transparens uhensigtsmæssig og anbefaler i høringssvaret en anden rolle for CfCS:

”Det er PROSAs opfattelse, at frem for at udstyre CfCS med så omfattende beføjelser i en organisation uden nævneværdig demokratisk kontrol bør centerets opgave være at opstille sikkerhedskriterier og niveauer for de virksomheder og institutioner, som arbejder med samfundskritiske opgaver. Herudover kunne der være en opgave med at kontrollere, at de pågældende sikkerhedsforskrifter overholdes, evt. gennem et samarbejde med virksomheder, som udbyder digitale sikkerhedsløsninger.”

Et sådant samarbejde vil også afhjælpe den risiko, der er i at samle alle data hos CfCS:

”Herved undgås, at der sker en centralisering af data med en øget sårbarhed til følge, og det giver de enkelte virksomheder og institutioner mulighed for selv at vælge, hvilke sikkerhedssystemer der passer til deres forretning.”

Der er også store problemer i den fremgangsmåde, CfCS ifølge lovforslaget kan benytte ved test af it-sikkerheden i virksomheder og organisationer. Den rammer skævt, fordi medarbejdere og ikke ledelsen bliver gjort ansvarlige for sikkerhedsbrister. Helt konkret indeholder lovforslaget en detaljeret opskrift på, hvordan CfCS uden nogen form for advarsel kan simulere målrettede angreb mod medarbejdere med brug af personlige oplysninger og kollegers identiteter. Resultatet af testen kan få ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen. Den fremgangsmåde er PROSA i mod:

”I øvrigt finder PROSA det bekymrende, at en statslig myndighed skal have mulighed for at optræde under fordækte identiteter, anspore ansatte til ulovligheder, få dén medarbejder, hvis identitet de har overtaget, til at ”reagere hensigtsmæssigt”, hvis den berørte medarbejder henvender sig, og dermed er med til at kompromittere en kollega og i det hele taget, at det skal være nødvendigt med dén slags beføjelser for at sikre et fornuftigt sikkerhedsniveau i danske virksomheder og institutioner.”

PROSA betragter grundlæggende it-sikkerhed som et ledelsesansvar og mener derfor som udgangspunkt, at eventuelle sanktioner i forbindelse med test af it-sikkerhed skal lægges på ledelsen. Det fremgår også af høringssvaret, der er sendt til Forsvarsministeriet den 4. februar inden for høringsfristen kl. 12. Læs hele høringssvaret her (PDF).

Sæt fart på din efteruddannelse

Mon, 04 Feb 2019 11:00:56 +0100

Du må selv klø på, hvis du skal have kradset efteruddannelse op under neglene. PROSAs årlige undersøgelse af it-folks brug af efteruddannelse viser med al tydelighed, at tid og penge til at dygtiggøre sig ikke ligefrem kommer af sig selv.

Halvdelen af alle it-professionelle har ikke fået så meget som en eneste efteruddannelsesdag betalt af arbejdsgiveren det seneste år, viser opgørelsen. Det er beskæmmende, mener Michael Tøttrup, der som ledelseskonsulent i PROSA beskæftiger sig med netop efteruddannelse.
– Der er brug for at komme ud af den daglige kontekst og hente ny viden. Ny viden som vel at mærke bringes tilbage ind i virksomheden, siger han.

Viden forældes

It-folk, der arbejder på en overenskomst, får markant flere efteruddannelsesdage end dem, der er på individuel kontrakt. Det overrasker ikke Michael Tøttrup, for en overenskomst indeholder typisk aftale om en årlig MUS-samtale, hvor der blandt andet kan tales om efteruddannelse.
Men overenskomst og MUS-samtale er ingen garanti. Du må oftest selv gøre forarbejdet. Det kan være svært at finde tid og overskud i hverdagen til at forholde sig til det mere langsigtede perspektiv, som efteruddannelse er, men indsatsen er givet godt ud, understreger Michael Tøttrup. – Mange it-folks teknologiske viden eller arbejdsfunktion bliver gennem et arbejdsliv forældet, og de skal derfor videreudvikles eller omskoles for ikke selv at blive forældet, siger han.

Statistikken afslører, at programmører og driftsfolk får markant mindst kompetencegivende efteruddannelse.
– Det undrer mig, for det er begge kerneområder inden for professionel it, der udvikler sig enormt. Særligt drift skiller sig ud. Får driftsfolk efteruddannelse er det typisk en certificering. Men udviklingen inden for drift flytter sig væk fra en systemadministratorrolle, der inhouse står for det hele, til en rolle, hvor der skal tages stilling til cloud, til webservices, til centralisering og ofte outsourcing. Det kalder i høj grad på en grundlæggende kompetenceudvikling, som slet ikke sker. Det er bekymrende, siger Michael Tøttrup.

Tid er en mangelvare

Han oplever paradoksalt nok, at arbejdsgiverne gang på gang giver udtryk for, at de prioriterer medarbejdernes kompetencer enormt højt.
– De oplever ikke, at de holder igen. Men de har den udfordring, som også vores medlemmer nævner, at der simpelthen ikke er tid til, at en medarbejder forlader arbejdspladsen i en længere periode, siger Michael Tøttrup.

Derfor er han glad for at kunne konstatere, at brugen af akademi- og diplomuddannelser er stigende. Uddannelserne er blevet reformeret – blandt andet efter stort pres fra PROSA – i retning af flere målrettede moduler.
– Det har gjort det mere relevant for en større del af it-branchen. Det er de færreste, hverken medarbejdere eller ledere, der kan forholde sig til en to-årig uddannelse. Men enkelte moduler, der måske kører over to til fire måneder og er langt mere målrettet konkrete problemstillinger fra hverdagen i arbejdslivet, opleves som langt mere relevant, siger Michael Tøttrup.

Får du den løn, du fortjener?

Mon, 28 Jan 2019 16:07:54 +0100

Derfor indsamler PROSA hvert år så mange nøgletal som muligt fra medlemmerne, så vi kan lave en fælles lønstatistik, der dækker en lang række jobfunktioner på it-området.

Jo flere, der deltager, jo bedre grundlag får du for at sammenligne dig med andre PROSA-medlemmer i lignende stillinger – og jo bedre kan du argumentere for sin sag ved din næste lønsamtale.

Lønstatistikken er også en mulighed for dig til at tale med dine kolleger om, hvor vidt I ligger inden for skiven på din virksomhed.

Du modtager snart en e-mail fra PROSA, hvor vi beder dig om at bruge fem minutter på at oplyse os om din grundløn, dine tillæg og din pension. Undersøgelsen er anonymiseret – men den kommer mange til gavn.

Vi håber, du vil bidrage.

PROSA-medlemmer optjente 922.932 kr. i bonus i 2018

Mon, 28 Jan 2019 12:49:29 +0100

Dit medlemskab hos PROSA indeholder flere medlemsfordele – heriblandt muligheden for at oprette dig som medlem i Forbrugsforeningen.

Det benytter 951 af PROSA medlemmer sig aktivt af, og i 2018 omsatte de for 15.640.884 kr. gennem Forbrugsforeningen. Det blev til en optjent bonus på i alt 922.932 kr., og det svarer til en bonus på 970 kr. pr. medlem i gennemsnit.

Antallet af medlemmer i Forbrugsforeningen voksede i 2018 med 13.000, og foreningen tæller dermed 220.000 medlemsfamilier og 300.000 kortholdere, der kan drage fordel af 4.500 bonusaftaler med virksomheder som fx Silvan, Bahne, Bauhaus, Imerco, Spies og Novasol.

Læs mere om medlemskab i forbrugsforeningen gennem PROSA.

Læs mere om alle medlemsfordelene i PROSA.

Ny ferielov: Hold vinterferie som du plejer

Mon, 28 Jan 2019 11:40:25 +0100

Den nye ferielov sættes i gang allerede i 2019, men det sker med en overgangsordning:

Frem til 31. august 2019 kører de kendte regler videre, og du optjener ferie, som du holder året efter. Derfor er der intet til hinder for, at du bruger dine optjente feriedage, som du plejer, og fx holder vinterferie i februar.

Fra 1. september 2019 begynder en overgangsordning, der skal sikre, at folk i job ikke mister optjent ferie med løn i overgangen fra gammel til ny lov.

1. september 2020 træder loven i kraft i praksis og kan få betydning for din ferieplanlægning.

Hvad bliver ændret?

De største ændringer i den nye ferielov er et nyt princip om samtidighedsferie, hvor du optjener og afholder din ferie over den samme periode. Det betyder, at du optjener 2,08 dage pr. måned, der så kan afholdes den efterfølgende måned. På denne måde optjener du ferie løbende samtidig med, at den kan afholdes. Optjeningsåret ændres også fra at følge kalenderåret til at løbe fra september i optjeningsåret til september det efterfølgende år. Herefter løber ferieåret så 4 måneder længere til og med december - altså over 16 måneder. Den nye lov kommer især nyuddannede til gode, der får mulighed for at holde ferie med løn langt tidligere end med den gamle ferielov.

PROSA vil løbende orientere om den nye ferielov, og hvilken betydning den har for din ferieafholdelse, efterhånden som den træder i kraft.

Husk: Når du har ferie, behøver du ikke at stå til rådighed for din arbejdsgiver. Det ændrer den nye ferielov heldigvis ikke på, så sluk telefonen og lad arbejdsmailen passe sig selv med god samvittighed.

Vil du vide mere om den nye ferielov?

PROSA holder info-møder i både Øst og Vest:

Gå-hjem-møde om den nye ferielov i København 20. marts.

Gå-hjem-møde om den nye ferielov i Aarhus 20. marts.

Hvis du er tillidsrepræsentant og vil klædes på til at kunne svare på medlemmernes spørgsmål om ferieloven, er der også et kursus til det.

Du kan også læse mere om brugen af løbende opsparede feriedage, overgangsordningen og varslingsregler, hvor Camilla Winther, jurist i PROSA, har taget den nye ferielov under behandling.

IBM er parat til dialog om overenskomstkrav

Mon, 28 Jan 2019 10:20:37 +0100

- Det er positivt, at IBM nu vil indgå i en dialog, og vi har aftaler i kalenderen i starten af februar, siger John Jørgensen, faglig konsulent i PROSA.

IBM modtog overenskomstkravet fra PROSA og HK Privat i december og kvitterede i første omgang med en melding om, at der skulle bruges lidt tid til at granske kravet. Det blev stillet efter en turbulent periode, hvor en række virksomhedsoverdragede ansatte blev flyttet ud af overenskomsten efter skiftet til IBM.

En række fælles medlemsmøder for PROSAs og HK Privats medlemmer i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen slog fast, at medlemmerne efterspurgte en overenskomst. Det reagerede forbundene selvfølgelig på.

Det fælles overenskomstkrav til IBM udtrykker håbet om at kunne indgå en aftale uden brug af konflikt. I første omgang er overenskomstkravet rettet mod IBM i Odense.

Læs mere om baggrunden for overenskomstkravet til IBM.

Regeringens it-strategier beskytter systemer i stedet for mennesker

Mon, 07 Jan 2019 13:05:52 +0100

- Frygten for cyber-angreb er reel. Det ville være tåbeligt at benægte. Men netop derfor er også persondatasikkerheden vigtigere end nogensinde. Frygten for systemangreb må ikke prioriteres over beskyttelsen af den enkeltes personfølsomme data. Hvis regeringen virkelig ville passe på os, så fokuserede den på privatlivsbeskyttelse i stedet for primært at tale om hackere, cyber-angreb og beskyttelse af systemer, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA - forbundet af It-professionelle.

De seks samfundskritiske sektorer er sundheds-, finans-, tele-, søfarts-, transport- og energisektoren. Sektorstrategierne er udarbejdet af de seks ansvarlige ministerier i samarbejde med centrale aktører inden for de enkelte sektorer. Fælles for de seks sektorstrategier er etablering af decentrale cyber- og informationssikkerhedsenheder (DCIS), der blandt andet skal udveksle viden om it-sikkerhed inden for hver sektor.

Regeringens dataetiske råd skal på banen nu

Det er positivt, at fx sundhedssektoren i sin sektorstrategi vil udbygge sektorens sikkerhedsarkitektur og arbejde med it-sikkerhedsmæssige krav som databeskyttelse gennem design. Her er netop et område, hvor store mængder personfølsomme data skal sikres bedre end i dag. Men samtidig indeholder samme strategi farligt uforpligtende vendinger som: "For at sikre et passende og ensartet højt niveau af databeskyttelse gennem design og standardindstillinger skal sektoren lægge sig fast på et fælles sæt af metodikker og standarder, der gælder for hele sektoren."

- Hvem skal forholde sig til, hvad der er passende? Hvem skal tjekke op på, at resultatet lever op til forventningerne? Her bør regeringens lovede dataetiske råd snart blive en realitet, så der er en vagthund på plads, når sundhedssektorens DCIS i andet halvår af 2019 skal i gang med at fastlægge de standarder, der skal gælde for, hvordan vi vil passe på vores sundhedsdata, siger Niels Bertelsen.

Få mere i løn: Forbered dig og drop de pæne manerer

Fri, 21 Dec 2018 08:59:44 +0100

Det er ikke nemt at forhandle løn. Til gengæld skal du regne med, at det er hurtigt overstået, for en lønsamtale varer sjældent mere end 10 minutter. Men for at få det maksimale ud af dem, skal du forberede dig, lægge en strategi og ikke være bange for at droppe de pæne manerer og fortælle, hvorfor lige netop din indsats fortjener mere. Her er en tjekliste, du kan bruge til at forberede dig:

1: Skriv dine præstationer ned. Du skal ikke regne med, at chefen har fundet dem frem.

2: Gør dig klart, hvad du vil opnå med samtalen. Mere i løn virker oplagt, men der er andre muligheder for at forbedre sine ansættelsesvilkår. Det kan være, du vil bede om en arbejdsgiverbetalt telefon, uddannelse eller flere procent i pension? Hvis virksomheden ikke har overskud, kan du også efterspørge goder som mere frihed.

3: Tjek lønstatistikken. PROSA laver hvert år en lønstatistik, hvor du kan se, hvad andre med lignende stillinger og anciennitet tjener. Hvorfor skulle du tjene mindre end dem? Tal også løn med dine kolleger – din arbejdsgiver kan ikke bestemme, om I må tale om jeres løn.

4: Udvælg de stærkeste argumenter til samtalen. Den vil være kort, og hvis du skal igennem 10 nogenlunde gode grunde til, at din indsats er mere værd, så bliver du nemt fejet af banen. Gå med de tre bedste grunde, og hav svar parat på de kritiske spørgsmål, der kan blive stillet til dem.

5: Tænk langsigtet. Fik du ikke, hvad du ville? Så spørg din chef, hvad der skal til, for at du kan få det næste gang. Og husk, at din næste lønsamtale ikke behøver at være om et år – du kan bede om, at I tager en forhandling om fx et halvt år. Det kan også være en idé, hvis du er midt i et projekt, der lige er et par måneder fra at kaste gode resultater af sig.

6: Hold din chef op på aftalerne. Hvis chefen ikke selv tager initiativ til det, så send umiddelbart efter samtalen en opsummering af det aftalte (også hvis du ikke har fået det ønskede resultat, men din chef har givet dig en vurdering af, hvad der skal til for at du får fx mere i løn næste gang). Bed din chef bekræfte, hvad I har aftalt, så der ikke er nogen tvivl om, hvad I har aftalt om dine vilkår, eller hvordan du kan forbedre dem.

Husk, at du bruge PROSA: Som medlem af PROSA kan du få din ansættelseskontrakt gennemgået af jurister. Det kan også give inspiration til, hvad du kan bede din chef om ved en forhandling. Medlemskabet af PROSA giver også mulighed for karrieresamtaler og deltagelse i kurser om blandt andet lønforhandling. Se oversigten over PROSAs arrangementer her.

Formandens nytårshilsen

Fri, 21 Dec 2018 08:53:24 +0100

PROSA er i 2018 blevet del af en endnu større bevægelse. Med sammenlægningen af LO og FTF og stiftelsen af Fagbevægelsens Hovedorganisation den 1. januar 2019 opstår der nye muligheder og nye samarbejdsformer. Det var ikke en lige vej for PROSA at blive en del af den nye hovedorganisation. Men at stå uden for en hovedorganisation lukker imidlertid for mange døre i det politiske arbejde, og PROSAs hovedbestyrelse valgte til sidst at anbefale et ja til sammenlægningen. Beslutningen var selvfølgelig medlemmernes, som både ved en ekstraordinær delegeretforsamling og en urafstemning godkendte, at PROSA tilslutter sig den nye hovedorganisation. Vi vil få gavn af at indgå i et større fællesskab, hvor vi anerkender hinanden og kan samarbejde mere målrettet og ikke bare ad hoc, når det lige passer. I fællesskab får vi også større vægt i det politiske system og en bedre positionering til at markedsføre it-politiske holdninger og indgå aftaler til gavn for medlemmerne.

Overenskomsterne vokser med fællesskabet

PROSAs øverste myndighed er delegeretforsamlingen, som mødes hvert andet år. I november 2018 samledes knap 70 delegerede på Scandic Hotel Sluseholmen i København og vedtog blandt andet en ny arbejdsplan for de kommende to år. Den indebærer blandt andet, at PROSA skal arbejde for et dataetisk råd på tværs af fagbevægelsen, en it-havarikommission og et øget fokus på internationalt fagligt arbejde, som kan understøtte anstændige løn- og arbejdsvilkår i it-branchen i andre lande.

Men også her i Danmark gælder, at vores udenlandske kolleger går for en lavere løn. Derfor har PROSA arbejdet på at organisere udenlandske it-professionelle og søgt at hjælpe dem med at få ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsgiverne prøver at presse lønnen, og underbetalt udenlandsk arbejdskraft kan være med til at tage toppen af den lønstigning, der burde være i it-branchen under et opsving.

Delegeretforsamlingen besluttede derfor også, at PROSA fremover vil arbejde for en bedre organisering af it-virksomheder i samarbejde med andre fagforeninger. Vi vil gå efter kollektive aftaler, fordi de stiller den enkelte bedre og sikrer vores medlemmer mod, at løn- og arbejdsvilkår presses ned. I tråd med delegeretforsamlingens beslutning og mulighederne i det nye fællesskab i hovedorganisationen, har PROSA i samarbejde med HK Privat rundet året af med at sende et overenskomstkrav til IBM i Odense. Det sker efter en turbulent periode med opsigelse af overenskomster i forbindelse med virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra KMD og Tech Mahindra til IBM. Efterfølgende blev en stor gruppe af de overdragede medarbejdere fyret, og her har vi rejst sager for hvert enkelt medlem.

It-politik på flere fronter

It-politisk har PROSA spillet ind med holdninger til det dataetiske råd, regeringen nu har bekræftet skal nedsættes. Her har vi selvfølgelig understreget nødvendigheden af, at it-professionelle kompetencer får en plads i rådet. PROSA er også medunderskriver på et svarskrift i stævningen af justitsminister Søren Pape (K), som Foreningen imod Ulovlig Logning står for. Det er desværre ikke blevet afleveret endnu, for i skrivende stund er sagen udsat efter begæring fra kammeradvokatens side. Det er næsten ironisk – i min nytårshilsen for 2017, skrev jeg nemlig sådan her om sagen:

”EU-Domstolen underkendte i slutningen af 2016 endnu engang EU's logningsdirektiv og dermed også den danske logningsbekendtgørelse. Det skulle man i hvert fald tro, men sådan hænger tingene ikke sammen i Justitsministeriet. De vil gerne have tid til at tænke over, om et ulovligt direktiv nu også betyder, at den danske implementering er ulovlig. Faktisk tænker de så meget over det, at der endnu ikke er sket noget. Så det er også et emne, vi kommer til at beskæftige os med i det nye år.”

Det er nedslående at få ret på den front. Men vi forsætter kampen mod den stigende overvågning og for at bibeholde retten til et privatliv.

I 2018 har vi også samarbejdet med flere politiske partier omkring både beskæftigelsespolitiske emner og it-politiske emner – fx har vi haft foretræde for Socialdemokraternes Beskæftigelsesudvalg og drøftet blandt andet indsatsen mod social dumping og samspilsproblemer mellem arbejdsmarkedspensioner og folkepensionen. Vi vil også gerne i politisk regi bidrage til ordnede vilkår for udenlandske kolleger allerede inden, de når til Danmark. Vi arbejder derfor fortsat på, at vi skal med ind og vurdere alle ansøgninger om udenlandsk arbejdskraft og ikke kun dem, udlændingemyndighederne mener er problematiske.

Medlemmerne driver PROSA

I 2019 skal vi positionere os i den nye hovedorganisation og bruge de nye muligheder til bedst mulig gavn for jer - medlemmerne. Derfor skal vi også have det bedst mulige kendskab til, hvad I, kære medlemmer, efterspørger fra jeres forbund. I modsætning til mange større forbund, der ofte er fusioneret på tværs af flere fag, organiserer PROSA udelukkende it-professionelle. Vi er eksperter i lige præcis jeres arbejdsforhold, og det arbejder vi på at blive ved med at være.

Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvad der rører sig hos jer. På det politiske niveau møder vi jer i de udvalg, der sætter retningen for PROSA mellem delegeretforsamlingerne. I hverdagen møder vi jer via PROSAs velbesøgte kurser og aktiviteter samt gennem den juridiske rådgivning, som rigtig mange benytter sig af. Men vi vil endnu tættere på – helt ud på arbejdspladserne, der gennemgår store forandringer hele tiden. Derfor er vi i gang med et projekt i Ballerup, hvor mange større it-arbejdsgivere er samlet. Her vil vi blive klogere på, hvad PROSAs medlemmer oplever lokalt, og hvordan vi bedst bidrager til at sikre rammerne for jeres arbejdsliv på et foranderligt arbejdsmarked.

Til slut vil jeg rette min tak til alle jer aktivister, der lægger frivillige timer i PROSA, og alle jer medlemmer, der bruger PROSA. I er fundamentet for, at vi kan organisere it-faget og stå stærkt sammen. Også tak til PROSAs og a-kassens medarbejdere, som dygtigt og engageret varetager og fremmer medlemmernes interesser.

Godt nytår til jer alle.

PROSA og HK kræver overenskomst hos IBM

Wed, 19 Dec 2018 13:33:30 +0100

Fagforbundene PROSA og HK/Privat har sendt et fælles overenskomstkrav til IBM i Odense efter et turbulent forløb, hvor en gruppe på cirka 260 medarbejdere ikke er blevet overenskomstdækket efter at være blevet virksomhedsoverdraget til IBM fra KMD og Tech Mahindra i efteråret.

- Vi reagerer med et overenskomstkrav nu, fordi medlemmerne efterspørger det. Vi har holdt rigtig mange medlemsmøder i den seneste tid og sikret os, at vi er helt på linje her, og meldingen er klar: Medlemmerne vil have en overenskomst, så det arbejder vi på, siger John Jørgensen, faglig konsulent i PROSA.

HK har allerede en overenskomst med IBM, som dog kun dækker en del af virksomheden. Derfor har IBM egenrådigt kunnet udskrive medarbejdere ud af overenskomsten ved at tildele dem en ny klassificering i virksomhedens interne systemer, uden at der nødvendigvis følger nogen form for kompensation med til medarbejderen. Med det fælles overenskomstkrav går PROSA og HK efter at overenskomstdække IBM yderligere for fremover at undgå lignende situationer, hvor flere og flere medarbejdere kommer til at stå uden overenskomst.

- Siden 2016 er samlet set mere end 300 medarbejdere, der alle var omfattet af en overenskomst inden deres virksomhedsoverdragelse, blevet udskrevet af overenskomsterne i IBM. Det understreger i den grad behovet for at få overenskomstdækket IBM yderligere, så store grupper af medarbejdere ikke bare kan blive afskåret fra de rettigheder og den tryghed, en overenskomst giver efter IBM’s forgodtbefindende, siger Kim Bonde Nielsen, faglig sekretær i HK/Privat.

Det fælles overenskomstkrav er ledsaget af en række forslag til forhandlingsdatoer i januar og udtrykker håbet om at kunne indgå en aftale uden brug af konflikt. I første omgang har de to forbund rettet opmærksomheden mod IBM i Odense.

Opholdskravet skal droppes helt

Tue, 18 Dec 2018 12:36:18 +0100

Det er en grå og regnvåd formiddag foran Christiansborg, hvor både PROSAs formand og næstformand er mødt op for at protestere mod regeringen og Dansk Folkepartis forslag om at betinge dagpengeretten af et opholdskrav.

- Jeg står her i dag for at markere, at det her er en forringelse af dagpengesystemet, der endnu en gang er under pres. Opholdskravet skal droppes helt. It-branchen er en international branche, og vi har både danske og udenlandske medlemmer, der helt uretfærdigt kan komme i klemme, hvis forslaget om opholdskravet vedtages, siger Niels Bertelsen, formand i PROSA – forbundet af It-professionelle.

Forslaget indebærer, at man fra den 1. januar skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land eller Norge, Island og Schweiz i syv ud af de seneste 12 år for at have ret til dagpenge. Loven kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft, og man får ikke de penge tilbage, man har indbetalt til dagpengesystemet.

- Hvis det her forslag bliver vedtaget, kan man have betalt til sin a-kasse i flere år og alligevel pludselig have mistet retten til dagpenge. Det er absurd, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.

Danske A-kasser står bag aktionen foran Christiansborg, som blev sat i gang 7. december. Både Niels Bertelsen og Hanne Lykke Jespersen har flere gange protesteret foran det blå banner, der har samlet en lang række forbund i at støtte op om budskabet: Drop opholdskravet! Det har ikke været uden resultat. Oprindeligt foreslog regeringen, at man skulle have opholdt sig i Danmark i syv ud af otte år, men regeringen og Dansk Folkeparti har nu blødt kravet op til syv ud af 12 år. Onsdag den 5. december meddelte socialdemokratiet, at de vil stemme nej til forslaget, som dog står til at blive vedtaget i Folketinget.

”Vi medbringer airbeds, beer pong borde, soundbox, mega twister og den første øl til alle”

Tue, 11 Dec 2018 05:30:00 +0100

Landets fagforeninger og a-kasser kæmper med næb og klør for at få foden indenfor ved studiestarten på Copenhagen Business School (CBS), hvor der hvert år starter flere tusinde nye studerende. Bevæbnet med penge og gaver har organisationerne udset sig de højere læreanstalter som en moderne kampplads, hvor de bekriger hinanden for at hverve medlemmer blandt de nye studerende, som med tiden kan blive betalende kunder i butikken.

Alene i 2018 har fem forskellige fagforeninger og a-kasser pumpet over 300.000 kroner ind i arrangementer under studiestarten på CBS i form af kontante sponsorater. Dertil kommer præmier, gaver, underholdning og fester for et ukendt beløb.

Det viser en aktindsigt, som Prosabladet har fået i de kontrakter, som Finansforbundet, CA, Akademikernes A-kasse, DJØF og Kommunikation & Sprog har indgået med de enkelte studieretninger på CBS.

I næsten halvdelen af kontrakterne indgår der krav om, at sponsoren sikres eksklusiv adgang til at promovere sig over for de nye studerende under introforløbet, og at andre fagforeninger og a-kasser derfor ikke må være til stede. Desuden får organisationerne typisk lov til at designe op til fem opslag på studiets Facebook-side rettet mod de nye studerende, ligesom de uddeler gaver og såkaldte goodiebags.

Dermed gør CBS sig skyldig i præcis samme forskelsbehandling, som i oktober fik rektorerne på Københavns, Aarhus og Syddansk Universitet til at sætte en omgående stopper for eksklusivaftalerne.

CBS oplyser til Prosabladet, at man hidtil ikke har haft faste regler for samarbejdet med fagforeninger og a-kasser, og at flere af kontrakterne har været forhandlet via selvstændige studenterforeninger på vegne af studierne eller via studerende, der ikke har været ansat på CBS.

Moralsk forkasteligt

Men CBS har nu iværksat en procedure for indgåelse af sponsorkontrakter – blandt andet for at stoppe eksklusivaftalerne, forklarer Rie Snekkerup, der er studiechef ved CBS.

- Vi kan ikke leve med, at der eksisterer eksklusivaftaler med fagforeninger og a-kasser. Da vi opdagede det, ringede alarmklokkerne med det samme. Derfor er vi i fuld gang med at udarbejde nye standardkontrakter, der skal træde i kraft i 2019. Vi vil gerne indgå samarbejde med fagforeninger og a-kasser, men det skal ikke basere sig på at holde andre ude. Der skal være fri konkurrence, siger Rie Snekkerup, der betegner eksklusivaftalerne som ”moralsk forkastelige”.

Hun understreger, at de nye studerende på CBS i fremtiden ikke skal mødes af virksomheder eller fagforeninger, hvor der er nogle uklare økonomiske interesser på spil.

- Studiestarten er et sted, hvor der kommer en masse usikre, nysgerrige og sårbare unge, som træder ind i en helt ny verden. De er ikke i stand til at gennemskue, hvis der er et økonomisk afhængighedsforhold mellem introvejlederne og den fagforening eller virksomhed, der er inviteret indenfor. Derfor skal det stå klart for alle, hvad samarbejdsaftalerne bygger på, siger Rie Snekkerup.

Mega twister og sound box

Blandt de fagforeninger og a-kasser, der har sponsoreret studiestartsaktiviteterne på CBS, er CA klart den mest offensive samarbejdspartner med 20 ud af de 46 kontrakter, der er indgået i 2018. Den samlede værdi af de kontante beløb er 151.000 kroner, som betales af CA, der betegner sig selv som karrierepartner og a-kasse for højtuddannede i erhvervslivet. I samtlige kontrakter betinger CA sig eneret til at møde de studerende under studiestarten med en formulering om, at studiet forpligter sig til ikke at samarbejde med andre a-kasser.

Til gengæld er CA i festhumør, når det gælder andre dele af kontakten, og tilbyder både bowling, sumodragter, sportstasker og i nogle tilfælde egentlige loungefester ved studiestart.

”CA afholder lounge den 31/08 2018 klokken 17.00 i Kongens Have. CA medbringer airbeds, beer pong borde, soundbox, mega twister og den første øl til alle”, skriver CA i kontrakten med de cirka 180 studerende på bacheloruddannelsen i Service Management. Kontrakten rummer også et kontant beløb på 7.500 kroner.

Bonusordning til introvejledere

Fagforeningerne og a-kasserne har også fundet andre smarte metoder til at få introvejlederne til at knokle for dem, så der kommer endnu flere indmeldelsesblanketter retur til organisationerne. I en række af de kontrakter, som Prosabladet har læst, er der indbygget en bonusordning, så sponsoratet stiger, jo flere nye studerende, der melder sig ind. Arrangørerne forpligter sig også til at bære forbundets eller a-kassens t-shirts med logo for at promovere sponsoren.

Eksempel på en kontrakt mellem DJØF og de CBS-studerende på HA Almen.

Eksempelvis har Akademikernes A-kasse (AKA) tegnet et sponsorat på 10.000 kroner med HA (kom) på CBS med krav om eksklusivitet, så AKA er den eneste a-kasse, der er repræsenteret på introforløbet. Samtidig skal de studerende levere ”promovering og konstruktiv omtale af AKA”.

A-kassen køber sig også retten til at holde et 30 minutters oplæg og får to opslag på studiets Facebook-gruppe. Men sponsoratet kan vokse til 15.000 kroner, hvis der kommer indmeldinger nok i AKA. Hvert nyt medlem giver således yderligere 75 kroner til studiestartsarrangementet.

Samme opskrift bruger både CA, DJØF og Finansforbundet, der i en kontrakt til 4.000 kroner med HA (psyk) skriver, at sponsoratet stiger til 10.000 kroner ved en medlemshvervning på 80 procent af de 150 studerende. Desuden afholder Finansforbundet en lounge med strandstole, juice, chips og nødder.

Algoritmus maximus

Fri, 07 Dec 2018 10:00:00 +0100

Den kunstige intelligens var kørt i stilling til endnu en stor landvinding, da Microsoft i foråret 2016 slap sin nyeste opfindelse løs på Twitter. Navnet var Tay – en Twitter-profil, der skulle interagere med brugerne på Twitter og konversere fuldstændig som et menneske. Men efter bare 16 timer blev Tay lukket ned. På det tidspunkt havde Tay forvandlet sig til et hadefuldt monster, som spyede racistiske og sexistiske kommentarer ud i verden.

Microsoft forklarede efterfølgende, at Tay var blevet offer for ”et koordineret angreb fra en gruppe mennesker, der udnyttede en sårbarhed i Tay”. Men måske var det lige præcis, hvad man kunne forvente sig af kunstig intelligens på et socialt medie. For Tay gjorde netop det, som den var sendt i byen for: At lære af sine omgivelser og indrette sig efter de input, som den modtog fra menneskene omkring sig.

Stormester på glatis

Anderledes så det ud, da Google Deepminds computer Alpha Go på omtrent samme tid dystede mod stormesteren Lee Sedol i det ekstremt komplekse brætspil Go. Det kinesiske spil rummer angiveligt flere valgmuligheder, end der er atomer i verden, nemlig 2 X 10170. Mange eksperter mente, at det ville vare endnu ti år, før forskerne havde udviklet en computer med den rette kombination af beregningskraft og menneskelig intuition til at vinde. Men da dagen var omme, stod Alpha Go som vinder over en paralyseret stormester.

Eksemplet er omtalt i Thomas Terneys nye bog, ’Kampen om Fremtiden’, hvor han forsøger at gøre begreber som kunstig intelligens, algoritmer og neurale netværk forståelige for den almindelige dansker.

– Det er en teknologi, som er i færd med at transformere hele vores samfund. Men for mange handler kunstig intelligens enten om spids hat og tryllestøv, som vi drysser ud over det hele, eller også handler det om dræberrobotter, der slår os alle sammen ihjel lige om lidt, siger Thomas Terney.

- Men vi har brug for at forstå de teknologier, der former vores samfund. Hvordan skal vi kunne forme vores egen fremtid, hvis vi ikke ved, hvordan vi navigerer i den?

Indsigt i algoritmerne

For at illustrere sin pointe trækker han et aktuelt eksempel frem. For nylig enedes politikerne om at afsætte en lille halv milliard til forskning i nye teknologier som kunstig intelligens, der skal indgå i alle dele af den offentlige sektor og træffe afgørelser om borgerne. Men, lyder kravet fra mange, borgerne skal have indsigt i de algoritmer, der ligger til grund for afgørelserne.

– Men det er jo bullshit. Hvordan skal politikerne og befolkningen navigere i det her, når de ikke engang ved, hvad en algoritme er? Vi står med en teknologiudvikling, der går så stærkt, at de ting, som ethvert PROSA-medlem ved noget om – data, kunstig intelligens og algoritmer – faktisk er nødvendig viden for alle borgere, siger Thomas Terney, der har en ph.d. i Computer Science og har arbejdet som løsningsarkitekt i Novozymes.

Han tilføjer, at folk har en tendens til at tro, at algoritmen er det mystiske. Men i virkeligheden er der behov for en systemtransparens end-to-end, der omfatter både data og algoritmer.

– Borgerne skal kunne få data prøvet ved en anden myndighed. For eksempel et dataetisk råd, der kan lave kritisk analyse af data og undersøge, hvad de egentlig siger noget om. Vi kan kalde det en dataninja-enhed. Selve algoritmen som koncept er jo ganske simpel. Det er jo bare en opskrift. Det er bare noget, der i en endelig sekvens af trin fortæller computeren, hvad den skal gøre. Det afgørende er de data, der kommer ind. Hvis jeg bare kan se algoritmen eller kigge ind i det neurale netværk, så får jeg ikke noget ud af det. Vi er nødt til at kigge på data i sammenhæng med de to, siger Thomas Terney.

Truslen fra Kina

Thomas Terney anerkender regeringens ambition om, at Danmark i 2025 skal være verdensledende i anvendelsen af kunstig intelligens. Men det bliver et overordentligt vanskeligt mål at indfri. Dels er de store tech-virksomheder som Google, Amazon og Facebook inde i en heftig kamp om at tiltrække de bedste forskerhjerner, dels investerer Kina astronomiske summer i udviklingen af kunstig intelligens.

– Kineserne har lavet den mest ambitiøse plan i verden for udviklingen af kunstig intelligens. Hvor det i Danmark handler om at smøre nogle tandhjul i den offentlige sektor, så vi med kunstig intelligens får bedre service end i dag, så er formålet for Kina at etablere det intelligente samfund. Det er et moonshot. Så der er lang vej, hvis vi skal lykkes. Ellers bliver det bare noget med at optimere sagsbehandlingen i kommunerne med fem procent, siger Thomas Terney.

Hvor Kina har et yderst liberalt forhold til privatlivsbeskyttelse og lader virksomheder få stort set uhindret adgang til alle typer af data om borgerne, så er der en helt anden tankegang i Danmark og Europa, hvor dataetik og GDPR fylder meget. Men netop den forskel kan ifølge Thomas Terney vendes til en konkurrencefordel.

– Jeg tror, at Europa har en unik rolle at spille i det her. Hvis vi får en ambitiøs plan i Europa, og hvis vi kan lave løsninger, der udnytter store data og kunstig intelligens, uden at vi begår overgreb i forhold til privatlivet, så kommer vi til at vinde på den lange bane, mener Thomas Terney.

Omvendt advarer han mod at vende det blinde øje til udviklingen i Kina.

– Hvis vi bare affejer Kina med, at det er ren overvågning, så mister vi en meget stor del af den teknologiudvikling, der handler om at skabe smarte byer og et smart sundhedsvæsen, som også er en væsentlig del af Kinas ambition.

Du skriver, at vi er meget langt fra et scenarie, hvor kunstig intelligens matcher menneskers. Men tror du, at kunstig intelligens på et tidspunkt vil gøre præcis det?

– Mange snakker om, hvornår vores chef bliver overtaget af en kunstig intelligens. Men der er vi slet ikke i dag. Vi er ikke engang tæt på. Vi er ikke nået nogen vegne med abstrakt, kritisk tænkning i kunstig intelligens. Dér er vi mennesker fuldstændig unikke. Vi kan se nogle sammenhænge, hvor maskinerne slet ikke kan være med. Men jeg tror på, at kunstig intelligens i løbet af de næste 10-20 år fuldstændig vil forandre den måde, vi arbejder på, fordi vi kan se så mange mønstre i de stadigt stigende mængder data.

Den gode kunstige intelligens

Du skriver også, at HAL og Terminator står i vejen for en bredere forståelse af, hvad AI er. Hvordan vil den omvendte vision se ud – altså den gode AI?

– Så er vi ovre i Star Trek, der ikke har det dystopiske univers, og hvor de har en maskine, der kan diagnosticere alle sygdomme. Vi mangler helt klart noget science fiction, der taler til et bedre samfund, siger Thomas Terney, som fremhæver, at sundhedsvæsenet nogle steder er langt fremme med selvdiagnostisering, som kan redde liv.

Et af eksemplerne er den tyske professor i computer science Sebastian Thrun, som Terney betegner som en af rockstjernerne inden for kunstig intelligens. Sebastian Thruns mor døde af kræft, som blev opdaget for sent, og i 2015 blev han opslugt af tanken om at udvikle en metode til at opdage hudkræft tidligere.

Hans forskerhold opbyggede et fotobibliotek med 130.000 billeder af alt fra insektbid til hudkræft samt 2.000 billeder af hudskader, der allerede var undersøgt af patologer med biopsi. Herefter opbyggede de et neuralt netværk, som lærte at kategorisere billederne.

Nu har Sebastian Thrun udviklet en applikation, så man med sin smartphone kan tage billeder af hudpletter og få en vurdering af, om man er i færd med at udvikle kræft.

– Det er vildt. Den kan på samme niveau som en trænet hudlæge afgøre, om det er noget, vi skal have en biopsi af. Det betyder, at mange flere mennesker har mulighed for at få taget en test i tide, fortæller Thomas Terney.

Ondskaben lurer

Men er der også en stopklods for dig, når det gælder AI?

– Jeg bryder mig ikke om, at kunstig intelligens bliver brugt til hverken krig, manipulation eller overvågning. For mig er teknologien et nyttigt redskab, men det kommer an på, hvad den bliver udviklet til, hvem der står bag og hvorfor. Der er mange, der snakker om et tech-backlash. Men det er jo ikke et tilbageslag mod teknologien. Det er rettet mod nogle af giganterne, der har akkumuleret så store summer og så meget magt. Der er jo ikke nogen, der går ned til lægen og siger: ’Jeg skal ikke kikkertopereres, I skal bare sprætte det hele op, for jeg er imod teknologi’.

Også i politik har brugen af personlige data i kombination med kunstig intelligens vist sin foruroligende styrke. Hele sagen om Cambridge Analytica, der høstede data fra Facebook og udnyttede dem i både Brexit-afstemningen og Donald Trumps valgkampagne, dokumenterer, hvor langt man kan gå i brugen af individualiserede annoncer og marketing.

Tilbage står et såret demokrati, der ifølge nogle eksperter blev voldtaget af data.

- Jeg tror, man skal være opmærksom på demokratiet, når vi taler om kunstig intelligens, siger Thomas Terney, men han advarer mod at tillægge virksomheder gode eller onde intentioner.

– Deres mål er bare at tjene penge. Hvis du tillægger disse virksomheder nogle særlige egenskaber som for eksempel at gøre godt i verden, så er du naiv. Omvendt har meget få virksomheder formentlig en egentlig ondsindet plan. De er bare skruppelløse i deres ønske om at tjene penge, siger han.

Han understreger, at en af de største udfordringer ved kunstig intelligens er at forstå, hvordan bias opstår, og hvor den kommer fra, så vi kan reagere på det.

– Kunstig intelligens kommer til at udfordre os på vores retfærdighedssans og etik, fordi data kommer til at afsløre aspekter af verden, som på ingen måde er politisk korrekte. Det kan være måden, retssystemet har fungeret på historisk, eller en overrepræsentation af folk med anden etnisk herkomst i kriminalstatistikkerne. Hvis vi automatiserer og indretter politiets efterforskning og præventive arbejde efter det, så skal vi holde tungen lige i munden. Bias opstår ikke, fordi den bevidst bliver indbygget i systemet, men fordi systemerne replikerer en bias, som allerede ligger i den måde, vi træffer afgørelser på i forvejen. Når vi gerne vil finde mønstre i de enorme datamængder, vi har, hvad gør vi så, når vi finder et mønster, vi ikke kan lide?

Nu kommer computerne med følelsernes intelligens

Fri, 07 Dec 2018 09:40:00 +0100

MIT Media Lab er en glasklædt bygning, der ligger i Boston-forstaden Cambridge. Stedet er lige så meget et værksted som et kontorhus. Oppe på tredje etage skal man således gennem et åbent lokale med diverse eksperimentelt udstyr for at nå frem til professor Rosalind Picards kontor, der ligger som en oplyst æske i et hjørne. På vejen til målet passerer man blandt andet en bilsimulator.

Netop bilsimulatoren har en rolle i en af de frembringelser, der er resultatet af et fremstormende it-felt, som Rosalind Picard åbnede for cirka 20 år siden med en markant videnskabelig artikel og en bog: Affective computing hedder det på engelsk – følelsesmæssig it.

– Jeg definerer begrebet som it, der relaterer sig til, udspringer af eller med overlæg påvirker følelser, forklarer Rosalind Picard, som leder en forskningsgruppe om emnet.

Først i disse år er softwareudviklingen kommet på omgangshøjde med Picards teori, og de første produkter bliver lanceret.

Rosalind Picard fra MIT Media Lab i Boston har udviklet kunstig intelligens-software, der kan aflæse og tolke følelser. Foto: Regner Hansen

Årvågne bilister

Bilsimulatoren bruges blandt andet til at teste software, der genkender chaufførens ansigtsudtryk og kan vurdere personens sindstilstand. Er chaufføren ukoncentreret, døsig, vred, bange eller måske endda alkoholpåvirket? Hvis ja, kan det udløse en talebesked med en venlig opfordring til at tage en kop kaffe. I alvorlige tilfælde vil budskabet snarere være et bjæf med en ordre om at køre ind til siden straks.

– Vi laver undersøgelser af bilisters stressreaktioner. Potentialet er enormt, siger Rosalind Picard.

Hun var med til at stifte virksomheden Affectiva, som i øjeblikket samarbejder med flere bilfabrikanter om samme software. Formålet er at forbedre trafiksikkerheden. Eksempelvis ventes EU at kræve systemer til overvågning af chauffører i standarder, der skal gælde i nye biler fra 2020.

Affectivas kunstig intelligens-software, der kan aflæse og tolke følelser, er baseret på optagelser af over syv millioner vidt forskellige menneskers ansigter.

Teknologien blev først udviklet til brug i markedsføring. Softwaren kan måle den følelsesmæssige reaktion på reklamer i tv og i biografen.

– Der kan være forskel på, hvad folk afgiver af svar, og hvordan de i virkeligheden reagerer, siger Picard og nævner som eksempel en reklame til et publikum i en konservativ kultur, hvor en kvinde bliver berørt på et stykke bart maveskind af en mand. Et flertal erklærede, at reklamen var upassende, men deres ansigter røbede, at de faktisk godt kunne lide den.

Hjernecenter for følelser

Rosalind Picard er oprindelig uddannet elektroingeniør og designede chips. Hun fortæller, at hun i 1990’erne blev grebet af kunstig intelligens-visionen om at konstruere intelligente computere. Hvilket førte til et behov for at fatte fænomenet intelligens.

– Jeg forstod, at der var et center for følelser, hukommelse og opmærksomhed dybt i hjernen, som hjælper til at skabe mening hurtigt i komplekse ting og gør det muligt at handle i realtid, siger Picard.

– Der er et samspil mellem opfattelse og følelser, siger hun.

Det var på omtrent samme tid, at den amerikanske hjerne- og adfærdsforsker Daniel Goleman udsendte bogen om følelsernes intelligens.

Rosalind Picard oplevede dog kolossal skepsis blandt kolleger. Som kvinde inden for it var det særlig svært at bringe aspektet om følelser på bane. Hendes videnskabelige artikel blev i første omgang afvist med en bemærkning om, at den hørte hjemme i et glittet magasin. Så begyndte hun sideløbende på bogen. Reaktionen hos den mandlige ledelse på MIT Media Lab var også yderst kølig.

– Men devisen på Media Lab er, at skørt er godt, indvendte jeg. Der er også en kultur om at lytte til idéer nedefra, siger Picard, som endte med accept fra højeste sted og dermed sikrede sig til finansiering og laboratorium.

Udarbejdede algoritme

Hun indledte bestræbelserne på at udarbejde en algoritme, som afspejler menneskets følelsesmæssige tilstand. I sit arbejde blev hun primært inspireret af den amerikanske psykolog Paul Ekman, som knyttede følelser sammen med ansigtsudtryk.

Også andre følelsesmæssige signaler er medtaget i forskningen: stemmeføring, svedafsondring og puls/blodtryk.

Picards kunstig intelligens-maskine kunne genkende otte følelsesmæssige tilstande.

– Jeg opdagede, at mange følelser ikke bliver bemærket, medmindre de er ekstreme. Det er ligesom med vejret. Der findes ikke kun orkaner og skybrud. Jeg tænkte, at hvis det var muligt at måle alle signalerne løbende hos en person, ville det give et større kendskab til de individuelle signaler, siger Picard.

Efter en årrække blev det muligt at omsætte laboratoriearbejdet med software til faktiske computere eller mini-computere. Såkaldte wearables til sundhedsområdet er blandt områderne med kolossale anvendelsesmuligheder.

Sundheds-it

Med henblik på sundheds-it er Rosalind Picard medstifter af Empatica, der i lighed med Affectiva har base i Boston-området. Empatica har foreløbig udviklet et wearable, der kan hjælpe epileptikere. Anordningen, som er godkendt af myndighederne, registrerer ændringer i den elektriske spænding på huden som følge af svedafsonding og en række andre signaler, der tyder på tilløb til et epileptisk anfald, og sender besked til epileptikeren. Samtidig alarmerer det armbåndsur-lignende apparat udvalgte familiemedlemmer/venner via smartphone. Således øges muligheden for at få hjælp og undgå det stop for vejrtrækning, der i værste fald følger umiddelbart efter selve anfaldet.

Empatica arbejder også med andre anvendelser: autisme, depression, søvnløshed, demens.

– Vores hidtidige resultater er helt ærligt forbløffende. Præcisionen er høj. Jeg tror, at vi vil være i stand til at forudsige og behandle disse lidelser i en tidlig fase, siger Rosalind Picard.

Mennesket bestemmer

Mange af computerne med følelsernes intelligens er afhængige af oplagring af informationer i skyen og big data, og det fører til overvejelser om beskyttelse af privatlivets fred, medgiver Rosalind Picard.

– Den enkelte skal selv bestemme og skal også have let adgang til at trække sig når som helst. Vores etik er opt in, mens Facebook, Google og de andre har opt out. Det er også vigtigt med en godkendelsesprocedure, så brugeren forstår, hvad han eller hun accepterer, fastslår Picard.

Hun opfordrer desuden til at huske på, at mennesker er mere komplekse end den lineære tænkning, der præger algoritmer.

– Vi ånder og tænker. Vi er uforudsigelige, siger hun.

Rosalind Picard siger, at it-professionelle er bedre rustet end folk generelt til at forstå forskellen på menneske og maskine.

– Det ville være godt, hvis it-professionelle taler med familie og venner for at sikre sig, at de forstår, hvad kunstig intelligens er, og at mennesket bestemmer. En ansvarlig brug af teknologi er en hjælp for os, siger Rosalind Picard.

Genvalg til PROSAs formandskab

Fri, 07 Dec 2018 09:34:00 +0100

– Jeg trækker mig gerne, hvis der kommer en kvalificeret kandidat, sagde Niels Bertelsen, da han på PROSAs delegeretforsamling midt i november stillede op til yderligere to år i formandsstolen. En stol han har siddet i siden 2008.

– Jeg holder ikke evigt, og jeg ser gerne et generationsskifte. Så jeg opfordrer alle til at tænke over, hvordan vi kan organisere os, så vi kan tiltrække nye kvalificerede folk, der gerne vil tage del i det politiske foreningsarbejde, sagde han.

Fra talerstolen kunne formanden, der fylder 58 år i januar, kigge ned på det eneste ottemandsbord i den store konferencesal, der var markeret med et rødt og hvidt PROSA/STUD-skilt. Markant færre studerende end tidligere år var mødt op for at være med til at vælge formandskab og udstikke PROSAs politiske kurs for de næste to år.

– Vi nærmer 11.000 betalende medlemmer, hvilket er det højeste antal nogensinde i PROSA. Vi er faktisk gode til at tiltrække unge medlemmer, men vi er også gode til at tabe dem igen. Faktisk forlader 25 procent os igen inden for det første år, når de begynder at betale kontingent, sagde Niels Bertelsen i sin beretning.

61-årige Hanne Lykke Jespersen pointerede også sin villighed til at trække sig, hvis yngre kræfter ville til, da hun bad forsamlingen om at genvælge hende til organisatorisk næstformand.

Da ingen af dem blev mødt af modkandidater, blev der afholdt en tillidsafstemning til formandskabet. 55 delegerede viste Niels Bertelsen tillid, fire udtrykte mistillid og fire undlod at stemme. Hanne Lykke Jespersen fik udvist tillid fra 50 delegerede, mens otte udtrykte mistillid. Også her undlod fire at stemme. Morten Gejl blev valgt som hovedkasserer, mens Jan Irgens fortsætter som politisk næstformand.

Ordentlig debattone

Der var genvalg til tre siddende forbundssekretærer, nemlig Morten Rønne, Henrik Jakobsen og Carsten Larsen. Både Vidir Gudmundsson og Mikkel Nonbo, der blev valgt som forbundssekretærer på sidste delegeretforsamling, har i mellemtiden forladt deres stillinger, og det gav nyvalg til Bjørn Vitoft, der oprindeligt er uddannet netværkstekniker og elektronikmekaniker med en fortid i KTAS/TDC.

– At to unge forbundssekretærer forlader os, ser jeg som et symptom, sagde tidligere formand Peter Ussing under en debat om, hvorvidt der til tider hersker en hård debattone i de politiske udvalg. En tone, der kan skræmme både unge og gamle væk.

Hovedbestyrelsen fremsatte derfor et forslag til et sæt retningslinjer for god tone. ”Udvalgets medlemmer og medarbejdere skal medvirke til en god og sober debatkultur, hvor eventuelle uenigheder ikke udtrykkes i personangreb, ringeagtsytringer eller grov tale, ligesom aggressiv eller truende adfærd ikke er tilladt”. Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal.

Flere gik på talerstolen og pegede på det både mentale og arbejdsmæssige tigerspring, der er fra at være frivillig aktiv i en bestyrelse eller et udvalg og så til et lønnet fuldtidsjob som eksempelvis forbundssekretær endsige formand. De delegerede lovede derfor hinanden at bruge den kommende periode til at finde ud af, hvor man som organisation kan blive bedre til at forberede interesserede kandidater på, hvad der venter og i det hele taget gøre den overgang mere lempelig.

Generationsskifte

Heldigvis er der noget at bygge på, for de fremmødte studerende ville gerne engagere sig i foreningsarbejdet. Det viste sig, da forsamlingen skulle vælge fem medlemmer til hovedbestyrelsen. Inden afstemningen gik i gang, var der først seks kandidater. To af dem var fra PROSA/STUD. Det fik Jesper Kjær fra PROSA/VEST til at trække sit kandidatur.

– Jeg ønsker ikke at stille mig i vejen for, at STUD får sine to kandidater i HB, sagde han og blev i stedet valgt til 1. suppleant.

Den gestus fik et af de nyvalgte STUD HB-medlemmer, Sven Uhrenholdt Frenzel, til at gå på talerstolen med et løfte:

– PROSA er sindssygt vigtig. Vi giver de studerende gratis medlemskab, men det er ikke nok til, at de kommer og er aktive. Jeg vil gerne være med til at løfte generationsskiftet, og når jeg står foran jer igen om to år, så beder jeg jer om at vurdere mig på, hvad jeg fik til at ske.

Kina er gået i udbrud

Fri, 07 Dec 2018 09:20:00 +0100

”Vi har en farlig og kollektiv blind vinkel mod Kina, som vi skal have gjort noget ved. Det går afsindigt stærkt i Kina, men vi hører bemærkelsesværdigt lidt om det i de vestlige medier.”

Sådan lyder det fra Søren Riis, forskningschef i Oticon, om Kinas ambitiøse satsning på at blive verdensledende inden for kunstig intelligens (AI) i 2030.

Som medlem af den uafhængige tænketank Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) deltog han i oktober i en studietur sammen med 25 andre danske teknologiledere for at se nærmere på udviklingen af AI i Kinas tech-centrum, der har Shanghai som omdrejningspunkt. Og Søren Riis bed mærke i, at den nationale strategi for kunstig intelligens propaganderes kompromisløst som en drøm om en bedre fremtid for alle.

”Kinesere italesætter AI meget positivt, men der er ingen offentlig debat om eventuelle bagsider,” siger Søren Riis i en ny rapport fra ATV.

Shanghai, med sine 24 millioner indbyggere, har i sig selv gennemgået en transformation i løbet af de seneste fem år. Fra at være en beskidt og larmende millionby er Shanghai ifølge den danske delegation forvandlet til en nærmest lydløs metropol bundet sammen af højhastighedstog og med eldrevne køretøjer overalt.

Bydelene har navne som ’High Speed Train Town’, ’Dream Town’ og ’AI Town’, og de har alle indført de nyeste smart city-teknologier baseret på AI og big data. Og den tilgang til at udbygge infrastrukturen med AI kan vi lære meget af i Danmark, mener Dorthe Lybye, der er programdirektør i Rockwool.

- Det kan ikke passe, at det i Danmark skal tage flere år at lave et signalsystem mellem København og Køge, når kineserne kan bygge højhastighedstog gennem hele landet på bare tre år, siger hun.

Massiv adgang til forbrugerdata

De danske teknologiledere fremhæver, at der er et stykke vej endnu, før Kina bliver et sandt globalt centrum for AI-udvikling. Men inden for afgrænsede områder er landet allerede førende. Det gælder blandt andet ansigtsgenkendelse, som er drevet af den massive statslige brug af overvågningskameraer, men også inden for e-handel og sociale medier, hvor Kina har en langt lempeligere lovgivning om anvendelse af persondata end Vesten:

”Kinesiske virksomheder har således massivt flere forbrugerdata til at træne AI-systemer med end vestlige, hvilket blandt andet betyder, at internetgiganter som Alibaba, Baidu og Tencent vurderes at være langt foran deres vestlige konkurrenter på teknologi- og applikationsområder som sociale tjenester, e-handel og betalingstjenester”, står der i rapporten.

Etikken i fokus

I Danmark og resten af EU spiller etikken derimod en stor rolle i debatten om kunstig intelligens. Politikerne ønsker mere AI, men med respekt for privatliv og krav om gennemsigtighed i de data og algoritmer, som indgår i fremtidens løsninger.

Men den tilgang får en kold skulder fra Stephen Alstrup, der er professor i algoritmer ved Københavns Universitet, og som var med på besøget i Shanghais tech-paradis. Han fremhæver, at vi i Danmark har adgang til langt flere offentlige data i struktureret form, og at vi på toppen af det har bygget en række innovative løsninger.

– Det giver en helt unik mulighed for at bygge produkter og sælge dem til hele verden. Men i stedet graver vi et større og større hul, som hedder ’ vi skal snakke om etik først’, og senest er hele EU blevet lukket helt ned på grund af GDPR. ’At snakke om etik først’ er en stor misforståelse, siger Stephen Alstrup.

Skepsis afløst af optimisme

For Rambølls bestyrelsesformand, Flemming Bligaard Pedersen, har Kina-rejsen totalt ændret hans opfattelse af Kina. Hidtil har Rambøll afholdt sig fra at etablere sig i Kina på grund af risikoen for at få kopieret sine produkter, men nu ser Flemming Bligaard Pedersen ”en kreativ nation, som vil prioritere nye teknologier og bæredygtighed højt”.

– Rambølls strategi er hermed ændret. Vi vil nu etablere os på dette enorme og spændende marked, siger han.

Kinas teknologifokus er særligt rettet mod sundhedssektoren, militæret og grøn teknologi, og investeringerne er ikke mindre ambitiøse. Ifølge regeringens storstilede New Generation Artificial Intelligence Development Plan fra 2017 skal den kinesiske AI-industri have et omfang på 150 milliarder dollar i 2030. De relaterede industrier skal have en værdi på det tidobbelte.

Derfor handler det for danske virksomheder og universiteter om at rette blikket stift mod Kina, som lige nu er ”verdens største laboratorium inden for en lang række teknologiområder”, skriver ATV-delegationen.

Danske styrker og svagheder

På ét punkt er Danmark håbløst bagud: Samlet set har vi kun 235 lektorer og professorer med speciale inden for datalogi og software, og det er langtfra nok, hvis Danmark skal nå målet om at være en af verdens fem førende regioner for teknologi, mener ATV.

På plussiden står de særlige danske styrker og kompetencer: Kritisk refleksion, kreativitet og selvstændig, bæredygtig og holistisk tænkning, mener teknologilederne. Og de kompetencer bliver ifølge teknologilederne endnu vigtigere i en stadigt mere kompleks verden – ikke mindst når det gælder udvikling og anvendelse af disruptive, digitale teknologier som AI.

”Her giver såvel Kinas som USA's mangel på etisk tilgang på hver sin måde anledning til store betænkeligheder”, konkluderer de i rapporten.

Hvis potentialet skal indfries, forudsætter det et tæt parløb med Kina, som ifølge Akademiet for Tekniske Videnskaber for alvor er begyndt at rokke ved grundpillerne i den eksisterende verdensorden. Eller som vicepræsidenten i Grundfos Holding, Lars R. Enevoldsen, formulerer det efter besøget i Kina:

– Vil vi noget, eller ender vi med at være det land, der specialiserer sig i angsten for AI og Big Brother? Eller har vi en nulfejlskultur, der forhindrer os i at eksperimentere? Det er spørgsmål, vi må tage stilling til som samfund.

Kunstig intelligens kræver hårdt arbejde

Fri, 07 Dec 2018 09:10:00 +0100

Når det gælder kunstig intelligens, er vejen fra løfterige PowerPoints til reel værdi i virkelighedens verden brolagt med mange timers hårdt arbejde udført af kompetente folk udstyret med ganske traditionel menneskelig intelligens. Det er en af de første erfaringer fra Danske Banks store projekt med anvendelse af IBM’s Watson-baserede kognitive tjenester til Operation Analytics – Predictive Insights, automation og den interne helpdesk-chatbot.

– Der ligger et meget stort potentiale i anvendelse af machine learning inden for it-drift, men det er vigtigt at gøre sig klart, at teknologien ikke tilføjer værdi out-of-the-box. Der skal arbejdes hårdt med at fintune løsningen, og det vil være en løbende proces, siger Bo Svejstrup, CIO for Core Banking IT & Data.

Det overordnede mål for Danske Bank er et kvalitetsløft af it-driften, der kan matche kundernes forventninger til systemtilgængelighed samt at få viden om og erfaringer med kognitive teknologier ind i organisationen. Bo Svejstrup slår fra starten fast, hvad der ikke er en målsætning for projektet:

– Business casen er på ingen måde baseret på en reduktion af medarbejderstaben, men går udelukkende på en kvalitetsforbedring over for vores kunder.

Antallet af større utilsigtede hændelser og deres konsekvenser for kunderne skal reduceres, såkaldte ”handlingskrævende hændelser” skal automatiseres, og løsningen til den interne helpdesk skal væsentligt forbedre brugernes muligheder for at hjælpe sig selv.

Der er andre implementeringer af IBM’s kognitive tjenester i Danmark, men Danske Bank er først til at anvende dem i så stor skala inden for it-driften.

– Det kan godt være, at vi er nogle af de første herhjemme til at anvende teknologien, men det er vigtigt at komme i gang nu, da det internt i organisationen og i forhold til medarbejderne er en længere rejse, vi skal ud på. Alle skal vænne sig til at arbejde med de nye redskaber, og vi skal konfigurere dem, så de rent faktisk kan anvendes i vores konkrete kontekst, forklarer Keld Stehr Nielsen, Head of IT Operations Enablement & Analytics.

Ny tilgang og andre kompetencer

Grundkonceptet i løsningen er i første omgang at detektere unormal adfærd i infrastrukturen, der potentielt kan udvikle sig til problemer. Næste trin er automatisering af afhjælpningen af det potentielle problem. Og i sidste ende handler det om identifikation af det grundlæggende problem – root cause – og løsningen af dette. Det handler om forebyggelse i stedet for helbredelse, hvilket er en meget anderledes øvelse end brandslukning, når problemet er opstået.

– Det kræver en anden tilgang og andre kompetencer at skulle reagere på anomalier frem for at slukke ildebrande. Det skærper kravene til at kunne analysere dybt og tage nogle beslutninger på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er opstået et egentligt problem, forklarer Keld Stehr Nielsen.

Løsningen blev installeret i april 2018, og lige nu arbejdes der på at kategorisere anomalierne i forhold til, hvilken handling der kræves.

– Udfordringen er ikke at få løsningen til at finde anomalierne, men at kategorisere dem, så vi ved, hvilke vi skal agere på. Det er det hårde arbejde lige nu. I en senere fase skal vi så begynde at få retningsanvisninger på root cause. Der er vi ikke endnu, siger han.

De første succeser

Risikoen for at drukne i såkaldte falske positiver er en af de kendte udfordringer ved machine learning anvendt til at detektere anomalier.

– Vores command center håndterer tusindvis af hændelser og alarmer, og det er virkelig en balanceakt at tune systemet, så man dæmmer op for falske positiver uden at risikere at få sorteret en alarm fra, som er virkelig vigtig, forklarer Bo Svejstrup og tilføjer, at løsningen allerede har givet succesoplevelser.

– Der er allerede nu blevet detekteret anomalier, som medarbejderne har håndteret og dermed forhindret, at de udviklede sig til egentlige problemer.

Ifølge Keld Stehr Nielsen har Danske Bank i dag den bedste tilgængelighed på systemerne nogensinde, men det kan være svært at sige, i hvilken grad det skyldes den nye løsning.

– Vi fanger nu anomalierne, hvis de ligger inden for de definerede rammer, men vi skal være bedre til at kunne agere på dem, siger han.

Omfattende konfigurering

De første erfaringer med løsningen har vist, at selvom den indeholder meget avancerede algoritmer, er disse algoritmer generelle og vil derfor reagere forskelligt i forskellige systemkontekster. Løsningen baserer sig på såkaldt supervised machine learning, der i modsætning til unsupervised machine learning kræver input af labeled data.

Så før der kan produceres validt output, skal der foretages ret omfattende konfigurering i forhold til Danske Banks specifikke it-miljø. Dertil kommer, at algoritmerne reagerer på alt – også metrikker i infrastrukturen, som man måske ikke har anvendt længe. Så det har man også skullet forholde sig til i de indledende faser af projektet.

– Det er vigtigt at gøre sig klart, at den her type løsninger er en del af et større økosystem, og det kræver disciplin, systematik og læring i implementeringen, før det for alvor giver værdi. På den måde er der ikke den store forskel i forhold til, hvad vi traditionelt set er vant til at implementere i it-verdenen, bortset selvfølgelig fra, at teknologien er mere avanceret, siger Keld Stehr Nielsen.

Skepsis og utålmodighed

Han peger på, at netop for høje forventninger til, hvad machine learning-baserede løsninger kan levere, og hvor nemt det ville være at implementere, har været en af udfordringerne.

– Nogle medarbejdere har nok forventet, at løsningen kunne det hele og stort set med det samme – så hvorfor går det ikke hurtigere? Så har der også hos nogle været en vis skepsis over for, om løsningen overhovedet ville være i stand til at give værdi i et komplekst systemmiljø som vores. Der er så også medarbejdere, der har haft deres ’AI moment’, når de i praksis har set løsningen fange en hændelse, der senere ville have udviklet sig til et problem, siger han.

Bo Svejstrup supplerer:

– En af udfordringerne med denne type teknologier er at beskrive konkret de effekter, der kommer ud af at implementere dem. Det kan til tider godt være en lidt abstrakt videnskab.

Keld Stehr Nielsen anerkender, at bankens målsætninger for, hvor meget løsningen skal levere i reduktion af antal større utilsigtede hændelser, er ret ambitiøse.

– Man kan jo altid håbe på, at noget var gået nemmere, men vi har ikke set nogen grund til at justere på vores målsætninger. De afspejler vores ambitionsniveau, som er højt – og formentlig også højere end hos de fleste andre, vi kunne sammenligne os med, siger han.

Ny dom: Hemmelige lydoptagelser af chefen vil få dig bortvist

Fri, 07 Dec 2018 08:57:00 +0100

Ret vildt!

Sådan lyder den spontane reaktion fra Lisa Dalsager, der er jurist i PROSA. Hun reagerer på en usædvanlig dom fra Vestre Landsret. En dom, der betyder, at du ikke længere hemmeligt bør optage ubehagelige samtaler med chefen. Gør du det, kan du blive bortvist for illoyal adfærd, uanset hvad chefen ellers afsløres i at sige på båndet. Og bortvisningen vil træde i kraft fra den dag, du foretager optagelsen – IKKE fra, hvornår du selv fortæller om optagelsen, eller det bliver opdaget.

I den aktuelle sag slog landsretsdommerne fast, at det var aldeles illoyalt, da en ansat i oktober 2016 hemmeligt optog et møde med sin chef. Mødet handlede om provision og udviklede sig temmelig heftigt, og på et tidspunkt smed medarbejderen en pc-mus igennem lokalet. Efterfølgende var chefen af den opfattelse, at han havde bortvist medarbejderen. Det mente medarbejderen dog ikke. Han hyrede derfor en advokat og lagde sag an om erstatning på små 220.000 kroner for blandt andet løn, overarbejde og provision.

Principiel sag

Som en del af den følgende retssag fremlagde medarbejderens advokat i januar 2017 en renskrift af den lydoptagelse, som hans klient hemmeligt havde optaget under det heftige møde. Det fik arbejdsgiveren til at bortvise medarbejderen endnu en gang - denne gang med henvisning til lydoptagelsen.

Landsretten fandt, at medarbejderen ikke var blevet bortvist efter mødet i oktober. Men retten accepterede til gengæld bortvisningen anden gang – altså da arbejdsgiveren blev bekendt med den hemmelige lydoptagelse. Landsretten accepterede også, at bortvisningen skete med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor optagelsen skete. I rettens øjne havde medarbejderen groft misligholdt ansættelsesforholdet.

Dommen er så usædvanlig, at Procesbevillingsnævnet netop har givet tilladelse, at sagen kan ankes til Højesteret. Det glæder Lisa Dalsager.

– Sagen er af principiel karakter og kan have stor betydning for arbejdstagerne fremover, siger hun.

Almindeligvis har en ophævelse af en kontrakt – hvad en bortvisning er - først virkning fra det tidspunkt, hvor beskeden om ophævelsen er blevet modtaget af den, der skal bortvises.

Tryk ikke på ’record’

Dommen betyder, at PROSAs jurister nu er nødt til at fraråde alle medlemmer at optage samtaler uden tilladelse, indtil Højesteret har truffet en afgørelse.

– Vi har i PROSAs juridiske afdeling haft adskillige sager med medlemmer, der hemmeligt har optaget arbejdsgiveren. Og når medlemmer har ringet ind og fortalt, at de overvejer at gøre det, har vi hidtil sagt, at det juridisk var i orden, siger Lisa Dalsager.

Det har juristerne gjort, fordi forskellige instanser tidligere har taget stilling til, hvorvidt man må foretage hemmelige optagelser. Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en optagelse blev givet videre til retten. Her vurderede tilsynet, at der var en berettiget interesse i at videregive data, som trumfede modpartens rettigheder som dataejer. Og ifølge straffeloven må du gerne foretage skjulte optagelser, så længe en af dem, der er til stede, ved, at det foregår, hvilket den der optager jo gør.

Hemmelige lydoptagelser er da også hidtil blevet brugt som bevis i masser af retssager og afgørelser i afskedigelsesnævn og lignende, påpeger Lisa Dalsager. Selv har hun blandt andet brugt en, da hun skulle hjælpe et medlem efter en urimelig opsigelse. Med en hemmeligt optaget lydoptagelse kunne medarbejderen bevise, hvordan en leder talte groft nedsættende til hende, og det var med til at bane vejen for et ordentligt forlig.

En sidste udvej

Lisa Dalsager understreger, at bare fordi juraen siger, at noget er i orden, betyder det selvfølgelig ikke, at det er moralsk i orden. Det er heller ikke videre tillidsskabende.

– Men hvis du er der, hvor du overvejer at optage dine samtaler med chefen, så er man allerede oppe ad konflikttrappen. Tingene er allerede gået i hårdknude, og man har ikke længere tillid til, at chefen spiller efter reglerne, siger hun.

Man skal ifølge juristen være klar over, at man sætter noget på spil, hvis man optager samtaler med chefen. Men det føles ofte som den sidste udvej for at skaffe sig dokumentation for en chefs urimeligheder.

– Landsretten har nu med sin dom kort sagt givet mere magt til arbejdsgiveren. Nu bliver det ord mod ord, og her har arbejdsgiveren ofte de bedste kort på hånden, siger Lisa Dalsager.

Hun ser derfor frem til Højesterets afgørelse og håber på, at landsrettens dom ændres. Indtil da er der dog kun et at gøre – nemlig undlader at optage. Kan du fornemme, at du skal have en ubehagelig samtale med chefen, så tag en bisidder med, lyder juristens råd. Er det ikke muligt, så forsøg at få noget dokumentation på, hvad der foregik under mødet.

– Når du har haft samtalen, så skriv en mail til din chef, hvor du takker for mødet og derefter ridser op, hvad du oplevede, eller hvad I blev enige om. Husk altid at sende mailen bbc til din egen private mail. Så har du dokumentation, hvis du pludselig ikke længere har adgang til din arbejdsmail. Hvis chefen ikke bestrider indholdet i din mail i et efterfølgende svar eller ved ikke at svare, står din mail til troende, hvis det kommer til en efterfølgende tvist, siger Lisa Dalsager.

Kunstig intelligens på vej ind i it-afdelingerne

Fri, 07 Dec 2018 08:52:00 +0100

Der er endnu ikke mange implementeringer af machine learning-baserede løsninger i de danske it-afdelinger, men de er på vej. Specielt på sikkerhedsområdet findes der allerede implementerede løsninger, og en del virksomheder har afsat midler på næste års it-budget til testinstallationer. Andre er blot i færd med at orientere sig i markedet, men regner med at skulle med på vognen på et tidspunkt.

Ifølge Jens Bo Friis, uafhængig konsulent inden for sikkerhed og machine learning og partner i AI Ratio, er en væsentlig grund, at hele sikkerhedsspørgsmålet for alvor er rykket ind på direktionsgangene.

– Efter de store ransomware-angreb og ikke mindst GDPR har virksomhedsledelsen fået øjnene op for vigtigheden af at beskytte sig mod cyberangreb. Denne opmærksomhed var der ikke for bare to år siden, siger han og fortsætter:

– Det er ikke godt nok, at man skal vente på, at antivirusprogrammet bliver opdateret til at håndtere de seneste vira. Dér er det nødvendigt med løsninger baseret på machine learning.

Normal kontra unormal adfærd

Grundprincippet i løsningerne er typisk en viden om, hvad der er normal systemadfærd og dermed en mulighed for at detektere afvigelser fra det normale. Det kunne være en maskine i en given afdeling i virksomheden, der begynder at hente data i en anden afdeling og sende det til en ftp-server, eller usædvanlig stor hyppighed af en given transaktion.

Det er ikke nyt, at systemer skal monitoreres og potentielle problemer afhjælpes, før de for alvor gør skade. Men mængden af log-data, som genereres fra it-systemerne, er steget eksponentielt over de senere år, og det er blevet stadig vanskeligere at få noget meningsfuldt og operationelt ud af dashboard-præsentationer af de store mængder data.

Antallet af monitorerings-værktøjer er også steget. Ifølge et studie fra Enterprise Strategy Group (ESG) fra 2017 havde flertallet af virksomhederne implementeret mellem 10 og 25 forskellige værktøjer til formålet. Ved at slippe machine learning-baserede løsninger løs på de store datamængder er håbet, at man i it-afdelingerne i meget højere grad vil kunne bruge data konstruktivt og proaktivt frem for reaktivt.

Kapløb med de cyberkriminelle

Ifølge Jens Bo Friis bør løsningerne være baseret på såkaldt unsupervised machine learning, hvor det ikke er nødvendigt at definere specifikke regler for at detektere anomalier, som det er tilfældet med supervised machine learning. Grunden er den simple, at man ikke kan føde data ind til genkendelse af vira, som man ikke kender og endnu ikke er blevet ramt af.

Og Jens Bo Friis mener, det på høje tid, at virksomhederne begynder at interessere sig for disse løsninger.

– De cyberkriminelle er allerede i gang med at anvende denne teknologi, og det bliver virkelig kritisk, hvis vira fremover bliver baseret på en eller anden form for kunstig intelligens, siger han.

Stig Borchersen, der er director i konsulenthuset Valcon, ser den stigende fokus på machine learning inden for it-drift som et resultat af nogle tydelige overordnede udviklingstendenser.

– Den digitale teknologi har ændret de kundevendte forretningsmodeller og processer. Kunderne forventer hurtig og nem adgang til tjenester på mange forskellige platforme og på alle tidspunkter af døgnet. Det betyder øgede krav til det understøttende it-miljø, siger Stig Borchersen.

Han forventer, at det blandt andet vil føre til agil drift, automatisering af it-service management-processer og intelligente service desks. Med machine learning vil en service desk kunne lære sig selv at blive dygtigere til at hjælpe en bruger og efterhånden begrænse eller eliminere behov for menneskelig indblanding.

Automatisering stiller nye krav til it-medarbejderen

Fri, 07 Dec 2018 08:45:00 +0100

Det kan godt være, at det endnu ikke har kostet arbejdspladser af betydning, når virksomhederne indfører automatisering af it-driften ved hjælp af machine learning. Og måske er det sandt, at teknologien blot giver mere relevante opgaver til it-medarbejderne på grund af den støtte, som de nye løsninger leverer.

Men for Niels Bertelsen, der er formand i PROSA, er det svært at forestille sig, at automatiseringen ikke på lidt længere sigt vil betyde tab af arbejdspladser.

– Måske sker der ikke en reduktion af medarbejderstaben i umiddelbar forlængelse af implementeringen af en specifik løsning. Men et af hovedmålene helt overordnet med automatisering vil som regel være at nedbringe omkostningerne. Så det vil undre mig meget, hvis man ikke reducerer antallet af medarbejdere, når man efterhånden får disse løsninger til at fungere, siger Niels Bertelsen.

Højere op i værdikæden

Men teknologien rykker i de kommende år ind i it-afdelingerne med fuld fart, og derfor giver det ifølge Niels Bertelsen ikke mening at kæmpe imod udviklingen i retning af øget automatisering.

– Vi kan selvfølgelig ikke stoppe denne udvikling, men må forholde os til den. Så vi presser på for dels at få et billede af, hvor det fremtidige arbejdsmarked for vores medlemmer befinder sig, dels i samarbejde med arbejdsgiverne at få medlemmerne flyttet derhen, hvor de nye typer opgaver findes, siger han.

Og at arbejdsopgaverne kommer til at ændre karakter, er der ikke længere nogen, der er i tvivl om, siger Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA:

– Efterhånden som de mere rutineprægede opgaver forsvinder, må vores medlemmer bevæge sig længere op i værdikæden. De skal for eksempel være med til analysere output fra automatiseringsløsningerne, og de skal være med til at udvikle og konfigurere dem. De skal også i stadig højere grad kunne arbejde ud fra en dybere forståelse af den forretning, de er med til at understøtte.

Investering i efteruddannelse

Efteruddannelse og kompetenceudvikling er derfor afgørende for, at man som it-medarbejder ikke risikerer at blive overflødiggjort på grund af automatiseringen.

En undersøgelse om efteruddannelse, som PROSA, HK og Ingeniørforeningen har foretaget blandt deres it-medlemmer, viser, at det offentlige uddannelsessystem kun står for omkring fem procent af efteruddannelsen inden for it-faget.

– Vi skal arbejde for, at det politiske system og dermed uddannelsessystemet kan agere hurtigere på de ændrede kompetencekrav, der møder vores medlemmer. Systemet skal gerne kunne levere et grundprodukt, som man så mere specifikt kan arbejde videre med på den enkelte arbejdsplads, siger Morten Rønne.

For PROSA er det afgørende, at arbejdsgiverne spiller med og bidrager til en løbende opkvalificering af medarbejderne.

– Vores rolle i PROSA er at gå ud og presse arbejdsgiverne til at melde ud, hvad de har behov for, så vi sammen med uddannelsessystemet bliver i stand til at give folk brugbare kompetencer. Og vi skal også presse arbejdsgiverne til at investere i videreuddannelse af medarbejderne i stedet for blot at tage en ny medarbejder ind, når tiden er løbet fra de kompetencer, der allerede er i virksomheden, siger PROSAs formand, Niels Bertelsen.

Han ser visse tegn på, at arbejdsgiverne er ved at erkende, at de har en vigtig opgave.

– Vores forhåbning er, at arbejdsgiverne rent faktisk tager det alvorligt, at der skal investeres i efteruddannelse. Specielt flere af de større virksomheder ser ud til at erkende, at de har et medansvar i at løfte opgaven, siger Niels Bertelsen og henviser til de første erfaringer fra nogle af de netværk, der er ved at blive dannet i forbindelse med Teknologipagten.

Men den enkelte medarbejder har ifølge Niels Bertelsen også et ansvar for at skubbe processen i den rigtige retning – og for at undgå at blive gjort overflødig:

– I PROSA arbejder vi med at få medlemmerne – måske specielt dem med de snævre kompetencer – til at forstå, at de skal sørge for, at de fortsat har kompetencer, som er relevante for den virksomhed, de arbejder i. Så de skal være aktive både med selv at opdatere deres viden og med at presse deres arbejdsgiver til at investere i deres videreuddannelse.

Fra traditionel virusscanning til machine learning

Fri, 07 Dec 2018 08:40:00 +0100

Det midtjyske energiselskab Eniig har foreløbig gode erfaringer med at implementere en løsning, der ved hjælp af machine learning detekterer unormal adfærd på netværket, servere og workstations. Det skal blandt andet være med til sikre el- og varmeforsyningen til 385.000 borgere i det midtjyske.

– Det har været et kardinalpunkt for os at bevæge os videre fra den traditionelle virusscanner og end point protection til en mere intelligent løsning, som ikke er afhængig af, at et stykke genkendelig kode bliver implementeret med seneste opdatering til virusdefinitionerne, siger CIO og it-driftschef Flemming Hvid Kristensen, som ikke ønsker at sætte navn på den specifikke løsning.

– Når alt kommer til alt, er det her jo et spørgsmål om sikkerhed, så der er ingen grund til at give eventuelle angribere for gode kort på hænderne, forklarer han.

I en virksomhed som Eniig bliver der stillet meget store krav til sikkerheden, og Flemming Hvid Kristensen fortæller, at de hele tiden arbejder på at blive bedre til den disciplin.

– Konkret betyder det, at vi følger trends i markedet, herunder de metoder, som folk med onde hensigter kunne finde på at anvende. Sikkerhed står højt på dagsordenen i den danske energisektor, så vi bedst og mest effektivt kan beskytte vores kunder og os selv.

Gode erfaringer

Overordnet har Eniig ønsket at gå fra en primært reaktiv tilgang til en proaktiv tilgang, hvor man identificerer og inddæmmer trusler mod sikkerheden, inden skaden sker. Men man ønsker at gå videre end det.

– Vi har implementeret en løsning, som kan hjælpe os til at identificere root causes på såvel sikkerhedshændelser som helt almindelige hændelser, der måske blot forstyrrer driften lidt, fortæller Flemming Hvid Kristensen.

Siden idriftsættelse har Eniig fanget og standset to potentielt alvorlige situationer. Ud over implementeringen af den nye løsning har Eniig opgraderet netværksinfrastrukturen og implementeret Next Gen-firewalls.

Vær omhyggelig, når du udfylder dagpengekortet

Fri, 07 Dec 2018 08:33:00 +0100

Vi har kun få dage til at køre dine dagpenge og efterløn op til jul. Derfor er det vigtigt, at du sender dit dagpengekort og efterlønskort tirsdag den 18. december og senest den 20. december, hvis du vil være sikker på at få udbetalt dagpenge og efterløn den sidste bankdag i året, som er den 28. december.

Det er jo sådan, at du, når du indsender dit dagpengekort og efterlønskort, skal skønne, hvor mange timer du forventer at arbejde i hele måneden. Viser dit skøn sig at være forkert, og har du fået skrevet for få lønarbejdstimer på kortet i december, skal du betale pengene for de timer tilbage før skat – altså hele bruttobeløbet. A-kassen kan nemlig tidligst lave en samkøring af dine timer og indtægter for november og december fra den 18. januar 2019, hvor skattekortet for 2018 er lukket.

Hvis det viser sig, at du skal betale dagpenge eller efterløn tilbage for 2018, sender vi en ændret årsopgørelse til SKAT, så du får reguleret din skat for 2018.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og bliver ledig, er der et par ting, du skal være opmærksom på.

En af betingelserne for ret til dagpenge er, at du skal opfylde et indkomstkrav inden for tre år. Det vil sige, at du skal have tjent 228.348 kroner som fuldtidsforsikret og 152.232 kroner som deltidsforsikret. Vi kan højst medregne 19.029 kroner pr. måned som fuldtidsforsikret og 12.686 kroner som deltidsforsikret. Beløbet reguleres den 1. januar. Indkomst, der er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, kan ikke medregnes til indkomstkravet.

Vi kan dog gå længere tilbage end tre år og kigge på den periode, hvor du har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i mere end de tre år. Normalt kan vi forlænge perioden op til to år, men lige præcis i denne situation kan vi forlænge ud over de normale to år.

Hvorvidt den tabte arbejdsfortjeneste skal fradrages, hvis du bliver ledig, afgøres af, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men i denne situation vil man typisk ikke kunne stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Den eneste mulighed vil derfor være deltidsforsikring, hvis man kan stå til rådighed for 30 timers arbejde. Her skal vi have skriftlig besked, hvis du ønsker at blive deltidsforsikret. Den tabte arbejdsfortjeneste må højst være på syv timer.

De timer, du får udbetalt for den tabte arbejdsfortjeneste, skal modregnes i dagpengene. Det vil sige, at selvom du med tabt arbejdsfortjeneste på eksempelvis syv timer om ugen mister syv timers dagpenge ved gå fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal vi stadig modregne den tabte arbejdsfortjeneste.

Du er altid velkommen til at kontakte a-kassen, hvis du har spørgsmål.

SDU stopper ulovlige aftaler med fagforeninger

Fri, 07 Dec 2018 08:26:00 +0100

Som det tredje store universitet har Syddansk Universitet (SDU) sat en stopper for en udbredt praksis, hvor fagforeninger og a-kasser har betalt mange tusinde kroner for at få eksklusiv adgang til at markedsføre sig over for de studerende ved studiestart for at skaffe nye medlemmer. For nylig har Københavns Universitet og Aarhus Universitet også gjort op med de særlige sponsoraftaler.

I et brev til dekanerne på SDU skriver rektor Henrik Dam, at nogle af de aftaler, der er indgået, indeholder vilkår om, at andre faglige organisationer skal udelukkes fra studiestartsarrangementerne eller ikke må anbefales.

”Det vil sige en form for eksklusivaftaler”, fastslår Henrik Dam, der først blev opmærksom på problemet, da Prosabladet søgte om aktindsigt i sagen.

”Universitetet skal optræde neutralt i forhold til fagforeninger og kan ikke lovligt varetage fagforenings- og organisationsmæssige interesser”, skriver Henrik Dam, der understreger, at alle organisationer fremover skal behandles ”lige og ordentligt”.

Præmier og gaveregn

De omstridte aftaler indeholder i hovedtræk, at en fagforening eller a-kasse yder et sponsorat til studiet på flere tusinde kroner samt gaver og præmier, mod at de til gengæld får mulighed for at deltage i studiestarten for at hverve medlemmer. I visse tilfælde får de studerende en kontant bonus, hvis de skaffer et vist antal medlemmer.

”Aftaler om, at andre foreninger skal udelukkes fra studiestartsarrangementerne, strider mod lighedsgrundsætningen, idet der er tale om en forskelsbehandling af de faglige organisationer, der ikke er sagligt begrundet”, skriver Henrik Dam.

PROSA-formand Niels Bertelsen er glad for, at der nu bliver ryddet op i eksklusivaftalerne og ser frem til, at de studerende igen får adgang til faglig sparring med de fagforeninger, der er relevante for de enkelte studier.

– Det må aldrig være sådan, at det kun er fagforeninger med de største økonomiske muskler, der kan komme i dialog med de studerende. Fra PROSAs side handler det om at sikre, at de studerende kommer i kontakt med den fagligt mest relevante fagforening, så de får den mest kompetente rådgivning, siger Niels Bertelsen.

Prosabladet har tidligere beskrevet, hvordan særligt Akademikernes A-kasse (AKA) i 2018 har indgået adskillige sponsorater til en værdi af over 50.000 kroner på SDU. Beløbet stiger, jo flere studerende der melder sig ind i a-kassen. Aftalerne skal sikre ”positiv omtale af AKA” og har også klausuler om eksklusivitet: ”Akademikernes A-kasse har eksklusivitet som eneste A-kasse, der sponsorerer eller deltager ved arrangementer i forbindelse med studiestarten”, står der i kontrakterne.

Også Dansk Magisterforening (DM)/Magistrenes A-kasse (MA) har indgået en række kontrakter, hvori det hedder, at ”rusvejlederne/tutorerne skal tale positivt om DM under studiestarten og må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger”.

ohl

Google bygger datacenter

Fri, 07 Dec 2018 08:23:00 +0100

Google investerer 4,5 milliarder kroner i et nyt datacenter i Danmark – nærmere betegnet i Taulov ved Fredericia. Byggeriet på den 73 hektar store grund gik i gang i november, og Google hævder, at det bliver et af de mest energivenlige datacentre i Danmark. Blandt andet skal energiforbruget optimeres ved hjælp af machine learning-systemer, og selskabet vil investere i grøn energi.

Datacentret vil angiveligt skaffe arbejde til 1.500 mand under opførelsen og permanent job til 150 ingeniører og datafolk, når det indvies i 2020, lyder det fra Google.
ohl

Friheden på nettet skrumper

Fri, 07 Dec 2018 08:17:00 +0100

For ottende år i træk er friheden på internettet på nedtur i form af mindre ytringsfrihed og mere censur i de 65 lande, som den anerkendte tænketank Freedom House har undersøgt.

I 26 af de undersøgte lande er friheden mindsket, blandt andet ved angreb på kritiske nyhedsmedier eller indførelse af nye love, der stækker medier og systemkritikere med en begrundelse om, at myndighederne vil bekæmpe såkaldte falske nyheder.

ohl

Kvinde kend din kode

Tue, 04 Dec 2018 09:01:00 +0100

'Kvinde kend din kode' er en bog på blot 111 sider. Den er et indspark i debatten om at få flere kvinder til at programmere, og det gør den med konkrete værktøjer til appkodning og let tilgængelige beregninger med det mål at vække kvinders interesse for at kode.

Forfatteren Sine Zambach optræder på forsiden i sløret portræt bag et stykke kode, og bogen har forord af astrofysiker Anja C. Andersen. Det er seriøst, det her bogprojekt! Første del handler om programmeringens kvindelige grundlæggere. Her præsenteres vi for en del udenlandske, men også to danske, it-rollemodeller samt et kort kapitel om it-uddannelser.

Et godt råd fra kodepioneren Kathrine Johnson, som blev ekspert i navigationsberegningerne på NASA, var, at man skulle lære sig at spille bridge, så man i frokostpauserne kunne netværke og hænge ud med mændene. Af nutidige danske forbilleder nævnes Corinna Cortes, som er leder af Googles forskningsafdeling i New York og ph.d. i fysik fra Niels Bohr Instituttet, samt Pernille Bjørn, som er den eneste nuværende kvindelige professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), hvor hun blandt andet leder forskningsprojektet FemTech.dk.

Pernille Bjørn siger: ”Det er så vigtigt, at de personer, der skaber teknologi i Danmark, repræsenterer den forskellighed og mangfoldighed, der er i det danske samfund, (og) det handler ikke om at gøre teknologien pink, men i stedet om at åbne op for definitionen af, hvad datalogi er for noget”.

Muffin-opskrift og programmering

Vigtige begreber bliver forklaret enkelt i faktabokse. En husmoder-reference til en muffin-opskrift er gennemgående og giver faktisk et fint billede at holde fast i, mens man lærer begreber og går i gang med øvelserne: ”En funktion er at tage nogle ingredienser og en skål (de variable) og blande dem til en dej (produktet)”. Det primære mål med bogen er at få piger (og unge kvinder) til at interessere sig for at kode. Her er skattejagt-appen nok bedre som eksempel end som øvelsen ”Undgå at blive fattig som gammel, selv om du går på barsel”, som også er med i bogen.

Sine Zambach skriver letlæseligt og fører os blandt andet i en tabeloversigt gennem programmer og programmeringssprog, og hvad de bruges til. Fra Excel-regneark og HTML (5) over C# til Java til SQL. Hun opfordrer læseren til at prøve et par tutorials (kodeopskrifter), som der findes et hav af på nettet.

Herefter gennemgår hun hjemmesider og HTML-design. Der er afsnit om den rette editor, simple links, dybe links og HTML-eksempler – og når det driller, lyder opfordringen:

• stol på dig selv

• brug søgemaskinen

• slå op i en bog

• spørg en ven

”Det gode ved at lave programmeringsfejl er, at det er nemt at rette op på (i forhold til for eksempel at brænde muffins på eller arbejde i laboratorium med levende ting)”, som Sine Zambach formulerer det.

En ny generation

Et andet godt råd lyder: ”Børn kopierer deres forældre – og særligt forældre af eget køn. Hvis du viser, at teknik ikke er farligt, og at it ikke kun er noget, ’far tager sig af’, kan du være med til at bane vejen for nye generationer af it-kvinder”.

I sidste halvdel får vi øvelser til basal appkodning samt ultrakorte kapitler om computerens opbygning og om cybersikkerhed. Forfatteren slutter af med denne opsang: ”Vi kommer ikke uden om, at it i højere og højere grad er den lim, der får vores hverdag til at hænge sammen. Så giv den gas, kvinde, og kom ind i dén kamp!”

Bogen er en fin lille appetizer, fordi den minder om, at der skal politisk fokus på kvinders ret til faglig udfoldelse på it- og tech-området. Og om, hvor vigtigt det er at støtte op om nye generationer, for kvinder kan kode!

Succesfuld trainee-ordning bliver forlænget

Thu, 29 Nov 2018 16:23:54 +0100

- Det er meget positivt. Trainee-ordningen er en stor succes hos PROSA, siger Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA.

I løbet af de seneste 1,5 år har PROSA hjulpet 150 ledige dimittender direkte i job via trainee-ordningen, der i sin nuværende form løber frem til 31. marts 2019. Derfor har både PROSA og FTF arbejdet for at få lavet en forlængelse af ordningen til hele 2019.

- Det går stærkt på it-arbejdsmarkedet, men vi har stadig ledige, og to tredjedele af dem er dimittender, så trainee-projektet er en helt uvurderlig indsats for de ledige it-dimittender, siger Morten Rønne.

Nu fortsætter det eksisterende projekt frem til udgangen af 2019. Der bliver taget politisk stilling til, om ordningen skal videreføres på baggrund af en evaluering fra Beskæftigelsesministeriet. Evalueringen vil foreligge i efteråret 2019 og skal indgå i Finanslovsforhandlingerne for 2020.

PROSA har gennem trainee-ordningen ansat karriererådgivere, der matcher it-dimittender med relevante virksomheder. Forløbene finansieres af staten, og der er afsat gennemsnitligt 10.000 kr. til hver ledig dimittend.

Læs mere om trainee-ordningen.

”Det er usaglige fyringer på et meget løst grundlag”

Wed, 28 Nov 2018 14:53:22 +0100

På tech-gigantens adresse i Brøndby blev fyringerne eksekveret med en mail-udsendelse fra kl. 9.00 til 9.45. De fyrede fik her et tidspunkt, de i løbet af dagen skulle til samtale. Udenfor IBM’s matrikel stod PROSA og HK klar i et mobilt kontor for at støtte og rådgive de berørte medlemmer.

- Det er meget råt at blive fyret på den måde og så skulle sidde og vente på en afskedigelsessamtale, og vi er der for medlemmerne, også selvom IBM på helt usædvanlig vis forbyder os at være til stede på selve arbejdspladsen og for eksempel fungere som bisiddere ved medlemmernes samtaler, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA. Hun stod uden for IBM’s parkeringsplads på Prøvensvej i Brøndby fra kl. 8.30.

”Det giver ingen mening”

Det første PROSA-medlem dukkede op lidt i 10. Medlemmet havde fået en mail, og ventede nu på sin afskedigelsessamtale. Det var ingen overraskelse at være blandt de udvalgte, for medlemmets nye chef i IBM havde med det samme kommenteret, at medlemmet godt nok var højt lønnet.

- Men jeg har lige booket et projekt, der giver masser af timer, så det giver ingen mening, fortalte medlemmet, der tidligere var blevet headhuntet til KMD.

Alle de fyrede er en del af en medarbejdergruppe, der blev overdraget til IBM fra KMD og Tech Mahindra og begyndte arbejdet i IBM 1. oktober 2018. Det bar deres oplevelser i dag præg af.

- Det ser ud til, at min chef også er blevet fyret, så jeg ved ikke rigtig, hvem jeg skal til samtale med. Der står noget om en senior manager og en hr-dame i mailen. Der er ikke nogen af de folk, jeg kender overhovedet, fortalte et andet medlem, der efterspurgte en bisidder fra sin fagforening. Medlemmet sagde videre:

- Der har ikke været noget møde med nogen chefer om, hvad vi laver. Ingen i IBM stiller spørgsmål til, om det er de rigtige folk, der bliver fyret.

PROSA og HK har rejst sag mod IBM

PROSA og HK har rejst sag mod IBM for brud på loven om virksomhedsoverdragelse netop på grund af den manglende kompetenceafklaring af og fyring udelukkende blandt overdragede medarbejdere. Der har været første fællesmøde i sagen tirsdag den 27. november, og fagforbundene forventer at rejse individuelle sager for alle fyrede medlemmer.

- Vores medlemmer skal nok kunne få nye job, men det er usaglige fyringer på et meget løst grundlag, vi er vidne til her, siger Hanne Lykke Jespersen.

Også i Aalborg var PROSA og HK gået sammen om et mobilt kontor uden for IBM’s bygninger onsdag formiddag, og i Odense blev berørte medlemmer inviteret på en kop kaffe i Odense Congress Center, hvor der var booket et mødelokale.

Statsansatte kæmper for overenskomst

Tue, 27 Nov 2018 10:09:00 +0100

Selv om overenskomstforhandlingerne i foråret sluttede med et forlig, som indbragte pæne lønstigninger til de statsansatte og garanti for den arbejdsgiverbetalte frokostpause, så er aftalen endnu ikke fuldt udmøntet. Det gælder i særdeleshed den betalte frokostpause.

Inden OK18 nåede flere arbejdspladser således at fjerne den betalte frokostpause uden at kompensere medarbejderne, og derfor mener Moderniseringsstyrelsen ikke, at de er omfattet af aftalen. Men den går ikke, mener de statsansatte, der derfor har kurs mod en faglig voldgiftssag mod Moderniseringsstyrelsen.

– Jeg synes, det er brandærgerligt, at vi ikke kan stole på, at modparten står ved det, vi aftaler. Det er frustrerende, og det er simpelthen ikke i orden, siger Jesper K. Hansen, der er formand for forhandlingsfællesskabet CO10.

Her er PROSA med i bestyrelsen og varetager interesserne for over 1.000 medlemmer, der er ansat i staten. På CO10’s repræsentantskabsmøde i november kiggede Jesper K. Hansen tilbage på OK18, hvor fagbevægelsen stod sammen om at skabe et resultat, som han betegner som ”supergodt”.

– Vi har vist, at det batter at stå sammen, dyrke fællesskabet og at holde fast i de vigtigste krav. Under hele forløbet forsøgte modparten at splitte os ad, men det lykkedes heldigvis ikke, siger Jesper K. Hansen, der advarer om, at fronterne meget vel kan blive trukket lige så skarpt op til de næste overenskomstforhandlinger i 2021.

– Mit klare budskab til medlemmerne er, at de skal være forberedt på, at vi kan komme i konflikt igen.

ohl

PROSA klar til nye kampe

Tue, 27 Nov 2018 10:04:00 +0100

– PROSA skal være det naturlige valg for it-professionelle.

Sådan lød det fra PROSAs formand, Niels Bertelsen, på delegeretforsamlingen, og den vision smittede også af på den arbejdsplan, der blev vedtaget for årene 2019-2020.

– Vi vil meget gerne sørge for, at PROSA er vedkommende og nærværende hele tiden for medlemmerne, og vi vil meget gerne inddrage dem i vores arbejde med at udvikle PROSA, sagde formanden, som også roste de mange aktiviteter, som PROSAs ungdomsudvalg står for:

– De har gennem årene lavet en perlerække af aktiviteter, som har været med til at profilere forbundet, og som har givet de unge en indsigt i foreningsarbejdet. Det skal vi fortsætte med.

Højt på PROSAs dagsorden i de kommende år står fagbevægelsens redningsaktion for dagpengesystemet, der gennem mange år har lidt under skiftende regeringers nedskæringer.

– Dagpengesystemet tåler ikke flere forringelser, hvis det stadig skal give mening at tale om en særlig dansk flexicuritymodel, mener Niels Bertelsen.

Dækningsgraden for en normal LO-arbejder nærmer sig således 50 procent af lønnen i et system, hvor udgangspunktet oprindeligt var, at man på dagpenge kunne få 90 procent af sin løn, når man blev ledig. Ifølge PROSAs formand er politikerne i gang med at undergrave hele den danske flexicuritymodel ved konstant at forringe dagpengevilkårene.

– Hele den måde, vores arbejdsmarked hænger sammen på, er i fare for at blive ødelagt. Hvis dagpengesystemet bliver dyrt, dårligt dækkende og uden reelle muligheder for at overleve arbejdsløshed, ryger en af grundpillerne i den måde, vi har opbygget flexicuritysystemet på, siger Niels Bertelsen.

Stærkere fællesskab

Også når det gælder udenlandske it-professionelle, har PROSA en ambition om at få dem dækket ordentligt ind med overenskomster og hjælpe dem med ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Frygten er, at arbejdsgiverne prøver at presse lønnen ved at hente billig arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU. Underbetalt udenlandsk arbejdskraft kan tage toppen af den lønstigning, der burde være i it-branchen under et opsving.

Derfor vil PROSA nu gå efter at samle flere fagforeninger om at organisere hele it-virksomheder, så der lægges større pres på arbejdsgiverne.

– Vi vil gå efter bredere kollektive aftaler, fordi de stiller den enkelte bedre og sikrer vores medlemmer mod, at lønnen på sigt presses ned, siger Niels Bertelsen og tilføjer, at mulighederne for at udnytte det brede fællesskab blandt fagforbundene vokser i den nye hovedorganisation (FH), som bliver en realitet 1. januar.

Dataetik og digitalisering

Arbejdsplanen tager også fat på diskussionen om øget automatisering, udflytning af it-job, øget overvågning i samfundet og den stigende digitalisering i den offentlige sektor. PROSA anerkender dog også regeringens nye udspil til en digitaliseringsstrategi, som blandt andet sætter fokus på datasikkerhed og oprettelsen af et Dataetisk Råd.

– Et Dataetisk Råd kan med den rigtige udformning og kompetence være med til at sikre en mere fornuftig tilgang til det teknologiske lykkeland. Vi skal selvfølgelig gøre vores til, at vi både kan påvirke rammerne for rådet, og at vi kan sidde med i det, siger Niels Bertelsen.

Et stort flertal af delegeretforsamlingen bakkede om hovedbestyrelsens nye arbejdsplan og stemte samtidig for tre ændringsforslag, der pålægger PROSA at arbejde for oprettelsen af fagbevægelsens eget dataetiske råd og en it-havarikommission, som kan kulegrave store offentlige it-skandaler.

– I Danmark er vi blevet digitaliseret så meget, at vi kan dø af det, siger forslagsstiller Bjørn Hansen med henvisning til fejl i Sundhedsplatformen og fortsætter:

– Som it-folk skal vi støtte en havarikommission, så vi kan lære af de ulykker, der sker. PROSA er den eneste rigtige spiller på den bane.

Delegeretforsamlingen gav også sin opbakning til et forslag om at yde økonomisk støtte til it-faglige organisationer i udlandet for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Stigende lønninger i de nye EU-lande kan medvirke til at begrænse udflytningen af danske it-arbejdspladser og it-services, lyder det fra PROSA-medlemmerne Peter Ussing og Henrik Kroos.

Julefrokosterne står for døren: Kend dine rettigheder

Mon, 26 Nov 2018 15:18:02 +0100

Hvis du falder på dansegulvet, slår knæet ind i et bordben eller på anden vis kommer til skade ved årets julefrokost på arbejdspladsen, så kan der være tale om en arbejdsskade. Også selv om du er fuld, og selv om festen afholdes uden for almindelig arbejdstid eller på et andet sted end arbejdspladsen.

De afgørende faktorer for vurderingen er, at arbejdsgiveren inviterer til arrangementet, og at alle er blevet inviteret. Af arbejdsskadesikringsloven loven fremgår det, at ”deltagelse i firmaarrangementer, som arbejdsgiveren har arrangeret, og som tjener marketingformål eller til at styrke samarbejdet i virksomheden, også falder under 'arbejde'”.

Du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven fra arrangementets start og frem til den officielle afslutning. Men vælger I at fortsætte i byen efter en firmafest, er det derimod på eget ansvar. Hvis du kaster dig over aktiviteter, der ikke er en del af det officielle program, som arbejdsgiver har inviteret til, kan skaden også falde uden for loven.

Arbejdsmiljøloven sikrer mod mobning og sexchikane

Din arbejdsgiver har også en forpligtelse til at beskytte dig mod sexchikane og mobning ved julefrokosten, hvor den slags naturligvis er lige så forbudt ifølge arbejdsmiljøloven som til hverdag. Sexchikane og mobning kan altså også lede til en advarsel, bortvisning eller almindelig fyring, hvis chikanen forekommer ved julefrokosten. Sig derfor tydeligt fra, hvis dine grænser overskrides, og gør din chef opmærksom på det, hvis den grænseoverskridende adfærd herefter fortsætter og dermed bliver til chikane. Det er selvfølgelig også vigtigt at forstå budskabet, hvis andre siger fra over for dig.

PROSAs jurister står klar til at hjælpe medlemmer med juridiske spørgsmål. Du kan læse mere om kontaktmulighederne her. Det er også muligt at kontakte juristerne med akutte henvendelser mellem jul og nytår på tlf +45 87301419.

Positive anbefalinger om dataetik fra ekspertgruppe

Thu, 22 Nov 2018 15:01:08 +0100

Ekspertgruppen om dataetik har i dag givet ni konkrete anbefalinger til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). Anbefalingernes mål er at ruste virksomheders konkurrenceevne samt at forberede borgere, politikere og virksomheder på de etiske dilemmaer, der følger med den teknologiske udvikling.

- De tre anbefalinger, der virkelig kan rykke noget dataetisk, er et uafhængigt råd for dataetik, krav om dataetik som en del af virksomheders ledelsesberetning og krav om dataetik i offentlige indkøb, vurderer Niels Bertelsen, formand i PROSA og uddyber:

- Et uafhængigt dataetisk råd vil være et stort skridt fremad, og det er netop afgørende, at rådet ikke bliver tandløst, men selv kan igangsætte debatter om dataetiske spørgsmål og bliver involveret ved udviklingen af nye systemer, siger Niels Bertelsen.

Formanden for de It-professionelles forbund understreger derudover det positive i, at der i anbefalingerne om dataetik i ledelsesberetninger og i offentlige indkøb er tale om krav og ikke om frivillighed.

- Krav til dataetik i offentlige indkøb vil være med til at løfte standarden på området hos leverandørerne, så det er bestemt positivt. I forhold til virksomhedernes del er et krav om fokus i ledelsesberetningen også positivt, men kun hvis der bliver sanktioneret, hvis de gode intentioner ikke overholdes, siger Niels Bertelsen.

Anbefalingerne er i strid med nyt it-forslag fra regeringen

Ekspertgruppens anbefalinger baserer sig blandt andet på værdier som at menneskets selvbestemmelse prioriteres i alle dataprocesser og at menneskets værdighed respekteres i alle dataprocesser.

Regeringens Vækstteam for Kreative Erhverv foreslog i slutningen af oktober at etablere automatiseret overvågning af danskernes netforbindelser for at kunne slå ned på ulovlig brug af film, spil, tv-serier og musik.

- Det vil reelt betyde en statslig overvågning af danskernes handlinger på internettet, og det er svært at se, hvordan det harmonerer med menneskelig selvbestemmelse og værdighed i dataprocesser. Det bliver spændende at se, hvordan regeringen vil løfte de forskellige anbefalinger, siger Niels Bertelsen.

PROSA og HK rejser sag mod IBM om lovbrud

Wed, 21 Nov 2018 12:06:36 +0100

De bebudede 90 fyringer i IBM er efter de lovbestemte forhandlinger blevet til 64. Ud af de 64 medarbejdere vil 63 være omfattet af en tryghedsaftale og dermed sikret en ekstra fratrædelsesgodtgørelse på op til 10 måneder, hvis de bliver opsagt inden nytår.

- Færre fyringer er positivt, men det ændrer ikke ved, at IBM bryder loven om virksomhedsoverdragelse ved usagligt at fyre udelukkende blandt de overdragede medarbejdere uden at sætte sig ind i deres kompetencer, siger John Jørgensen, faglig konsulent i PROSA.

I dag begærer PROSA og HK gennem hovedforbundene FTF og LO derfor et fællesmøde med Dansk Arbejdsgiverforening. Dermed skippes det i processen traditionelle mæglingsmøde mellem parterne.

- Vi er så sikre på, at der er sket et brud på loven om virksomhedsoverdragelse, at vi vil i Arbejdsretten så hurtigt som muligt. Vi har haft tre fælles medlemsmøder sammen med HK i løbet af den seneste uge, og alle steder fortæller medlemmerne, at de på ingen måde er blevet kompetenceafklaret, siger John Jørgensen.

Derudover læner lovbruddet sig op af udmeldinger fra IBM’s nordiske chef, som meget tidligt i overdragelsesprocessen fortalte til netmediet Computerworld, at de overdragne medlemmer i løbet af et par år ville lave noget helt andet.

En sejr i arbejdsretten kan betyde enten tilbagetrækning af fyringerne eller mere sandsynligt en godtgørelse til de fyrede medlemmer.

Et samarbejdende PROSA

Tue, 20 Nov 2018 16:11:01 +0100

PROSA lever og har det godt. Siden 1967 har vi vist vores eksistensberettigelse, og vi har overlevet flere kriser og nedture gennem årene. Det har ført frem til, at vi sidste år kunne fejre PROSAs 50-års jubilæum som en organisation i fremgang, og det er vi stadigvæk. Flere medlemmer, bedre økonomi, lavere ledighed og en stigende indflydelse inden for vores faglige område.

Vi er også en del af en samlet fagbevægelse. Og 1. januar indgår vi i den nye hovedorganisation, som er opstået som en samling af de fleste FTF og LO-organisationer. Den kommer til at hedde Fagbevægelsens Hovedorganisation, og her opstår der nye muligheder og nye samarbejdsformer. Vi skal positionere os i den nye hovedorganisation, og vi skal have fastslået, at vi er det naturlige samlingspunkt for it-professionelle.

Alt det og meget mere diskuterede vi på PROSAs netop overståede delegeretforsamling. 65 medlemmer brugte en weekend på at diskutere fremtiden for PROSA, og hvilke aktiviteter vi skal sætte fokus på de kommende to år. Det glæder mig altid, at det er muligt at samle mange medlemmer, som gerne vil bidrage aktivt til PROSAs udvikling.

Den nye arbejdsplan sætter fokus på forbedring af løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne. Særligt skal vi være opmærksomme på, at import af udenlandsk arbejdskraft ikke medfører et pres på vores lønninger, eller at det bruges til at erstatte dansk arbejdskraft. Vi har nemlig stadig ledige medlemmer, som gerne vil have et arbejde. Og så skal vi udbrede debatten om, hvordan teknologien påvirker samfundsudviklingen, og hvad vi selv kan gøre for at påvirke udviklingen.

Arbejdet med at udfolde arbejdsplanen sker i stor udstrækning i et samarbejde mellem de aktive medlemmer og medarbejderne i PROSA. Det samarbejde har i den forløbne periode været genstand for debat, da der har været episoder, hvor samarbejdet ikke har fungeret. Der skal være plads til alle, og det er vigtigt, at tonen og omgangsformen ikke medfører, at nogen – hverken aktive eller medarbejdere – føler, at de bliver chikaneret eller mobbet. Balancen mellem professionaliseringen og medlemsindflydelsen er svær at mestre og kræver konstant opmærksomhed.

Vi skal både sikre medlemmerne indflydelse på udviklingen af PROSA og samtidig sørge for, at arbejdsmiljøet er i orden. På delegeretforsamlingen var det et emne, der blev sat fokus på, og i den kommende tid skal vi debattere, hvilke mål og kvalitetskriterier der kan og skal fastsættes i den anledning.

Delegeretforsamlingen vedtog et sæt retningslinjer for, hvordan medlemmerne af udvalgene skal opføre sig. Disse retningslinjer skal nu indgå i hovedbestyrelsens arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø for alle i PROSA, aktive såvel som medarbejdere. Et arbejde, som gerne skal resultere i tydelige grænseflader mellem den politiske og administrative organisation, så vi kan få et godt og stærkt samarbejde i organisationen med plads til alle og til gavn for medlemmerne.

It-professionelle kalder til fælles kamp mod løndumping

Tue, 20 Nov 2018 15:26:01 +0100

- It-virksomhederne forsøger med alle mulige kneb at undgå at betale en ordentlig løn til de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde på it-området. Derfor vil vi nu gå efter at samle flere fagforeninger om at organisere hele it-virksomheder, så vi kan lægge større pres på arbejdsgiverne, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA, der har vedtaget en ny arbejdsplan på delegeretforsamlingen i weekenden den 17.-18. november.

PROSA har taget de første skridt i fællesskab med andre fagforeninger. I 2014 indgik de it-professionelles forbund i fællesskab med Djøf, Magistrene, HK og IDA succesfuldt en overenskomst med it-virksomheden CGI, der dækker samtlige ansatte. I 2016 overenskomstdækkede PROSA og HK Privat i fællesskab it-virksomheden Tech Mahindra. Overenskomsten skulle blandt andet sikre, at virksomheden ikke kunne presse lønningerne på indiske medarbejdere i Danmark. Her har der været brug for de flere muskler, som et bredt samarbejde giver, og PROSA og HK Privat har rejst en sag mod Tech Mahindra, der afgøres som faglig voldgift den 6. december.

- Når vi oplever, at en virksomhed ikke vil fremlægge dokumentation for, at overenskomst og lovgivning overholdes for denne gruppe, har vi med de brede overenskomster i højere grad en indsigts- og kontrolmulighed, fordi vi har repræsentanter på arbejdspladsen og forhandlingsret, siger Niels Bertelsen.

It-branchens gennemsnitlige lønniveau er ikke stigende, selv om branchen i høj grad efterspørger arbejdskraft. Arbejdsgivere har tidligere i år argumenteret for, at lønninger ifølge beløbsordningen, der lader virksomheder hente arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU, sættes ned fra 35.000 kr. om måneden inklusiv pension til 27.100 kr. om måneden.

- Arbejdsgiverne prøver at presse lønnen, og underbetalt udenlandsk arbejdskraft kan tage toppen af den lønstigning, der burde være i it-branchen under et opsving. Vi vil gå efter bredere kollektive aftaler, fordi de stiller den enkelte bedre og sikrer vores medlemmer mod, at lønnen på sigt presses ned, siger Niels Bertelsen og tilføjer, at PROSAs linje er i tråd med mulighederne for at bruge det bredere fællesskab blandt fagforbundene i den nye hovedorganisation FH til at styrke medlemmernes vilkår på et i stigende grad globaliseret arbejdsmarked.

PROSAs delegeretforsamling har også genvalgt formandskabet for de it-professionelles forbund. Niels Bertelsen er genvalgt som formand og Hanne Lykke Jespersen er genvalgt som næstformand. De knap 70 delegerede valgte også fire forbundssekretærer: Carsten Larsen, Morten Rønne, Henrik Jacobsen og Bjørn Vitoft (nyvalgt).

Læs mere om PROSAs arbejdsplan 2019-2020 i denne artikel: PROSA klar til nye kampe.

PROSA støtter ansatte i DSB

Sun, 18 Nov 2018 08:55:15 +0100

Ledelsen i DSB opfører sig helt usædvanligt egenrådigt og aggressivt overfor de ansatte i DSB. Senest har DSB opsagt alle lokalaftaler med medlemmerne af Jernbaneforbundet og har indledt en åben krig mod tillidsmændene. Derfor har PROSAs delegeretmøde besluttet at sende 10.000 kroner til de ansatte medlemmer af Jernbaneforbundet i DSB til brug for den fortsatte arbejdskamp.

Du kan læse hele udtalelsen fra PROSAs delegeretforsamling her:

PROSAs delegeretforsamling støtter de ansatte i DSB

Vi er i øjeblikket vidne til, at ledelsen i DSB opfører sig helt usædvanlig egenrådigt og aggressivt overfor de ansatte i DSB. En ledelse, der ikke ønsker at forhandle og finde løsninger med medarbejderne, men i stedet dikterer og forringer vilkårene drastisk. Ledelsen har, ved at indmelde sig i den private arbejdsgiverforening Dansk Industri, fået mulighed for at komme ud af de lokale aftaler, de har indgået med Dansk Jernbaneforbund, og den mulighed har de benyttet sig i rigt mål ved simpelt hen at opsige alle lokalaftaler.

DSB’s ansatte er de næste i rækken af offentligt ansatte, som skal trynes. DSB har opsagt alle lokalaftaler og rettet et usædvanligt hårdt angreb på det lokale tillidsmandssystem. Det er i forvejen belastende at skulle arbejde med skiftende arbejdstider alle dage året rundt – og på alle tider af døgnet. Nu ønsker ledelsen så at fjerne de ansattes indflydelse på vagtplanlægningen – med det resultat, at de ansatte fremover ikke vil kende sine arbejdstider i ordentlig tid. Dette tager vi på det stærkeste afstand fra – det er et udtryk for ledelsens ”vi alene vide”-holdning, som er helt ude af trit med tiden og den danske model.

DSB går voldsomt ind i denne kamp og tager passagererne som gidsel. Som PROSA kender vi fra CSC-konflikten i 2011 godt, når en arbejdsgiver vil knægte lønmodtagerne – uanset omkostningerne. Vores erfaring viser os, at det ikke vil hjælpe virksomheden at prøve at knægte lønmodtagernes rettigheder. Omkostningerne ved dette er simpelthen for store. Sådan vil det også være for DSB.

Det er vigtigt, at alle lønmodtagere reagerer og afviser DSB’s angreb på jernbaneforbundets medlemmer. Hvis arbejdsgiverne får lov til at tage de ansatte gruppe for gruppe, kan de svække os. Men hvis vi står sammen som f.eks. ved forårets overenskomstforhandlinger, kan vi afvise deres angreb. Vi sender derfor vore varmeste kamphilsner og 10.000 kr. til de ansatte medlemmer af Dansk Jernbaneforbund hos DSB.

PROSA og HK: IBM bryder loven med fyring af virksomhedsoverdragede

Thu, 15 Nov 2018 15:06:39 +0100

IT-firmaet IBM bryder virksomhedsoverdragelsesloven med fyringen af 90 af de medarbejdere, virksomheden netop har overtaget fra KMD og det indiske IT-firma Tech Mahindra. Så kontant er budskabet fra fagforeningerne PROSA og HK.

Medarbejderne er blevet virksomhedsoverdraget som følge af, at IBM i sommer vandt opgaven, da KMD outsourcede en lang række opgaver. Allerede dengang måtte PROSA og HK advare virksomheden om, at de var på kant med loven, da IBM's nordiske chef, Henrik Tang Hedegaard, straks efter nyheden om overtagelsen bekræftede, at der ville ske fyringer blandt de virksomhedsoverdragede. I dag har IBM alligevel orienteret de virksomhedsoverdragede medarbejdere, at 90 af dem vil blive fyret.

- IBM rettede sigtekornet mod deres kommende medarbejdere allerede fra begyndelsen, og nu trykker man på aftrækkeren. Men det står klokkeklart i loven, at man ikke må stilles ringere som medarbejder end sine kolleger, bare fordi man bliver virksomhedsoverdraget. Vi opfatter det som en ren tilståelsessag, siger faglig sekretær i HK/Privat, Kim Bonde Nielsen.

De virksomhedsoverdragede medarbejdere har ifølge loven krav på at få rettighederne fra deres tidligere overenskomster med. Dem kan IBM ikke forsøge at slippe ud af ved at rense ud blandt netop de medarbejdere, selv hvis de har brug for at skære i antallet af ansatte, lyder det fra PROSA og HK.

- Det er meget muligt, at IBM nu har flere medarbejdere, end de har brug for. Men de har ikke haft en kinamands chance for at lære de enkelte medarbejderes kompetencer at kende, før man besluttede sig for at fyre ensidigt blandt dem, der lige er blevet virksomhedsoverdraget. Det kommer vi selvfølgelig til at forfølge, siger John Jørgensen, faglig konsulent hos PROSA.

PROSA og HK assisterer netop nu sine medlemmer ved de igangsatte forhandlinger efter lov om masseafskedigelser.

SDU stopper ulovlige aftaler med fagforeninger

Wed, 14 Nov 2018 11:31:06 +0100

Syddansk Universitet (SDU) har med omgående virkning sat en stopper for en udbredt praksis, hvor fagforeninger og a-kasser har købt sig til eksklusiv adgang for at markedsføre sig over for de studerende ved studiestart for at skaffe nye medlemmer. Dermed følger rektor Henrik Dam i sporet på sine kolleger fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som for nylig gjorde op med de særlige sponsoraftaler, skriver Prosabladet, der er er medlemsblad for de it-professionelles fagforbund PROSA.

I et brev til dekanerne på SDU den 7. november skriver Henrik Dam, at nogle af de aftaler, der er indgået med fagforeninger og arbejdsløshedskasser, indeholder vilkår om, at andre faglige organisationer skal udelukkes fra studiestartsarrangementerne eller ikke må anbefales. ”Det vil sige en form for eksklusivaftaler”, fastslår Henrik Dam, der først blev opmærksom på problemet, da Prosabladet søgte om aktindsigt i sagen, og efter at juridisk kontor på SDU har vurderet sponsoraftalerne, har alle dekaner fået besked om, at den nuværende praksis er ulovlig.

”Universitetet skal optræde neutralt i forhold til fagforeninger og kan ikke lovligt varetage fagforenings- og organisationsmæssige interesser. Aftalerne strider endvidere mod SDU’s sponsorpolitik, hvoraf fremgår, at en sponsor ikke må have bestemmende indflydelse på den aktivitet, der sponsoreres”, skriver Henrik Dam.

For at sikre, at alle organisationer fremover behandles ”lige og ordentligt”, har rektoratet samtidig besluttet, at aftaler med fagforeninger og a-kasser fremover skal indgås af studielederen. Hidtil har kontrakterne været indgået af studerende, der enten har været ansat af SDU til at varetage opgaver under studiestarten eller har været udpeget som tutorer med en koordinerende funktion.

De omstridte aftaler indeholder i hovedtræk, at en fagforening eller a-kasse yder et sponsorat til studiet i form af et kontantbeløb på flere tusinde kroner samt gaver og præmier, mod at de til gengæld får mulighed for at deltage i studiestarten med henblik på at orientere om den faglige organisation og hverve medlemmer. I visse tilfælde får de studerende en kontant bonus, hvis de skaffer et vist antal medlemmer.

PROSA-formand Niels Bertelsen er glad for, at der nu bliver ryddet op i de økonomiske eksklusivaftaler på universiteterne og ser frem til, at de studerende igen får adgang til faglig sparring med de fagforeninger, der er relevante for de enkelte studier.

”Det må aldrig være sådan, at det kun er de fagforeninger med størst økonomiske muskler, der kan komme i dialog med de studerende. Fra PROSAs side handler det om at sikre, at de studerende kommer i kontakt med den fagligt mest relevante fagforening, så de får den mest kompetente rådgivning og sparring”, siger Niels Bertelsen.

Prosabladet har tidligere beskrevet, hvordan særligt Akademikernes A-kasse (AKA) har indgået adskillige sponsorater med krav om eksklusiv adgang til de studerende på SDU. Beløbet stiger, jo flere studerende der melder sig ind i a-kassen. Aftalerne, der skal sikre synlighed og ”positiv omtale af AKA”, har også en klausul om eksklusivitet: ”Akademikernes A-kasse har eksklusivitet som eneste A-kasse, der sponsorerer eller deltager ved arrangementer i forbindelse med studiestarten”, står der i kontrakterne.

Akademikernes A-kasse har sponsoreret Statskundskab på SDU med 15.000 kroner ved studiestart 2018 samt Idræt & Sundhed (10.000 kroner), Medicin & Klinisk Biomekanik (10.000 kroner), Psykologi (10.000 kroner), International Virksomhedskommunikation (7.000 kroner) og Folkesundhedsvidenskab (1.500 kroner).

Flere af sponsoraftalerne indeholder også krav om positiv omtale af specifikke fagforeninger eller a-kasser. Det gælder blandt andet en stribe kontrakter mellem Dansk Magisterforening (DM)/Magistrenes A-kasse (MA) og flere forskellige studier på SDU, hvor det hedder, at ”rusvejlederne/tutorerne skal tale positivt om DM under studiestarten og må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger”.

Politisk flertal vil stoppe tredjepartscookies

Wed, 14 Nov 2018 08:28:11 +0100

Brugen af såkaldte tredjepartscookies, der tracker informationer om dig på internettet, kan snart være fortid på alle offentlige hjemmesider. I en rundspørge foretaget af Prosabladet bakker et stort flertal af Folketingets it-ordførere op om at indføre skrappere regler, der kan forhindre videregivelse af informationer til eksempelvis Facebook og Google, når borgerne benytter en hjemmeside, der tilhører en kommune eller en anden offentlig myndighed.

Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Alternativet og Enhedslisten ønsker at sætte en stopper for de omdiskuterede tredjepartscookies, mens Venstre og De Radikale først vil have sagen undersøgt nærmere.

Christina Egelund (LA) understreger, at det offentlige i særlig høj grad har en privilegeret adgang til meget private data om borgerne, og at det indebærer et særligt ansvar. I den sammenhæng hører tredjepartscookies ingen steder hjemme, mener hun.

- Det bør det offentlige afstå fra, siger Christina Egelund til Prosabladet.

Alternativets it-ordfører, René Gade, forlanger fuldstændig åbenhed om det offentliges brug af borgernes data og ikke mindst, hvem data deles med.

- Vi skal selv kunne sige til og fra, så vi får ret til egne data. Alene derfor er det problematisk, hvis vi gennem brugen af offentlige services bliver tracket og profileret uden at vide det, siger René Gade.

Dansk Folkepartis it-ordfører Jan Rytkjær Callesen tager også afstand fra brug af tredjepartscookies på offentlige hjemmesider:

- Det er ikke i orden, at det offentlige bruger cookies fra tredjepart, medmindre personerne har givet tilladelse til det.

Samme melding kommer fra Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Eva Flyvholm (Ø), mens Venstres Torsten Schack Pedersen understreger, at han ikke er tilhænger af rigide regler:

- Men jeg forventer, at der ligger en aktiv stillingtagen bag, hvis en offentlig myndighed gør brug af eksempelvis cookies, siger han.

Aarhus Kommune vakte opsigt, da kommunen i sommer præsenterede en ny hjemmeside, som er fuldstændig renset for alle typer af trackere og cookies. Tidligere havde kommunen indlejret både Google Maps og Youtube-videoer og brugte Facebook-plugins uden at vide, hvad der blev indsamlet om borgernes færden på siden, og hvordan data blev brugt.

Kritikere frygter, at Facebook og Google registrerer, at den enkelte borger har søgt efter information om eksempelvis sygdom, misbrugsbehandling eller førtidspension, hvilket i værste fald kan få indflydelse på personens mulighed for at købe forsikringer og andre ydelser. På den baggrund vil Karin Gaardsted (S) have den skjulte overvågning af borgernes færden på offentlige hjemmesider undersøgt til bunds:

- Jeg mener faktisk ikke, det er i orden. Det er en sag, vi bør sætte os ind i og have kigget på politisk, siger Karin Gaardsted (S), mens Ida Auken (R) ikke vil tage stilling, før hun har fået sagen bedre belyst.

Internet of Things skal gøres etisk forsvarligt

Fri, 02 Nov 2018 10:45:00 +0100

– Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner.
Sådan beskriver Irina Shklovski, lektor på IT-Universitetet, den udvikling, der er sket inden for IoT-området.

– Det er gået op for de mennesker, der designer og udvikler Internet of Things-produkter, at teknologien ikke er neutral eller uskyldig. De har indset, at de er meddelagtige, og at de beslutninger, de træffer, påvirker vores allesammens fremtid, siger hun.

Irina Shklovski leder et stort forskningsprojekt ved navn VIRT-EU, der skal undersøge, hvordan europæiske it-udviklere kan hjælpes til at bygge produkter, der overholder etiske retningslinjer. Et projekt, som EU har støttet med 15 millioner kroner, fordi Internet of Things-miljøet rummer et enormt økonomisk potentiale. En EU-rapport fra 2015 estimerede, at det europæiske IoT-marked i 2020 vil have en værdi af over 1.000 milliarder euro. Men denne meget hypede teknologi er ifølge lektoren også meget umoden.

– Og nu begynder den at vise sine svagheder og de omkostninger, der følger med udviklingen, siger Irina Shklovski.

Der er tale om en industri, der i ét væk kobler det ene fysiske produkt efter det andet til internettet. En industri, der blandt andet har budt på en internetopkoblet Barbie-dukke, der nemt kunne hackes og derved gjorde det muligt at udspionere de børn, der legede med dukken, eller aflytte hjemmet.

– Mange virksomheder kaster sig ud i at udvikle internetforbundne produkter uden at have særlig ekspertise inden for det felt. Men at forbinde hardware med software rejser en række etiske problematikker, for de store datamængder, som IoT-enheder indsamler, gør brugerne sårbare over for overvågning og uønsket brug af personlige oplysninger, siger Irina Shklovski.

Dystre manifester

Problemerne med de internetforbundne produkter er bestemt ikke gået hen over hovederne på de folk, der designer og udvikler dem. For det med at tage en fysisk ting – et ur, en kaffemaskine eller en Barbie-dukke – og koble den op til internettet har efterladt et spor af sløset datasikkerhed og tvivlsomme produkter. Det er resulteret i en stigning i antallet af de såkaldte etiske manifester i IoT-miljøet inden for de seneste par år.

– Et manifest er ikke bare noget, man skriver for sjov. Det er en erklæring. Når man sætter sig ned og skriver et manifest, så har man noget på hjerte. Det er en opfordring til forandring, siger Irina Shklovski.

Sammen med sine kollegaer har hun i forbindelse med VIRT-EU analyseret 28 sådanne IoT-manifester.

– Det er en dyster og nærmest dommedagsagtig stemning, der præger manifesterne. På trods af troen på, at IoT-teknologien har positive aspekter, så er der en angst for, at ”vi måske ikke byggede det, vi troede, vi gjorde.” Der er en meget intens fornemmelse af, at der skal ske forandringer nu, ellers ser fremtiden meget dyster ud, siger hun.

IoT-folkene bag manifesterne ønsker først og fremmest at få placeret et ansvar for privacy og sikkerhed i produkterne.

– De vil meget gerne flytte samtalen om IoT væk fra, hvad teknologien kan, til, hvem der egentlig har ansvaret for produkterne og for konsekvenserne af de beslutninger, der er truffet i udviklingen af dem, siger Irina Shklovski.

Software møder hardware

En af de helt store udfordringer er at forstå, hvilket produkt man egentlig har med at gøre.

– Når vi som forbrugere køber en lampe eller en elkedel, opfatter vi det som et stykke hardware – et færdigt produceret produkt, der kan holde i mange år. Men hele fidusen med et IoT-produkt er, at der er indlejret software i hardwaren. Og et softwareprodukt udvikles aldrig helt færdigt. Tankegangen bag er jo, at man lancerer noget, der så inden for en overskuelig periode skal opdateres eksempelvis på grund af bugs. Hvordan skal man dog designe etisk forsvarlige IoT-enheder? spørger Irina Shklovski.

Samtidig pointerer hun, at der ikke er penge i hardware. Det er softwaren, der skaber værdien – nemlig de indsamlede data. Og udviklerne kan ikke bare gemme sig bag forbrugeren. I øjeblikket kan man risikere helt uvidende at blive en del af en IoT-enheds datasæt ved bare at gå ind i det rum, enheden står i.

– Konklusionen på de mange manifester er, at vi står ved et vendepunkt. Det, der designes og udvikles, skal kunne forstås af alle – ikke kun de it-professionelle. Og så skal det være etisk forsvarligt. Derfor skal der også ligge moralske beslutninger bag designet, fastslår Irina Shklovski.

Etik ind i designet

En slående ting ved manifesterne er ifølge lektoren, at forfatterne faktisk ikke ved, hvordan de vender udviklingen.

– Manifesterne stiller spørgsmål som: Hvordan gør vi det her forskelligt fra det, vi har gjort før? Skal der mere teknologi til, eller skal vi gøre det på en helt ny måde? Det er den samtale, der skal føres, og den skal helt ind i produktets prototype, siger hun.

Desværre er mange it-folk ikke klædt på til sådan en diskussion, fordi etik indtil nu ikke har været prioriteret højt på it-uddannelserne, påpeger Irina Shklovski.

– It-professionelle er først og fremmest mennesker, som gerne vil arbejde med teknologi. Men på grund af udviklingen ender de med at skulle forholde sig til nogle temmelig voldsomme moralske og etiske dilemmaer, som de slet ikke er trænet til at håndtere, siger hun.

Spørgsmålet er da også, om det er helt rimeligt at lægge de etiske overvejelser over på den enkelte designers eller udviklers skuldre og gøre ham eller hende ansvarlig for at gennemtænke alle fremtidige konsekvenser af deres design.

Guidelines skal udvikles

VIRT-EU's mål er netop at udarbejde guidelines og værktøjer, der gør etiske overvejelser om for eksempel indsamling af personlige data til en integreret del af designprocessen for IoT-produkter. Irina Shklovski kan også sagtens se en fordel i at udforme et etisk kodeks for it-folk, som man blandt andet kender det fra lægefaget.

– Alt, der kan give anledning til at tale om etik og it, er i min bog positivt. For det er en samtale, vi – og ikke mindst de it-professionelle selv – simpelthen skal tage, siger hun.

It-ordførere: Der skal styr på dataetikken

Fri, 02 Nov 2018 10:44:00 +0100

1. Hvorfor diskuterer vi overhovedet dataetik, og hvad er det i dine øjne?

IDA AUKEN (R): ”Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Data har stor betydning for retssikkerheden, privatlivet og for magten, der flytter fra et demokratisk rum over i et teknologiudviklernes rum. Dataetik handler for mig om, hvordan man udvikler sin teknologi, og hvad man kan stille af krav til teknologi, algoritmer og behandling af borgernes data”.

TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Den teknologiske udvikling på kunstig intelligens buldrer derud af. Ny digital infrastruktur sniger sig ind i flere sektorer i vores samfund. Det er en udvikling, vi skal skabe de bedste rammevilkår for, for det effektiviserer den offentlige sektor og vores virksomheder. Det er dog også en udvikling, som stiller nye krav til sikkerhed – både for virksomhederne, men også den enkelte dansker. Vi skal derfor være opmærksomme på retten til privatlivet – det er noget jeg som liberal værner om”.

EVA FLYVHOLM (Ø): ”Dataetik er sygt vigtigt. Det handler om rammerne for vores privatliv, vores digitale opførsel og hvordan vores personlige data bliver delt og brugt”.

RENÉ GADE (Å): ”Vi skal tage imod den teknologiske og digitale innovation med de redskaber parat, og derfor skal Danmark have en kontinuerlig, saglig og oplyst offentlig debat om alle de dataetiske spørgsmål og dilemmaer, der opstår, når offentlige myndigheder og private virksomheder og organisationer m.m. indsamler og anvender borgernes data. Vi skal oplyse om og diskutere de etiske spørgsmål politisk, som indsamling, registrering, videregivelse og genanvendelse af borgernes personlige oplysninger og data fører med sig”.

KARIN GAARDSTED (S): ”Det er ved at gå op for folk, at omgang med data kan misbruges – data kan sælges, og data kan blive overført til steder, hvor man som person ikke ønsker det. Dataetik er respekt for privatliv og en sikring af, at data ikke bliver anvendt ulovligt eller til nedbrydelse at vor samfundsorden”.

JAN RYTKJÆR CALLESEN (DF): ”Data er vejen til den fremtidige udvikling af vores digitale verden, og data er meget vigtigt i den videre udvikling”.

LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Dataetik er vigtigt og bliver kun vigtigere jo mere digitaliseret vores samfund bliver og jo flere data der indsamles om os. Dataetik handler om at sætte mennesket højere end kommercielle eller statslige interesser. Dataetik handler om vores grundlæggende menneskerettigheder, ikke mindst retten til privatliv”.

CHRISTINA EGELUND (LA): ”Vi bør diskutere meget mere dataetik, fordi dataetiske regler om overvågning, retten til privatliv osv. sig på i takt med digitaliseringens udvikling”.

2. Bør dataetik være et vigtigt paramenter, når der skal udvikles nye it-løsninger i det offentlige? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?

IDA AUKEN (R): ”Det er vigtigt, at man har kontrol over, hvem der har adgang til borgernes data, og hvad de bliver brugt til. Vi bør overgå til et system, hvor de oplysninger, man trækker om borgerne, er krypteret hver gang. CPR-nummeret skal ikke være den usikkerhed, det er i dag”.

TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Regeringen har under ledelse af Disruptionsrådet nedsat en dataetisk arbejdsgruppe, som bl.a. har til formål at komme med en række dataetiske anbefalinger. Gruppen har for øje, hvordan vi sikrer ansvarlig behandling af personlige data ude i virksomhederne. Det er anbefalinger, vi også kan drage nytte af i det offentlige. For naturligvis bør IT-systemer indrettes således, at risiko for misbrug minimeres mest muligt”.

EVA FLYVHOLM (Ø): ”Ja, selvfølgelig. Offentlige myndigheder i Danmark ligger inde med utrolig mange informationer om borgerne. Der er samtidig store problemer med datasikkerhed og en stadig interesse for at overvåge borgerne gennem data. Så ja det er på høje tid at data-etik får mere vægt hvis borgerne skal kunne have tillid til stat, kommuner osv.”

RENÈ GADE (Å): ”Ja, helt afgjort. Det er ikke nok at følge med strømmen, hvis vi skal være en digital nation med et klart løfte om, at ”made in Denmark” på det digitale område er lig med høj kvalitet, høj moral og sikre systemer der er lavet for borgernes skyld. Digitalisering skal være forbedring – uden at vi kompromitterer brugernes data”.

KARIN GAARDSTED (S): ”Ja, absolut, især det offentlige bør være rollemodeller og vejvisere for andre – herunder virksomhederne – for hvordan man sikrer beskyttelse af data”.

JAN RYTKJÆR CALLESEN (DF): ”Ja, data kan bruges positivt i det offentlige. For eksempel i lægevidenskaben, hvis vi bruger den fornuftigt i forskningen, eksempelvis i kræftbehandling (hvad spiser vi, billige fødevarer, har det en indflydelse). Endvidere kan vi bruge disse opsamlede data i de næste generationer af it-løsninger i det offentlige. Hvor en kunstig intelligens kan lave en vurdering og sammen med lægen stille en diagnose af patienten”.

LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Ja, så absolut. Specielt i et land som Danmark, hvor der er så mange data om borgerne, har vi et politisk ansvar for at sikre ordentlighed og ansvarlighed i brugen af data indenfor det offentlige. Der er vi ikke endnu”.

CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, absolut. Fordi det offentlige i særlig høj grad har en privilegeret adgang til meget private data om sundhed, skolegang, familieliv osv. Og den særlig adgang indebærer også et særligt ansvar”.

3. Er det i orden, at offentlige myndigheder bruger tredjepartcookies og tracker brugerne på deres hjemmesider, som Google og Facebook kan udnytte kommercielt?

IDA AUKEN (R): ”Det kan jeg ikke fuldt ud gennemskue, men det er værd at diskutere. Det vil jeg gerne blive klogere på”.

TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Jeg har set en lang række eksempler på, at offentlige myndigheder og institutioner har tilladt cookies, trackere og lignende på deres hjemmesider – uden at de havde tænkt over det. Eller i det hele taget var klar over det. Jeg er ikke tilhænger af rigide regler, men jeg forventer, at der ligger en aktiv stillingtagen bag, hvis en offentlig myndighed gør brug af eksempelvis cookies”.

EVA FLYVHOLM (Ø): ”Nej, kommunerne skal helst gå foran, og vogte særligt godt om borgernes privatliv”.

RENÈ GADE (Å): ”Først og fremmest skal vi forlange fuldstændig åbenhed om det offentliges brug af vores data og ikke mindst hvem, data deles med. Her skal vi kunne sige fra og til selv, så vi får ret til egne data. Alene derfor er det problematisk, hvis vi gennem brugen af offentlige services trackes og profileres uden at vide det”.

KARIN GAARDSTED (S): ”Nej, det mener jeg faktisk ikke, at det er. Det er en sag, vi bør sætte os ind i og have kigget på politisk”.

JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Det er ikke ok, at det offentlige bruger cookies fra tredjepart, med mindre personen har givet tilladelse til det”.

LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Nej, det er det ikke”.

CHRISTINA EGELUND (LA): ”Nej, det er ikke i orden. Det bør det offentlige afstå fra”.

4. Mener du, at it-professionelle har et særligt etisk ansvar, når de udvikler nye teknologier? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?

IDA AUKEN (R): ”Ja. Fordi teknologierne griber så langt ind i borgernes liv og er i gang med at forandre hele vores samfund. I SIRI-kommissionen, hvor jeg er formand, har vi opsat 10 dataetiske punkter, som man bør være opmærksomme på. Eksempelvis bør en beslutning med betydning for et menneske altid træffes af et menneske. Og en algoritme skal altid kunne forklares. (SIRI-kommissionen er et samarbejde mellem Ingeniørforeningen og Ida Auken, der bl.a. skal kortlægge hvordan Danmark kan udnytte udviklingen inden for kunstig intelligens og den digitale disruption til vækst og flere jobs.

TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Ny teknologi skal selvfølgelig udvikles med ansvarlighed for øje. Som liberal ser jeg egentlig helst at andre har så lidt personlig data på mig som muligt. Omvendt kan samkøring af forskellige oplysninger gøre det lettere at få en sag behandlet. Så balancegangen er helt central. Det er for mig et klart udgangspunkt, at man som borger får klar besked om, hvem der har adgang til hvilke data”.

EVA FLYVHOLM (Ø): ”Ja, der er et etisk ansvar. Men det er først og fremmest os lovgivere der skal komme mere frem i skoene. Det er også meget hjælpsomt når it-professionelle gør opmærksom på problemer ved ny teknologi fordi lovgivningen og lovgivere er så langt bagefter udviklingen”.

RENÈ GADE (Å): ”Ja, helt afgjort. Ligesom når virksomheder skal tænke i CSR og på både den sociale, miljømæssige og økonomiske bundlinje, når nye forretningsområder og services udforskes. Digital bæredygtighed kan lyde lidt popsmart, men det er det, der er brug for at stile efter”.

KARIN GAARDSTED (Å): ”Ja, det mener jeg. Vi overlader i høj grad udvikling af nye teknologier til netop IT-professionelle, og da der ikke er nogen grænse for, hvad der kan udvikles, er det netop her, det særlig ansvar for en anstændig etik skal træde frem hos udviklerne”.

JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”It-udviklerne skal kende deres ansvar og risiko for at skabe frygt i befolkningen”.

LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Ja, det har de og det er vigtigt at det også indgår i uddannelserne. Det spurgte jeg for nylig om på Aalborg Universitet og her blev det understreget at det indgår i og er en vigtig del af undervisningen. Man kunne forestille sig at it-professionelle skulle tage en version af den hippokratiske ed, lige som læger, men i en version a la The Copenhagen Letter”.

CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, det mener jeg. Hvis man er andre professionelle overlegen, har man et ansvar for ikke at misbruge den overlegenhed. Det absurde eksempel er, at man skal ikke opfinde en dræberrobot, bare fordi man kan”.

5. Har offentlige myndigheder et særligt etisk ansvar for ny teknologi, der tages i brug? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?

IDA AUKEN (R): ”Ja. Det at tage teknologi i brug er naturligvis noget, der pådrager et ansvar”.

TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Formålet med ibrugtagning af ny teknologi bør være et aktivt og oplyst valg. I sammenhængsreformen tager vi højde for, at nye teknologier skal gøre den offentlige sektor tidssvarende. Samtidig har vi blik for den sagsbehandling, som kræver nærheden. Det betyder bl.a., at tilskud, ydelser og generelle borgerhenvendelser om bl.a. tilkendelse af SU eller boligstøtte skal behandles så automatisk og digitalt som muligt. Det vil til gengæld kunne frigøre ressourcer til at få de nuancerede og komplekse sager om bl.a. tilkendelse af kontanthjælp, ressourceforløb og førtidspension sagsbehandlet. Dét, synes jeg, vidner om dels bedre anvendelse af ressourcer, men også om effektivisering, sikkerhed og etik”.

EVA FLYVHOLM (Ø): ”Ja, i den grad. Der bør i højere grad lovgives på området, både når det er de store temaer som robotter på hospitaler, selvkørende biler. Men også når det fx gælder om at undgå algoritmer der diskriminerer osv. Det offentlige bør i mine øjne også have et særligt ansvar for at gå foran”.

RENÈ GADE (Å): ”Ja, og vi har jo muligheden for at gøre de offentlige it-systemer til en eksportsucces, hvis vi investerer massivt i høj kvalitet og højt etisk niveau til vores nationale systemer, som herefter kan efterspørges internationalt”.

KARIN GAARDSTED (S): ”De har et ansvar sammen med de virksomheder, der udvikler den nye teknologi. Det er sjældent, at det er det offentlige, der udvikler – men de har et ansvar for om de vil tage det i brug eller ej”.

JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Det offentlige har naturligvis et stort ansvar for at beskytte vores data, og at de ikke bliver brugt af andre uden din tilladelse”.

LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Ja, klart. På mange områder kan vi som borgere ikke komme uden om de rammer som offentlige myndigheder sætter op og uanset om der er tale om ny sundhedsteknologi, smart cities eller noget helt andet, så er der en særlig forpligtelse overfor borgerne og deres grundlæggende rettigheder”.

CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, fordi offentlige myndigheder arbejder for borgerne og har et ansvar for at beskytte borgernes retssikkerhed”.

6. Synes du, der skal oprettes et Dataetisk Råd, der kan rådgive politikerne om dataetiske spørgsmål? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?

IDA AUKEN (R): ”Jeg ser hellere, at vi laver en dataetisk vismandsfunktion. Vi har behov for et rådgivende organ, der ligner De Økonomiske Vismænd mere end Etisk Råd. Data er ved at blive et lige så vigtigt spørgsmål som økonomi. Det rådgivende organ må ikke blive en funktion, hvor der sidder fagfolk ude på sidelinjen. Det skal være en funktion, der er central for politiske beslutninger”.

TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Jeg er bestemt ikke afvisende for etablering af et Dataetisk Råd. Teknologien giver nye muligheder, men også nye dilemmaer. Et Dataetisk Råd kunne være et forum, hvor principielle spørgsmål kunne belyses. Omvendt skal vi som politikere ikke skubbe ansvaret væk fra os”.

EVA FLYVHOLM (Ø): ”Ja, det er på høje tid, og vil være meget brugbart at få et dataetisk råd. Men det skal være gode folk der sidder der, det må ikke udvande det politiske ansvar eller blive en syltekrukke”.

RENÈ GADE (Å): ”Ja, vi foreslog det i foråret, og vi mødte stor opbakning. Nu har vi fremsat forslaget om et dataetisk råd igen, og Alternativets beslutningsforslag om oprettelsen af et sådant finder sted i Folketingssalen den 25. oktober. Vi glæder os!”

KARIN GAARDSTED (S): ”Ja, det er der behov for. Udviklingen går så hurtigt, at det er svært for politikerne at nå at få taget stilling og evt. lovgivet i tide. Vi har brug for et dataetisk råd til at problematisere og gennemskue konsekvenser af brug af IT og programmer m.v.”

JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Helt klart skal gøres noget i retning af et data etisk råd, gerne med et it-ministerium”.

LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Ja, det er noget jeg selv har foreslået. Etisk Råd er lovgivningsmæssigt bundet til kun at se på sundhedsområdet og der er så mange andre områder i dag der bør belyses. Vi bør også se på om vi skal have et registertilsyn og/eller flere muskler til Datatilsynet”.

CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, det synes jeg er en rigtig god ide. Der mangler generelt viden på området, og jeg synes, at et Dataetisk Råd kunne en god løsning på det”.

7. Hvad er din holdning til, at der ikke er et it-udvalg i Folketinget?

IDA AUKEN (R): ”Der mangler rigtig meget fokus på IT og teknologi. Det løses ikke af et udvalg. Det er alle politikerne, der skal klædes bedre på generelt”.

TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Jeg er ikke tilhænger af, at IT samles i ét udvalg i Folketinget. Jeg frygter, at så vil al ansvar blive placeret dér. Men IT er ikke noget, som blot nogle andre skal tage sig af! Det skal vi alle! Når det drejer sig om IT i uddannelsessektoren, er det et spørgsmål for uddannelsesordførerne. Og ligeledes når det drejer sig om sundhed, må politikerne med sundhedsfaglig ekspertise på banen. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for et IT-udvalg”.

EVA FLYVHOLM (Ø): ”Det er helt ærligt et stort problem både politisk og praktisk. Det afspejler at it-politik fylder alt for lidt på Christiansborg. Og det er dødhamrende besværligt at man som it-ordfører skal zappe ud og ind af Retsudvalget og alle mulige andre steder. Og det er skidt at der ikke kommer kontinuitet i samarbejdsrelationerne”.

RENÈ GADE (Å): ”Det er dybt bedrøveligt og efterhånden nærmest uansvarligt, idet vi ikke debatterer de digitale ambitioner og prioriterer på et ambitiøst og langsigtet niveau, men alene decentralt i udvalgene. Vi skal beholde den decentrale udvalgsdebat – men derudover etablere et digitalt ministerium med en stærk minister og et udvalg der kan drive den politiske udvalg modsat i dag, hvor it-ordførerne er hjemløse og lavt i hierarkiet. Skulle jeg købe aktier i to politiske områder – så investerede jeg 50/50 i grønt og digitalt”.

KARIN GAARDSTED (S): ”Jeg har hele tiden sagt, at et IT-udvalg vil få svært ved at få gennemslagskraft især over for ministerier, men jeg må også sige, at IT og data efterhånden har så stor betydning for nærmest alle dele af vores politiske virke, at jeg ikke længere vil afvise, at det er en idé, vi bør forfølge. Hvis målet er at få fremmet udnyttelse af IT til gavn for både det offentlige og det private område, samt at holde styr på dataetikken, undervisning af børn, fremme antallet af IT-uddannede i Danmark, osv., så er jeg med på, at vi tager det op”.

JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Vi politikere skal naturligvis klædes på til at tage de vigtige beslutninger i fremtiden for vores data og de store it-løsninger, der vil komme i fremtiden her i Danmark”.

LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Det burde der være, samtidig er det vigtigt ikke at reducere it til et afgrænset politik-råde. Det skal indtænkes i alle udvalg, fra sundhedsudvalget til erhvervsudvalget. På alle områder skal det indtænkes og have et større fokus end i dag. Jeg har foreslået Folketingets formand at vi burde nedsætte et tværgående it-udvalg”.

CHRISTINA EGELUND (LA): ”Ja, jeg har tidligere foreslået at oprette et IT-ministerium. Så ligger et IT-udvalg med særligt blik for dataetik i naturlig forlængelse”.

8. Hvordan sikrer I politikere jer i dag, at de it-etiske overvejelser kommer med, inden store beslutninger om eksempelvis indsamling af borgenes data eller nye digitale løsninger træffes?

IDA AUKEN (R): ”Vi tager det med fra radikal side, når vi eksempelvis diskuterer Nationalt Genom Center, og så har vi lavet SIRI-kommissionen med Ingeniørforeningen netop for at få fokus på det her spørgsmål”.

TORSTEN SCHACK PEDERSEN (V): ”Det synes jeg faktisk allerede sker. For når dilemmaerne opstår konkret, så er der allerede i dag stor, politisk bevågenhed. Men det kunne givetvis godt systematiseres endnu mere. Og inddrages tidligere i processen”.

EVA FLYVHOLM (Ø):”I Enhedslisten synes vi, det er et vigtigt fokus, og forsøger altid at bringe det op, stille spørgsmål, indkalde, høringer, samråd osv. Høringssvar fra organisationerne er også et vigtigt redskab. Men der mangler efter min mening en generel koordinering og systematisk fokus på dataetik”.

RENÈ GADE (Å): ”Jeg sikrer mig ved at være bevidst om, at jeg skal lytte til eksperter og interesseorganisationer, når jeg positionerer Alternativets politik i det digitale landskab. Jeg er ikke ekspert, men jeg er ambitiøs og relativt godt med på området”.

KARIN GAARDSTED (S): ”Det er jeg sikker på, at vi ikke gør godt nok, vi er afhængige af embedsmændene, og det er et område vi bør opprioritere”.

JAN RYTGAARD CALLESEN (DF): ”Måske kunne der oprettes en form for database, hvor borgerne selv vil give deres dataoplysninger til forskningen, ligesom når du melder dig som organdonor”.

LISBETH BECH POULSEN (SF): ”Som it-ordfører gør jeg meget ud af at tale med mine kolleger, når der er it-etiske problemstillinger på deres område. Det er vigtigt at fagordførere indtænker det, det er dog en ny arena for mange og det kommer til at tage noget tid, før alle er godt inde i problemstillingerne. Jeg allierer mig også med mange fagpersoner og er afhængig af input og viden herfra”.

CHRISTINA EGELUND (LA): ”Jeg har for mit eget arbejde opstillet nogle principper, som jeg bruger til at vurdere nye politiske forslag på dette område. Et af principperne er, at private data tilhører den enkelte borger i så høj en grad, at det nærmest er at betragte som omfattet af den private ejendomsret”.

Forbud mod dræberrobotter trækker ud

Fri, 02 Nov 2018 10:42:00 +0100

Den første dræberrobot, som selv træffer afgørelser om at anvende dødbringende kraft, er formentlig allerede klar i et militærlaboratorium i USA, Kina, Israel eller Rusland. Om det er en Terminator-style dræberrobot, en autonom selvflyvende drone med ammunition eller måske endda en sværm af bevæbnede mini-droner, ved vi ikke, men sandsynligheden for, at der eksisterer et fuldautomatiseret våbensystem, er stor.

Udviklingen er gået stærkt, og allerede i 2015 underskrev flere end 3.000 forskere i kunstig intelligens og robotteknologi et åbent brev til verdenssamfundet, hvor de advarede mod dræberrobotter og opfordrede til at indføre et globalt forbud.

”Teknologien til kunstig intelligens (AI) har nået et punkt, hvor anvendelse af sådanne systemer (autonome, dødbringende våben, red.) er mulig inden for nogle år, ikke årtier, og der står meget på spil: Autonome våben beskrives som den tredje revolution i krigsførelse efter krudt og atomvåben”, skrev AI-forskerne, der havde set fremtiden i koden og ønskede at forbyde anvendelsen dræberrobotter.

Men der eksisterer fortsat ikke noget forbud imod dødbringende autonome våben. Langtfra.

Forhalingstaktik fra de store lande

Det er noget, den globale koordinator for Campaign to Stop Killer Robots, Mary Wareham, ved alt for godt. Som koordinator for en koalition af 85 organisationer deltog Mary Wareham i det seneste topmøde mellem landene i Group of Governmental Experts (GGE) on Lethal Autonomous Weapons System (LAWS), der i FN-regi forsøger at nå frem til en aftale om, hvordan det internationale samfund skal forholde sig til autonome våben. Udbyttet af mødet var langtfra, hvad hun havde forventet.

– Jeg var frustreret. Med så meget på spil og så store forventninger var det en skuffelse, siger Mary Wareham til Prosabladet.

På mødet, der fandt sted den 27.-31. august i Geneve, skete der ikke nogen afgørende udvikling mod en international traktat, på trods af at det langtfra var det første møde om dræberrobotter i FN-regi.

Initiativet til at starte en dialog om anvendelsen af dræberrobotter blev taget tilbage i 2014, men ifølge forskeren Leonard van Rompaey, som var med til at forberede det første FN-møde, bliver processen trukket i langdrag, fordi en håndfuld lande ikke er interesseret i en international traktat.

– Mange af de stater, som allerede er i gang med at udvikle autonome våben, vildleder og forhaler bevidst dialogen om en international traktat, siger Leonard van Rompaey, der nu er i gang med en ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om, hvordan autonome våbensystemer passer ind i international humanitær lovgivning.

Mary Wareham er enig i kritikken.

– Det, der frustrerede os mest ved mødet, er, at majoritetens vilje bliver blokeret af en lille håndfuld lande, som har investeret heftigt i våbensystemer, der bliver mere og mere autonome. Flertallet af de deltagende 80 lande anbefaler en egentlig traktatforhandling, men Israel, Sydkorea, USA, Rusland, Storbritannien og Australien er imod, selvom Australien ikke selv investerer i våbensystemerne, forklarer Mary Wareham.

Mary Wareham , der er global koordinator i Campaign to Stop Killer Robots, har deltaget i en lang række møder om dødbringende, autonome våbensystemer (LAWS). Her i 2014 i Geneve. Foto: Mark Henley/Ritzau Scanpix

Kina overraskede på mødet i Geneve ved at argumentere for et forbud mod anvendelse af dræberrobotter, men kineserne ønsker stadig mulighed for udvikling og produktion af autonome våbensystemer, hvilket langtfra er nok, ifølge Mary Wareham.

– Et delvist forbud virker ikke. Udvikling, produktion og brug skal forbydes, mener Mary Wareham.

Lande med autonome våbensystemer

Ifølge en rapport fra det anerkendte svenske fredsforskningsinstitut SIPRI havde 12 lande for et år siden tilsammen 130 forskellige våbensystemer, der automatisk identificerer potentielle mål. Ingen af de undersøgte systemer tager selv beslutning om, hvorvidt de identificerede mål skal bombes eller nedskydes, men systemernes information om potentielle mål indgår som input til mennesker, der tager liv og død-beslutninger. Det fører nogle gange til, at uskyldige mennesker dræbes.

– Ved angreb med droner anvendes softwaresystemer med AI, der analyserer data og måske identificerer en terrorleder. Der findes måske også link til en anden person, men vedkommende er blot en taxachauffør. Det er noget, som sker, aktuelt ved et droneangreb i Yemen, siger Leonard van Rompaey.

De autonome våbensystemer udvikler sig hastigt i takt med udviklingen inden for AI og machine learning, og USA har erklæret autonome våben som en hjørnesten i moderniseringen af det amerikanske militær. Eksempelvis forventer det amerikanske flyvevåben at reducere antallet af droneoperatører og menneskelige analytikere med 5.000 ansatte i løbet af de næste ti år. Det bliver gjort ved at give ubemandede droner ”mere autonomi og flere data fra sensorer på platforme rundt om i verden”, som det hedder i en artikel fra 20. september i år på det amerikanske militær-website military.com.

To dronepiloter på en flybase i Tucson, Arizona, styrer en ubemandet Predator-drone over Afghanistan. Dronen er bevæbnet med Hellfire missiler, som piloterne kan affyre mod mål på landjorden. Foto: Jim Wilson/Ritzau Scanpix

Ligesom USA er lande som Rusland og Kina også i fuld gang med forskning og udvikling af autonome våbensystemer. En international traktat er derfor i mere end én forstand livsnødvendig for et civiliseret verdenssamfund, mener fortalerne for et forbud mod dræberrobotter. Men mens teknologien er i hastig udvikling, foregår den internationale diplomatiske proces mod en dræberrobot-traktat i et langt mere adstadigt tempo.

Skuffelse over Danmark

The Campaign to Stop Killer Robots havde håbet, at Danmark ville arbejde for et forbud, men det er ikke tilfældet.

– Danmark har ikke en national politik på området. Når vi taler med de danske diplomater, siger de, at de ikke har tid og folk til at se på det. De har 18 folk plus en tech-ambassadør til at arbejde med teknologi, men de har altså ikke tid til at have en holdning til en teknologi som dræberrobotter, lyder det bebrejdende fra Mary Wareham.

Det tyder på, at hun har ret. Da Prosabladet stiller Udenrigsministeriet spørgsmålet, om Danmark støtter et forbud mod dræberrobotter, lyder det undvigende, skriftlige svar:

”Danmark har deltaget i ekspertgruppemøderne i april og august i Geneve og lægger sammen med EU vægt på bl.a. nødvendigheden af, at den potentielle udvikling og brug af sådanne våbensystemer lever op til international humanitær folkeret og menneskerettighederne.”

Svaret fra Udenrigsministeriet kom, efter at EU-Parlamentet med overvældende flertal i starten af september vedtog en resolution, der opfordrer EU-Kommissionen og EU-medlemslandene til at arbejde for et forbud.

Google afbryder Pentagon-samarbejde

Der mangler da heller ikke opfordringer til at få en international traktat om dræberrobotter på plads – specielt er forskere inden for AI og robotteknologi aktive. Det åbne brev til verdenssamfundet fra de 3.000 forskere i 2015, hvor de advarer mod udviklingen af dødbringende autonome våben, blev fulgt af et andet åbent brev 21. august 2017, hvor 116 stiftere af ledende firmaer inden for AI og robotteknologi indtrængende opfordrer GGE LAWS til at komme i gang med arbejdet med udarbejdelsen af en international traktat:

”Når de (dødbringende autonome våben, red.) er udviklet, vil de gøre det muligt at udkæmpe væbnede konflikter i en størrelsesorden aldrig nogen sinde set før, og hurtigere end noget menneske kan forstå. De kan blive terrorvåben, våben som despoter og terrorister anvender mod uskyldige befolkninger, og våben, som kan hackes til at opføre sig på uønskede måder. Vi har ikke meget tid tilbage. Når denne Pandoras æske er åbnet, vil den blive svær at lukke igen.”

Trods den indtrængende tone har det ikke været nok til at overbevise alle landes regeringer. Så havde 4.000 Google-ansatte mere held med at skrive et åbent brev i år til Googles CEO, Sundar Pichai, hvori de opfordrede ham til at afbryde samarbejdet med Pentagon om et AI-overvågningssystem, der automatisk kan identificere og spore køretøjer samt andre objekter.

I begyndelsen af juni meldte Google ud, at virksomheden ikke ville forny sin kontrakt med Pentagon om projektet, og den 7. juni offentliggjorde Sundar Pichai et sæt principper om, hvordan Google vil anvende AI fremover. Her hedder det blandt andet: ”Vi udvikler ikke AI til våbenbrug”.

Tech-arbejdernes samvittighed

– Det har haft en stor effekt, at Google afbrød samarbejdet med Pentagon om autonome droner, siger Mary Wareham, der på vegne af Campaign to Stop Killer Robots inviterede repræsentanter fra Tech Workers Coalition i Californien med til mødet i Geneve i august. Her fortalte en Google-udvikler blandt andet om protesten mod Pentagon-samarbejdet.

– Den slags græsrodsarbejde er essentielt, siger Mary Wareham og fortsætter:

– Sig fra. Forvent ikke at andre gør det

Hun advarer dog samtidig mod alene at forlade sig på tech-arbejderes samvittighed og firmaers eventuelle etiske principper.

– Det er fint, at firmaer skriver etiske principper, men lovgivning er også nødvendig. International lov er, hvad folk vil følge. Ikke alle de etiske principper, siger Mary Wareham.

Milliarder på spil

I september i år meddelte det amerikanske militærs forskningsenhed, DARPA, at organisationen over de næste fem år vil investere to milliarder dollar i AI-teknologi. For mange virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, vil den pengepulje måske veje tungere end etiske overvejelser. Midlerne er ikke kun øremærket autonome våbensystemer, men, som det hedder i DARPA's beskrivelse af det såkaldte AI Next-program:

”Det vil bemyndige ubemandede systemer til at udføre missionskritiske operationer med en stor grad af autonomi.”

The Campaign to Stop Killer Robots er godt klar over, at græsrødderne er oppe imod voldsomme kræfter, når de forsøger at sætte en kæp i hjulet for udviklingen af dræberrobotter.

– Vi er oppe imod formidable våbeninteresser. Det handler ikke kun om militær brug. Det er potentielt også autonome systemer til politiarbejde og ved grænsekontrol, siger Mary Wareham.

Forbud – ikke regulering

Nogle forskere og akademikere argumenterer for, at autonome våbensystemer udstyret med avanceret AI kan give en mere ”ren” krig, hvor eksempelvis antallet af civile krigsofre minimeres. Men Mary Wareham køber ikke det argument:

– Vis mig fakta, der understøtter det. Der er en lille håndfuld akademikere, der tror på det, men vi har tusindvis af AI-forskere og stiftere af tech-firmaer, der støtter os. Hvis du ser på historien, blev det samme sagt om kemiske våben og landminer.

Hun tror heller ikke på idéen om en regulering af autonome våbensystemer.

– En regulering vil – i modsætning til et forbud – legitimere anvendelsen af autonome våben. Vi ønsker at stigmatisere dræberrobotter med et forbud. Alle kan forstå og implementere et forbud. Det er langt sværere at implementere et sæt komplicerede regler, der tillader bestemte anvendelser, men ikke andre, siger Mary Wareham.

Næste møde i GGE LAWS bliver holdt engang i løbet af 2019. Den endelig dato er endnu ikke fastlagt. Imens fortsætter forskningen, udviklingen og produktionen af autonome våbensystemer for fuld kraft.

Universitet stopper eksklusivaftaler med fagforeninger

Fri, 02 Nov 2018 10:42:00 +0100

Efter at Prosabladet har fået aktindsigt i de økonomiske aftaler mellem fagforeninger og studerende på universitetet, har rektor Henrik C. Wegener udsendt et hyrdebrev til samtlige fakulteter om omgående at stoppe den hidtidige praksis.

Prosabladets aktindsigt viser, at der er indgået rusvejlederkontrakter med fagforeninger som Dansk Magisterforening (DM), Ingeniørforeningen (IDA), Dansk Journalistforbund (DJ) og DJØF. Kontrakterne bygger typisk på, at fagforeningerne afholder en række udgifter under introugerne for de nye studerende og eksempelvis betaler for frokost, uddeler gaver og sørger for musik og underholdning mod til gengæld at få taletid og mulighed for at indmelde de nye studerende i fagforeningen.

I en kontrakt til 11.352 kroner mellem Dansk Magisterforening og Idræt på KU står der, at ”rusvejlederne/tutorerne skal tale positivt om Magistrene under studiestarten og må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger”. I en kontrakt mellem DJØF og Statskundskab på KU for 2017 til en værdi af 20.000 kroner står der, at ”tutorerne må ikke indgå aftaler med konkurrerende virksomheder (fagforeninger) i forbindelse med introforløbet”.

Rektor Henrik C. Wegener understreger i sit brev til fakulteterne, at sådanne aftaler ikke må indgås: ”Universitetets samarbejdsrelationer med fagforeninger skal være båret af et hensyn til universitetets neutrale rolle i studerendes valg af fagforening,” skriver Henrik C. Wegener.

PROSAs formand, Niels Bertelsen, roser udmeldingen og håber, at landets øvrige universiteter følger efter.

– Vi har mærket en stigning i disse sponsorater i de senere år, og i sagens natur favoriserer det de store fagforeninger, som har størst økonomisk ballast. Det kan jo ikke være meningen, at fagforeningerne skal bruge ufine metoder for at komme i dialog med de studerende, som skal have adgang til den mest studierelevante fagforening – ikke den med flest penge, siger Niels Bertelsen.

På Syddansk Universitet (SDU) eksisterer der lignende problematiske aftaler, viser en aktindsigt. Blandt andet har Akademikernes A-kasse (AKA) indgået adskillige sponsorater med krav om eksklusiv adgang til de studerende. Et af dem er på 7.000 kroner med International Virksomhedskommunikation (IVK), der skal sikre ”positiv omtale af AKA”:

”Akademikernes A-kasse har eksklusivitet som eneste A-kasse, der sponsorerer eller deltager ved arrangementer i forbindelse med studiestarten på IVK i Odense eller arrangementer afholdt af IVKomiteen,” står der i kontrakten, der er indgået den 28. juni 2018.

SDU oplyser, at man i øjeblikket er ved at behandle sagen og derfor ikke har nogen kommentarer.

Dataeksperter i teknologisk modangreb

Fri, 02 Nov 2018 10:40:00 +0100

Klichéen kalder næsten på at blive hevet op af skuffen: I krig er sandheden det første offer. Hvad enten det er den amerikansk ledede koalitions luftangreb mod Islamisk Stat i Irak, Israels bombardementer af Gaza, droneangreb i Pakistan eller præsident Assads brug af kemiske våben i Syrien, så bliver fakta om eksempelvis civile ofre ofte gemt af vejen bag et massivt slør af misinformation.

Men i takt med at stater opruster teknologisk og anvender avancerede våbensystemer og ubemandede droner til at gennemføre angreb, så har menneskerettighedsgrupper, forskere og computereksperter investeret i et modsvar, som kan stille selv samme stater til regnskab for krigsforbrydelser.

Kampen om sandheden udgår i disse år fra det uafhængige forskningscenter Forensic Architecture, der hører til ved det anerkendte Goldsmith-institut under University of London. Her har den israelske arkitekt Eyal Weizman opbygget en researchgruppe bestående af arkitekter, computereksperter, spiludviklere, forskere, filmfolk og journalister, der i fællesskab graver data og information op fra konflikternes epicenter. Data, som kan bruges til at bygge avancerede 3D-modeller, der kan bekræfte eller aflive bestemte scenarier.

– Stater bruger i stigende grad teknologien til at styrke deres kontrol med befolkningen. Mange steder sker det med dødelig magtanvendelse, som staterne helst ikke vil indrømme. Vores mål er at indsamle alle de elektroniske fodspor fra eksempelvis militære operationer og sætte dem ind i 3D-modeller, animationer og interaktive kort, så det danner et troværdigt billede af, hvad der rent faktisk er foregået. Dermed er vi ofte i stand til at tilbagevise de officielle forklaringer, siger Lachie Kermode, der er softwareudvikler og researcher ved Forensic Architecture.

Med arkitektur og moderne teknologi som de centrale omdrejningspunkter bliver resultaterne af Forensic Architectures arbejde i dag anvendt i retssager, rapporter og kampen for retfærdighed over hele verden.

Data kommer blandt andet fra øjenvidner, der har filmet et angreb fra en række forskellige positioner, samt fra metadata på mobiltelefoner, vind- og vejrforhold, røgskyer fra bomberne og bygningernes udseende før og efter et angreb. Dermed kan Forensic Architecture skabe en rekonstruktion af begivenhederne uden nødvendigvis selv at være til stede på landjorden – hvilket eksempelvis var umuligt efter et israelsk angreb på byen Rafah i Gaza i 2014.

Kriminalteknisk modangreb

Forensic Architecture betegner arbejdsmetoden som et ”kriminalteknisk modsvar”, og de enkelte undersøgelser kan ofte vare et helt år, før resultatet publiceres – typisk akkompagneret af skarpe reaktioner fra de stater, der bliver udstillet i rapporterne.

– Det er vi meget opmærksomme på, og derfor tager vi også alle de forbehold, vi kan, og vi ser altid på sagen fra flere sider. Vores dokumentation skal være uangribelig, siger Lachie Kermode.

I øjeblikket er han tilkoblet et projekt, der skal undersøge den påståede russiske militære tilstedeværelse i det østlige Ukraine. Til det formål indsamler han så mange billeder og videooptagelser som muligt på nettet ud fra nogle stramme etiske guidelines, som Forensic Architecture arbejder med.

– Jeg søger efter nogle meget specifikke informationer, som kræver, at jeg gennemtrawler nettet på en etisk forsvarlig måde. Til det formål bygger jeg et system, som ved hjælp af machine learning kan skabe billedgenkendelse, der automatisk kan indsamle mere relevant materiale, forklarer Lachie Kermode.

Brand i tekstilfabrikken

Mange af projekterne, som Forensic Architecture bliver involveret i, handler om krig og ødelæggelse. Typisk bliver de kontaktet af organisationer, medier, advokatfirmaer eller domstole, som ønsker hjælp til at komme i dybden med undersøgelser af konkrete begivenheder. Men Forensic Architecture blev også tilkaldt, da tekstilfabrikken Ali Enterprises i 2012 brændte ned i Pakistan, og 259 arbejdere omkom, fordi de ikke kunne komme ud ad de blokerede nødudgange og vinduer.

I første omgang rejste de pårørende en erstatningssag i Pakistan, men senere blev sagen også rejst i Tyskland, fordi fabrikken producerede tøj til det tyske lavprisselskab KIK. I den forbindelse indgik European Center for Constitutional and Human Rights et samarbejde med Forensic Architecture om at afdække tragedien ved hjælp af computersimulationer.

På baggrund af satellitbilleder, fotografier af fabrikken før og efter branden, simulationer af røg og menneskemængder samt tegninger og vidneudsagn fra de overlevende konstruerede eksperterne i Forensic Architecture en præcis 3D-gengivelse, der analyserer bygningskonstruktionerne, og viser, hvordan ild og røg bredte sig hastigt op igennem etagerne og trappeskakten, som var den eneste flugtvej.

– Vores analyser viser, at virksomheden brød loven og ikke havde styr på brandsikkerheden. På den baggrund holder vi ejerne ansvarlige for bygningens mangelfulde indretning og dårlige vedligeholdelse, som var skyld i de 259 arbejderes død, fastslår Forensic Architecture i sin rapport, der bliver anvendt som bevis i retssagen i Tyskland.

Fagligheder spiller sammen

Lachie Kermode er uddannet i computervidenskab på Princeton University i USA, men da han fik mulighed for at bruge sine evner i praksis hos Forensic Architecture, var han ikke et sekund i tvivl.

– Det er et unikt projekt. Vi er bygget på open source, som er helt afgørende for at lave vores research, og der bliver lavet virkelig meget solidt arbejde her, siger Lachie Kermode.

Han forklarer, at han og kollegaerne ofte arbejder i månedsvis med ekstremt dataintensivt materiale, og at det giver en næsten euforisk følelse, når alle de forskellige fagligheder spiller sammen.

– Vi tager alle de data, vi kan komme i nærheden af, og gennemgår dem minutiøst med hver vores ekspertise. Derefter føder vi det ind i vores computermodeller og skaber en rekonstruktion bid for bid. Det er en enormt kompleks og tidskrævende operation, men det er også enormt tilfredsstillende, når vi tager teknologiens værktøjer og vender dem mod magthaverne selv, siger Lachie Kermode.

Et it-liv under solen i Barcelona

Fri, 02 Nov 2018 10:39:00 +0100

Sikke en fyraften. Der er gratis fadøl og vin i baren, udsigt over Barcelona og søde kolleger i sofaerne. En typisk torsdag aften i it-virksomheden Vendo slutter med samvær på tagterrassen, hvor den danske PHP-udvikler Jakob Givoni altid plejer at indfinde sig. Atmosfæren er lige så venlig og uformel, som stemningen er det til daglig, og Jakob Givoni kunne ikke ønske sig et bedre job.

Snakken om bordene handler ikke kun om privatlivet, men også om alle de projekter, som de er i gang med i virksomheden, fortæller Jakob, der arbejder på systemer til håndtering af kreditkortbetalinger – et følsomt segment, der kræver stor driftsstabilitet.

– Vi fokuserer på at udvikle det mest sikre system i verden, så lige nu er vi i gang med at flytte hele vores platform væk fra vores egne fysiske servere, der står i et datacenter i Amsterdam. De skal over på Amazon Web Services, så al vores drift i fremtiden kommer til at foregå virtuelt i skyen, siger it-udvikleren, der synes, at det er en god ledelsesmæssig beslutning at flytte infrastrukturen. Ikke fordi de kommer til at spare store summer i forhold til i dag, men fordi virksomheden får større fleksibilitet.

– Vores services får automatisk tildelt ekstra ressourcer, når der er stort pres, og så får vi adgang til en ekstremt høj grad af sikkerhed, som det ellers koster store ressourcer at opretholde på egne servere, siger Jakob Givoni, der roser ledelsen for også tit at være med om torsdagen, hvor alles holdninger tages i betragtning.

Medindflydelse og sparring

Jakob Givoni er uddannet lærer og forlod Danmark for 14 år siden. I første omgang bare for at søge eventyret i den pulserende storby, hvor hans bror David et par år tidligere havde bosat sig for at arbejde som programmør under lidt varmere himmelstrøg. I begyndelsen satsede han på at spille guitar på barer rundt om i byen, men da hans danske musikmakker flyttede fra byen, måtte han finde på noget andet.

Umiddelbart tænkte han ikke, at der fandtes et lærerjob til ham, fordi hans catalanske og spanske stadig var for dårligt. Men efter en periode med forskellige småjobs – blandt andet som telefonsupporter – kom redningen fra hans bror, der kendte til en ledig stilling som PHP-programmør.

– Jeg har ikke nogen it-uddannelse, men jeg havde lidt PHP-erfaring fra drift af en hjemmeside på den skole, som jeg var ansat på i Danmark. Men jeg fik jobbet, og jeg tror, at det lykkedes, fordi de kendte David og tænkte, at den ene Givoni nok var lige så god som den anden, siger Jakob Givoni, der nu arbejder for den amerikanske virksomhed, der har givet ham indsigt i en række forskellige teknologier.

– Det er helt fantastisk, så åbne de har været for medarbejderudvikling. I dag har jeg fået et helt unikt indblik i, hvordan man arbejder med microservices og systemintegration på et højt niveau, som er meget efterspurgt i hele verden. Jeg har også fået stor viden om databasearbejde, da vi både arbejder med traditionelle relationsdatabaser og moderne big data-databaser, fortæller Jakob, der derudover også har fået stor viden om arbejdet på Linux-servere.

Dygtiggør sig hjemme

Men at nå så langt kræver en høj grad af selvstændighed og lyst til at lære, forklarer Jakob Givoni. På hans arbejdsplads ser arbejdsgiveren helst, at de ansatte arbejder hjemme, hvor de har ro til at koncentrere sig og bliver gode til at samarbejde via nettet.

– Og det fungerer rent faktisk, for man kan komme meget langt med Skype og Google Hangouts, og jeg er alligevel i tæt kontakt med mine kolleger hver dag, siger programmøren, der typisk efteruddanner sig online via udbyderen Udemy.com.

Arbejdsformen tillader ham at bruge mere tid sammen med sin spanske hustru, Helene, og deres to børn, Tim og Viggo, der er syv og fem år.

– Hernede arbejder de fleste 40 timer om ugen, og da de fleste virksomheder holder et par timers siesta, kan klokken nemt blive 19 eller 20, inden man vender hjem. Den hverdagsrytme er ikke så attraktiv, siger Jakob Givoni.

Økonomisk går det også fint for familien. En programmør i Spanien tjener typisk 30-40.000 euro om året, og med to indtægter i husstanden rækker det fint til et lille hus med bil i forstaden.

Håber på den store gevinst

Mens Jakob Givoni har valgt at satse på en tilværelse som fastansat, er situationen en helt anden for hans bror David, som vi møder i hans moderne treværelseslejlighed i centrum af Barcelona, hvor han har altan, adgang til pool og kort vej til kontoret i sin egen virksomhed Lumin Creative.

På kontoret sidder han sammen med to programmører, der udvikler systemer til videndeling og kundesupport. Det har kostet ti års hårdt arbejde at bringe virksomheden frem til et stabilt stadie, hvor det er lykkedes at få virksomheder som VMware, General Mills og Adobe ind som kunder. Hver måned kommer flere kunder til, og David håber nu, at han er kommet tættere på målet om at få den helt store gevinst og kunne hæve en høj løn som forretningsdrivende.

– Hvis jeg tæller min løn op i de seneste ti år, så har jeg nok tjent mindre end Jakob, men jeg har haft min frihed, og jeg synes, at det er ekstremt motiverende at arbejde på mit eget projekt, siger David Givoni, der ligesom sin bror elsker det nørdede arbejde og selv sætter sig ind i alting uden den store efteruddannelse.

– Man er nødt til at blive meget allround teknisk set, fordi der jo ikke er mulighed for at uddelegere til andre. Jeg har haft for lidt tid til formel uddannelse, så jeg tager udfordringerne i rækkefølge og søger viden og hjælp online. Jeg skal jo være ekspert i alt fra styring og vedligeholdelse af databaser og webservere over SEO og sikkerhedskrav til backend- og frontend-programmering. Selv Photoshop har jeg sat mig ind i, siger David Givoni.

Han har hele tiden tilstræbt at udvikle et så enkelt setup som muligt baseret på standardløsninger og uden at bruge en alt for avanceret teknologi.

– Vi har bygget en backend i en almindelig MS SQL-database, og programmeringen sker i C# MVC. For en lille virksomhed som vores har Microsoft-miljøet den fordel, at det hele er meget integreret og nemt at sætte op. Det er nemt at sætte sig ind i og praktisk at samarbejde omkring, siger David Givoni.

Den største udfordring har været at udvide virksomheden, da han efter et par år var ved at bukke under for arbejdspresset.

– Når man som selvstændig sidder i flere år og bygger sit livsværk, så er det noget af en mental udfordring at invitere andre ind. Men efterhånden fik jeg prøvet at arbejde sammen med forskellige freelancere og fandt ud af, at det vigtigste er at arbejde sammen med nogen, der er erfarne og dygtige, så i dag har jeg ikke den samme blokering som tidligere, siger David Givoni, der også har haft det held, at han i et iværksættermiljø fandt en partner, der har uddannelse i markedsføring.

Dansk arbejdskultur

For David Givoni er det utroligt vigtigt at drive en virksomhed, hvor den danske arbejdskultur er den dominerende. Han har haft lidt diskussioner med sin partner, der ikke er helt tryg ved den involverende medarbejderkultur, som vi kender fra Danmark.

– Jeg begyndte jo min karriere som fastansat i andre virksomheder, så jeg er ret sikker på, at det er sjovere at arbejde for Lumin Creative end de fleste andre steder, siger han.

Ved ankomsten til Barcelona blev han ansat i en nystartet it-virksomhed, hvor han skulle programmere en konkurrent til Netflix. Det handlede om mange timers programmering i asp.net hver dag. Samme programmeringssprog brugte han i sit næste job, hvor han skulle udvikle et system til registrering af husdyr i de spanske landbrug.

– Det var egentlig nogle gode opgaver, men jeg savnede indflydelse og frihed til at arbejde på min egen måde, og jeg tror, at man som arbejdsgiver får meget mere igen, når man tør give den frihed, siger David Givoni, der oplever sine programmører som meget engagerede og ansvarsfulde.

– Det er superfedt, for nogle gange har jeg andre ting at se til, og så overtager de bare, fordi de føler et ansvar. Jeg tror, at det er gevinsten ved at give indflydelse og lytte, siger David Givoni.

Gode velfærdsydelser

Med en indkomstskat på mellem 25 og 30 procent kunne man måske tro, at der ikke er råd til så mange gratis velfærdsydelser som i Danmark. Men det oplever David og Jakob Givoni ikke så meget i deres hverdag.

David har været gift et par gange og har to børn. Han er godt tilfreds med den offentlige skole, der tager imod børn fra treårsalderen. Jakob har i stedet sat sine børn i en særlig privatskole, hvor der er stor fokus på, at børns læring skal bygges på børnenes nysgerrighed frem for traditionel skolegang. Gymnasier er også gratis, mens videregående uddannelser på for eksempel universitetet koster omkring 15.000 kroner om året.

Derudover oplever de også et rigtigt godt sundhedssystem, som David har haft stor brug for, fordi han i sit tidligere ægteskab har fået en søn med en sjælden genetisk udviklingsfejl.

– Al ekspertise er blevet sat på sagen, og vi får tilbudt et utal af behandlinger og undersøgelser. Det er tydeligt, at de har den rette ekspertise, og man kan også mærke, at sygehusvæsenet har det nødvendige overskud, siger David Givoni.

Men han understreger, at der ikke er meget at hente, hvis man skulle blive arbejdsløs, idet ydelser som eksempelvis kontanthjælp og boligsikring slet ikke er noget, der normalt gives i Spanien, hvor familien forventes at støtte op i krisetider.

Bureaukrati irriterer

Det er dog ikke alt i Spanien, der imponerer. Hverken David og Jacob Givoni er imponerede over politikerne i landet, som ifølge medierne er noget mere korrupte og nepotistiske end i Danmark. Og så er de irriterede over landets tunge bureaukrati. Da emnet bringes på banen på tagterrassen hos Vendo, kan både cataloniere og udenlandske medarbejdere bekræfte problemet. Jakob Givoni fortæller:

– I sidste uge skulle jeg omregistrere min bil, og det ordner jeg jo bare med NemID i Danmark. Her skulle jeg have fat i fem forskellige personer, inden jeg fandt ud af, hvad jeg skulle gøre. Ofte har bureaukraterne forskellige meninger om, hvordan det foregår, og tillader du dig at blive vred, så smækker de bare røret på, siger it-udvikleren, der dog ikke vil lade det ødelægge hans glæde ved at bo til Spanien.

– Jeg har fået et godt liv hernede, og selv om det mere er hverdag end ferieparadis for os, så glæder jeg mig over, at vejret er meget bedre end i Danmark. Og så er det jo fantastisk, at jeg på 20 minutter kan køre til en flot sandstrand med dejligt varmt badevand, siger Jakob Givoni.

Masser af arbejde

At flytte hjem til Danmark er ikke noget, Jakob Givoni har planer om foreløbig:

– Man skal ikke udelukke muligheden for at flytte til et andet land på et tidspunkt, og for os it-udviklere kan det jo lige så godt blive Danmark som Australien. Men mine børn er født hernede, og min hustru og hendes familie er blevet en del af det daglige netværk, som vi nødigt vil undvære, siger han.

David er enig:

– Jeg har jo min virksomhed, min kæreste og mine børn hernede, så det er ikke noget, jeg overvejer længere. Jeg tænker, at jeg kommer til at blive boende, og med den stramme danske udlændingepolitik er det heller ikke sikkert, at jeg overhovedet kunne få kæresten med, hvis jeg ville hjem, siger han.

Omgang med data kræver etisk forsvarlighed

Fri, 02 Nov 2018 10:38:00 +0100

Tilliden til, at vores mest personfølsomme data håndteres etisk forsvarligt af det offentlige, udfordres stort set på ugebasis. Eksempelvis er folkeskoleelevers data fra anonyme trivselsmålinger reelt blevet koblet sammen med hvert enkelt barns cpr-nummer og aldrig slettet. Nogle kommuner har endda systematisk brugt de indsamlede trivselsdata til at følge konkret op på de enkelte skolebørn.

–Væksten i anvendelse af data er uundgåelig, siger Thomas Ploug, professor i teknologi-etik og leder af Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi ved Aalborg Universitet. Den slags data kan nemlig blandt andet bruges til at øge børns trivsel, alt sammen til gavn for samfundet. Men disse data om borgerne er private og følsomme, og brugen af dem kan skade oplysningernes ejermand, påpeger professoren.

– For mig at se er det et af de allerstørste etiske dilemmaer, vi står over for, siger han.

Individuelle skadevirkninger

Thomas Ploug mener, at de mange gevinster, der kan høstes gennem brug af persondata, bør måles op mod de etiske udfordringer, de giver for det enkelte individ. For bare bevidstheden om, at nogen kan kigge i de mest følsomme data, kan skabe ubehag, påpeger han, og det kan medføre stress og frygt. Og opdager man, at nogen rent faktisk har kigget i ens private oplysninger, kan det opleves som et overgreb.

– Følelsen af, at nogen har været inde på ens private område, hvor de ikke burde have adgang, er ikke rar, og det kan påvirke livskvaliteten negativt, siger han.

Spredning af private data fra et register til et andet kan ifølge professoren også føre til stigmatisering.

– Vores opfattelse af andre ændrer sig, hvis vi får indsigt i deres personlige data. Hvad nu hvis dit barns lærer får adgang til dine sundhedsoplysninger, der afslører, at du har en seksuelt overført sygdom? spørger han.

Det kan også lede til selvstigmatisering.

– Hvis jeg ved, at mit barn er på en observationsliste i kommunen, hvor et af parametrene er mistrivsel i familien, kan jeg få en opfattelse af, at jeg er en dårlig forælder, og det har en negativ psykologisk effekt, som i værste fald kan føre til isolation, siger Thomas Ploug og peger også på negative effekter som marginalisering, diskrimination og eksklusion.

Det er heller ikke svært at forestille sig, at myndigheders mulighed for at kigge i borgernes private data kan føre til forsøg på social kontrol. Sundhedsvæsnet kunne finde på at lave særlige indsatser over for folk med et højt BMI, ligesom indsigt i sundhedsoplysninger kunne lokke forsikringsselskaber til at inddele solidariteten mellem kunderne i lag ved at lade præmierne være afhængige af, hvor ’gode’ data kunderne havde.

– Man skal som databehandler tænke meget nøje over, hvordan man gør det. Måden, man indsamler, opbevarer og bruger data på, er bestemt ikke ligegyldig. Effekterne af mistænkeliggørelse kan for det enkelte individ være voldsomme, siger Thomas Ploug.

Svækket tillid

I foråret offentliggjorde revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC et såkaldt Tillidsbarometer, der konkluderede, at ”tilliden er udfordret i et digitaliseret samfund under hastig forandring”.

Barometeret er baseret på udsagn fra over 1.500 danskere. Og mens danskernes tillid til hinanden lå på indeks 71, hvor 100 var fuld tillid, var befolkningens tillid til det offentliges databehandling på indeks 61.

– Tillid handler om forventninger. Data skal kun bruges til det, jeg forventer, de bruges til. Vi forventer naturligvis også en høj grad af beskyttelse af vores personlige data. Vi bliver skuffede, hvis de bruges forkert, eller der sker en brist, siger Thomas Ploug og fortsætter:

– Og så forventer vi at blive medinddraget. Der er masser af steder, hvor vores data lagres, uden vi skal give samtykke. Det kan underminere tilliden, at man ikke ved, hvilke oplysninger der gemmes om en. Ligesom det skaber utryghed, at vi ikke kan vide os sikre på, at vi kan få slettet vores data.

Deltagerne i Tillidsbarometeret skulle også vurdere, hvor vigtige en række udsagn var for deres tillid til det offentliges databehandling. De blev også spurgt om, hvor godt de så synes, at det offentlige klarer opgaven. Tre udsagn scorede højt på vigtighed, men fik en lavere score på den faktiske udførelse. De tre var:

at mine oplysninger kun opbevares, så længe det er nødvendigt, eller så længe det er aftalt.
at kun de rette brugere i offentlige myndigheder har adgang til mine oplysninger.
at de offentlige myndigheder kun indsamler de oplysninger, der er nødvendige for at kunne servicere mig som borger.

PwC konkluderer da også, at Tillidsbarometeret viser, at ”der er et stort potentiale for det offentlige som det private erhvervsliv i at have en dialog med danskerne om opbevaringen af deres data.”

Dataetisk råd

Den dialog kunne meget passende tages i et dataetisk råd, mener Thomas Ploug.

– En ansvarlig brug af data kræver overvejelser og debat om, hvornår de potentielt samfundsgavnlige effekter vejer tungere end hensynet til borgeren og omvendt, siger han.

Også en diskussion af, hvordan man mest hensigtsmæssigt indretter datastrukturen, burde tages i et dataetisk råd. Han peger på, at indsamlingen og anvendelsen af data i mange tilfælde er ufrivillig. I Danmark findes eksempelvis mere end 160 registre med personlige sundhedsoplysninger.

– Når man på den måde ikke giver mulighed for, at borgeren selv kan varetage sine interesser og beskytte sig mod skader, synes jeg, at det stiller særlige krav til en etisk vurdering af data på tværs af sektorer, kontekster og datatyper, siger Thomas Ploug, der har siddet i Etisk Råd i en årrække.

For ham er det helt afgørende, at tilliden genoprettes.

– Tillid er en helt central forudsætning for at få fat i de data, man gerne vil have. På baggrund af afsløringerne om trivselsmålingerne i skolerne er det jo kommet frem, at forældre nu instruerer deres børn i at svare forkert eller holder dem hjemme. Dermed mister man data eller får forkerte data. Det giver i det hele taget støj i ens datagrundlag, og så kan man jo ikke høste de gevinster, som man håbede på, siger Thomas Ploug.

Brugerpanelet: ”Hvis vi gør det alt for let at misbruge, er vi medskyldige”

Fri, 02 Nov 2018 10:37:00 +0100

“With great power comes great responsibility”

Vendingen er kendt fra Spiderman, men i dette tilfælde bruges den af en brugerpanelsdeltager for at understrege, at it-professionelle har et etisk ansvar for det, de er med til at udvikle.

Et overvældende flertal af panelet er enig i udsagnet fra den kendte Marvel-tegneserie.
”Som udvikler bør man holde sig for god til at lave systemer, som bryder de etiske retningslinjer, vores samfund er bygget op omkring,” skriver en deltager, mens en anden understreger: ”Vi har et etisk ansvar. Måske ikke for at udvikle teknologien, men for at sikre, at den ikke misbruges eller kompromitterer noget. Vi kan ikke tage det fulde ansvar for brugen, men hvis vi gør det alt for let at misbruge, er vi medskyldige.”

En it-professionel påpeger, at ”it ofte danner et abstraktionslag mellem et menneskes beslutninger og udførelsen af dem,” og det efterlader udvikleren med en særlig forpligtelse. ”Ofte forstår brugerne ikke konsekvenserne af de programmer, de bruger, og derfor skal producenter tage ansvar,” mener en anden. En tredje henviser til det faktum, at ”brugeren meget ofte ikke kan fravælge de teknologier og løsninger, der bruges ude i samfundet, og derfor må udvikleren eller rettere sagt opdragsgiver være ansvarlig.”

”Det er os som udviklere, der har (eller bør have) evnen til at overskue de komplekse konsekvenser af det, vi laver. Vi kan ikke bare lukke øjnene for muligt misbrug, og så ellers indkassere pengene,” konkluderer en fjerde.

Personligt ansvar

Man kan ikke gemme sig bag bruger, kunde eller arbejdsgiver. ”Man kan ikke fralægge sig ansvar, bare fordi man parerer ordrer,” noterer en, mens en anden maner, at ”man vel har pligt til at sige fra, hvis noget af det, man laver, kan have større konsekvenser for samfund og fællesskab af negativ karakter.”

I sidste ende er det den enkelte it-mand eller -kvinde, der selv må trække grænsen. ”Handlinger har konsekvenser, og det, at en anden har bedt dig bidrage til noget, du ikke mener er etisk forsvarligt, fritager dig ikke for ansvaret for konsekvenserne af dine handlinger. Enten tager du ansvar for dit bidrag, eller også vælger du ikke at bidrage, hvilket igen kan have andre konsekvenser (eksempelvis behov for nyt job),” skriver en deltager og fortsætter: ”Jeg mener dog, at de personer, der vælger at bruge et værktøj eller våben, har laaaaangt større ansvar end dem, der udvikler det.”

Panelet mener da også, at man desuden har et etisk ansvar for, hvordan man bruger den teknologi, der stilles til rådighed på arbejdspladsen. ”Etik er ikke noget, man bare kan fravælge, fordi man er taget på arbejde,” lyder et svar, mens en anden skriver: ”Vi er også en del af virksomheden og kan ikke bare være ligeglade med forhold, som stiller andre ringere, eller hvor vi selv "bringes i fare" ved at kunne blive udstillet.”

Som en tredje formulerer det: ”Alle værktøjer kan bruges på flere måder. Etisk forsvarligt og uetisk. Tag en økse. Formålet er at fælde træer og hugge brænde. Den kan også slå ihjel. Det er brugerens ansvar at vælge.”

Arbejdspladsen bør dog opstille nogle rammer, mener flere. ”Man må forvente, at arbejdspladsen har et etisk kodeks for, hvordan de værktøjer, man stiller til rådighed for medarbejderne, bruges. Man forventer vel heller ikke, at man på en byggearbejdsplads lader medarbejderne bruge sømpistolen som skydevåben?”

Etiske rammer

Brugerpanelet afslører, at der rundt om på de danske it-arbejdspladser en gang imellem diskuteres etik. Men som en paneldeltager fortæller, så ”taber argumentet meget ofte til at gøre ting nemmere eller billigere, mangel på interesse/viden, mangel på alternativer og begejstring for mulighederne og 'sikkerhed'.”

Derfor kan flere it-folk kan godt se fidusen i at oprette et it-etisk råd, ”et uvildigt råd ville kunne støtte politikere og embedsværk, når nye love skal skrives og gammel ændres.” Det er vigtigt, mener en deltager, fordi ”det bliver mere og mere nødvendigt i den teknologiske udvikling. Der er både it-etiske dilemmaer og hacker/sikkerhedsmæssige udfordringer, som man bør kunne have styr på fra overordnet side - meget gerne i form af et it-etisk råd.” Som en tredje påpeger: ”Det er meget vigtigt med et råd. Etik er svært at overskue og overskygges af det, man kan opnå (mindre kriminalitet, flere indtægter, bedre kontrol med alt, simplere arbejdsgange ...) Etikken er oppe imod meget stærke kræfter.”

Men selv om idéen om et it-etisk råd kan være god, fordi ”politikere ikke har tilstrækkelig indsigt til at kunne forstå problematikkerne, så kræver det dog, at vi også får nogle politikere, der er kloge nok til at lytte til den slags råd,” lyder det fra en deltager, mens en anden skeptiker siger: ”Politikerne gør alligevel, hvad der passer dem.” En tredje deltager mener, at ”en central instans til at definere etikken vil risikere at blive offer for politisk korrekthed og populisme.”

Risiko for anarki

Og så er vi tilbage ved det personlige etiske ansvar. ”Som udvikler bør man ikke udvikle systemer, der bryder med de demokratiske spilleregler, der er i vores samfund. Som bruger bør man ikke anmode en udvikler om at lave systemer, der alene har det formål at bryde med de demokratiske spilleregler. Desværre vil der nok altid være nogle, som er klar til at udvikle systemer, der bryder vores regler, ligesom der nok altid vil findes folk, som leder efter teknologi, som bryder med reglerne,” opsummerer en deltager, mens en anden it-professionel trækker perspektiverne sådan her op: ”Hvis udvikleren (udviklerfirmaet) bevidst undlader at informere om alt, hvad de bruger brugerens input til, svigter udvikleren sit ansvar. Hvis brugeren ikke sætter sig ind i, hvad det værktøj/program, de bruger, gemmer om dem og bruges til, svigter brugeren sit ansvar. Hvis udvikleren undlader at informere, og brugeren ikke sætter sig ind i det, så har vi anarki.”

Brud på tavshedspligt er en dyr fornøjelse

Fri, 02 Nov 2018 10:36:00 +0100

Der er god grund til at tage dig i agt, inden du plaprer ud med fortrolige oplysninger om din arbejdsgiver. Med en ny lov om forretningshemmeligheder har virksomhederne fået et modsvar til de persondataregler, der gælder for os alle som fysiske personer. Som noget nyt indeholder loven en afgrænsning af, hvad der er en forretningshemmelighed, men den rummer også bestemmelser, der potentielt gør det langt dyrere for dig, hvis du videregiver fortrolige oplysninger om din arbejdsgiver.

– Ifølge den nye lov har du tavshedspligt over for din arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke må viderebringe eller udnytte forretningshemmeligheder om din arbejdsgiver. Det gælder både, mens du er ansat, og efter du er fratrådt. Hvis du overtræder loven, kan du risikere at blive bortvist eller at skulle betale erstatning og godtgørelse til din tidligere arbejdsgiver samt straf, forklarer Signe Walther-Rasmussen, der er juridisk sagsbehandler i PROSA.

I nogle af de kontrakter, som PROSA får til gennemsyn, bliver brud på tavshedspligten yderligere sanktioneret med en såkaldt konventionalbod, der muligvis skal betales ud over godtgørelse og erstatning.

–Alt i alt, kan det blive en rimeligt dyr fornøjelse, hvis du bryder din tavshedspligt og videregiver fortrolig viden om din arbejdsgiver, siger Signe Walther-Rasmussen.

Definition på forretningshemmelighed

For at din viden om arbejdsgiveren kan betegnes som en forretningshemmelighed, skal den leve op til tre betingelser. Oplysningerne skal være:

• Hemmelige

• Have en handelsværdi

• Være underkastet rimelige hemmeligholdelsesforanstaltninger

Forretningshemmeligheder er særlig viden om din arbejdsgiver, som ikke er alment tilgængelig for andre, der ikke er ansat i virksomheden. Specielt viden om følgende forhold betragtes som forretningshemmeligheder:

• Økonomiske forhold

• Kundeforhold og kundeliste

• Leverandørforhold

• Strategiske planer

• Tekniske tegninger

• Priskalkulationer

Derimod er almindeligt branchekendskab eller alment tilgængelig viden ikke en forretningshemmelighed.

– Og selv om loven lægger op til, at det kun er viden, som foreligger i fysisk form, der er beskyttet, så er udgangspunktet, at også mundtlige forretningshemmeligheder er omfattet, siger Signe Walther-Rasmussen.

Hjem Is-bilernes rute er viden

Hvis din konkrete viden om virksomheden har en betydning for arbejdsgiverens konkurrenceevne og markedsposition, så har den også en handelsværdi.

– Derudover gælder det gamle ordsprog om, at tid er penge, også i denne sammenhæng. Hvis viden kræver tid og investering, så vil det være beskyttet viden, siger PROSAs juridiske sagsbehandler.

Men selv om den konkrete viden kan stykkes sammen på anden vis, så kan den stadig godt være omfattet af beskyttelsen af forretningshemmeligheder – hvis det sparer en masse tid og penge. Signe Walther-Rasmussen henviser til en dom fra 2012, hvor Hjem Is-bilerne fik rettens ord for, at deres køreplaner var en forretningshemmelighed, selvom enhver kan følge efter en isbil og notere rute og tidspunkt. Retten fastslog, at Hjem Is netop havde brugt tid og penge på at udvikle og tilpasse ruterne.

Brug din sunde fornuft

Som noget nyt skal din arbejdsgiver have foretaget nogle foranstaltninger for at hemmeligholde sine fortrolige oplysninger.

– Desværre indeholder loven ikke en nærmere konkretisering af, hvad det betyder. I de enkelte tilfælde vil det derfor bero på en konkret vurdering, om din arbejdsgiver har opfyldt sin forpligtelse, siger Signe Walther-Rasmussen.

Hemmelighedsforanstaltningerne betyder dog ikke, at alle informationer skal være krypterede for at være beskyttede. Viden, der for eksempel kun er kendt af en begrænset kreds af ansatte, vil også være beskyttet. Hvis din arbejdsgiver har fremhævet over for dig i din kontrakt eller i personalehåndbogen, at de betragter en given oplysning som fortrolig, så vil det også kunne betragtes som en hemmelighedsforanstaltning, siger hun.

– Generelt er det PROSAs anbefaling, at du bruger din sunde fornuft, inden du videregiver en oplysning om din arbejdsgiver, der ikke er alment kendt, siger Signe Walther-Rasmussen.

Få udbytte af din viden

Den nye lov ændrer ikke på, at du som ansat fortsat kan bruge din almindelig brancheindsigt eller generelle erhvervserfaring, når du skifter job. Der sker heller ikke ændringer i dine grundlæggende rettigheder som for eksempel ytringsfrihed.

Men hvis du medbringer oplysninger, der ikke er forretningshemmeligheder, fra en tidligere arbejdsgiver og ind i et nyt ansættelsesforhold, så kan det få betydning, hvis din nye arbejdsgiver begynder at videreudvikle på dem. Signe Walther-Rasmussen forklarer, at så snart din nye arbejdsgiver bygger videre på den viden, du har med i bagagen – og der investeres tid og penge i det – så vil det tage form af en forretningshemmelighed for den nye virksomhed.

– Det kan derfor være en god idé, at du ved jobskifte sikrer dig, at du også får noget ud af at medbringe en oplysning, siger Signe Walther-Rasmussen.

Japan vil støvsuge Indien for it-folk

Fri, 02 Nov 2018 10:35:00 +0100

Markedet for it-job er et af de mest internationaliserede jobmarkeder i Vesten, men udviklingen er gået endnu hurtigere i Asien. Japan har inden for det seneste år søsat et gigantisk program, der har det erklærede formål at tiltrække ikke færre end 200.000 professionelle og uddannede it-folk fra Indien.

Det hænger direkte sammen med, at Japan i disse år ser en meget stor arbejdskraftmangel i øjnene i de fleste sektorer på grund af landets skæve befolkningspyramide. Snart vil under halvdelen af alle japanere være i den normalt arbejdsdygtige alder, og derfor er der nu ved at gå hul på bylden med hensyn til målrettet at invitere udenlandsk arbejdskraft til landet for at rette op på denne arbejdskraftmangel.

Det stod lysende klart, da vicedirektør Shigeki Maeda for den japanske handelsorganisation JETRO (Japan External Trade Organization) i foråret var hovedtaler ved en stor japansk-indisk handelsmesse i Indien rettet mod indiske it-folk i Bangalore.

– Der er et akut behov for over 200.000 professionelle it-folk, og manglen vil sandsynligvis nå op på 800.000 i år 2030. Indien kan slå bro over det gab. Hvis en virksomhed i Japan har et akut behov for lad os sige 5.000 ingeniører på en gang, vil kun Indien være i stand til at komme til hjælp, sagde Shigeki Maeda.

Opgør med stram indvandringspolitik

Paradoksalt nok har Japan officielt stadig en stram indvandringspolitik. Et gammelt dogme blandt de mere konservative politikere fra regeringspartiet LDP (Det Liberal-Demokratiske Parti) er, at det er en af Japans store styrker, at landet både sprogmæssigt og racemæssigt er så homogent.

Men reelt har Japans regering taget en historisk beslutning om at gå langt videre i sin indvandringspolitik end tidligere, og talen i Indien er helt på linje med denne nye politik. Det fortæller Toshihiro Menju, der er direktør i Japan Center for International Exchange og en anerkendt ekspert i japansk indvandringspolitik, til Prosabladet.

– Den japanske regering har i juni fremlagt en ny politik, hvor man accepterer ufaglærte arbejdere på bestemte vilkår, og i april 2019 vil en helt ny indvandringslov blive ført ud i livet. Dette er i virkeligheden en politik, hvor man satser på øget indvandring, selv om den japanske regering på samme tid ikke officielt indrømmer, at Japan vil acceptere flere indvandrere, forklarer Toshihiro Menju.

Ifølge avisen Nikkei, der Japans svar på Dagbladet Børsen, arbejder der aktuelt 52.000 udlændinge for japanske it-firmaer i selve Japan, og Toshihiro Menju oplyser, at der gennem de seneste ti år har været en svag stigning i antallet af indiske it-arbejdere i Japan. Mange af dem er koncentreret i bydelen Kasai i det østlige Tokyo.

– Der har ikke været problemer mellem inderne og den lokale japanske befolkning, og ingen har noget imod de indiske indvandrere – i kontrast til kinesiske indvandrere, hvor situationen nogle gange har været meget sensitiv, forklarer han.

Danskere er velkomne

Den erfaring har fået JETRO, som er en del af det japanske regeringsapparat, til at satse helhjertet på at få flere indere til landet. Det bekræfter Yusuke Mori fra JETRO’s Düsseldorf-kontor over for Prosabladet.

– Den japanske regering tager mange forskellige initiativer. At tiltrække højt kvalificeret professionel arbejdskraft til Japan er en mulighed, og den japanske regering har allerede påbegyndt skridt i retning af lempelse af visa-krav for disse fagfolk, siger Yusuke Mori.

Han skynder sig at tilføje, at programmet på længere sigt ikke kun retter sig mod indere, men mod alle folkeslag. Danskere er meget velkomne, understreger han.

Den indiske kampagne har tankevækkende nok næsten ikke været omtalt og debatteret i de hjemlige japanske medier. I den udstrækning aviserne overhovedet har skrevet om det, har artiklerne handlet om bestræbelserne på i bredere forstand at tiltrække udlændinge til det japanske it-arbejdsmarked – og man har ikke nævnt det høje antal, som fremgår af den indiske pressedækning af forårets konference.

Omvendt har nogle ihærdige blogskrivere på den mere grumsede del af det japansk-sprogede internet fået øje på de indiske artikler, og her er der rasende advarsler mod at slippe så mange indere ind i landet. Indere jo er kendt for voldtægt og sexchikane, hedder det, og hvis man endelig skulle slippe dem ind, skal de ifølge en vred blogger med dæknavnet ’Maskeadel’ frivilligt lade sig kastrere og ikke have lov til at arbejde i samme rum som kvinder og unge mænd.

Den ideelle partner

Japan er på mange områder slet ikke så højteknologisk, som landet ofte fremstilles. I mange sektorer, både offentlige og private, er man først i disse år ved at opbygge en it-infrastruktur, der svarer til den, der for længst er opbygget i andre udviklede industrilande. Men de japanske universiteter producerer slet ikke uddannede it-folk nok til at udføre denne opgave. De årgange, der kommer ud af universiteterne, er meget små og vil blive ved med at være det i de næste årtier.

– Der er mangel på velkvalificerede og uddannede it-folk til at øge japanske virksomheders konkurrencedygtighed, særligt inden for biomedicin, finans, serviceindustri og landbrug. Indien vil være den ideelle partner for Japan i denne proces, sagde JETRO’s Shigeki Maeda i sin tale ved forårets store fremstød i Bangalore, som efter planen følges op med deciderede jobmesser for indiske it-folk i oktober og december 2018.

Feberredning for Indien

Hvis de indiske ansøgere lever op til bestemte kvalifikationer og krav, udregnet efter et særligt pointsystem, vil Japan reducere papirarbejdet ved indvandringen og give dem hurtigere arbejdstilladelse. Hvis alt går godt, vil man også åbne mulighed for, at de kan få permanent opholdstilladelse allerede efter et års arbejde i Japan. For alle andre udlændinge har dette ellers i årevis været en meget omstændelig proces på fem år eller mere.

Den japanske invitation er ikke så lidt af en feberredning for Indien, hvor indiske it-firmaer har fyret titusinder under de senere års krise i branchen. Den amerikanske regering har lagt låg på yderligere visa til indiske it-folk, og Indien har derfor ikke kunnet eksportere så mange it-folk til Vesten som tidligere og er ved at få en pukkel.

Eksperten Toshihiro Menju venter på den baggrund at se en klar stigning i antallet af indiske it-folk i Japan i de kommende år, men han tror ikke på en eksplosion i antallet – og slet ikke 200.000.

– Problemerne ligger på den indiske side. Det er et stort spørgsmål, om så mange ønsker at flytte til Japan, når japanske virksomheder ikke længere kan tilbyde så attraktive lønninger, som de kunne tidligere, og hvor der er en meget vanskelig sprogbarriere, som skal overvindes, forklarer han.

Politisk flertal ønsker dataetisk råd

Fri, 02 Nov 2018 10:34:00 +0100

Danmark skal være med helt fremme, når det gælder udviklingen af kunstig intelligens (AI). Sådan lød det fra forskningsminister Tommy Ahlers (V), da han i oktober præsenterede en plan om at bruge 300 millioner kroner næste år på forskning i digital udvikling og kunstig intelligens.

– Kunstig intelligens giver så mange muligheder for at gøre både offentlige serviceydelser og private virksomheder bedre og smartere, sagde Tommy Ahlers til Ritzau.

Men diskussionen om kunstig intelligens rejser automatisk spørgsmål om dataetik, og Tommy Ahlers understreger, at han ønsker at trække udviklingen af kunstig intelligens i en etisk ansvarlig retning.

– Vi skal insistere på at udvikle en dansk måde, hvor borgerne altid – når vi overlader beslutninger til en computer – kan få indsigt i, hvordan den beslutning blev truffet af computeren, siger ministeren.

Prosabladet har spurgt it-ordførerne fra samtlige partier i Folketinget om deres syn på dataetik og udviklingen af nye teknologier, og der tegner sig et bredt flertal for at oprette et dataetisk råd, der kan rådgive politikerne fremover.

Alternativets it-ordfører, René Gade, deler ministerens tanker om, at danskudviklede systemer skal sætte en høj etisk standard, som kan blive efterspurgt i udlandet.

– Digital bæredygtighed kan lyde lidt popsmart, men det er det, vi skal stile efter. Vi har muligheden for at gøre de offentlige it-systemer til en eksportsucces, hvis vi investerer massivt i høj kvalitet og et højt etisk niveau til vores nationale systemer, som herefter kan efterspørges internationalt, siger René Gade til Prosabladet.

Dataetisk råd på vej

Siden foråret har partiet skubbet på for at etablere et dataetisk råd, og Alternativet har fremsat et beslutningsforslag, som skal behandles i Folketinget i efteråret. Partiet ønsker generelt at prioritere it-politik langt højere end i dag, hvor der ikke findes et it-udvalg i Folketinget.

– Det er dybt bedrøveligt og efterhånden nærmest uansvarligt, idet vi ikke debatterer ambitioner og prioriteter på et ambitiøst og langsigtet niveau, men alene decentralt i udvalgene. Vi skal etablere et digitalt ministerium med en stærk minister. Skulle jeg købe aktier i to politiske områder – så investerede jeg 50/50 i grønt og digitalt, siger René Gade.

Jan Rytkjær Callesen fra Dansk Folkeparti er helt på bølgelængde:

– Der skal helt klart gøres noget i retning af et dataetisk råd, gerne med et it-ministerium. Vi politikere skal naturligvis klædes på til at tage de vigtige beslutninger i fremtiden for vores data og de store it-løsninger, der vil komme i Danmark, siger han.

Socialdemokratiets it-ordfører, Karin Gaardsted, er også tilhænger af et dataetisk råd.

– Udviklingen går så hurtigt, at det er svært for politikerne at nå at få taget stilling og eventuelt lovgivet i tide. Vi har brug for et dataetisk råd til at problematisere og gennemskue konsekvenser af brug af it og programmer, siger Karin Gaardsted, der også mener, at tiden er moden til at etablere et it-udvalg i Folketinget.

– It og data har efterhånden så stor betydning for nærmest alle dele af vores politiske virke, at jeg ikke længere vil afvise, at det er en idé, vi bør forfølge. Hvis målet er at få fremmet udnyttelsen af it til gavn for både det offentlige og det private område, samt at holde styr på dataetikken, undervisning af børn og fremme antallet af it-uddannede i Danmark, så er jeg med på, at vi tager det op, siger hun.

Nye muligheder og nye dilemmaer

Venstres it-ordfører, Torsten Schack Pedersen, er ikke umiddelbart fortaler for et it-udvalg, fordi han frygter, at alt ansvar for ny teknologi så vil blive placeret dér.

– It er ikke noget, som nogle andre blot skal tage sig af. Det skal vi alle, understreger Torsten Schack Pedersen, der til gengæld er åben for at etablere et dataetisk råd.

– Teknologien giver nye muligheder, men også nye dilemmaer. Et dataetisk råd kunne være et forum, hvor principielle spørgsmål kunne belyses. Omvendt skal vi som politikere ikke skubbe ansvaret væk fra os. Det er for mig et klart udgangspunkt, at man som borger får klar besked om, hvem der har adgang til hvilke data, siger Torsten Schack Pedersen.

I Enhedslisten hæfter it-ordfører Eva Flyvholm sig ved, at de offentlige myndigheder ligger inde med utroligt mange informationer om borgerne, og at der samtidig er store problemer med datasikkerhed og en stadig interesse for at overvåge borgerne gennem data. På den baggrund bakker hun helhjertet op om et dataetisk råd.

– Det er på høje tid, at dataetik får mere vægt, hvis borgerne skal kunne have tillid til stat og kommuner. Det vil være meget brugbart at få et dataetisk råd, men det må ikke udvande det politiske ansvar eller blive en syltekrukke, siger Eva Flyvholm.

Brug for en dataetisk vismand

For De Radikales it-ordfører, Ida Auken, er et dataetisk råd ikke nok. Som formand for SIRI-kommissionen har hun været med til at udforme 10 dataetiske punkter, som kræver særlig opmærksomhed, og et dataetisk råd må ifølge Ida Auken ikke blot blive et organ, ”hvor der sidder fagfolk ude på sidelinjen”.

– Jeg ser hellere, at vi laver en dataetisk vismandsfunktion. Vi har behov for et rådgivende organ, der ligner de økonomiske vismænd mere end et Etisk Råd. Det skal være en funktion, der er central for politiske beslutninger. Data er ved at blive et lige så vigtigt spørgsmål som økonomi, siger Ida Auken.

Hun peger på, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og at data har stor betydning for retssikkerheden, privatlivet og for magten, der ”flytter fra et demokratisk rum over i et teknologiudviklernes rum”.

Christina Egelund (LA) betegner et dataetisk råd som en rigtig god idé, fordi der generelt mangler viden på området.

- Et dataetisk råd kunne være en god løsning på det. Jeg har tidligere foreslået at oprette et it-ministerium, og så ligger et it-udvalg med særligt blik for dataetik i naturlig forlængelse, siger Christina Egelund, der i sit eget arbejde har opstillet nogle principper, som hun bruger til at vurdere nye politiske forslag på it-område.

- Et af principperne er, at private data tilhører den enkelte borger i så høj en grad, at det nærmest er at betragte som omfattet af den private ejendomsret, siger hun.

Flere muskler og større tænder

SF’s it-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, pointerer, at dataetik for hende handler om at sætte mennesket højere end kommercielle eller statslige interesser, og hun har selv foreslået et dataetisk råd.

– Etisk Råd er lovgivningsmæssigt bundet til kun at se på sundhedsområdet, og der er så mange andre områder i dag, der bør belyses. Vi bør også se på, om vi skal have et registertilsyn og/eller flere muskler til Datatilsynet, siger Lisbeth Bech Poulsen, der også har foreslået Folketingets formand at nedsætte et tværgående it-udvalg, der kan dække hele spektret af fagudvalg i Folketinget.

Den brede opbakning til at skabe et dataetisk råd vækker glæde i PROSA, men formand Niels Bertelsen understreger vigtigheden af, at et kommende råd får muskler og kan stille krav til politikerne.

– Det er et stort skridt fremad, men det er afgørende, at rådet ikke bliver tandløst. Rådet skal være uafhængigt og skal selv kunne igangsætte debatter om dataetiske spørgsmål og involveres ved udviklingen af nye systemer, siger Niels Bertelsen.

Dagpenge ved ferielukning mellem jul og nytår

Fri, 02 Nov 2018 10:33:00 +0100

Holder din arbejdsplads kollektivt ferielukket mellem jul og nytår, så har du under særlige betingelser mulighed for at få dagpenge for de hverdage, du ellers ville have fået løn fra din arbejdsgiver – altså hvis arbejdspladsen ikke var lukket ned. Det vil i givet fald ikke være et krav, at du tilmelder dig jobcentret.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

• Du skal være forhindret i at arbejde, fordi arbejdspladsen har kollektiv ferielukning.

• Du skal have afholdt al din optjente ferie fra arbejdsgiver og dage med feriedagpenge.

• Du skal kunne sende dokumentation på ferielukningen.

• Du skal opfylde de øvrige betingelser for at kunne få dagpenge (herunder et indtægtskrav eller arbejdskrav - og søge arbejde).

• Du skal opfylde retten til supplerende dagpenge.

• Og du skal være ledig i mindst 14,80 timer i den måned, hvor du søger dagpenge. (Det vil sige, at hvis du har mere end 145,53 løntimer i december, kan vi ikke udbetale dagpenge).

Arbejdsophør ved sygdom

Attest AR275 er den attest, du skal bruge, hvis du selv siger dit arbejde op på grund af sygdom, hvor de helbredsmæssige problemer relaterer sig til det pågældende arbejde eller det fysiske arbejdsmiljø. Attesten kan ikke anvendes, hvis ophøret skyldes problemer med det psykiske arbejdsmiljø eller samarbejdsproblemer.

Den lægelige dokumentation bør foreligge på tidspunktet for et afslag på arbejde eller opsigelsen af arbejdet. Du skal også have prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen, medmindre det godtgøres, at der på arbejdspladsen ikke findes arbejde, som du vil kunne varetage. Det er samtidig et krav, at du har haft løbende kontakt med din læge op til opsigelsen eller afslaget.

Attesten kan altså kun bruges, hvis du har talt med din læge, før du opsiger dit arbejde. Der skal være tale om en helbredstilstand eller en sygdom, der efter sin art også må anses for at have været til stede på det tidspunkt, hvor du opsiger eller afslår et arbejde. Hvis lægen kun anbefaler, at du skal melde dig syg, har du ikke en gyldig grund til at opsige arbejdet. Du kan risikere at få en karantæne, hvis du gør det. Hvis du søger dagpenge, er det et krav, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og opfylder de øvrige betingelser for ret til dagpenge.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til attesten.

29 millioner Facebook-brugere hacket

Fri, 02 Nov 2018 10:32:00 +0100

Det værste sikkerhedsbrud nogensinde. Sådan betegner Facebook en episode sidst i september, hvor hackere skaffede sig adgang til personfølsomme oplysninger fra brugerne ved at bruge en funktion, der tillader Facebook-brugere at se, hvordan deres egen profil tager sig ud for andre.

Ifølge Facebooks egen undersøgelse fik hackerne adgang til 15 millioner brugeres informationer om navne og kontakter – herunder telefonnumre og e-mailadresser.

Hos 14 millioner andre brugere fik de ukendte gerningsmænd adgang til detaljer som brugernavn, køn, sprog, ægteskabelig status, religion, hjemby, nuværende adresse, fødselsdag, uddannelse, arbejde og de seneste 10 hjemmesider, som de havde besøgt.

Amazon-ansatte: Lederne er som fangevogtere

Fri, 02 Nov 2018 10:30:00 +0100

Internetgiganten Amazon, der er på vej til Danmark, trækker et spor af tvivlsomme metoder med sig, og selskabet spionerer mod medarbejderne, siger ansatte fra Polen og Tyskland til Fagbladet 3F.

Ifølge Christian Krähling, der arbejder på Amazons tyske megalager med 4.000 ansatte og er med i samarbejdsudvalget, har de ansatte en scanner, som kontrollerer hvert eneste skridt, de går.

– Gennem den får vi at vide, hvor mange sekunder eller minutter vi har til næste opgave. Hver uge får man såkaldt feedback af sin teamleder. Hvis man ikke når 100 procent af målet, risikerer man at ryge ud, siger Christian Krähling.

Mellem 20 og 40 procent af arbejderne er ansat på korte kontrakter, og Christian Krähling fortæller, at de ansatte, der henter varer på lageret, går mellem 15 og 30 kilometer om dagen.

I Polen møder de ansatte lignende forhold, og produktionsmålene stiger hele tiden, fortæller Agnieszka Mróz, der arbejder på Amazons lager i Poznan.

– Folk er bange på daglig basis, siger Agnieszka Mróz til Fagbladet 3F.

Tidsmålingerne af de ansattes produktivitet stopper ikke, når man går på toilettet eller taler med en leder, fortæller hun.

Amazon bekræfter, at overvågningen kan resultere i fyringer. Selskabet afviser at indgå overenskomster på lagrene i Tyskland og Polen trods kritik fra fagbevægelsen.

Danmark med i supercomputerprojekt

Fri, 02 Nov 2018 10:29:00 +0100

Danmark går med i et europæisk forskningsprojekt, som skal udvikle supercomputere i verdensklasse og behandle store mængder data. Ifølge EU-Kommissionen kan supercomputerne bidrage positivt til sundhedspleje, sikkerheden i biler og cybersikkerhed.

Forskningsminister Tommy Ahlers (V) siger, at den hurtige stigning i mængden af data skaber nye perspektiver for forskning og innovation, og at det er vitalt for Europa at være frontløber.

EU-Kommissionens næstformand, Andrus Ansip, der har ansvar for det digitale indre marked, forklarer, at de fleste forskere og virksomheder i dag er tvunget til at begive sig uden for Europa for at finde de supercomputere, de har brug for.

– Data er vores digitale økonomis råmateriale. Vi har brug for supercomputere til at behandle disse data, udvikle kunstig intelligens og finde løsninger på komplekse spørgsmål inden for områder som sundhed og sikkerhed, siger han.

I alt er 24 EU-lande samt Norge med i projektet, der er døbt European High Performance Computing (EuroHPC) og har et budget på en milliard euro.

It-branchen bidrager til moderne slaveri

Fri, 02 Nov 2018 10:28:00 +0100

Over 40 millioner mennesker lever og arbejder under vilkår, der kan karakteriseres som moderne slaveri uden mulighed for at sige op, oplyser organisationen Walk Free Foundation i sin 2018-rapport.

Mange af de varer, der produceres under slavelignende forhold, eksporteres til G20-landene, og it-udstyr er topscorer, siger organisationen. It-udstyret produceres overvejende i Kina og Malaysia.

Ud over it-udstyr er tøj, fisk, kakao og sukkerrør i topfem over produkter, hvor der er størst risiko for slavelignende forhold under produktionen.

It-indkøb frem i lyset

Fri, 02 Nov 2018 10:27:00 +0100

Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) vil nu sikre åbenhed om kommunernes indkøbsfællesskab på it-området, Kombit, der hidtil har været undtaget fra aktindsigt ligesom 50 andre offentlige selskaber. Det sker, efter at politikerne blev vildledt i sagen om Kombits indkøb af et nyt it-system til elektronisk valg, der skal leveres af DXC Technology med Smartmatic som underleverandør.

– Offentlighed vejer tungere end de forretningsmæssige hensyn. Derfor dropper vi nu Kombits undtagelser i offentlighedsloven, siger ministeren.

Aarhus Universitet lukker for fagforeningers kæmpesponsorater

Fri, 26 Oct 2018 13:50:00 +0200

Med omgående virkning har Aarhus Universitet sat en stopper for de økonomiske eksklusivaftaler, som en række fagforeninger og a-kasser har indgået med de enkelte fakulteter og rusvejledere for at markedsføre sig overfor de nye studerende ved studiestart. I et brev til de fire dekaner på Aarhus Universitet skriver rektor Brian Bech Nielsen, at han først er blevet opmærksom på aftalerne i forbindelse med en aktindsigt fra Prosabladet, og han indskærper, at fakulteterne fremover skal sikre, at der ikke længere indgås økonomiske aftaler med fagforeningerne af den art.

Brian Bech Nielsen påpeger, at flere af kontrakterne har karakter af eksklusivaftaler med bestemmelser om, at andre fagforeninger ikke må få adgang til de studerende, og at rusvejledere og tutorer skal tale positivt om specifikke fagforeninger og skal opfordre de nye studerende til at melde sig ind en bestemt fagforening. Med sit indgreb følger rektor Brian Bech Nielsen sin kollega fra Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, der i sidste måned også skred ind over de særlige sponsorater fra fagforeninger og a-kasser.

”Flere af aftalerne har karakter af eksklusivaftaler. Det skal i den forbindelse understreges, at sådanne aftaler ikke må indgås. Universitetets samarbejdsrelationer med fagforeninger skal være båret af et hensyn til universitetets neutrale rolle i studerendes eventuelle valg af fagforening”, skriver Brian Bech Nielsen i brevet til dekanerne.

Mange fagforeninger involveret

Aarhus Universitet har endnu ikke det fulde overblik over omfanget af de økonomiske aftaler, og i hvor mange år det har stået på. Aftalerne er indgået af DJØF, Ledernes Hovedorganisation, Dansk Magisterforening, Akademikernes A-kasse, CA, Dansk Journalistforbund, Ingeniørforeningen (IDA), Kommunikation og Sprog. Alene i 2018 har Prosabladet fundet kontrakter for i alt 1.020.000 kroner, og dertil kommer sekscifrede beløb, som DJØF og CA A-kasse har betalt, men som er undtaget fra aktindsigt.

Dansk Magisterforening (DM) og Magistrenes A-kasse (MA) betaler i år 320.000 kroner plus moms for en såkaldt karrierepartnerskabsaftale med Arts-fakultetet på Aarhus Universitet. Formålet er at sikre dem adgang til at deltage i de lokale studiestartsaktiviteter på alle uddannelser på Arts med henblik på markedsføring og for at ”øge organisationernes medlemstal og de studerendes kendskab til DM og MA”. Af kontrakten fremgår det, at fagforeninger og a-kasser kun kan få adgang til de nye studerende, hvis de tegner en sådan partnerskabsaftale.

Samlet set har Dansk Magisterforening postet yderligere 100.000 kroner i en stribe forskellige studier på Aarhus Universitet i 2018 for at få lov til at møde de studerende ved studiestart. I mange af kontrakterne, som Prosabladet har set, er der indføjet krav om positiv omtale: ”Rusvejlederne skal tale positivt om Magistrene under studiestarten og må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger”.

Aftaler er ikke gennemtænkt

Aarhus Universitets pressechef Anders Corell forklarer, at universitetet fortsat er i gang med at gennemgå alle kontrakterne for at sikre, at de holder sig inden for de rammer, som universitetet i øvrigt har opstillet for at indgå økonomiske aftaler med private organisationer og virksomheder.

”Jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der bevidst har lavet aftaler med det formål at give visse fagforeninger fordele frem for andre. Der er snarere tale om eksempler på aftaler, der ikke har været helt gennemtænkt. Derfor er der opstået eksklusivaftaler, som ikke skulle have været indgået”, siger Anders Correll til Prosabladet.

I en anden kontrakt betaler Ledernes Hovedorganisation 600.000 kroner for en treårig aftale med Aarhus School of Business and Social Science (BSS) som såkaldt Premium Network Partner, der sikrer synlighed og adgang til de studerende. Akademikernes A-kasse har tegnet en lignende etårig aftale med BSS til en værdi af 120.000 kroner, mens Kommunikation og Sprog betaler 45.000 kroner.

Slut med forskelsbehandling

Af dokumenterne fremgår det også, at Ingeniørforeningen IDA har indført bonusser til rusvejlederne, hvis de får indmeldt over 70 procent af de nye studerende, og i en aftale til en værdi af 39.000 kroner mellem CA A-kasse og russekretærerne ved Institut for Økonomi (IFØ) på Aarhus Universitet, står der: ”IFØ forpligter sig til IKKE at samarbejde med andre a-kasser under kontraktens løbetid. Dette indebærer yderligere, at andre samarbejdspartnere IKKE må promovere andre a-kasser igennem deres samarbejde med IFØ”.

”Vi er glade for samarbejdet med fagforeninger og a-kasser, men det er helt klart, at man ikke skal kunne købe sig til særlige rettigheder, og at vi ikke skal forskelsbehandle. Nu sætter vi ekstra fokus på at sikre samme betingelser for alle”, siger Anders Correll.

Omfanget af aftalerne og beløbenes størrelse overrasker formand for fagforbundet PROSA, Niels Bertelsen, der glæder sig over, at landets to største universiteter nu rydder op i eksklusivaftalerne.

”Der har tilsyneladende bredt sig en kultur blandt visse faglige organisationer og a-kasser om, at det er i orden at bruge store summer af medlemmernes penge på tvivlsomme aftaler, der nu kommer frem i lyset. Men ingen kan være tjent med, at der laves eksklusivaftaler og slet ikke de studerende, der bør træffe deres valg om fagforening på et oplyst grundlag”, siger Niels Bertelsen.

Politisk flertal for et Dataetisk Råd

Tue, 23 Oct 2018 15:46:19 +0200

Et massivt politisk flertal bakker op om at etablere et Dataetisk Råd, der skal rådgive politikerne om udfordringer og dilemmaer ved indførelse af ny teknologi, kunstig intelligens og datasikkerhed. Det viser en rundspørge, som Prosabladet har foretaget blandt it-ordførerne i Folketinget. Sagen er på dagsorden i Folketinget torsdag, hvor Alternativet har fremsat beslutningsforslag på baggrund af en række sager om brud på datasikkerheden.

”Der skal helt klart gøres noget i retning af et Dataetisk Råd, gerne med et it-ministerium. Vi politikere skal naturligvis klædes på til at tage de vigtige beslutninger i fremtiden for vores data og de store it-løsninger, der vil komme i Danmark”, siger Jan Rytkjær Callesen (DF) til Prosabladet, der er medlemsblad for de it-professionelles fagforening PROSA.

Socialdemokratiets it-ordfører Karin Gaardsted ser også et stort behov for, at politikerne kan trække på eksperternes viden, når der skal træffes beslutninger på it-området: ”Udviklingen går så hurtigt, at det er svært for politikerne at nå at få taget stilling og eventuelt lovgivet i tide. Vi har brug for et Dataetisk Råd til at problematisere og gennemskue konsekvenserne af brug af it og programmer”, siger Karin Gaardsted.

Christina Egelund (LA) er ligeledes fortaler for et Dataetisk Råd, og hun har tidligere foreslået at oprette et it-ministerium: ”Jeg synes, det er en rigtig god ide. Der mangler generelt viden på området, og jeg synes, at et Dataetisk Råd kunne være en god løsning på det”, siger Christina Egelund.

Den brede opbakning vækker glæde i PROSA, men formand Niels Bertelsen understreger vigtigheden af, at et kommende råd får muskler og kan stille krav til politikerne.

”Det er et stort skridt fremad, men det er afgørende, at rådet ikke bliver tandløst. Rådet skal være uafhængigt og skal selv kunne igangsætte debatter om dataetiske spørgsmål og involveres ved udviklingen af nye systemer”, siger Niels Bertelsen.

Dataetiske dilemmaer

Alternativets beslutningsforslag lægger op til, at Det Dataetiske Råd skal understøtte en kontinuerlig, saglig og oplyst offentlig debat om alle de dataetiske spørgsmål og dilemmaer, der opstår, når offentlige myndigheder, private virksomheder og organisationer indsamler og anvender borgernes data. Ifølge forslaget skal Rådet bestå af 17 medlemmer, hvoraf ni udpeges af Folketinget og otte af regeringen.

SF’s it-ordfører Lisbeth Bech Poulsen pointerer, at dataetik for hende handler om at sætte mennesket højere end kommercielle eller statslige interesser, og hun har selv tidligere foreslået et Dataetisk Råd som en pendant til Etisk Råd: ”Etisk Råd er lovgivningsmæssigt bundet til kun at se på sundhedsområdet, og der er så mange andre områder i dag, der bør belyses. Vi bør også se på, om vi skal have et registertilsyn eller flere muskler til Datatilsynet”, siger Lisbeth Bech Poulsen.

I Enhedslisten hæfter it-ordfører Eva Flyvholm sig ved, at de offentlige myndigheder ligger inde med utrolig mange informationer om borgerne, og at der samtidig er store problemer med datasikkerhed og en stadig interesse for at overvåge borgerne gennem data.

”Det er på høje tid, at dataetik får mere vægt, hvis borgerne skal kunne have tillid til stat og kommuner. Det vil være meget brugbart at få et Dataetisk Råd, men det må ikke udvande det politiske ansvar eller blive en syltekrukke”, siger Eva Flyvholm.

Venstres it-ordfører Torsten Schack Pedersen siger til Prosabladet, at han ”bestemt ikke er afvisende” for etableringen af et Dataetisk Råd: ”Teknologien giver nye muligheder, men også nye dilemmaer. Et Dataetisk Råd kunne være et forum, hvor principielle spørgsmål kunne belyses. Omvendt skal vi som politikere ikke skubbe ansvaret væk fra os”, siger Torsten Schack Pedersen.

Vismand og it-ministerium

For De Radikales it-ordfører Ida Auken er det afgørende, at et Dataetisk Råd ikke blot bliver et organ, ”hvor der sidder fagfolk ude på sidelinjen”: ”Jeg ser hellere, at vi laver en dataetisk vismandsfunktion. Vi har behov for et rådgivende organ, der ligner De Økonomiske Vismænd mere end et Etisk Råd. Data er ved at blive et lige så vigtigt spørgsmål som økonomi. Det skal være en funktion, der er central for politiske beslutninger”, siger Ida Auken.

Udover at skabe et Dataetisk Råd ønsker Alternativets it-ordfører René Gade også at prioritere it-politik langt højere end i dag, hvor der ikke findes et it-udvalg i Folketinget. ”Det er dybt bedrøveligt og efterhånden nærmest uansvarligt, idet vi ikke debatterer ambitioner og prioriteter på et ambitiøst og langsigtet niveau, men alene decentralt i udvalgene. Vi skal beholde den decentrale udvalgsdebat, men derudover etablere et digitalt ministerium med en stærk minister”, siger René Gade til Prosabladet.

Yderligere information:

Kontakt redaktør Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84

PROSA: Drop opholdskrav

Thu, 18 Oct 2018 13:14:50 +0200

PROSA retter en hård kritik mod regeringens lovforslag om at indføre et såkaldt opholdskrav for at opnå ret til dagpenge. Forslaget går kort fortalt ud på, at man skal have boet i et EU-land – eller Norge, Island og Schweiz – i mindst syv ud af de sidste otte år for at have ret til dagpenge.

PROSA protesterer i et høringssvar over de konsekvenser, som de nye regler får for både danskere i udlandet og udlændinge, der arbejder i Danmark.

– Forslaget gør det meget risikabelt at studere eller tage job uden for Europa. Så snart en dansker eller anden EU-borger har boet mere end et år uden for Europa, mister hun retten til at optjene dagpenge i de næste syv år. Men også udlændinge, der arbejder i Danmark, bliver ramt hårdt på deres sociale sikkerhedsnet, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.

De nye regler træder efter planen i kraft fra nytår og får også konsekvenser for a-kasserne.

– Beregningsteknisk skønnes forslaget, fuldt indfaset, at medføre, at cirka 20.350 personer vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne, skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i forslaget.

Søren Pape vender på en tallerken

Thu, 18 Oct 2018 10:31:00 +0200

Først var justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ”fuldstændig rystet” over, at nogle oppositionspolitikere mente, at Danmark skulle rette ind efter en klar afgørelse fra EU-Domstolen, som i december 2016 erklærede masseovervågning ved hjælp af logning for ulovlig. Indsamlingen af telekunders oplysninger var ifølge ministeren et helt centralt efterforskningsværktøj.

Så blev han mødt af et sagsanlæg fra Foreningen imod Ulovlig Logning, der i juni havde indsamlet over en halv million kroner til at dække sagsomkostningerne.

Og den 10. oktober meddelte ministeren så, at han gør klar til at revidere reglerne i samarbejde med telebranchen.

– For regeringen er det afgørende, at de nye regler holder sig inden for de rammer, som følger af dommen fra EU-Domstolen. Derudover skal politiet have de bedst mulige værktøjer til at bekæmpe alvorlig kriminalitet og terror, siger Søren Pape Poulsen.

Proportioner i kontrollen – tak

Tue, 16 Oct 2018 11:04:53 +0200

Vi har i den seneste tid med chok fulgt afsløringen af, at en medarbejder i Socialstyrelsen over en periode på mindst 16 år har svindlet for et beløb på mere end 110 millioner kroner fra satspuljemidlerne. Penge, som via finansloven har været bevilget til projekter til støtte for landets svageste grupper.

Det er skandaløst. Alle, der modtager midler fra satspuljen, bliver kontrolleret ned til mindste detalje, men der har tydeligvis ikke været kontrol med dem, der udbetaler. Og selv om statsrevisorerne har kritiseret, at der ikke er styr på og overblik over, hvad satspuljemidlerne bruges til, så har det ikke medført, at der er skabt et sådant overblik.

Sagen kommer kort tid efter den store skandale med hvidvask for 1.500 milliarder kroner i Danske Banks afdeling i Estland. En hvidvask, som fortsatte, selv om ledelsen i Danske Bank var blevet advaret adskillige gange gennem flere år.

Hvis en enkelt ledig, syg eller kontanthjælpsmodtager har fået få kroner for meget, forøges lovgivningen straks med flere bureaukratiske kapitler. Men Danske Bank kan bare lave en undersøgelse af sig selv og få et advokatfirma til at frikende sin egen ledelse, sådan juridisk set. Herefter kan staten indgå kontrakt med Danske Bank, som i de næste fire år skal styre alle statens daglige ind- og udbetalinger, for de er jo ikke dømt for noget, som indenrigsminister Sophie Løhde (V) udtalte.

Da et par whistleblowere i Luxembourg i 2014 afslørede, at også danske virksomheder snyder betydeligt med skat, lød det, at nu skal vi jo ikke forhaste os, men tænke os om, før vi handler – en holdning, som man tit kunne ønske sig, når en ledig har fået nogle penge, som ikke var helt efter reglerne. Men nu er der gået fire år, og intet er sket – ud over at de modige whistleblowere er blevet straffet. Her efter fire år har politikerne tilsyneladende ikke tænkt sig om, men håber i stedet på, at vi andre har glemt skandalen. Det samme gentog sig i 2015, da det blev afsløret, at et advokatfirma i Panama – med hjælp fra danske banker – hjalp rige danskere med at lægge deres penge i skattely. SKAT er nu i gang med at undersøge disse sager.

Det virker, som om at der, når det drejer sig om rigtigt store svindelnumre, ikke er vilje til at gøre noget, mens der straks sættes ind over for de små fejl.

Det slutter ikke med det. Der er næsten ingen kontrol med momsregnskaber, og skatteministeren har faktisk udtalt, at det kan man ikke, fordi moms er et tillidsbaseret system. For år tilbage blev der ført kontrol med momsbetalingerne, men siden da har SKAT skåret kraftigt ned på staben af revisorer. De samme nedskæringer på kontrollen har betydet, at svindel med udbytteskat har kostet et tab for staten på 12,3 milliarder kroner i perioden 2010-2015.

Samtidig har Folketinget i stadig stigende grad gjort dagpengesystemet til et mistillidsbaseret system.

Men det er jo et valg – ikke en naturlov – at man ser gennem fingre med store svindlere, mens man med stor nidkærhed kontrollerer syge, kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Måske det skulle være et valgtema, nu hvor der varmes voldsomt op til folketingsvalg. Hvem vil sikre, at der er proportioner i kontrollen med de midler, som vi betaler til eller får udbetalt fra fælleskassen?

A-kasser i eksklusive sponsoraftaler med studerende

Wed, 10 Oct 2018 14:24:27 +0200

Fagforeningernes og a-kassernes kamp om at få adgang til de studerende på landets højere læreanstalter betyder, at der ved studiestart pumpes titusindvis af sponsorkroner ud fra de faglige kasser til tutorer og rusvejledere på de enkelte studier. Det sker for at skabe synlighed om fagforeningernes og a-kassernes tilbud og for at få nye medlemmer blandt de studerende. Men i mange kontrakter medfølger der krav om, at sponsorerne får positiv omtale, eller at andre foreninger ikke må få adgang til de studerende.

Prosabladets afsløringer af eksklusivaftalerne har fået rektor ved Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, til omgående sætte en stopper for den nuværende praksis, fordi universitetets samarbejde med fagforeningerne ”skal være båret af et hensyn til universitetets neutrale rolle i studerendes valg af fagforening”.

Men på Syddansk Universitet (SDU) eksisterer der lignende problematiske aftaler mellem fagforeninger og a-kasser på den ene side og de studerende på den anden side, viser en aktindsigt, som Prosabladet har modtaget fra SDU.

Akademikernes A-kasse (AKA) har indgået adskillige sponsorater med krav om eksklusiv adgang til de studerende på SDU. Et af sponsoraterne er på 7.000 kroner med de studerende på International Virksomhedskommunikation (IVK). Beløbet stiger, jo flere studerende der melder sig ind i a-kassen. Aftalen, der skal sikre AKA synlighed på IVK-studiet og ”positiv omtale af AKA”, har også en klausul om eksklusivitet:

”Akademikernes A-kasse har eksklusivitet som eneste A-kasse, der sponsorerer eller deltager ved arrangementer i forbindelse med studiestarten på IVK i Odense eller arrangementer afholdt af IVKomiteen”, står der i kontrakten, der er indgået den 28. juni 2018.

Akademikernes A-kasse har også sponsoreret Statskundskab på SDU med 15.000 kroner ved studiestart 2018 samt Idræt & Sundhed (10.000 kroner), Medicin & Klinisk Biomekanik (10.000 kroner), Psykologi (10.000 kroner) og Folkesundhedsvidenskab (1.500 kroner). Alle kontrakterne indeholder tilsvarende eksklusivitetskrav om, at ingen andre a-kasser må være til stede.

Den fremgangsmåde er ikke i orden, mener PROSAs formand, Niels Bertelsen, der håber, at SDU vil gøre op med eksklusivaftalerne og sikre, at de studerende får mulighed for at møde de relevante faglige organisationer i en åben proces.

”Det er stærkt problematisk, og det er en praksis, der bør ophøre. Disse metoder kommer jo ikke de studerende til gode. Tværtimod. Formålet med at deltage i studiestarten skulle gerne være, at de studerende opnår kontakt til den faglige organisation eller a-kasse, der har de mest relevante tilbud om karriererådgivning, kurser og faglig udvikling. Ikke kun den med den største pengetank”, siger Niels Bertelsen.

Flere af sponsoraftalerne indeholder også krav om positiv omtale af specifikke fagforeninger eller a-kasser. Det gælder blandt andet en stribe kontrakter mellem Dansk Magisterforening (DM)/Magistrenes A-kasse (MA) og flere forskellige studier på SDU – eksempelvis i forbindelse med en rustur for danskstudiet, hvor de studerende også modtager indmeldelsesgaver.

”Rusvejlederne/tutorerne skal tale positivt om DM under studiestarten og må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger”, står der i kontrakten fra 1. august 2018.

Aalborg Universitet (AAU) har derimod lagt ansvaret for faglige og sociale arrangementer over til studenterforeningerne, som er private foreninger og dermed ikke ”AAU-interne organer”. I et kodeks for samarbejdet mellem AAU og studenterforeningerne, som Prosabladet har fået aktindsigt i, hedder det under punktet om ekstern sponsorering og reklamefinansiering:

”Da studenterforeninger har begrænset adgang til økonomiske midler, vil universitetet se med en vis velvilje på foreningernes mulighed for at lade arrangementer og andre aktiviteter sponsorere, reklamefinansiere eller på anden vis være indtægtsgivende”.

Københavns Universitet stopper eksklusivaftaler med fagforeninger

Tue, 09 Oct 2018 16:33:46 +0200

Det skal være slut med, at fagforeninger kan indgå økonomiske eksklusivaftaler med rusvejledere og tutorer på Københavns Universitet (KU) om at sikre sig privilegeret adgang til de studerende på de enkelte fakulteter ved studiestart. Efter en aktindsigt fra Prosabladet i de økonomiske aftaler mellem fagforeninger og studerende på Københavns Universitet har rektor Henrik C. Wegener udsendt et hyrdebrev til samtlige fakulteter om omgående at stoppe den hidtidige praksis, hvor en stribe fagforeninger har købt sig til eksklusiv adgang til de studerende.

”Der er tale om kontrakter, hvor der har været betingelser om, at for eksempel tutorer eller rusvejledere skulle tale positivt om fagforeningerne, samt betingelser om, at der ikke måtte anbefales andre fagforeninger. Der er tale om flere forskellige fagforeninger på flere forskellige fakulteter”, skriver Henrik C. Wegener i hyrdebrevet, der er dateret den 18. september.

Prosabladet har fået aktindsigt i en række såkaldte rusvejlederkontrakter mellem de studerende på KU og fagforeninger som Dansk Magisterforening (DM), Ingeniørforeningen (IDA), Dansk Journalistforbund (DJ) og Djøf. Kontrakterne bygger typisk på, at fagforeningerne afholder en række udgifter under introugerne for de nye studerende og eksempelvis betaler for frokost, uddeler gaver og sørger for musik og underholdning mod til gengæld at få taletid og mulighed for at indmelde de studerende i fagforeningen.

I en kontrakt til 11.352 kroner mellem Dansk Magisterforening og Idræt på KU står der, at ”rusvejlederne/tutorerne skal tale positivt om Magistrene under studiestarten og må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger”. I flere kontrakter med Ingeniørforeningen er der formuleringer om, at ”rusvejlederne taler ikke (fremhævet i kontrakten, red.) negativt om IDA i studiestartsperioden”. I andre kontrakter er der indføjet eksklusivaftaler med krav om, at der ikke må være andre fagforeninger til stede. Eksempelvis skriver Djøf i sin kontrakt med Statskundskab for 2017 til en værdi af 20.000 kroner, at ”tutorerne må ikke indgå aftaler med konkurrerende virksomheder (fagforeninger) i forbindelse med introforløbet”.

Et eksempel på kontrakt mellem Dansk Magisterforening og Idræt på KU.

Rektor Henrik C. Wegener understreger i sit brev til fakulteterne, at sådanne aftaler ikke må indgås, og at fakulteterne bedes sikre sig, at der fremadrettet ikke indgås den type af aftaler: ”Universitetets samarbejdsrelationer med fagforeninger skal være båret af et hensyn til universitetets neutrale rolle i studerendes valg af fagforening”, skriver Henrik C. Wegener.

PROSAs formand Niels Bertelsen roser udmeldingen fra Henrik C. Wegener og håber, at landets øvrige universiteter vil følge efter.

”Vi har mærket en stigning i disse sponsorater i de senere år, og i sagens natur favoriserer det de store fagforeninger, som har størst økonomisk ballast. Det kan jo ikke være meningen, at fagforeningerne skal bruge ufine metoder for at komme i dialog med de studerende, som skal have adgang til den mest studierelevante fagforening – ikke den med flest penge”, siger Niels Bertelsen.

Yderligere information:
Kontakt formand Niels Bertelsen, telefon 40 11 41 23 eller nib@prosa.dk

Brevet fra rektor Henrik C. Wegener

I robotternes hjemland

Fri, 05 Oct 2018 11:26:00 +0200

– Rør venligst mit ansigt. Følg venligst mig.

Anmodningen kommer fra en af robotterne i den internationale lufthavn Incheon i udkanten af Sydkoreas hovedstad, Seoul.

Modellen, der kaldes Guide Robot, genkender sprog, og foruden engelsk kan den svare på koreansk, kinesisk og japansk. Den kan også genkende boardingkort, der scannes på berøringsskærmen.

Nysgerrige rejsende bliver bedt om at komme tæt på robotten, der kører over det blanke gulv. Når de rører ved robottens skærm, viser den de rejsende frem til den pågældende gate. De besøgende tager selfies med robotten, som var den en berømthed.

Lidt længere væk løber et barn om kap med en rengøringsrobot, en såkaldt Cleaning Robot, der er mindre og mere robust end Guide Robot og kan bruges til at rengøre store overflader som i lufthavne. Den ligner en stærk R2-D2 fra Star Wars, men robotterne er faktisk en del af Cloi-familien – det sydkoreanske selskab LG’s nyeste bidrag til det internationale robotmarked.

Indtil videre er de begge prototyper, men de kan snart blive et almindeligt syn. Incheon Lufthavn alene har bestilt fjorten Guide Robots, og lufthavne i USA, Frankrig og Mellemøsten har også afgivet ordrer.

– Vi er stadig på et tidligt stadie, men vi kommer til at udvide, så vi også favner hoteller og butikker, siger Hyungjin Choi, der er medlem af LG’s produktudviklingshold.

Besøgende i Incheon International Airport i Seoul kommunikerer med Guide Robot, der kan genkende sprog - engelsk, kinesisk, koreansk og japansk. Den kan også scanne boardingkort og vise de rejsende hen til den rigtige afgangshal. Foto: Jonas Gratzer

Roomservice og indkøb

Vi ankommer til LG Park, som er selskabets helt egen nybyggede industripark i Seoul. At bevæge sig rundt i parken føles, som om du allerede befinder dig i fremtiden. Bygningernes glasfacader slipper lyset ind og spejler sig i de polerede stengulve, hvor de nyeste LG-robotter triller rundt. Prestige er i højsædet for LG.

– Vi har 200 ingeniører, som udelukkende arbejder med vores robotter, og vi holder al udvikling in-house, så vi er sikre på, at alle led i processen holder samme kvalitet, siger Hyungjin Choi.

Han viser en række nye robotter frem med forskellige funktioner – fra Serving Robot, som kan yde roomservice på hoteller og servere mad og drikke i lufthavnslounger, til Shopping Cart Robot, der med sin stregkodelæser kan give kunderne en ekstra hånd i supermarkedet. Eller hvorfor ikke en Porter Robot, designet til at bære din taske på hoteller og i lufthavne eller til at lette check-in og dermed reducere ventetiden?

LG planlægger at frigive sidstnævnte på markedet i 2019, men de officielle priser kendes stadig ikke.

Inde i LG's hovedkvarter i udkanten af Seoul viser en af de ansatte, hvordan den nye Shopping Cart Robot virker. Den har indbygget stregkodelæser og kan give en hjælpende hånd til kunderne. Foto: Jonas Gratzer

Den intelligente tjener

I slutningen af 2018 kommer der også en avanceret hjemmerobot, Cloi Home, på markedet. Robotten, der er styret af kunstig intelligens (AI), stiller spørgsmål og genkender stemmer, så den kan styre andre enheder i hjemmet.

Den lille Cloi med de søde øjne er LG's bud på en hjemmerobot, der ved hjælp af kunstig intelligens kan gøre hverdagen nemmere og styre de andre robotter i hjemmet. Foto: Jonas Gratzer

Og den kunstige intelligens vil gøre livet lettere på en lang række områder, mener kommunikationschefen for LG, Ken Hong. Han peger på, at næste fase er servicesektoren, hvor det blandt andet gælder rengøringsrobotter, der udfører lavintensitetsjob. Men robotterne vil også få betydning for almindelige menneskers hverdag, hvis det står til Ken Hong.

– De kommer til at være i dit hjem og byde dig velkommen, når du åbner døren til dit hus. Det kan godt være, at de ikke kører rundt i din bil eller går tur med din hund, men vores fokus er, at robotter skal gøre menneskers liv lettere og udføre opgaver, som vi egentlig ikke behøver at bruge tid på, siger Ken Hong.

Han understreger, at folk i begyndelsen skal håndtere og styre robotterne, og at AI-æraen kun er i sin indledende fase. De produkter, der er tilgængelige på markedet, er endnu ikke udviklet til at håndtere mange forskellige opgaver.

– Udviklingen af en husholderske, der kan håndtere mange ting på samme tid, ligger mere end ti år ude i fremtiden, siger Ken Hong

Tre studerende på KAISTs laboratorium i Sydkorea tester nye features til en af de menneskelignende robotter. Foto: Jonas Gratzer

Tager hånd om de ældre

LG forsker også i brugen af kunstig intelligens i ældreplejen – delvist en konsekvens af, at Sydkoreas befolkning bliver ældre. Ifølge regeringsstatistikker var der i 2016 for første gang i historien flere ældre over 65 år end unge under 14 år. De udgør over syv millioner borgere, og traditionelt set har landet ikke haft et omfattende velfærdssystem, så de ældre er i vid udstrækning afhængige af deres børn.

På samme tid har Sydkorea en af verdens laveste fødselsrater. Løsningen på den tilsyneladende vanskelige ligning kan være robotter, der tager sig af landets pensionister. Regeringen bidrager med store summer penge til forskning, skønt der er en vis modstand mod at overføre for meget kontrol til AI, især på omsorgsområdet.

Et andet koreansk firma, Yujin Robot, begyndte at distribuere mad ved hjælp af sine GoCart-robotter til de amerikanske seniorer i begyndelsen af 2014 i samarbejde med blandt andre det svenske madtransportfirma Scanbox. GoCart har indbygget navigationssystem og kommer frem ved hjælp af kameraer og sensorer.

Næste generation på vej

Men virksomhedernes udvikling af intelligente robotter vækker også bekymring. Såkaldte dræberrobotter var et varmt emne, da mere end 50 internationale forskere for nylig truede med at boykotte Sydkoreas førende tekniske universitet, KAIST (Korea Advanced Institute of Science and Technology) og den sydkoreanske forsvarsproducent Hanwha Systems, der sammen udvikler autonome våbensystemer.

Da vi besøger KAISTs nyåbnede forskningscenter for humanoide robotter i Daejeon, understreger professor Jun-Ho Oh, som har arbejdet i 30 år på universitetet, at målet ikke er at producere dræberrobotter.

– Dræberrobotter kan tænke på egen hånd. Men vi udvikler robotter, der ikke træffer egne beslutninger uden programmering. Målet med vores robotter er at hjælpe mennesker, forklarer Jun-Ho Oh.

Professor Jun-Ho Oh har arbejdet med robotter i mere end 30 år og bliver ofte beskrevet som en af Sydkoreas største kapaciteter på området. Foto: Jonas Gratzer

I researchcenteret er Mark Lee i gang med et projekt, der skal kortlægge såkaldt menneskelige algoritmer, så robotterne kan udføre opgaver uden menneskelig indblanding.

– I dag har robotterne fortsat brug for programmering. Vi har stadig lang vej til næste fase, hvor robotterne kan løse flere opgaver på egen hånd, siger Mark Lee.

Olympiske robotter

Verden fik et lille indblik i fremtiden ved Vinter-OL i den sydkoreanske by Pyeongchang tidligere på året. Den KAIST-udviklede humanoid-robot Hubo bar OL-faklen under en begivenhed i Daejeon og overgav derefter faklen til den betydeligt større FX-2, styret af en 14-årig forskeraspirant.

Mark Lee (th) navigerer med en robot, mens han medstuderende Yujin Heo følger med på skærmen. I baggrunden står FX-2, der bar Den Olympiske Fakkel ved åbningen af Vinter-OL i Sydkorea. Foto: Jonas Gratzer

Ifølge Jun-Ho Oh er robotterne ikke klar til folks hjem endnu, og de udvikles begge, så de for eksempel kommer til at veje mindre og bliver mere stabile.

– Ingen må komme til skade, hvis robotten falder ned over dem, siger Jun-Ho Oh.

OL fungerede som reklame for landets AI, da 85 robotter blev brugt til forskellige opgaver lige fra rengøring til information til de besøgende.

Foto: Jonas Gratzer

Det er ikke tilfældigt, at robotter overtager flere og flere samfundsfunktioner i Sydkorea. Lige siden Koreakrigens afslutning for 65 år siden har landets regering løftet produktionsindustrien og sat innovation i centrum. Det har gjort landet til et af verdens mest innovative lande. Men frygten for, at robotter overtager job i hele verden, og at de kan vende sig mod os i konflikter, har på samme tid udløst en mediestorm.

Men det er helt unødvendigt, mener Jun-Ho Oh, som er sikker på, at robotterne er kommet for at blive, og at de kan lette folks hverdag.

– Mange synes at tro, at AI og mennesker er det samme. Men det er det ikke. Dræberrobotter kommer ikke til at overtage samfundet, beroliger Jun-Ho Oh.

”Ro på – den lige vej er sjældent den bedste”

Fri, 05 Oct 2018 11:23:00 +0200

Skynd dig!

Det er simpelthen et af de allerværste råd, man overhovedet kan give de 5.098 personer, der efter sommerferien har taget hul på en it-uddannelse inden for PROSAs optageområde. I hvert fald hvis man spørger Prosabladets brugerpanel, der denne gang blandt andet er blevet bedt om at komme med bud på super dårlige råd til de nye studerende.

”Bestem dig, inden du starter, for, hvad du vil” og ”Koncentrér dig UDELUKKENDE om at studere ...”, lyder to andre elendige råd, mens en paneldeltager deler sin indsigt i råd, der stinker, sådan her: ”Skynd dig at blive færdig, selvom det betyder, at du ingen relevant erhvervserfaring får under studiet. Det er vigtigere at få fede karakterer end at lave fejl. Fokusér på dit speciale, og skip alt andet, så alle ved, at du er super-specialisten i et eller andet obskurt tool, som alligevel udgår om et par år”.

Et enkelt rigtigt dumt råd gælder tiden efter endt uddannelse og lyder i al sin enkelthed: ”Det perfekte job findes, og du bør vente på det”.

Vær flittig, og dyrk netværk

Men hvad så med de allerbedste råd til de studerende?

”Tænk bredt. Det er alligevel kun de færreste, som kommer til at arbejde inden for en specifik studieretning. Tænk praktisk. Vi forventer, teorien er i orden, men gider ikke høre om den. Tænk langt. De første jobs er gode til afprøvning af interesser og til at få erfaring. Men hvor vil du tilbringe hovedparten af dit arbejdsliv og med hvad?”, svarer en af de erfarne it-professionelle.

En anden noterer: ”Arbejd hårdt på studiet. Det kommer dig til gavn på flere måder senere hen. Sørg desuden for at skabe dig et godt netværk. Dem, du ser på dit studie, er også dem, du kommer til at møde ude i arbejdslivet om et par år”.

Et tredje godt råd lyder: ”Vælg/studér det, du brænder for, og ikke fordi du mener/hører/synes, at det er dér, der er mangel på arbejdskraft, eller dér, der er flest penge at hente”.

Men spørger man Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent med særlig fokus på uddannelse i PROSA, så er det nu meget godt i hvert fald at skele til, hvordan fremtidsudsigterne er for den uddannelse, man går i gang med.

– Jeg synes jo, at det vil være trist, hvis it-studerende tager en uddannelse, som bliver vanskelig at veksle til et job, når den tid kommer, siger han.

Teknisk tung it vinder frem

Tallene viser, at lidt flere it-studerende end sidste år er begyndt på uddannelser til datalog, civilingeniør og diplomingeniør. Også it-uddannelserne på erhvervsakademierne har haft et øget optag. Størst stigning er dog sket på de økonomiske og merkantile it-uddannelser, hvor 14 procent flere studerende end sidste år er begyndt. Optaget er til gengæld faldet med 11 procent på bacheloruddannelserne inden for naturvidenskab, humaniora samt en lang række kombinationsuddannelser.

Dermed fortsætter den tendens, der for alvor viste sig sidste år, nemlig at flere unge vælger de uddannelser, der giver dybe it-tekniske kompetencer, mens en række mere kommunikations- og designrettede uddannelser har haft et faldende optag. Og det glæder Michael Tøttrup.

– Der hersker ingen tvivl om, at arbejdsgiverne først og fremmest efterspørger it-profiler med teknisk og softwaremæssig tyngde. Vi kan samtidig konstatere, at der sker en ’overproduktion’ af design- og kommunikationsprofiler inden for it. Vi kan især i vores trainee-projekt se, at det er denne gruppe, vi har sværest ved at få hjulpet ind på it-arbejdsmarkedet, siger han.

Flere veje til job

Spøger man medlemmerne af brugerpanelet, hvordan de fik deres første job, bliver det tydeligt, at der er mange forskellige veje ud på arbejdsmarkedet.

”Det fik jeg efter få års studie via studiekammerater, og det gav så det næste job, indtil det blev fuldtids i stedet for deltids …” skriver en.

”En fornuftig ansøgning og en vilje til at flytte efter jobbet”, ”Min erfaring fra alt muligt andet, jeg havde lavet, samt gode anbefalinger”, ”Personligt drive, lyst til at arbejde med it og en brugbar certificering” og ”Jeg tog et job i udlandet, hvor min uddannelse var en fordel, men ikke et krav”, lyder en håndfuld andre svar på det spørgsmål.

Det it-erfarne brugerpanel peger på, at der – uanset uddannelsesretning – er visse kompetencer, de nye studerende i løbet af studietiden bør satse på at tilegne sig. Du går i hvert fald ikke galt i byen, hvis du fintuner: ”Evnen til at drive en gruppe, evnen til at træde tilbage i en gruppe. Begge dele er utroligt vigtige, da man ikke er herre over det samarbejde, man skal indgå i fremtiden”, bemærker en, mens en anden peger på: ”Evnen til at kunne sige fra, både i forhold til urimelige arbejdsforhold, arbejdstider (deadlines og work/life-balance), kunders krav og feature creep. Evnen til at lære nyt, fordi det skal man bruge hele tiden. Evnen til at se ud over teknikken, fordi det bliver en af primæropgaverne i forhold til kunderne”.

En tredje anbefaling til de nye it-folk er: ”Lær at skrive og tale forståeligt og kortfattet, både på dansk og engelsk. Lær at forklare dine idéer over for folk, der ikke har nogen teknisk baggrund. Lær at slås for dine idéer - men anerkend også, når de ikke er stærke nok til at vinde”. En fjerde fremhæver: ”Gåpåmod, metodik og netværk. Således at opgaver kan nedbrydes i dele, der kan løses evt. i parallel :)”

Lys fremtid

Og der venter helt sikkert en spændende fremtid i it-branchen forude. I hvert fald hvis man spørger brugerpanelet, hvad de nye it-studerende kan glæde sig allermest til, når de træder ind i en it-professionel karriere.

”At alt forandrer sig, og man ikke ved, hvor man ender, og ens evner og holdninger ændrer sig”, ”Udfordringer i live-miljøer med masser af konsekvenser for de handlinger, man udfører” og ”At være med i forreste række, når der sker ny udvikling”, lyder tre af svarene, mens en fjerde opsummerer således: ”De har valgt et arbejde, hvor der vil være mange interessante job og muligheder resten af deres liv”.

Roboteventyret på Fyn

Fri, 05 Oct 2018 11:21:00 +0200

– Det er vildt at være med i opbygningen af Fyns roboteventyr.

Sådan lyder det fra Henrik Brædstrup, der er projektleder i Odense Robotics, som bistår de mange robotvirksomheder, der i de senere år har slået sig ned i Odense og omegn. Odense Robotics fungerer som klyngesekretariat for de nu over 120 virksomheder, der ved årsskiftet rundede 3.200 medarbejdere – et mål, som egentlig først skulle indfries i 2020.

– Det går rigtig stærkt i øjeblikket, og vi har hele tiden minimum fem virksomheder, der er under opstart, fortæller Henrik Brædstrup.

Som et eksempel på en succesvirksomhed fremhæver han Mobile Industrial Robots (MIR), som i 2018 har haft en omsætningsfremgang på 130 procent, og som i april blev solgt for 1,7 milliarder kroner til den amerikanske virksomhed Teradyne.

Kendetegnende for rigtigt mange af virksomhederne er, at de har deres udspring på Syddansk Universitet (SDU), som ifølge Henrik Brædstrup har nogle af verdens bedste uddannelser på området. Både nyuddannede og undervisere fra SDU har startet robotvirksomheder, og sideløbende uddanner Syddansk Erhvervsskole og Erhvervsakademiet Lillebælt blandt andet automationsteknikere, som også er i høj kurs. I alt er der på Fyn cirka 40 forskellige uddannelser, som er relateret til robotbranchen.

– Vores opgave er blandt andet at skubbe til universiteterne og erhvervsuddannelserne for at sikre, at der bliver uddannet nok kvalificerede folk til robotindustrien. Men det er svært at følge med, når der for tiden skabes måske 600 nye arbejdspladser årligt, siger Henrik Brædstrup.

Rift om dygtige programmører

En af de centrale opgaver for Odense Robotics er derfor at udbrede kendskabet til den fynske succeshistorie, som tog sin begyndelse, da det store skibsværft på Lindø lukkede. I dag betragtes robotindustrien på Fyn som et af de ti bedste steder i verden for udvikling af robotteknologi – og et af de bedste i Europa.

Men der er rift om dygtige medarbejdere både på Fyn og internationalt. Henrik Brædstrup har ikke overblik over, hvor mange af de 3.200 medarbejdere der har udenlandsk baggrund, men han ser flere og flere jobopslag på engelsk fra virksomhederne, og i øjeblikket er der opslået omkring 150 job på de fynske robotvirksomheder.

De søger både programmører, dataloger, udviklere og softwareingeniører, og efterspørgslen vil kun stige, mener Henrik Brædstrup:

– Det handler primært om at finde dygtige folk, der har lyst til at programmere. Hvis du kan programmere, så er du som udgangspunkt interessant, for så kan du også lære at programmere robotter. Men både it-branchen og gaming-industrien er på jagt efter de samme kompetencer, siger Henrik Brædstrup.

Universal Robots fører an blandt de 120 robotvirksomheder på Fyn, hvor der samlet set forventes at være 4.300 ansatte ved udgangen af 2019. Foto: Ritzau Scanpix

Nye ansættelser hver måned

Den største af de fynske robotvirksomheder, Universal Robots, har også snøren ud efter dygtige folk. Virksomheden blev for tre år siden opkøbt for 1,9 milliarder kroner af Teradyne – samme firma, som købte MIR – og væksten er fortsat lige siden.

Anette Buhl Schelde, der er HR Business Partner i Universal Robots, fortæller, at hun løbende søger efter softwareudviklere og it-professionelle, som kan løfte virksomheden op på næste niveau. I forvejen har virksomheden over 550 medarbejdere, og hver måned byder på nye ansættelser. Så sent som i august i år kom der 20 nye medarbejdere ombord.

– Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at vi har udfordringer med at finde folk med de rette kompetencer. Og vi tror på, at væksten fortsætter, siger Anette Buhl Schelde.

Brug for it-professionelle

Fra at være meget fokuseret på at hente robotingeniører fra blandt andet SDU så gælder det nu i høj grad også andre faggrupper. Det handler blandt andet om software-folk med stærke JavaScript-kompetencer, men også dataloger, datamatikere og andre it-professionelle er i søgelyset hos Universal Robots.

– I de første år tænker man mest på at udvikle en sund forretning med gode produkter, som kan sikre en stabil værdiforøgelse. Men nu har vi nået en størrelse, hvor der i stigende grad er brug for støttefunktioner, siger Anette Buhl Schelde.

Hun vurderer, at Universal Robots har cirka 25 forskellige nationaliteter ansat, og det stiller store krav til integrationen. I samarbejde med Odense Robotics og Odense Kommune arbejder virksomheden derfor på at skabe et internationalt miljø i byen, som også appellerer til de ansatte uden for arbejdstid, og som både kan fastholde medarbejdere og tiltrække endnu flere udefra.

– Odense er måske stadig ikke helt så attraktiv som København, men vores robotindustri er så unik, at den er et meget vigtigt parameter. Mange er tiltrukket af at være en del af udviklingen i en ny, spændende branche og at arbejde sammen med folk, der er absolut førende inden for robotter, siger Anette Buhl Schelde.

Den nyeste succeshistorie fra Fyn er On Robot, der fremstiller gribearme til kollaborative robotter – eller cobots. I sommer fik virksomheden en kapitalindsprøjtning på 100 millioner kroner fra Vækstfonden. Samtidig har Odense Robotics netop lanceret en kampagne, der skal få flere unge til at søge arbejde på de fynske robotvirksomheder. Kampagnen er døbt ”Where Robot Heroes Grow”.

Teknologi-principper for en bedre verden

Fri, 05 Oct 2018 11:19:00 +0200

Techlash.

Det udtryk blev første gang anvendt af det britiske magasin The Economist i 2013 til at beskrive en forventet fremtidig reaktion mod de store it- og internetvirksomheder, som allerede dengang havde stor magt og indflydelse på det enkelte menneskes liv, det politiske system og samfundsudviklingen.

Det erhvervsvenlige magasin forudså et tilbageslag – en reaktion mod tech-industriens magtkoncentration, som verden tidligere har set mod andre mastodonter som eksempelvis tobaksindustrien, olieselskaberne og finanssektoren.

Fem år senere har vi gennemlevet skandalen med Facebook og Cambridge Analytica og oplevet, hvordan fake news, misinformation og propaganda spredes via sociale medier og underminerer demokratier. De fleste mennesker har også erkendt omfanget af en allestedsnærværende overvågningskapitalisme, som faciliterer en tech-afhængighed, hvor folk bytter personlige oplysninger for et dagligt skud af likes. Alt sammen er medvirkende til, at techlash i dag er en realitet.

Fra utopi til dystopi

Især blandt tech-industriens egne folk er der en smertelig erkendelse af, at der skal gøres noget for at rette op på konsekvenserne af en hidtil stort set ukritisk udrulning af teknologi. Smertelig, fordi mange startede i tech med en ung, idealistisk og måske naiv forestilling om, at teknologien nærmest af sig selv ville skabe et utopia.

Den danske serie-iværksætter Thomas Madsen-Mygdal var en af dem.

– Jeg var 19 år, da jeg læste nu afdøde John Perry Barlows ’Declaration of Independence of Cyberspace’. Jeg forstod det som princippet, som jeg ville forfølge. At vi er smartere end alle andre. At regulering skal bekæmpes. At der ikke er noget ansvar, sagde Thomas Madsen-Mygdal på årets udgave af den københavnske Techfestival.

Han var ikke alene om at blive inspireret af det legendariske cyberspace-manifest, som forestiller sig en verden uden de snærende bånd fra den fysiske verden. En verden – cyberspace – uden love, dogmer og konventioner, som forhindrer folk i at udfolde sig frit. Et sted, hvor kun din fantasi og dine evner sætter grænser for, hvad du kan bygge.

Sammen med masser af andre udviklere, designere og iværksættere verden over blev Thomas Madsen-Mygdal inspireret af den frisættende kreative energi i cyberspace-manifestet og det fremstormende internet og web. Men manifestet og den uregulerede teknologianvendelse havde også en skyggeside, som står mere og mere klar i dag.

Tech for den gode sag

I den seneste tid har tusindvis af Google-ansatte protesteret mod Googles AI-samarbejde med Pentagon, og tidligere Facebook-ansatte taler åbent om designprincipper, som gør Facebook-brugere afhængige af platformen.

Allerede sidste år, hvor den første Techfestival blev afholdt i København, forsøgte tech-interesserede at finde svar på, hvordan der kan bygges bedre og mere human teknologi som en reaktion på det, der ifølge Thomas Madsen-Mygdal har bragt verden til ”et mørkt sted”. Teknologien kan nemlig også bruges mere konstruktivt, hvis folk bliver mere bevidste om teknologiens konsekvenser.

– Vi er optimister. Vi er skabere. Vi er i stand til at se på tingene i et nyt lys. Vi accepterer ikke status quo, sagde han ved dette års Techfestival og opfordrede deltagerne til at ændre tingenes tilstand.

Techfestivalen i 2017 mundede ud i The Copenhagen Letter, der opfordrer ”enhver, der former teknologien i dag” til at tage ansvar for konsekvenserne af teknologien. Som en logisk forlængelse satte 150 personer sig sammen i Kødbyen på dette års festival for i løbet af 48 timer at formulere tech-principper for en bedre verden.

Prosabladets udsendte var med i Tænketanken 150, der var oprettet udelukkende for at få formuleret 150 tech-principper. De fleste af deltagerne kom fra tech-verdenen, men der var også folk som schweizeren Jonas Duclos, en tidligere bankmand, der absolut ikke betragter sig selv som værende del af tech-verdenen.

– Jeg er ikke så god til teknologi, men i dag bliver man nærmest ekskluderet fra samfundet, hvis man ikke har en smartphone, siger han.

Tankegangen fra Silicon Valley

Under sit oplæg om udarbejdelsen af principperne bemærkede Thomas Madsen-Mygdal, at store dele af verden i dag via teknologi gennemsyres af en tankegang, som er opstået i Silicon Valley. En tankegang, hvor det for mange tech-iværksættere gælder om enten at få virksomheden til at vokse sig så stor, at markedet kan domineres, eller – mere realistisk – blive opkøbt af et af de allerede eksisterende markedsdominerende tech-selskaber.

Den tankegang blev udfordret af den danske politiker Karen Melchior (R), som formulerede et princip om, at man skal elske sin konkurrent, da konkurrence gør idéer og produkter bedre:

”Monopoler knuser innovation. Innovation trives, når idéer mødes. Konkurrence fører idéer sammen. Vær åben over for nye idéer. Giv dine konkurrenter lov til at bygge videre på dine idéer”.

Copenhagen Catalog online

Alle principperne er nu blevet samlet i et Copenhagen Catalog, som du kan se online. Det er ikke sikkert, du er enig i alle principperne, og det er heller ikke hensigten. Nogle af principperne virker måske lidt hippieagtige, men når selv en konservativ avis som Børsen hylder Techfestivalen som ”en prisværdig – faktisk ret enestående – begivenhed” og skriver: ”Store amerikanske og kinesiske tech-virksomheder er tidens magthavere, og med udviklingen af kunstig intelligens er der hårdt brug for at få kontrol med dem ... det er glædeligt, at tech-giganterne også får modstand fra progressive kræfter internt i deres miljø”, ja, så er der ingen tvivl om, at tech-industrien har brug for at ændre kurs.

For forfatterne i tænketanken er det vigtigste, at vi alle sammen begynder at tænke over konsekvenserne af den teknologi, vi udvikler og anvender. Du er mere end velkommen til at formulere dine egne principper. Som et af dem lyder (med en genlyd af cyberspace-manifestets vildskab og anarki):

”Fuck principper. Det her er en tankegang, ikke et regelsæt. Hvis de ikke føles tro mod dit hjerte, hvis de ikke stemmer overens med dit væsen, så tag kun det, der fungerer for dig, og lad resten være urørt. Skriv dine egne.”

Opfordringen er hermed givet videre.

Postkort fra Bornholm: Hacking og hængekøjer

Fri, 05 Oct 2018 11:17:00 +0200

Jeg har lært at dirke hængelåse op. Eller rettere – som min instruktør gjorde mig opmærksom på – så kan jeg nu åbne en 3’er-hængelås på en skala, der går til 10. Hvis det skal være helt præcist, så dirker jeg ikke låsene op, jeg ’bypasser’. Det vil sige, at du primært rammer selve den mekanisme, der holder låsebøjlen på plads. Ikke kun de små, genstridige pinde inde i låsen.

Alle låse åbnes med uret, og du skal bruge en ’tension wrench’. Det er et stykke hærdet fladjern, der kan stikkes ind i låsen og presse den i retning med uret, mens du skubber til det indvendige med en ’hook pick’.

Jeg fik én pick af instruktøren, der selv havde lavet den af et stykke jern og resterne af en reklamekuglepen fra F-Secure.

– Det er lidt ligesom at strikke, siger kvinden ved siden af mig.

Hun er væsentligt længere oppe på 10-skalaen for hængelåse og har sit eget dirkesæt fra Sparrows med.

– Nogle gange sidder vi bare derhjemme med en masse låse og dirker en hel aften, mens fjernsynet kører, fortsætter hun, mens endnu en lås klikker åben.

Foto: Bornhack

Bar i birkeskoven

Vi sidder i baren, der ligger i en lille birkeskov. Jeg drikker mate, en legendarisk energidrik med et billede af en maskeret mand på. Jeg betaler i hacks, stedets egen valuta, som du kan købe i lejrens information for kontanter eller på kort. De fleste bruger kontanter til alt. Det er er jo en hackerfestival.

Baren er dækket af presenninger højt oppe i træerne sammen med en flok paraplyer, der skal mane det dårlige vejr væk. Der er fiffige små lyskonstruktioner, der viser netværkets tilstand, og mellem træerne er der hængekøjer og strømstik til os deltagere, der ligger her med vores maskiner og laver hver vores. Nogle gange sammen, men for det meste hver for sig. Man kan være sig selv her. Og trække vejret.

Der er internet overalt, og det er hurtigt. Der er to officielle wi-fi-netværk: Bornhack og Bornhack-NAT. Det sidste viser ikke ens ip-adresse ud mod resten af nettet.

– Du vil nok foretrække det sidste, siger en af deltagerne.

Foto: Bornhack

Fotoforbud

De fleste foretrækker at være anonyme, og der er fotoforbud uden særlig tilladelse. De Radikales Karen Melchior bliver faktisk afbrudt midt under en debat af en af arrangørerne, der beder hende slette et billede, hun har taget af publikum og sendt ud på Twitter.

– Med det samme, lyder det.

Hvilket hun selvfølgelig gør. Bornhack er et sted, hvor privatlivet tages alvorligt. Og det er der lige så mange gode grunde til, som der er mennesker. Blandt deltagere og tilskuere er blandt andet Amnestys eget team af whitehat-hackere, der hjælper aktivister, som er mål for regeringer og firmaer, hvis interesser de truer.

Lisbeth Bech Poulsen (SF) under sit oplæg på Bornhack. Foto: Bornhack

Vi får en gennemgang af deres jagt på det firma og de mænd, der hackede sig ind i en pakistansk aktivists sociale medier. Oplægget bliver ikke filmet, og holdet bag kører meget lav profil.

Politik, tak

Bornhack forsøger hvert år at skaffe politikere til festivalen med det formål at lade de mennesker, der tager beslutningerne, møde og tale med dem, der skal udføre dem: Dem, der koder vores digitale fremtid.

Rene Gade fra Alternativet har været her. Karen Melchior (R) flere gange. I år er det Lisbeth Bech Poulsen (SF), der stiller op til paneldebat om ‘Open source i det offentlige’, ‘Big data i det offentlige’ og ‘Automatisering og kunstig intelligens – hvad er planen?’. Det gør hun sammen med Poul-Henning Kamp, der er udvikler og blogger, og Michael Ørnø, direktør i Statens IT. Der er afsat to timer til debatten, men der tales og spørges så meget, at vi slet ikke når til sidste emme.

Foto: Bornhack

Bagefter står Michael Ørnø fra Statens IT selv på scenen med sit oplæg om ‘16 profiler, der har skabt it-historie i Danmark og i resten af verden’. Et af de over 60 workshops, foredrag og events, som Bornhack har budt på i år. Det hele varer en uge, og da det sidste arrangement slutter i teltet klokken 17, går alle i gang med at bryde lejren ned igen. Låsen klikker i, og hverdagen begynder.

Rækker ind i mørket

Hjemme igen har jeg på eget initiativ åbnet en simpel lås med min pick og et metalstykke fra en kuglepen. Det tog tid. Og det var frustrerende, især fordi låsen, da jeg først forstod den, højst var en 2’er. Men forløsningen i at åbne den er lige så stor, som første gang det lykkedes på Bornhack.

Jeg ved, at der er langt op til næste trin. At hver af dem kræver forståelse af, hvordan de er bygget. Hvor de små fjedre og pinde sidder. Du skal kunne mærke dig frem til dem, mase dig ind i låsen og tvinge den til at afsløre, hvordan den åbnes.

Jeg ved, der er mennesker, der kan åbne håndjern og dørlåse – og gøre det hurtigt. Og jeg ved, de er friere end os andre, fordi de ikke kan låses inde. Jeg har kun lige mærket, hvad det vil sige. Men jeg forstår ønsket om at række ind i mørket, ønsket om at åbne noget og frigøre det, en anden har låst.

Næste år dirker vi igen.

Arrangør: Der er magi i luften

Fri, 05 Oct 2018 11:15:00 +0200

Bornhack bød i august velkommen til cirka 200 festivalgæster, som valfartede til lejrpladsen på det sydlige Bornholm. For en af arrangørerne, Henrik Kramshøj, var dette års festival et gennembrud for selve organiseringen, og de praktiske forhold var i top.

– Det hele har kørt på skinner. Vi havde rigeligt med frivillige til at sætte det hele op, og vi fik god mad undervejs. De første to års børnesygdomme er væk, og som arrangør har jeg for første gang haft tid til at deltage fuldt ud, siger medarrangør Henrik Kramshøj.

Festivalpladsen ligger i naturskønne omgivelser kun 300 meter fra kysten. Alligevel fungerer både netværk og wi-fi upåklageligt med et godt og hurtigt trådløst netværk til alle eller en trådet forbindelse til teltet med 1.000 megabit, hvis du har behov for det.

– Vores ambition er at skabe en festival, som vi selv ville have lyst til at besøge. Bornhack har en overskuelig størrelse og er derfor også en god begynderfestival, siger Henrik Kramshøj.

Bar, pølsevogn og strandtur

Han har selv besøgt de store tech-festivaler i Holland og Tyskland med op til 5.000 deltagere, og det kan godt være lidt overvældende, siger han.

– Her er der plads til at være sig selv og deltage på egne præmisser. Vi har en masse fede workshops, spændende foredrag, en god strand og fine badefaciliteter. Og så er den børnevenlig, siger Henrik Kramshøj.

Henrik Kramshøj fanget i et roligt øjeblik på Bornhack. Foto: Bornhack

Som en gimmick fik alle årets festivaldeltagere udleveret en badge med navn og indbygget computer – en printplade med batterier og USB-stik til at hente simple programmer ned fra nettet. Derefter kunne deltagerne for eksempel lave LED-lys, der blinker, eller en temperaturføler.

– Det er sjovt at arbejde med simple og overskuelige computere, som du kan rode med uden at skulle forstå hele den besværlige boot-proces i moderne computere. Lidt som en gammel Commodore, siger Henrik Kramshøj.

På en normal festivalmorgen går han rundt med en kop kaffe og siger godmorgen til naboerne, logger på netværket og tjekker sine ting og sætter sig op i baren for at nørde med sine egne projekter eller snakke med andre morgenmennesker. Senere er det tid til frokost fra pølsevognen Østersøens Perle og en tur til stranden, inden eftermiddagens workshops og foredrag begynder.

– Mange af os har forskellige projekter i gang, som vi ikke rigtigt har tid til i hverdagen. På Bornhack er der tid til at koncentrere sig og få løst nogle af de opgaver – måske endda med hjælp fra andre nørder, der kan give gode input. Der sker tit noget magisk, når man sidder sammen, siger Henrik Kramshøj.

Pas på de bekvemme digitale løsninger

Fri, 05 Oct 2018 11:13:00 +0200

Amazon Echo, Google Home og Siri er digitale assistenter, som man kan tale til og få et svar. De kan forbindes til lyset, garageporten, termostaten, højttalerne, TV’et og mange andre internetforbundne enheder. Derudover kan de forbindes til mange internettjenester som musiktjenesten Spotify, filmtjenesten Netflix eller lydbogtjenesten Audible. Der kommer mere og mere af den slags udstyr, som skal lette vores tilværelse. Og det virker da også smart, at man blot kan sige ”tænd lyset i køkkenet” eller ”skift kanal til DR1” eller ”spil noget klavermusik”.

Men der er et problem. Alt, hvad du siger til maskinen, bliver optaget og gemt. Der er heller ingen garanti for, at anden lyd i rummet ikke bliver optaget. Det ville ikke være så alvorligt, hvis data forblev på enheden. Men hele idéen med enheden er, at den stort set blot er en internetforbunden mikrofon med en højttaler, og at al databehandling foretages på eksterne servere. Tilsvarende problemer er der med Smart TV, hvor det efterhånden også er standard, at de har indbygget talegenkendelse, som kommunikerer med eksterne servere.

Som det ofte er tilfældet med denne type digitale tjenester, hænger deres brugbarhed tæt sammen med, hvor mange dele af dit liv de får adgang til. Hvis Amazons Alexa skal shoppe for dig, skal assistenten kobles til din Amazon-konto. Hvis den skal undersøge, hvordan du bruger dine penge, skal den kobles til banken. Og hvis den skal vejlede dig om motion, skal den helst have adgang til data fra et fitness-armbånd. Alt sammen noget, der giver virksomheden bag ved tjenesten et dybtgående kendskab til dig.

Som med alle opfindelser, der gennem digitale løsninger skal være med til at lette tilværelsen, er der ting, du skal være opmærksom på. Der sker en øget opsamling af data om dig som person. De data ender som en handelsvare, som du ikke har kontrol over. Risikoen for misbrug af data stiger med mængden, og hvis der ikke er den fornødne sikkerhed i systemerne, er det et oplagt mål for hackere. Det sker næsten dagligt, at vi får historier om læk fra databaser, der indeholder store mængder af data om patienter, kunder eller borgere.

Vi skal selvfølgelig udnytte de muligheder, den teknologiske udvikling tilbyder. Men vi skal sandelig også tænke os godt om, før vi overlader vores privatliv og tilværelse til automatiserede og digitale løsninger. Vi skal stille krav om, at sikkerheden er høj, at data ikke misbruges, at data ikke gemmes unødigt, og at der ikke registreres flere data end nødvendigt for at kunne udføre en given service. Vi må aldrig gå på kompromis med privatlivsbeskyttelsen, heller ikke selv om det indebærer et nej til løsninger, som kan gøre tilværelsen nemmere for os. Som borger skal du have kontrol over egne data. Det hverken kan eller skal overlades til private virksomheder uden for demokratisk kontrol og med svært gennemskuelige vilkår for brugen af tjenesterne.

Firefox og Safari vil forhindre tracking

Fri, 05 Oct 2018 11:10:00 +0200

Apple og Mozilla gør nu fælles front mod den omfattende tracking, som Facebook, Google og andre virksomheder rutinemæssigt udsætter brugerne for med henblik på at målrette annoncer og videresælge dine data. For at styrke brugernes privatlivsbeskyttelse har Apples Safari og Mozillas Firefox udviklet helt nye features, der skal forhindre cookies i at suge flere oplysninger ud om dine online-vaner end allerhøjst nødvendigt.

I den kommende tid vil både Apple og Mozilla rulle de nye privatlivsvåben ud gennem opdateringer af browserne på både telefoner, iPads og computere. De nye features er angiveligt et direkte angreb på den teknik, som særligt Facebook og Google har udviklet for at omgå brugernes forsøg på at slette cookies. De nye features hævdes også at kunne skelne de cookies, der tracker din færden, fra cookies, der er nyttige for brugeren.

De nye våben mod dataindsamling kan dog ikke forhindre tracking, når du besøger Facebook eller bruger Googles søgemaskine, og de er heller ikke til meget nytte, når du benytter apps – medmindre disse apps er understøttet af Safari som eksempelvis Twitters app på iPhone.

ohl

Apple betaler milliarder tilbage i skat

Fri, 05 Oct 2018 11:08:00 +0200

EU-Kommissionen vil nu droppe en planlagt retssag mod Irland, efter at Apple har betalt 13,1 milliarder euro (cirka 100 milliarder kroner) tilbage i skat. EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, havde krævet, at Irland selv skulle inddrive pengene, som EU betragter som ulovlig statsstøtte, men det har den irske regering hidtil nægtet.

Striden er resultatet af en langvarig undersøgelse, hvor det kom frem, at Apple har betalt under én procent i skat i EU på grund af en skatteaftale med Irland.

ohl

Nu skal regeljunglen for de ledige beskæres

Fri, 05 Oct 2018 10:58:00 +0200

Ni kilometer. Så langt strakte papiret sig, da Min A-kasse i begyndelsen af 2017 printede alle dagpengereglerne ud for at synliggøre, hvor utroligt mange regler ledige er underlagt.

Nu har politikerne heldigvis besluttet at rydde op i regeljunglen og effektivisere beskæftigelsesindsatsen. Ifølge aftalen, der blev indgået i august, skal bureaukrati og forhindringer for ledige fjernes og kommunernes indsats underlægges et benchmarking-system, som gør det muligt at sammenligne effekten kommunerne imellem. Samtidig får kommunerne større frihed til at gøre det, de mener virker.

Mere ansvar

Et af de centrale initiativer i aftalen er mere ansvar til a-kasserne. Udvalgte a-kasser vil i en fireårig forsøgsperiode få ansvaret for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet. Det er i netop denne periode – skiftet fra arbejde til ledig – at der er størst chance for at hjælpe medlemmerne hurtigt videre.

Derfor vil Min A-kasse meget gerne påtage sig den opgave og byder ind på at blive en af de udvalgte a-kasser, der får lov til at have hele kontakten med vores ledige medlemmer i de første tre måneder.

Aftaleparterne har også besluttet at ensrette kontaktforløbet, så alle får fire samtaler i jobcentret de første seks måneder. Ledige skal fortsat have to ekstra fællessamtaler, hvor a-kassen også deltager. Efter seks måneders ledighed aftales behovet for samtaler individuelt mellem jobcentret og medlemmet.

De regler, der gælder for indhold i de individuelle samtaler, forenkles. Fremover skal det i højere grad være op til den enkelte i jobcentret og den ledige at fastlægge indholdet i samtalen.

Mindre kontrol

Politikerne har også besluttet at lempe registreringskrav til ledige, så man ikke længere mindst hver syvende dag skal tjekke jobforslag på jobnet.dk. Fremover vil der kun være ét krav til aktivering efter senest seks måneders ledighed, hvorefter det bliver op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for mere indsats.

Kravet til aktiv jobsøgning fortsætter, men det nuværende krav til jobsøgning i de sidste seks uger, inden man går i job, på barsel, efterløn eller folkepension fjernes.

Aftalen understøtter også en højere grad af digitalisering, blandt andet ved at a-kasserne kan deltage i videosamtaler. Der er dog fortsat mulighed for et personligt møde. Virksomheders ansøgning om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres. Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger: én for personer tæt på arbejdsmarkedet og én for personer længere væk fra arbejdsmarkedet.

Jeg skal selvfølgelig gøre opmærksom på, at aftalen alene er en politisk aftale og vil først blive udmøntet i en egentlig lovtekst, der forventes at træde i kraft 1. juli 2019.

En billet til fremtiden

Wed, 03 Oct 2018 15:15:00 +0200

– Vores mål er, at 25 af vores studerende er kommet ind i it-branchen og har fået et job inden udgangen af 2018.

Sådan lyder det fra Christopher Klüter, som er en af grundlæggerne af Hack Your Future – et banebrydende græsrodsprojekt, der med base i en gammel fabriksbygning på Enghavevej i København bygger bro mellem flygtninge og arbejdsmarkedet ved at uddanne dem i kodning og programmering.

Denne søndag præsenterer fire af deltagerne deres afgangsprojekter, efter at de gennem syv måneder har fået en grunduddannelse i brug af programmeringsværktøjer som JavaScript, HTML5, CSS3, React, Node.js og MySQL.

– Fremtiden tilhører JavaScript, siger Asma fra Pakistan, da hun runder sin præsentation af og udløser jubel blandt de medstuderende, der overværer hendes fremlæggelse.

Hack Your Future er et nyt projekt drevet af frivillige it-professionelle, der bruger nogle af deres søndage på at undervise en broget flok af udlændinge med vidt forskellige baggrunde. Nogle er flygtninge eller asylansøgere, andre er medrejsende ægtefæller.

Blandt dem er en professor fra Irak, en tandlæge fra Syrien, en kunstner fra Palæstina og en it-studerende fra Uganda. Fælles for dem er, at de af forskellige årsager er havnet i Danmark, hvor de har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kurset er gratis og foregår på engelsk, og foreløbig er 14 kommet i arbejde efter endt uddannelse.

– Der er mange højtuddannede blandt vores studerende. De er vant til at tilegne sig viden og nye kompetencer – de har bare ikke de rette kvalifikationer, når det gælder programmering. Men vi ved, at mange danske virksomheder efterspørger flere it-professionelle og webudviklere. Så vi giver disse mennesker en grunduddannelse i kodning og kobler dem sammen med nogle virksomheder, og hvis alt går godt, finder de et job dér, fortæller Christopher Klüter.

Derfor handler projektet i høj grad også om at skabe netværk og kontakter ude i virkeligheden. I øjeblikket har Hack Your Future aftaler med 45 mentorer fra forskellige virksomheder, som underviser fire timer ad gangen på de søndage, hvor der er plads i kalenderen. Både under og efter uddannelsen kan de studerende kontakte deres mentorer og få hjælp og rådgivning.

– Underviserne bestemmer selv, hvor meget tid de vil bruge på projektet. Enkelte it-virksomheder stiller også op til virksomhedsbesøg, hvor de studerende kan tale direkte med udviklerne og høre om det nyeste i branchen. Så de studerende får ikke kun en række vigtige færdigheder, de får også et stærkt netværk, siger Christopher Klüter.

Kursusdeltagerne på Hack Your Future har vidt forskellige baggrunde. Foto: Ole Hoff-Lund

Netværk og fællesskab

Oppe under loftet på femte sal er der fuld aktivitet i flere af undervisningslokalerne. Nogle er i gang med at få undervisning i React, mens andre er ved at forberede præsentationen af deres eksamensprojekt senere på dagen.

Marco Calabrese, der er mentor i Hack Your Future og foreløbig har brugt 16 søndage i 2018 på at undervise gratis, leder de studerende igennem kodningen. Alle har en bærbar foran sig, som Hack Your Future har fået doneret af forskellige it-virksomheder.

De fleste mentorer har minimum fem års erfaring fra it-branchen. Marco Calabrese kommer oprindeligt fra Italien, men han tog sin master i telekommunikation på DTU i 2012 og har siden arbejdet i Danmark som webudvikler. I dag er han ansat som Senior Frontend Engineer i virksomheden Bolighed.

– Min oplevelse er, at det er et ekstremt værdifuldt projekt, som får det maksimale ud af sine meget begrænsede ressourcer. Det er super billigt, men det har meget høj værdi for deltagerne, som ofte får job eller en praktikplads hos en virksomhed efterfølgende, siger Marco Calabrese.

Han fremhæver, at de studerende får mange brugbare redskaber på hånden i løbet af de syv måneders undervisning med indlagte hjemmeopgaver, som de helst skal bruge 25 timer på om ugen. Samtidig er der indlagte ’tech challenges’, hvor virksomheder stiller de studerende relevante opgaver, som de skal forsøge at løse.

Marco Calabrese har selv skaffet job til en af sine studerende, som i dag er hans kollega, og der kan sagtens være flere på vej, siger han.

– Det fantastiske er, at vi kan lære dem de ting, som vores næste kollega gerne skal kunne, og give dem de redskaber, som vores virksomheder anvender hver eneste dag. Underviserne her ved, hvad der virker ude i den virkelige verden. På den måde bliver undervisningen langt mere relevant og målrettet end de ting, du kan læse dig til i lærebøgerne, forklarer Marco Calabrese.

Han erkender, at syv måneder er meget kort tid til at erhverve sig grundig viden om de forskellige programmeringsredskaber, men formålet er heller ikke at skabe kandidater på universitetsniveau.

– Det her er den hurtige og beskidte metode. Det kan selvfølgelig ikke erstatte universitet, og det er ikke en officiel uddannelse. Det er et netværk. Ingen er tvunget til at være her, men det er en nem måde for folk at finde ud af, om programmering er noget for dem, siger Marco Calabrese.

En palæstinensisk kodekunstner

Den 26-årige, palæstinensiske Samara Sallam er blandt de studerende hos Hack Your Future. Hun har boet tre år i Odense, hvor hun studerer visuel kunst, og hun drømmer om at bruge sine nye it-kompetencer til dels at udvikle sin kunst i en ny retning, dels at få smør på brødet gennem et it-job ved siden af sin kunst.

"De giver os nøglerne til fremtiden. Nu skal vi bare lære at bruge dem", siger 26-årige Samara Sallam. Foto: Ole Hoff-Lund

– Jeg lever og ånder for min kunst. Desværre er det de færreste, der kan tjene penge på det, men jeg kan udvikle min kunst med de moderne teknologiske muligheder. Med kodning og programmering er jeg rykket tættere på at kunne lave eksempelvis visuel kunst til musik. Så for mig er det enormt spændende og meget brugbart, siger Samara Sallam, der sætter stor pris på det store netværk af undervisere.

Hun hæfter sig ved, at Hack Your Future tilbyder undervisning i nogle behagelige rammer med fokus på læring i selskab med mennesker, der alle har meget forskellig baggrund. Undervisningen skrider hurtigt frem, så det er afgørende, at du investerer tid og kræfter i det hjemmefra imellem kursusdagene, siger hun.

– De giver os nøglerne til fremtiden. Nu skal vi bare lære at bruge dem. Det er hårdt arbejde at lære kodesprog, men det er også sjovt. Min favorit er JavaScript. Det er kreativt, og du kan lege med det. Det giver dig frihed til at skabe nyt, siger Samara Sallam.

Småbørn og kode

En anden af de studerende er 30-årige Mousa Saleh fra Syrien, der for fire år siden flygtede til Danmark via Middelhavet sammen med sin kone. I dag har de fået to børn og bor i Frederikssund, hvor han arbejder som tømrer. Han drømmer om at blive webudvikler, men det har ikke været nemt at få tid til kurserne med to små børn ved siden af, så han har brugt et helt år hos Hack The Future.

– Jeg kunne PHP og HTML i forvejen, men jeg har lært rigtigt mange nye sprog her. Jeg kan alt i JavaScript nu. Det er fantastisk, siger Mousa Saleh, der håber at komme i praktik snart.

Dansk har han også lært, og på længere sigt håber han at kunne lave sin egen virksomhed.

– Hvis jeg får min egen virksomhed, så vil jeg også støtte Hack Your Future økonomisk. De har været gode ved mig, siger Mousa Saleh.

30-årige Mousa Saleh og hans kone flygtede fra Syrien og tog den livsfarlige vej over Middelhavet. De endte i Danmark, hvor de har fået to børn. Foto: Ole Hoff-Lund

Giver tilbage til samfundet

Grundlæggeren af Hack Your Future i Danmark, Christopher Klüter, håber, at han har fundet en model, der skaber ringe i vandet, og at der kommer lignende tilbud i Aarhus og Odense. Han beskriver det som en win-win-situation for danske it-virksomheder, der skriger på kvalificeret arbejdskraft.

– En række virksomheder bliver bremset i deres udvikling, fordi de ikke kan skaffe webudviklere. Ved at oplære flygtninge i programmering og webudvikling øger vi deres chance for beskæftigelse betydeligt, og vi får flere webudviklere ud på arbejdsmarkedet. Det er integration på flere planer, siger Christopher Klüter.

Han understreger, at uddannelsen hos Hack The Future åbner døren for langsigtede ansættelser i en fremtidssikret branche i modsætning til mange andre tilbud, som rummer mere kortsigtede løsninger for at få lavt kvalificeret arbejdskraft i gang på jobmarkedet.

– Den model synes vi ikke fungerer særlig godt for højtuddannede og meget motiverede mennesker, siger han.

Hack Your Future, der oprindeligt blev stiftet i Amsterdam i 2015, beskriver sig selv som et fællesskab af webudviklere, der ”påtager sig ansvaret for at dele deres viden og passion med de mennesker, der har mest brug for det”.

– Vi underviser, fordi vi elsker at programmere, og fordi vi gerne vil hjælpe andre i gang. Vi ved jo alle, at de fleste mennesker får et nyt job gennem deres netværk, siger Christopher Klüter.

Britisk overvågning krænker privatliv

Mon, 24 Sep 2018 10:34:00 +0200

Den britiske masseovervågning, som blev afsløret af whistlebloweren Edward Snowden i 2013, er et klokkeklart brud på retten til privatliv. Det fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en ny, opsigtvækkende dom på baggrund af et sagsanlæg fra 14 menneskeretsorganisationer, journalister og aktivister.

Også de metoder, som de britiske efterretningstjenester benyttede til at skaffe sig adgang til store mængder data, er en krænkelse af privatlivets fred, skriver domstolen i en pressemeddelelse. Myndighederne indhentede blandt andet oplysninger om elektronisk kommunikation fra en række internetleverandører og gik dermed over grænsen for, hvad der er ”nødvendigt i et demokratisk samfund”, fastslår domstolen.

Sagsøgerne indbragte sagen for retten, fordi de havde mistanke om, at både britiske og amerikanske efterretningstjenester havde opsnappet deres elektroniske kommunikation.

– Afgørelsen i dag er et vigtigt skridt fremad for beskyttelsen af privatlivet og ytringsfriheden verden over. Overvågning fra regeringers side udgør en alvorlig trussel for dem, der arbejder med menneskerettigheder og undersøgende journalistik, siger Lucy Claridge, juridisk rådgiver i Amnesty International, der deltog i sagsanlægget.

Det var den amerikanske whistleblower Edward Snowden, som i 2013 offentliggjorde dokumenter, der viste, amerikanske og britiske myndigheder i stor stil overvågede blandt andet journalister og delte efterretningerne.

PROSAs formand, Niels Bertelsen, glæder sig over den klare afgørelse og håber, at den vil få afsmittende effekt på den kommende retssag mod justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som er blevet sagsøgt af Foreningen Imod Ulovlig Logning for at opretholde den ulovlige logning af alle danskeres brug af mobiltelefoner og internet.

– Menneskerettighedsdomstolen siger det, vi alle sammen godt vidste i forvejen: At myndighederne i en lang række lande er gået alt for vidt med masseovervågning og registrering af borgernes digitale færden. Jeg håber, at dommen kan være med til at rulle noget af den udvikling tilbage, siger Niels Bertelsen.

Ved redaktionens slutning havde Københavns Byret endnu ikke berammet retssagen mod justitsministeren.

ohl

Elektroniske valg er udskudt

Mon, 24 Sep 2018 10:32:00 +0200

Regeringen opgiver nu alle planer om at indføre elektroniske afstemninger og valghandlinger af frygt for, at demokratiet kan lide uoprettelig skade, hvis der sker fjendtlig indblanding eller hacking fra eksempelvis Rusland.

Dermed følger regeringen anbefalingerne fra PROSA, der gentagne gange har advaret mod at indføre elektroniske valg i digitaliseringens hellige navn, fordi der er indbygget alt for stor usikkerhed i teknologien, ligesom der er ekstremt store omkostninger ved at anskaffe og vedligeholde udstyret.

– Vores folketingsvalg er umulige at afholde forsvarligt via internettet. Der er tre hovedproblemer: Hvordan sikres det, at vælgeren er både identificeret og anonym, når vedkommende stemmer? Hvordan kan systemet laves så enkelt, at en almindelig borger kan forstå alle detaljer? Og hvordan sikres det, at der ikke er fejl i softwaren?, siger Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i PROSA.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har ifølge Politiken informeret sit embedsværk om, at der ikke skal tænkes i alternativer til stemmesedler af papir og blyanter i snor.

– Jeg har meddelt, at alt, hvad der handler om at gøre valghandlingen elektronisk, er jeg modstander af. Det er simpelthen et sikkerhedsspørgsmål. Nogle gange bliver vi fascineret af teknologien. Det tror jeg, at vi alle sammen gør. Men nogle gange må vi også bare sige, at med teknologien kan vi også udsætte os selv for en stor risiko, siger han til Politiken.

Estland var det det første land, der gjorde det muligt at stemme ved hjælp af internettet i 2005.

ohl

Regeringen dropper overvågning af elmålere

Wed, 19 Sep 2018 14:38:23 +0200

Hårdt presset har regeringen besluttet at trække et forslag tilbage, som ellers ville have givet myndighederne mulighed for at overvåge alle danskeres elforbrug for at forhindre snyd med sociale ydelser.

Fagbladet 3F beskrev sidst i august indholdet af et lovudkast, der skulle stramme op på misbrug af kontanthjælp, uddannelsesstøtte og integrationsydelse. Ved at samkøre data fra elmåleren med andre data ville Udbetaling Danmark eksempelvis kunne afsløre, om folk lyver om, hvor de bor, for at kunne modtage sociale ydelser.

Men forslaget om overvågning af elmålere er for vidtgående og er både i strid med retten til privatliv og med EU-lovgivningen, fastslår flere eksperter.

– Det er enormt indgribende at registrere borgeres elforbrug. Man måler forbrug hver time og kan lave en meget præcis profil af en persons adfærd. Der er tale om en konstant glidebane. Flere og flere data bliver indsamlet, og der kommer mere og mere kontrol, siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

Kritikken fik beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at vende rundt på en tallerken:

– Indsatsen mod snyd må ikke betyde, at vi begynder at overvåge alle landets borgere, og derfor kommer regeringen ikke til at gå videre med et forslag om at øge brugen af registersamkøringer i Udbetaling Danmark, siger han til Jyllands-Posten.

ohl

Ti år med bitcoin

Thu, 06 Sep 2018 09:10:00 +0200

Det kontantløse samfund rykker tættere på. Mindre end hver fjerde betaling i danske butikker foregår i dag med kontanter, og direktøren for Jyske Bank, Anders Dam, vil nu have regeringen til helt at forbyde sedler og mønter i 2025 – primært for at gøre livet surt for kriminelle og spare bankerne for udgifter, siger han.

En ny analyse fra Nationalbanken placerer danskerne på en europæisk førsteplads som det folkefærd, der er mest begejstret for elektroniske betalinger. I horisonten lurer kryptovalutaer som bitcoin, der så dagens lys for præcis ti år siden, da den mystiske Satoshi Nakamoto beskrev sin idé på nettet sammen med blockchain-teknologien, som binder alle de krypterede informationer sammen i et lukket computernetværk.

Kryptovalutaerne har haft en mildt sagt stormomsust tilværelse og har ry for at være de kriminelles foretrukne betalingsmiddel, fordi transaktionerne er anonyme og stort set umulige at spore. Men samtidig er antallet af nye kryptovalutaer eksploderet i de senere år med ethereum som den næststørste valuta, og deres samlede markedsværdi løber op i flere hundrede milliarder dollars. Alene i 2017 steg kursen på bitcoin fra 1.000 til 6.000 dollar.

Guld eller glasperler

Nationalbanken har flere gange lagt afstand til kryptovalutaerne og har derfor heller ingen planer om at udstede digitale centralbankpenge.

– Bitcoins har ikke en egentlig brugsværdi i modsætning til ædelmetaller som guld og sølv og minder således mest om glasperler, lyder det fra Nationalbanken.

Og spørger man Finans Danmark, som er interesseorganisation for banker, realkreditinstitutter og kapitalforvaltning, så er der stor interesse for blockchain-teknologien, men bankerne er mere forbeholdne over for kryptovalutaer – blandt andet på grund af den manglende regulering af området. Både Nordea og Danske Bank har forbudt deres medarbejdere at investere i eksempelvis bitcoin.

– Blockchain-teknologien er super spændende og perspektivrig for de danske banker. Men vi er mere forbeholdne over for kryptovalutaerne, siger Mette Stürup, der er kontorchef i Finans Danmark.

Hun forklarer, at bankverdenen blandt andet er bekymret over den manglende beskyttelse af forbrugerne, de store kursudsving og begrænsede exit-muligheder. Flere kryptovalutaer oplever pludselige fald på 20-30 procent på en enkelt dag uden nogen logisk forklaring, og det er ifølge Mette Stürup uigennemsigtigt, hvordan prisen bliver dannet.

– Det er ekstremt sensitivt og kursfølsomt. Det kan være en blogger, der skriver negativt om ethereum, som derefter styrtdykker. Det kan være en bitcoin-børs, der bliver hacket, eller Kina, der indfører en ny regel om kryptovalutaer. Der er også eksempler på, at det kan være svært at komme af med sine investerede midler, hvis man vil sælge ud af sin kryptovaluta. Så bankernes forsigtighed handler også om, at der ikke er nogen regulering og derfor ikke nogen forbrugerbeskyttelse, siger hun.

Heller ikke storbanker som Unicredit, UBS og JP Morgan tror på, at kryptovalutaer nogensinde bliver en almindelig betalingsmåde, og de har betegnet det som ”en spekulativ boble”.

Fremtiden er her

Men selve teknologien bag kryptovalutaerne – blockchain – vurderes i øjeblikket grundigt af Finans Danmark, der ser store muligheder i det, oplyser Mette Stürup, og Danske Bank har investeret i blockchain-teknologien gennem medejerskab af R3, som forsøger at udvikle det til kommerciel brug.

Og det er der god grund til, mener Roman Beck, der er professor ved IT-Universitetet og leder af European Blockchain Center. For både kryptovalutaer og blockchain er fremtiden, mens nationalbanker med rette må føle sig truet, siger han.

– Nationalbankerne er notorisk dybt konservative, og de har svært ved at forestille sig en fremtid, hvor de ikke selv spiller en rolle. Derfor har de travlt med at udbrede historien om, at bitcoin er for spekulativt, at det ikke er rigtige penge, og at du ikke kan bruge dem nogen steder. Men vi ved alle, at kryptovalutaer er kommet for at blive. Du kan bruge bitcoins i et hav af forretninger, og nationalbankerne er nødt til at forberede sig, hvis de vil opretholde deres funktion, siger Roman Beck.

Tillid og brudte løfter

Han forklarer, hvordan alle økonomiske aftaler i dag bygger på tillid til, at modparten overholder kontrakten. Men der er altid en risiko for, at aftalen bliver brudt. Derfor er der indbygget en friktionsomkostning – et gebyr – i hele vores økonomiske system for at dække de indbyggede risici. Når noget går galt, skal tabet dækkes ind, og i sidste ende sker det via forsikringer og domstole.

– Men blockchain indeholder nogle få, simple løfter, som man ikke kan løbe fra. De ting, du koder og krypterer og putter ind i en blockchain, kan ikke brydes. Friktionen er væk og dermed også de indbyggede forsikringsomkostninger, vi kender fra kontrakter på papir. Den version af bitcoin, som blev bygget på en blockchain for ti år siden, kører stadig, og den fungerer på tværs af såvel landegrænser som forskellige juridiske og økonomiske systemer, siger Roman Beck.

Han forudser, at blockchain-teknologien vil vinde endnu større udbredelse i de kommende år, fordi den rummer en unik metode til at beskytte og lagre informationer.

– Jeg er ikke i tvivl om, at blockchain-teknologien vil vise sin anvendelighed på en stribe områder fremover. Ikke mindst når det gælder udviklingen af smart cities og selvkørende biler, hvor den kan fungere som en pålidelig informationsbase, der ikke kan kompromitteres, siger Roman Beck.

Blandt de virksomheder, der er i fuld gang, er Mærsk og IBM. De har i fællesskab udviklet den nye platform TradeLens, der med blockchain som rygrad hjælper transportvirksomheder og havnemyndigheder over hele verden med at holde styr på deres leverancer, skibe og containere.

- Vi har set mange skeptikere, der har problematiseret værdien af blockchain-løsninger. Men med mere end 90 organisationer ombord og over 150 millioner handlinger i vores system, så står det klart, at folk opnår mange fordele fra blockchain, siger Marie Wieck, der er leder af IBM’s blockchain-afdeling, til magasinet Forbes.

I PROSA deler man vurderingen af, at blockchain-teknologien kommer til at præge samfundsudviklingen på en lang række områder i de kommende år. Men når det gælder kryptovalutaer er formand Niels Bertelsen mere forsigtig:

- Kryptovalutaerne åbner mulighed for at demokratisere pengeoverførsler uden om bankerne, men det betyder desværre også, at det er et frit marked for plattenslagere. Vi har allerede set eksempler på kryptovalutaer, hvor bagmændene forsvandt med pengene, og der er typisk ingen mulighed for at få pengene igen.

Derfor advarer han også imod at sætte alle sine sparepenge i kryptovalutaer.

- Men bruger man kryptovalutaer, der har eksisteret i mere end tre år, og har man ikke flere værdier i kryptovaluta, end man har kontanter i ens pung, så er risikoen begrænset, siger Niels Bertelsen.

I kryptovalutaens vold

Thu, 06 Sep 2018 09:05:00 +0200

Det var i slutningen af januar 2016, at jeg langt om længe besluttede mig for at blive fornuftig og begynde at spare op. På bankkontoen er det naturligvis meningsløst, da der ikke længere findes renter. Til aktiekøb var min kapital temmelig ringe: 500 schweizerfrancs (3.200 kroner, red.). Derudover havde jeg i mit liv hørt for mange nyheder om kursfald og bobler, der sprang. Og hvad ville resultatet være? I allerbedste tilfælde, med 20 morderiske procent i afkast, ville jeg få 100 francs i gevinst om året. Og det, bare fordi man i værste fald udbytter de ansatte endnu mere i de foretagender, man investerer i, ligesom når man presser citroner? Aktier var dermed udelukket for mig. For risikabelt, for lidt profit og for ondsindet.

Jeg besluttede mig for at afprøve digitale penge. Jeg havde engang på en café lært en filosofistuderende at kende – hun havde tjent titusinde francs på bitcoins. Man hører jo overalt om kryptovalutaer. Disse digitale penge, der i stedet for forfalskningssikre pengesedler består af computerkode, som ikke kan knækkes, og som opbevares på nettet. Hvis et stykke papir kan være meget værd, tænkte jeg, hvorfor så ikke også et par linjer kode?

Drømmen om en bedre bitcoin

Fordi jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan jeg kunne få fat i kryptopenge, ringede jeg til en hacker, jeg var blevet venner med. Officielt var han ludfattig. Ganske vist havde han i sin lejlighed i det sociale boligbyggeri nogle harddiske fulde af digitale penge. Men det kunne ingen vide – denne pengevirksomhed er mere diskret end nogen schweizisk bankrådgiver. Mere om det senere.

Første gang mødtes vi en lørdag eftermiddag på en café. Jeg skulle tage min computer med. Min ven ville købe de digitale penge til mig, sagde han. Jeg skulle så overføre den tilsvarende værdi til ham senere. Så spurgte han, hvad det var, jeg nøjagtigt ville have. Ether, sagde jeg. For 500 francs.

Ether var en af den tids dusinvis af digitale valutaer. De fleste er simpelthen bitcoin-kloner.

Vitalik Buterin er en 24-årig russisk-canadisk programmør og skribent, som i 2013 grundlagde Ethereum-netværket og introducerede kryptovalutaen ether, fordi han ønskede at skabe en endenu bedre digital platform end bitcoin. Foto: Ritzau Scanpix

Men ethers ophavsmænd havde gjort sig den umage at opbygge deres eget system, kaldet Ethereum. Deres drøm var en bedre bitcoin. Ethereum kendte jeg, fordi jeg havde skrevet et portræt af skaberen, et dengang 21-årigt vidunderbarn ved navn Vitalik Buterin.

Buterin var absolut sikker i sin sag: Han ville opbygge et hidtil fuldstændigt uset netværk til værdistrømme. Ether, valutaen, skulle i den forbindelse ikke være andet end vandet i de digitale kanaler i det nye system ved navn Ethereum. Ether var ikke tænkt som betalingsmiddel eller til spekulation. Vitalik Buterin havde endog frarådet mig at købe. For ham gjaldt det meget mere om at afskaffe pengene og dermed også bankerne. Han var en digital Lenin. Hans team af nørder havde gjort et godt indtryk. Der var endda kvinder på holdet.

Bilmotorer og blyanter

Det tekniske volapyk på nettet afholder mange af mine bekendte fra at købe digitale penge. Det gør dem angste. Måske er de bange for, at de er for dumme til det. Hvis man taler til dem om digitale penge, løfter de advarende fingeren og spørger, om man nu også forstår det tekniske i det. Det er, som om man først kunne få lov at køre en bil, hvis man kan forklare motoren. Selv blyanter ville være tabu for de fleste, hvis man ser sådan på det.

Faktisk fungerer vores højtudviklede verden kun af den grund, at vi benytter ting uden at forstå dem. Forestil dig, at folk kun ville benytte deres computer, når de kunne programmere. Verden ville stå stille. I praksis er det sådan, at man kan købe og sælge ether og bitcoin fuldstændig problemfrit, uden at man aner en bønne om, hvordan grejet fungerer teknisk. Det er endda enklere end at sælge æbler på markedet. Kun starten er usædvanlig. Da jeg mødte Vitalik Buterin midt i 2015, lå kursen på 1,33 francs.

– Ether ligger for tiden på 2,67 francs, fastslog min ven på caféen.

Det var i februar 2016. Værdien var altså fordoblet i løbet af seks måneder. Jeg nikkede. Han åbnede noget, der så ud som en e-mailkonto. En digital pengepung, kaldet en wallet.

– Et eller andet sted skal jeg jo sende dine penge hen, sagde min ven.

Han åbnede et tekstdokument og kopierede adressen på min digitale pengepung ind i det: 0xb32b63a61be2f4b3525a2ca c1d1e56685abf9e58. Koden var en nummerkonto, bare på internettet. En konto inden for den legendariske blockchain.

Det store lejrbål

Blockchain er ikke andet end en global kontobog, som alle kan få indsigt i, og som til enhver tid opregner, hvor stort et tilgodehavende der allerede ligger på de enkelte nummerkonti. Millioner af computere har allesammen identiske kopier af denne databank – som sikkerhedskopi. Blockchain fungerer, som om alle mennesker sidder i kredsen om et stort lejrbål, og hvis den ene giver den anden noget, så opfatter alle det og husker det.

På den måde er systemet i praksis umuligt at hacke. Enhver digital valuta bygger i dag på blockchain. Fordi denne kontobog – helt modsat min bankkonto – er offentlig, vil enhver, der måtte kende mit digitale kontonummer et eller andet sted fra, kunne se, at der den 9. februar 2016 kl. 14.15 er indgået 187,74082 ethers. Dertil behøver man kun indtaste min kontonummer i Etherscan.io.

Min ven kopierede endnu to adgangskoder til mig i min tekstfil.

– Disse adgangskoder skal du bruge for at kunne flytte pengene. Dem må du ikke vise til nogen, sagde han.

Allerhelst skulle jeg printe dem ud og derpå slette dem fra computeren. Der findes et utal af digitale lommetyve, der bare venter på at tømme kontoen hos begyndere som mig.

Ganske vist kan ingen hacker ændre på, hvad der står i den store blockchain-bog og dermed nemt skaffe sig penge, men adgangsdata til virtuelle pengeposer kan man stjæle lige så let som adgangskoden til en e-mailkonto.

Sikkerhedskopi til forældrene

Jeg nikkede, gemte tekstfilen i en undermappe, der var svær at finde på min computer, og betalte kaffen. Hjemme lavede jeg straks et print. Og gav for en sikkerheds skyld mappen endnu et upåfaldende navn: ET. Men hvad nu, hvis min lejlighed brændte? Inklusive computer og print? Jeg skrev en sms til min ven. Han rådede mig til at sende sikkerhedskopier på usb-nøgler til mine forældre.

Siden bitcoin blev indført sidst i 2008, er der oprettet nummerkonti med bitcoin-beløb, som er hundredvis af millioner francs værd, men endnu aldrig er blevet rørt. 64 procent af alle bitcoins er aldrig blevet brugt. Her er de spekulationer, man kan gøre sig om det: 1. Pengene tilhører den legendariske, anonyme bitcoin-grundlægger, der snart må være et af de rigeste mennesker (hvis han findes og er i live). 2. Kontiene tilhører mennesker, der engang har afprøvet bitcoin og siden har mistet deres adgangskode.

Der var da heller ingen, der anede, at nogle absolut uanvendelige tal- og bogstavkombinationer engang ville blive mere end 7.000 francs værd pr. bogstavenhed.

"For mig havde ether helt enkelt det bedste logo af alle kryptovalutaer". Foto: Ritzau Scanpix

Efter bitcoins succes har der hele tiden været folk, der har kreeret deres egne, nye valutaer. Også de håber så på en ny rumraket. Det lykkes hver gang. Selv den trodsige programmør af Dogecoin, en digital mønt med hundelogo, der var tænkt som en satire over bitcoin-hysteriet, blev uventet rig. Folk købte helt enkelt hans hundemønt. Alene begrebet kryptovaluta lokkede dem. De, der købte tidligt og billigt, vandt for det meste.

Egentlig er bitcoin narko

En ny klasse af rige opstod: Krypto-millionærerne. Blandt dem er bitcoin-millionærerne de grundlæggende fædre. De fleste af dem var nogle syrehoveder, så dovne og ængstelige, at de hellere ville købe deres stoffer på nettet end på gaden - og betale med bitcoins, fordi politiet ikke kunne efterspore disse i modsætning til andre betalingsmåder. På et tidspunkt opdagede syrehovederne, at handelen med penge gav et større kick end narkoen. Egentlig er bitcoin selv et stof.

Ether-spekulanterne, kunne jeg fastslå, var egentlig tekno-utopister. De troede på en bedre fremtid og på den unge Ethereum-grundlæggers genialitet. Jeg for min del tænkte, at det var for sent for spekulative gevinster. Og hvorom alt var: 500 francs. Jeg tænkte egentlig ikke ret meget. For mig havde ether helt enkelt det bedste logo af alle kryptovalutaer. En blågrå rombe bestående af flere trekanter. Meget elegant.

I ugerne efter fulgte jeg lejlighedsvis med i, hvordan ether-kursen udviklede sig. Jeg googlede "ETH CHF Chart“ og fandt hjemmesider med Coingecko, der viste mig rystende kursstigninger. Min investering firedobledes. I midten af marts 2016 var mine 500 francs blevet til 2.000. Jeg havde for længst overfløjet aktiemarkedet og byggelånekontrakterne.

Glad postede jeg et skærmbillede på Instagram og fik et par likes. Jeg spurgte mig selv, om jeg skulle sælge igen. Jeg havde ganske vist ingen anelse om hvordan. Min hackerven ville jeg ikke forstyrre endnu en gang. En anden ven, der for år tilbage var stået af krypto-computerspillet, rådede mig til straks at sælge alt eller helt enkelt at hæve mine 500 francs og så at sige omkostningsfrit lade resten ligge.

Kryptovalutaer var et stort bedrag. Han havde selv engang været en sådan bedrager. En "hval", som man kalder ejeren af en stor mængde. Man lavede aftaler i chatfora og besluttede sig helt enkelt for at drive værdien af en bestemt valuta i højden, ved at man indkøbte den i fællesskab. At "pumpe" hed det. Og så, pludselig, på et aftalt signal, ville hele gruppen sælge på samme tid. Det var altid det samme. Hvalerne høstede kæmpegevinster. Alle andre tabte. Han havde i årevis levet som en millionær. Til sidst havde han ikke andet tilbage end et problem med kontanter.

Jeg tøvede. Jeg håbede på flere gevinster. Så begyndte griskheden. Som var det en straf, kollapsede kursen. Fire uger senere havde jeg kun omregnet 1.000 francs tilbage. Der fulgte et sammenbrud. Et stort Ethereum-projekt blev hacket, og mere end 50 millioner dollars blev stjålet. Det førte til en krig mellem udviklerne, hvilket førte til en opsplitning af valutaen: ether (ETH) og ether classic (ETC). Hvilket igen førte til, at jeg mentalt afskrev mine 500 francs.

Hvordan 500 blev til over 20.000

Et år senere, nøjagtigt den 21. maj 2017, sidder jeg med min gamle ven Moritz på en parkbænk. Moritz ruller sig en cigaret. Dåseøllen er varm og smager af blik. Vi kigger ud i natten.

– Havde du ikke købt ether?, spørger han pludselig.

– Findes den endnu?, siger jeg.

– Sidste gang jeg kiggede, lå kursen på 60 francs, siger Moritz.

– Hvad?!

Jeg regner efter i hovedet: Mine 500 er nu over 10.000 francs værd. Straks googler jeg kursen. En ether koster 144 francs! Det svarer til over 20.000 francs. Wow.

– Hmm ... jeg ved slet ikke, hvor jeg har koden. Og så var der også den her opsplitning. Jeg aner ikke, om jeg har ETH eller ETC, siger jeg til Moritz.

ETC ligger på 8 francs pr. mønt. Dermed har jeg kun sølle 1.400 francs. Jeg skriver straks til min hackerven. Om morgenen svarer han: "Hvis du ikke har foretaget dig noget under opsplitningen, har du nu begge valutaer".

Kan det virkelig være rigtigt? Nervøst gennemroder jeg den papirstabel, hvor jeg lægger alt fra mig. Endelig finder jeg adresse og adgangskoder. "Kig efter, om etherne stadig ligger i din wallet", havde min ven rådet mig til. "Måske har nogen hacket dig og tømt det hele. Den slags sker".

Hvor er mine ether?

Jeg åbner Etherscan.io og kopierer adressen i søgefeltet. Og dér ligger de, mine små ethers. De er der allesammen, urørte i over 500 dage. Egentlig burde jeg på dette tidspunkt finde ud af, hvordan man trækker sig ud. Eller i det mindste afprøve, hvordan man flytter pengene. Jeg undskylder mig over for mig selv med, at man jo heller ikke kyler en særlig fin ret i sig, men nyder den langsomt. Kun den grådige kaster den i sig.

I virkeligheden var jeg for længst nået dertil. Jeg ville have mere. Kurven gik stejlt opad – en hushøj bølge, der tårnede sig op foran mig. En bølge, der hele tiden blev ved med at vokse. Hvis man går på Coingecko og kigger på kurveforløbet siden etableringen af ether, ser man, hvordan kursen i måneder ad gangen forløb fuldstændig fladt, et eller andet sted omkring 12 francs.

Og så, i februar 2017, begyndte den at stige. Først lidt. Så hele tiden stærkere. Pludselig rejste bølgen sig op og skød i retning af månen. "En hockeystav", siger statistikere om sådan et forløb.

Egentlig findes den kun i præsentationerne fra investeringsrådgivere. Men det her var ægte, og det skete for mig. Hver dag øgedes værdien af en ether med cirka 20 francs. Jeg havde en rentesats på 10 procent – om dagen. Hver dag tjente jeg 3.000 eller 4.000 francs mere. I det mindste i teorien. Zürich forekom mig pludselig at være en relativt fordelagtig by prismæssigt.

Da ether havde en værdi af 320 francs, i begyndelsen af juni, traf jeg et par bekendte i forretningssammenhæng. Allesammen kunstnere. Vi kom til at tale om Ethereum. Alle kendte den.

– Har du hørt om Birru?, spurgte én.

Birru er en designer, der kun tager imod betaling i bitcoin. For nylig skulle han være gået over til ether.

– Han er nu millionær. Han har sendt mig et skærmbillede af sin kontosaldo på Facebook.

Tanja viste mig det. Virkeligt. Én million. I det mindste omregnet. Jeg begyndte at drømme. I mellemtiden tjekkede jeg kursen hyppigere end mine Whatsapp-nyheder. Aktuelt stod den på 324 francs. Et par minutter senere var den allerede steget endnu en smule, og jeg havde igen et par tusinde virtuelle francs mere. I tankerne badede jeg i dollarsedler.

Efterhånden ville jeg se kontanter. For med ether kan man ikke betale nogen steder. Man kan ikke købe noget med den. Af de mange funktioner, penge teoretisk kan have – regneenhed, værdiopbevaring, betalingsmiddel – er ether mindst af alt et betalingsmiddel. Hvordan forvandler jeg dingenoterne til ægte penge?, spurgte jeg mig selv.

Grundkursus i skatteret

Jeg ringede til David. David var min joker. David var en superstjerne. Han havde nogle år før solgt sit firma og købt guld for pengene, og nu i 2013, efter en massiv kursstigning, havde han nøjagtigt i det rette øjeblik vekslet til bitcoin. På et møde på hovedbanegården i Zürich. Guld mod kode. David kom af med guldet, nu havde han den hemmelige adgang til en bitcoin-konto og gik fuldstændig lettet hjem. Guld faldt direkte herefter ned i kælderen. Bitcoin steg op i himlen.

– David, når jeg sælger ethers, skal jeg så betale skat af gevinsten?

David bor i en villa i nærheden af søen, han var i gang med at vande blomsterne.

– Nej, sagde han på sit beroligende schweizertysk

– Du skal ikke betale nogen skat af det. Det regnes som privat kapitalgevinst af bevægelig investeret kapital.

Bingo! Tidligere gik jeg meget ind for kapitalvindingsskat. Jeg fandt det uretfærdigt, at folk, der ikke rørte en finger, intet skulle betale af gevinsten på deres spekulationer i aktier, fast ejendom eller valuta. Nu havde jeg skiftet side. Jeg var blevet kapitalist.

– David, hvordan skal jeg sælge ethers?

– Via Schweizer Suisse, sagde han.

Det var en børs, som en bekendt bestyrede. Dyrere end et par andre børser, men pålidelig. Ikke som bestyrerne fra Mt. Gox, en bitcoinbørs, hvis indskud pludselig helt enkelt var forsvundet sporløst. Denne kæmpeskandale havde i 2013 styrtet bitcoin-handelen i en krise.

– Der findes en håndfuld børser til ether. Kraken, Poloniex og så videre. Ingen af dem handler ethers mod francs. Hos Kraken får man trods alt euro for ether, forklarede David mig.

Så fortalte han mig, at han dagen før havde solgt lidt ethers.

– For hvor meget?, spurgte jeg og fik en dårlig følelse over det grove spørgsmål.

– Omregnet 280 francs.

– I dag er det 320, sagde jeg.

David sank en klump.

Kragefodring

Om aftenen klappede jeg min computer op og søgte Kraken.coms hjemmeside. Jeg indtastede ikke adressen foroven i browseren, men googlede den. Det er et trick, min hackerven har vist mig. Så kommer man helt sikkert til den officielle hjemmeside og får ikke påduttet en falsk adresse af en manipuleret browser, som kan fiske adgangskoden. Jeg klikkede på linket til Kraken.com og kontrollerede virksomhedens adresselinje en ekstra gang.

Kursen lå i mellemtiden over 330. Det føltes, som om jeg skulle flyve. Der er den dér film, "Kosmopolis", efter en bog af Don DeLillo. Handlingen foregår i en valutaspekulants limousine, som kører gennem en by, hvor der hersker kaos. Det eneste, der bevæger spekulanten, er vekselkursen mellem kinesiske renminbi og dollar. I bilen hersker der absolut ro. Indtil spekulantens død. Den måtte jeg tænke over.

Illustration: Mikkel Henssel

For at handle med Kraken skal man åbne en konto. Så kan man i et felt indtaste, hvor mange ethers man vil udbyde, og i et andet felt, til hvilken kurs. Til slut skal man trykke på "sælg" og kan så spændt vente på, om nogen bider på. Det er alt. Næsten.

Først må man gennemgå en identificeringsproces i tre trin. Ligesom hos bankerne. Man kalder det: "Know your customer". Sådan går det altså til, at jeg til et websted ved navn Kraken, som jeg ikke har nogen anelse om, hvem bestyrer, indsender mine allermest personlige data: Et foto af mit pas og mit kreditkortregnskab. Kraken svarer, at jeg skal vente et par dage. Fuck!

Jeg følte mig urolig, men var grebet af bacillen.

– Hvor længe varer det hos Kraken, før jeg kan sælge?, skriver jeg til min hackerven.

– For mig varede det to uger, svarer han.

Også han var urolig.

– Hvorfor stiger og falder kurser egentlig?, spurgte han.

Det ærlige svar: Ingen ved det. Den ene sælger, fordi han tænker, det går ned ad bakke. Den anden køber, fordi han tænker, det går op ad bakke. Den øjeblikkelige kursværdi er summen af sådanne tanker. Hvis det var kendt, hvorfor en kurs stiger eller falder, ville der ikke være nogen spekulation, fordi alle ville kende den sande pris. Spekulation er resultatet af manglende viden. For at kunne forudsige kurser må man altså finde ud af, hvilke informationer spekulanterne råder over. Hvad de læser.

1,4 milliarder potentielle købere

Jeg googlede Ethereum og læste, at den nu 23-årige Ethereum-grundlægger, Vitalik Buterin, endog havde truffet Vladimir Putin i egen høje person. Jeg vidste dog ikke, om det var en god eller dårlig nyhed, eller om jeg skulle købe eller sælge.

Så kom jeg i tanker om, at Buterin havde sendt lange tekstbeskeder på mandarin, og at han så det største potentiale i Kina. 1,4 milliarder potentielle købere, tænkte jeg. Det giver håb om efterspørgsel. Min hackerven skrev til mig, at han havde forfattet en detaljeret udtrædelsesplan, og at han endegyldigt havde tjekket ud ved 500 francs. Nu tilhørte han angiveligt krypto-millionærklubben.

Næste dag, mandag den 12. juni 2017, traf jeg i Basel en forfatter, jeg var blevet venner med. Ved middagstid svømmede vi i Rhinen, og han talte til mig om ether. Han var vanvittigt interesseret. Og han fortalte om kunstnervenner, der havde opgivet deres fag for at blive ether-spekulanter. Og deres stemning steg og faldt med kurserne. Sådan gik det også mig. Om mandagen hen ved klokken 16 nåede ether-kursen sit absolutte højdepunkt på 386 francs. Jeg var lykkelig og besluttede at stå af, når der var kommet 100.000 francs ud af mine 500. Altså exit ved kursmålet 530. Grådighed? Ikke hos mig.

Symbolet på den digitale valuta

Klokken 17 brød kursen sammen. Et kursdyk på 340 francs i løbet af få minutter. Coingecko-siden var blokeret. Zerohedge, en vigtig finans-tweeter, skrev, at Ethereum havde tekniske problemer. Torsdag morgen var Coingecko stadig nede. Jeg havde besvær med overhovedet at finde kurserne. Alle sider viste noget forskelligt. Kursen faldt. En fjerdedel af min elskede gevinst var allerede forsvundet. Og mine hænder var bundet. Min Kraken-handelskonto var stadigvæk deaktiveret. Min hacker var taget ud at rejse.

Den 25. juni postede en anonym bruger følgende til det populære onlineforum 4chan: "Vitalik Buterins død bekræftet. Insidere sælger ether". Kursen faldt straks længere ned. Nyheden viste sig imidlertid at være fake news: Buterin lagde en selfie op. Men nervøsiteten forsvandt alligevel ikke.

Om morgenen gælder mit første blik ikke længere kone og barn, men min smartphone. På ether-børserne rasede et heroisk slag mellem optimister og pessimister. Kursen steg og faldt med op til 20 procent – i timen. Volatilitet kalder man det.

Jeg var urolig og ringede til min ældste ven. Skulle jeg forsøge at frigøre det hele? Eller handle på en eller anden måde, gå over i andre valutaer? Eller gamble?

– Nej, sagde Paul, som han hedder.

– Idéen med spekulation er at tjene penge uden at røre en finger for det.

Det må være den rene lære om spekulation. Paul er designer. Han havde ingen anelse om digitale penge. Jeg hørte på ham.

Et bundløst fald

Jeg er en maratonløber, der er kommet halvvejs. Det er hårdt at holde ud. Jeg må ikke sælge, før jeg er kommet i mål. På en eller anden måde må jeg give mig selv en opmuntring. Jeg går forbi Tesla-forretningen i Zürich og får en idé. Dér står en Model S. Jeg lader hænderne glide hen over den.

– Hvor meget?, spørger jeg.

Jeg kan få bilen for cirka 80.000 francs, fortæller den kvindelige sælger mig. Hvad jeg har, er omregnet cirka 55.000 francs. Med faldende tendens. Så mangler jeg endnu noget, tænker jeg. Og hvis jeg vil lægge noget til side til børnene, mangler jeg endnu mere. Men nu har jeg et mål: en Tesla og en opsparing til mine børn. I alt 100.000 francs. Så længe vil jeg beholde mine ether.

Det første styrtdyk er en oplevelse af at vågne op. Det skiller fårene fra bukkene. Enten holder man ud – eller man er ude. I sidste ende vinder den, der kan lægge bånd på sin kortfristede grådighed efter hurtig profit. Håber jeg.

Den 2. juli sker der et såkaldt flashcrash, og i et par sekunder er ether kun 15 francs værd, omtrent som i begyndelsen. Så springer den tilbage til 200.

"Krypto-life" kalder min hackerven det: Næsten oppe at røre ved solen, og så et bundløst fald. Men jeg vil ikke falde. Jeg vil stige op. Og netop dér viser det angiveligt så udviklede Ethereum-system svagheder.

Jeg spørger mere og mere mig selv, om min eks-spekulantven ikke havde ret, når han fra begyndelsen havde sagt, at jeg skulle sælge det hele. At det hele alligevel kun var et sneboldsystem, et kæmpebedrag, der til sidst ville eksplodere, og at jeg så ville få at føle, at man ikke kan spise bits. Jeg prøver på ikke at lade mit humør styre af kurserne. Men det er hårdt. Jeg får de der øjentrækninger, som plagede mig på uni før eksamener.

Den 2. juli vågner jeg om natten, griber min mobil og tjekker kurserne. Min kæreste sover. Tidligere var hun blevet rasende - fordi jeg ikke længere interesserede mig for noget, ikke for hende, ikke for børnene. Jeg ville kun tale om penge. Egentlig var jeg selv ligesom penge – tomme indeni, havde hun sagt. Jeg går ud i køkkenet, åbner vinduet. Udenfor er det en varm sommernat. Hvad der mest overrasker mig, er, at hendes raseri har ladet mig så kold. Jeg føler mig i min gode ret.

Jeg er nu én, der er imod kapitalvindingsskatten. En rationel investor, der går ind i Tesla-forretningen. Som hellere forbruger end betaler skat. Som tjekker kurserne, når jeg er på legepladsen. Som oftere holder sin mobil i hånden end sit barn. Jeg synes, jeg stinker. Nervøs, hektisk, selv om jeg i virkeligheden nok kan tåle at tabe 500 francs. Jeg er en grovæder.

Min bror og ether

Det er kort før midnat. Jeg ringer til min storebror. Han er computerfreak. Jeg tror på, at han er så klog, at han fatter blockchain. Tidligere har han altid tjent lidt penge på at handle med sjældne Lego-udgivelser over Ebay. Da jeg fortalte ham om ether, steg han straks på. Tydeligvis med mere end mig. Siden har der været stadig færre stabler af Lego-æsker hjemme hos ham. Derfor, tænker jeg, glæder han sig mere og mere over, at jeg ringer ham op.

Jeg fortæller ham om mine bekymringer. Han siger ingenting. Måske tjekker han allerede kurserne, tænker jeg. Måske interesserer han sig også kun for penge. Åh, min Gud! Måske har min grådighed smittet ham.

Forsigtigt prøver jeg ham af.

– Har du det dårligt med, at ether er styrtdykket?

– Tværtimod, siger han.

– Den ligger trods alt på 230 francs.

– Men det er jo en katastrofe. Jeg forsøger at få noget ud af det. Jeg vil nå 100.000, siger jeg så.

– Sikke noget vrøvl. Den blanding af panik og grådighed, den kender jeg. Indtil for nylig var jeg også stadig fuldstændig ophidset. Jeg ville være der i det rigtige øjeblik, trykke på knappen og sælge. På en eller anden måde opdagede jeg, at jeg overhovedet ikke behøvede de digitale penge. Min lejelejlighed, min lille bil, ferierne – det rækker min løn jo fuldt ud til.

Derfor havde han besluttet ikke at røre en finger mere. Gevinsterne og tabene er nu kun underholdning. Min bror gør en pause.

– Jeg tror, rigdom føles netop sådan. Altså den rigtige. Når pengene har tabt deres magt over dig.

Alt forandrer sig

Den nat forandrer alting sig for mig. Fra nu af kan jeg igen leve roligt. Sådan skal man leve sit liv som spekulant: Man skal holde op med at føle sig som beslutningstager. Tjekke kurserne, som om man ville spille en rolle. For markedet er du ligegyldig. Du skal simpelthen give slip, ligesom hvis du er til en fest, hvor du danser og på et eller andet tidspunkt går hjem.

Den 27. juli bliver min Kraken-konto endelig åbnet. Efter seks ugers ventetid. Indtil da er ethers værdi i forhold til højdepunktet cirka halveret. Lige meget. Så begynder etheren at stige. Hele sommeren igennem. Først blidt og lidt skælvende, siden hele tiden stejlere. Jeg iagttager det med sindsro. Et par tusinde fra eller til? Det er fornøjelsen ved det. Man må mærke bølgerne. Jeg tager en af dem.

Den 2. september, en lørdag, havde jeg skiftet ble på den lille, og ved morgenbordet, mens min kæreste henter kaffen, kaster jeg atter et blik på kursen. Den ser ud ligesom dengang, før den første kæmpebølge kollapsede. Nu er det min bølge. En time senere overfører jeg 60.426,13 francs til min rigtige konto. Jeg har hevet mere end 12.000 procent i land som gevinst.

Hvad jeg har gjort med pengene? Jeg har opsøgt en af de her gammeldags bankfilialer, hvor man har tilbudt mig en opsparingskonto til mine børn. Rentesats: 1 procent.

Denne artikel har tidligere været bragt i Das Magazin.

Bitcoin-pioner: Banker og digital valuta vil leve side om side

Thu, 06 Sep 2018 09:01:00 +0200

Da FBI i 2013 lukkede det sorte online-marked Silk Road, hvor våben, hårde stoffer og kreditkort-information blev udvekslet lystigt, fik bitcoin et ry som de kriminelles foretrukne betalingsmiddel.

Efterdønningerne fra Silk Road-sagen førte til, at de amerikanske myndigheder begyndte at regulere bitcoin-aktiviteterne for at bekæmpe hvidvask af penge tjent gennem lyssky aktiviteter.

Michael Grønager, som på det tidspunkt arbejdede for bitcoin-børsen Kraken, blev interesseret i det projekt, og han stiftede i 2014 firmaet Chainalysis sammen med bitcoin-entusiasterne Jan Møller og Jonathan Levin. Chainalysis tilbyder produkter som Reactor, der kan bruges til at efterforske, hvem der står bag bitcoin-transaktioner, og KYT (Know Your Transaction), der kan identificere mistænkelige handler. Chainalysis analyserer bitcoin-transaktioner ved hjælp af de informationer, som er offentligt tilgængelige på den underliggende blockchain.

Transparent anonymitet

Kort efter firmaet var stiftet, blev Chainalysis involveret i at efterforske kriminalitet i bitcoin-verdenen. Verdens største bitcoin-børs var på det tidspunkt Mt. Gox, som i februar 2014 opdagede, at den gennem et stykke tid havde været udsat for et virtuelt bankrøveri. 850.000 bitcoins til en værdi af 473 millioner dollars var blevet fjernet fra Mt. Gox. Senere blev de 200.000 bitcoins fundet igen.

Efterfølgende fik firmaet en række kunder i form af FBI, Europol, de amerikanske skattemyndigheder og andre med interesse i at afdække, hvem der udveksler værdioverførsler via bitcoin.

– Vi ser på oplysninger om transaktioner via eksempelvis blockchain.info. Det hele er transparent, men vi kan ikke umiddelbart vide, hvem der ejer de forskellige transaktioner, siger Michael Grønager og uddyber:

– Vi kan ikke sige, hvem der ejer nogle bestemte bitcoins, men hvis vi kigger nærmere på dem, så kan vi finde ud af, at de blev købt på den her børs. Børsen ved så, hvem der har købt dem. Børsen har måske en IP-adresse på kontoindehaveren, eller vi finder noget på et forum om personen, fordi han har sagt noget om, at han køber eller sælger. Vi kan også se, om de bitcoins er blevet sendt videre på Darknet-markedet eller til en mistænkelig organisation.

Michael Grønager vurderer, at Chainalysis kan identificere afsender eller modtager af omkring 80 procent af al værdi, der flyttes rundt på bitcoins blockchain. Ud fra den slags oplysninger og efterfølgende analyse kan Chainalysis' værktøjer identificere mistænkelige transaktioner.

– Vi kan finde ud af, hvilke forskellige adresser der hører til samme person, børs eller organisation. Nogle gange kan vi sætte et navn på eller finde ud af, hvem der er handlet med. Ud fra det kan vi vurdere risikoen ved transaktionen, siger han.

Chainalysis' største kunder er regeringer og politi, men kryptovaluta-børser, der ønsker at indordne sig under den finansielle regulering af kryptovalutaer, bliver formentlig den største kundegruppe fremover, forudsiger Michael Grønager.

Radikal pragmatiker

Chainalysis' tilgang til kryptovalutaer adskiller sig fra de såkaldte krypto-anarkisters, som ser kryptovalutaer som en mulighed for helt at erstatte banker og andre finansielle institutioner.

– Vi er ikke krypto-anarkister. Vi tror på, at det bliver fremtiden, men på en meget mere spiselig måde, end hvad krypto-anarkisterne siger. Vi plejer at kalde os selv radikale pragmatikere. Vi tror på, at teknologien bliver en stor del af betalinger og rigtig mange andre ting, men vi tror også på, at de institutioner og regeringer, vi har i verden i dag, tjener et formål med at sikre stabilitet og beskytte os mod kriminalitet og misbrug af betalingsnetværk, siger Michael Grønager.

De seneste par år har det været bitcoin-kursens himmelflugt, som har skabt overskrifter og tiltrukket risikovillige investorer, men traditionelle banker synes at være tilbageholdende med at engagere sig i kryptovalutaer. Det har været småt med offentlige udmeldinger fra banker om støtte til bitcoin, men ifølge Michael Grønager er bankerne i gang, og der er store værdier på spil. Bitcoins samlede værdi ligger på cirka 121 milliarder dollar, mens den næststørste kryptovaluta, ether, ligger på omkring 41 milliarder dollar.

– Alle de større banker i verden er begyndt at se på, hvordan de kan opbevare og handle kryptovalutaer. De lugter indtægtsmuligheder, og de er i gang med at lave løsninger. De første, der får adgang til nye produkter, er folk med mange penge. Det er for folk med en anden risikotolerance end almindelige folk, men den offentlige historie er en anden. Bankerne melder det ikke ud, da de ellers får en lang kø af journalister og nervøse regulatorer, der ikke ved, hvad der foregår, siger Michael Grønager.

Barclays er en af de få banker, som allerede i 2016 meddelte, at den var i gang med kryptovalutaer. Det skete blandt andet i samarbejde med Chainalysis, fortæller Michael Grønager. En af de største broker-dealers i krypto-verdenen er Circle Internet Financials, som fik bankkonto hos Barclays.

– Barclays og Circle bruger vores procedurer og værktøjer til compliance, og Barclays er bankforbindelsen for verdens største bitcoin-børs, Coinbase, siger Michael Grønager.

En håndfuld andre banker anvender også Chainalysis' værktøjer, men når det gælder nordiske banker, er samarbejdet aldrig kommet ud over konceptstadiet.

Blockchain-teknologiens udfordringer

Thu, 06 Sep 2018 08:58:00 +0200

Bitcoin. Det ord optrådte for allerførste gang for ti år siden i webdokumentet 'Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System'. Det blev offentliggjort den 31. oktober 2008 på domænet www.bitcoin.org, og forfatteren var den efterfølgende sagnomspundne Satoshi Nakamoto. Et pseudonym, hvis identitet aldrig er blevet afsløret, selvom der har været mange gætterier.

”En peer-to-peer-version af elektroniske kontanter vil tillade online-betalinger at blive sendt direkte fra en person til en anden uden at skulle gå igennem en finansiel institution”, forklarede Nakamoto om sit system og beskrev, hvordan en distribueret database samt anvendelse af kryptering kan fungere som fundament for den digitale valuta bitcoin. Selve teknologien bag bitcoin kaldtes blockchain.

Den første bitcoin-børs, Bitcoin Markets, åbnede i oktober 2009, men de første par år var der ikke den store interesse for bitcoins. Følgelig var bitcoins ikke særlig meget værd. Så bitcoin-udvikleren Laszlo Hanyecz havde ikke de store betænkeligheder, da han i maj 2010 betalte 10.000 bitcoins for to pizzaer. Sølle 180 kroner på det tidspunkt. I dag omkring 480 millioner kroner.

Systemets svagheder

Satoshi Nakamoto havde skabt et helt nyt finansielt økosystem, men ti år efter fødslen fungerer bitcoin og andre kryptovalutaer mere som et investeringsobjekt end et alternativt dagligt betalingsmiddel, sådan som Satoshi Nakamoto ellers lagde op til.

En af de absolutte autoriteter i finansverdenen er Bank for International Settlements (BIS), der har hovedsæde i Schweiz og ejes af 60 nationalbanker. BIS publicerede i juni notatet "Cryptocurrencies: Looking Beyond the Hype". Konklusionen er – måske ikke overraskende – at kryptovalutaer ikke kan erstatte traditionelle penge udstedt af nationalbankerne.

Da BIS om nogen repræsenterer status quo i det finansielle system, hævder kryptovaluta-fortalere da også, at notatets konklusion nærmest var skrevet på forhånd for at miskreditere et alternativ til det eksisterende system. Men der er svagheder ved systemet bag kryptovaluta.

Et af problemerne er, at blockchain-netværket ikke kan håndtere et stort antal samtidige transaktioner. Bitcoin kan ifølge BIS-notatet håndtere 3,3 transaktioner pr. sekund, mens to andre kryptovalutaer, ethereum (også kaldet ether) og litecoin, kan gennemføre henholdsvis 3,18 og 0,26 transaktioner i sekundet. Til sammenligning nævner BIS-notatet, at VISA-systemet i gennemsnit håndterer 3.526 transaktioner pr. sekund, Mastercard 2.061 transaktioner i sekundet og Paypal 241 transaktioner pr. sekund.

Problematikken blev tydeliggjort, da bitcoin-transaktioner i januar måtte vente i dagevis på at blive behandlet. Den gennemsnitlige ventetid for en bitcoin-transaktion nåede ifølge blockchain.info tirsdag den 23. januar op på mere end syv dage. Det skyldes, at der, inden en bitcoin-transaktion kan blive udført, skal oprettes en ny blok i blockchainen, hvor transaktionen kan verificeres og registreres. Antallet af transaktioner oversteg blockchain-minearbejdernes kapacitet for at oprette nye blokke og verificere transaktioner.

Pris, værdi og energi

Det resulterede ikke kun i, at transaktioner måtte vente i time- og dagevis på at blive behandlet. Måden, hvorpå bitcoin-systemet belønner minerne, der opretter nye transaktionsblokke, betyder, at det blev dyrt at gennemføre en bitcoin-transaktion. I december 2017 kom det til at koste 57 dollars at gennemføre en transaktion.

Den manglende skalérbarhed og en variabel transaktionsomkostning gør bitcoin uegnet som betalingsmiddel, mener BIS. Den store mængde bitcoin-transaktioner i december 2017 medførte i øvrigt, at bitcoin opnåede sin hidtil højeste værdi: Tæt på 20.000 dollars for en bitcoin. Den pris var blot to måneder senere reduceret til omkring en tredjedel, 6.845 dollars. Og det er en anden svaghed ved kryptovalutaer som bitcoin. De store udsving i værdien gør bitcoin uegnet som betalingsform, mener BIS, der også peger på, at driften af bitcoin-netværket og tilhørende minedrift har et voldsomt stort energiforbrug.

Nye løsninger

Fortalere for kryptovalutaer afviser kritikken og peger på, at bitcoin og kryptovalutaer stadig er en relativt ny teknologi, og at der er forbedringer på vej.

Eksempelvis forsøger Lightning Network at løse den manglende skalérbarhed og de høje transaktionsomkostninger. Lightning Network er en overbygning til bitcoin, som er designet til at skalere med ekstremt lave transaktionsomkostninger og nærmest øjeblikkelig clearing af transaktioner.

“Lightning Network muliggør tæt på øjeblikkelige transaktioner, tusinder til millioner af transaktioner pr. sekund med en mine-afgift på brøkdele af en cent (eller endda gratis)”, skrev Elizabeth Stark, medstifteren af Lightning Network, i september 2016.

Men verden har endnu ikke set de lovede transaktionshastigheder implementeret i bitcoin. Faktisk blev den første bitcoin-transaktion via Lightning Network først udført i december 2017, så der er tale om en ny og forholdsvist uprøvet teknologi. Blandt andet er der problemer med overførsel af beløb større end et par kroner. Til at løse det problem peger kryptovaluta-fortalerne på en endnu nyere teknologi, Atomic Multipath Payment (AMP), som forsøger at opsplitte store beløb i en masse små overførsler.

Fordi krypto-minearbejdernes arbejde sluger så meget energi, forskes der også i andre måder at oprette transaktionsblokke på. Ingen af dem er indtil videre overbevisende og sikre nok til at erstatte den nuværende algoritme.

Løsningen på energiforbruget for selskaber, der specialiserer sig i krypto-minedrift, er at etablere sig i lande, hvor elektriciteten er billig. Det har blandt andet medført et boom for datacentre på Island, som med geotermiske og hydroelektriske elværker kan tilbyde billig energi. Men det hjælper selvfølgelig kun på profitten og ikke på de overordnede miljømæssige konsekvenser af et galopperende energiforbrug.

Skulle der komme tekniske løsninger til at reducere kryptovalutaernes energiforbrug, forbedre skalerbarheden samt stabilisere transaktionsafgifter og kursværdi, vil spørgsmålet dog stadig være, om man fra politisk hold ønsker, at nationalbankerne mister kontrollen med den monetære og finansielle stabilitet.

Væk med spændetrøjen: Klausuler på vej ud

Thu, 06 Sep 2018 08:53:00 +0200

It-professionelles ansættelseskontrakter indeholder i dag langt færre klausuler end for bare tre år siden. Tidligere var der en klausul i cirka hver 5. kontrakt, som juristerne i PROSA fik til gennemsyn. I dag er der en klausul i cirka hver 20. kontrakt.

Lisa Dalsager, som er jurist i PROSA, mener, at it-folk først og fremmest kan takke den nye lov om ansættelsesklausuler, der trådte i kraft for to et halvt år siden, for faldet i brugen af klausuler. Loven medførte en række væsentlige ændringer for kunde- og konkurrenceklausuler i ansættelseskontrakter.

– Formålet med loven var at begrænse brugen af ansættelsesklausuler, noget som PROSA i mange år har kæmpet for, om end vi gerne så dem forsvinde helt, da vi mener, at de binder medarbejderne unødigt. Færre klausuler giver langt større frihed, når medlemmerne skal søge nyt arbejde, siger hun.

Det er først og fremmest konkurrenceklausuler og kundeklausuler, der er på spil i it-folks ansættelseskontrakter. En arbejdsgiver kan med en konkurrenceklausul forhindre, at en medarbejder efter fratrædelse starter en selvstændig, konkurrerende virksomhed eller tager et job hos konkurrenten. En kundeklausul betyder, at en fratrådt medarbejder ikke må have erhvervsmæssig forbindelse med arbejdsgiverens kunder og/eller andre forretningsmæssige forbindelser, herunder ved at tage ansættelse hos kunder, man selv har haft inden for de seneste 12 måneder. Arbejdsgiver skal betale den ansatte en kompensation, hvis klausulen kommer i spil.

Bedre rettigheder

Den gamle lov, som fortsat er gældende for klausuler indgået før januar 2016, er langt mere arbejdsgivervenlig, end hvad godt er, påpeger Lisa Dalsager.

– Var du omfattet af en kundeklausul, kunne du opleve, at en arbejdsgiver ikke behøvede at kompensere dig, hvis du som fratrådt medarbejder straks fandt et nyt job. Realiteten var derfor, at der stort set aldrig blev betalt for kundeklausulerne, da arbejdsgiverne kunne modregne den nye indtægt fra passende arbejde i det vederlag, de skulle betale krone for krone. Som medarbejder kunne man derimod opleve, at ens markedsværdi faldt, mens man var bundet af en gratis klausul. Konkurrenceklausuler sikrede dig ret til et engangsbeløb, som arbejdsgiver ikke kunne modregne i. Alligevel oplevede vi ofte, at medarbejderen og arbejdsgiveren ikke kendte til denne regel om betaling af engangsbeløbet, så også her slap mange arbejdsgivere billigt, siger hun.

Den nye lov giver bedre rettigheder til medarbejderen, for nu skal der altid betales for en kunde- eller konkurrenceklausul.

– Det beløb, arbejdsgiver skal betale i kompensation for en klausul i dag, kan være mindre end tidligere, men det er kun, hvis man har fået nyt arbejde. Tilsvarende kan beløbet også være højere end tidligere, hvis klausulen er gældende mere end seks måneder fra ens fratræden, eller hvis man er underlagt to klausuler på samme tid, siger Lisa Dalsager.

Forbud mod jobklausuler

Den nye lov har også helt forbudt brugen af de såkaldte jobklausuler. De blev brugt mellem virksomheder, hvor de lovede hinanden ikke at ansætte hinandens medarbejdere – ofte uden at medarbejderne vidste det.

– Jobklausuler er i PROSAs optik helt urimelige over for de ansatte, så det er rigtig godt, at de nu er afskaffet, siger Lisa Dalsager.

Hun oplever, at den nye lov har forsøgt at gøre reglerne mere enkle med klare rammer for, hvornår og hvor meget arbejdsgiver skal betale i kompensation.

– Problemerne med ugyldighed eller manglende engangskompensation er i dag sjældne, efter den nye lov er trådt i kraft, siger Lisa Dalsager.

Hun understreger dog, at retspraksis af den nye lov er meget sparsom her blot to et halvt år, efter den er trådt i kraft.

– Men vi oplever klart færre klausuler og mindre ”ugyldigheder” i kontrakterne. Set med PROSAs øjne har den nye lov forbedret lønmodtagers retsstilling. Særlig da vi kan se, at det har haft en effekt, at arbejdsgiveren nu skal betale for en klausul, hver gang den optræder i en kontrakt. Vi oplever, at arbejdsgivere tænker sig om en ekstra gang og overvejer, om det virkelig er nødvendigt, før de anvender en klausul i den enkelte ansættelse, siger hun.

Du kan læse mere om de generelle regler for både de nye og gamle klausuler på www.prosa.dk

Dine bevægelser på skærmen afslører dig

Thu, 06 Sep 2018 08:50:00 +0200

Den måde, hvorpå du hakker i tastaturet, trykker på skærmen eller swiper på din mobiltelefon, er næsten lige så unik som dine fingeraftryk eller ansigtstræk. Derfor er flere store banker og finanshuse begyndt at tracke brugernes adfærdsmønstre og bevægelser, når de besøger deres apps og hjemmesider, skriver New York Times.

En af de store banker, der har taget teknologien i brug, er Royal Bank of Scotland, der efter to års testperiode har rullet den ud til bankens mere end 18 millioner kunder. Formålet er at afsløre svindel og misbrug af kundernes bankkonti, når cyberkriminelle logger ind i en anden persons navn.

Den software, der registrerer dine dansende fingre på tastatur og skærm, er udviklet af virksomheden BioCatch i New York, og den kan angiveligt registrere 2.000 forskellige interaktive handlinger. Konkret kan den for eksempel måle den vinkel, du holder din telefon i, hvilke fingre du bruger til at swipe og taste, og den hastighed du scroller med. På et tastatur registrerer den din rytme og den måde, du bevæger musen på. Metoden kaldes også ”behavioral biometrics”.

Flere store finanshuse har angiveligt taget teknologien i brug uden at orientere deres kunder, og det vækker bekymring hos Electronic Frontier Foundation (EFF), der kæmper for borgernes digitale rettigheder.

”Jo flere data virksomhederne indsamler, jo mere vil de forsøge at finde anvendelsesmuligheder for de informationer. Der er et meget kort stykke vej fra at bruge denne teknologi til at bekæmpe svindel og til at finde meget private oplysninger om dig”, siger Jennifer Lynch, seniorjurist i EFF, til New York Times.

ohl

Kritik skal ikke tages personligt

Thu, 06 Sep 2018 08:45:00 +0200

Du kender det nok godt.

Chefen roser dig rituelt for det oplæg, du holdt på personalemødet. Du venter bare på det ”men”, der vil indlede de kritikpunkter, han har pakket pænt ind i en sandwich til dig – ros først, så kritik i midten og så ros igen: ”Du kunne måske have understreget fordelene mere ved det nye system. Og til en anden gang skulle vi nok sørge for at underbygge pointerne med noget statistik – og skære ned på mængden af slides. Folk er så trætte af det. Men ellers var det rigtig fint.”

Er du, som folk er flest, rammer kritikken som en voksende knude i maven og bebrejdende tanker i hovedet: ”Du kunne også have været bedre forberedt. Og hvor tåbeligt, at du endte med at bruge alt den tid på alle de slides.”

Men det er muligt at omprogrammere sig selv og lære at modtage kritik og feedback, uden at det går under huden og opfattes personligt. Og når du har knækket koden, vil du derimod blive nysgerrig på feedback – opsøge den, lære af den og blive bedre til at kommunikere. Det fastslår Maj Bjerre, der er strategisk rådgiver og coach.

'Ud fra mottoet: "Lad ikke ros stige til hovedet og kritik gå til hjertet" har hun skrevet bogen ”Gaven i kritik”, fordi hun savnede fokus på, hvordan vi modtager og ikke kun, hvordan vi giver kritik.

– Når du bliver i stand til at tage imod feedback og bruge den konstruktivt og ikke tage den personligt, bliver du bedre til at kommunikere. Det gør, at samtalen ledes over i dialog og giver dig indsigt. Du kan bruge feedbacken til at forstå andre – men det giver dig også viden om dig selv, og jo mere selvbevidst du er, jo stærkere står du. Og jo større lyst har folk til at kommunikere med dig, forklarer hun.

Kritik kan grounde dig

Maj Bjerre har gennem årene holdt foredrag hos blandt andre PROSA, hvor hun har sat fokus på, hvordan man kan lære at håndtere kritik.

– Feedback har altid været en naturlig del af vores måde at være menneske på. Men der er mere fokus på det i dag end for bare fem-ti i år siden. I hele vores livsforløb skal vi forholde os til kritik fra andre. Det er integreret i vores arbejdsliv og begynder tidligt i folkeskolen. Feedback er ikke et problem i sig selv, men det er et problem, at vi ikke har fået lært at modtage den. For hvordan skal vi forholde os til den? Hvad skal vi tage med? Hvad skal vi lade fare? Vi har derfor brug for ikke kun at have fokus på, hvordan vi giver feedback, for det er lige så vigtigt at kunne modtage den, forklarer Maj Bjerre.

Har it-professionelle det særligt nemt eller svært med at tage imod kritik og feedback?

– It-professionelle er på mange måder fagligt vant til at gøre noget nyt og teste det af, så feedback ligger naturligt til faget. Men uanset hvilket fag du arbejder i, handler det om, hvorvidt du som person tager det personligt eller ej. Hvis du har vanskeligt ved at håndtere de input, du får, og vender det indad, så er det svært, siger hun.

Maj Bjerre har selv arbejdet som leder i flere internationale virksomheder i både ind- og udland, men kender alt til ikke at være glad for feedback.

– Tidligere var jeg hurtigt videre til det næste, når en opgave var overstået. Efter jeg selv har knækket koden, opsøger jeg feedback meget mere end før. I dag spørger jeg eksempelvis, hvad kunden synes om det, jeg har leveret. Og når jeg har holdt foredrag i PROSA, læser jeg hvert eneste evalueringsskema. Det ændrer ikke nødvendigvis ved mit foredrag, men det gør, at jeg bedre forstår folk. Feedback kan jo pege i alle retninger, men det får mig til at mærke efter. Når nogle eksempelvis skriver, at det er godt, at jeg ikke bruger slides, mens andre efterlyser det, så får det mig til at reflektere over, hvad jeg selv synes. Det gør mig mere grounded i mit arbejde, siger Maj Bjerre.

Hun er især blevet dus med kritik, efter hun lærte ikke at tage den personligt.

– Jeg rammes også af kritik, men jeg har lært at se på den og lægge den fra mig. Jeg fokuserer på, hvad afsendernes perspektiv er. Hvordan kan de se det, de ser? Er der noget i det? Jeg trækker det personlige ud af det. Det er ikke noget, man kan beslutte sig for at gøre eller læse sig til. Det er noget, man gentagne gange skal øve sig i, så man omprogrammerer sit tankemønster og ikke tager det personligt som det første. Det er fantastisk, når det lykkes, siger hun.

Derfor indeholder hendes bog også både viden og konkrete redskaber.

Få mere ud af dit arbejdsliv

Men er der noget galt i bare gerne at ville passe sit job og lidt behændigt undgå alle de situationer, hvor man skal evalueres og vurderes?

– Du får mere ud af dit liv og dit arbejdsliv ved at kunne håndtere kritik. Man vinder personligt og professionelt ved at kunne gå ind i kritik og feedback, og vi kan ganske enkelt ikke undgå det. Vi får feedback hele tiden, også selvom vi ikke har bedt om den. Så det er ubetinget en fordel at kunne håndtere den, siger Maj Bjerre.

Hun har et råd til alle dem, der skal til at øve sig i at se nysgerrigt på feedback i stedet for at få mavepine over den:

– Husk, når folk giver dig feedback, så er det deres personlige mening, og den siger dermed lige så meget om dem som om dig. Hvis de siger: ”Du var ikke så god som mødeleder på sidste møde” eller ”Dit oplæg var ustruktureret”, så øv dig i at skubbe det tilbage til afsenderne ved at spørge om, hvad det konkret var, de oplevede som ustruktureret. Hvilke af dine handlinger afføder deres mening? Du kan nemlig ikke rigtig ændre den, du er. Men du kan ændre på dine handlinger.

Pape benægter brug af ansigtsgenkendelse

Thu, 06 Sep 2018 08:41:00 +0200

Politiet anvender ikke ansigtsgenkendelse i forbindelse med overvågning af det offentlige rum. Det fastslår justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der på et samråd 23. august afviste enhver påstand om, at politiet har bevæget sig ind på områder, det krænker borgernes ret til privatliv.

Det sker, efter at den operative chef i Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Niels Denny Sørensen, i juni udtalte sig om ansigtsteknologi til Ekstra Bladet: ”Vi både kender og bruger teknologien, men af politifaglige grunde ønsker vi ikke at løfte sløret for, hvor meget og på hvilke områder”, sagde han.

Men ifølge justitsministeren er der tale om en misforståelse.

– Københavns Politi har præciseret, at det, der menes med citaterne i Ekstra Bladet, er, at kameraerne på dronerne er så gode, at politibetjentene kan genkende personerne på billederne. Rigspolitiet har understreget, at politiet ikke benytter overvågningsudstyr i det offentlige rum, der eksempelvis genkender ansigter på mistænkte personer, siger Søren Pape til Ritzau.

Ifølge ministeren anvendes ansigtsgenkendelsesteknologi kun i paskontrollen i Københavns Lufthavn, og han forsikrer, at Folketinget skal høres, hvis det kommer på tale at benytte teknologien i det offentlige rum.

ohl

Kina eksporterer it-overvågning

Thu, 06 Sep 2018 08:37:00 +0200

Zimbabwe bliver det første afrikanske land, der lader sin befolkning smage den kinesiske masseovervågning for fuld udblæsning. Regeringen har indgået kontrakt med kinesiske Cloudwalk Technology om blandt andet at levere teknologi som kropsscannere, røntgenmaskiner og ansigtsgenkendelse samt digital overvågning. Alt sammen teknologi, der allerede er dagligdag i Kina og anvendes til at føre social kontrol.

ohl

Nye dagpengeregler for selvstændige

Thu, 06 Sep 2018 08:30:00 +0200

Hvad har du haft af indkomst? Det skal vi fremover vide, hvis du som it-professionel med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ønsker dagpenge efter den 1. oktober.

Tidligere har a-kassen skullet vurdere, om et medlem havde drevet virksomhed i ’væsentligt omfang’. Men fremover opfylder du indkomstkravet, hvis du inden for de seneste tre år i medlemsperioden har haft en indkomst på mindst 228.428 kroner (satsen i 2018). Indkomstkravet er en af betingelserne for at få ret til dagpenge. Vi kan højst medregne 19.029 kroner pr. måned (satsen i 2018) til beregning af indkomstkravet.

Vi beregner din dagpengesats ud fra de ”bedste” 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. Vi kan både medtage din indkomst fra lønarbejde og din selvstændige virksomhed. Din dagpengesats bliver herefter beregnet som et gennemsnit af denne indtægt. Du kan dog højst få 18.663 kroner pr. måned (satsen i 2018).

Du skal fortsat ophøre helt med at drive selvstændig virksomhed for at kunne få dagpenge. Du skal i den forbindelse afmelde dig CVR-registret og få et ophørsbevis fra SKAT.

Supplerende dagpenge

Hvis du har drevet selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse, har du to muligheder for at få dagpenge. Du kan ophøre med virksomheden, eller du kan fortsætte med at have virksomheden som din bibeskæftigelse. Det kræver dog, at du har arbejdet som lønmodtager og fået indberettet mindst 480 løntimer i SKAT's indkomstregister, før du blev ledig, inden for en periode på seks måneder. Det vil sige, at du skal have indberettet mindst 80 løntimer som lønmodtager i gennemsnit pr. måned. Der skal mindst være indberettet én løntime i fem af de seks måneder.

Hvis du opfylder kravet om løntimer, så vær opmærksom på, at du højst kan få dagpenge i 30 uger. Det er, uanset om du bruger arbejdstimer i din virksomhed eller ej. Det vil sige, at du kun har mulighed for at få supplerende dagpenge som lønmodtager inden for samme periode.

Opstart af virksomhed, når du er ledig

Hvis du som ledig starter som selvstændig, vil du blive anset for at drive selvstændig bibeskæftigelse. Så bortfalder beskæftigelseskravet om 480 lønmodtagertimer.

Når du ophører med en virksomhed, har du mulighed for at starte op igen efter en seks måneders jobsøgningsperiode. Starter du før, ophører dine dagpenge fra den dag, du starter virksomheden op.

Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn er de samme som i dag.

Har du penge til gode fra CSC-konflikten?

Mon, 27 Aug 2018 15:59:44 +0200

Deltog du i PROSA-konflikten i foråret 2011? Så har du måske penge til gode.

PROSA har indgået et forlig med CSC/DXC om at få økonomisk kompensation til de 435 medlemmer (og tidligere medlemmer), som fik for lidt i løn for de sidste fire dage i juni efter strejken i 2011. Altså de fire dage, hvor medlemmerne gik i arbejde igen og skulle have løn (27.-30. juni 2011).

Aftalen indebærer, at PROSA forpligter sig til at foretage udbetalingerne – og vi har derfor modtaget en samlet sum på beløbet fra CSC. Bestyrelsen for PROSA/CSC har tidligere besluttet, at pengene udbetales med samme beløb til alle medlemmer og tidligere medlemmer. Det bliver 2.765 kroner til hver.

Hvis du ikke er medlem af PROSA eller PROSA/CSC længere, har vi ikke dine kontaktoplysninger. Men vi aftalt med DXC, at alle har ret til få udbetalt denne kompensation.

For at du kan få dine penge skal du derfor sende os dine kontaktoplysninger. Du skal derfor sende disse oplysninger til PROSA/CSC’s bestyrelse på mail: prosa@csc.com

o   Fulde navn
o   Adresse
o   CSC/DXC personalenummer
o   Fødselsdag på formen ddmmåå
o   Erklæring om, at personen var med i konflikten i 2011 og ansat på CSC til udgangen af juni måned 2011.

Udbetalingen sker på følgende vis:

Udbetalingerne sker af praktiske grunde i en række udbetalinger til mindre grupper af medlemmer.
Processen med opdelingen i grupper skal også sikre, at der ikke går for lang tid fra et spørgeskema indsendes, til pengene udbetales. På den måde undgår vi problemer med folk, der for eksempel skifter bankkonto eller adresse.

Udbetalingsprocessen til hver gruppe starter med, at vi udsender en mail med et link til et spørgeskema, der blandt andet beder om det kontonummer, pengene skal overføres til.

Processen med at behandle alle udbetalingssager forventes at tage nogle uger – vi vil derfor bede dig om at have lidt tålmodighed. Der vil blive udbetalt til alle.

Vi opfordrer dig til at videresende disse oplysninger til tidligere kollegaer, som måske ikke ved at denne proces er i gang.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for PROSA/CSC

Få direkte indflydelse på PROSA

Mon, 27 Aug 2018 14:22:00 +0200

Det demokratiske omdrejningspunkt for PROSA er delegeretforsamlingen – i daglig tale DF. DF er den øverste myndighed, og det er her, de største og vigtigste beslutninger træffes. Beslutninger, som sætter kursen for PROSAs arbejde for it-folk og faget.

Og det er medlemmer præcis som dig, der bestemmer.

Hvorfor skal du tage med?

Hvis du ønsker indflydelse på, i hvilken retning din fagforening skal bevæge sig, så skal du tage med til DF. Her vil din stemme være med til at påvirke, hvilke politiske sager der skal kæmpes for, og hvordan medlemmernes interesser bedst skal varetages.

Til november kan du blandt andet være med til at bestemme, hvilken hjælp selvstændige it-professionelle skal have adgang til. Forsamlingen skal også diskutere PROSAs rolle i den nye fusionerede hovedorganisation og beslutte om, der skal vedtages et sæt spilleregler, der sikrer et godt arbejdsklima mellem aktive medlemmer og ansatte i PROSA.

DF er også stedet, hvor formand, næstformænd, hovedkasserer, forbundssekretærer, hovedbestyrelse og udvalg står til regnskab for, at det, DF besluttede for to år siden, nu også er blevet gennemført.

Ud over muligheden for at søge indflydelse på din fagforening er DF også et oplagt sted at netværke og møde it-professionelle fra landets andre kanter.

Hvordan kommer du med?

Alle medlemmer kan blive delegerede. Du skal dog vælges til hvervet af den lokalafdeling, du tilhører, på deres generalforsamling, der finder sted op til DF. Hver lokalafdeling må stille med en delegeret pr. 10 medlemmer af afdelingen.

Det, du skal gøre, er:

Find ud af, hvilken lokalafdeling du hører til.
Mød op til lokalafdelingens generalforsamling i oktober (tjek kalenderen på prosa.dk).
Lad lokalafdelingen meddele sekretariatet, at du er delegeret. Du modtager herefter informationer om tilmelding til DF.

Hvordan foregår DF?

DF forløber efter en helt bestemt opskrift med særlige procedurer. Men alt har som regel en god forklaring - og er til for at sikre medlemsdemokratiet. Så selvom det hele godt kan virke temmelig overvældende, indforstået og ugennemskueligt, så fortvivl ikke. Kom eventuelt til et formøde for uerfarne DF-deltagere lørdag formiddag, eller sæt dig med nogle, som har været med før.

Om lørdagen handler det om at se tilbage på den afsluttede periode, godkende beretning og regnskab og se på vedtægtsændringer, mens søndagen retter blikket fremad blandt andet med vedtagelse af arbejdsplan, fastsættelse af kontingent, valg til hovedbestyrelsen, formandskab og de forskellige udvalg.

Og ja, det er gratis for dig at deltage. Du får dækket transporten til og fra hotellet i København, hvor DF afholdes den 17. og 18. november. Overnatning og forplejning koster dig heller ikke noget.

Hold dig orienteret

På prosa.dk/df2018 vil der løbende blive lagt materiale til delegeretforsamlingen op, såsom dagsorden, forslag fra hovedbestyrelsen, lokalafdelingerne og medlemmer, udkast til arbejdsplan, kandidatpræsentationer og meget mere. Du logger ind via Mit PROSA.

Kvalifikationer kræver uddannelse

Mon, 27 Aug 2018 14:04:00 +0200

Vi hører igen og igen, at der mangler højt kvalificeret arbejdskraft i it-branchen. Der slås derfor til lyd for, at det skal være lettere at få udenlandsk arbejdskraft. De ledige danske it-folk er ikke dygtige nok – lyder det.

Men det er nu meget enkelt: Hvis man gerne vil have veluddannede it-folk, må det sikres, at de løbende videreuddanner sig. Den teknologiske udvikling går hurtigt – og der dukker derfor nye metoder og værktøjer op, som understøtter de nye teknologier.

Vi kan se, at mange arbejdsgivere satser på, at de kan få topuddannet arbejdskraft fra konkurrenterne. Dygtige nyuddannede er det fortsat en udfordring at få i arbejde, for arbejdsgiverne foretrækker, at man har erfaring, og de nyuddannede kender ofte ikke de værktøjer og applikationer, som arbejdsgiverne benytter.

Det er også vanskeligt at få arbejde, hvis man har gået ledig i bare få måneder. Det er vigtigt, at arbejdsgiverne her vil give folk en chance – det gavner i sidste ende også dem selv.

Arbejdsgiverne må også tænke i, at en intern jobrokade kan være løsningen for at skaffe en medarbejder til et ledigt job. Der findes ofte en intern medarbejder, som kan opkvalificeres til at løse opgaven, og som vil være stærkt motiveret ved at få tilbudt efteruddannelse. Der opstår så et andet hul, der måske lettere kan besættes med en ny medarbejder.

Det er såre enkelt: Hvis ingen arbejdsgivere vil satse på at uddanne it-folkene, så vil der ikke være nok it-folk med de relevante nye kvalifikationer. Nogle arbejdsgivere har lyst til at uddanne, men ærgrer sig over, at andre arbejdsgivere så kan snuppe deres veluddannede personale.

Det er nu mange år siden, at virksomheder som Datacentralen, Kommunedata og LEC antog bundter af nyuddannede direkte fra studiestederne og gav dem en god supplerende grunduddannelse, erfaring og en løbende videreuddannelse. Hele den danske it-branche lukrerede på dette. Men det har måske også været med til at forkæle branchen. Det er, som om man stadig venter på, at der må kunne hyres nogen fra de andre virksomheder.

Det ramte også it-branchen, at datanomuddannelsen blev lukket for en hel del år siden. Uddannelsen var kendt og anerkendt af arbejdsgiverne, som gerne betalte for deltagelse her. Men nogle smarte offentlige regnedrenge i Undervisningsministeriet konstaterede, at uddannelsen ikke havde nogen værdi, fordi ingen gjorde den færdig. Det er rigtigt, for den blev ganske enkelt brugt som en billig, effektiv og anerkendt videreuddannelse.

Løsningen er, som jeg ser det, at lave en uddannelsesfond. Nogle vil sige, at det hører til i overenskomsterne, men it-branchen har en alt for dårlig overenskomstdækning, til at det kan være løsningen. Og det hjælper jo ikke, at overenskomstdækkede arbejdsgivere uddanner deres medarbejdere, hvis de så bare smutter til de andre, som lukrerer uden at betale selv.

En uddannelsesfond vil kunne give branchen et kolossalt løft. Den vil kunne sikre, at alle er med til at betale for den nødvendige uddannelse, og at der faktisk uddannes den arbejdskraft, som skal bruges.

Google-ansatte i oprør

Fri, 24 Aug 2018 11:00:49 +0200

Flere end 1.400 ansatte i Google er i åbent oprør mod ledelsen, som har varslet et comeback på det kinesiske marked med en censureret udgave af søgemaskinen ved navn Dragonfly. Google forlod ellers Kina i 2010, da søgemaskinen blev udsat for et sofistikeret hackerangreb rettet mod kinesiske systemkritikere.

Men siden dengang har Google fjernet sit berømte motto ”Don’t Be Evil”, ligesom virksomheden har fået ny topledelse. De ansatte har nu skrevet et åbent brev, hvori de fastslår, at udviklingen rejser alvorlige moralske og etiske spørgsmål, og de kræver større åbenhed om planerne.

Ole Tange, der er it-politisk rådgiver i PROSA og tidligere ansat i Google, forklarer, at meget har ændret sig i Google i de senere år.

– Der er sket et skred internt i Googles ledelse og dermed også i de værdier, der har kendetegnet virksomheden. Det tyder på, at Googles kamp for ytringsfrihed snart kan være fortid, siger Ole Tange.

I juni bøjede Googles ledelse sig for pres fra de ansatte og droppede fornyelsen af en kontrakt med USA’s forsvarsministerium om at udvikle kunstig intelligens til at opspore krigsmål.

ohl

"Bøsse" bruges stadig som skældsord

Fri, 24 Aug 2018 10:57:42 +0200

Der er et presserende behov for at ændre kulturen på mange arbejdspladser for at gøre op med den forskelsbehandling, som mange LGBT+-personer oplever. Sådan lyder en af konklusionerne i PROSAs rapport ’Ud af skabet, ind i kampen', der undersøger arbejdsvilkårene blandt forbundets LGBT+-medlemmer.

Undersøgelsen viser, at hver ottende af de PROSA-medlemmer, der identificerer sig som LGBT+-personer, har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads. Samtidig siger 79 procent af LGBT+-personerne, at arbejdspladsens ry på området kan have indflydelse på deres valg af arbejde. Og de tal får PROSAs næstformand, Hanne Lykke Jespersen, til at varsle nye initiativer.

– Mange angiver, at der fortsat hersker en forældet og ekskluderende kultur på it-arbejdspladserne, hvor ’bøsse’ bruges som skældsord, og der gøres nar af LGBT+-personer. Det vil vi arbejde for at ændre med øget fokus, uddannelse af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter samt en vejledning til virksomhederne i god og inkluderende kultur, siger Hanne Lykke Jespersen.

Minister: Fremskridt går for langsomt

PROSA præsenterede undersøgelsen på en konference den 9. august med deltagelse af blandt andre LGBT Danmark og Kvinfo samt LO-næstformand Nanna Højlund og FTF-formand Bente Sorgenfrey. De er enige i, at arbejdsmarkedets parter skal sikre bedre forhold for LGBT-personer, men de ønsker også mere lovgivning for at sikre inkluderende arbejdspladser.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) åbnede konferencen med at gøre status på regeringens indsats – herunder en LGBT-handlingsplan med 42 punkter.

– Det at være åben om at være transkønnet eller at springe ud som homoseksuel er stadig et stort skridt for mange mennesker. Denne rapport bidrager til billedet af, at der sker fremskridt, men ikke med den hastighed, vi kunne ønske os, siger Eva Kjer Hansen, der lægger op til et øget samarbejde med fagforeninger, arbejdsgivere og organisationer på området.

ohl

Alle har ret til tryghed i jobbet som medlemmer af en a-kasse

Mon, 20 Aug 2018 07:51:36 +0200

Forslaget går kort fortalt ud på, at man skal have boet i et EU/EØS land (EU plus Norge, Island og Schweiz). I mindst 7 ud af de sidste otte år, for at have ret til dagpenge. Forslaget rammer alle lige hårdt, selvom det åbenlyst er lavet for at ramme udlændinge, der søger job Danmark. Men dette forslag gør det samtidigt meget risikabelt at studere eller tage job uden for Europa. Så snart en dansker eller anden EU borger har boet mere end et år udenfor Europa, mister hun retten til at optjene dagpenge i de næste 7 år.

En række interesseorganisationer, a-kasser og store dele af fagbevægelsen er desværre hoppet med på vognen med at det er fint ramme udlændinge, der arbejder i Danmark på deres sociale sikkerhedsnet. I stedet for at tale midt imod dette forslag, så fremhæver mange organisationer nemlig, at det skadelige ved forslaget er, at det også rammer danskerne. Vi må forstå, at de synes ville være fint, at det var muligt at lave et forslag der kun gik ud over udlændinge, som arbejder og betaler a-kassekontingent og skat i Danmark. Flere kommer endda med konkrete idéer til, hvordan man kan justere i forslaget, så man sikre, at det først og fremmest rammer organiseret udenlandsk arbejdskraft i Danmark og kun i begrænset omfang folk, der har boet i Danmark i mange år. De ser i den forbindelse bort fra, at forslaget generelt forringer det sociale sikkerhedsnet i Danmark, stiller ansatte i danske virksomheder uden for den kollektiv arbejdsmarkedsforsikring, som deres danske kollegaer er dækket af og på den måde er med til at skabe et nedadgående pres på løn- og arbejdsvilkår.

Men desværre har regeringen og Dansk Folkeparti en anden plan. De vil undergrave de kollektive løsninger, som sikrer, at folk ikke behøver at gå fra hus og hjem, hvis de mister deres arbejde.

Den tilgang deler vi mildest talt ikke i PROSA.

Det er vigtigt, at vi modarbejder ulighed på arbejdsmarkedet, hvor end vi finder den. Vi vil ikke sættes op mod hinanden, men i stedet knokle for en samlet, solidarisk organisering, hvor kollegaer kan hjælpe hinanden til bedre løn- og arbejdsvilkår i stedet for at skulle være konkurrenter i et modsætningsforhold.

Vi har jo mildest talt ikke gode erfaringer med at forringe dagpengeretten i Danmark. Se bare på, hvordan det gik sidst. Hvis man nu vælger at fratage en række udenlandske lønmodtagere, som troligt betaler til deres A-kasse, retten til dagpenge, så får det flere konsekvenser.

For det første hiver man det sociale sikkerhedsnet væk under dem. De stilles simpelthen i en uholdbar og usikker situation, hvor de ikke kan være sikre på at kunne betale regningerne, hvis de mister deres arbejde. For det andet så vil de føle sig presset til at tage job på dårligere løn- og arbejdsvilkår og dermed presse lønnen for alle. Det vil de, fordi de ikke har et sikkerhedsnet at falde tilbage på og derfor står i en desperat situation, når der skal forhandles.

Begge effekter er gift på det danske arbejdsmarked. Lad os bygge fællesskaber i stedet for at grave grøfter. Det opfordrer vi hermed den øvrige fagbevægelse til at kaste sig helhjertet ind i.

Læs vores høringssvar her (pdf)

Mange LGBT-personer oplever diskrimination på it-arbejdspladser

Thu, 09 Aug 2018 08:46:36 +0200

12,8 procent af de PROSA-medlemmer, der identificerer sig som LGBT+ personer, angiver, at de har oplevet diskrimination på deres nuværende eller tidligere it-arbejdsplads. Det viser den nye undersøgelse ”Ud af skabet, ind i kampen”, som forskerne Rikke Karen Voergaard-Olesen og Jannick Friis Christensen har foretaget for it-fagforeningen PROSA.

Det tal er uacceptabelt og vidner om et svigt i form af manglende fokus på LGBT+ personers forhold på arbejdsmarkedet, mener Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.

”Det er helt uacceptabelt. Det burde være nul procent, som oplevede at blive diskrimineret på baggrund af deres seksualitet og kønsidentitet. Jeg mener, at både tallet og de hårde og ekskluderende oplevelser for mange mennesker, som det repræsenterer, er udtryk for, at vi som fagforening har været for dårlige til at have LGBT+ området med i vores arbejde. Derfor går vi nu i gang med en række initiativer, for vi skal alle kunne leve trygge liv som hele mennesker på vores arbejdspladser uden at frygte diskrimination”, siger Hanne Lykke Jespersen.

En undersøgelse fra 2016 lavet blandt medlemmer af LO, FTF og AC fastslog, at omkring 9 procent oplevede diskrimination. Det tal er altså umiddelbart højere på it-arbejdsmarkedet, men man må formode, at der er et betydeligt mørketal, mener Hanne Lykke Jespersen:

”Med diskrimination forstår vi en hver systematisk forskelsbehandling, som LGBT+ personer oplever. Men nogen tænker måske, at det skal være grove, fysiske eller verbale overgreb, før de vil svare, at de er blevet diskrimineret. Derfor skal vi tage problemet særligt seriøst. Det er mere end realistisk, at der gemmer sig flere dårlige og urimelige oplevelser, end vi fanger med denne undersøgelse”, siger hun.

Kulturen på arbejdspladserne

Kulturen på arbejdspladsen er altafgørende, viser undersøgelsen, hvor samlet set 79 procent af LGBT+ personerne angiver, at arbejdspladsens ry i forhold til LGBT+ området kan have indflydelse på deres valg af arbejdsplads. Til gengæld kan det være svært som minoritet at lave kulturen om selv, fordi kulturen bliver båret af majoritetens normer, viser rapportens konklusioner.

”Det er afgørende, at vi får sat fokus på kulturen på arbejdspladserne. Mange angiver, at der fortsat lever en forældet og ekskluderende kultur på it-arbejdspladserne, hvor ’bøsse’ bruges som skældsord, og der gøres nar af LGBT+ personer. Det vil vi arbejde for at ændre med øget fokus, uddannelse af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter samt en vejledning til virksomhederne i god og inkluderende kultur”, siger Hanne Lykke Jespersen.

Download rapporten som pdf.

Lønnen stiger stadig pænt

Fri, 03 Aug 2018 10:11:00 +0200

Oplysninger fra 3.199 januar-lønsedler viser, at privatansatte it-folks løn i gennemsnit er steget med 4,7 procent siden januar sidste år. Sidste år steg lønnen med 4,3 procent, og da var det den største lønstigning siden 2009.

– Der har været nogle år med lave lønstigninger, mens der har været mange arbejdsløse. Men beskæftigelsen er bedre nu, og derfor kommer der lønstigninger, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.

Efterspørgslen efter it-folks arbejdskraft kommer også til udtryk, når man spørger dem, der har deltaget i lønstatistikken, om de tror, der i det kommende år vil blive ansat flere it-folk. Det gør 57 procent af de privatansatte. Blandt de offentligt ansatte er det 42 procent, der tror det.

Lønudviklingen betyder ifølge Hanne Lykke Jespersen, at it-faget stadig er et vellønnet fag.

– Vi har altid i faget haft lønninger, som ligger pænt over gennemsnittet for tilsvarende uddannelsesniveauer, og det ser ud til at fortsætte. Det er jo en af flere parametre til at trække nye til faget, siger hun.

Kvinders løn halter bagud

Hanne Lykke Jespersen kalder årets lønstigning ”meget passende”.

– Men man skal huske på, at næsten halvdelen af stigningen skyldes højere anciennitet og dermed erfaring, så det er ikke så meget, som det ser ud til. Hertil kommer, at inflationen også spiser noget, så det er faktisk kun en mindre reallønsfremgang, siger hun.

Den reelle værdi af lønstigningen finder man ved at trække den generelle prisudvikling – altså hvor meget udgifterne til en husholdning er steget – fra. Den er ifølge Danmarks Statistik på 0,7 procent i samme periode. Vil man sammenligne it-folks lønudvikling med resten af det danske arbejdsmarked, skal man kigge på det såkaldte lønniveau. Det beregnes uden lønmodtagernes anciennitet. For it-faget er lønniveauet steget med 2,7 procent, hvilket er tæt på niveauet for arbejdsmarkedet generelt.

Selvom det altså går meget godt for it-faget generelt, så halter udviklingen på nogle områder, påpeger Hanne Lykke Jespersen.

– Tidligere har der været ligeløn i faget. Det er der stadig i det offentlige, men på det private område både øst og vest for Storebælt halter kvinderne igen lidt bagefter. I øjeblikket kun med 3 procent, men det er stadig et skridt i den forkerte retning – ikke mindst når man tænker på, at arbejdsgiverne i øjeblikket er meget aktive for at få flere kvinder i faget, siger hun.

Vigtigt værktøj

Svarene fra de mange it-professionelle danner datagrundlaget for PROSAs lønberegner. Her kan du dykke ned i lønstatistikkens mange tabeller og finde præcis de oplysninger, der er mest relevante for netop dig og sin situation.

– Lønstatistikken er et meget vigtigt værktøj til det enkelte medlem til at vurdere, hvordan man ligger lønmæssigt i forhold til andre. Det er også et vigtigt værktøj for medlemmer kollektivt på en arbejdsplads, så man kan se, hvordan ens arbejdsplads ligger i forhold til andre arbejdspladser. Lønstatistikken er den oftest benyttede enkeltside på vores hjemmeside, siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun understreger, at lønstatistikken ikke er et opslagsværk, der præcis afslører, hvad du kan kræve af en arbejdsgiver. Du kan bruge den til at danne dig et overblik over, hvordan en given funktion er aflønnet. Og den viden kan du bruge som afsæt for en lønforhandling

Knap hver femte har fået tillæg

Fri, 03 Aug 2018 10:06:00 +0200

Tillæg har afgørende betydning for, hvad offentligt ansatte it-folk får i løn. De aflønnes efter den såkaldte Ny Løn-model, hvor lønnen består af en grundløn samt eventuelle tillæg. Da der ikke er indlagt et system, som tager højde for anciennitetsstigning, er det via tillæg, at en offentligt ansat sikrer sig, at erfaringen honoreres. Derfor er det meget interessant at følge med i, hvor mange tillæg der gives, og hvor store de er.

Det seneste år har 17 procent af de offentlige it-folk fået nye varige tillæg. Langt de fleste af dem – nemlig 79,5 procent – har fået et kvalifikationstillæg. 9 procent har fået et funktionstillæg, andre 9 procent et rådighedstillæg, og et par enkelte har fået et såkaldt rekrutteringstillæg. I gennemsnit lyder et sådant tillæg på lige over 7.400 kroner.

Der er også it-folk, som i løbet af det seneste år har fået et engangstillæg, nemlig 19,3 procent. Gennemsnittet for det tillæg lyder på lige under 14.000 kroner.

25 procent af dem, der har deltaget i årets lønstatistik, får slet ikke varige tillæg.

Store forskelle

Morten Rønne, der er forbundssekretær for PROSA/Offentlig, hæfter sig især ved, at mange oplyser, at de ikke har tillæg.

– Det kan selvfølgelig skyldes, at grundløn og tillæg ikke er skilt ad på lønsedlen. Men det gør det sværere at sige noget om, hvordan det går med at udmønte lokallønnen, siger han.

Morten Rønne synes dog, at der er påfaldende store forskelle mellem de tre offentlige områder – kommune, region og stat – når det kommer til antallet af tillæg, der tildeles. Her er især regionerne meget sparsomme med tillæggene.

– Der håber jeg, at det skyldes almindelig tilbageholdenhed og ikke andre faktorer, siger han og tilføjer:

– Det er tydeligt, at lønspredningen på it-området afspejler afstanden til magtens centrum. Jo tættere på, jo højere løn.

Rådighedsvagter

18,5 procent af de it-professionelle i det offentlige har rådighedsvagter. Et par procent ved ikke, om det gælder for dem. Lige under halvdelen får ikke et fast tillæg for at stå til rådighed. Af dem, der får et fast tillæg, får halvdelen ydelser ud over det faste tillæg.

– Rigtigt mange af vores medlemmer bliver bedt om at stå til rådighed for at sikre, at systemerne kører 24/7. Og det er da et fair ønske fra arbejdsgiver, men der skal selvfølgelig være en betaling for det. Og det ser vi ofte, er et problem at få lavet aftale om, siger Morten Rønne.

Han vil ikke umiddelbart sige, hvorvidt det er godt nok, at kun halvdelen får et fast tillæg for at stå til rådighed.

– Så længe det enkelte medlem er tilfreds med aftalen, eller i hvert fald ikke bliver snydt, så må det være op til arbejdsgiver og arbejdstager at lave en aftale. Og en fast aftale kan faktisk give en skævvridning til fordel for de lavestlønnede. Jeg håber bare, at det også betyder, at den anden halvdel får et variabelt tillæg, som er efter reglerne. Og det er virkelig noget, man skal være opmærksom på - altså om arbejdsgiverne betaler det, de skal, siger han.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får den rigtige betaling for en rådighedsforpligtelse i det offentlige, kan du som medlem altid kontakte PROSA.

It-folk ved ikke, om chefen kigger med

Fri, 03 Aug 2018 09:59:00 +0200

Må du gå på sociale medier i arbejdstiden? Må du bruge din arbejdscomputer til private formål? Og må du selv installere software?

Svarene finder du i den it-politik, der gælder på din arbejdsplads. Den vil også afsløre, om din arbejdsgiver overvåger dig og dine kollegaer i forbindelse jeres arbejde. Det giver derfor rigtig god mening at undersøge, om din arbejdsplads rent faktisk har en it-politik.

26 procent af de it-folk, der har deltaget i årets lønstatistik, oplyser, at deres arbejdsplads har en it-politik. Men hele 37 procent ved det ikke, og det overrasker næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.

– Det er en meget høj procent, der både kan dække over, at der ikke overvåges på arbejdspladsen, men at arbejdsgiveren ikke har meldt det ud, og at det er blevet meldt ud på en måde, så medarbejderen ikke kan huske det, siger hun.

Og det kan få konsekvenser ikke at have styr på, om man bliver overvåget.

– Vi har haft sager, hvor chefen har overvåget et medlem. Eksempelvis blev en chef forarget over, hvad et medlem skrev med sin kæreste om, og fyrede vedkommende. Vi vandt sagen. For når der ikke er en overvågningspolitik på arbejdspladsen, er det ulovligt at overvåge de ansatte. Men medlemmet mistede stadigvæk sit arbejde, siger Hanne Lykke Jespersen.

Kend reglerne

37 procent oplyser i lønstatistikken, at deres arbejdsplads ikke har en it-politik. Men i PROSA ser juristerne flere og flere kontrakter, der - ud over løn og andre kendte vilkår - også indeholder en it-politik.

– Det kan være alt fra meget generelle formuleringer til forbud mod at bruge USB-stik eller besøge bestemte hjemmesider, siger Jesper Borre, der er jurist i PROSA.

Han understreger, at en it-politik først og fremmest handler om datasikkerhed og har til formål at sørge for, at den daglige drift af it-systemerne forløber så problemfrit som muligt, og at firmaets data er beskyttet mod utilsigtet indtrængen i systemerne.

Men en it-politik omfatter også retningslinjer for, hvordan medarbejdere må benytte web, installere hardware og software med mere. En arbejdsgiver kan godt forbyde brug af pc og internet til private formål, herunder at sende private mails. Arbejdsgiveren kan også bestemme, at medarbejdere ikke må deltage i chat eller gå på sociale medier i arbejdstiden.

– Hvis din arbejdsplads har en it-politik, så accepterer du den ved din underskrift på ansættelseskontrakten. Du har samtykket, og så er det op til dig at overholde de eventuelle forbud og regler, den opstiller, siger Jesper Borre.

Må gerne overvåge

Når man spørger de it-professionelle, hvad der bliver overvåget på arbejdspladsen, er det først og fremmest brugen af internettet, der holdes øje med. Herefter kommer performance i forhold til arbejdsindsats.

– Det er lovligt at overvåge det, der er arbejdsrelateret, når der er oplyst om det – dog aldrig mails, der er markeret privat. For private mails, der ikke er markeret, gælder det, at straks arbejdsgiveren kan se, at det er privat, skal man forlade mailen, siger Hanne Lykke Jespersen, men understreger:

– Jeg synes dog generelt, man skal undgå overvågning undtagen i tilfælde, hvor også medarbejderne har en interesse i det. Eksempelvis er bankerne og de bankansatte enige om videoovervågning på grund af risikoen for røveri.

Hvis der alligevel sker overvågning af eksempelvis internetforbrug, er det vigtigt, at medarbejderne faktisk ved, hvad arbejdsgiver ikke vil have, at de gør, og hvad der er acceptabelt, pointerer næstformanden.

– Det er PROSAs anbefaling, at aftalen tydeligt beskriver, hvad der kan udløse, at arbejdsgiveren ser på en medarbejders forbrug, og at medarbejderen er klar over dette. Ellers kan arbejdsgiveren bruge sådan en overvågning til at ’finde noget’ på de medarbejdere, man gerne vil af med, siger hun.

Har du en arbejdstelefon, bør du ifølge Hanne Lykke Jespersen sikre dig, at din arbejdsgiver ikke har installeret overvågningssoftware på den.

– Og så skal du ikke aflevere din telefon til arbejdsgiveren uden først at have fjernet, hvad der måtte være på den, som du ikke ønsker, at din arbejdsgiver skal se, siger hun.

Kigger i kollegaers mail

En lille del af de it-folk, der har deltaget i lønstatistikken, oplyser, at de er blevet bedt om at skaffe sig adgang til kollegaers data.

I langt de fleste tilfælde handler det om at tilgå mails fra eller til en kollega, der ikke længere er ansat. Flere understreger, at det selvfølgelig kun er sket med mailejerens eller ledelsens samtykke. Et PROSA-medlem noterer, at han er blevet bedt om at tilgå andres mail, ”hvis vigtige ordrer skulle findes, mens kollegaer var syge eller på ferie”, mens en anden skriver, at det skete ”på mistanke om brud på compliance-regler og interne etiske regler”. En tredje blev bedt om det ”i forbindelse med svindel”.

Det kan være en meget vanskelig situation for en it-professionel at stå i, påpeger Hanne Lykke Jespersen.

– Man er ikke forpligtet til at udføre arbejde, der er ulovligt. Hvis der er en politik på stedet, skal det, man bliver bedt om at gøre, derfor være i overensstemmelse med den politik, siger hun.

Lønstatistikken viser, at mange it-folk bruger deres arbejdsredskaber til privat brug. Lidt over 43 procent af de it-professionelle bruger også deres arbejdscomputer til private formål, og lige så mange PROSA-medlemmer oplyser, at de bruger arbejdstelefonen privat. 29 procent af dem, der har svaret på lønstatistikken, bruger begge dele til ikke-arbejdsrelaterede gøremål.

Ønsker du at være helt sikker på, at chefen ikke kan kigge med over skulderen, er der kun én ting at gøre:

– Den eneste måde, du kan sikre sig på, hvis arbejdsgiveren ønsker at overvåge medarbejdere, er ved ikke at bruge arbejdsgiverens udstyr, siger Hanne Lykke Jespersen.

Skrot eller guld

Fri, 03 Aug 2018 09:43:00 +0200

Du kender det formentlig godt. Din mobiltelefon fungerer egentlig fint, men den er ved at være nogle år gammel, og de nyeste modeller lokker med fede features, længere batterilevetid, bedre kamera og større hukommelse. Så du køber en ny, og efter et par år i skuffen ryger den gamle til skrot.

Det samme gør sig i stor stil gældende for fladskærme, computere og anden elektronik, som vi med stadig kortere intervaller udskifter - fordi vi har råd til det, og fordi vi ønsker den nyeste teknologi. Undersøgelser viser, at forbrugerne i de mest velstående lande i gennemsnit udskifter deres mobiltelefon hvert andet år.

Men mængden af såkaldt e-waste (WEEE) hober sig op i et tempo, så FN’s Miljøprogram og flere internationale ekspertgrupper slår alarm, for meget elektronik indeholder farlige stoffer som bly, cadmium og kviksølv, som kan gå i grundvandet og skabe alvorlige miljøproblemer, hvis de håndteres forkert.

Direktøren for FN’s Miljøprogram (UNEP), Achim Steiner, har ligefrem kaldt det ”en tsunami af elektronisk skrot, der skyller ud over verden”.

– Vi er vidner til, at elektronisk affald spredes ud over kloden i et omfang uden fortilfælde. Ikke nok med at det bidrager til en stor del af verdens affaldsbjerge, der ikke bliver genbrugt, det udgør også en voksende fare for menneskers sundhed og miljøet på grund af de farlige ting, det indeholder, siger Achim Steiner.

Enorme værdier i skrot

På verdensplan blev der produceret hele 44,7 millioner ton elektronikaffald i 2016, og mængden forventes at stige til 52,2 millioner ton i 2021. Dermed er såkaldt e-waste det hurtigst voksende affaldsproblem på kloden. Kun 20 procent af det globale elektronikskrot bliver beviseligt indsamlet og genanvendt hvert år.

Og det er paradoksalt, for skrottet indeholder også en række værdifulde og sjældne råstoffer som guld, sølv, kobber, platin og palladium, som kan genanvendes. FN’s eksperter anslår den årlige værdi af råstofferne i den skrottede elektronik til svimlende 400 milliarder kroner på årsplan.

Med andre ord har det elektroniske skrot potentiale til både at være en guldgrube og miljøkatastrofe, afhængigt af hvordan vi håndterer det.

Det fastslår det uafhængige FN-Universitet (UNU) i rapporten The Global E-Waste Monitor 2017, hvor UNU sammen med International Telecommunication Union (ITU) og International Solid Waste Association (ISWA) gør status over den globale elektroniske skrotbunke.

De tre organisationer fremhæver, at næsten halvdelen af verdens befolkning nu har adgang til internettet, og de fleste har adgang til mobilnetværk. Mange ejer mere end en device, og samtidig vokser middelklassen i udviklingslandene, så flere nu har råd til elektronik og elektriske apparater. Det skaber mere e-waste, og derfor er der et akut behov for at øge genanvendelsen af de sjældne metaller, lyder analysen fra The Global E-Waste Monitor.

– Vi bevæger os ind i en mere digital verden, hvor automatisering og kunstig intelligens forandrer vores industri og samfund. E-waste er det mest tydelige biprodukt af denne transformation, og vores evne til at finde smarte og holdbare løsninger på behandlingen af affaldet er en målestok for, om vi kan bruge de teknologiske fremskridt til at skabe en bæredygtig fremtid, hvor vi realiserer den cirkulære økonomi, siger Antonis Mavropoulos, der er præsident for International Solid Waste Association.

USA og Europa i førertrøjen

Det er stadig Europa og USA, der er ansvarlige for langt den største del af verdens samlede e-waste, men FN’s Miljøprogram peger på, at flere asiatiske storbyer er godt på vej til at komme på samme niveau.

FN-Universitetet advarer også om, at selv om det er forbudt at eksportere e-waste fra EU til lande i Asien og Afrika, der ikke overholder de europæiske krav og standarder til miljøbehandling, så bliver mange tusinde ton elektronisk skrot alligevel solgt til udviklingslandene gennem lyssky mellemmænd.

I lande som Ghana, Elfenbenskysten, Nigeria og DR Congo bliver de værdifulde metaller typisk udvundet under ekstremt helbredsskadelige forhold på åbne lossepladser, hvor udstyret brændes af for at vriste metallerne ud af printplader og kabler. Størstedelen af efterladenskaberne bliver derefter dumpet som affald.

Cykler og gamle møbler fra Danmark

Senest afslørede forskere fra FN-Universitetet efter to års omfattende research, at der hvert år bliver sendt mange tusinde ton ulovligt e-waste fra EU til Nigeria under dække af at være secondhand-computere, -fladskærme, -fjernsyn, -monitorer, -printere og- DVD-afspillere til videresalg.

Af de cirka 60.000 ton brugt elektronik, der ankom til Nigeria i 2016, var 25 procent ikke funktionsdygtigt. Det var med andre ord skrot, som blev deklareret forkert for at slippe for de dyre afgifter. Danmark stod bag 0,68 procent af den ulovlige transport i 2015-2016 i form af skrot, der var deklareret som cykler og gamle møbler.

Danske forbrugere er også helt i top blandt de lande, der producerer mest e-waste. I gennemsnit sender hver dansker 24,8 kilo skrot på lossepladsen hvert år – kun overgået af Norge og Storbritannien. Og mængden er stigende.

På den positive side er antallet af lande, der regulerer behandlingen af e-waste gennem lovgivning, nu oppe på 67. Dermed er 66 procent af verdens befolkning i dag omfattet af miljølovgivning på området mod kun 44 procent i 2014.

Danmark er bagud med genbrug af elektronik

Fri, 03 Aug 2018 09:37:00 +0200

Der ligger milliarder af kroner og hundredvis af nye arbejdspladser og venter på at blive samlet op, hvis den danske regering prioriterer øget genanvendelse af elektronisk skrot (WEEE) fra blandt andet computere, mobiltelefoner, printere og skærme.

Men selv om regeringen har haft over et år til at handle på anbefalingerne fra sit eget Advisory Board om Cirkulær Økonomi, så er der ikke sket nok, og nu haster det med at komme i gang, mener rådets formand, professor Flemming Besenbacher, der til daglig er bestyrelsesformand for Carlsberg.

– Cirkulær økonomi er en gylden mulighed for Danmark og dansk erhvervsliv. Det er en nødvendighed for at sikre et bæredygtigt fremtidssamfund, men det kræver, at regeringen vil prioritere og investere langsigtet i en omstilling til en cirkulær økonomi. Derfor tæller hvert minut, og for at være helt ærlig, så venter vi på Finansministeriets regnedrenge. De kan ikke se forretningspotentialet, siger Flemming Besenbacher.

Mange elektroniske produkter indeholder guld, sølv og kobber samt i mindre grad sjældne metaller og jordarter som platin, palladium og coltan. Men selv om meget af det elektroniske skrot bliver indsamlet og genanvendt, så ender de sjældne metaller typisk som affald, fordi det er for dyrt at genanvende.

– Det er vigtigt at øge både genbrug og genanvendelse af elektronikaffald, for i den nuværende håndtering går mange ressourcer tabt. Generelt står det godt til med genanvendelse, men hvis der kigges isoleret på for eksempel de sjældne jordarter i elektronikaffald, så genanvendes i dag kun omkring en procent, siger professor Flemming Besenbacher.

Nye arbejdspladser

I juni 2017 afleverede Flemming Besenbacher og de øvrige 11 erhvervsledere i rådet deres 27 anbefalinger til regeringen. Og ifølge rådets regnestykker gemmer der sig et skjult potentiale på mere end ni milliarder kroner årligt, hvis vi bliver bedre til at udnytte og genanvende brugt elektronik, som kan indgå i en ny cirkulær økonomi, hvor produkterne repareres, sælges igen eller indgår i nye apparater.

På den måde kan genbrug af 1.000 ton elektroniske produkter ifølge rådet skabe 70-80 arbejdspladser. Og da der hvert år er cirka 75.000 ton WEEE, som ikke bliver indsamlet gennem de officielle kanaler i Danmark, så kan der i teorien være flere tusinde nye arbejdspladser på spil.

Men det kræver en fælles indsats fra erhvervsliv, politikere og civilsamfund at skabe gode rammevilkår for cirkulære virksomheder og tillid hos forbrugerne til de genanvendte produkter, så der kan udvikles et solidt marked, understreger Flemming Besenbacher:

– Danmark har en unik mulighed for at blive cirkulært foregangsland og være et forbillede for resten af verdens lande, der alle på et tidspunkt skal gennemgå en omstilling af deres økonomi fra lineær til cirkulær. Men vi skal rykke nu, for mange andre nationer er godt på vej til at overhale vores gode position.

Kæmpe potentiale

Keshav Parajuly, der er ph.d. i Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet, har gennem fem år forsket i de elektroniske affaldsstrømme i Danmark. Han peger på, at en af de store udfordringer for at sikre større genanvendelse er de billige produkter, som oversvømmer markedet, og som for de fleste forbrugere gør det meningsløst at reparere ting, der går i stykker.

– Det er ikke nemt at finde en reparatør, når din kaffemaskine til 500 kroner går i stykker. Og hvis du finder en, så skal du også finde tid til at indlevere maskinen og hente den igen. Og når Bilka så sælger en ny kaffemaskine for 300 kroner, så er valget ikke så svært for de fleste mennesker, siger Keshav Parajuly.

Forskerteamet fik adgang til 20 ton WEEE på genbrugspladser og fandt blandt andet, at over halvdelen af de kasserede printere og 75 procent af støvsugerne stadig virkede. Flere kameraer manglede bare et hukommelseskort, og meget anden elektronik var skrottet, fordi det havde en løs forbindelse eller et defekt kabel, mens selve apparatet fungerede fint.

Kreativitet og højere krav

Keshav Parajuly kritiserer de store producenter for ikke at lave billige reservedele, og han peger særligt på Apple, som trods flere års pres fortsætter med at sende mobiltelefoner på markedet, hvor man hverken kan udskifte batteriet selv eller sætte et ekstra hukommelseskort i.

– Det er vanvittigt, at et af verdens absolut mest værdifulde brands har et design, hvor det er stort set umuligt at udskifte og reparere delene. Producenterne bør også tvinges til at sende reservedele på markedet, flere år efter at et produkt er udgået, siger Keshav Parajuly.

Han opfordrer politikerne til at være mere kreative og stille større krav i lovgivningen fremover. Som et eksempel fremhæver han Sverige, der har halveret momsen på reparationer af elektroniske produkter, ligesom man kan trække udgifterne til arbejdsløn fra i skat.

– Sverige gør det for at øge genanvendelsen, formindske ressourceforbruget og forlænge levetiden på produkterne. Det er den rigtige vej at gå. Håbet er, at det samtidig kan få flere til at starte små værksteder og skabe en mentalitetsændring i befolkningen, siger Keshav Parajuly.

Den vej har Advisory Board for Cirkulær Økonomi også udstukket. I sin rapport fra sidste år slår rådet til lyd for en momsordning i stil med den svenske, der kan sænke prisen på reparationer og salg af brugt udstyr: ”Reservedele er ofte utilgængelige efter relativt kort tid, og reparation er ofte dyrt. En brugtmomsordning skal sikre, at der ikke betales dobbelt moms af brugte varer i produktionen”, skriver rådet i rapporten.

Rådets formand, Flemming Besenbacher, uddyber:

– Vi skal etablere et system, hvor det sikres, at genbrug af elektronikaffald sker med høj kvalitet og af certificerede aktører, så der skabes tillid til, at køb af genbrugt elektronik er godt.

Styr på affaldsstrømmene

Også andre ting taler for, at Danmark øger indsamlingen og genanvendelsen af elektronisk skrot væsentligt.

Senest i 2019 skal Danmark leve op til EU-krav om, at mindst 65 procent af vores elektronikaffald skal indsamles. I dag ligger det på cirka 50 procent, og der mangler helt konkret 21.000 ton e-waste for at komme i mål.

Derfor har de danske myndigheder og organisationer, som har en direkte interesse i e-waste, indgået Partnerskabet for Indsamling af Elektronikaffald, der består af Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv og Genvindingsindustrien.

– Vi skal øge indsamlingsgraden væsentligt og etablere datastrukturer, der kan identificere og monitorere ressourcestrømme af elektronikaffald. Altså kort sagt: Finde de cirka 21.000 ton, som mangler for at komme i hus med indsamlingsmålet, men også at sikre, at der er styr på denne affaldsstrøm af værdifulde ressourcer, skriver organisationerne.

Fokus på virksomheder og tyveri

Opmærksomheden retter sig primært mod danske virksomheders håndtering af elektronikaffald som for eksempel computere, printere, servere og telefoner. Mange virksomheder afleverer således deres udtjente elektronik direkte til en skrothandler, når virksomhedens øvrige storskrald bliver afhentet. Dermed bliver omkring 17.500 ton e-waste slet ikke indberettet til myndighederne, og ingen ved, hvor det havner henne.

– Genanvendelse af elektronisk affald er meget vigtig, for det indeholder ikke-fornybare metaller, som vi i høj grad har brug for. Og opsamles metallerne ikke nænsomt, så er de en kilde til forurening af vores natur, siger Lisbet Hagelund, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv og sekretariatschef for Genvindingsindustrien.

Partnerskabet opfordrer også myndighederne til at sætte øget fokus på tyveri af elektronikaffald fra både genbrugspladser og storbyernes storskralderum. Her gemmer sig yderligere cirka 12.500 ton af danskernes e-waste, som forsvinder hvert år.

– Det er svært at dokumentere omfanget, men der er ingen tvivl om, at det finder sted, og at det er de mest værdifulde dele af elektronikaffaldet, der stjæles. Og der er ingen sikkerhed for, at det bliver behandlet miljømæssigt korrekt, advarer partnerskabet i en fælles rapport.

De mange anbefalinger til nye grønne forretningsmodeller med fokus på genbrug og et reduceret ressourceforbrug ligger nu hos erhvervsministeren og miljøministeren.

Men formanden for regeringens Advisory Board om Cirkulær Økonomi, Flemming Besenbacher, lægger ikke skjul på, at han gerne snart ser de første skridt til en større samfundsrevolution:

– Det er tid til handling. Det kræver et paradigmeskifte, hvor vi gentænker den måde, vi designer, producerer og forbruger på, siger han.

Bedre kontrol med e-waste

Fri, 03 Aug 2018 09:34:00 +0200

Det er ikke hver dag, at en hel branche ligefrem opfordrer myndighederne til at føre bedre kontrol og tilsyn med sine egne medlemmer. Men det var præcis, hvad Genvindingsindustrien gjorde, da den sidste år bad Miljøstyrelsen om at tage mere effektive midler i brug for at forhindre ulovlig eksport af tonsvis af elektronisk affald – såkaldt e-waste (WEEE).

Genvindingsindustrien består af virksomheder, som genanvender affaldsressourcer. De sørger for at nedbryde vores gamle computere, skærme og mobiltelefoner på forsvarlig vis og adskille tungmetaller, asbest og hormonforstyrrende stoffer fra de mere værdifulde sager som guld, sølv og kobber.

Men brancheforeningen oplever, at kontrollen med de virksomheder, der afhenter kasseret elektronisk udstyr, er så vilkårlig, at svindlere kan føre farligt affald ud af landet stort set uden at frygte sanktioner fra myndighederne.

Dermed sparer de penge på den dyre forarbejdning i Danmark, og i stedet er der overhængende risiko for, at det elektroniske skrot sælges videre til Østeuropa eller Afrika, hvor det bliver håndteret uforsvarligt til skade for miljø og sundhed. Lækager kan skade jorden og vandressourcerne, og afbrænding af affaldet forårsager luftforurening med emissioner fra tungmetaller og organiske miljøgifte.

Eksport af miljøfarer

Det er Miljøstyrelsen, der gennemfører stikprøvekontroller af danske elektroniktransporter, og selv om styrelsen afslører nogle ulovlige transporter, så erkender funktionsleder Berit Hallam, at der slipper en del igennem.

– Hvis der i modtagerlandet er utilstrækkelig kapacitet for genanvendelse, så er resultatet jo, at afsenderen eksporterer miljø- og sundhedsfarer til andre dele af verden, og det er ulovligt, siger Berit Hallam, der er funktionsleder i afdelingen for Cirkulær Økonomi og Affald.

Hun understreger, at man skal have en godkendelse fra både eksport- og importland for at eksportere WEEE, og at nogle lande også har indført forbud mod import af brugt elektronisk udstyr.

For profittens skyld

I 2012 indførte EU skrappere regler for, hvilke typer af elektronisk skrot der må eksporteres under særlige betingelser. Formålet er netop at sikre, at affald ikke overføres til lande, der ikke overholder de europæiske standarder for affaldshåndtering.

Men ifølge Keshav Parajuly, der er forsker og ph.d. i Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet, så er der stadig lang vej, før reglerne bliver efterlevet ordentligt. Sidste år gik cirka halvdelen af alt e-waste i Danmark således uden om de officielle kanaler.

– EU er gået forrest med en masse gode intentioner for at regulere e-waste. Men ingen aktører i branchen gør det her for miljøets skyld. De gør det for profitten. Derfor er der nødt til at komme nye initiativer, hvis det for alvor skal være interessant at indsamle og genanvende, siger Keshav Parajuly til Prosabladet.

Men selv om der fortsat forsvinder store mængder e-waste, så har Miljøstyrelsen i samarbejde med branchen nu skaffet bedre data, så de bedre kan følge udviklingen i genanvendelsen.

– Men det er svært at komme ulovlige eksporter fuldstændig til livs. Det kræver kontrol af samtlige containere og lastbiler, der kører ud af landet, og det er simpelthen umuligt, siger funktionsleder Berit Hallam.

”Du må ikke tage på dine kollegaer uden samtykke”

Fri, 03 Aug 2018 09:23:00 +0200

#MeToo-bevægelsen så for alvor dagens lys i oktober sidste år. Benytter man hashtagget, betyder det, at man (også) har været udsat for seksuel krænkelse. Især anklagerne om seksuelle overgreb begået af den succesrige amerikanske filmproducer Harvey Weinstein fik hashtagget til at sprede sig som en løbeild på de sociale medier.

Men det er ikke kun et amerikansk fænomen, for over hele verden har folk delt deres oplevelser med seksuel krænkende adfærd. I Danmark fik det to ministre – ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren – til i februar at sætte gang i en kampagne om emnet, fordi ”det er vigtigt, at alle i Danmark kan gå trygt på arbejde uden at skulle bekymre sig om at blive udsat for seksuel chikane”, som der stod i pressematerialet.

”#MeToo-fortællingerne er et wakeupcall til os alle. Der er brug for at sætte seksuel chikane på dagsordenen – også på de enkelte arbejdspladser,” skrev ministrene videre.

Det har fået Prosabladet til at spørge brugerpanelet, om der egentlig findes regler for sexchikane eller almindelige samværsformer på deres arbejdsplads. Blandt de 44 it-professionelle, der har deltaget, findes der regler på otte arbejdspladser. 15 meddeler, at der ikke findes sådanne regler der, hvor de arbejder. 21 ved det ikke. Spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er en god idé at nedfælde regler om sexchikane, deler panelet næsten midtover, idet 18 siger ja, 14 siger nej, og 12 ved ikke.

”Det er en god idé, fordi så er alle klar over, hvad reglerne er, og det er nemmere at omgås i tryghed”, skriver en af fortalerne, mens en anden noterer: ”Det er et klart signal om arbejdspladsens normer og værdier”.

Modstanderne synes, at der ”deri ligger en implicit formodning om, at folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt”, og en anden supplerer med, at ”der er mange ting vedrørende opførsel/opdragelse, som kan være et problem, og som man ikke kan lave regler om”.

Kys, porno og øgenavne

Lidt under halvdelen af panelet, der denne gang består af 37 mænd og syv kvinder, har selv oplevet at blive udsat for grænseoverskridende adfærd fra kollegaer, chefer, kunder eller samarbejdspartnere.

”Jeg har engang været udsat for, at en kollega kyssede mig på sit kontor”, oplyser en af kvinderne, mens en anden kvindelig it-professionel skriver: ”Jeg oplever nedsættende tale om mit køn generelt. Og da man ofte er den eneste kvinde blandt mange mænd, kan det være svært at skulle sige fra hele tiden. Specielt når de andre mænd tier og dermed samtykker. Jeg har også fået vist porno fra en kollegas mobiltelefon bare sådan uden videre - fordi han ville provokere mig eller teste mig, hvordan jeg ville reagere”. En tredje kvinde noterer: ”Jeg bliver ofte kaldt ’sveske’ af en mandlig kollega, der generelt har en grov omgangstone med alle - både mænd og kvinder”.

Også mænd har været udsat for uønsket opmærksomhed. ”Jeg er blevet gramset på”, skriver en, mens en anden oplyser, at han er blevet ”truet med tæsk”, og en tredje har været udsat for ”temmelig grov adfærd fra bestyrelsesformand”.

En håndfuld paneldeltagere har også været vidne til, at andre er blevet udsat for grænseoverskridende adfærd. ”Ja - enten af en anden kollega eller en chef. Begge situationer er ubehagelige, og det er umuligt at gribe ind, når chefen er involveret”, skriver en, mens en anden har oplevet ”catcalling og berøringer samt åben omtale af vedkommende i seksuelle termer”.

Sjovt eller ej

I flere tilfælde greb ledelsen ind, men flere af deltagerne i brugerpanelet udtrykker også et kendt dilemma. Som en skriver: ”Jeg har oplevet, at andre er udsat for det, og nogle gange er det svært at gribe ind - for hvornår er det, jeg opfatter som grænseoverskridende, bare sjov for dem?”.

Der er også it-folk, som har oplevet, at deres adfærd er blevet tolket som grænseoverskridende, hvor det ikke var meningen. ”Jeg ved, at min opførsel har krænket en kollega, som jeg - efter et stykke tid - har undskyldt for. Jeg har også lavet sjov, som absolut ikke er modtaget som sådan, og så har jeg i nogle tilfælde trukket i land eller undskyldt. Andre gange har jeg bare trukket på skuldrene, når jeg har vurderet, at modtageren bare var sippet/fornærmet over at blive lavet sjov med”, skriver en.

En anden noterer: ”Jeg er ved uheld kommet til at overskride kollegaers grænser og selvfølgelig undskyldt”, mens et tredje svar lyder: ”Det er jeg faktisk i tvivl om. Jeg er blevet fortalt, at det ikke blev opfattet sådan, men jeg er ikke sikker på, det er hele sandheden”.

I det hele taget er det ifølge panelet oftest i forbindelse med det sagte ord, at folk går galt af hinanden. Så hvad må man? Må man eksempelvis kommentere en kollegas udseende eller køn?

”Udseende, ja. Hvis man eksempelvis har fået snavs eller hul i tøjet og ikke kan se det selv. Køn, nej”, lyder det fra en deltager, mens en anden svarer: ”Hvis kommentaren er nedsættende så - NEJ! (Det er altid modtageren, som afgør, hvad der kan misforstås). Man bør altid nøje overveje jokes/kommentarer, som kan opfattes som racistiske, sexistiske og som handler om religion. Det er altid rart med anerkendende kommentarer - eksempelvis ’Du er blevet klippet - det er flot!’ – ’Ej du har fået nyt tøj - det ser godt ud’ – ’Skide godt gået’, hvis en opgave lykkes efter målet”.

Men man skal heller ikke forsøge at være helligere end paven, for som en tredje siger: ”Ja, det synes jeg da. Så længe det er holdt i en pæn og sober tone (og sprog). Livet bliver sgu trist, hvis ikke man kan sige og give komplimenter”.

Nyt netværk gør op med datalogisk perfektionisme

Fri, 03 Aug 2018 09:18:00 +0200

Datalogistudiet kan være overvældende, og det kan være svært som kvinde at finde sig til rette i et udpræget mandsdomineret studiemiljø. Sådan lyder det samstemmende fra flere af de fremmødte i et nyt PROSA-netværk, der er startet af kvindelige datalogistuderende fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU).

Og selvom netværket er stiftet på baggrund af en snak blandt kvindelige studerende, så er det åbent, og alle er velkomne, understreger Nanna Bernbom, der er en af initiativtagerne.

– Vi vil gerne lave et rum, hvor det er okay at fejle, og hvor man kan spørge om hjælp og bede om at få det forklaret igen. Det er miljøet på DIKU ikke rigtigt til, og så syntes vi, der manglede noget for minoriteter på studiet. I dette netværk har jeg også mulighed for at lære andre kvinder på studiet at kende. Vi er så få på datalogi, men alligevel taler kvinder ikke rigtigt sammen på tværs af årgangene, forklarer 27-årige Nanna Bernbom, der er bachelor i matematik og datalogi.

Da Prosabladet besøger det første netværksmøde, har de ti kvinder placeret sig i mindre grupper, hvor de er i gang med at bygge kredsløb, så der kommer lyd på det elektroniske grej, de har fået udleveret. Der mumles, grines og råbes på assistance.

– Det har været nyt for mig, men megasjovt! Når man til hverdag koder på en skærm, så er det sjovt at rode med ledninger og få det til at lyse og larme, lyder det fra 27-årige Cami Krogh Dalsgaard.

Til kamp mod stereotyper

Flere af deltagerne oplever, at de nemt kan komme til at føle sig isoleret på studiet, og at der eksisterer en kultur, hvor man kan blive bange for at fejle.

– Mit håb er, at jeg får et stærkere netværk og flere, jeg kan trække på, hvis noget bliver svært. Jeg oplever tit, at jeg som kvinde censurerer mig selv lidt på studiet. Man er bange for at fejle af frygt for, at man dermed forstærker stereotypen om, at kvinder ikke kan finde ud af det. Det kan jeg vende med andre kvinder, lyder det fra Amalie Mørck, der er 29 år og tredjeårs studerende på Datalogisk Institut.

For Cami Krogh Dalsgaard er netværket en god mulighed for at række ud til andre – også selvom man er lidt genert og ikke lige er typen, der kontakter nye mennesker på studiet.

– Normen er, at det er rigtig fedt at være rigtig nørdet på studiet. Og selvom jeg ikke er i tvivl om, at det er det helt rette studie for mig, så savner jeg et rum, hvor det er i orden at fejle, og hvor det ikke kun handler om at være den bedste, men også om at have det sjovt sammen, siger hun.

Også for mænd

Mænd, kvinder og alle former for minoriteter er velkomne i netværket. Deltagerne insisterer på, at der skal være mere end almindeligt højt til loftet i netværket, og at alle skal kunne lægge mindreværdet i døren og føle, at her kan de være sig selv. Det er ikke altid nemt som kvinde på et studie, hvor cirka 80 procent er mænd.

– Som kvinde er jeg nemmere at gøre grin med, og jeg oplever, at sexismen både kan være subtil og meget direkte. Når jeg rækker hånden op, er det, som om jeg repræsenterer hele kønnet, fortæller Beate Berendt Søegaard og suppleres af Nanna Bernbom:

– Jeg har haft det fint med at læse på mandsdominerede studier, men jeg tror da, jeg har oplevet nogle ting, som jeg kun har oplevet, fordi jeg er kvinde. For eksempel at blive spurgt, om jeg selv har skrevet mit bachelorprojekt – ’også koden?’ – eller om ikke min kæreste har hjulpet. Som kvinde kan man opleve, at det forventes, at det er mig, der skriver rapporten, og fyrene, der koder.

Vil hjælpe nye studerende

Uanset om det er jokes om kvinder og teknik eller følelsen af, at man ikke må afsløre, at man har brug for hjælp, så er det en kultur, der særligt gør indtryk på nye studerende. Derfor planlægger netværket at være synlig for kommende studerende.

– Forhåbentlig er vi en dag ikke kun cirka 10 procent kvinder på datalogi. Men det kræver, at det bliver nemmere at være ny, kvindelig studerende, og at de kommende studerende ikke lider af samme frygt for at fremstå dumme, som flere af os har oplevet, fortæller Amalie Mørck.

Netværket planlægger en filmaften ved studiestart, hvor også nye studerende kan være med, og de vil hænge plakater op på studiet med seje kvinder fra datalogiens historie.

– Med små skridt kan vi forhåbentlig skubbe til forestillingen om kvinders rolle i faget, lyder det fra Cami Krogh Dalsgaard, inden den datalogistuderende igen kaster sig over elektronikken.

For selv efter en alvorlig snak om et hårdt studie, kønsstereotyper og minoriteter så er de samlet om det, de elsker allermest: At lege, nørde og kode løs, og hvor de både kan prale eller bede om hjælp uden at skulle tænke over det.

– Jeg er vild med det her. Det er dejligt med en praktisk og visuel øvelse, hvor man får umiddelbar feedback, siger Amalie Mørck.

Du har ret til at vide, hvad arbejdspladsen ved om dig

Fri, 03 Aug 2018 09:06:00 +0200

Med GDPR i hånden kan du nu kræve at se, hvilke data din arbejdsgiver har om dig eksempelvis i personalemappen, oplyser jurist i PROSA Lisa Dalsager.

– Du har nu ret til at få rettet eller slettet informationer, som ikke er korrekte, ligesom arbejdsgiveren har pligt til af egen drift at slette data, der ikke er relevante længere, siger hun.

Allerede når du sender en ansøgning og et cv til en kommende arbejdsgiver, afgiver du data, som kan være med til at identificere dig som person. Får du jobbet, vil du fortsætte med at afgive data til arbejdsgiveren, til den dag du forlader arbejdspladsen. Alt fra e-mailadresser og telefonnumre over cpr-numre, ansættelsesaftaler, personfølsomme helbredsoplysninger, straffeattest, vagtplaner og eventuelle telefonoptagelser af medarbejdernes kontakt med kunder, regnes for persondata.

– Persondataforordningen rummer desuden skærpede krav til, hvornår din arbejdsgiver må behandle følsomme oplysninger som helbredsdata, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion og tilhørsforhold til en fagforening, siger Lisa Dalsager.

Du skal som ansat sige aktivt ja til, at din arbejdsplads bringer et foto af dig på hjemmesiden eller offentliggør dit private telefonnummer.

Sker der brud på datasikkerheden, som kan kompromittere en persons data, har personen ret til at blive underrettet inden for 72 timer, efter at bruddet er opdaget.

Læs mere på datatilsynet.dk

Tag godt imod it-revisoren

Fri, 03 Aug 2018 09:01:00 +0200

It-revision handler grundlæggende om at tjekke, om en virksomheds it-organisation lever op til de anbefalinger og formelle krav, den er underlagt. Den it-danske term for det er compliance, og det er it-revisorens opgave at verificere og attestere i form af en erklæring, i hvilken grad organisationen er compliant.

Kravene kan være formuleret i alt fra persondataforordningen, sundhedsloven, lov om finansiel virksomhed og virksomhedens egen sikkerhedspolitik til ISO-standarder, som en kunde kontraktmæssigt har forpligtet en it-leverandør til at leve op til. Rammen for it-revisorens arbejde er fastlagt i revisorloven.

– Ud fra en lang række kontrolmål afgiver vi typisk erklæringer med det, der kaldes ’høj grad af sikkerhed’. Det betyder, at vi ikke kan komme i bund med alt, men at vi kan tage stikprøver og gå i dybden med de forhold, hvor vi ikke umiddelbart kan få det til at hænge sammen, forklarer Martin Brogaard Nielsen, it-revisor og administrerende direktør i it-revisionsvirksomheden REVI-IT.

Teknisk dybde

Mange af medarbejderne i REVI-IT har en it-baggrund, mens andre kommer med en revisionsteoretisk baggrund i form af en cand.merc.aud.

– Det bliver diskuteret i branchen, om en god it-revisor er en finansiel revisor, der får fyldt noget teknisk viden på, eller en tekniker, der får tilført noget revisionsteoretisk viden. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man kan gå ret dybt ned i teknikken, hvis det bliver nødvendigt, siger Martin Brogaard Nielsen og fortsætter:

– Uanset faglig baggrund er det meget vigtigt, at man har en god forretningsforståelse og er god til at kommunikere. Der er en risiko for, at vi bliver opfattet som politi, når vi kommer på revisionsbesøg, og sådan må det ikke være. Det bedste resultat får man, hvis processen er baseret på en god dialog og et godt samarbejde.

Forståelse for compliance

Alle virksomheder, der er ”it-afhængige”, som det traditionelt er blevet udtrykt, skal have foretaget it-revisioner. I dag er det næsten kun blomsterhandleren eller slikmutter på torvet, der er undtaget, og it-revisoren er blevet fast gæst i langt de fleste private og offentlige virksomheder.

– Selve det arbejde, som it-revisoren udfører, har ikke ændret sig grundlæggende over de seneste par årtier. I takt med den generelle modning og udbredelse af it er det bare blevet en alment accepteret del af aktiviteterne i en virksomhed, og it-revisorerne har fået mere at lave, forklarer Martin Brogaard Nielsen, som gerne vil give nogle råd til en it-tekniker, der overvejer at gå it-revisorvejen.

– Det er vigtigt, at man kan se meningen med og har en forståelse for, hvad compliance er. Så begynd med at se på den forretning, du er en del af i dit nuværende job, og bliv klogere på, hvilke formelle krav den er underlagt. Så kan du eventuelt læse op på ISO-27002 eller blive certificeret med CISSP (Certified Information Systems Security Professional), eller CISA (Certified Information System Auditor).

Forkærlighed for Legoklodser

Fri, 03 Aug 2018 09:00:00 +0200

– For nogle mennesker er it og revision noget af det mest tørre og kedsommelige, de overhovedet kan komme i tanke om. Så it-revisor – hvor tørt kan det lige blive, siger 36-årige Jonas von Scholten med et stort smil.

Siden januar har han været ansat som it-revisor hos REVI-IT i København og har således taget springet fra mere traditionelle it-funktioner til en verden, hvor de lyseblå skjorter er mange og de revisionstekniske termer endnu flere.

– Det er klart, at jeg specielt her i starten virkelig skal slå ørerne ud, når mine kolleger begynder at strø om sig med fagtermer inden for revision. Til gengæld kan jeg så give dem en forklaring på en it-term eller systemmæssig problemstilling, som jeg har mere konkret erfaring med, siger han.

Siden han forlod CBS med en Master of Science i Business Administration og Business Computing i hånden, har Jonas von Scholten arbejdet med it fra forskellige vinkler. Han har blandt andet været it-driftsansvarlig i en offentlig forskningsvirksomhed og løsningsarkitekt i en hosting-virksomhed, hvor han begyndte at arbejde med it-sikkerhed og compliance.

– Jeg skiftede til REVI-IT for at få mulighed for at arbejde mere fokuseret med disse områder. Det har jeg ikke et øjeblik fortrudt.

It-erfaring er en fordel

Hans it-erfaring kommer ham ofte til gode. Meget af revisionen er baseret på kundens egen dokumentation, så hvis den for eksempel siger, at man sikrer sine webservices med SSL/TLS, giver Jonas von Scholtens tekniske baggrund ham mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

– SSL/TLS giver ikke i sig selv den nødvendige sikkerhed. Man skal eksempelvis også sikre sig, at den webserver, den ligger på, er konfigureret til at enforce den sikkerhed, der ligger i SSL/TLS. Så det vil jeg typisk spørge mere til, forklarer han.

Hvis han eksempelvis skal tjekke en virksomheds adgangskontrol, får han typisk et screendump eller udtræk af opsætningerne. Men hvis det bliver nødvendigt, kan han også sætte sig ved siden af en medarbejder i it-afdelingen og kigge direkte ned i systemopsætningerne.

Selve revisionen kan sommetider strække sig over to-tre måneder. Virksomheden skal fremsende de mest grundlæggende oplysninger som sikkerhedspolitikker og beredskabsplaner, og så skal der fastlægges møder med de relevante medarbejdere. Inputtet skal efterfølgende bearbejdes, så revisionserklæringen kan udfærdiges.

– Ud fra de fremsendte dokumenter får vi et første indtryk af styrker og eventuelle svagheder. Til møderne, hvor der typisk er en it-chef og en cheftekniker til stede, stiller vi så en række opklarende spørgsmål. Vi gør meget ud af, at det former sig som en dialog og ikke som afkrydsningsøvelse i en kontrolformular. På den måde får vi det bedste grundlag for at afgive vores erklæring, siger Jonas von Scholten.

Under revisionsbesøget bliver der typisk hentet forskellige medarbejdere ind, der har ekspertise inden for de forskellige områder, der bliver taget op. Men revisionen foregår ikke nødvendigvis kun i mødelokalet.

– Det meste foregår selvfølgelig til møderne, men hvis vi på vej til frokost for eksempel kommer forbi en skærm, som er åben og forladt, kan jeg ikke lade være med lige at bemærke det, siger Jonas von Scholten.

Nudging

De gode dage på jobbet er, når kunderne begynder at kunne se, at det virkelig giver mening eksempelvis at få opdateret sikkerhedspolitikkerne, og at de har rykket på det, når han møder dem igen.

– Det er vigtigt for mig, at det ikke blot bliver en kontrol, men at jeg kan være med til at give kunden en forståelse for, hvor der eventuelt skal sættes ind for at blive mere compliant. Vi må som del af revisionen jo ikke levere egentlig konsulentbistand, så det handler mere om at stille de rigtige spørgsmål og nudge kunden i den rigtige retning, forklarer han.

Han har et ret klart billede af, hvem der kan blive gode it-revisorer.

– Man skal nok have en forkærlighed for Legoklodser og virkelig have lyst til at få alle brikkerne til at passe sammen. Princippet er meget det samme som i arbejdet med it-revision: Der er klare regler for, hvordan de enkelte brikker sættes sammen, men de samlede konstruktioner kan se meget forskellige ud, siger Jonas von Scholten.

Derudover handler det også rigtigt meget om formidling.

– Det drejer sig om at få formidlet compliance på en god og forståelig måde til dem, der nødvendigvis må interessere sig for det, siger han.

Hygge-nørderi

Jonas von Scholten har en klar strategi, hvis han skal forklare til udenforstående, hvad han laver.

– Jeg starter i hvert tilfælde ikke med at sige, jeg er it-revisor, for så bliver jeg typisk mødt med tomme øjne. I stedet siger jeg, at jeg tager ud og tjekker, om folk passer ordentligt på deres it.

Når Jonas von Scholten ikke er i aktion som it-revisor, kan han godt lide at hoppe ud fra flyvemaskiner – med en faldskærm på ryggen. Og når han ikke er sammen med sin kæreste og sine to børn, så kan han sagtens finde på at sidde og hygge-nørde derhjemme.

– Jeg vil hævde, at jeg har bedre styr på it-infrastrukturen derhjemme end mange virksomheder, og når mørket falder på, kan jeg sagtens finde på at sidde og rode med mine 32 virtualiserede servere, syv LAN-zoner, IDS, IPS og meget andet

En tilkaldevikar skal stadig søge job

Fri, 03 Aug 2018 08:46:00 +0200

Skal man søge job i de uger, hvor man arbejder 37 timer som tilkaldevikar? Det er et spørgsmål, vi ofte får her i a-kassen. Og svaret er: Hvis du er tilmeldt jobcentret som ’helt eller delvist ledig’, skal du søge flere job hver uge - også i de uger, hvor du arbejder på fuld tid.

"Hvorfor det?" lyder næste spørgsmål så typisk. Det er, fordi supplerende dagpenge udbetales som en månedsudbetaling og ikke på ugebasis. Det vil sige, at skal vi udbetale supplerende dagpenge i en måned, så skal du også være aktivt jobsøgende - altså stå til rådighed og søge job i hele den måned, vi udbetaler for, og ikke kun i enkelte uger.

Vi udbetaler normalt dagpenge for 160,33 timer pr. måned. Hvis du har haft arbejde og fået løn for eksempelvis 37 timer, fordi du har været vikar i en uge, så supplerer vi op med dagpenge på i alt 123,33 timer.

Så længe du ikke har fast fuldtidsarbejde eller har arbejde på nedsat tid og står tilmeldt som helt eller delvist ledig i jobcentret, skal du ifølge reglerne kunne overtage rimeligt arbejde på fuld sædvanlig arbejdstid for at få dagpenge.

Hvis du har en længere periode, hvor du arbejder 37 timer om ugen, kan du med fordel afmelde dig jobcentret i den periode og tilmelde dig igen fra første ledige dag.

Paradoks ophæves

Der er i forbindelse med den nye dagpengereform opstået det paradoks, at ledige i nogle tilfælde straffes økonomisk, hvis de siger ja til arbejde, mens de modtager dagpenge.

Reformens regler, der træder i kraft fra den 1. oktober 2018, betyder nemlig, at ledige, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, risikerer at blive hårdt straffet for at takke ja til småjobs. For hvis man har arbejdet lidt i en måned, kan man ikke modtage dagpenge hele den pågældende måned. Dermed kan få timers arbejde koste en hel måneds dagpenge. Man vil nu ændre reglerne, så det alene er de uger, hvor man arbejder, som man ikke kan modtage dagpenge i.

Vi skriver mere om reglerne på et senere tidspunkt.

Fond støtter sag om ulovlig logning

Fri, 03 Aug 2018 08:39:00 +0200

Foreningen imod Ulovlig Logning, der den 1. juni stævnede Justitsministeriet for at stoppe ulovlig masseovervågning, får nu en massiv økonomisk saltvandsindsprøjtning fra Borgerretsfonden, der har besluttet at bidrage med op til 50 procent af de anslåede udgifter til sagsgebyrer og advokater.

I forvejen har foreningen indsamlet 450.000 kroner fra almindelige borgere samt store donorer som Amnesty International.

– Hele vores styreform hviler på, at offentlige myndigheder overholder den gældende lov. Gør de ikke det, må domstolene bringes i spil, siger fondens talsperson, Hanne Marie Motzfeldt, til Politiken.

Fonden har til formål at hindre ulovlig forvaltning og modvirke magtmisbrug fra offentlige myndigheders side, og ifølge Motzfeldt er der enighed blandt eksperter om, at der forvaltes i strid med lovgivningen. EU-Domstolen dømte i 2016 indsamlingen af en hel befolknings teledata ulovlig, fordi det strider med EU’s grundlæggende borgerrettigheder.

ohl

Linux-fejl skal findes automatisk

Fri, 03 Aug 2018 08:31:00 +0200

Forskere fra IT-Universitetet går nu i gang med at bygge en teknologi, der automatisk finder og diagnosticerer bagvedliggende softwarefejl i open source-styresystemet Linux. Fejl i Linux viser sig eksempelvis ved, at et program går i sort, og selv om der findes værktøjer, der hjælper programmører med at finde ud af, hvor i koden fejlen er sket, så peger de ofte kun på symptomet og ikke på årsagerne til fejlen.

Det nye forskningsprojekt skal gøre det lettere for programmører at finde frem til, hvad der rent faktisk forårsager fejl i Linux-baseret software.

– Når software bryder sammen, er det et tegn på, at der er en fejl et sted i koden. Men det interessante er, at årsagen til fejlen ofte skal findes et helt andet sted end der, hvor den manifesterer sig. Derfor er vores tilgang at flytte fokus fra symptomerne til årsagerne ved at skabe et fejlfindingsværktøj, der viser programmørerne, hvordan de kan fikse problemet, forklarer professor og projektleder Andrzej Wąsowski i en pressemeddelelse.

Projektet inddrager også Carnegie Mellon University i USA, Linux Foundation samt udviklere fra Linux-leverandøren Red Hat, og Danmarks Frie Forskningsfond støtter projektet med 6 millioner kroner.

ohl

Domstol: Alle har medansvar for Facebook

Fri, 03 Aug 2018 08:25:00 +0200

En skelsættende dom fra EU-Domstolen indskærper nu over for alle virksomheder, der har en fanside på Facebook, at de er direkte medansvarlige for den måde, Facebook behandler brugernes personoplysninger på. Dommen, der blev afsagt 5. juni, fastslår, at Facebook og administratorer af en fanside har et fælles ansvar for at overholde reglerne om persondatabeskyttelse.

– Enhver, der har eller ønsker at oprette en fanside på Facebook bør nøje overveje, hvorvidt man kan påtage sig et sådant fælles ansvar med Facebook for den behandling af personoplysninger, der finder sted på siden, skriver Datatilsynet i sin fortolkning af dommen.

Sagen handler om en tysk uddannelsesinstitution, der havde oprettet en fanside på Facebook, og som ved hjælp af værktøjet Facebook Insights modtog statistiske oplysninger om de brugere, der besøgte siden.

Køn, interesser og livsstil

Indsamlingen af personoplysninger sker ved, at Facebook placerer cookies på brugerens computer, når vedkommende besøger siden, og formålet er blandt andet at forbedre Facebooks reklamesystem, så andre virksomheder kan målrette deres annoncer. Til gengæld kan administratoren af en fanside ved hjælp af Insights definere de kategorier af personer, som Facebook skal indsamle oplysninger om – alder, køn, arbejde, interesser, livsstil og købeadfærd.

Jesper Borre, der er jurist i PROSA, hæfter sig ved, at EU-dommen gør op med den ”beskyttelse”, som Facebook har nydt ved at være registreret i Irland, og at firmaer med fansider fremover er ansvarlige for alle data hos Facebook.

– Det betyder reelt, at når en person har været inde på en fanside og dermed aflejret oplysninger, så kan vedkommende kræve af firmaet, at alle oplysninger, som på den måde er registreret hos Facebook, skal slettes. Det bliver spændende at se, hvordan firmaer vil gennemføre det og ikke mindst dokumentere det, siger Jesper Borre.

På datatilsynet.dk kan du læse anbefalinger til, hvordan du skal forholde dig, hvis du som virksomhed eller myndighed har en fanside på Facebook.

ohl

Datacentre smadrer dansk klimamål

Fri, 03 Aug 2018 08:21:00 +0200

Med seks store datacentre på vej i Danmark har regeringen pludselig udsigt til en stigning i den danske CO2-udledning på omkring 10 procent frem mod 2030 – stik imod klimamålet om at beskære udledningerne af drivhusgasser, skriver Politiken.

Både Facebook, Apple og Google er i gang med at opføre datacentre i Jylland og på Fyn, og et enkelt datacenter øger typisk Danmarks elforbrug med cirka fire procent, viser en analyse fra Cowi og Energistyrelsen. Det svarer til lidt mere end hele Odenses forbrug.

ohl

Kritik af ny app fra NemID

Fri, 03 Aug 2018 08:19:00 +0200

Den nye app til NemID, som så dagens lys den 29. maj, blev i løbet af de første tre uger downloadet af hele 450.000 danskere. Og selv om både Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark garanterer, at den er lige så sikker at bruge som det velkendte papkort, så advarer PROSA mod at bruge appen.

Ved at lægge NemID ind som en app er det muligt for kriminelle at tilgå den – uanset om den kriminelle sidder i Estland, Etiopien eller Ecuador. Den risiko eksisterer ikke med papkortet, hvor man er nødt til fysisk at være i nærheden, så man enten kan affotografere kortet eller stjæle det.

– Så hvor papkortet kun kan angribes af nogle få, så kan telefonen angribes af enhver i hele verden med en internetforbindelse. Og hvis en kriminel overtager telefonen, så vil han også kunne kontrollere appen, siger PROSA-formand Niels Bertelsen og tilføjer, at mange smartphone-fabrikanter ikke laver sikkerhedsopdateringer to år efter salget af enheden.

ohl

Ulovlig logning skal stoppes nu

Wed, 01 Aug 2018 12:08:00 +0200

Den 1. juni blev der lagt sag an mod justitsministeren. Foreningen imod Ulovlig Logning stævnede Søren Pape for ikke at ophæve den logningsbekendtgørelse, som indebærer, at teleudbyderne skal registrere alle danskeres færden på internettet og deres brug af mobiltelefoni. Grunden til stævningen er, at EU-Domstolen har underkendt det bagvedliggende direktiv som et brud på de basale borgerrettigheder. Dermed underkendte den også den danske bekendtgørelse.

Så skulle man jo tro, at justitsministeren straks ville stoppe den ulovlige logning. Men nej, her mere end halvandet år efter dommen er der stadig ikke sket noget – ud over, at justitsministeren tænker. Og mens han tænker, skal logningen fortsætte, har han meddelt teleudbyderne. Og det er her, stævningen kommer ind i billedet. Det er et forsøg på at få ham til at holde op med kun at tænke, men også at gå i gang med at handle.

PROSA tog endnu en gang emnet op på Folkemødet på Bornholm i juni. Her diskuterede vi sammen med politiet, politikerne og formanden for Foreningen imod Ulovlig Logning, hvorfor det er nødvendigt at opretholde en ulovlig praksis. Politiet og justitsministeren mener, at logningsdata er et godt redskab, som de gerne vil fortsætte med at bruge, så længe der ikke findes bedre alternativer. Der opklares sager på baggrund af logningsdata, og udleveringen af logningsdata er underlagt domstolskontrol, hævdes det. Det er dog svært at se på de evalueringer, der er gennemført om brugen af logningsdata, at det er så godt et værktøj, som politiet hævder.

Selvfølgelig vil politiet gerne have adgang til så mange oplysninger og værktøjer som muligt, når sager skal efterforskes og opklares. Og det kan være endog meget svært at gå med til at afskaffe et eksisterende værktøj, når det ikke vides, hvad der kommer i stedet. Men det, at noget kan være godt for politiet, må ikke være det bærende element for at opretholde en ulovlig forvaltning. I yderste konsekvens indebærer det jo, at politiet kan skalte og valte med data om borgerne efter forgodtbefindende. Og det er trods alt ikke en politistat, vi lever i eller ønsker os.

PROSA støtter sagen mod ulovlig logning, da vi gerne vil være med til at bekæmpe den massive og retskrænkende overvågning af vores privatliv. Brugen af teknologien til at tilsidesætte borgerens grundliggende rettigheder skal stoppes. Bare fordi noget kan lade sig gøre, er det ikke det samme som, at det er ønskeligt. EU-Domstolen slog i hvert fald fast med syvtommersøm, at den uspecifikke masseregistrering af alle borgere gennem logningsdirektivet er ulovlig.

Det kan undre, at vi er kommet så langt ud, at det er nødvendigt med at sagsanlæg fra borgerne for at få stoppet åbenlyse ulovligheder. Her burde der da også være nogle ansvarlige politikere, der kom på banen. Så få dog stoppet den ulovlige logning nu.

Guide til den moderne teknologidebat

Mon, 25 Jun 2018 13:00:00 +0200

Debatten om teknologi, magt og hvilken fremtid, vi bevæger os hen imod, er for alvor blusset op igen. De fleste fagforeninger har efterhånden en konsulent med ansvar for automatisering, industri 4.0, disruption, den anden maskinalder, eller hvad end man ellers kalder de teknologiske processer, som skubber til vores arbejdsmarked og samfund for tiden.

Regeringen nedsætter disruptionråd for at blive ”digital frontrunner”, Erhvervsministeriet ansætter en tidligere Uber-chef som ”disruptionchef med udfordringspligt”, og der udvikles digitale laboratorier i civilsamfund, stat og virksomheder. Så noget sker der. Øvelsen er at bevare vores kritiske, nuancerede overblik midt i alle de nye buzzwords og teknologier.

Netop sådan et overblik giver bogen ’De Skjulte Algoritmer’, som er redigeret af Klavs Birkholm og Niels Frølich. Bogen er en antologi, som samler en række af de væsentligste forskere og analytikere af den teknologiske udvikling og datadrevne økonomi fra ind- og udland. Målet er at give et overblik over de forskellige diskussioner og magtforskydninger, som er på spil i en verden, hvor teknologiens kapacitet til at overvåge os og behandle data om os er i konstant vækst.

Når vi taler om algoritmer

Bogen lægger ud med nogle afsnit, som teknologisk og sprogligt analyserer, hvordan begreber som algoritme, digitalisering, disruption og kunstig intelligens har udviklet sig. Det giver et solidt fundament for resten af bogens afsnit og bygger bro mellem en teknisk præcis måde at tale om teknologien på og så den måde, der reelt præger den offentlige, politiske debat.

Her er afgørende forskelle, som teknologihistorikeren Massimo Mazzotti viser i sin analyse af, hvordan vi taler om algoritmer. Vi siger, at algoritmer ”gør” noget. At de handler selv så at sige. Ved at besjæle dem og give dem agens gør vi os både blinde for de økosystemer af data, som de er afhængige af, og de interesser og magtrelationer, som ligger bag deres skabelse, udvikling og implementering.

Bogen er på den måde også en effektiv parlør, som i en række kritiske og filosofiske analyser oversætter mellem et teknisk, konkret vokabular og de dominerende termer i den samfundsvidenskabelige og politiske offentlige debat.

En rejse i alle debattens dimensioner

Hvis etik, Internet-of-Things, Googles udvidede magt, algoritmedebatten, ansigtsgenkendelse og digital sagsbehandling nogle gange flyder sammen, så giver ’De Skjulte Algoritmer’ den viden, man skal bruge for at kunne tage kritisk stilling til det virvar af forskellige fænomener, som udgør vores teknologidebat.

Bogen er tankevækkende og relevant for såvel fagpersonen som den interesserede borger, og den rummer indlæg fra de mest toneangivende og respekterede forskere med kritiske perspektiver på magt og teknologi.

PROSA tilslutter sig ny hovedorganisation

Fri, 22 Jun 2018 09:29:02 +0200

Medlemmerne har talt, og med et overvældende flertal har de besluttet, at PROSA skal blive i den hovedorganisation, der er opstået efter LO og FTF, som PROSA er medlem af, fusionerede tidligere på året.

20,2 procent af medlemmerne har valgt at stemme til den netop afsluttede urafstemning, og 75,3 procent af dem har stemt ja.

– Det er dejligt, at det er en så tydelig afgørelse, siger Niels Bertelsen, der er formand i PROSA.

Flertallet har dermed fulgt indstillingen fra den ekstraordinære delegeretforsamling den 2. juni, hvor man netop anbefalede medlemmerne at sige ja.

– Men vi skal selvfølgelig i den videre proces have øje for, at ikke alle synes, det er en god idé, at vi går med. Deres skepsis skal vi have i baghovedet i de kommende måneder, når tingene skal til at falde på plads i den nye hovedorganisation, siger formanden.

PROSA har da også til det sidste været modstander af, at FTF og LO fusionerede. Men nu hvor det er en realitet, har både hovedbestyrelsen og delegeretforsamlingen altså fundet det bedst for PROSA at gå med.

– Vi har lagt vægt på, at vi kommer ind med alle vores medlemmer, at vores overenskomster er intakte, og vi kan fortsætte med at organisere hele it-faget. Det største problem lige nu er, at der arbejdes på en grænseaftale med den anden hovedorganisation, Akademikerne, og hvis den kommer til at begrænse PROSAs muligheder for at optage akademikere, vil det ikke holdbart. Så vi har en stor opgave her med at sikre, at en eventuel aftale ikke kommer til at afskære os fra det akademiske område, siger Niels Bertelsen.

Forbundene i FTF har indtil den 30. juni til at beslutte sig for, hvorvidt de vil med i den nye hovedorganisation. Herefter går forhandlingerne i gang, så man kom komme på plads til årsskiftet, hvor den nye organisation træder i kraft.

Ny trend: Fyr en medarbejder og betal dig fra det!

Fri, 22 Jun 2018 09:25:53 +0200

For mange år siden tiltrådte tyskeren Sepp Piontek jobbet som landstræner for det danske fodboldlandshold. Den strenge tysker indførte straks en bødekasse, hvor det blandt andet kostede 100 kroner per time, man kom for sent hjem til træningslejren fra byture. Landsholdets gadedreng, Preben Elkjær, lagde straks 500 kroner, så bøderne var betalt på forhånd. En sjov, men dybest set også umoralsk historie om at kunne betale sig fra at bryde reglerne.

Funktionærloven yder på papiret en vis beskyttelse mod opsigelse, som ikke må være vilkårlig og urimelig, men skal ”være begrundet i funktionærens eller virksomheden forhold”. Det kan være manglende faglige kvalifikationer hos den ansatte eller mangel på arbejde i virksomheden.

Hvis opsigelsen synes at have andre årsager, kan en fagforening på vegne af medarbejderen rejse krav om godtgørelse. Sagen kan ende hos domstolene, der efterhånden har en mangeårig retspraksis at øse af, når det gælder rimelige/ikke rimelige opsigelser. Men meget kan købes for penge – også afskedigelser.

Preben Elkjær-metoden

I PROSAs juridiske afdeling ser vi i stigende grad virksomheder benytte sig af ”Preben Elkjær-metoden”: Opsig en medarbejder og betal bøden på forhånd! Redskabet er en særlig udgave af fratrædelsesaftaler, der ofte ikke indeholder andet end en ekstra månedsløn eller to til den afskedigede medarbejder, der så til gengæld fraskriver sig retten til at rejse en sag mod arbejdsgiveren.

Ovenikøbet kan aftalen indeholde formuleringer, der skaber problemer i forhold til a-kassen, fordi ”selvforskyldt ledighed” kan betyde ingen udbetaling af hverken dagpenge eller lønsikring.

Undgå selvmål

For den afskedigede medarbejder kan det virke tillokkende blot at tage pengene og forsvinde. For retssikkerheden og det værn mod urimelige opsigelser, der er tænkt ind i for eksempel Funktionærloven, er det derimod knap så muntert. Det virker stødende, at ofte store virksomheder med sorte tal i regnskabet kan betale sig fra lovbrud.

Under alle omstændigheder bør du ringe til juristerne i PROSA, hvis du præsenteres for en fratrædelsesaftale – blot for en sikkerheds skyld!

Fagbevægelsen og fremtidens arbejde

Wed, 20 Jun 2018 13:59:41 +0200

UNI Global Union kongressen har onsdag vedtaget den centrale udtalelse, som handler om ”Fagbevægelsen og fremtidens arbejde”, eller som det hedder på engelsk ”Unions and the Future of Work”.

I indledningen til udtalelsen opsummeres dens indhold. Her står blandt andet:

”Der sker over hele verden ændringer i arbejdsmarkederne, ansættelsesformerne og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. I et komplekst samspil mellem globalisering, klimaændringer, migration, ændringer i den økonomiske magt, demografiske ændringer så vel som digitalisering står mange lønmodtagere stillet overfor dramatiske ændringer, tab af forhandlingsstyrke og fjendtlige politiker rettet mod lønmodtagerne.

Nogle forfattere og eksperter er af den opfattelse, at de digitale innovationer, vi er vidner til i dag – og som medfører tab af job og ændringer af jobindhold – ikke er noget nyt. De fremfører, at disse ændringer ligner de teknologiske tilpasninger, der er sket gennem tiden. Og at erfaringen har vist, at lønmodtagerne, deres kvalifikationer, produktionsmetoderne og forretningen vil blive tilpasset til de nye teknologier.

Men selvom der er en vis sandhed i denne beskrivelse, er UNI sammen med mange andre globale faglige organisationer, eksperter og kommentatorer af den opfattelse, at det, vi er vidner til, blot er begyndelsen til en radikal forandring (disruption) med langtrækkende konsekvenser for vores arbejdsmarkeder, lønmodtagernes rettigheder og vores samfund. Den stigende betydning af anvendt kunstig intelligens (AI) og opsamlingen af store datamængder vil medføre, at arbejdsstyrken erstattes med robotter og maskiner. Denne udvikling vil ikke kun påvirke et enkelt eller et par fagområder – men vil derimod påvirke alle fagområder og på alle kvalifikationsniveauer”.

UNI forudser altså, at det stigende niveau af digitalisering – sammen væksten i anvendelsen af AI og Big Data – vil medføre radikale forandringer af de samfund, vi kender i dag. Og en af de vigtigste faktorer i denne forandring vil være drevet af stigning i mængden af data, som produceres, og ikke mindst den enorme værdi, som disse data repræsenterer. Konkret vil mængden af data blive firedoblet frem til år 2025, og UNI Global Union vurderer, at ejerskab og kontrol over data fremover vil blive et helt centralt spørgsmål for globale fordeling.

Disse mange data vil være det vigtigste input til AI-processerne, som vil drive en betydelig vækst frem mod 2030. PriceWaterhouseCoopers forudser, at AI alene vil skabe en vækst i det globale bruttonationalprodukt (BNP) på 14 procent, svarende til 15,7 billioner US dollar.

UNI advarer om, at denne enorme opsamling af data også vil kunne bruges til at manipulere den offentlige debat og demokratiske valg – og af den vej vil kunne have en negativ effekt på demokratierne og de individuelle og kollektive rettigheder.

Udtalelsen sætter herefter fokus på de enorme profitter, som globale internetvirksomheder skaber – hvert 10. sekund skaber disse virksomheder et overskud på 23.630 US dollar.

Baseret på tal fra Verdensbanken konstaterer udtalelsen, at jordens lande vil blive ramt skævt af det tab af job, som denne udvikling skaber. De fattigste lande vil blive ramt hårdest, som tallene viser. En OECD-rapport fra 2018 viser, at 14 procent af alle job i OECD-landene vil forsvinde, mens 32 procent af alle job vil ændre sig væsentligt.

På den baggrund konkluderes det, at der investeres alt for lidt i uddannelse og efteruddannelse. Derfor kræver UNI, at der investeres mere i at forbedre løsmodtagernes kvalifikationer med henblik på at sikre, at de fortsat kan have job. Vi kræver, at politikerne handler, og virksomhederne tager ansvar for at beholde deres ansatte i arbejde.

Udtalelsen peger på, at særligt de løst ansatte er truet af denne udvikling, fordi de ikke har de samme rettigheder og økonomiske beskyttelse. UNI kræver, at regeringer og virksomheder tager ansvar for at sikre, at alle lønmodtagere har ret til et ordentligt job med ordentlige løn- og arbejdsbetingelser.

UNI kræver, at det sikres, at udviklingen i BNP ikke må være det eneste mål for samfundsmæssig succes. BNP indeholder ikke kvalitative mål såsom økonomisk inklusion, miljømæssige forhold, socialt velbefindende, lighed, helbred og livsglæde. Der er behov for at skabe nye mål for succes, at investere gevinsterne fra digitaliseringen i at skabe nye gode job og at give lønmodtagerne en andel af de rationaliseringsgevinster, som skabes.

Udtalelsen peger desuden på, at de unge er en særligt truet gruppe. De job, de udfører, er særligt truet af de ændringer, der på vej på arbejdsmarkedet. UNI konstaterer, at der er behov for en indsats på dette område. UNI kræver, at lønmodtagerne får en plads ved bordet, når kursen på fremtidens arbejdsmarked stikkes ud. Vi kræver særligt fokus på etisk brug af kunstig intelligens (AI) og lønmodtagernes ret til kontrol over deres egne data.

Sammen vil vi få dette til at ske, og vi vil sikre en bæredygtig fremtid, hvor lønmodtagerne har kontrol over deres egne livsbetingelser.

De ansatte i it-giganten Oracle’s afdeling i Korea er i strejke

Wed, 20 Jun 2018 13:46:47 +0200

De ansatte i it-giganten Oracle’s afdeling i Korea har været i strejke siden den 16. maj 2018. Strejken blev iværksat efter, at forhandlingerne om deres først kollektive overenskomst brød sammen. De ansatte i Oracle dannede i november 2017 organisationen Oracle Korea Arbejders Fagforening. Kravet blev rejst på grund af utilfredshed med et uretfærdigt og uigennemsigtigt lønsystem.

Den gennemsnitlige arbejdstid i Oracle Korea er 80-100 timer om ugen. På trods af dette har de fleste ansatte ikke fået nogen lønforhøjelse de sidste 10 år. Virksomheden har nægtet at anerkende fagforeningens fuldtidsansatte ledere.

Du kan støtte de strejkende Oracle ansatte i Korea ved at underskrive nedenstående støtteerklæring (på engelsk). Ved at gøre dette, beder du ledelsen for Oracle Korea om øjeblikkeligt at genoptage forhandlingerne for at finde løsning på konflikten, at genopbygge forholdet til fagforeningen og at respektere retten for de ansatte i Oracle Korea til at være organiseret i en fagforening.

Du kan finde støtteerklæringen her

PROSA deltager med 2 delegerede på den 5. kongres i vores verdensorganisation, UNI Global Union. Den bliver afholdt den 17.-20. juni 2018 i Liverpool, Storbritannien.

Ny aftale om sikkerhed for tekstilarbejderne i Bangladesh

Tue, 19 Jun 2018 14:21:00 +0200

På sidste verdenskongres i 2014 var et de store temaer katastrofen på fabrikken Rana Plaza nordvest for Dhaka i Bangladesh. Den 24. april 2013 styrtede den ni-etages fabriksbygning sammen på få sekunder og begravede tusindvis af tekstilarbejdere under ruinerne. Katastrofen kostede 1.127 mennesker livet og efterlod endnu flere alvorligt kvæstede og invaliderede. Langt de fleste ofre var kvinder.

Den store nyhed tilbage i 2014 var, at der var indgået en aftale mellem den internationale fagbevægelse og de lokale arbejdsgivere. Formålet med aftalen var at sætte arbejde i gang for at undgå sådanne katastrofer i fremtiden. Det blev aftalt, at tekstil¬fabrik¬kerne i Bangladesh skulle gennemgås med henblik på at finde alle eksisterende sikkerheds¬problemer – og få dem udbedret.

Som led i aftalen blev der etableret en lokal organisation, der skulle lave den tekniske gennemgang af fabrikkerne. Realiteten er, at regeringen ikke havde kapacitet til at lave dette arbejde. Der blev derfor ansat cirka 100 ingeniører til at gøre arbejdet – heraf et stort antal kvinder.

Tøjfirmaer betaler

Indsatsen er blevet finansieret af de mange tøjmærker, der får lavet deres designertøj på disse fabrikker. Der var nogle få af de store mærker, som ikke ville være med til at betale. Men efter en kampagne for at orientere forbrugerne om dette, endte alle de store mærker med at skrive under på aftalen – og bidrage til at skabe mere sikre arbejdspladser.

Ved gennemgangen af fabrikkerne blev der fundet cirka 100.000 (!) sikkerhedsfejl – både store og små. Af disse 100.000 sikkerhedsfejl er omkring 90.000 siden blevet udbedret. Resultatet er, at der siden Rana Plaza katastrofen i 2013 ikke har været dødsulykker på fabrikkerne i Bangladesh.

Ny aftale på vej

Netop her i foråret 2018 er der indgået en ny aftale om at fortsætte arbejdet med skabe sikre arbejdsforhold. Den nye aftale er lavet direkte mellem den internationale fagbevægelse og 180 af de store tøjmærker, som får produceret deres tøj i Bangladesh. De vil fremover have ansvaret for, at produktionen foregår under sikre vilkår.

Denne indsats fra den international fagbevægelse – herunder Uni Global Union – betyder, at 2,7 millioner arbejdere i Bangladesh nu har mere sikre arbejdspladser end tidligere. Dette er i sig selv et vigtigt resultat. Men på lang sigt er det vigtigste det signal, det sender, om at de internationale virksomheder, der bruger billig arbejdskraft i den tredje verden, også har ansvaret for arbejdernes sikkerhed.

Den lokale fagbevægelse er også blevet styrket af dette arbejde – og har fået mange flere medlemmer. Men der er fortsat behov for international støtte til arbejdet – blandt andet fra Uni Global Union.

Fokus på globale faglige aftaler med multinationale virksomheder

Tue, 19 Jun 2018 13:44:16 +0200

Den vigtigste rolle for Uni Global Union er at arbejde for at styrke fagbevægelsen i hele verden – herunder i Østeuropa, Asien og Latinamerika. Kun ved at sikre alle verdens arbejdere ordentlige arbejdsvilkår kan vi sikre vore egne vilkår og undgå store strømme af flygtninge og migranter.

Men en anden stor udfordring er de store verdensomspændende multinationale virksomheder. De kan, med trusler om at flytte rundt på arbejdspladser mellem landene, trykke de lokale lønninger. En række af disse virksomheder – særligt de amerikanske – har desuden det princip, at de ikke vil forhandle eller indgå aftaler med faglige organisationer. De sætter store ressourcer ind på at ødelægge den faglige organisering. Det har endda et specielt ord på engelsk: Unionbusting.

Uni Global Union har nu indgået 90 globale aftaler med multinationale virksomheder – herunder med den norske televirksomhed Telenor og transportvirksomheden DHL. Men det er endnu ikke lykkedes at få aftaler med alle de virksomheder, som UNI Global Union arbejder med.

Dårlige vilkår hos Amazon

En af de virksomheder, der er kommet i fokus, er den amerikanske virksomhed Amazon. Hovedaktionæren i Amazon er verdens nu verdens rigeste mand, Jeff Bezos. Amazon sikrer sig sine store overskud ved at betale sine ansatte meget lave lønninger – og ved at have forfærdelige arbejdsvilkår.

Amazon er ved at udvide deres internetbaserede butik til at dække hele Europa. I Polen har Amazon cirka 10.000 ansatte. Deres fagforening, Solidaritet, kan fortælle om forfærdelige og nedslidende arbejdsvilkår i Amazon i Polen med meget lange arbejdstider og et meget højt arbejdspres. Ja, arbejdsvilkårene er så forfærdelige, at de ansatte må tisse i en flaske for ikke at bruge tid på toiletbesøg i arbejdstiden. Og der er en voldsom løbende nedslidning af deres ansatte. Der er efter fagligt pres blevet indgået en aftale mellem fagforeningerne i Italien og Amazon. Og der er gang i både aktioner og forsøg på forhandlinger i Tyskland.

Amazon er nu også vej til Danmark. Der er forlydender om, at de arbejder på at etablere et lokalt datacenter til deres Amazon Web Services cloud service. De arbejder også med gå ind på det danske marked for internethandel. Den danske fagbevægelse kan godt allerede nu forberede sig på sammen at gå i aktion for at få aftaler om rimelige arbejdsvilkår. Vi skal være med til at styrke UNI Global Union’s indsats for at få en global aftale og selvfølgelig også danske aftaler.

Walmart presset til bedre løn

Walmart en af verden største supermarkedskæder med base i USA og forretninger i en række andre lande blandt andet i Europa. Virksomheden ejes nu af de to grundlæggeres tre børn, som tilsammen ejer en formue på cirka 150 milliarder US dollars. De betaler utroligt lave lønninger og forhandler som princip ikke med fagforeninger om at indgå aftaler.

Den afgående generalsekretær for UNI Global Union, Phillip Jennings, fortalte, hvordan virksomhedens ledelse havde forsøgt at undgå at møde ham personligt – men han var mødt personligt op. Efter at have løbet rundt i bygningen havde de ikke kunnet undgå at møde ham. Men der er ikke kommet gang i forhandlinger. Presset har dog fået Walmart til at hæve deres lave lønninger – senest fra 9 til 11 US dollars. Selv om indsatsen har skabt en lille fremgang, så forsætter UNI Global Union indsatsen for at få global aftale med Walmart.

PROSA-medlemmer stemmer ja til overenskomst

Mon, 04 Jun 2018 15:03:14 +0200

Et overvældende flertal af PROSAs medlemmer på det offentlige område har ved en urafstemning stemt ja til resultatet af OK18. Samlet set har 51 procent af de stemmeberettigede PROSA-medlemmer deltaget i urafstemningen, og blandt dem er 94 procent for aftalen, mens fire procent stemmer imod, og to procent undlader at stemme.

Den nye overenskomst hæver blandt andet lønningerne med 8,1 procent over tre år og fjerner det forhadte privatlønsværn, som gradvist udvider løngabet mellem offentligt ansatte og privat ansatte, når der er en negativ udvikling på det private område.

”Det er et godt resultat. Det så ikke let ud, da forhandlingerne gik i gang, fordi Moderniseringsstyrelsen ønskede at fjerne den betalte frokostpause og fastholde privatlønsværnet. Men det store sammenfold i fagbevægelsen under forhandlingerne har gjort, at lønreguleringerne blev acceptable, at privatlønsværnet er fjernet, og at den betalte frokostpause eksisterer”, siger Morten Rønne, der er forbundssekretær i PROSA.

Det eneste minus for forhandlingsfællesskabet var, at lærerne ikke fik en ny arbejdstidsaftale og dermed fortsat er reguleret af en lov og ikke en overenskomstaftale ligesom alle andre. I stedet skal lærerne vente i tre år på en ny kommission, der skal undersøge en række forhold og komme med anbefalinger frem mod næste overenskomstforhandling i 2021.

”Det er en streg i regningen, at vi ikke fik lærerne med ombord denne gang. Den internationale arbejderorganisation ILO har to gange kritiseret det for at være i strid med de frie forhandlingsregler. Det må vi gøre bedre næste gang”, siger Morten Rønne.

PROSAs medlemmer skal til stemmeurnerne

Sat, 02 Jun 2018 15:36:38 +0200

Det er medlemmerne, der bestemmer i PROSA. Og hvert enkelt medlem vil nu blive bedt om at sige ja eller nej til, at PROSA tilslutter sig den nye hovedorganisation, der er opstået efter LO og FTF, som PROSA er medlem af, fusionerede.

Det står klart, efter der blev afholdt ekstraordinær delegeretforsamling i DGI-Byen den 2. juni, hvor omkring 50 delegerede var samlet. Anbefalingen fra forsamlingen er, at medlemmerne siger ja.

Men det var ikke begejstrede fortalere for fusionen, der gik på talerstolen, hvorfra der lød sætninger som ”det bedste af flere onder” og ”ikke et yndlingsscenarie”.
- Vi troede jo ikke, at fusionen ville blive til noget. Helt op til et par dage før troede man, at det ville blive et nej til fusionen, men dygtige forhandlere fik det til at gå anderledes. Og det er jo sur røv for os, der stemte nej. Men flertallet har talt. Og så må mindretallet jo enten skrubbe af eller være med. Og PROSA/ØST synes, vi skal være med, sagde Henrik Kroos, der er hovedbestyrelsesmedlem for PROSA/ØST.

Formand for PROSA Niels Bertelsen slog fast, at PROSA til det sidste var imod fusionen, og på den ekstraordinære kongres i FTF stemte PROSAs delegerede nej sammen med en række andre små organisationer. Men nu, hvor fusionen er en realitet, skal PROSA beslutte, hvad forbundet vil gøre. Ønsker PROSA ikke at være med i den nye hovedorganisation, skal beslutningen være truffet inden den 30. juni.
- Et ja til den nye hovedorganisation er den bedste løsning ud fra de valgmuligheder, der ligger foran os, sagde Niels Bertelsen.

Siden FTF på sin kongres i 2012 vedtog, at man skulle undersøge mulighederne for et tættere samarbejde med de andre hovedorganisationer og en eventuel fusion, har PROSA arbejdet for at påvirke tingene.
- Hvorfor siger jeg nu ja, når jeg nu i flere år har arbejdet imod fusionen? spurgte Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA, sig selv om på talerstolen og svarede:
- Vi påvirkede processen og fik sikret nogle af de elementer, der nu gør, at vi trods alt kan sige ja. Men det er da med en række betænkeligheder. Vi skal gå efter at få alliancepartnere, for det har aldrig været vores størrelse - men vores argumenter - der har skaffet os indflydelse. Vi kan altid melde os ud – eller blive smidt ud. Men vi kan ikke komme ind igen. Så at gå med er vores bedste mulighed. Om vi kommer med, vil ikke påvirke PROSA som organisation. Vi vil blive ved med at være PROSA.

Der vil blive holdt medlemsmøder om fusionen den 11. juni i København og Aarhus og den 18. juni i Odense.

Urafstemningen vil blive sat i gang onsdag den 6. juni og løbe frem til den 21. juni.

29 organisationer: Drop absurde ressourceforløb

Fri, 01 Jun 2018 13:32:34 +0200

Organisationerne bag samarbejdet #VærdigReform hilser lovændringerne om ressourceforløb og førtidspension velkommen. Vi er dog bekymrede for, hvorvidt lovændringen vil have den ønskede effekt, selv inden for det begrænsede område den er tiltænkt. Vi vælger derfor at tro på, men også at teste, vores folkevalgte samt Kammeradvokaten og Ankestyrelsen, når de siger, at ændringerne vil få den ønskede betydning.

Vi vil derfor gerne hjælpe alle borgere med et forslag til en tekst, man kan sende til sin sagsbehandler i jobcentret efter den 1. juni:

”Der er lige vedtaget nye regler for, hvornår man har ret til førtidspension. Det nye er, at man kun skal i ressourceforløb, hvis der er en realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles (Beskæftigelsesloven § 68 a, stk. 2). På den baggrund vil jeg gerne have, at kommunen tager stilling til, om jeg kan få førtidspension efter Pensionslovens § 17, stk. 2. I mellemtiden vil jeg naturligvis gerne deltage i det ressourceforløb, jeg er i gang med”

Borgere må ikke komme i klemme

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension, om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension blev vedtaget 24. maj 2018 og træder i kraft fredag den 1. juni 2018.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er ”formålet med loven at sikre, at der ikke iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet, og at borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet”.

29 faglige og sociale organisationer i #VærdigReform er medafsendere på denne pressemeddelelse.

Samarbejdet sætter fokus på de store problemer, som reformen om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, der trådte i kraft 1. januar 2013, har medført. Med blandt andet en halvering af antallet af tilkendelser af førtidspensioner og absurde eksempler på årelange indholdsløse ressourceforløb for syge og nedslidte mennesker.

Samarbejdet #VærdigReform har derfor udarbejdet og foreslået seks konkrete forslag til forbedringer af lovgivningen til ministeren, forligskredsen og medlemmerne af beskæftigelsesudvalget: www.vaerdigreform.dk/de-seks-krav

Som PROSA-medlem kan du altid få hjælp og vejledning, hvis du oplever problemer med dit ressourceforløb.

Personprofilering: Velkommen til Sandhedsdatabasen

Fri, 01 Jun 2018 10:19:00 +0200

The Database of Truth.

Et helt fantastisk navn på en database, som indeholder persondata og personprofiler tilhørende flere hundrede millioner amerikanere. Sandhedsdatabasen giver offentligheden et unikt indblik i, hvordan personprofiler opbygges ved hjælp af data fra kommercielle og politiske organisationer.

Men det var først, da chefen for Cyber Risk Research hos Upguard, Chris Vickery, gik på uautoriseret opdagelse i analysevirksomheden Aggregate IQ’s kode-lager, at beskrivelserne af Database of Truth dukkede op.

På en intern wiki, som Aggregate IQ-udviklerne anvender til overordnet design og dokumentation af deres systemer, står der, at den primære datakilde for databasen kommer fra RNC Data Trust, der er ansvarlig for vælgerregistreringer for Det Republikanske Parti i USA. De data bliver beriget med andre datakilder:

”Den primære datakilde vil blive kombineret med vælgerregistreringer på statsniveau, forbrugerdata, tredjeparts-dataleverandører, historiske WPA-undersøgelser, projekter og kundedata”, står der i den interne wiki.

WPA refererer til data-analysefirmaet WPA Intelligence, som er et tech-firma med eksperter i offentlig opinion, analyser, adfærdsmæssig videnskab, opinionsundersøgelser og donorresearch.

Personlige data om 198 millioner amerikanere

Chris Vickery, der er selverklæret datalæk-jæger, er i løbet af de sidste par år flere gange stødt på ubeskyttede datasæt indeholdende vælgeres personlige data samt modellerede personkarakteristika som religiøst tilhørsforhold, etnicitet og sandsynligheden for, at vælgeren bakker op om specifikke politiske temaer. Nogle af dem er datakilder til sandhedsdatabasen.

Eksempelvis fandt han et 25 terabytes stort datawarehouse i juni 2017 indeholdende personlige data om 198 millioner amerikanske vælgere. I en ubeskyttet Amazon Web Services Simple Storage Service (AWS S3) lå 1,1 terabytes ukrypterede data med oplysninger som navn, adresse, telefonnumre, fødselsår samt anslået religiøst tilhørsforhold og etnicitet for hver eneste af de 198 millioner amerikanere.

Hver enkelt person er identificeret med et unikt indeks, og i et underbibliotek lå en 50 GB-fil indeholdende sandsynligheden for, at hver enkelt af de 198 millioner amerikanere støtter 46 forskellige politikker. Et decimaltal mellem 0 og 1 indikerer sandsynligheden for, at den enkelte amerikaner eksempelvis er enig i, at der skal investeres i USA’s infrastruktur, eller at en America First-politik er nødvendig.

Det er firmaet Deep Root Analytics, som havde lagt datasættet ukrypteret og ubeskyttet op i AWS S3. De specialiserer sig i ”micro-targeting” ved hjælp af big data.

Præcist hvordan hver enkelt amerikaners sandsynlighed for at støtte de 46 politikker er fremkommet, ved Chris Vickery ikke. Men som det ses af diagrammet, som Chris Vickery har afleveret til den britiske parlamentskomité, der undersøger påstanden om, at Brexit-afstemningen var manipuleret, så leverer firmaer som Axiom Strategies og L2 Political også data og vælgerprofilering til Database of Truth.

Brexit, forsikringsdata og Palantir

Traditionelle marketingfirmaer som Experian, der opdeler befolkningen i forbrugermønstre og segmenter, og forsikringsselskaber kan ligeledes berige personprofilerne i sandhedsdatabasen.

Ved Storbritanniens EU-afstemning blev der angiveligt anvendt forsikringsdata fra forsikringsselskaberne Eldon Finance og Go Skippy, som tilhører forretningsmanden og UKIP-støtten Arron Banks. De blev samkørt med UKIP-medlemsdata og vote.leave-kampagnens data.

Den tidligere Cambridge Analytica-medarbejder Christopher Wylie, der i foråret stod frem som whistleblower, fortalte i sit vidnesbyrd til den britiske parlamentskomité, at big data-analysefirmaet Palantir havde samarbejdet med Cambridge Analytica og haft adgang til de 87 millioner Facebook-brugeres data.

Palantir, der blandt andet leverer det danske politisystem POL-Intel, benægtede først, men da samarbejdet blev dokumenteret ved hjælp af e-mails, ændrede Palantir forklaring til, at det var en enkelt ansat, der på eget initiativ havde taget kontakt med Cambridge Analytica.

Efter afsløringerne har Cambridge Analytica angiveligt mistet stort set alle kunder og drejer efter eget udsagn nøglen om. Men indsamlingen af dine personlige data fortsætter overalt, hvor du sætter dine digitale fodspor.

Jagten på brugerdata kender ingen grænser

Fri, 01 Jun 2018 10:08:00 +0200

På overfladen er det en relativt simpel historie.

En app tilbyder brugerne en tilsyneladende uforpligtende personlighedstest. Omkring 270.000 Facebook-brugere anvender appen – langt de fleste uden at læse betingelserne. Men firmaet bag appen, Global Science Research (GSR), har nu adgang til brugernes Facebook-data samt alle deres venners Facebook-data, hvilket løber op i svimlende 87 millioner mennesker.

Global Science Research sælger de indhøstede data til det britiske analysefirma SCL Group, hvis datterselskab Cambridge Analytica opbygger en big data-model, der gør det muligt at bestemme personlighedstræk for andre Facebook-brugere.

Cambridge Analytica kalder det psykografi og anvender de psykologiske personprofiler sammen med geografiske og demografiske data fra millioner af amerikanere til at målrette budskaberne i annoncer, mails, sms-beskeder og anden kampagnekommunikation under det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Budskaberne er afstemt helt ned på individniveau, og ud fra personprofilerne kan annoncerne tale direkte til den enkelte Facebook-brugers følelser, behov, frygt, ønsker, drømme og håb. Målet er at skubbe tvivlerne over i Donald Trumps lejr.

Efter valget udsender Cambridge Analytica en triumferende pressemeddelelse om sin revolutionerende metode, der har medvirket til at få Donald Trump valgt som præsident.

Men kradser man i overfladen, er historien ikke helt så enkel, og der dukker et utal af aktører op, som handler i det skjulte og forsøger at underminere den demokratiske proces.

Den psykografiske revolution

Beskyldninger om vælgermanipulation var begyndt at boble op i medierne anført af den britiske avis The Guardian, og Cambridge Analytica valgte at være tavs.

Stifteren af Global Science Research, Dr. Aleksandr Kogan, bekræftede, at han havde udviklet en app, som indsamlede Facebook-data, men han hævdede, at det meste af, hvad The Guardian skrev, var forkert, og at den psykologiske profilering ikke virkede.

Samtidig begyndte Cambridge Analytica at ændre sin fortælling om det amerikanske præsidentvalg. Selskabet havde alligevel ikke anvendt Facebook-data og psykografi til at få Trump valgt, lød det nu.

Men i marts i år eksploderede Cambridge Analytica-historien igen. Den tidligere ansatte Christopher Wylie stod frem og berettede om sit arbejde i virksomheden. Vælgermanipulation på baggrund af psykografi og personprofilering var i allerhøjeste grad i spil, og der dukkede nye, eksplosive historier op.

Christopher Wylie fortalte eksempelvis om det israelske efterretningsfirma Black Cube, som hackede mails og indsamlede medicinske oplysninger om politiske modstandere for Cambridge Analyticas klienter. Historien blev bekræftet af andre Cambridge Analytica-ansatte, der dog er anonyme.

Du er produktet

Desværre druknede nogle af afsløringerne i en mediefortælling, der næsten udelukkende kom til at handle om de famøse 87 millioner Facebook-brugeres data. Hele det moderne web er baseret på indsamling og salg af data om brugerne af gratis services. ”Hvis det er gratis, så er du produktet”, siger man. I stedet blev Facebook gjort til problemet.

Den fortælling fik et ekstra boost, da Mark Zuckerberg afgav vidnesbyrd for den amerikanske Kongres, hvor politikerne var forbløffede over Facebooks forretningsmodel: At brugerdata anvendes til kategorisering af brugerne, så annoncører – mod betaling – kan målrette reklamer til bestemte personkategorier.

Ud over de formentlig ulovligt erhvervede e-mails, medicinske oplysninger og logningsdata anvender Cambridge Analytica også mange lovligt erhvervede data. Data, som ikke kun handler om folks online-adfærd, men også deres offline-adfærd. Cambridge Analytica får data fra databrokere som Experian og andre, der sælger kreditkortoplysninger og data om indkøbsvaner, husstandsindkomst og lignende. Facebook får også data fra Experian og andre databrokere, som sælger oplysninger om folks adfærd. På den måde supplerer Facebook sine data (eller rettere Facebook-brugernes data) med oplysninger om Facebook-brugernes offline-adfærd.

Information som våben i demokratier

Da en undercover-journalist fra den engelske tv-station Channel 4 med skjult kamera optog Cambridge Analyticas direktør, Alexander Nix, tog historien en ny drejning. Alexander Nix fortalte, at virksomheden også kan hyre prostituerede til at lokke sine kunders modstanderkandidater ud i kompromitterende situationer. De skjulte optagelser viser, at SCL og Cambridge Analytica har en virksomhedskultur, hvor moralske og etiske overvejelser er ikkeeksisterende.

Lektor i journalistik på University of Essex Dr. Emma L. Briant har interviewet en række ledere og seniorkonsulenter fra SCL og Cambridge Analytica. Hun har overleveret optagelserne til den britiske parlamentskomité, der ser nærmere på Cambridge Analytica og beskyldningerne om påvirkning af den britiske Brexit-afstemning. Heraf fremgår det, at de beskidte tricks nogle gange bliver kombineret med militære taktikker og psykologisk krigsførelse.

Brittany Kaiser, der er tidligere Business Development Director i Cambridge Analytica, oplyser, at virksomhedens såkaldte Target Audience Analysis (TAA) gennem mange år var underlagt eksportrestriktioner, fordi metoden af myndighederne blev betragtet som et våben.

Frem til 2015 skulle virksomheden derfor have godkendelse af den britiske regering, hvis TAA skulle anvendes i udlandet. TAA giver regeringer mulighed for at identificere de eksakte grupperinger i en befolkning, som kan rangeres efter graden af indflydelse, de har på at promovere eller reducere konstruktiv adfærd.

Det er den slags metoder, som Cambridge Analytica er blevet købt til at udføre under demokratiske valg verden over, herunder det amerikanske præsidentvalg og den britiske folkeafstemning om EU.

Med hjælp fra den amerikanske datalæk-jæger Chris Vickery kan Prosabladet afsløre nogle af de it-værktøjer, der har udviklet sig til en trussel mod demokratiet. På de følgende sider ser vi nærmere på Cambridge Analyticas software og konkrete personprofileringsdata.

Han fandt softwaren, der kan vinde et valg

Fri, 01 Jun 2018 09:53:00 +0200

Chris Vickery har svært ved at tro sine egne øjne, da han en sen aftentime browser rundt på verdens største kode-repository, Github, for at finde spor til ubeskyttede data. Han har netop hørt om Cambridge Analytica-skandalen i nyhederne og beslutter sig for at søge på de relaterede virksomheder for at se, om der dukker noget interessant op. Det gør der.

Chris Vickery finder frem til en kodebase fra en udvikler i Cambridge Analyticas moderselskab, SCL Group, som i sin kode-kommentar refererer til app.aggregateiq.com og virksomheden Aggregate IQ, der specialiserer sig i de samme ting som Cambridge Analytica: Dataanalyse, valgkampagner og lignende. Gennem et subdomæne finder Chris Vickery frem til Aggregate IQ’s interne kode-repository.

En konfigureringsfejl gør det muligt for alle og enhver at oprette sig som brugere af det interne kode-repository. Vickery opretter sig og får adgang, og han kan instinktivt se, at det er eksplosivt materiale.

– Det slog mig med det samme. Du godeste, det er de værktøjer, som Cambridge Analytica og SCL anvender, fortæller Chris Vickery til Prosabladet.

En harddisk til komitéen

Chris Vickery betegner sig selv som datalæk-jæger. Til daglig er han leder af Cyber Risk Research i it-sikkerhedsfirmaet Upguard i Californien, men han bruger meget af sin fritid på at finde ubeskyttede data på nettet.

Med nyhederne kørende i baggrunden begynder han at downloade de mange programmer, scripts, database-skemaer og andre dokumenter fra det enorme datalager.

– Jeg forstod hurtigt alvoren i situationen. Jeg bliver nødt til at dokumentere og downloade det her, tænkte jeg. Der er rigtigt mange mennesker, som er interesserede i at se det, fortæller Chris Vickery.

Den 2. maj vidnede han om sagen i det britiske parlament, og ved den lejlighed overrakte han en harddisk med kode og tilhørende dokumentation fra Aggregate IQ til den komité, der undersøger Cambridge Analytica-skandalen.

En del af hans forklaring til komitéen var lukket for offentligheden, fordi det kunne skade den videre efterforskning, men Prosabladet talte efterfølgende med Chris Vickery om fundet af værktøjerne.

Epidemi af miskonfiguration

Umiddelbart lyder det utroligt, at de ansvarlige hos Aggregate IQ ikke havde deaktiveret muligheden for, at vildt fremmede kunne oprette sig selv som brugere og dermed få adgang til selskabets kodebase. Men det overrasker egentlig ikke Chris Vickery. Den slags forglemmelser og miskonfigurationer er noget, som tit leder datalæk-jægeren frem til ubeskyttede data.

– Der er en epidemi af miskonfigurationer, siger Chris Vickery, som ofte finder ubeskyttede data på cloud-services som Amazon Web Services Simple Storage Service (AWS S3) og Simple Queue Service (SQS), hvor data ikke er krypterede, og adgangen er pivåben.

Det kan skyldes inkompetence, men også dovenskab, mener Chris Vickery.

– Folk skærer hjørner. Det er nemmere at tilgå data uden godkendelse, siger han.

Medlemmerne af den britiske parlamentskomité så stærkt bekymrede ud, da Chris Vickery fortalte, at han ikke kunne udelukke, at andre også havde haft adgang til Aggregate IQ’s kodebase. Ud over kode og diverse dokumentation var der nemlig også passwords til databaser, som formentlig indeholder personlige data.

Chris Vickery besluttede, at han ikke ville anvende de fundne database-passwords, da han frygtede et retsligt efterspil. Andre, mere lyssky, personer ville ikke have den slags overvejelser.

– Der er masser af folk som mig. Nogle arbejder for fremmede stater, andre er professionelle sikkerhedsfolk, og så er der en del hobbyfolk, siger Chris Vickery.

Han begyndte at arbejde professionelt med afsløringer af datalækager i 2016. I dag arbejder han primært som konsulent for firmaer, hvor han og hans team går på opdagelse i virksomheders it-miljø for at finde ubeskyttede data, som udenforstående kan få adgang til. De leder ikke efter software-sårbarheder, som kan udnyttes, men forkert konfigurerede servere, cloud-services og andet, der betyder, at fortrolige data er frit tilgængelige. For det er langt nemmere at udnytte miskonfigurationer end at hacke et it-system, siger Chris Vickery.

Til skade for demokratiet

I flere måneder har parlamentskomitéer i USA, Canada og Storbritannien forsøgt at finde ud af, om Cambridge Analytica og relaterede virksomheder ved hjælp af ekstrem personprofilering og udnyttelse af private oplysninger har skaffet sig afgørende indvirkning på den demokratiske valgproces i landene.

Er du eksempelvis identificeret som tilhænger af Demokraterne i USA, men ikke kan lide Hillary Clinton, så vil du få serveret negative og formentlig falske nyheder om hende. Er du tilmed kategoriseret som godtroende med hang til konspirationsteorier, så vil historier om, at Hillary er hemmelig leder af en pædofili-ring, nok få dig til at undlade at stemme, selvom du ikke kan fordrage modkandidaten, Donald Trump.

Mens parlamentskomitéerne udtrykker forbløffelse over systemernes snagen i og anvendelse af folks data, så er mange it-folk lige så forbløffede over politikernes uvidenhed.

Trackingsystemer, profilering på baggrund af data og tweaking af online-annoncer, så de fungerer optimalt, er, hvad online-annoncering har handlet om i mange år. Prosabladet spørger Chris Vickery om, hvad problemet egentlig er med værktøjerne.

– Der er måske ikke noget skummelt ved hvert enkelt af værktøjerne, men når det hele sættes sammen med detaljerede personprofiler, så får du et meget kraftfuldt resultat, siger Chris.

Et resultat, der kan ende med at vinde præsidentvalg og Brexit-kampagner.

Ekstremt tilrettede annoncer truer frie valg

Fri, 01 Jun 2018 09:44:00 +0200

Et sted mellem 40.000 til 50.000.

Så mange reklamevarianter på Facebook kørte Donald Trumps præsidentkampagne hver eneste dag. Det fortalte Gary Coby, chefen for advertising hos Republican National Committee, i en artikel i magasinet Wired i november 2016. Med Cambridge Analyticas personprofilering samt Facebooks egen Custom Audiences og Lookalike Audiences blev annoncerne rettet mod specifikke personkategorier, såkaldt 'micro-targeting'.

Det foregik i et konstant feedback-loop, hvor der blev testet, hvilke varianter der virkede bedst og skabte mest engagement. Ifølge Gary Coby kørte kampagnen hele 175.000 reklamevarianter én enkelt dag i forbindelse med den tredje præsidentkandidat-debat, der fandt sted i oktober 2016.

Hvordan det foregik i praksis, har hidtil været en hemmelighed, men takket være et ubeskyttet kode-repository, som sikkerhedsforskeren Chris Vickery fra sikkerhedsfirmaet Upguard fandt frem til, kender vi lidt mere til nogle af de værktøjer, som Cambridge Analytica og valgkampagnerne havde til rådighed.

Som mange ting i forbindelse med Cambridge Analytica er historien lidt kompliceret.

Det canadiske datafirma Aggregate IQ (AIQ) udviklede software til håndtering af vælgerdata og online-annoncer for data science-virksomheden Cambridge Analytica. AIQ solgte softwaren og konsulentassistance - i form af dataanalytikere og digitale kampagnemedarbejdere - videre til eksempelvis den amerikanske senator Ted Cruz, som var med i opløbet om at blive Republikanernes præsidentkandidat. Da Donald Trump blev valgt til Republikanernes præsidentkandidat, begyndte Cambridge Analytica at arbejde for ham.

Ripon

Blandt værktøjerne, som AIQ udviklede til Cambridge Analytica, var en kampagneplatform kaldet Ripon (navngivet efter byen Ripon i Wisconsin, hvor Det Republikanske Parti blev grundlagt) til brug i de republikanske præsidentkandidaters kampagner.

Chris Vickery beskriver indholdet af kode-repository'et som værende en samling af ”applikationer, data management-programmer, reklametrackers og informationsdatabaser, som samlet kunne anvendes til at ramme og påvirke individer via en række metoder, inklusive automatiske telefonopkald, e-mails, politiske websites, og Facebook-annoncer.”

På Ripon-platformen er der blandt andet mulighed for at søge efter folk baseret på deres psykologiske profil. Cambridge Analytica anvendte de 87 millioner Facebook-brugeres data til at opbygge en model baseret på den såkaldte OCEAN-model (se boks), hvor folks psykologiske profil bestemmes ud fra deres digitale fodaftryk som eksempelvis deres likes på bestemte Facebook-sider. Har du de samme side-likes som en åben, ekstrovert, følelsesmæssigt stabil og samvittighedsfuld person, så har du med en vis sandsynlighed samme psykologiske profil. De underliggende data til Ripon var ikke i kode-repository'et, men Chris Vickery kunne se, at Ripon var bygget til blandt andet at lave søgninger på forskellige kombinationer af psykologiske karakteristika fra OCEAN-modellen.

Persontyper identificeres

Ifølge Chris Vickery og hans teams gennemgang af koden består Ripon af tre hovedmoduler: Monarch, Saga og Duke. Det overordnede formål er at have mulighed for at tracke enkeltpersoners præferencer og adfærd på Facebook og andre websites.

Saga-modulet indeholder blandt andet Python-scripts, som automatiserer oprettelse, analyse og målretning af annoncer. Ved hjælp af de scripts er det muligt for en lille håndfuld folk at håndtere en lang række Facebook-annoncekonti, hvor hver enkelt konto kan have sit eget kreative indhold og veldefinerede målgruppe. Målgruppen kan være en bestemt persontype med bestemte psykologiske karaktertræk baseret på OCEAN-modellen. Folk i den målgruppe kan så rammes med Facebook-annoncer, og ved hjælp af Facebooks egen Lookalike Audiences kan tilsvarende personer, som Cambridge Analytica ikke havde data på, også rammes. Ved hjælp af geo-targeting er det muligt at målrette annoncerne til specifikke områder og adresser.

Monarken og bønderne

Mens Saga er et værktøj, der holder øje med, hvornår en bruger fra målgruppen klikker på en Facebook-annonce, så er Monarch beregnet til at holde øje med, hvad der sker derefter. Det giver mulighed for et mere komplet billede af brugerens adfærd. Monarch-modulet består af flere del-projekter, hvor de mest interessante er “Jewel,” “Peon,” and “Peasant”.

Jewel er, hvad Chris Vickery kalder en ukompliceret pixel tracking-applikation. Den består af en enkel webserver, der sender en 1x1 pixel .png-fil. Når den praktisk taget usynlige .png-fil indlejres på en webside, og siden loades af en besøgendes browser, så sendes en lille datapakke til Amazon Web Services SQS (Simple Queue Service), så eventen registreres. De events bliver løbende behandlet af Peon, der er en lille samling af værktøjer til at importere og analysere indsamlede data.

Der er en muncher, som tager de Jewel-genererede events fra SQS og lægger dem ind i en Mongo-database. Andre scripts er designet til at lokalisere og sammenkæde individuelle personer til de tracking-events, som opsamles via SQS. Synergy er designet til at synkronisere tracking-data med Saga-annonceplatformen.

Det skaber et perfekt feedback-loop: Ved hjælp af tracking af brugernes adfærd på forskellige websites kan Facebooks målrettede annoncer potentielt raffineres på baggrund af viden om de specifikke brugeres adfærd på websites med Jewel-trackere.

Peasant er en mere sofistikeret tracking-applikation end Jewel. Den giver mulighed for mere specifik tracking af brugerens adfærd og genererede events på websites, som har tracker-pixelen.

I kode-repository'et fandt Chris Vickery test-cases, der aftester, at events på websites som formularindsendelse, videoafspilning, scrolling til bunden af en side, som indikerer, at brugeren har læst siden, og bekræftelse på donationer, kan registreres ved hjælp af Peasant.

Dystre overtoner

Så værktøjerne kan bruges til at finde ud af, om brugeren læste en eller flere sider på et site, donerede penge til en kandidat, så en video, hvor lang tid en bruger tilbragte på et site og så videre. Kombineret med en database med detaljerede personprofiler kan annoncer rettes til en bestemt målgruppe, effekten af annoncen måles, hvorpå annoncen tilrettes, og derefter måles annoncens effektivitet igen – et feedback-loop, hvor annoncens udformning løbende fintunes for optimal effekt.

Det lyder som det perfekte system-setup, hvis du er politiker under en valgkampagne.

Du har detaljerede profiler for alle registrerede vælgere, så du kan udforme annoncer, der tilpasses deres præferencer – og sårbarheder. Systemet giver dig også automatisk feedback på, hvor effektive annoncerne er over for en given målgruppe, så du kan tilrette annoncerne, så de virker endnu bedre. Her holder automatikken dog op.

Der er ingen automatisk udformning eller tilretning af annoncer til en bestemt målgruppe. Det skal ske manuelt. Men som softwaren fra Aggregate IQ viser, kan en lille håndfuld folk oprette en lang række Facebook-annoncekonti, som hver især har annoncemateriale, der er tilpasset en målgruppe som Family Matter Most eller Status Seeking Singles, der begge er målgrupper fra Experians Mosaic-kundesegmentering. På basis af målinger af annoncens effektivitet kan annoncerne for hver målgruppe justeres, eksempelvis med ændring af farvetone, ordlyd eller andet.

For folk med kendskab til digitale annoncekampagner er det ikke en stor overraskelse, at den slags værktøjer findes og benyttes i stor stil, men når det gælder politisk annoncering i et miljø, hvor misinformation og fake news anses som midler til at opnå politiske mål, får det mere dystre overtoner.

Tillidsmand midt i orkanen

Fri, 01 Jun 2018 09:35:00 +0200

Som far til seks børn i alderen 1 til 13 år har Esben Hansen naturligt nok at se til. Men den 35-årige webudvikler på Aarhus Universitet lader til at være i besiddelse af et ekstra gear, andre må misunde ham. Derfor er han også fagligt aktiv på sin arbejdsplads. Han blev sidste efterår tillidsrepræsentant for den 20 mand store webafdeling på universitetet, hvor han har været ansat siden 2014. Men siden februar har han også bestredet posten som fællestillidsrepræsentant, hvor han repræsenterer universitetets syv PROSA-tillidsrepræsentanter og de i alt cirka 300 it-medarbejdere. Og det oven i købet i en tid, hvor projektørlysene alle blev tændt og rettet mod den fagbevægelsesscene, han netop var trådt op på. Pludselig var han med midt i orkanen, hvor det hele handlede om de meget omtalte overenskomstforhandlinger, der var tæt på at ende i sammenbrud.

Heftig ilddåb

– Denne vinter og foråret har været en vildt spændende ilddåb for mig. Jeg har været til en masse fællesmøder og virkelig mærket suset fra det historiske sammenhold i fagbevægelsen, siger Esben Hansen.

Han har haft travlt med konstituerende møder for de tre samarbejdsudvalg, han nu er medlem af – både på afdelingsniveau og for hele universitetet.

– Oveni har vi også haft travlt med lokale lønforhandlinger. For flere medarbejdere udgør lokale tillæg op til 20 procent af lønnen, og vi er med til at fordele midler afsat til lønforbedringer, fortæller han og tager et sug af cigaretten.

Og der har været brug for rygepauser undervejs. For kollegerne har også haft mange spørgsmål til den aktuelle konflikt. Hvordan er de stillet under en strejke? Og hvad betyder en lockout egentlig?

Vigtig øjenåbner

– Med OK18 har fagforeningen fået praktisk betydning for folk, og det er et godt niveau at diskutere på, siger Esben Hansen og fortsætter:

– Pludselig blev forhandlingerne en del af den daglige snak i kantinen, og helt konkret stod værdien af fagbevægelsen frem for folk. Det har været en øjenåbner for nogle og været en påmindelse om, hvorfor det er vigtigt at være medlem af et forbund, siger han.

Esben Hansen er ikke selv blevet politisk opdraget, men er dog blev indprentet af sine forældre, at det er vigtigt at organisere sig i sit fag sammen med sine kolleger. En læresætning, han har levet efter lige siden. Derfor endte han også i sit første job – som nyuddannet datamatiker – med at blive en gazellevoksende virksomheds første arbejdsmiljørepræsentant. Her fik han de første erfaringer med hvervet som tillidsvalgt. Esben Hansen sikrede, at der blev afsat kompetenceudviklingsmidler til alle medarbejdere og lagde et stort stykke arbejde i, at PROSAs lønstatistikker blev mindste udgangspunkt for startløn. Han satte også retning på det sociale arbejdsmiljø og fik blandt andet indført julefrokost og familiedag.

Mødet med en mastodont

– Der er brug for alle, der vil kaste energi ind i at opbygge det faglige fællesskab. Og man skal ikke være bange for ikke at være rustet godt nok til at kunne løfte opgaverne. Det hjælper PROSA med, blandt andet via kurser og vejledning, Det har jeg selv haft glæde af, siger Esben Hansen.

Efter skiftet fra et job i den private iværksættervirksomhed til mastodonten Aarhus Universitet har han måttet sande, at de smidige arbejdsgange, han som tillidsvalgt kendte fra det private, kunne fortabe sig i mere kafkaske bureaukratiske rundture i en organisation, der nærmest er et samfund i samfundet.

– Jeg havde glædet mig til at komme til universitetet, hvor it-folk arbejder på overenskomst, og hvor man ikke skal huske folk på, at de skal kræve den sjette ferieuge og barnets første sygedag i deres første lønforhandling. Det er vilkår, der er tilkæmpet for alle på forhånd takket være fagbevægelsens arbejde i generationer. Til gengæld er tingene mindre gennemsigtige på universitetet. Der er andre svære udfordringer som eksempelvis at sikre kompetenceudvikling for alle, og så diskuterer man løbende, hvor meget det faglige fællesskab må fylde i organisationen, og hvilken rolle vi må udfylde som tillidsrepræsentanter, siger Esben Hansen.

Han var dog ikke i tvivl om, at det er udfordringer, han gerne vil være med til at løfte, og derfor meldte han sig her som tillidsrepræsentant og blev valgt.

Vil bruge opmærksomheden

Nu hvor OK18-konflikten fortoner sig, vil Esben Hansen arbejde på at gøre PROSA mere nærværende for universitetets knap 200 PROSA-medlemmer og for de it-folk, der ikke har valgt at melde sig ind.

– Det har høj prioritet for mig at komme rundt og hilse på vores it-ansatte og forklare om PROSA. Overenskomstforhandlinger er en god anledning til, at vi kan tale om værdien og vigtigheden af, at vi skal stå sammen i faget. Det har været fantastisk at mærke fællesskabet på tværs i fagbevægelsen under OK18. Jeg var på gaden med morgenaktioner og skilte i de sidste forhandlingsuger sammen med de øvrige fagforbund ved universitetet. Det var en rigtigt god oplevelse, når forbipasserende hoppede af cyklen for at høre mere, og de universitetsstuderende tog også initiativer for at bakke op om os ansatte, siger Esben Hansen.

Nu skal livet som tillidsrepræsentant til at finde et mere normalt leje efter den mest dramatiske start, man kunne forestille sig.

– Jeg har nok fået den heftigste start, man kan få som tillidsvalgt midt i de historiske forhandlinger. Men det har også været sjovt. Jeg synes, det er fedt at repræsentere et forbund som PROSA, der arbejder for overenskomster, og som samtidig har politiske standpunkter og blander sig i debatter om blandt andet privatliv og patentdomstole. Der er ingen tvivl om, at jeg fortsætter med at være fagligt aktiv. Det er lige så spændende at nørde med rettigheder for kolleger, som det er at nørde med it for slutbrugere, siger Esben Hansen.

Få papir på det

Fri, 01 Jun 2018 09:28:00 +0200

– Det er bare om at få det gjort. Når du først har fundet ud af, hvilken uddannelse det skal være, er det en forholdsvis overskuelig opgave. Og når du får papir på dine kompetencer, så står du stærkere til dit næste job.

Sådan lyder det fra Ole Tange, der i maj modtog et smukt eksamensbevis fra Copenhagen Business Academy, så han nu kan kalde sig bachelor i softwareudvikling.

Egentlig mener Ole Tange, at han rettelig hører til på kandidatniveau, men i første omgang er han glad for, at han har sikret sig et officielt papir på, at han har en diplomuddannelse som softwareudvikler. Og han opfordrer alle andre PROSA-medlemmer til at undersøge mulighederne for at skaffe dokumentation for deres evner.

– Specielt i it-branchen er vi mange, der ikke har færdiggjort en uddannelse, men som gennem vores arbejde eller fritidsinteresse mestrer en masse teknologier. Men særligt i det offentlige er det nemmere at forhandle en bedre løn, hvis du har papir på din kunnen, fastslår Ole Tange.

Bedre kort på hånden

Ole Tange har både studeret datalogi og taget en stribe kurser i bioinformatik på Københavns Universitet, hvor han arbejdede sammen med forskere om at analysere DNA-data.

– En opgave, der før tog 11 timer for forskernes program, kunne mit program ordne på fem minutter, siger Ole Tange.

Men han har aldrig kunnet dokumentere sine kompetencer i form af eksamensbeviser. Så da regeringen under trepartsforhandlingerne i 2017 blev enig med LO og DA om at give ufaglærte og kortuddannede bedre kort på hånden ved at tilbyde nemmere adgang til realkompetencevurderinger (RKV), var Ole Tange klar til at tage dem på ordet. En RKV er ikke en vurdering af dine reelle kompetencer, men en vurdering af, om du kunne have bestået en given eksamen.

– Idéen er, at du hjemmefra måler dine evner op mod læringsmålene på en given uddannelse, og hvis dine evner og erfaringer i store træk matcher uddannelsen, kan du gå op til en samtale, der bedst kan sammenlignes med en eksamen. Alternativt kan du få nogle enkelte fag godskrevet og nøjes med at tage de resterende fag, som du ikke opfylder kravene til. Dermed sparer både du og samfundet en masse ressourcer, fortæller Ole Tange.

Flueben og CV

Han gik i gang med at undersøge mulighederne og fandt frem til læringsmålene for diplomuddannelsen i softwareudvikling på Copenhagen Business Academy.

– Min baggrund dækkede det meste af den uddannelse, og jeg kunne sætte flueben ved over 90 procent af læringsmålene. Så da jeg mødtes med studievejlederen, bad jeg om lov til at tage hele uddannelsen og ikke bare nogle enkelte fag. Det var han med på, fortæller Ole Tange.

Næste punkt var at skrive et udvidet CV, som punkt for punkt refererede direkte til de enkelte læringsmål i studieordningen. Desuden skrev han en rapport, der afdækker alle de ting, han har lavet i sit arbejdsliv. Samlet set dækkede det fem af fagene på studiet, og dermed manglede Ole Tange kun at skrive et projekt, der kunne fungere som en eksamensaflevering.

– Jeg havde i forvejen arbejdet på et projekt i min fritid om paralleliseringsværktøjer og big data. Så jeg tilsatte lidt ekstra teori samt nogle relevante problematikker og løsningsmodeller, og så kunne det gøre det ud for et eksamensprojekt. Med det i hånden gik jeg op til en to timers samtale, hvor jeg sad over for tre undervisere og en studievejleder. Og det gik jo fint, siger Ole Tange.

Mod på mere

Men selv om RKV-ordningen har fungeret i årevis, så er den stort set ikke blevet brugt, og Ole Tange mener, at der på flere punkter er plads til forbedringer.

– Studievejledningen er en jungle. De kan ikke fortælle dig, hvilken uddannelse der passer bedst til dine behov. Det skal du selv researche dig frem til ved at læse de enkelte uddannelsers læringsmål. Og det er ikke nemt. Det tager lang tid at finde den uddannelse, der passer bedst til dine kompetencer, siger den nyslåede bachelor.

Andre PROSA-medlemmer, der heller ikke har dokumentation for deres evner, anbefaler Ole Tange at tage kontakt til de enkelte uddannelsesinstitutioner for at få fat i studieordningerne og læringsmålene. Det er alfa og omega, hvis du skal finde din rette hylde. PROSA kan også bistå med viden og assistance.

– Når det gælder det skriftlige bachelorprojekt, så vurderer jeg, at mange vil kunne skrive det i forbindelse med deres arbejde. Hvis du for eksempel kan blive projektansvarlig for at udvikle et nyt projekt på arbejdspladsen, så kan det formentlig justeres til også at være et bachelorprojekt. Det vigtige er, at det er tydeligt, at du selv har udviklet projektet, siger Ole Tange, der selv har fået mod på mere.

– Hvorfor stoppe ved en bachelor? Hvorfor ikke tage en kandidat? Det er jeg i gang med at undersøge nu.

Prisen for at få en RKV varierer alt efter omfanget af fag og niveauet af uddannelsen. I mange tilfælde vil arbejdsgiverne være villige til at betale, vurderer Ole Tange.

– Men det er ikke voldsomt dyrt. Og for mig betyder det konkret, at jeg kan rykke en lønramme op, hvis jeg en dag skal have et nyt job. Så det kan godt betale sig at komme i gang, siger Ole Tange.

Verdensmester uden dokumentation

Fri, 01 Jun 2018 09:19:00 +0200

Det kan godt være, at du er verdensmester i at programmere, selv om du aldrig har taget en formel uddannelse. Men da din arbejdsgiver gennem 15 år drejer nøglen om, står du tomhændet tilbage og mangler helt basal dokumentation for dine it-evner, når du skal søge nyt job.

Den situation har en del PROSA-medlemmer stået i gennem årene. Og hvordan overbeviser du en ny arbejdsgiver om, at du matcher jobbeskrivelsen i stillingsopslaget, når du ikke kan hive et eneste eksamenspapir op af tasken?

Heldigvis findes der en løsning, og den hedder realkompetencevurdering - eller RKV - et begreb, som dækker over, at du kan få dine hjemmedyrkede kompetencer målt op mod de eksisterende it-uddannelser, som der er over hundrede af på PROSAs område. Og hvis dine evner matcher den pågældende uddannelse, kan du få et bevis på det.

Stå stærkere i din jobsøgning

– Det stiller dig langt stærkere i din jobsøgning, og du slipper for at tage en uddannelse i noget, du allerede kan, forklarer Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA.

– Du scorer ikke mange point hos en ny arbejdsgiver, der søger en dygtig programmør, hvis du bare siger, at du er verdensmester, men i øvrigt ikke har et eneste eksamensbevis fra en godkendt uddannelse. Med RKV får du ikke et bevis på alle de ting, du kan, men du får et papir på, at du har de kompetencer, der ligger i en specifik uddannelse, som du er vurderet op imod. Og det er sjældent dårligt at kunne dokumentere sine kompetencer, forklarer Michael Tøttrup.

En stor gevinst

Men selv om ordningen har eksisteret i adskillige år, er den stort set ikke blevet brugt, og det skal der gøres noget ved, mener PROSA. Under trepartsforhandlingerne i 2017 blev RKV trukket frem som et af de elementer, der skal have øget opmærksomhed for at hjælpe ufaglærte og kortuddannede. Ordningen kan også være relevant for flygtninge, der ikke kan fremskaffe deres eksamenspapirer.

– Det vil kunne hjælpe rigtigt mange af vores medlemmer, hvis RKV-ordningen bliver styrket. Og det er en stor gevinst for både den enkelte, for samfundet og for virksomhederne, når kompetencerne bliver dokumenteret og registreret, siger Michael Tøttrup.

Han vurderer, at omkring 15 procent af PROSAs medlemmer er ufaglærte. Det vil sige, at de selv har opbygget deres unikke it-kompetencer gennem arbejdslivet eller i fritiden, men uden at have modtaget et eneste eksamensbevis.

– Skrækscenariet er jo, at mennesker, der af den ene eller anden grund mister deres job, er nødt til at tage en hel uddannelse fra bunden i noget, de kan i forvejen, bare for at komme i betragtning til et relevant job. Det er da et enormt spild af alles ressourcer. Derfor giver det rigtigt god mening, hvis RKV bliver mere udbredt og anerkendt, siger Michael Tøttrup.

It-folk kan også blive lokomotivførere

Fri, 01 Jun 2018 09:13:00 +0200

Selvom du aldrig fik opfyldt drømmen om at blive lokomotivfører, men i stedet endte i it-branchen, har du stadig chancen. Toget er et Agile Release Train, og du kan blive Release Train Engineer (RTE). Begreberne er defineret i SAFe (The Scaled Agile Framework), et af de mest udbredte rammeværk til at understøtte agil udvikling, hvor flere teams skal levere ind til det samme udviklingsprogram.

Det agile tog kan betragtes som en virtuel organisatorisk størrelse, hvor alle nødvendige kompetencer er repræsenteret og arbejder tæt sammen i planlægningen og udførelsen af udviklingsopgaverne. I kupéerne sidder der i alt typisk 50 til 150 mennesker. Togets afgangs- og ankomsttidspunkter er faste – og køretiden er typisk 8 til 12 uger, det såkaldte Program Increment. I den periode læsses nye features ned i togets lastrum, som regel i Sprints af to uger, og når en feature ikke med ét tog, må den vente på det næste.

Facilitering

RTE’en kan betragtes som en slags over-Scrum Master. Hvor en Scrum Master har til opgave at facilitere udførelsen af udviklingsopgaverne i det enkelte team, skal RTE’en gøre det på programniveau på tværs af teams. De centrale ansvarsområder for en RTE er at understøtte samarbejdet og koordinationen mellem de enkelte teams i toget og alle interessenter omkring det, identificere risici og forhindringer for fremdriften i udviklingsaktiviteterne og eventuelt eskalere dem i organisationen. Derudover skal der sikres konstant fokus på formålet med udviklingsaktiviteterne, og så har RTE’en også ansvar for løbende at coache alle teammedlemmer i det agile tankesæt og tilhørende metoder.

RTE’en er ikke en manager i traditionel forstand, men er en såkaldt ”servant leader”, der ikke udstikker ordrer, men faciliterer, at udviklingsteamene kan løse deres opgaver så effektivt som muligt.

Ole Jepsen, partner i GoAgile og underviser på Teknologisk Institut, har mange års erfaring med processerne omkring agil udvikling. Han peger netop på facilitering som en af de helt centrale faglige kompetencer, man skal have som RTE.

– En RTE er en moderne leder, der forstår, at opgaven er at få de andre til at lykkes med deres opgaver. Det er en leder, der kan involvere og engagere folk uden selv at stille sig i rampelyset, og som skaber rammerne for, at teammedlemmerne kan tager ejerskab til opgaverne, forklarer han.

Ifølge Ole Jepsen skal man gerne være velbevandret i det agile tankesæt og have erfaring med agile metodikker som Scrum for at blive en god RTE.

– Vi ser faktisk aldrig nogen, der tager skridtet direkte fra eksempelvis at være udvikler til at blive RTE. Typisk har folk erfaring fra rollen som Scrum Master, siger han.

Ole Jepsen vil gerne slå et slag for, at man ikke får smidt for mange af de mere klassiske dyder inden for projektledelse ud med det agile badevand.

– Det er stadig meget vigtigt, at man for eksempel forstår, hvad en plan er, og at vide, hvordan man arbejder med estimeringer, siger han.

Skiftet til RTE

Arbejdet som RTE udmønter sig først og fremmest gennem de forskellige events, der er defineret i SAFe. Her er PI (Program Increment) Planning-eventen et af de store omdrejningspunkter. I løbet af to dages såkaldt Big Room Planning mødes alle teams i toget til planlægning og fordeling af opgaverne til de kommende måneders udviklingsaktiviteter – og det er RTE’en, der faciliterer den event. I det daglige faciliterer RTE'en en række aktiviteter som eksempelvis Scrum of Scrums, hvor Scrum Masters fra de enkelte teams samles, Retrospectives for løbende at kunne forbedre processerne samt såkaldte synch-møder med Product Owners.

Ole Jepsen peger på nogle udfordringer, man kan møde ved skiftet til rollen som RTE.

– Hvis man eksempelvis kommer fra en rolle som Scrum Master, hvor man i virkeligheden har været udvikler i 80 procent af tiden, kan det være en udfordring ikke længere at skulle byde ind med konkrete løsningsforslag. Og hvis man kommer fra en rolle som traditionel manager, kan det for nogle være en stor udfordring at skulle overgive kontrollen til teamene, siger han.

Hvis man vil gå RTE-vejen, anbefaler Ole Jepsen, at man starter med at tage et todages Leading SAFe-kursus. Derefter kan man enten tage et SAFe Release Train Engineer-kursus eller – og det vil være hans anbefaling – et SAFe Program Consultant-kursus, meget gerne i USA hos Scaled Agile, Inc. for, som han udtrykker det, at få det ”fra hestens egen mund”.

Tjek scaledagileframework.com for at læse mere om Release Train Engineer-rollen og de øvrige roller og begreber i SAFe.

Agil coaching og facilitering er hovedopgaverne

Fri, 01 Jun 2018 09:07:00 +0200

Pia Willumsen er Release Train Engineer (RTE) hos SimCorp, der leverer softwareløsninger og -services til kapitalforvaltningsvirksomheder. På spørgsmålet om, hvad hun finder spændende ved sit arbejde, kommer det prompte:

– Jeg kan lide at arbejde med mennesker, og jeg kan lide at skabe resultater.

Som RTE er det Pia Willumsens opgave at drive den agile transformation. Hun er eksekveringsansvarlig og skal som sådan koordinere aktiviteterne på tværs af de teams, der leverer ind til det Release Train, der hedder Portfolio Analytics and Reporting, samt på tværs af togene i SimCorp. Pia Willumsen er lokomotivfører for 37 kolleger, hvoraf omkring 20 er baseret i København og resten i Kijev.

– Hvis jeg skulle sætte ét ord på det, jeg laver, vil det være agil coaching. Det handler for mig om at få mennesker til at vokse og skabe mere – ikke bare i de enkelte teams, men også i samarbejdet mellem teams. Jeg kan godt lide at gå og nudge folk lidt – ikke fortælle dem, hvad de skal gøre, men spørge, om de måske har overvejet det eller det, siger hun.

Pia Willumsen, der er 51 år, er oprindelig uddannet civilingeniør med en ph.d. i matematik fra DTU og har været hos SimCorp siden 1997 i en række forskellige funktioner, blandt andet som projektleder og product manager. Hun har taget turen med fra en traditionel udviklingsorganisation med vandfaldstilgang til en agil arbejdsmåde – nu skaleret ud til alle teams i udviklingsafdelingen.

– Min første reaktion, da vi skulle i gang med en agil transformation, var, at det var et skræmmende stort skridt med den afgivelse af kontrol og erstatning med tillid, der ligger i de agile principper, siger hun.

Den bekymring blev dog elimineret i løbet af en introducerende workshop.

– Her fangede jeg, at det ville frigive en masse energi i de enkelte teams – og så var jeg solgt på idéen. Som projektleder havde jeg prøvet at skulle få folk til at lave ting, som de egentlig ikke havde lyst til at lave, og det var jeg blevet noget træt af. Så det har virkelig været befriende, at det nu er de enkelte teams, der byder ind på opgaverne i backloggen, siger hun.

Tålmodighed

De nødvendige kompetencer til at udfylde rollen som RTE har Pia Willumsen opsamlet dels gennem sin mangeårige erfaring i SimCorp, dels gennem forskellige leder- og faciliteringskurser. Hun er ikke certificeret RTE, men har en certificering som Business Facilitator.

– Facilitering er en meget stor del af rollen som RTE, og det gælder ikke kun i forbindelse med de store planlægningsmøder, hvor der måske er 40-100 personer involveret, men også i det daglige arbejde med mennesker. Så hvis man ikke har lyst til at facilitere, skal man ikke overveje at blive RTE, siger hun

Ud over de faglige kompetencer er der nogle personlige egenskaber, man ifølge Pia Willumsen gerne skal have med sig ind i jobbet.

– Man skal kunne lytte og lære, og så skal man grundlæggende være interesseret i, hvordan mennesker fungerer. Tålmodighed er også en meget vigtig egenskab, understreger hun og forklarer:

– En af udfordringerne ved at være RTE er, at hvis der eksempelvis er fejl på en kundes system, så kan man ikke bare distribuere dem ud i teamet. Man må spørge: Hvem vil tage denne fejl? Og da alle jo typisk allerede sidder med noget, de skal have lavet, må man jo vente, til det kan passe ind - medmindre fejlen er kritisk, og man er tvunget til at skifte opgave.

SAFe

SimCorp har valgt at arbejde inden for rammeværket SAFe (Scaled Agile), og det er RTE’ns opgave at facilitere de centrale events foreskrevet i SAFe. Det gælder blandt andet PI (Program Increment) Planning Event, hvor den overordnede planlægning og fordeling af opgaver for de kommende tre måneders udvikling bliver foretaget i et todages storrumsmøde med alle teams involveret.

– Jeg synes, der er en fantastisk energi i Planning-eventen. Man får virkelig nedbrudt barrierer ved at mødes fysisk på den måde. Det er samtidig meget intenst, og man er helt færdig efter de to dage, siger Pia Willumsen.

Hun har ugentlige synch-møder med team-Scrum Masters og holder sig ellers orienteret om fremdriften i udviklingsaktiviteterne gennem dashboards, deltagelse i system-demoer samt dagligt arbejde med teamene. RTE’rne hos SimCorp mødes jævnligt i et Community of Practice, og her er et af temaerne, hvordan man finder ud af, hvilken form for coaching de enkelte teams har brug for. En af de måder, Pia Willumsen forsøger at opfange det på, er ved på skift at være med i en tougers sprint i de enkelte teams.

Over-Scrum Master

Hvis hun skal give et råd til folk, der overvejer at gå RTE-vejen, vil hun anbefale, at man først finder ud af, om man kan se sig selv som Scrum Master. En god test på det er at læse bogen ”Scrum Mastery” af Geoff Watts.

– Det er rigtigt nok, som nogle siger, at en RTE er en slags over-Scrum Master eller Scrum Master for Scrum Masterne. Så hvis man læser den bog og synes, at det alt sammen er helt forkert, så skal man hverken overveje at blive Scrum Master eller RTE, siger hun.

Pia Willumsen har to voksne børn og bor med sin mand i Høje Taastrup. Hun løber lidt for motionens skyld, men nyder ellers at tage cykelturen langs Vallensbæk Strand ind til SimCorps hovedsæde i København.

Sommetider skal man bare tie stille

Fri, 01 Jun 2018 09:00:00 +0200

Indtil videre er Torben Frylund Jakobsen den eneste Release Train Engineer (RTE) i Systematic, og kollegerne banker gerne på døren for lige at høre, hvad sådan en nu laver. De vittige hoveder kan også finde på at hilse ham med et ”fut, fut”, når de krydser hinanden på gangen.

– Det er jo en ny funktion her i huset, så det er kun naturligt og rigtig godt, at der er den interesse for, hvad RTE er for en størrelse, siger Torben Frylund Jakobsen.

Han er oprindelig uddannet datamatiker og har i mange år arbejdet som udvikler og Scrum Master.

– Jeg har altid haft interesse for hele værdikæden i forbindelse med softwareudvikling – dialogen med kunderne, udviklingen af gode løsninger til dem, idriftsættelsen og vedligeholdelsen. Så derfor har jeg også altid interesseret mig for de processer, der kan understøtte udviklingen af de gode løsninger, siger han.

Systematic har kørt Scrum siden 2005 og er CMMI-certificeret (Capability Maturity Model Integration) på højeste niveau 5. Ved udviklingen af Columna Cura, Systematics omsorgsjournalløsning, introducerede man en hjemmegjort løsning for at løse koordinationsbehovet mellem 4-5 udviklingsteams. Efterfølgende besluttede projektet at kigge sig om efter et etableret rammeværk, hvor valget faldt på SAFe. Torben Frylund Jakobsen havde en snak med projektlederen og meldte sig til at tage rollen som RTE på sig.

– Det interessante ved rollen som RTE i forhold til Scrum Master er, at man går fra at være del af et lille team, hvor man har fingeren på pulsen med alt, hvad der foregår i teamet, til at at være en del af et meget større hold. Man får ganske enkelt en meget større kontaktflade i organisationen, og det trives jeg rigtig godt med, siger han og tilføjer:

– I forhold til at arbejde i det enkelte Scrum-team får man som RTE også mulighed for at involvere sig i udviklingsprojektet i sin helhed frem for blot at have fokus på Sprint-backloggen i ét team.

Gode relationer

Siden han blev RTE, har Torben Frylund Jakobsen ikke skrevet en eneste linje kode, og det har han det fint med. Han er samtidig meget bevidst om, at han som RTE ikke må gå i løsningsmode, men give rum til, at kollegerne kan byde ind med løsninger.

– Det handler meget om facilitering, hvilket i bund og grund betyder at gøre noget let for andre. Så min opgave er ikke at løse problemerne, men at gøre opmærksom på dem og sørge for de bedste rammer, til at få dem løst – i de enkelte teams og på tværs af teams, forklarer han.

I den sammenhæng er det ifølge Torben Frylund Jakobsen vigtigt at have en forståelse af, hvordan man er som person, og hvordan man virker på andre mennesker.

– Hvis man nu er ret udadvendt, kan man komme til at fylde mere, end godt er. Nogle gange skal man ganske enkelt tie stille, selvom man måske har et rigtig godt bud på en løsning, siger han.

Som RTE er det dog vigtigt ikke at være bange for at sige sin mening højt.

– Man må ikke føle sig kuet ved at skulle snakke med folk, der har flere striber på skulderen end en selv. I min rolle som RTE har jeg lært meget bedre at forstå de interessenter, der er omkring de enkelte Scrum-teams, og hvor vigtigt det er at have rigtigt gode personlige relationer til dem, siger han.

Ud af comfort-zonen

Hvis han skal pege på en udfordring i sin rolle som RTE, er det at få indpasset rollen og SAFe-rammeværket i en organisation, som allerede har et meget højt modenhedsniveau.

– I Systematic har vi meget veldefinerede og velbeskrevne processer, så at få indpasset et nyt rammeværk kan da være en udfordring. Jeg vil så vælge at kalde det en fed udfordring, som hører hjemme i ”spændende-kassen”, siger han.

Hvis man skal gå RTE-vejen, vil det ifølge Torben Frylund Jakobsen være rigtig nyttigt at have erfaring som Scrum Master eller projektleder. Man skal interessere sig for processer og metoder, og så skal man ikke være bange for at bevæge sig ud af sin comfort-zone.

– Man skal jo nok ikke være tryghedsnarkoman, men have et åbent sind og ikke være bange for nye udfordringer, siger han.

Torben Frylund Jakobsen er certificeret Scrum Master og har sammen med flere af sine kolleger taget Leading SAFe-kurset. Han har endnu ikke taget RTE-certificeringen.

– På et tidspunkt vil jeg helt sikkert gå efter certificeringen, men jeg vil gerne vente, til jeg har fået lidt mere erfaring.

Torben Frylund Jakobsen er gift og har to teenagebørn. Han nyder at fotografere, og så indrømmer han, at han også lider af en interesse for astronomi, hvilket forklarer teleskopet i baghaven.

Vær opmærksom på dine løntimer

Fri, 01 Jun 2018 08:53:00 +0200

Når du udfylder dit dagpenge- eller efterlønskort og skriver, at du har haft arbejdstimer, skal vi i a-kassen sammenholde dine oplysninger med det, din arbejdsgiver har oplyst til SKAT. Det kaldes samkøring (af registre) og er en temmelig kompliceret affære.

Har du oplyst færre timer end din arbejdsgiver, skal vi modregne differencen i dine dagpenge eller efterløn. Har du oplyst flere timer end din arbejdsgiver, skal vi efterbetale differencen til dig.

Her forklarer vi, hvad du skal være opmærksom på, når du registrerer dit arbejde, for at sikre dig, at ’pengene passer’. Det handler om lønperioder og forskel i lønningsperioder. Så brug lidt tid på dit ydelseskort.

Undgå modregning og efterbetaling

I Prosabladet nr. 4/2018 skrev vi lidt om, hvordan du undgår modregning og efterbetaling. Det er vigtigt at pointere her, at vi tager udgangspunkt i din løn (ikke dine arbejdstimer), når vi skal modregne/efterbetale. Det gør sagerne mere komplicerede, for du skriver jo dine arbejdstimer ind på ydelseskortet.

Læs grundigt med her, hvis du vil undgå ubalance i dit månedlige regnskab for ydelser fra os:

For dig, der får løn for et fast antal timer om måneden:

Hvis du er ansat til et fast antal timer om måneden (månedsnorm) og derfor får en fast løn hver måned, skal du oplyse det antal timer, du får løn for, på ydelseskortet.

Får du udbetalt merarbejde, skal du også oplyse det på ydelseskortet.

Er din lønperiode en forskudt måned, skal du holde øje med, at du oplyser din månedsnorm for hver lønperiode.

Du skal naturligvis også oplyse om ulønnet arbejde.

For dig, der er månedslønnet med forskellige timer hver måned:

Hvis du ikke får en fast månedsløn, men aflønnes for det antal timer, du har arbejdet, skal du oplyse de løntimer, som du har haft i måneden.

Følger din lønperiode kalendermåneden, er det de løntimer, der står på din lønseddel.

Følger din lønperiode ikke kalendermåneden, er du nødt til selv at holde regnskab med, hvor mange arbejdstimer du har haft i måneden. Det vil derfor være en god idé, at du i en kalender skriver de arbejdstimer, du har haft dag for dag, eller gemmer dine timesedler.

Du skal også oplyse om ulønnet arbejde.

For dig, der får løn hver uge eller hver 14. dag:

Du skal oplyse de løntimer, som du har haft i måneden.

Uger, og dermed også 14-dagesperioder, passer stort set aldrig med en kalendermåned.

Du er altså nødt til selv at holde regnskab med, hvor mange arbejdstimer du har haft i måneden. Det vil derfor være en god idé, at du i en kalender skriver de arbejdstimer, du har haft dag for dag, eller gemmer dine timesedler.

Du skal også oplyse om ulønnet arbejde.

Udtrukket i en samkøring

Hvis der er en difference mellem dine oplysninger på dagpenge- eller efterlønskortet og de oplysninger, din arbejdsgiver har indberettet, risikerer du at komme ud i en samkøring. Vi sender i den forbindelse et brev om differencen. Hvis du ikke er enig i differencen, skal du hurtigt, og senest syv dage fra brevet er dateret, sende din rettelse/bemærkning på et ”Samkøringskort”. Du finder samkøringskortet i a-kassens selvbetjening på prosaonline.dk.

Læs mere om ofte stillede spørgsmål om samkøring på minakasse.dk

Borgere sagsøger staten for ulovlig logning

Fri, 01 Jun 2018 08:49:00 +0200

Justitsminister Søren Pape (K) skal så småt til at forberede sig på at møde op i retten for at forsvare regeringens beslutning om at fortsætte den ulovlige logning af alle danskeres internetvaner.

Sagen er rejst af en gruppe internetaktivister, som har dannet foreningen Ulovlig Logning, og ved redaktionens slutning havde de indsamlet 312.000 kroner til at dække sagsomkostningerne. Advokatfirmaet Bird & Bird har skrevet en stævning mod justitsministeren, og nu afventer foreningens talsperson, Rasmus Malver, at sagen kommer for retten.

– Vi er 100 procent sikre på, at vi kommer til at vinde sagen. Det her er ulovligt, og det har EU-Domstolen også afgjort. Det eneste, ministeriet kan gøre, er at trække tiden ud, siger Rasmus Malver til Berlingske.

EU-Domstolen afgjorde i december 2016, at masselogningen er i strid med borgernes ret til privatliv, men den danske regering har alligevel pålagt teleindustrien at fortsætte indsamlingen af borgernes digitale fodspor. Du kan støtte retssagen ved at sende et beløb via MobilePay til 40456.

Teknologipagt: Flere digitale arbejdspladser

Fri, 01 Jun 2018 08:42:00 +0200

Hvert fjerde nye job, der bliver skabt i den private sektor, kræver kompetencer inden for teknologi, it og naturvidenskab, og andelen er stigende. Derfor har regeringen etableret et nyt Teknologipagtråd, som skal få flere danskere til at arbejde og uddanne sig inden for digitale og tekniske fag, og flere end 80 virksomheder og uddannelser har tilsluttet sig teknologipagten.

Hele fire ministre var med, da teknologipagten blev præsenteret 24. april – erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

– Private og offentlige aktører må arbejde sammen i nye partnerskaber og inspirere hinanden, hvis kompetenceløftet skal lykkes, siger André Rogaczewski, der er formand for rådet og direktør i Netcompany.

Blandt de øvrige medlemmer er Mads Tofte, der er rektor for IT-Universitetet, Christian Mathiasen, rektor for Erhvervsakademi Aarhus, og Erik Knudsen, rektor for University College Lillebælt.

Samtidig har regeringen stiftet Digital Hub Denmark, som er et offentligt-privat partnerskab, der skal bidrage til, at Danmark er blandt de førende digitale vækstmiljøer i Europa inden for kunstig intelligens, Big Data og Internet of Things.

– Data er i dag det vigtigste råstof, og Danmark skal med i pionerfeltet på kunstig intelligens og anden ny teknologi, siger formanden, Peter Kogut.

Facebook lukker 200 apps

Fri, 01 Jun 2018 08:39:00 +0200

Facebook har midlertidigt lukket omkring 200 apps, der mistænkes for at have indhentet brugernes personlige data i strid med Facebooks regler for dataindsamling. De 200 apps fungerer angiveligt på samme måde som den berygtede app ”This is Your Digital Life”, der blev startskuddet til hele skandalen om Cambridge Analytica og misbruget af 87 millioner Facebook-brugeres data.

Opdagelsen er gjort under den hovedrengøring, som Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, annoncerede i marts.

– Hvis der viser sig at være tale om datamisbrug, bliver appen forment adgang til platformen, og vi oplyser brugerne om det, siger Ime Archibong, der er chef for Facebooks partnerskaber.

Kina overvåger medarbejderes humør

Fri, 01 Jun 2018 08:35:00 +0200

Arbejdere på en række virksomheder i Kina bliver i stigende grad udsat for en ny form for overvågning, som scanner de ansattes hjerner og aflæser deres humør og følelser.

Ifølge avisen South China Morning Post bliver medarbejderne pålagt at bære hatte og hjelme med indbyggede letvægtssensorer, som angiveligt måler hjernebølger og kan afsløre følelser som vrede, angst, stress og depression. De oplysninger kan arbejdsgiveren bruge til at vurdere de ansattes effektivitet og dermed øge arbejdspladsens produktivitet.

Detaljerne i overvågningsprogrammet er uklare, men ifølge kinesiske medier har systemet fuld opbakning fra myndighederne, og udstyret benyttes blandt andet af virksomheder i teleindustrien og producenter af elektronisk udstyr.

Flere store virksomheder oplyser til South China Morning Post, at produktiviteten er steget markant efter indførelsen af den nye form for hjernescanning, men psykologiprofessor Qiao Zhian fra Beijing University advarer om, at det bringer medarbejdernes privatliv i alvorlig fare.

– Arbejdsgiveren har et stort incitament til at anvende teknologien for at skabe større profit, mens medarbejderne ofte står i en svag situation, hvor det er umuligt at sige nej, siger han.

Til kamp for arbejdsvilkår og beskyttelse af persondata

Fri, 01 Jun 2018 08:30:00 +0200

Efter et ophedet forår med konfliktvarsler og komplicerede forhandlinger om overenskomster samt LO/FTF-fusion blev årets 1. maj en klart køligere affære. Ikke fordi der netop var indgået forlig om OK18, eller fordi et flertal i LO/FTF havde stemt for fusion – men meget konkret på grund af en koldfront fra nordvest, der sænkede temperaturen med hele 10 grader på netop årets store kampdag, hvor PROSA-fanen bliver luftet, og også it-professionelle går i optog. Som altid var der fokus på både arbejdsvilkår og it-politiske spørgsmål.

Solidaritet og sympatikonflikt

– Den oprindelige kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår er en løbende kamp, der aldrig kan tages for givet eller betragtes som vundet, slog PROSA-formand Niels Bertelsen fast i sin 1. maj-tale.

– Selv om krisen er forbi, og beskæftigelsen stigende, vil der altid være arbejdsgivere, som forsøger at forringe vilkårene. Og som også overenskomstforhandlingerne har vist, er det fortsat nødvendigt at markere, at vi står samlet, konstaterede han.

Forbundssekretær for PROSA/OFFENTLIG Morten Rønne kunne i sin tale supplere med at fortælle om den varslede sympatikonflikt fra PROSA-medlemmerne i Statens IT, der havde vakt bred genklang og anerkendelse i fagbevægelsen.

– Det er aldrig sket før, at nogen har varslet sympatikonflikt på det statslige område. Så her er PROSA gået i spidsen for noget nyt, og selv om konflikten nu er indstillet, venter vi stadig spændt på en opklaring fra Arbejdsretten, sagde han.

Kampen for databeskyttelse

For dagens tredje taler var kamp og konflikt også i fokus, blot mellem på den ene side masseovervågning af befolkningens internet- og telefonvaner og på den anden side grundlæggende borgerrettigheder og privatlivets fred.

– Man skulle tro, det var løgn, at den danske regering siden 2016 har ignoreret en EU-dom, der erklærer den danske telelogning for ulovlig, sagde sikkerhedsekspert Henrik Kramshøj på vegne af det nystiftede initiativ Foreningen mod Ulovlig Logning i sin tale.

– Desværre er det helt rigtigt, og det er derfor, at vi nu indleder en civil retssag mod justitsminister Søren Pape, fortsatte han.

Henrik Kramshøj kunne også oplyse, at initiativet på kun 12 timer havde indsamlet de første 100.000 kroner til retssagen. Han og foreningens medstifter, juristen Rasmus Malver, opfordrede alle PROSA-medlemmer til at donere til sagen. De var også at finde foran PROSA-teltet i Fælledparken, hvor de brugte eftermiddagen i ivrig dialog med forbipasserende og andre nysgerrige.

Skrot Sundhedsplatformen

I Fælledparken var beskyttelse af persondata også på dagsordenen - her med fokus på sundhedsområdet. Læge og formand for Patientdataforeningen Thomas Birk Kristiansen var nemlig inviteret som taler, og i denne del af PROSA-arrangementet deltog også flere sygeplejersker, radiografer med videre.

– Kun tre procent af lægerne mener, at Sundhedsplatformen er brugervenlig, nem og intuitiv at betjene, sagde Thomas Birk Kristiansen.

Han kunne selv fortælle om uoverskuelige datamængder fra sit virke som praktiserende læge.

– I Region Syddanmark har man valgt en anden løsning end Sundhedsplatformen, og den vej bør flere følge, lød hans opfordring.

På dette tidspunkt var både blæst og byger imidlertid tiltaget i styrke, og folk begyndte at sive. Men som Henrik Kroos fra PROSA/ØST og PROSAs hovedbestyrelse kunne oplyse de yngre deltagere om, havde der faktisk været værre vejr tidligere.

– I dag er ikke den koldeste 1. maj i mands minde. For i 1979 var det snevejr!

Tjek dit kursuskatalog

Fri, 01 Jun 2018 08:28:00 +0200

PROSA tilstræber, at indholdet af kurser og foredrag består af brede it-faglige emner, og vi arrangerer aktiviteter hele året. Dels langtidsplanlægger vi, som du kan se i det indhæftede kursuskatalog for andet halvår 2018 i dette Prosablad. Dels opretter vi arrangementer løbende, blandt andet på direkte opfordring fra medlemmer, udvalg, studerende, lokalafdelinger og politikere. Så har du idéer til arrangementer, netværksmøder og til gode foredragsholdere, så send en mail til kursus@prosa.dk

På opfordring fra et medlem arrangerede vi eksempelvis et foredrag om mødeledelse og facilitering. Her fik deltagerne inspiration til planlægning, strukturering og afvikling af møder samt en afsluttende øvelse med værktøjer til præsentationsteknik. For møder bliver også mere effektive af, at man som deltager kan formidle sit projekt klart, tydeligt og overbevisende. Her handler det blandt andet om via kropssprog og toneleje at fange sit publikum. Andre gode råd er: at have en klar dagsorden og gå i gang og afslutte til tiden. Øvelserne gik fra to minutters refleksion over: ”Hvordan er jeg som person i en situation?” til en runde om, hvad deltagerne forventede af foredraget. Flere nævnte, at de deltog for selv at blive både bedre mødeledere og bedre mødedeltagere samt for at få fif til at skære spildtid væk. Der blev grinet, da en deltager bemærkede: ”Vi (it-folk, red.) er ikke til smalltalk. Et møde skal være effektivt”.

Andre eksempler er vores netværk. Hver anden tirsdag bygges der Arduino-robotter i netværket ”Elektronik og mekanik”. Og fire gange om året mødes it-kvinder i netværket GirlzNight, som har eksisteret i over 10 år. Her er både det faglige og sociale fællesskab i fokus. Og næste halvår er der Mødegruppe for funktionelle københavnere hver anden tirsdag samt fortsættelse af GDPR/DPO-Erfagruppen og Kooperativ Erfagruppen. Datoer fremgår af kalenderen på prosa.dk. Skriv endelig til os, hvis du har emner til et netværk. PROSA lægger gerne lokale til.

Hvert år evaluerer vi kurser og foredrag på baggrund af data fra medlemssystemet og evalueringsskemaer. I 2017 var der på landsplan 178 arrangementer. De, der tiltrak flest deltagere var i 2017: PROSAs 50 års fødselsdag, forpremiere på spillefilmen Hidden Figures, nytårskur i PROSA/Østs seniorudvalg, Automate it – en vild og nørdet weekend, kurset Software kan vedligeholdes, Pentest I-IV, Powerbowling for studerende, Overvågningens historie, GirlzNight: Rundvisning på Københavns Rådhus, Søvn og Trivsel samt foredraget: Hvad ved mobiltelefonen om dit privatliv?

I andet halvår 2018 byder vi blandt andet på: It-debattør-skole med PROSA Ung, Datavisualisering med R, Introduktion til Microservices, kurser i Google Analytics og AdWords, Webmaster-Workshop, Få bedre feedback, Præsentationsteknik, Photoshop for begyndere og øvede, Ansættelsesret I og II, Lønforhandling, Den nye Ferielov, Kom godt i gang med Python og meget mere. Vel mødt til medlemsaktiviteter i PROSA.

Arbejdsretten godkender PROSAs sympatikonflikt

Fri, 01 Jun 2018 08:22:08 +0200

Den sympatikonflikt, som PROSA har varslet mod Moderniseringsstyrelsen på virksomheden Statens IT, er fuldt lovlig. Sådan lyder afgørelsen fra Arbejdsretten, der den 31. maj sendte Moderniseringsstyrelsen tilbage med et klokkeklart nederlag og beskeden om, at PROSA’s medlemmer har en klar interesse i at støtte HK’s medlemmers hovedkonflikt mod den samme arbejdsgiver.

”Vi er overordentligt tilfredse med afgørelsen. Dommen er principiel og kan dermed få betydning for andre forbund, der ønsker at gå i sympatikonflikt i fremtiden”, siger Morten Rønne, der er forbundssekretær i PROSA.

Sagen går tilbage til den 20. marts, hvor PROSAs medlemmer på Statens IT varslede en sympatistrejke for de konfliktramte HK-medlemmer på arbejdspladsen. Sympatikonflikten skulle finde sted den 23. april.

Moderniseringsstyrelsen protesterede og indbragte sagen for Arbejdsretten med påstand om, at det var ulovligt for medlemmer af PROSA at gå i sympatikonflikt med deres kolleger i HK, som overlapper med hinanden på mange it-områder. Dermed var der udsigt til, at PROSA-medlemmer skulle udfylde de lockoutede kollegers arbejde under lockouten.

Klar interesse i at støtte HK

Men dommen slår klart fast, at PROSAs medlemmer har retten på sin side, når de vil lave sympatikonflikt på Statens IT:

”Arbejdsretten finder, at hovedaftalen, som PROSA og Finansministeriet er omfattet af, må forstås sådan, at den ikke afskærer sympatikonflikter i tilfælde som det foreliggende, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er ubestridt, at hovedkonflikten er lovlig. Arbejdsretten finder, at PROSA’s medlemmer har en klar interesse i at støtte HK’s medlemmers hovedkonflikt mod den samme arbejdsgiver. Den varslede sympatikonflikt må antages at være egnet til at påvirke hovedkonflikten under hensyn til, hvad der er oplyst om tilrettelæggelsen af arbejdet hos Statens IT”.

Konkret betyder afgørelsen, at hvis det skulle blive et nej til overenskomsten ved urafstemningen, som offentliggøres den 4. juni, så kan PROSAs sympatikonflikt træde i kraft sammen med den øvrige konflikt på hele det offentlige område den 11. juni.

”Og hvis det bliver et ja ved urafstemningen, så ved vi, at vi vil kunne bruge dette våben en anden gang”, siger Morten Rønne.

Banen er kridtet op

It-professionelle i staten kan vælge at være omfattet af to forskellige overenskomster – enten med HK eller med PROSA. Den organisation, der har flest medlemmer på den pågældende statslige arbejdsplads, har overenskomsten og forhandlingsretten. Det betyder også, at der på nogle arbejdspladser er mange organiserede it-folk, som ikke er medlem af den organisation, der har overenskomsten, men som alligevel er omfattet af den.

”Den situation gælder også på Staten IT, hvor der er en lille overvægt af HK-medlemmer. Men PROSA’s medlemmer har præcis samme interesse i et godt overenskomstresultat som deres kolleger i HK. Derfor valgte de at afgive et varsel om sympatikonflikt, som PROSA selvfølgelig har støttet op om og bevilget konfliktstøtte til. Og med dagens afgørelse er banen kridtet op”, siger Morten Rønne.

Omstridt datalov vedtaget

Thu, 24 May 2018 10:34:00 +0200

Danmark har fået en ny databeskyttelseslov, der afløser den eksisterende persondatalov og indfører EU's nye databeskyttelsesregler i dansk lovgivning.

Formålet med loven er at styrke borgernes kontrol med egne data. Loven skærper kravene til myndigheder og virksomheder og indfører væsentligt højere bødestraffe end hidtil, hvis de overtræder reglerne om borgernes ret til et privatliv.

Formand i PROSA Niels Bertelsen hilser den øgede fokus på beskyttelsen af borgernes data velkommen.

– Det kan den nye databeskyttelseslov være med til at understøtte. Desuden er det godt, at også det offentlige nu kan straffes, hvis de bryder loven. Det har jo hidtil været det offentlige, der har stået for de største datalæk, så forhåbentlig kan loven få det offentlige til at stramme op på sikkerheden, siger han.

Men PROSA har helt frem til målstregen kæmpet for at få ændret væsentlige dele af regeringens forslag blandt andet gennem en fælles henvendelse til Folketingets retsordførere i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen, Rådet for Digital Sikkerhed, IT-Politisk Forening og Dansk IT.

Det skyldes, at regeringen i sit oprindelige lovforslag ville tillade myndighederne at dele personlige oplysninger om borgerne på kryds og tværs af forvaltningen uden at orientere borgerne. Med andre ord kunne borgernes personlige data samkøres til helt andre formål, end de var indhentet til.

Kritikken har ført til to ændringer i loven. Det er præciseret, at borgerne skal orienteres, når deres data samkøres for at kontrollere dem, og der indføres en nydesignet demokratisk kontrol med nye datatiltag. Det skal forhindre, at ministre udsteder bekendtgørelser om myndigheders samkøring af data, uden at Folketingets Retsudvalg og det relevante fagudvalg forinden har accepteret det.

Loven indeholder dog ikke en sikring af, at borgerne bliver orienteret, når deres data bruges til at profilere dem.

– Det negative i den nye lov er, at det fremover bliver nemmere at bruge borgernes data til noget andet end det formål, de er samlet ind til, uden at borgerne skal informeres. Det er et klart tilbageskridt og kan risikere at sætte tilliden til de danske myndigheder over styr. Så det er et område, som vi i PROSA nøje vil følge, og om muligt få fjernet igen, siger Niels Bertelsen.

Loven trådte i kraft 25. maj.

Få nu indgået den arbejdstidsaftale med lærerne

Tue, 22 May 2018 13:33:00 +0200

Forhandlingerne på det offentlige område er nu ved at være overstået, og gennem forløbet har vi været vidner til et til tider underligt skue. Det har vist sig, at det med samarbejde og solidaritet ... det er en svær størrelse. Det startede ellers så smukt med en musketered, hvor alle forbundene forpligtigede sig til en løsning for alle, og hvor fortællingen var, at der ikke ville blive indgået aftaler, medmindre alle kom med hjem. Der var fokus på tre emner: den betalte frokostpause, undervisernes arbejdstidsaftale og den generelle lønstigning. Tre emner, som ikke omfattede alle fagforbund, men som hver for sig var vigtigt for store grupper af offentligt ansatte.

Men det viste sig så, at det var en svær ed at holde fast i. Selv om der var stor opbakning og aktivitet fra medlemmerne, lykkedes der ikke at få alle de tre emner forhandlet på plads. Flere forbund på det regionale område valgte at indgå et delforlig, som ikke indeholdt en løsning for alle. Dermed tvang det alle andre til at indrette sig efter delforliget på det regionale område og dermed måske få løsninger, som var dårligere, end hvis sammenholdet havde holdt helt frem til målstregen.

Herudover afslørede den varslede omfattende lockout fra arbejdsgiverne en række alvorlige problemer i sundhedssektoren. For at undgå, at lockouten berørte patienterne, skulle der pludselig indgås nødberedskabsplaner. Det viste sig så, at for at klare et ordentligt nødberedskab, skulle der på mange afdelinger være flere medarbejdere til stede, end der er ansatte i dagligdagen. Det siger noget om, hvor langt ind til benet der er skåret for at effektivisere og rationalisere arbejdet på sygehusene. Jeg håber derfor, at det ikke får lov til at gå upåagtet hen, når nu støvet har lagt sig efter overenskomstforhandlingerne. Selv nok så høje lønstigninger og en betalt frokostpause medfører jo ikke, at der kommer færre patienter, færre opgaver eller flere medarbejdere.

Resultaterne i de offentlige forhandlinger endte så med pæne lønstigninger, at frokostpausen fortsat er betalt og at det underlige privatlønsværn afskaffes. Hvis de offentlige ansatte skulle værnes mod noget, er det ikke de private lønninger, men nærmere de konstante nedskæringer og effektiviseringer Og det er noget, der er blevet glemt i debatten om lønnen for de offentlige ansatte. At det kan da godt være, at lønudviklingen lige nu ligner den på det private, men det gør selve lønnen altså ikke. I de fleste funktioner er det stadig sådan, at det private er lønførende, og det ændrer denne overenskomstforhandling ikke på.

Det mest ærgerlige er dog, at underviserne endnu en gang må gå fra forhandlingsbordet uden en aftale om deres arbejdstid. I stedet er de stillet en fin kommission i udsigt, som skal undersøge, om der er sammenhæng mellem lærerens arbejdstid og kvaliteten i undervisningen. I den lov, der fastlægger lærernes arbejdstid, er der ikke afsat særligt meget tid til forberedelse, og lærerne har også fået mange nye opgaver gennem årene med skolereformerne. Det kan derfor undre, at det skulle være nødvendigt med en kommission til at afdække det indlysende. Det må kunne gøres bedre. Det er ikke rimeligt, at lærerne er de eneste offentligt ansatte, som ikke har en aftale om arbejdstiden, men skal leve med et lovovergreb nu på sjette år.

Så se nu og få indgået en arbejdstidsaftale med lærerne.

Hvem har kontrol over vores personlige data?

Fri, 04 May 2018 08:44:00 +0200

Debatten om, hvorvidt patienters data uden samtykke kan overføres til et kommende Nationalt Genom Center, har raset i den seneste tid, samtidig med at vi hastigt nærmer os den 25. maj, hvor EU's persondataforordning træder i kraft. Når et Nationalt Genom Center er oppe at køre på et tidspunkt, vil der uvægerligt komme stor fokus på, hvordan de sensitive data – indhøstet med eller uden bevidst samtykke fra danske patienter - opbevares, håndteres, og hvem der har adgang til data. De samme ting som EU-persondataforordningen - som Folketinget er ved at implementere i dansk lov i form af databeskyttelsesloven - også stiller skarpt på.

Vi skal ikke mange år tilbage for at blive mindet om sager, hvor der ikke er blevet passet godt nok på vores data. I februar 2015 blev to cd'er med personnumre og helbredsoplysninger på over fem millioner danskere fra Statens Serum Institut (SSI) fejlagtigt afleveret til Chinese Visa Application Centre i stedet for til Danmarks Statistik. Helbredsoplysningerne omfattede information om danskernes indlæggelsesforløb, psykiske lidelser og kræftbehandling - og var ukrypterede.

Når disse linjer skrives, er der også stadig efterdønninger af Cambridge Analytica-sagen, hvor Facebook-data blev anvendt til at profilere folk, så valgbudskaber kunne tilpasses den enkelte Facebook-brugers psykologiske profil. Det er dermed ved at gå op for stadig flere, at de mange personlige – og ikke så personlige – data, som findes om os på sociale platforme, i offentlige registre og private databaser, kan bruges til at opbygge detaljerede profiler af os alle.

På de følgende sider ser vi nærmere på, hvordan data kan sikres, hvor vores personlige data befinder sig, og hvad de kan blive brugt til.

Sådan sikrer du data, så misbrug forhindres

Fri, 04 May 2018 08:43:00 +0200

Efterhånden som personfølsomme data indsamles i større omfang af mange forskellige organisationer, er der flere personer - eksempelvis systemadministratorer, databaseadministratorer og superbrugere - som får adgang til personfølsomme data. For at forhindre at personer med de jobroller fristes til at sælge oplysningerne til medier, fremmede magters efterretningstjenester, terrororganisationer og andre med interesse for følsomme oplysninger om enkeltpersoner, er det foreslået, at datasikkerheden kan forbedres ved at lave sikkerhedsscreeninger af folk. En sikkerhedsscreening, hvor personens økonomiske forhold, eventuelle familie- og/eller venne-relationer til kriminelle bander og andre forhold, indgår i en vurdering af, hvorvidt personen udgør en sikkerhedsrisiko.

Få styr på data

Men er sikkerhedsscreeninger virkelig løsningen?

– Nej, der er flere lag af sikkerhed, hvoraf medarbejderscreening kun er en del af det, siger Jakob Holm Hansen.

Han har arbejdet med sikkerhed i mange år hos Deloitte, KMD og Neupart med fokus på governance, risk og compliance. Han nævner en lang liste af foranstaltninger, som enhver sikkerhedsansvarlig formentlig kender til: Håndtering af brugeridentifikation og -rettigheder, logning af systemadgang, firewalls, data loss protection, analyse af netværkstrafik og andre sikkerhedsteknikker, der alle kan være med til at forbedre sikkerheden.

Men inden man kaster sig over den slags systemer og sikkerhedsteknologier, er der en helt anden lavpraktisk ting, som skal være på plads: Der skal være styr på, hvilke data virksomheden har, og hvor de er gemt. Det lyder indlysende, men i mange virksomheder er der ikke det nødvendige overblik over data. Specielt med henblik på at sikre personfølsomme data gælder det om at identificere, hvad det er præcist, som skal beskyttes.

– Hvis vi ikke kender grundlaget for det hele - hvilke data vi har, hvor de er henne, og hvilke der er fortrolige eller personfølsomme - så giver det ikke mening at anvende de værktøjer, siger Jakob Holm Hansen.

Persondataforordning kan hjælpe

Desværre er det langtfra alle danske virksomheder, der er klar til at overholde EU-persondataforordningen, som træder i kraft i 25. maj i år. Eksempelvis viste en undersøgelse fra marts måned i år, gennemført af brancheorganisationen Dansk Erhverv, at 15 procent af de adspurgte virksomheder ikke kendte reglerne, 15 procent mente ikke, at persondataforordningen vedrørte dem, og endelig svarede 12 procent 'ved ikke' til, om de kendte reglerne.

– Nogle virksomheder er langt fremme, mens andre virksomheder har taget det mere stille og roligt. Det er fem minutter i tolv, siger Jakob Holm Hansen.

Han mener, at persondataforordningen kan skabe det nødvendige fundament for god datasikkerhed.

– Der er sikkert mange, som ikke når at komme i mål med hele deres compliance-program 25. maj, men om ikke andet er de godt i gang, siger Jakob Holm Hansen.

Han mener, at virksomhedernes interesse for og arbejde med persondataforordningen er kommet i to bølger.

– Første bølge kom, da forordningen blev offentliggjort. Der var så en anden bølge, der begyndte i efteråret 2017, hvor en række virksomheder begyndte at tage det seriøst, siger han.

Virksomhederne i første bølge har fået overblik over deres data, hvilket har givet dem mulighed for at besvare en række spørgsmål relateret til datasikkerhed, mens virksomhederne i anden bølge er i gang med at finde svar på de spørgsmål, der rejser sig:

– Hvor har vi personfølsomme oplysninger? Har vi begrænset adgangen til data? Har de medarbejdere, der har adgang, et arbejdsbetinget behov for den adgang? Hvor længe skal data opbevares? Arbejdet med at implementere persondataforordningen afklarer, hvor god datasikkerheden er, siger Jakob Holm Hansen.

Teknologiske kæpheste

Når der er styr på, hvilke data virksomheden eller organisationen har, kan man derefter begynde at bygge oven på fundamentet med diverse teknologiske løsninger som eksempel data loss prevention-systemer, der kan scanne ind- og udgående data på virksomhedens netværk. Den slags systemer kan eksempelvis opfange forsøg på at sende cpr-numre eller kreditkortoplysninger ud af virksomhedens netværk, ligesom mere ustrukturerede data i form af forretningsdokumenter kan scannes for nøgleord og sensitive oplysninger, eksempelvis årsregnskaber, der endnu ikke er blevet meldt ud til Fondsbørsen.

Jakob Holm Hansen pointerer, at ligesom etablering af et fundament for datasikkerhed kræver hårdt arbejde, så kræver det også en indsats at få de teknologiske sikkerhedsløsninger til at give værdi.

– Det er nemt at købe noget sikkerhedsteknologi, men man skal passe på, at det ikke bliver sådan lidt af en teknologisk kæphest, man rider. Forarbejdet skal være på plads, inden vi køber os fattige i al mulig teknologi. Jeg har oplevet mange gange, at man ikke lige har tænkt over, hvordan det præcist skulle bruges, hvem der skulle drive det, og hvad man reelt skulle få ud af det, siger Jakob Holm Hansen.

Vær realistisk

Sikkerhed handler også om mennesker, og her kolliderer den danske tillidskultur med en digital verden, hvor lande- og kulturgrænser er udviskede.

– Vores samfund er interconnected. Vi kan ikke sige, at sådan gør vi i Danmark, og sådan ser det ud uden for landets grænser. Mange virksomheder har ansatte uden for landets grænser, ligesom de har ansatte fra andre lande med anden kultur end den danske, og systemerne kan nås uden for Danmark. Det strider imod vores tillidskultur at være sikkerhedsbevidste, men det er den vej, verden bevæger sig, siger han.

Den positive side af de danske sager om datalæk og nedbrud er, at de trods alt er med til at skærpe fokus på sikkerhed.

– Den danske sikkerhedsdebat var i lang tid præget af, at det var noget, der foregik i USA eller i amerikanske film. Det skete ikke her. Men eksempelvis viser Se&Hør-sagen, at det sker i Danmark, siger Jakob Holm Hansen, der også peger på nødvendigheden af at forberede sig på, hvad man skal gøre, når et datalæk, nedbrud eller sabotage indtræffer.

– Alle kan blive ramt. Man kan ikke sikre sig hundrede procent. Det er vigtigt at forberede sig på, hvad der kan ske, hvis de her data lækkes, eller man bliver ramt af den ene eller anden type hændelse. Hvad kan vi så gøre for at håndtere hændelsen?, siger han.

Så når din arbejdsplads har skabt et overblik over, hvilke data der håndteres i systemerne og gemmes i databaserne, skal I overveje, hvad I gør, hvis data lækkes.

Minimér dataadgang til det absolut nødvendige

Fri, 04 May 2018 08:39:00 +0200

Principle of least privilege.

Det er den snusfornuftige regel fra informationssikkerhed om, at brugere kun skal have adgang til de data, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. Rettigheder til at oprette, læse, opdatere samt slette data tildeles ud fra en vurdering af, hvad brugeren har brug for. Det sker dels for at begrænse eventuelle fejloperationer og dels for at have styr på, hvem der gør hvad med data. De fleste, forhåbentligt alle, it-professionelle kan se fornuften i at anvende princippet om kun at give den allermest nødvendige adgang, når slutbrugere tildeles systemadgang.

Men hvordan ser det ud i virkeligheden for udviklere, testere og systemadministratorer? Er vi lidt mere large med systemadgang til os selv, fordi det gør vores liv lidt lettere?

Det mener Rene Løhde, der blandt andet med en baggrund som cloud-evangelist og -arkitekt hos Microsoft og nu som medstifter af konsulentvirksomheden It-wrk, har været involveret i mange it-projekter i danske virksomheder. Han opfordrer til en strammere sikkerhedspolitik.

– I stedet for at give least privileged right har eksempelvis DBA'er ofte fri adgang til det hele. Har du den store hoveddørsnøgle, så kan du se det hele. Så kan vi selvfølgelig lave processer, der forsøger at rette op på det ved at logge dataadgang, sikre, at der altid er to DBA'er til stede og andre proces-ting. Der er da også folk, som har processerne på plads og er superskarpe på det her, men faktum er, at der ofte er gavmild adgang til klartekst-databaser, hvor du kan se det hele, siger han.

Den forbandede arv

Årsagen til det er blandt andet arven fra legacy-systemer, der ikke altid har de mest avancerede sikkerhedsfaciliteter. En arv, som det er dyrt at komme af med, ligesom dyre licensaftaler er med til at forværre tingenes tilstand.

– Opgradering til nye databasesystemer med bedre sikkerhed er dyrt licensmæssigt, ligesom omkostningerne ved migrering af systemer til nye databaser er store, siger Rene Løhde.

Men licensaftaler og legacy-systemer er kun en del af problemet. Rene Løhde mener, at it-folk som profession må blive bedre til at lægge dårlige arbejdsvaner på hylden. Vaner som godt nok giver fleksibilitet, men også skader sikkerheden.

– Det sker ofte, at der deles login til de gamle databaser mellem administrative brugere. Selvom vi godt ved, at det er forkert, så er der masser af eksempler på det. Det er jo så nemt at dele, og hvis du har glemt passwordet, så husker din sidemand det, siger Rene Løhde ironisk og tilføjer:

– Jeg ser også de samme problemer om fuld adgang i nyere systemer, fordi det er sådan, vi har været vant til at gøre det.

Kryptering af data

Som alle ved, vil eksempelvis kryptering eller anonymisering af data gøre det mindre interessant for kriminelle og ondsindede personer at stjæle data, men det sker ikke altid. Igen spiller årsager som legacy-systemer og arbejdsvaner, som er dikteret af tidsmæssigt pres, ind.

– Du kan sikre data under transport og at rest, når de er gemt i databasen eller på filsystemet. HTTPS er kryptering af kanalen under transport, mens det er mere kompliceret at kryptere selve beskeden under transport, så her er det ofte en afvejning af omkostning kontra sikkerhed, siger Rene Løhde.

Han har som specialist i cloud computing set en positiv udvikling, når det gælder krypteringsfeatures.

– Specielt efter Snowden er det blevet enkelt at kryptere data at rest. Det er nu en standard-feature i cloud-storage som Amazons S3, Azure Storage og Google Cloud Storage, siger han.

Bedre bruger- og rettighedsstyring

Krypteringsfeatures findes også i traditionelle databaser, så mulighederne for bedre sikkerhed er til stede. Eksisterende brugerstyringssystemer gør det også muligt at blive meget detaljeret i specifikationen af adgangsrettigheder for udviklere og administratorer.

– Du kan specificere roller med forskellige adgangsrettigheder, men det kræver, at folk tager det til sig. Det er nemmere at lave to brugerprofiler: administrator og bruger med fulde rettigheder, siger han.

Rene Løhde erkender, at selvom mange virksomheder har taget idéen om bedre brugerstyring til sig, så er det stadig ikke alle systemer, der er koblet på virksomhedens centrale brugerstyring.

– Er de alle koblet på et centralt brugerstyringssystem som LDAP? Nej, hvis vi er heldige er det halvdelen af dem. Resten er mere håndholdt brugerstyring. Bedre sikkerhed kommer til at koste noget. Er vi villige til at betale for det?, spørger han.

Skal staten have råderet over dine mest personlige data?

Fri, 04 May 2018 08:36:00 +0200

Det er egentlig ikke så meget, Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge fra Ishøj og formand for Patientdataforeningen Danmark, beder om.

Hvis danskernes DNA-oplysninger skal gemmes i et kommende Nationalt Genom Center, så skal den enkelte borger spørges først. Det skal også være klart for den enkelte, hvad DNA-oplysningerne vil blive brugt til. Endelig skal oplysningerne anonymiseres.

Når de tre betingelser er opfyldt, er Thomas Birk Kristiansen sikker på, at langt de fleste danskere vil sige ja til, at deres DNA anvendes til forskning i regi af et Nationalt Genom Center.

– I Danmark er der tradition for at støtte forskning. Den støtte vil være der, hvis formålet med centeret bliver gjort helt klart, så folk kan give et velinformeret samtykke, siger han.

Thomas Birk Kristiansen understreger, at det ikke er idéen om et Nationalt Genom Center, han er imod, men det er udformningen af den bagvedliggende lov, som er problematisk.

13 organisationer: Træk loven tilbage

Han står ikke alene med kritikken. 13 organisationer, der repræsenterer sundhedssektoren, jura, menneskerettigheder og it, er medunderskrivere af et åbent brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). I brevet anbefaler organisationerne, deriblandt PROSA, at sundhedsministeren trækker loven tilbage og udarbejder en ny lov, der respekterer privatlivsbeskyttelse.

Sundhedsministerens svar på det åbne brev er, at medunderskriverne har ”en forkert forståelse af, hvordan genomcenteret kommer til at fungere”.

Har I misforstået loven, som den ser ud nu?

– Nej, men frem for at lytte til ministerens udlægning af loven bør man gå ind og læse selve loven. Det er ikke kun mig, der siger, der er stor diskrepans mellem, hvad ministeren siger, og hvad loven siger, siger Thomas Birk Kristiansen.

Advokatsamfundet er blandt de 13 organisationer, der er utrygge ved lovens formuleringer, ligesom chefjurist Claus Juul hos Amnesty International har udtalt, at lovforslaget ”kan føre til meget vidtgående regler om udveksling af oplysninger om borgerne”, og desuden er forslaget ”meget uldent i sine formuleringer om, hvad ministeren må gøre uden Folketingets medvirken.”

Der er dog ikke meget uld i munden, når det gælder spørgsmålet om samtykke. På side 18 i ”Bemærkninger til loven” står der meget klart: ”Sundhedsministeren kan fastsætte regler, der forpligter de nævnte aktører til at videregive genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold til Nationalt Genom Center uden samtykke fra patienter.”

Samkøring med registre

I det åbne brev til sundhedsministeren nævnes også sikkerheden ved genom-centerets opbevaring af DNA-oplysninger som et problem. Thomas Birk Kristiansen er ikke it-sikkerhedsmand, men det er heller ikke et spørgsmål om firewalls, intrusion detection og lignende sikkerhedsforanstaltninger, som optager ham, når han sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden.

– Helt overordnet er jeg overbevist om, at de ansvarlige vil sørge for, at den tekniske sikkerhed bliver i verdensklasse. Det er ikke så meget hacking, vi er bange for, men mere for, at den lovlige adgang er for enkel og uden den privatlivsbeskyttelse, som er helt nødvendig. Vi ved, at man vil kunne fremsøge folk med deres genetiske profil og samkøre med andre registeroplysninger uden at indhente samtykke. Det ved vi, da politiet kan bruge databasen til at fremsøge folk, siger Thomas Birk Kristiansen.

I februar oplyste sundhedsministeren til Politiken, at i ”ekstreme situationer” og ved ”helt særlige forhold” kan en domstol ”helt ekstraordinært” give politiet adgang til DNA-registeret. Det betyder, at DNA-registeret ikke opbevarer oplysningerne anonymiserede, men er personhenførbare. Det åbner selvfølgelig op for samkøring med andre registre, hvor øvrige sundheds- og personlige data er registreret.

For din egen skyld – eller samfundets?

Det er da også et af formålene med genom-centeret. Centeret er et led i strategien for at gøre Danmark til en ledende nation inden for såkaldt Personlig Medicin. Som det hedder i Sundheds- og Ældreministeriets ”National Strategi for Personlig Medicin 2017 – 2020” i et afsnit om Nationalt Genom Center: ”Muligheden for på sikker vis at kunne anvende genetisk information sammen med oplysninger fra eksisterende registre, databaser og informationskilder er centralt for at udfolde potentialet for Personlig Medicin i Danmark.”

Personlig Medicin indbefatter forebyggende sygdomsbekæmpelse, hvor eksempelvis en borger med genetisk disposition for en sygdom kan frarådes en bestemt livsstil, som måske endda er identificeret ved samkørsel af data fra andre registre.

Det er måske grænseoverskridende privatlivssnageri for nogle, men hvis man undgår, at en sygdom fremprovokeres af en livsstil, så er det vel OK?

– Der er nogle mennesker der gerne vil deltage i den slags, og det er fint, men lad os se på, hvilke interventionsmuligheder, der er, hvis man sammenkører genetisk information med andre sundhedsdata. De finder ud af, at Thomas er ved at blive syg. Hvad skal man så gøre? Så kan man gribe ind med de sædvanlige ting, som vi allerede ved: Thomas, du skal spise mere broccoli, du skal holde op med at ryge, du skal holde op med at drikke og så videre. Det er noget, som vi allerede ved, siger Thomas Birk Kristiansen.

Råd, vejledning – eller krav?

Thomas Birk Kristiansen mener, at det i virkeligheden handler om at identificere, hvilke borgere der potentielt kan blive en belastning for sundhedssektoren.

– Det, man kommer til at bruge alle de data til, er at segmentere borgere i dyre og billige borgere. Så kan man intervenere over for de borgere, som er dyre for sundhedssektoren, siger han.

Hvad den intervention kommer til at bestå af, kan man gætte på. Den kan bestå af gode råd og vejledninger, men måske også deciderede krav om livsstilsændringer? Som der står i rapporten ”Fem teknologiske temaer”, som KL publicerede i starten af i år: ”Med flere person-nære data og sensorer bliver det lettere langt tidligere at forudse f.eks. livsstilssygdomme. Det kan rejse diskussioner omkring kommunernes krav til borgere.”

Her skal det understreges, at rapporten er ment som inspiration for kommunerne - der er ikke tale om love eller bekendtgørelser.

Tværsporet fra Horsens

Det er dog ikke kun i Blue-sky-thinking-rapporter, at identifikation af borgere med store træk på sundhedssektoren er noget, som beslutningstagere er interesserede i.

Region Midtjylland er allerede i gang med forskningsprojektet Tværspor, hvor data om 170.000 borgere i regionen indsamles og analyseres. Det omfatter data – hvoraf nogle går mere end fem år tilbage i tiden - om blandt andet sundhedsdata som recepter og laboratoriesvar, oplysninger fra kommunerne om eksempelvis hjemmehjælp og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register, som indeholder oplysninger om sociale ydelser som sygedagpenge og kontanthjælp. På Region Midtjyllands website beskrives Tværspor-projektet på følgende måde: ”0,7 % af borgerne i Horsens-området står i dag for knap 30 % af alle de akutte indlæggelser på hospitalet. Men hvad er årsagen til, at en lille gruppe borgere bliver akut indlagt igen og igen? Og kan nogle af indlæggelserne forebygges? Dén viden skal det fem-årige forskningsprojekt 'Tværspor' nu tilvejebringe.”

Hvis Tværspor-projektet også havde genetisk information til rådighed, kunne det ses som en form for prototype for den Personlig Medicin, som Sundheds- og Ældreministeriet beskriver i sin strategi.

Gitte Kjeldsen, projektleder for Tværspor, oplyser dog til Prosabladet, at genetisk information ikke er med projektet: ”Vi har ikke overvejet at anvende genetiske data i forskningsdatabasen og har derfor heller ikke undersøgt, om der er praktiske forhindringer/udfordringer. I forhold til Tværspor - og de sundhedsdata, som det indeholder - så har vi fået tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Datatilsynet til at oprette forskningsdatabasen, men vi har ikke undersøgt, om det er muligt at udvide denne med genetiske data.”

Underminerer den danske tillid

Selvom Tværspor-projektet ikke inddrager genetisk information, så vil vi højst sandsynligt se det i kommende projekter. Det er jo centralt for Sundhedsministeriets strategi for at ”udfolde potentialet” for Personlig Medicin i Danmark at ”anvende genetisk information sammen med oplysninger fra eksisterende registre, databaser og informationskilder.”

Hvis det ikke er klart for en patient, hvad formålet med Nationalt Genom Center er, og danskerne ikke har mulighed for at give et informeret samtykke om anvendelsen af deres mest personlige data, DNA, så er Thomas Birk Kristiansen bange for, at den danske tillid til myndighederne og lægerne undermineres.

– Vi mener, at man går til lægen for at blive behandlet, og for at lægen kan arbejde med de oplysninger, man giver - ikke for at stille data til rådighed for en central database, hvor DNA-oplysninger kan blive beriget med data fra andre registre med henblik på at profilere folk. Normalt forventer man diskretion og anonymitet, når man går til lægen, siger han.

Hvor er vores data, og hvem har adgang?

Fri, 04 May 2018 08:32:00 +0200

Du skal vide, hvor data er, førend du kan passe på dem. Det var med sikkerhedseksperten Jakob Holm Hansens pointe ringende i ørerne, at jeg satte mig for at finde ud af, hvor danskernes sundhedsdata egentlig er registreret.

Hans hovedpointe er, at virksomheder skal vide, hvilke data de behandler og opbevarer, samt hvor data befinder sig, inden de kan begynde at sikre dem med sikkerhedsteknologi. Mon der er et overblik over, hvor og hvordan danskernes sundhedsdata behandles og opbevares?

Jagten på registrene

Mit første stop var hos Sundhedsdatastyrelsen, hvor jeg stillede et enkelt spørgsmål: Hvor er danskernes sundhedsdata registreret?

Svaret fra Sundhedsdatastyrelsen kom efter et stykke tid – meget udførligt med henvisning til diverse paragraffer i persondataloven. Den komprimerede version af svaret: ”Der findes en lang række steder, hvor borgeres sundhedsdata er registreret i registre. Sundhedsdatastyrelsen har kun mulighed for at svare på den del, der handler om egenaccess i de registre, vi administrerer, og som indeholder borgeres sundhedsdata. Herudover kan borgeres sundhedsoplysninger være registreret i patientjournaler i regioner, kommuner, hos privatpraktiserende speciallæger, privathospitaler o.a. Hertil kommer, at sundhedsoplysninger tillige kan indgå i forskningsprojekter.”

På Sundhedsdatastyrelsens website kunne jeg se, hvilke registre styrelsen administrerer, men det er jo kun en lille del af det samlede antal.

Flere hundrede registre

Da jeg senere talte med Thomas Birk Kristiansen, der er formand i Patientdataforeningen, spurgte jeg, om han kendte til alle registrene, hvor danskernes sundhedsdata var. Det gjorde han ikke, men han kunne pege mig i retning af andre, som havde forsøgt at få et overblik. I en artikel fra 25. januar på dr.dk har journalisterne eksempelvis opgjort antallet af sundhedsdata-registre til 164.

Men der er andre optællinger, som giver et andet slutresultat. Den 23. februar 2017 spurgte Peder Hvelplund fra Enhedslisten sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om, hvor mange offentlige sundhedsregistre, der findes. Svaret til Peder Hvelplund var en lang liste over registre - pænt ordnet efter, hvilken myndighed der har data-ansvaret. Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, regionerne samt Danmarks Statistik.

I min optælling fik jeg det til 199 registre.

Der vil være system- og databaseadministratorer, som har adgang til data foruden forskellige typer af brugere, afhængigt af, om de enkelte systemer følger princippet om principle of least privilege.

Forskningsregistre undtaget

Til de 164-199 registre skal der lægges et ukendt antal forskningsregistre, da de ikke tælles med: ”Dataudtræk med sundhedsdata i forbindelse med konkrete forskningsprojekter er til eksempel ikke medtaget, ligesom Danske Regioner til besvarelsen har oplyst, at eksempelvis lokale forskningsdatabaser i regionerne ikke er medtaget, for så vidt angår deres besvarelse,” som det hedder i svaret fra sundhedsministeren.

Kort før Prosabladets deadline kunne netmediet Version2 oplyse resultatet af en aktindsigt hos de fem regioner, hvor Version2 havde spurgt, hvilke forskningsprojekter der benytter databehandlere uden for EU. Det tog tre måneder for Region Hovedstaden at finde frem til et svar, mens Region Syddanmark opgav at finde et svar. Det var for besværligt.

For de fire resterende regioner var der 63 forskningsprojekter, hvor data håndteres uden for EU. Det er selvfølgelig ikke et problem i sig selv, hvis der blot er en databehandleraftale, og der samtidig føres kontrol med sikkerheden og adgangen til data.

Man kunne dog få den tanke, at hvis det er svært at skaffe sig et overblik over, i hvor mange projekter databehandleren befinder sig uden for EU, så er der måske heller ikke helt styr på kontrol med sikkerheden?

Mulighed for indsigt

Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke data Sundhedsdatastyrelsen har registreret om dig. Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret, Cancerregisteret, Det danske Vaccinationsregister, Vævsanvendelsesregisteret, Regionernes kliniske kvalitetsdatabaser og Fælles Medicinkort.

Hvis man ikke har fået indsigt inden fire uger, skal den dataansvarlige begrunde hvorfor. Hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt øjemed eller anvendes til at udarbejde statistikker, kan man ikke få dataindsigt.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende om indsigt: ”Der er ingen formkrav til, hvordan man kan søge om egenaccess, så det kan ske både mundtligt og skriftligt. For at kunne undersøge, hvorvidt der måtte være eventuelle registreringer om den pågældende borger i styrelsens registre, beder vi om at få oplyst vedkommendes CPR-nummer. Dette er for at sikre entydig identifikation af den, der anmoder om egenaccess, og dermed også sikring af, at den, der eventuelt meddeles egenaccess, er rette vedkommende. Man kan sende sit CPR-nummer ind via sikker e-mail til Sundhedsdatastyrelsens hovedpostkasse, kontakt@sundhedsdata.dk. Ens postkasse skal så være sat op til at kunne sende sikkert. Hvis man har e-Boks, kan man også sende sikker mail til Sundhedsdatastyrelsen direkte fra sin e-Boks.”

Thomas måtte kæmpe for retten til sin software

Fri, 04 May 2018 08:29:00 +0200

It-konsulenten Thomas Marcussen udvikler i 2014 et program. Året efter er han med i opstarten af et nyt firma, hvor han medbringer sin software og har udsigt til at blive partner. Da det med partnerskabet ikke falder på plads, vælger han at sige op og tage hul på et nyt job. Og her begynder problemerne.

– Jeg fik en længere advokatskrivelse om, at ejeren gjorde krav på min software, og at jeg skulle aflevere koderne. Det var da et rigtigt kedeligt brev at få, lyder det underspillet fra Thomas Marcussen.

Den 33-årige jyde havde aldrig troet, han rigtigt ville få brug for sit fagforeningsmedlemskab. Men det ændrede brevet fra hans tidligere arbejdsgivers advokat.

– I løbet af få timer havde jeg en dialog med PROSAs jurister om sagen. Jeg begyndte straks at finde dokumentation frem, der kunne bevise, at produktet var skabt inden min ansættelse, forklarer Thomas Marcussen.

Stridens kerne

Stridens kerne handler om Access Director – et program, Thomas Marcussen selv har udviklet over flere år i fritiden og i de sene nattetimer. Programmet kan bruges af alle, der bruger Windows på deres pc, og gør det muligt, at man kan arbejde på en pc uden at have de administrative rettigheder. Access Director, der sørger for, at brugeren har administrative rettigheder i et afmålt tidsrum, bruges i dag af en lang række kunder, blandt andet banker og produktionsvirksomheder.

Da Thomas Marcussen og hans daværende chef i efteråret 2015 blev enige om at starte selvstændigt op og fokusere på at sælge konsulentydelser, var Access Director med i planen om de produkter, firmaet skulle arbejde med. Under firmanavnet Curago voksede de snart fra to til flere. Thomas Marcussen har hele tiden for øje, at han skal have det aftalte partnerskab i firmaet. Aftalen var, at hans udviklede software skulle indgå i handlen om procenter i firmaet. Men hans forsøg på at få en aftale på plads bliver holdt hen.

Opsigelse og åbne kort

– Jeg spillede med åbne kort hele vejen igennem. Jeg sagde, at hvis vi ikke fandt en løsning inden for tre måneder, så måtte Curago fortsætte uden mig og mit produkt. Så ville jeg finde noget andet at lave, forklarer Thomas Marcussen.

Partnerskabet blev aldrig en realitet, så i foråret 2016 siger it-konsulenten op. Og det er her, at brevet fra advokaten kommer ind i billedet. ”Access Director tilhører os, rettighederne blev overdraget ved ansættelsen, og koderne skal tilbageleveres,” lød beskeden.

– Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg havde retten på min side. Det var et færdigudviklet produkt, der også var markedsført et år inden min ansættelse i Curago. Men når jeg efterfølgende fik indblik i ejernes strategi om, at de ville bygge meget af virksomheden op omkring min software, så kan jeg da godt se, at de ville gøre alt for at beholde programmet, siger Thomas Marcussen.

Han modtog fik flere advokatbreve, der blandt andet truede med fogeden. Den tidligere arbejdsgiver kørte også en domæneklagesag, hvor man gjorde krav på accessdirector.dk og -.net.

– Jeg blev virkelig forarget over, at de kunne finde på det. Man kan jo se, at jeg står som ejer af domænerne, men det kunne bruges som springbræt til at også at gøre krav på softwaren. Det var nervepirrende at vente på afgørelsen, men de fik jo heldigvis ikke medhold, siger Thomas Marcussen.

Reddet af arkivet

Den jyske it-konsulent har nemlig styr på sine ting, og kolleger har da også grinet ad ”arkivet” – for dokumenter bliver gemt og arkiveret. Men i dag er det Thomas Marcussen, der kan smile veltilfreds. For det var takket være de gemte papirer, at det var muligt at dokumentere, at Access Director tilhører ham, og som betød, at tidslinjen nemt kunne rekonstrueres. Alligevel er der gået et års tid med sagen, før en endelig afgørelse faldt ud til Thomas Marcussens fordel. Men lang tid inden afgørelsen faldt, har it-konsulenten lært af den dyrekøbte erfaring, og det mærkede hans nye arbejdsgiver, hvor han er ansat som seniorkonsulent og teknologi-evangelist.

– Jeg vil aldrig opleve noget tilsvarende igen. Så jeg sagde fra start hos min nye arbejdsgiver, at jeg har ejerskabet over programmet, og det er der helt klar enighed om. Det er vigtigt at have rene linjer, og at intet overlades til fantasien, siger han.

Thomas Marcussen har en klar opfordring til sine it-kolleger i branchen.

– Vær ikke bange for at kridte banen op for din arbejdsgiver. Beskyt din IP, og gør opmærksom på, hvem der ejer det. Selvom man selv synes, at noget er selvfølgeligt, så få det ned på skrift alligevel, så der ikke er nogen tvivl, siger han.

Thomas Marcussen er i dag ejer af Basic Bytes, basic-bytes.com, hvorfra han udvikler og sælger sine programmer.

Juristens råd mod gråzonerne

Fri, 04 May 2018 08:26:00 +0200

Det er ikke usædvanligt, at PROSAs jurister møder medlemmer, der har udviklet eksempelvis et program og oprettet en hjemmeside, inden de får ansættelse i et firma.

– Alligevel kan der hurtigt opstå tvivl, om produktet, der er ens eget, er udviklet i arbejdstiden og dermed er arbejdsgiverens, eller om man tog det med sig ind i ansættelsen. Det er sjældent, at sagen går op i en spids, som det gjorde i dette tilfælde. Men i takt med at flere udvikler deres egne ting i kombination med, at de sideløbende med eller senere bliver ansat,opstår der flere situationer, hvor man kan blive fanget i nogle gråzoner, forklarer Jesper Borre, der er jurist i PROSA.

Gråzonerne opstår, hvis man har sin egenudvikling med i baglommen, når man skriver under på en ansættelseskontrakt og starter i et job, hvor produktet i mindre eller større grad spiller en rolle. Måske justerer man lidt på det undervejs, måske indgår det mere reelt i ens nye arbejde, og så glider det hurtigt over i en gråzone, for det, du skaber i din ansættelse, tilhører din arbejdsgiver.

Gem dokumentationen

Netop fordi disse sager kan være svære at afgøre, er det vigtigt at have sin dokumentation på plads for, hvornår der skete hvad. Det havde it-konsulent Thomas Marcussen heldigvis, og det opfordrer Jesper Borre andre medlemmer til at lade sig inspirere af.

– Thomas er grundig. Han kunne via dokumenter og mails bevise, at han forud for sin ansættelse havde udviklet programmet og etableret en hjemmeside i den forbindelse. Det er vigtigt at have det og at gemme det. Også gerne i lang tid – måske får du først brug for det efter 10 år, lyder rådet fra PROSAs jurist.

Få det ind i kontrakten

Men hvordan undgår man overhovedet at havne i en ubehagelig sag, hvor man skal lægge arm med sin arbejdsgiver om ens produkt pludselig tilfalder virksomheden, fordi man har brugt tid på det i løbet af ansættelsen? Det har Jesper Borre et bud på.

– Udvikler du som selvstændig eller i din fritid, så sørg for få det med i din kontrakt, når du får et job. Ofte skriver man under på, at man ikke må have bibeskæftigelse ved siden af, og det skal man selvfølgelig sørge for, at man må. Brug det som et aktiv! Sig til din kommende arbejdsgiver, at du jo altså er sådan en, der sidder og udvikler på eksempelvis en app derhjemme om aftenen og i weekenderne, og det vil du sikre dig, at du har rettighederne til. De fleste PROSA-medlemmer holder jo ikke fri klokken 16 og går fra deres skærm. De pusler videre med ting, og det har langt de fleste arbejdsgivere også forståelse for. Så man skal bare sørge for rene linjer fra start, lyder anbefalingen fra Jesper Borre.

Han understreger, at man naturligvis aldrig må drive konkurrerende virksomhed ved siden af sit arbejde.

Arkitekten skal skabe sammenhæng

Fri, 04 May 2018 08:23:00 +0200

Selve betegnelsen ”it-arkitekt” burde man ifølge Klaus Østergaard, enterprise-arkitekt og underviser på ITU, i virkeligheden holde sig fra at anvende, da den er upræcis.

– It-arkitektur er et overbegreb, og det giver mere mening at anvende de arkitektbetegnelser, der knytter an til de specifikke dele af den samlede it-arkitektur, siger han.

Den offentlige standard OIO opererer med seks forskellige arkitektroller: Enterprise-arkitekt, forretningsarkitekt, informationsarkitekt, applikationsarkitekt, teknologiarkitekt og forandringsarkitekt.

– Definitionerne af de forskellige arkitektroller inden for OIO er et glimrende udgangspunkt, både for en virksomhed, der skal definere de ønskede kompetencer i et jobopslag, og for en it-faglig person, der overvejer et sporskifte til en arkitektfunktion, siger Klaus Østergaard.

Klaus Østergaard forklarer, at rollerne informationsarkitekt, applikationsarkitekt og teknologiarkitekt kan ses som de ansvarlige arkitekter for it-arkitekturen, forretningsarkitekten er ansvarlig for forretningsarkitekturen, og enterprise-arkitekten er ansvarlig for, at de forskellige arkitektur-domæner hænger sammen og følger fælles principper og policies.

Han peger på nogle nøgleopgaver, som arkitekter i alle varianter har.

– Arkitekter skal være i stand til at se på tværs af processer i en organisation og til stadighed søge at optimere disse processer. De skal skabe sammenhæng, sørge for, at det er de rigtige opgaver, man søger at løse, og at man gør det ud fra fælles begrebsmodeller og standarder. Og så skal de løbende forbedre arkitekturen ud fra den erfaring og viden, der bliver opbygget, siger han.

De vigtigste kompetencer

Klaus Østergaard peger på tre vigtige kompetencer, som en arkitekt skal have: gode kommunikationsevner, domænekendskab samt evnen til at trække problemstillinger op på et højere abstraktionsniveau. Teknisk viden skal man naturligvis også have, men ikke nødvendigvis på detaljeniveau. Faktisk er det vigtigt, at man som arkitekt undgår den faldgrube, der består i selv at udføre opgaver, som andre burde tage sig af.

Der er mange muligheder for at forfølge en ambition om at blive arkitekt. ITU, Teknologisk Institut, Dansk IT, KL og en række andre offentlige og private organisationer og institutioner udbyder uddannelser, kurser og certificeringer inden for de forskellige dele af it-arkitekturen.

Er din nysgerrighed blevet vakt, kan du kontakte PROSAs karrierevejledning, hvor du kan få sparring og gode råd til at komme videre.

Forstå forklaringen, og forklar forståelsen

Fri, 04 May 2018 08:20:00 +0200

Asger Laursen, it-arkitekt i konsulenthuset Novicell, troede, han skulle være journalist, men kom ikke gennem nåleøjet til optagelsesprøven. Så i stedet startede han på multimediedesigner-uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus.

– Jeg skulle jo lave et eller andet, mens jeg ventede på at kunne gå til optagelsesprøve igen, og idéen om, at man ikke kun gennem ord, men også gennem design og interaktion kunne bygge en forståelsesmæssig bro, var spændende, fortæller han.

Der gik ikke lang tid, før han skrev sig op til datamatiker-uddannelsen.

– Jeg blev grebet af at tage en idé og fortolke den ned i noget teknologi. Som udvikler har det altid været vigtigt for mig at forstå ”hvorfor”. Jo bedre jeg forstod, hvorfor opgaven skulle løses, jo bedre kunne jeg løse den, fortæller han.

Inden Asger Laursen kom til Novicell, havde han opsamlet erfaring som udvikler og CTO i forskellige virksomheder, men erklærer uden forbehold, at jobbet som arkitekt er det klart mest spændende, han til dato har haft.

Som arkitekt er det hans rolle at lytte og forstå, hvor kunden vil hen med sin forretning, og så rådgive om de bedste teknologivalg – på både kort og langt sigt.

– Jeg trækker på husets erfaringer fra mange tidligere projekter og vurderer, hvilke eksisterende og kommende løsninger der vil være de rigtige for kunden. Og så er jeg med til at afklare en lang række spørgsmål, som for eksempel, om løsningen skal køre i skyen eller lokalt, om der er forretningsprocesser, der kræver specialudvikling, eller om man kan tilpasse forretningsprocesserne til en standardløsning, og om der er styr på den nye databeskyttelsesforordning, forklarer han.

Også djævlens advokat

For Asger Laursen handler arkitektrollen meget om kommunikation og formidling.

– Som arkitekt skal man ikke bare kunne forstå en forklaring fra kunden, man skal også kunne forklare den forståelse indadtil i sin organisation. På mange måder trækker man som arkitekt mere på discipliner fra det humanistiske domæne frem for det tekniske, siger han.

Asger Laursen er ofte med til presale-møder med potentielle kunde for at kunne hjælpe med tekniske afklaringer. Når kunden har nikket til den foreslåede løsning, bevæger Asger Laursen sig mere over i en intern rådgiverrolle.

– Jeg får en slags ”product owner”-rolle og bliver på en måde kundens bannerfører indadtil over for det team, der implementerer løsningen. Kundens behov og krav udmønter jeg i user stories, og min første leverance minder egentlig meget om en artikel på et ikke-teknisk niveau om den forretning, vi skal understøtte med vores løsning, forklarer han.

I sin rådgivning er han meget bevidst om, at han kun introducerer ny teknologi, hvor det giver reel værdi.

– Det er en konstant balancegang mellem at være på forkant med den teknologiske udvikling, men ikke introducere mere nyt, end det giver mening for kunden, siger han.

Som arkitekt har han også en opgave med at håndhæve vedtagne standarder og lovkrav.

– Jeg trives fint med den rolle, men det var bestemt noget, jeg har skullet lære. I nogle tilfælde får jeg rollen som djævlens advokat både over for kunden og for vores sælger, når jeg må insistere på nogle prioriteringer. Overholdelse af databeskyttelsesforordningen er et eksempel på det, siger han.

En flakkende funktion

Selve betegnelsen it-arkitekt er ifølge Asger Laursen historisk betinget.

– Det er jo en meget generel betegnelse og afspejler, at i starten, da vi fik en arkitektfunktion her i huset, skulle den favne bredt. Vi har været igennem en periode med meget stor vækst, og vi er derfor på vej i retning af større specialisering, siger han.

Hvis han ud fra den offentlige standard OIO skulle sætte en ”officiel” arkitektbetegnelse på sin funktion, ville han kigge i retning af enterprise-arkitekt eller forretningsarkitekt.

Hvis man overvejer at skifte spor i retning af en arkitektrolle, er der nogle ting, man ifølge Asger Laursen bør mærke efter hos sig selv.

– Man skal være nysgerrig og have lyst til at snakke med folk, der ikke har samme ekspertviden som en selv. Og så skal man kunne leve med at være noget ”flakkende” i sit arbejde, da man typisk arbejder med mange forskellige kunder og forretningsdomæner over kort tid. Man må med andre ord ikke være for glad for trygheden, siger han.

I sin fritid dyrker Asger Laursen også formidlingen blandt andet gennem en fast klumme i Aarhus Stiftstidende, hvor han reflekterer både over teknologiske og mere generelle emner. Derudover fører han videodagbog og får også tid til at læse meget.

Enterprise-arkitekten tænker driften ind

Fri, 04 May 2018 08:17:00 +0200

På Henning Markussens visitkort står der Enterprise Arkitekt i IT-infrastruktur, Energinet. Som titlen afslører, har enterprise-arkitekter i Energinet hvert deres primære fokusområde: applikation, forretning, information samt Henning Markussens område, infrastruktur og teknologi.

– Min opgave er at forstå Energinets strategiske mål og på tværs af forretningsområder komme med bud på, hvilken teknologiske platform der er bedst egnet til at realisere disse mål, forklarer han.

Henning Markussen blev færdig som datamatiker fra Vejle EDB Skole i 2001 og har efterfølgende primært arbejdet med it-drift. Den ballast har han båret med ind i jobbet som arkitekt, hvor hans ekspertise og ansvar ligger inden for netværk, storage og infrastruktur helt generelt.

– Jeg synes, det er spændende at arbejde i en organisation, hvor folk får mange gode og innovative idéer til nye løsninger. Det er så min opgave lige at minde dem om, at vi allerede i en tidlig fase skal tænke de senere driftsscenarier ind, siger han og fortsætter:

– Det svære og samtidig det virkeligt spændende ved jobbet er netop at hjælpe med til at flytte forretningen et bedre sted hen, uden at vi på et tidspunkt står med en brændende platform.

Vejen til jobbet som arkitekt hos Energinet er gået over arbejde inden for hosting og network-management hos IBM og AT&T samt et lignende job hos Region Syddanmark.

– Jeg har altid syntes, at det var spændende at arbejde med it, men jeg blev mere og mere interesseret i at forstå, hvad behovene og kravene var og så formidle den forståelse mellem eksempelvis specialister og projektledere, fortæller Henning Markussen.

Det fik han i første omgang mulighed for hos IBM, hvor han også tog interne kurser i såkaldt architectural thinking. Han fik efterhånden lyst til at arbejde med arkitektur i større skala og fik job i Region Syddanmark som it-infrastrukturarkitekt.

De bløde elementer

– Det var egentlig ikke skiftet til rollen som arkitekt, der var det største udfordring, da de it-mæssige discipliner og dyder i bund og grund er de samme. Den største udfordring – både ved mit skifte til sundhedssektoren og til energisektoren – var at skulle lære at forstå et helt nyt forretningsdomæne med tilhørende nye forkortelser og systemer. Og den forståelse er helt afgørende for at kunne foretage kravsafdækning med fagpersonalet, siger han.

Han mener, at det at være arkitekt i høj grad handler om kommunikation.

– Man skal ofte tage noget dybt teknisk og forklare det til folk, der er eksperter inden for deres domæne, men måske ikke har de helt store it-forudsætninger – og vice versa, siger han.

For at blive bedre klædt på til den del af jobbet fik han hos Region Syddanmark kurser i præsentations- og spørgeteknik.

– Man må på ingen måde undervurdere de såkaldt ”bløde elementer” som præsentation og spørgeteknik. Hvis man har en arkitekt i maven, kan det derfor også være en god idé at forsøge at komme med eksempelvis sælgere eller forretningsarkitekter til de møder med brugere eller kunder, hvor behov og krav skal afdækkes. Der vil man kunne lære meget om, hvilke spørgsmål man skal stille, siger han.

I afdelingen for mere formelle kompetencer har Henning Markussen taget et antal kurser samt certificeringer inden for TOGAF-rammeværket.

– I Energinet anvender vi ikke TOGAF fra a til z, da det er et meget omfattende rammeværk, men der er mange tanker og elementer, vi har stor nytte af. Personligt kan jeg godt lide det såkaldte TOGAF-hjul, som hjælper arkitekten, projektlederen og andre involverede med hele tiden at holde fokus på, hvad det er, man forsøger at opnå for forretningen, siger han.

Og så havde han også den gode oplevelse, at visse elementer fra datamatiker-uddannelsen, som han ikke troede, han skulle få brug for, viste sig meget relevante i hans rolle som arkitekt.

– Der ringede jo nogle klokker, da det for eksempel begyndte at handle om at præsentere et procesoverblik i swim lane-diagrammer, fortæller Henning Markussen.

Den indre nørd lever

Hvad angår personlige egenskaber, er det ifølge Henning Markussen vigtigt, at man har en grundlæggende nysgerrighed efter at forstå, hvad andre laver, og hvorfor de gør det. Og så hjælper det også, hvis man er relativt udadvendt.

– Hvis man som person er introvert, vil arbejdet som arkitekt være udfordrende. Modsat er det heller ikke sådan, at man nødvendigvis skal kunne stille sig op foran 200 mennesker og holde et oplæg, men en forklaring ved et whiteboard over for fire-fem mennesker skal man gerne have det helt OK med, siger han.

Henning Markussen er ikke et øjeblik i tvivl om, at han foretog det rigtige valg med skiftet til arkitektrollen.

– Det var det helt rigtige for mig at få en bredere profil, og jeg savner ikke at rode med det mere tekniske. Min indre nørd lever i bedste velgående, men den kan jeg sagtens tilfredsstille i min fritid, siger han og fortæller, at han er noget af en fotoentusiast og gerne rejser ud et par gange om året for at tage de gode situations- og stemningsbilleder.

HB indstiller, at PROSA slutter sig til den nye hovedorganisation

Fri, 04 May 2018 08:14:00 +0200

– Et ja til den nye hovedorganisation er den bedste løsning ud fra de valgmuligheder, der lå foran os. Sådan opsummerer PROSAs formand, Niels Bertelsen, resultatet af en flere timer lang debat på hovedbestyrelsesmødet den 21. april om fusionen mellem PROSAs hovedorganisation, FTF, og LO.

Til det sidste var PROSA imod fusionen, men nu, hvor den er en realitet, skal PROSA beslutte, hvad forbundet vil gøre. Ønsker PROSA ikke at være med i den nye hovedorganisation, skal beslutningen være truffet inden den 30. juni. Processen frem til den beslutning falder i tre dele. Først kommer hovedbestyrelsen med sin indstilling, så skal en ekstraordinær delegeretforsamling forholde sig til indstillingen. Til sidst skal forsamlingens indstilling ud til urafstemning blandt alle medlemmer.

Niels Bertelsen understreger, at det er en enig HB, der anbefaler et ja til den nye hovedorganisation.

– Vi skal nu have en række samtaler om, hvordan vi skal sikre PROSA. Vi skal finde en sameksistens i den nye hovedorganisation, så vi som et mindre forbund ikke bliver rendt over ende, siger Niels Bertelsen.

En af PROSAs anker mod fusionen var udsigten til en centralistisk styret organisation meget langt væk fra medlemmerne.

Håb om fredelig sameksistens

Ender det med et ja til den nye hovedorganisation, havner PROSA i samme hovedorganisation som flere direkte konkurrenter, blandt andre HK. Den udsigt gør nu ikke formanden nervøs. Han peger på, at HK allerede nu kan rejse krav om grænsesager, altså sager hvor der er strid om, hvorvidt et medlem retteligt hører til i HK eller PROSA.

– Vi vil selvfølgelig gerne have, at den fredelige sameksistens fortsætter. Det er mange år siden, vi har haft kontroverser med HK, og vi har haft et fint samarbejde blandt andet på CGI og Tech Mahindra. Mit håb er, at vi fortsætter med ikke at bekrige hinanden og lader medlemmerne vælge, hvor de gerne vil høre til, siger han.

En anden mulighed er at søge optagelse i den anden hovedorganisation, der er tilbage efter fusionen, nemlig Akademikerne.

– Dem har vi også haft en snak med, og de vil gerne have os – nok bare ikke som selvstændig organisation, som det ser ud i øjeblikket, siger Niels Bertelsen.

Samtidig optager Akademikerne kun medlemmer med minimum en uddannelse på bachelorniveau.

– Det betyder, at vi så skal afskrive medlemmer fra blandt andet datamatikeruddannelsen, og det vil HB ikke være med til, siger Niels Bertelsen.

PROSA afskærer sig ikke umiddelbart fra at optage bestemte grupper ved at træde ind i den nye hovedorganisation. At stå helt uden for en hovedorganisation fandt HB ikke er en reel mulighed.

– Det vil gøre det overordentligt svært at repræsentere vores medlemmer. Det er gennem en hovedorganisation, at vi kan sørge for at få indflydelse på relevante områder som uddannelser, råd og nævn, siger Niels Bertelsen.

Den ekstraordinære delegeretforsamling forventes at blive holdt i begyndelsen af juni med en urafstemning umiddelbart derefter.

Gå på opdagelse i logfilernes skatkamre

Fri, 04 May 2018 08:12:00 +0200

Logfiler. Det er ikke den mest hypede eller avancerede teknologi i 2018, men ikke desto mindre noget af det vigtigste, hvis du gerne vil have en fornemmelse af, hvordan dine systemer har det. Hvis du er udvikler, systemoperatør eller den nyere tids hybrid devop, så har du garanteret kigget i en eller flere logs for at finde ud af, hvorfor virksomhedens website pludselig har lange svartider eller – Date forbyde det - hvorfor databasen løb tør for tablespace.

Find guldet

Med dagens systemer er logfilerne for et system ofte spredt ud på forskellige servere – nogle i virksomheden, andre i skyen hos Amazon eller Microsoft og atter andre hos diverse samarbejdspartnere, der leverer forskellige (mikro-)services til vores system – og det kan være svært at få et overblik over den ofte meget værdifulde information, der er drysset ud som guldstøv i diverse logfiler. Der findes eksisterende log-managementsystemer, som lover at gøre informationen fra logfiler lettilgængelig, men danske Humio mener, at løsningerne ofte ikke er gode nok eller er for dyre at anvende. Derfor har de skabt deres egen løsning, som konsoliderer logfilerne ét sted og samtidig stiller et forespørgselssprog til rådighed, så udviklere og devops kan gå på opdagelse i logfilerne, ligesom der er mulighed for at skabe et dashboard med de mest relevante oplysninger om et systems helbredstilstand.

Erfaringsbaseret design

Humio er etableret af en række folk fra det danske udviklingshus Trifork, deriblandt Kresten Krab Thorup, som er CTO i Humio.

– Der er et hul i markedet. Der er ikke noget rigtigt godt på markedet, som er forholdsvist billigt og kan installeres on-premise sammen med ens systemer, siger Kresten Krab, som sammen med sine kollegaer har udviklet Humio på baggrund af erfaringer med andre log-managementsystemer.

– I Trifork har vi mange små og mellemstore projekter, hvor vi på nogle af projekterne har brugt Splunk, som egentlig er et udmærket produkt, det er blot hundedyrt, siger han.

Andre log-managementsystemer baserer sig på Elasticsearch, eksempelvis Logstash, men her er erfaringen, at Elastic ikke er så god til at importere de store mængder data, som logfiler producerer, selvom søgemulighederne med Elastic er gode.

Derfor har Humio vendt det traditionelle database-paradigme på hovedet og gjort det relativt omkostningsfrit i maskinressourcer at indsætte data i Humio, mens søgninger kræver lidt flere ressourcer end normalt. Da det kun er et lille antal devops, der går på opdagelse i logfilernes gigabyte af information, er det en holdbar tradeoff, mener Humio.

Et af de større projekter, som anvender Humio, er Fælles Medicinkort i regi af Region Syddanmark, hvor der loades omkring 20TB data ind i systemet hver dag. Her er der tre devops, som har anvendt Humio i et års tid, hvor det især har været anvendt til netværksovervågning. Humio udstyrer logdata med et enkelt tidsindeks og deler dem op i 10GB-datafiler, som komprimeres til kun at fylde 1GB. Det gør det muligt at gemme rigtigt mange logdata, hvilket er vigtigt for Kresten Krab, som er ked af at høre om projekter, hvor adgang til logdata eller mængden af logdata reduceres grundet omkostninger, kvoter eller virksomhedspolitik.

Værdien af logdata er simpelthen for stor til at smide dem bort af den ene eller anden grund. Derfor sælger Humio sit produkt med en site-licens og ikke efter, hvor meget storage der anvendes.

– Det er selvmodsigende, at man gerne vil logge så meget, men samtidig skal man betale pr. volumen, siger Kresten Krab.

Humio-løsningen kommer som en Docker-container og installeres ofte hos kunden selv, men kan også hostes hos Humio eller i skyen.

Elastisk logfil-beat

Indsamlingen af logfiler fra forskellige servere sker ved hjælp af eksisterende open source-værktøjer.

– De fleste af vores kunder bruger noget fra Elastic, som hedder Filebeat, der er en logshipper. Til nogle orkestreringsplatforme som Kubernetes har vi lavet adaptere, så vi kan suge alle logs ned til Humio, forklarer Kresten Krab.

Når logfilerne er hentet ind i Humio, kan devops anvende et forespørgselssprog, som minder om Unix pipeline med mulighed for at anvende regulære udtryk og filtre. Man kan selvfølgelig også komme langt med en Unix-konsol samt kommandoer som tail -f, grep og så videre, men ved at gøre adgangen til logfilerne mere enkel begynder devops at bruge logfiler på en meget mere interaktiv måde i deres daglige arbejde.

– Der opstår et interessant feedback-loop. Via deres søgninger får de idéer til at gøre log-informationen bedre, så de får mere indsigt i systemerne, og måske laver de en visuel oversigt i form af grafer eller lignende, siger Kresten Krab.

Devops forfiner deres forespørgsler og definerer løbende forskellige målepunkter, som indikerer sundhedstilstanden for systemet. Resultaterne af de forespørgsler indgår som metrikker på et dashboard, hvor systemets overordnede sundhedstilstand kan aflæses.

Lyt til skyen

Kresten Krab og holdet bag Humio ønsker at give devops en konkret fornemmelse af, hvordan et system har det. For Kresten Krab er det minder fra hans egen tidlige udviklererfaring på datalogi-studiet, hvor et system kørte på en desktop-pc, og han havde systemet tæt på sig i fysisk form. En smule ændring i systemets lyde, som udgjordes af harddiskens læsning og skrivning, blæserens summen samt interferens mellem netværkskort og lydkort kunne indikere, at noget gik galt.

– Nu er det fuldstændigt uoverskueligt, hvad dit system laver, men hvis du sætter alle logs sammen på en tidslinje, så kan du få en idé om, hvad der er normalt, og hvad der foregår, siger han.

Det får Prosabladets skribent til at spørge – halvt i spøg – om der ikke skal laves et lyd-interface, som kan simulere systemets helbredstilstand? Kresten Krab har gjort sig de samme tanker, men ved ikke, om det er realiserbart.

– Jo, men det er svært at finde noget, der ikke forstyrrer for meget. Men jeg vil gerne have noget, der eksempelvis lyder som en skibsmotor for at give samme fornemmelse, som når man sidder på en færge til Oslo. Det er først, når maskinen stopper, at man lægger mærke til det, siger han.

AI, ML og anden hype

Vi kravler ned fra bønnestagen, men bliver stadig lidt i fantasiens verden. Med de massive mængder logdata, som Humio indsamler, er det vel oplagt at udbygge Humio med noget, som er en del mere hypet end logfiler. Hvad med noget AI i form af machine learning, som lærer om systemers helbred på baggrund af logdata?

– Hæ, ja, vi bliver nok nødt til at have noget hype om ML og AI, det gør alle andre. Men jo, vi arbejder med data analytics sammen med nogle specialestuderende, der er i gang med anomali-detektion, siger Kresten Krab.

Selvom lyd-interface og AI-logfile-aware-overlords altså endnu ikke er del af Humio, så er der god grund til at se nærmere på det og dine logfiler. Jo bedre du lærer dem at kende, jo bedre kender du dit system.

Ny redaktør er erfaren nyhedshund

Fri, 04 May 2018 08:09:00 +0200

Det er en erfaren nyhedshund og særdeles velbevandret redaktør, der sætter sig i stolen som ny redaktør for Prosabladet. Det bliver Ole Hoff-Lund, 49 år, som nu skal sætte retningen for medlemsbladet, der hver måned lander i postkassen hos de 16.000 medlemmer. Den journalistuddannede nye redaktør har en fortid som hård nyhedshund på Christiansborg for Berlingske og Ritzau og har de seneste 11 år været pressechef og redaktør i Amnesty International. På den private front er Ole Hoff-Lund vild med fodbold og koncerter og går ikke glip af en Roskilde Festival. Og så er han bosat på Vesterbro, hvor han bor med sin hustru og to børn.

Højt niveau og ansigtsløftning

– Tiden er kommet til at prøve noget nyt, og jeg er både utroligt spændt på og ydmyg over for opgaven med at stå i spidsen for Prosabladet. Det er for tidligt at udtale mig alt for skråsikkert om, hvilke ændringer medlemmerne vil opleve i bladet. Men det er vigtigt for mig, at Prosabladet skal give indsigt, viden og sammenhæng i en tid, hvor vi konstant bliver bombarderet med online-nyheder. Bladet skal være appellerende, overraskende og relevant. Min ambition er, at medlemmerne her kan læse de historier, de ikke vidste, de gerne ville læse, og blive ført nye steder hen. Vi skal stå for et højt journalistisk niveau, og det er mit mål, at vores lille redaktion selv skal grave gode historier frem, som kan give genlyd i andre medier, siger Ole Hoff-Lund.

Han kalder sig selv ambitiøs og perfektionistisk, når det gælder magasinproduktion. Også når det kommer til det visuelle. Derfor tør han godt love, at Prosabladet vil få en grafisk ansigtsløftning.

– Jeg sætter det gode layout og illustrationer meget højt, og vi kan gøre endnu mere for at præsentere historierne visuelt og appetitligt, siger den nye redaktør.

Tændt af rettigheder

Skiftet fra Amnesty International til PROSA bliver fra en medlemsorganisation til en anden. Men det bliver samtidig også skiftet til en organisation med en helt anden faglig bevidsthed. Og det tiltaler Ole Hoff-Lund.

– Den faglige kamp og den fantastiske arv, fagbevægelsen bygger videre på, er rigtigt vigtig, og det glæder jeg mig til at være en del af. Jeg har arbejdet med rettigheder i snart 12 år - fra ytringsfrihed i Kina og eksport af dansk overvågningsudstyr til krav om end-to-end-kryptering og beskyttelse af whistleblowere som Edward Snowden. Mit arbejde i Amnesty rammer ofte krydsfeltet mellem privatliv og overvågning, og det er i mine øjne en af de vigtigste dagsordener i disse år. Så jeg har haft mange fælles snitflader til PROSAs arbejde, som jeg nu kan bygge videre på, siger han.

Ole Hoff-Lund tilføjer, at han aldrig har brugt Facebook som privatperson, da han altid har opfattet det, som han nu oplever, at det viser sig at være, nemlig opsamling af data. Men det betyder ikke, at redaktøren er bange for sociale medier. Man finder ham for eksempel på Twitter, og han drømmer om, at flere læsere – medlemmer som ikke-medlemmer – trækkes ind og læser Prosabladets artikler via sociale medier.

– Der lægges meget energi i at gøre Prosabladet vedkommende, og det er en skam, at det ikke kommer endnu bredere ud. Så jeg vil gøre mit for, at Prosabladets profil skærpes i den offentlige debat, og at vi får en stærkere tilstedeværelse på nettet, så flere læser med, siger han.

Skrivende redaktør

Man kommer til at se den nye redaktørs navn under flere artikler, da det er vigtigt for ham selv at skrive. Ikke mindst de personlige fortællinger og portrætter af folk i branchen – og eksempelvis om sager, PROSA vinder for medlemmerne. De tekniske artikler vil formentlig blive forfattet af kyndige freelancere, der er eksperter på området.

– Jeg er ikke selv noget tech-orakel, men jeg har en stor nysgerrighed på PROSAs emner og glæder mig til at arbejde tæt sammen med de vanvittigt dygtige PROSA-ansatte og freelancere, der kan løfte de tunge tekniske historier. Fra Amnesty er jeg vant til at samarbejde med freelancere i hele verden og har rigtigt gode erfaringer med det, siger Ole Hoff-Lund.

Hvad der dog bliver nyt for PROSAs kommende redaktør, bliver samarbejdet med et redaktionsudvalg, der består af medlemmer, som har det politiske ansvar for bladet.

– Det er spændende, at der sidder fagpersoner rundt om bordet, som vi kan sparre og idéudvikle med. Jeg er vant til at samarbejde med stærke personligheder og fagligheder, der gerne vil til orde. Det er min rolle som redaktør at tilgodese medlemmernes behov, men uden at kompromittere journalistikken. Som redaktør kan man ikke altid være venner med alle. Men det er jeg nu oftest, lyder det fra Ole Hoff-Lund.

Ole Hoff-Lund tiltræder som Prosabladets nye redaktør den 1. maj 2018. Han efterfølger Kurt Westh Nielsen, der fratrådte 1. februar 2018.

Husk, at din uddannelse først er afsluttet efter normeret tid

Fri, 04 May 2018 08:07:00 +0200

A-kassen oplever ofte, at dimittender havner i en periode, hvor de ikke kan få dagpenge. Reglerne er nemlig sådan, at din erhvervsmæssige uddannelse skal være normeret til 18 måneders varighed, men hvis du gennemfører uddannelsen på kortere tid end de 18 måneder, vil din uddannelse først anses for at være afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen.

Du kan derfor risikere at være uden indtægt i en længere periode. Vi har lavet et par eksempler på, hvad det kan få af betydning for dagpengeretten:

Eksempel 1

Du har været medlem af a-kassen fra den 1. december 2017. Vi har modtaget din skriftlige meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af dine dimittendrettigheder senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Du påbegynder en erhvervsmæssig uddannelse den 16. august 2016 og gennemfører uddannelsen den 16. januar 2018. Din uddannelse anses først for at være afsluttet den 16. februar 2018, hvor der er gået 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen.

Da du ikke har været medlem af a-kassen i mindst 1 år forud for den 16. februar 2018, og uddannelsen er gennemført på kortere tid end 18 måneder, har du tidligst dagpengeret en måned og en dag, efter vi anser din uddannelse for afsluttet - altså fra den 17. marts 2018. Hvis din SU er forudbetalt, og dagpengene er bagudbetalt, skal du være opmærksom på, at du i dette eksempel tidligst kan få dagpenge den 28. marts 2018.

Eksempel 2

Du har været medlem af a-kassen i mindst 1 år, før du afslutter din uddannelse. Vi har modtaget din skriftlige meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af dine dimittendrettigheder inden for 2 uger, fra din uddannelse er afsluttet.

Da du har været medlem af a-kassen uafbrudt i mindst 1 år forud for den 16. januar 2018, har du tidligst ret til dagpenge den 17. februar 2018, som er dagen efter, at vi anser din uddannelse for at være afsluttet.

I dette eksempel kan du tidligst få dagpenge den 28. februar 2018.

Ny sats som nyuddannet

Du kan tidligst få beregnet en ny sats 6 måneder efter din dagpengeret som dimittend. Det kræver, at du har fået indberettet mindst 3 måneders indtægt til SKATs indkomstregister. De 3 måneder skal ligge efter uddannelsens afslutning. Det er ikke en forudsætning, at det er fuldtidsarbejde. Det vil sige, at du kan få beregnet en individuel sats, der ligger under højeste dagpengesats, der i dag er 18.633 kroner pr. måned. Hvis din sats kommer under dimittendsatsen, skal vi dog ikke beregne en ny sats.

”Tal” med din computer med lydløs snak

Fri, 04 May 2018 08:04:00 +0200

Forskere hos MIT har udviklet en prototype, der gør det muligt at ”tale” med en computer uden at sige et ord. Det kræver, at man putter et overdimensioneret headset på hovedet og så koncentrerer sig om at tale lydløst.

Som forskerholdet bag Alter Ego, som prototypen hedder, forklarer det: ”Det bærbare system aflæser elektriske impulser fra hudoverfladen på det nederste af ansigtet og halsen, som fremkommer når en bruger internt vokaliserer ord eller fraser – uden reelt at sige noget eller lave synlige bevægelser.

Forskerne understreger, at Alter Ego ikke kan læse dine tanker: ”Systemet har ingen direkte fysisk adgang til hjerneaktivitet og kan derfor ikke læse brugerens tanker.”

Det er den lydløse tale, som er nøglen til systemets virkemåde. Men hvad er lydløs tale? MIT-forskerne beskriver det på denne måde: ”Lydløs tale er ikke det samme som at tænke på et ord eller sige det højt. Kan du huske, da du først begyndte at lære at læse? Først læste du ordene højt, men siden lærte du at sige dem inde i dit hoved og lydløst. For at kunne opnå hurtigere læsehastighed lærte du at glemme den lydløse tale. Lydløs tale er det bevidste forsøg på at ”sige” et ord, som karakteriseres ved subtile bevægelser af de interne taleorganer uden at ordet siges højt. Processen sender signaler fra din hjerne til dine muskler, som vores produkt opsamler som neuromuskulære signaler."

Det kræver nogen tilpasning – både for brugeren og computeren – at få den lydløse tale til at fungere. ”Systemet er i øjeblikket brugerafhængigt og kræver individuel tilpasning. Vi arbejder på udgaver, hvor det ikke er nødvendigt.”

Når den individuelle tilpasning er på plads, kan Alter Ego forstå lydløse kommandoer med 90 procents nøjagtighed. På billedet er en af MIT-forskerne, Arnav Kapur, udstyret med Alter Ego, som nok skal gennem en designmæssig forbedring, inden det kan blive en kommerciel succes. MIT er klar over det og skriver: ”Vi har ikke prioriteret formfaktor, men mener, at forbedringer i elektrode-design, modellering, materialer og industrielt design vil kunne gøre produktet mindre iøjnefaldende.”

MIT mener også, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at spekulere i kommercialisering af Alter Ego.

dmy

Tor Messenger-projekt indstilles

Fri, 04 May 2018 08:01:00 +0200

I 2015 startede Tor-projektet udviklingen af Tor Messenger, som anvendte Tor-netværket til at understøtte en krypteret chat-klient. Målet var at få en brugervenlig cross-platform chat-klient, der kunne køre på Jabber, IRC, Google Talk, Facebook, Twitter og andre platforme, uden at brugeren skulle bekymre sig om konfigurering og opsætning.

Nu har Tor-projektet valgt at nedlægge projektet.

Tor Messenger kom aldrig længere end til en betaversion, hvilket ifølge folkene bag projektet især skyldes tre forhold: Dels byggede Tor Messenger på open source-produktet Instantbird, som ikke længere vedligeholdes af udviklerne. Dels var arkitekturen for Tor Messenger baseret på en central client-server-arkitektur, hvor det ikke kunne undgås, at metadata om kommunikation ville være synlig: Hvem deltager i en chat, hvornår fandt kommunikationen sted, og hvem kommunikerer mest med hinanden. Den sidste årsag til, at Tor Messenger aldrig kom over betamuren, listes som den sidste på Tor-projektets hjemmeside, men det er formentlig den største. Tor-projektet havde ikke nok ressourcer til at fuldføre projektet.

Som det formuleres på Tor-projektets website: ”Tor Messenger var stadig i beta, og vi havde aldrig gennemført en ekstern audit (vi havde to interne audits udført af Tor udviklere). Vi ignorerede brugerønsker og fejlrapporter grundet de begrænsede ressourcer, vi kunne allokere til projektet. Under de omstændigheder besluttede vi, at det var bedre at nedlægge projektet end at frigive et ufærdigt produkt.”

Tor-projektet beklager, at der ikke er mange alternativer, men henviser til CoyIM, hvis man vil anvende Jabber som transportlag. På CoyIM's website står dog, at CoyIM ikke bør bruges til noget sensitivt endnu, da CoyIM endnu ikke har været gennem en audit.

På Tor-projektets website diskuteres andre muligheder som eksempelvis Signal, Telegram, Ricochet og andre krypterede chatmuligheder: https://blog.torproject.org/sunsetting-tor-messenger

dmy

Politi køber udstyr til at få adgang til mobil-indhold

Fri, 04 May 2018 07:57:00 +0200

Skotsk politi køber udstyr fra israelske Cellebrite, der gør det muligt at omgå blandt andet iPhones skærmlås og få adgang til mobilens data. Det sker via en kontrakt på omkring 3,4 millioner kroner, som giver skotsk politi 41 Universal Forensic Extraction Devices (UFED), der kan anvendes til at få adgang til data på en lang række mobiler og gadgets samt direkte fra sim-kort.

Israelske Cellebrite fik masser af omtale i april 2016, da det kom frem, at FBI havde betalt mere end ni millioner kroner for at låse en iPhone 5C op, som tilhørte en mistænkt i San Bernardino-masseskyderierne. FBI indgik aftalen med Cellebrite, efter at Apple havde nægtet at hjælpe med at låse mobilen op.

I januar i år oplyste Cellebrite i marketingmateriale for sin Advanced Unlocking and Extraction Service, at mobiler med iOS5 til iOS11 samt Android-mobiler alle kan låses op af Cellebrite. Ifølge Silicon.co.uk vil de nyindkøbte skotske UFED have mere begrænset funktionalitet, så de nyeste iPhone-modeller ikke kan låses op.

Cellebrites UFED-enheder kommer i mange forskellige formater som hårdføre tablets og laptops, men skotsk politi har valgt kioskversionen, som ses på billedet. Cellebrite betegner kioskversionen som velegnet til at blive anvendt på politistationer og ved checkpoints.

Politiet i Skotland har haft udstyret på prøve i Edinburgh og Stirling, hvor det blev anvendt til at få adgang til 375 mobiler og 262 sim-kort i, hvad politiet betegner som småkriminalitetssager.

Skotsk politi understreger, at kun relevant indhold vil blive kopieret fra beslaglagte mobiler, og det vil ske med en retskendelse eller anden lovmæssig beføjelse.

dmy

Nginx klar med mikroservice-applikationsserver

Fri, 04 May 2018 07:52:00 +0200

Den populære open source-webserver Nginx, der de seneste år har udfordret Apache og Microsofts IIS markedsdominans, er blevet udstyret med en applikationsserver, der gør det nemmere at udrulle mikroservices.

Mikroservice-applikationsserveren med navnet Nginx Unit understøtter services skrevet i flere forskellige programmeringssprog på den samme server. Ved lanceringen af Nginx Unit var det muligt at deploye mikroservices skrevet i Go, Perl, PHP, Python og Ruby. Der vil senere blive tilføjet understøttelse af andre programmeringssprog.

I de seneste år har mikroservice-arkitekturer vundet stor udbredelse, hvor en applikation opbygges ved at trække på en række simple og uafhængige services, som hver især leverer en veldefineret funktionalitet. Det giver en mere overskuelig udviklingsproces, i og med at de enkelte services kan udvikles og testes uafhængigt af hinanden, i modsætning til monolitiske applikationer, hvor al funktionalitet leveres i en samlet klump.

Mikroservice-arkitekturen giver dog andre udfordringer, især ved udrulning af nye services. Det skal Nginx Unit være med til at afhjælpe. Det er muligt at rekonfigurere Nginx Unit uden at forstyrre kørende sites, oplyser Nginx.

Samtidig med lanceringen af den nye applikationsserver bliver den kommercielle Nginx Plus-webserver opgraderet, ligesom der introduceres et nyt monitoreringssystem.

Nginx Plus har i modsætning til den gratis Nginx load balancing, sikkerhedsfeatures som Nginx Web Application Firewall og bedre muligheder for performance-målinger.

Du kan downloade open source-Nginx her: www.nginx.com

dmy

Nyt kapitel i den evige saga om Oracle, Google og retten til Java

Fri, 04 May 2018 07:49:00 +0200

Var det fair, da Google udviklede Android og besluttede sig for at anvende Java-APIer uden at betale for en Java-licens?

Det er kernen i den nu mere end otte år lange strid mellem Oracle og Google om anvendelsen af Java som programmeringssprog til udvikling af apps til Android. Striden har ført til, at de to teknologigiganters advokater i flere omgange har været omkring de amerikanske retssale for at præsentere deres sag.

Google holder fast i, at det var ”fair use” at anvende Java-APIerne og påpeger, at det kun er en lille brøkdel af Java, som anvendes i Android. Oracle købte Sun i 2010 for 7,4 milliarder dollars (45 milliarder kroner) og anlagde sag mod Google mindre end otte måneder efter købet af Sun. Oracle argumenterer for, at Google er gået langt længere end fair use ved at udvikle en ny konkurrerende platform baseret på Java-APIerne.

Kort før påske vandt Oracle et nyt slag i den lange udmarvende strid med Google. En appelret kom frem til, at Google har overtrådt licensrettighederne og derfor skal betale et endnu ikke fastlagt beløb som bod til Oracle. Oracle har krævet 8,8 milliarder dollars (53 milliarder kroner) i erstatning. Afgørelsen kommer, efter at en jury i 2016 ellers besluttede at Googles anvendelse af APIerne var ”fair use”.

Google kan nu bede de tre dommere i appelretten, som dømte til Oracles fordel, om at genoverveje dommen. Det er også muligt for Google at bede alle appelrettens dommere om at blive involveret i en ny afgørelse. Derefter er der mulighed for, at sagen kommer hele vejen til den amerikanske højesteret, inden en endelig afgørelse på den årelange strid kan træffes.

dmy

Amazon- og Google-patenter vil belure hjemmet

Fri, 04 May 2018 07:45:00 +0200

I disse profileringstider, hvor Facebook/Cambridge Analytica-historien stadig rumler i medierne, er det måske ikke så overraskende, at et par relativt nye patentansøgninger fra Amazon og Google er dukket frem af glemslen hos det amerikanske patentkontor.

I Amazons patentansøgning fra november 2017 og Googles ditto fra september 2016 går tech-giganterne lidt længere ned ad personprofileringsstien, end Mark Zuckerberg formentlig vil gøre i fuld offentlighed i den kommende tid.

Patentansøgningerne giver mulighed for at opbygge personprofiler baseret på lyd og billeder optaget ved hjælp af laptops, tablets og andet elektronisk udstyr, eksempelvis Amazons Alexa og Googles Home. I patentansøgningerne beskrives, hvordan elektronisk udstyr kan lytte med på konversationer i et rum i realtid og analysere sig frem til de tilstedeværende personers ønsker og interesser.

I Amazons patentansøgning refereres til ”voice sniffer-algoritmer”, som kan opbygge profiler af de samtalende parter, baseret på bestemte nøgleord som ”prefer” eller ”hate”, der indikerer interessen for bestemte produkter eller ting.

Som det ses på tegningen fra Amazons patentansøgning, er det ikke kun den registrerede brugers ønsker og præferencer, der registreres, men også besøgende i hjemmet, der kan identificeres ved hjælp af et navn eller andet.

I Googles patentansøgning, som har titlen ”Privacy-aware personalized content for the smart home”, beskrives, hvordan billeder og lyd fra et hjem kan anvendes til at bestemme sundhedstilstanden og humøret hos beboerne.

Det lyder måske som grænseoverskridende privatlivssnageri, men som eksempelvis Fossbytes.com skriver – lettere naivt? - så kan den slags teknologisk innovation også være med til at gøre livet lettere for brugerne. Fossbytes gør også opmærksom på, at tech-virksomheder ansøger om et hav af patenter, og det er langtfra alle patentansøgninger, der bliver implementeret i et produkt.

Vi får se ...

Du kan se Amazons patentansøgning her: kortlink.dk/tmdk og Googles her kortlink.dk/tmdm

dmy

Analyse: Facebooks forbrydelse er selve deres forretningsmodel

Thu, 03 May 2018 12:45:49 +0200

I de sidste uger har vi været vidne til et regulært stormløb mod det sociale medie og den teknologiske gigantvirksomhed Facebook. Senatshøringer, protester på sociale medier, folk der sletter deres profiler og undskyldninger fra firmaets CEO Mark Zuckerberg har fyldt de officielle og sociale medier. Baggrunden er et kontroversielt amerikansk præsidentvalg i 2016, som under stor tumult og med flere skandaler i kølvandet, bragte Donald Trump til magten. Årsagen til netop det valgresultat har været gennemanalyseret lige siden, men en af de centrale årsager, som har været fremhævet igen og igen har været den russiske indblanding gennem fake news og falske Facebook-profiler og Donald Trumps eminente evne til at udnytte mulighedsrummet i de sociale medier til at fremhæve sin politiske dagsorden.

Her var Facebook behjælpelige. Facebook solgte sin præcise viden om vores værdier, følelser, ønsker og drømme til det nu skandaleberømte, private konsulentbureau Cambridge Analytica. Cambridge Analytica fik altså adgang til viden om vores privatliv og brugte den viden effektivt til at påvirke valgmønstrene på de amerikanske vælgere - primært til at overtale skuffede venstreorienterede demokrater til ikke at dukke op på valgdagen.

Det er langt fra første gang at der er skandale omkring firmaet Facebooks omgang med vores personlige oplysninger. Igennem årene, hvor Zuckerberg har udviklet firmaet fra et lokalt redskab til at "rate" kvindelige medstuderende på Harvard til dets status som global stormagt, har firmaet igen og igen været ude at undskylde utilsigtede lækager, hvor brugernes oplysninger er behandlet lemfældigt. Igen og igen har brugerne rejst kritik af at deres egen data ikke er i deres egen kontrol og med samme forudsigelighed har Zuckerberg forsikret at det også er gigantens mål at give os ejerskab over egen data og at det hele beror på en række hændelige misforståelser. Wired har gennemgået de sidste 14 års undskyldninger. De er nærmest identiske og uden fremskridt.

Langt fra at gengive sandheden har Zuckerbergs undskyldninger mere karakter af afledninger, som skal berolige brugerne og give kunstigt åndedræt til gigantvirksomhedens vaklende image som hyggelig social platform, der bringer mennesker sammen. Sandheden er derimod at der intet originalt, overraskende eller afslørende er ved hele sagen om Cambridge Analytica. Medierne har faldet over hinanden for at snakke om sagen som en omfattende lækage, og "datalæk" har igen og igen defineret overskrifterne om sagen. Men historien om Facebook og Cambridge Analytica er en helt anden.

Sagen er ikke udtryk for et datalæk eller et sikkerhedsproblem. Det er et tydeligt, profileret og krystalklart udtryk for selve Facebooks forretningsmodel. Sagen rammer data-gigantens indtjening lige i hjertekulen, fordi den retter den brede offentligheds opmærksomhed direkte mod principperne i virksomhedens indtjening. Oprøret kommer ikke på baggrund af en ekstraordinær situation, men er alene et udtryk for at folk tager afstand fra den datadrevne økonomis forretningsmodel hos firmaer som Facebook, når de ser den i fuldt flor. Det gælder ikke kun for Facebook, men også for firmaer som Google, Apple og Amazon, der har formået at dele det vestlige digitale marked imellem sig.

Det efterlader os med en spændende situation. Dataindsamlerne skaber mono- duo- og oligopoler, situationer på markedet, hvor den aktør, som mest effektivt kan støvsuge vores privatliv og offentlige ageren for dataspor vinder det hele og udkonkurrerer alle mindre aktører. Også her har Facebook været eminente. De er bedst til at indsamle, registrere og opmagasinere flest og mest intime data om vores holdninger, følelser og værdier. Når det ikke lykkes og der en sjælden gang imellem dukker en databank op, som bare marginalt kan true mastodonten, så køber de dem simpelthen op, som de gjorde det med Instagram og WhatsApp for henholdsvis 1 milliard og 19 milliarder dollars. Den kolossale datakoncentration, som Facebook bygger op med den strategi, lejer de ud til aktører, som så bruge dataene til at påvirke os til at stemme på deres kandidater, dele deres værdier eller købe deres varer. Og når man ved nok om os, så er man umulig at komme uden om på det marked.

Tilbage til høringerne. Hvordan reagerer Facebook, samfundet og offentligheden på at blive bevidst om hvordan deres forretningsmodel fungerer? Befolkningen er oprørt. Zuckerberg gentager sine undskyldninger og indføjer en markant ændring. Under påskud af at forhindre skandaleombruste aktører som Cambridge Analytica i at få fat i vores data, lukker Zuckerberg for databanken. Nu kan offentligheden, forskere og andre aktører ikke se, efterspore og analysere hvordan valghandlinger, politiske debatter og andre begivenheder påvirkes og forhandles på Facebooks platforme. Det kan alene Facebook selv. Resultatet: deres aktier er steget siden, fordi deres monopol og forretningsmodel er blevet stærkere. Nu skal man betale Facebook for at lave analyserne og deres resultater kan ikke efterprøves og diskuteres offentligt på et oplyst grundlag.

Vi er stillet værre end før og facebook har indtil nu redet stormen af.

PROSA står ved en skillevej

Mon, 16 Apr 2018 09:41:33 +0200

Den 13. april 2018 stemte både LO og FTF for en sammenlægning. Ved afstemningen blev der opnået det krævede flertal på 2/3 i begge organisationer – og fusionen er derfor en realitet. Senere samme dag blev der afholdt stiftende kongres i den nye hovedorganisation, og der blev valgt formand og næstformænd.

Vi har i PROSA set både fordele og ulemper ved en sammenlægning. Vi har gennem processen arbejdet for at få løst de udfordringer, vi har set i denne forbindelse. Vi har arbejdet for, at der skulle skabes en samling af alle tre hovedorganisationer - altså også at få Akademikerne med i fusionen. Vi har også arbejdet for at få skabt en hovedorganisation, der skulle have som et grundprincip at bygge på medlemmernes aktivitet og styrke - og altså ikke blot skabe en stor hovedorganisation med en stærkt centraliseret ledelse. Vi har ligeledes arbejdet for, at vi og andre mindre organisationer skulle kunne opnå indflydelse i hovedorganisationen - og fortsat have muligheder for at indgå overenskomster for vores medlemmer.

Vi fik ikke opfyldt vores ønsker, og PROSA valgte derfor at stemme nej til fusionen.

Men nu er fusionen altså en realitet, og vi skal beslutte, hvilken vej PROSA skal gå. Der er flere mulige veje at vælge imellem:

Vi kan vælge at blive i den nye hovedorganisation – hvilket er, hvad der sker, hvis vi ikke gør noget andet.

Vi kan vælge IKKE at være med i den nye hovedorganisation. Dette kan ske ved, at vi melder os ud af FTF inden udgangen af juni og derefter ser på to af de muligheder, der så åbner sig:

Vi kan så undersøge mulighederne for blive medlem af Akademikerne.

Vi kan beslutte at stå uden for hovedorganisationerne.

Den sidste mulighed, at stå udenfor, har vi prøvet før – og det er bestemt ikke en optimal løsning. Mange muligheder og døre bliver lukket, hvis vi står udenfor.

Går vi med i den nye hovedorganisation, vil der være nogle særlige problemer, vi skal have en løsning på. I den nye hovedorganisation er der aftalt regler for de interne grænseproblemer. Disse regler foreskriver, at der ved grænsestridigheder skal lægges afgørende vægt på, om der i forvejen har været rejst sager om grænsestridigheder.

Vi skal derfor have en afklaring med blandt andre HK om, hvordan de interne grænseproblemer skal håndteres. HK's folk har den opfattelse, at de med den nye organisation vil få styrket deres eventuelle krav, når de ønsker PROSAs medlemmer overført til dem. Altså uanset hvad medlemmerne selv mener - hvis blot de mener, at HK’s faglige sag kan styrkes derved.

Vi vil nu undersøge, om der kan nås aftaler på dette område, som kan sikre os, hvis vi skal vælge den nye hovedorganisation.

Medlemmerne bestemmer.

I PROSA har vi vedtaget, at det er en delegeretforsamling og efterfølgende urafstemning, som skal tage stilling til de forskellige muligheder. Vores vedtægter fastslår, at vi skal have en sådan urafstemning ved indmeldelse eller udmeldelse af en hovedorganisation. Vi har på sidste delegeretforsamling vedtaget, at det skal vi under alle omstændigheder i denne situation.

På PROSAs hovedbestyrelsesmøde den 21. april skal vi diskutere situationen og indkalde til den ekstraordinære delegeretforsamling og annoncere den efterfølgende urafstemning.

Jeg håber, vi ses i debatten om dette meget vigtige emne for PROSA.

Skæbnedag i fagbevægelsen

Thu, 12 Apr 2018 13:06:00 +0200

Stor er godt – størst er bedst.

Sådan synes devisen at være i toppen af landets to største hovedorganisationer for lønmodtagere. I hvert fald besluttede LO’s hovedbestyrelse og forretningsudvalget i FTF i februar måned at indkalde til samtidige kongresser den 13. april med henblik på at nedlægge sig selv og danne én ny stor fælles hovedorganisation.

FTF's formand, Bente Sorgenfrey, tøver ikke med at kalde fusionen for en ”historisk mulighed for fagbevægelsen”, fordi ”lønmodtagerne i Danmark kan få en meget stærk stemme”.

Men ikke alle medlemsorganisationer er lige begejstrede over udsigten til en ny fagforeningskæmpe - herunder PROSA, der er medlem af FTF. Derfor skrev PROSA sammen med fem andre medlemsorganisationer i FTF et brev til forretningsudvalget inden mødet i februar. Over 17 sider forklarede de, hvorfor de er imod den nuværende fusionsmodel. Frygten er blandt andet, at små faggrupper i en kæmpestor organisation med cirka 1,5 millioner lønmodtagere vil blive overset. Og det er et problem. For hvis ikke medlemmerne i en fagforening oplever at være er en del af et fagligt fællesskab, så forsvinder argumentet for at være medlem måske. De seks forbund opfordrede i stedet FTF til at ”revitalisere” sig selv og udbygge det strategiske samarbejde med de andre hovedforbund, herunder blandt andet Akademikerne.

Opfordringen blev ikke imødekommet, og det ærgrer selvfølgelig PROSAs formand, Niels Bertelsen.

– Vi havde jo helst set, at fusionsforslaget allerede nu var taget af bordet, og at der i stedet var sat gang i et styrket samarbejde mellem FTF, LO og Akademikerne. Der er nemlig så mange uafklarede ting og uhensigtsmæssigheder i grundlaget for fusionen, at det kan være svært at se, at det kommer til at styrke den samlede fagbevægelse, siger han.

Men det er langtfra sikkert, at det lykkes at opnå flertal for fusionen. Skal fusionen blive en realitet, skal mindst to tredjedele af de delegerede på begge forsamlinger stemme for. Flere forbund i begge hovedorganisationer har allerede meddelt, at de stemmer nej. Blandt andet har hovedbestyrelsen i 3F enstemmigt sagt nej til fusionen. 3F er det største medlemsforbund i LO og har 104 delegerede ud af de 400 LO-delegerede, der til april skal stemme om fusionen. Mindre LO-forbund som Blik & Rør, Malerforbundet og Serviceforbundet er heller ikke glade for en fusion. I det næststørste LO-forbund, HK, har hovedbestyrelsen dog enstemmigt stemt ja til fusionen, mens Dansk Metal, FOA, Socialpædagogerne og Dansk El-Forbund også bakker op om fusionen.

På FTF-siden er der opbakning fra store forbund som Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og Politiforbundet, mens de seks brevskrivere - PROSA, Farmakonomforeningen, Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og Konstruktørforeningen, der overvejende repræsenterer de privatansatte i FTF - er modstandere af en fusion. De seks fusionsmodstandere tegner tilsammen knap en tredjedel af FTF's 350.000 medlemmer.

– Der er spænding til det sidste. Ender det med en fusion, skal vi ud at spørge medlemmerne, om vi skal gå med i den nye hovedorganisation eller finde en anden løsning. Vi har i PROSA nemlig besluttet, at medlemskab af den nye hovedorganisation skal besluttes gennem en urafstemning blandt vores medlemmer. Hvis vi ender med at sige nej, vil det være nærliggende at drøfte med de øvrige organisationer, der heller ikke vil med, om vi skal gøre noget sammen, siger Niels Bertelsen.

Hvis fusionen godkendes af de delegerede, vil den nye hovedorganisation have virkning fra 1. januar 2019.

Softwarerobotten skal også til MUS-samtale

Thu, 05 Apr 2018 13:23:00 +0200

Robotics Process Automation (RPA) er på meget kort tid gået fra hype til konkrete implementeringer. Softwarerobotter, digitale assistenter, digitale kolleger, og hvad man ellers vælger at kalde det kære barn, bliver i øjeblikket implementeret med en hast, så man allerede nu begynder at advare om ukontrolleret spredning, såkaldt ”robot sprawling”.

En RPA-robot er kort fortalt en implementering af et stykke RPA-software, der automatisk udfører en række handlinger i brugergrænsefladen, som en menneskelig bruger ellers skulle udføre. RPA-robotten bliver typisk sendt på arbejde der, hvor man kan identificere mange gentagne og regelbundne opgaver, der ikke kræver et fagligt skøn.

Ofte drejer det sig om at erstatte indsamling af data ved hjælpe af manuel copy-paste mellem systemer, hvor der ikke eksisterer egentlige integrationer - for eksempel for at indsætte data i en formular, en mail eller lignende. Men reelt set kan RPA benyttes til alt fra automatisk journalisering, kontering af fakturaer, oprettelse af personalesager inklusive generering af digitale post-meddelelser til udtræk og konvertering af dokumenter i forbindelse med aktindsigt.

Der er altså ikke mange begrænsninger på anvendelserne, så længe der er en brugergrænseflade, som RPA-robotten kan operere på – samt entydige regler.

– I den ideelle verden foregik denne form for automatisering ikke direkte i brugergrænsefladen, men var en integreret del af systemernes forretningslogik og understøttet af API’er. Men i den virkelige verden er der bare mange systemer, hvor det ikke er tilfældet, og der kan en RPA-robot være en god og fleksibel løsning, siger Mads Buch Andersen, partner i Carve Consulting og med stor erfaring i RPA-løsninger til både offentlige og private virksomheder og organisationer.

Han fortsætter:

– Indsættelsen af RPA-robotter betyder ikke, at man skal holde op med at modernisere grundsystemerne, men da det kan være en ret langvarig og dyr proces at gøre det, kan man i mellemtiden anvende RPA for at høste de mange lavthængende frugter hurtigt.

Gevinster og udfordringer

De hyppigst anvendte argumenter for at anvende RPA-robotter er frigivelse af tid til de opgaver, hvor der kræves et fagligt skøn, samt præcis og ensartet håndtering af opgaverne. Derudover kan RPA reducere selve procestiden, hvilket kan bruges til at reducere responstiden i en kundevendt løsning samt sikre hurtigere gennemløbstid, hvis der er spidsbelastningsperioder på bestemte forretningsprocesser.

RPA er et billigt effektiviseringsværktøj, men kaster også nogle vedligeholdelsesopgaver af sig, som man ikke må glemme, når man laver sin business case.

– Robotten kan gå i stå, hvis der sker selv mindre ændringer i de omgivelser, den arbejder i. Det kan være en lille ændring i layoutet af en faktura eller et datafelt, der er ændret. Derfor er det vigtigt, at man som en del af sin almindelige governance har sin opmærksomhed på også at justere robotten, hvis der sker den type ændringer, siger Mads Buch Andersen, som mener, at en softwarerobot i virkeligheden bør opfattes som en medarbejder på næsten lige fod med de fysiske kolleger.

Robotten skal rent teknisk også oprettes i AD, have tildelt de relevante rettigheder og så videre. Og så skal den løbende opkvalificeres, når det fagområde eller processerne, den arbejder med, udvikler sig.

– Jeg har sommetider joket med, at robotten også skal til MUS-samtale, men det er ikke helt forkert. Man må ikke tro, at det er gjort med den initielle implementering, siger Mads Buch Andersen.

Selvom de fleste specialiserede RPA-softwareløsninger tillader anvendelse af ekstern kode, så bygger man typisk en robot ved drag-drop af flow-komponenter i et Visual Basic-lignende miljø. Det er derfor ikke typisk den meget dybe kodekompetence, der er efterspurgt.

– Et RPA-projekt er både et it- og et forretningsprojekt. Fokus er ikke på at forfine en kodestreng i et hjørne af løsningen, men det er absolut en fordel at have en grundlæggende udviklerforståelse for arkitektur, datamodeller, fejlhåndtering og så videre. Og så skal man tænke kreativt og tænde på at finde, hvad jeg vil kalde ”lidt skæve løsninger på nogle mærkelige problemer”, siger Mads Buch Andersen.

Robotterne frigiver tid til det faglige

Thu, 05 Apr 2018 13:21:00 +0200

Medarbejderne i Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt omkring 25 kolleger, som man ikke skal forvente at rende ind i over en fredagsøl eller til julefrokosten. De er softwarerobotter, også kaldet digitale kolleger, som har overtaget en lang række rutineopgaver, som en fysisk bruger før skulle tage sig af.

Indhentning af dokumenter til aktindsigt fra diverse fagsystemer, udtræk og indsættelse af data fra forskellige systemer i et aftrædelsesbrev, generering af kassekladder i forbindelse med afstemning af kontantkasser og en lang række andre standardprocesser fra det administrative maskinrum bliver nu udført af robotter implementeret med UiPath RPA-software.

– Når vi snakker med fagmedarbejderne, lyder det ofte: ”Hvor er det rart, at jeg kan sende det her videre til den digitale kollega, så jeg ikke længere skal sidde med det,” fortæller Jacob Honoré, konstitueret kontorchef for Robotics, Selvbetjening & Grunddata og leder af Robotics Centre of Excellence i Koncern IT, Københavns Kommune.

Han anerkender, at det kan give bekymringer blandt medarbejderne, når man begynder at tale om at indføre robotter. De forsvinder dog som regel hurtigt, når det bliver klart, at robotten blot er et redskab til at fjerne de knap så spændende rutineopgaver fra eksempelvis sagsbehandlerens bord – der dermed får frigivet tid til de opgaver, som kræver et skøn, som kun en fagperson kan levere.

Kristian Emil Hansen er proceskonsulent i Robotics Centre of Excellence, og han oplever også at blive taget godt imod, når han sammen med kolleger i forvaltningerne skal identificere processer, det vil give mening at automatisere.

– Der kan muligvis komme en bekymring, hvis løsningerne engang kan noget mere end blot at udføre standard-rutineopgaver, men lige nu er folk glade for at slippe for de lidt irriterende opgaver som at gemme Word-dokumenter som PDF, fortæller han og tilføjer, at det giver ham både personlig og faglig tilfredsstillelse at være med til at sørge for, at hans kolleger kan komme til at fokusere på de opgaver, som kræver deres faglige kompetencer frem for at udføre ”kontorstolsintegrationer” mellem systemer.

Mere tid og højere kvalitet

I Robotics Centre of Excellence, der blev oprettet i 2016, har man efterhånden opbygget en liste af kriterier for, hvornår det kan betale sig at kaste en robot efter en arbejdsproces: Processen skal indlysende nok være digitalt understøttet, operere på strukturerede data, være regelbunden, ikke basere sig på en sagsbehandlervurdering, have et klart defineret start- og stoppunkt og lav variation i procesgennemløbet. Stor volumen er også en faktor, for eksempel i perioder med spidsbelastninger, hvor det er vigtigt med hurtige gennemløb.

Ifølge Jacob Honoré er der store gevinster at hente.

– Gevinsterne ligger først og fremmest i frigivelse af tid til de opgaver, der kræver den faglighed, som kun et menneske kan komme med. Robotterne giver også en ensartethed, som er en kvalitet i sig selv. Og jo, der er også i flere tilfælde reduktion af selve procestiden, men det er egentlig ikke der, vi har vores primære fokus, siger han.

Ifølge Kristian Emil Hansen kan reduktion i procestid dog godt betyde et kvalitetsløft i nogle tilfælde, som eksempelvis når en medarbejder fratræder sin stilling i kommunen.

– Vi har implementeret en robot til at tage sig af en stor del af journaliseringen i forbindelse med fratrædelse. Det betyder, at sagsbehandleren reelt kun skal afslutte ansættelsen i vores lønsystem, fortæller han.

Korte udviklingsforløb

Bjarni Winther Hansen er en af de fire udviklere, der sammen med tre proceskonsulenter, en fagkoordinator og tre studentermedhjælpere udgør bemandingen i Robotics Centre of Excellence. Han er uddannet i softwareudvikling fra Københavns Erhvervsakademi og trives med at udvikle softwarerobotter, selvom der ikke er meget egentlig kodning involveret.

– Jeg kan godt lide de korte udviklingsforløb, hvor man hurtigt kan se værdien af det, man udvikler. Og så er det rart at komme så tæt på brugerne, som vi gør. Det er en stor tilfredsstillelse, når man mærker, at det, man har lavet, giver en gevinst for brugerne i deres daglige arbejde.

Med en Master in Digital Innovation & Management fra IT-Universitetet lå det heller ikke lige i kortene, at Kristian Emil Hansen skulle komme til at arbejde med RPA-løsninger.

– Uddannelsen indeholdt mange elementer, som jeg kan bruge i arbejdet som konsulent, men der var slet ikke det procesfokus, som er nødvendigt i mit daglige arbejde, så det har jeg måttet lære undervejs.

Han fortæller også, at tilgangen til udviklingen af robotterne har ændret sig i robotcentrets levetid. I starten tænkte man meget i sekvenser og startede groft sagt i venstre hjørne og arbejdede sig ned i det højre. Nu opbygger man robotterne mere modulært, så de er nemmere at modificere, hvis det skulle blive nødvendigt

– Det har lidt været som at være med i en startup, hvor man starter i det små, men efterhånden vokser sig større og når et punkt, hvor man også skal fokusere på stabil drift i stor skala, fortæller Kristian Emil Hansen.

Vedligehold skal tænkes ind

Netop det efterfølgende vedligehold og nødvendig governance i forhold til softwarerobotterne er noget, man ifølge Jacob Honoré arbejder meget på.

– Ukontrolleret knopskydning er bestemt en risiko. Man kaster sig entusiastisk ind i arbejdet med at udvikle robotterne, men brænder nallerne på et tidspunkt, fordi man for eksempel ikke lever op til vores ret skrappe sikkerhedskrav eller er i strid med den rolle- og ansvarsfordeling, som vores governance-model foreskriver, siger han.

Robotterne skal også løbende videreuddannes, så de kan leve op til de ændringer og nye krav, som deres fysiske kolleger skal forholde sig til.

– De digitale kolleger bliver også ramt af en regelændring eller en besked om, at nu skal Java opdateres, og det aner de ikke, hvad de skal stille op med, før vi ”fortæller” dem det, siger Jacob Honoré.

Han erklærer sig i øvrigt principielt enig i det rene it-arkitektsynspunkt, der siger, at man skal tænke sig om, før RPA benyttes, da det ikke altid er den mest optimale løsning i forhold til egentlige integrationer mellem systemer og indbygget systemfunktionalitet.

– RPA må ikke blive den permanente løsning, hvis der er et alternativ. Der er mere perspektiv i at arbejde på egentlige iboende systemløsninger, hvilket vi jo også gør. Men det tager tid og kan være meget dyrt, så det kan være rigtigt fornuftig at implementere en RPA-løsning, siger han og tilføjer, at RPA-løsningerne kan fungere som meget konkret input til kravspecifikationer til nye standardsystemer, som i det offentlige løbende skal i udbud.

En anden afledt effekt består i, at arbejdet med at automatisere en proces kan udfordre selve processen.

– Vi ser ikke sjældent, at vores dialog med de faglige medarbejdere om en eventuel automatisering fører til et friskt kig på, om den eksisterende proces måske skulle justeres, siger Jacob Honoré.

Nu skal alle arbejde agilt

Thu, 05 Apr 2018 13:14:00 +0200

De agile værdier og principper er i dag udbredte og anerkendte som en god tilgang til udvikling af software. Nedbrydning af udviklingsopgaven i korte forløb, tæt samarbejde med kunden undervejs, masser af face-to-face-kommunikation i udviklingstemaet, typisk med afsæt i rammeværket Scrum – det, og meget mere, har i en hel del år været dagligdagen for mange medarbejdere involveret i udvikling og test af software.

Det nye er, at de agile principper ikke længere kun er for udviklere i de enkelte teams – hele organisationen skal igennem en ”agil transformation”.

– I mange år har det agile handlet om de enkelte teams. Nu ser vi, at ikke blot ”maskinrummet”, men hele udviklingsorganisationen skal arbejde agilt, forklarer Pia Petersen, partner og seniorkonsulent i Agil Procesforbedring.

”Agil skalering” er betegnelsen for udbredelsen af de agile principper ud over de enkelte teams til resten af udviklingsorganisationen, og det er en proces, et antal større virksomheder nu er i gang med. Ifølge Pia Petersen betyder skaleringen typisk, at kvalitet, værdiskabelse, motivation og effektivitet bliver boostet.

Processen indebærer, at man grundlæggende gør op med de traditionelle roller, ledelsesstrukturer og ansvarsfordelingen, og det er ifølge Pia Petersen en af de store udfordringer.

– Håndteringen af den kompleksitet, der ligger i softwareudvikling i større skala, bliver nu lagt ud i de enkelte teams. Og den allerstørste forhindring for succes er, at ledelsen ikke har gjort sig klart, hvilken rækkevidde en agil transformation har, såfremt man skal høste gevinsterne. Det er ganske enkelt udfordrende at afgive kontrol i traditionel forstand, og mange ledere oplever med rette, at der er store usikkerheder omkring deres lederrolle og deres identitet fremadrettet, siger hun.

Større arbejdsglæde for nogle

Pia Petersens erfaring er, at de fleste medarbejdere får en større arbejdsglæde som følge af det tætte samarbejde i og på tværs af teams. Medarbejderne motiveres blandt andet af det øgede samarbejde med kunden samt den større indflydelse på opgaverne, men for nogle kan en agil transformation være svær at håndtere.

–Nøglepersoner, der har en dyb specialiseret viden, kan have det hårdt i den agile organisation, fordi man i den grad promoverer vidensdeling og fælles ansvar. De kan godt have grund til at føle sig truet på deres position. Så kan der også være nogle, der ikke er trænede i det relationelle og derfor ikke trives særligt godt med en agil arbejdsform. Men erfaringerne viser, at hvis de støttes i at opøve færdighederne, så har de sjældent lyst til at vende tilbage, forklarer hun.

Jan Pries-Heje, professor i Informatik og Datalogi på RUC, kan også godt få øje på de udfordringer, den agile arbejdsmåde kan give den enkelte.

– Jeg har ikke egentlig statistik på det, men mit indtryk er, at omkring en fjerdedel af udviklerne ikke er så begejstrede for at arbejde agilt. Det kan blandt andet hænge sammen med, at det indebærer en såkaldt performance-baseret tillid og en transparens, hvor andre meget nemt kan se, om den enkelte magter en opgave eller ej, siger han og tilføjer:

– Der er typisk mere produktiv tid og mere tid i flow i et agilt setup, men det er meget ”hurtig tid”, og det indebærer en risiko for stress. Så er der jo også folk, der bare har brug for mere tid til at tænke sig rundt om en opgave, før de går i gang, og de kan godt få det svært.

Hvad giver værdi?

For Jan Pries-Heje er det springende punkt koordinationen mellem de forskellige lag i virksomheden, ikke mindst når det gælder definitionen af, hvad det giver værdi at udvikle og dermed hvilke prioriteter, man skal arbejde ud fra.

– Man bliver nødt til at starte med at definere, hvad det giver værdi at udvikle, og det er notorisk svært og ikke noget, der bliver nemmere af, at man arbejder agilt. Hvis man ikke først får det på plads, vil man ikke få succes med at implementere agile metodikker, siger han.

Jan Pries-Hejes erfaringer viser, at virksomhederne med et agilt setup bliver bedre til at håndtere forandringer og bliver mere produktive, men at det faktisk kun er under halvdelen, der oplever bedre kvalitet.

– Der er som bekendt ingen roser uden torne, og selvom de agile principper fremmer parathed til forandring hurtigt og hele tiden, er det ikke entydigt, at kvaliteten bliver bedre, siger han.

På de følgende sider kan du læse om agile transformationssprojekter hos PFA og Bankdata. Hvordan har man grebet det an? Hvilke succeser og udfordringer har man oplevet, og, ikke mindst, hvordan har det været som medarbejder at blive ”ramt” af en agil transformation?

Udviklingen er sat på skinner hos PFA

Thu, 05 Apr 2018 13:12:00 +0200

Det er hektiske dage for godt 50 medarbejdere i pensionsselskabet PFA’s agile enhed, Digital Kundeoplevelse. De er på dag ét af en todages PI Planning (Program Increment), hvor udviklingsopgaverne for de næste 10 uger skal fordeles, estimeres, planlægges og committes. De seks teams, der tilsammen udgør Digital Kundeoplevelses Agile Release Train, er samlet i ét stort rum og er lige nu nået til Team Breakouts. Anført af en Scrum Master arbejder de enkelte teams koncentreret på at sætte sig ind i og estimere de opgaver, der i overskriftsform er beskrevet på plancher hele vejen rundt i lokalet. Med jævne intervaller samles Scrum Mastere fra hvert team til et stand-up-møde med en Release Train Engineer, som løbende skal sikre, at alle teams er på sporet i den meget komprimerede planlægningsproces.

– Vi har valgt at køre efter rammeværket SAFe (Scaled Agile Framework), men er ikke religiøse i forhold til det. Vi skal selvfølgelig skalere vores agile processer, så de når ud i hele organisationen, men ikke mere end nødvendigt, forklarer Niels Jacobsen, der er Lean-Agile Change Lead i det store pensionsselskab.

Digital Kundeoplevelses Release Train kørte fra perronen i foråret 2017, i løbet af sommeren kom Data-toget til, og senest har Digitalisering & Styring og Pensions- & Forsikringsprodukter fået hver deres tog.

Startede fra bunden med Scrum

Der havde været spredte tilløb til at arbejde agilt i PFA’s udviklingsafdeling, der samlet tæller cirka 200 medarbejdere, men en egentlig agil transformation af hele organisationen, inklusive øvrige forretningsområder i huset, blev først iværksat i 2017 som en konsekvens af en offensiv 2020-strategi lanceret af PFA’s relativt nye direktør, Allan Polack. PFA skulle have endnu større markedsandele, og der blev på forskellige andre områder sat nogle meget ambitiøse mål. Erkendelsen var, at hvis målene skulle realiseres, måtte der ske et grundlæggende skifte, der kunne give større manøvredygtighed.

– Vi leverede faktisk rigtig godt inden for de forskellige afdelinger i huset, men vi var meget siloorienterede og knap så gode til at lave løsninger på tværs af organisationen. Så meldingen til ledelsen var, at for at kunne realisere målene måtte vi transformere hele organisationen til at arbejde efter de agile principper, forklarer Niels Jacobsen.

Han forklarer, at de startede fra bunden med Scrum og Kanban til implementering af de agile principper og arbejdede ellers ud fra den holdning, at det giver mening at uddelegere ansvar til de mange dygtige mennesker, de har i huset. Ifølge Niels Jacobsen startede man nedefra med de enkelte teams og de første Release Trains, som man på nuværende tidspunkt har fire af med i alt cirka 300 medarbejdere ombord.

– Det giver rigtig god mening og værdi at starte nedefra og skalere opad. Koordineringen på tværs af Release Trains og med de øvre lag – inklusive porteføljestyring på tværs af forretningen – bliver vores fokus i 2018, forklarer han.

Sjovt og dynamisk

Lise Rode har arbejdet med test i PFA i omkring 10 år og har været med, da man i højere grad arbejdede i traditionelle projektteams og ”vandfaldsagtigt”. Hun er meget positiv over for den agile tankegang og arbejdsmåde.

– Jeg synes, det er en fantastisk og sjov og en meget dynamisk måde at arbejde på. Der er fokus på det fælles arbejde i teamet, og man tænker hele tiden på, hvordan man bedst kan bidrage til teamets vel, fortæller hun.

Lise Rode har også før været involveret tidligt i selve udviklingsprocessen, men da sad hun i et testcenter, som hun blev udlånt fra.

– Som tester føler jeg mig mere integreret i udviklingsprocessen, når vi arbejder i agile teams, siger hun.

Thomas Nedergaard er applikationsarkitekt og ser også nogle gode, konkrete fordele i den agile arbejdsmåde – selvom nogle af de helt grundlæggende præmisser ikke har ændret sig.

– I bund og grund ved vi jo godt, hvad vi skal. For at lave et godt produkt skal vi kommunikere med nogle, der ved noget andet end vi selv. Testeren ved noget, udvikleren ved noget, den forretningsansvarlige ved noget og så videre. En af forskellene er, at nu kommunikerer vi ikke via Word-dokumenter, men direkte med hinanden, siger Thomas Nedergaard og fortsætter:

– Nu kan man for eksempel meget nemmere få fat i en Business Owner, der kan tage en beslutning på det rigtige sted i udviklingsprocessen. Tidligere så vi i højere grad, at der blev kastet noget hen til udviklerne, som lavede noget ud fra deres forståelse af opgaven, og var det ikke det helt rigtige, så prøvede man noget nyt.

Ansvaret for estimeringen af opgaverne er nu lagt ud i de enkelte teams, og det ser Thomas Nedergaard også som en stor fordel.

– Det er bare nemmere at arbejde på den måde, at man går til forretningen og siger: Ud fra kapaciteten i teamet kan du vælge at få det eller det i den kommende sprint. Så bliver det udelukkende et spørgsmål om prioritering, siger han.

I nogle organisationer kan dette skifte i ansvar være en udfordring at føre ud i livet. Ifølge Lise Rode er det lykkedes meget godt i PFA.

– Direktørniveauet har faktisk fået en meget større forståelse for, at man ikke altid kan få det, som man vil have det. Så i dag har vi langt mindre ”bøvl” med, at nogle kommer og spørger: ”Hvorfor kan jeg ikke lige få lavet den her dims?” siger hun.

Udfordringerne

Den agile transformation hos PFA bliver implementeret i steps, hvor stadig flere teams og Release Trains bliver oprettet. Det betyder, at i en periode skal gamle og nye arbejdsgange sameksistere, hvilket ifølge Thomas Nedergaard kan være et problem, hvis der er afhængigheder på tværs af nyt og gammelt.

– Det er da udfordrende, at vi i en periode arbejder i et regi, hvor der er både en gammel og en ny arbejdsmåde, og hvor man arbejder ud fra forskellige tidshorisonter. Det kan godt give et clash, for eksempel hvad angår deadlines, for hvis man arbejder i sprints, er det svært at tåle to-tre dages forsinkelse, siger han.

Netop de indbyrdes afhængigheder er noget af det, der ifølge Thomas Nedergaard kan stikke en kæp i hjulet på agilt arbejde i en større organisation.

– De enkelte teams skal jo gerne være så selvstyrende som muligt, men man behøver jo bare at kaste et blik på vores Program Board for at se, at der er mange afhængigheder. Så i øjeblikket arbejder vi meget på at sørge for, at vi kan håndtere disse afhængigheder på en god måde, siger han.

Han peger også på, at den dynamik, som den agile arbejdsmåde giver, også kan skabe nogle udfordringer.

– Vi har virkelig skabt en ny dynamik ved at arbejde agilt, og det betyder, at der er mange interessenter, som kommer med input og holdninger i løbet af udviklingsprocessen. Det er jo positivt, men vi skal samtidig være meget opmærksomme på, at præmisserne for en sprint ikke ændrer sig hele tiden, for så bliver det svært at rumme inden for den proces og tidsramme, vi har besluttet os for at arbejde efter, siger han.

Thomas Nedergaard kan godt lide, at den agile udvikling nu foregår inden for et veldefineret rammeværk.

– De tidligere forsøg på at arbejde agilt blev lidt for ustrukturerede. Det er virkelig godt, at der denne gang er den nødvendige ledelsesmæssige opbakning, og at vi arbejder ud fra de klare linjer, der ligger i SAFe, siger han og tilføjer:

– Vi har løbende fået god støtte af vores Agile Coaches, som netop kan gå ind og hjælpe, hvis det bliver svært at holde kursen.

Investerer sin personlighed

Lise Rode kan godt lide, at rammeværket sætter en grænse for, hvor stort et team må være.

– Man må passe på, at de enkelte teams ikke bliver for store, så det er rigtigt set, at et team ikke må være på mere end syv medlemmer.

Lise Rode fortæller også, at det ikke er alle, der nødvendigvis bryder sig om at arbejde agilt.

– Når man arbejder agilt, investerer man i højere grad sin personlighed i arbejdet, og det kan godt være hårdt for nogle. Og alt bliver jo også synligt på en måde, som nogle måske lige skal vænne sig til, siger hun.

I Thomas Nedergaards team har man ikke haft egentlige udfordringer med de større krav til samarbejde, direkte kommunikation og generelt til at indgå i flere sammenhænge med kolleger og kunder.

– Billedet af udviklere som nørdede og indadvendte er lidt en kliché. Som udvikler har man i mange år skullet være udadvendt og i stand til at samarbejde med mange andre, siger han.

Den agile transformation hos PFA har ifølge Thomas Nedergaard heller ikke betydet, at det er blevet sværere at være specialist på et område – et kritikpunkt, der sommetider bliver fremført mod de agile arbejdsmetoder.

– Vi vil bestemt gerne have specialister i vores teams, og jeg oplever ikke, at nu skal alle kunne lave det hele. Det giver stadig lidt sig selv, hvem der tager hvilke opgaver ud fra de kompetencer, man har – og det er under alle omstændigheder noget, vi altid kan snakke os til rette om, siger han og giver gerne et godt råd til andre, der måtte blive involveret i en agil transformation:

– Jeg synes, det er en god idé at forberede sig ved at læse op på de forskellige begreber og principper. Så har man mere at hænge det op på, når man skal i gang med de konkrete aktiviteter.

Nøddebundsudvikleren har også ansvar for glasuren

Thu, 05 Apr 2018 13:10:00 +0200

Det var Katrine Hald Kjeldsen, agil coach hos Bankdata, der under interviewet introducerede lagkagemetaforen for at forklare situationen i Bankdata før og efter den agile transformation.

– Tidligere leverede vi en færdig kage til kunden, hvor nogle havde lavet nøddebunden, nogle andre smørcremen, og nogle andre igen stod for glasuren. Og de, der havde ansvaret for nøddebunden, var typisk supergode til nøddebund, men vidste måske ikke så meget om, hvad de andre lag i kagen bestod af. Nu leverer vi ét lag ad gangen, hvor det er et fælles ansvar i teamet at sikre, at kunden kan lide smagen af de enkelte lag, og at lagene passer godt sammen og ender med at blive til en rigtig god kage, siger hun.

Det første team blev dannet i tredje kvartal 2015, og i dag er der omkring 120 teams, der arbejder med Scrum-basisteknikker og -roller.

Bankdata udvikler løsninger til de 11 pengeinstitutter, der i forening ejer virksomheden, så som noget lidt specielt er ejer og kunde her en og samme ting. Og det var på grund af signaler fra kunderne, at det blev besluttet at iværksætte den store transformation.

– Det blev tydeligt for os, at vi ikke kunne udvikle og justere løsningerne i den takt, som vores kunder havde brug for i en verden præget af stor omskiftelighed og krav om kort time-to-market, forklarer Berit Kuhr, underdirektør i enheden Investering & Økonomi.

Skalering ud i organisationen

Den agile transformation startede med dannelse af de enkelte Scrum-udviklingsteams, men man er i færd med at brede det agile tankesæt og tilhørende teknikker ud i hele organisationen.

– Den agile transformation omfatter hele virksomheden inklusive support, diverse stabsfunktioner samt ledelseslaget, der har deres Stand Up-møder hver fredag i ”cockpittet”. Det er faktisk ret enestående at tage en 50 år gammel projektorganisation og lave en agil transformation, der på den måde kommer hele vejen rundt, siger Berit Kuhr,

Netop udbredelsen af det agile tankesæt og arbejdet med at få flere teams til at samarbejde om samme produkt – den såkaldte skalering – er en udfordring, mange virksomheder adresserer i øjeblikket. Ifølge Katrine Hald Kjeldsen er det en balancegang.

– Koordination mellem teams og på tværs af enheder i organisationen er vigtig, og vi implementerer den nødvendige skalering, men er samtidig meget opmærksomme på, at vi ikke kommer til at overskalere. Det agile handler jo om at fjerne overhead, så det er vigtigt, at man ikke gennem skaleringen kommer til at introducere organisatorisk overhead. Så måske man bare skal lade teams koordinere direkte med andre teams, men samtidig være parat til at skalere op, hvis det er nødvendigt – og ned igen, hvis det under ændrede forudsætninger er det rigtige, siger hun.

Der findes flere rammeværk, der kan bruges som støtte for skalering af Scrum, og hos Bankdata har man valgt at anvende Nexus som inspiration.

Fordel med kortere forløb

Esben Terp Sørensen, oprindelig uddannet edb-assistent og gennem mange år udvikler, har arbejdet i Bankdata siden 2012. Han trives godt med, at man som udvikler ikke arbejder i et isoleret hjørne af løsningen.

– Jeg betragter mig egentlig som forretningsudvikler og kan lide at have direkte kontakt med de folk, der formulerer forretningsbehovene. Jeg har også brug for at vide, hvad mit arbejde bliver brugt til og vil have meget svært ved at kode ”halvfabrikata”, siger han.

Han ser det som en fordel, at udviklingsopgaverne bliver delt op i to-ugers sprints, hvilket er meget kortere forløb end tidligere.

– Tidligere delte vi også leverancerne op i delleverancer, men grundlæggende var det mere ”vandfaldsagtigt”. Det kunne være en meget stor stressfaktor at skulle sætte en voldsom stor pakke i drift, så ved at dele leverancerne op i sprints og have tæt kontakt til kunden undervejs tager man meget af risikoen og dermed stress ud af udviklingsprocessen, siger han.

Han peger dog på, at de korte sprints kan være mere velegnede til tilføjelser på eksisterende løsninger end til løsninger, hvor man starter helt fra bunden. I de tilfælde kan det være noget helt grundlæggende, der skal laves, før man overhovedet kan komme i gang med at score de såkaldte Story Points, der afspejler fremdriften i en Scrum-udviklingsproces.

Højere kvalitet

Helt overordnet ser Esben Terp Sørensen gevinsterne ved at arbejde agilt på to områder. Den Product Owner, der formulerer forretningskravene, og som løbende skal levere sparring til Scrum-teamet, risikerer ikke pludseligt at miste de ressourcer, der skal omsætte kravene til løsninger. De behøver ikke at have alt med fra starten, men kan ud fra estimaterne fra teamet beslutte sig for, hvad hvert enkelt sprint skal indeholde. Og så bliver kvaliteten af produktet højere, fordi det bedre matcher kundens krav.

– Det er en kvalitet i sig selv, at man ikke sidder og udvikler noget, som der alligevel ikke bliver brug for. Og det er en meget stor tilfredsstillelse, at man på den måde i højere grad rammer lige det, kunden har brug for.

Jesper Lund Klaris er Scrum Master i det team, som Esben Terp Sørensen arbejder i. Han ser også højere kvalitet som en af de store gevinster ved at arbejde agilt.

– Vi kan meget bedre tage højde for de ændringer, der sker markedsmæssigt, og vi kan få rettet fejl undervejs. Så der er simpelthen færre børnesygdomme i det releasede produkt. Den tætte kundekontakt undervejs er en stor fordel, og det har ikke været svært at få kunderne til at involvere sig, siger han og tilføjer, at det er kunderne, det vil sige de enkelte pengeinstitutter selv, der stiller med en Product Owner.

Også udfordringer

Jesper Lund Klaris fortæller, at det for nogle udviklere selvfølgelig også var en udfordring og krævede noget tilvænning at arbejde med Scrum.

– Der var da nogle, som syntes, at der var lige rigeligt med rutiner, møder og andre events, der skulle lægges ned over deres arbejde. Men specielt i de situationer, hvor teamet har direkte kontakt med forretningen og får input, der er anderledes end det forventede, begynder mange at se fordelen ved arbejdsmåden. Der har vi for eksempel fået meldinger som: ”Det var godt, vi ikke sad og arbejdede på det her i et helt år!”

For nogle kan det også rent personlighedsmæssigt være en udfordring med den intense kommunikation og tætte samarbejde med kolleger og kunder.

– Vi har helt sikkert oplevet hele paletten af udfordringer ved at arbejde agilt, også dem, der kan være bundet op på personligheden. Jeg tror dog på, at alle kan bliver agile – det tager bare længere tid for nogle, siger Jesper Lund Klaris.

Esben Terp Sørensen genkender udfordringen med de mange events i Scrum-verdenen.

– I starten diskuterede vi, om alle behøvede at være med til de forskellige events som refinementmøder og retrospectives, og nogle strittede da også lidt imod. Men så vendte vi den om og sagde, at det var op til folk selv, om de mødte op. Det endte jo med, at alle i teamet alligevel mødte op, fordi det er en god tilgang til tingene. Og vi oplevede så også, at når vi for eksempel skulle præsentere produktet for en kunde, så ville man gerne være der for at bakke kollegaerne op, siger han.

Ledelsesopbakning afgørende

Berit Kuhr er ikke i tvivl om, hvilke forudsætninger der er vigtige for succes med så stort et agilt transformationsprojekt.

– Det er helt afgørende, at der er ledelsesopbakning til sådan en total agil transformation, så det ikke blot er noget, som der eksperimenteres med i et hjørne af udviklingsorganisationen. Det er vigtigt, at der skabes et fælles billede af det ambitiøse mål om organisatorisk business agility og hjælp til at forstå, hvorfor det ikke kan nås med ”business-as-usual”. Ligesom det gør en kæmpe forskel, at vores Product Owners leveres af vores kunder, for de er de bedste til at beskrive kundens behov samt prioritere det, som skaber størst værdi. Derudover må man ikke undervurdere behovet for Agile Coaches både i opstarten og til løbende at holde kursen, når det eventuelt begynder at blive svært, siger hun.

Ifølge Katrine Hald Kjeldsen er arbejdet ud fra det agile tankesæt noget, man skal lære, mens man gør det.

– Man kan ikke installere et bestemt tankesæt på forhånd og så gå i gang med transformationen. Man skal gå i gang, og når man så kommer til et punkt, hvor det gør rigtigt ondt, så har man valget, om man vil fortsætte eller give op, siger hun og tilføjer:

– Det siges, at omkring 70 procent af transformationerne mislykkes. Ofte skyder man skylden på Scrum og siger, at det ikke virker, men reelt skyldes det stort set altid, at ledelsen selv ikke ønsker at blive transformeret. Jeg tror, at det er lige præcis der, at transformationen for alvor skal stå sin prøve, siger hun.

Esben Terp Sørensen mener ikke, at den enkelte udvikler bør være nervøs for at blive ”ramt” af en agil transformation.

– Jeg tror, at hvis man går til det med et åbent sind, så er der ikke noget at frygte. Når man først arbejder med det, begynder man at se fordelene, og så er det heller ikke nødvendigvis så langt fra det, man kender – der er bare et mere formaliseret rammeværk til at understøtte en udviklingsprocess, hvor man arbejder tæt sammen i et team og med kunden, siger han.

Forandringer på arbejdet skaber uro i arbejdsmiljøet

Thu, 05 Apr 2018 13:09:00 +0200

It-folk skal igen og igen forholde sig til forandringer på arbejdspladsen. Hele 63 procent af de it-professionelle har inden for de seneste to år oplevet en større organisationsændring. Det er flere end andre lønmodtagere, viser en stor undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø fortaget af FTF.

Det er især organisationsændringer og fyringer, der fører til forandringer. Men selvom det altså sker i stor stil på en it-arbejdsplads, så er ledelsen ikke blevet god til at håndtere forandringerne. 39 procent af de adspurgte it-folk opfatter ledelsen som dårlig eller meget dårlig til at håndtere forandringer, mens kun 22 procent opfatter ledelsen som god eller meget god.

Ledelsen glemmer nemlig i høj grad at inddrage de ansatte. Undersøgelsen viser, at hele 70 procent af de it-professionelle mener, at de kun i lav grad eller meget lav grad er blevet inddraget i en given organisationsforandring. Hertil kommer, at kun 30 procent har oplevet, at ledelsen har løst de problemer, der er opstået i løbet af forandringsprocessen. Derimod føler næsten halvdelen af de adspurgte it-folk, at ledelsen har informeret tilstrækkeligt om forandringerne. Når det drejer sig om forståelsen for ledelsens begrundelse for forandringerne, er svarene delt. 36 procent siger, at de i høj grad har forståelse for ledelsens begrundelse for at gennemføre forandringerne, mens 28 procent kun i lav grad har forståelse.

Konsekvenserne af forandringer

Når vi ser på, hvor forandringerne har haft størst negativ betydning, er det tydeligt, at tilliden til ledelsen lider et knæk, og at arbejdsbelastningen er steget. Der er således masser af mulighed for, at ledelsen kan håndtere forandringerne bedre, når det drejer sig om at få de ansatte aktivt i spil i forbindelse med forandringsprocessen. Der er to oplagte steder at starte: hos arbejdsmiljørepræsentanten, AMR, og tillidsrepræsentanten, TR.

Det er et generelt krav, at arbejdsmiljøet skal sikres, inden forandringen er gennemført, og arbejdsmiljørepræsentanterne skal være en del af denne planlægning. Det kan eksempelvis være ved at sikre, at arbejdsbelastningen ikke bliver for stor over en længere periode, og at der er klar prioritering af opgaverne. For tillidsrepræsentanterne vil det være relevant at se på eventuelle fratrædelsesordninger, uddannelsesplaner og lignende.

Herudover vil der for både AMR og TR ligge en opgave i at være med til at sikre det psykiske arbejdsmiljø både under og efter forandringerne. Større forandring skaber i reglen en usikkerhed i forhold til fremtiden for arbejdspladsen. Her kan tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten være med til at stille de spørgsmål til ledelsen, der gør, at man føler sig mere sikker på, hvad der kommer til at ske. FTF’s undersøgelse viser heldigvis, at hele 63 procent af de it-professionelle kun føler lille eller meget lille usikkerhed i ansættelsen.

Ønsker du som TR eller AMR at blive bedre rustet til at håndtere forandringerne på din arbejdsplads, så meld dig til Topmødet for tillidsvalget den 15 og 16. maj, der sætter fokus på og giver konkrete værktøjer til, hvordan du kan håndtere de forskellige typer af forandringer, du kan komme ud for på din arbejdsplads.

Nye på arbejdsmarkedet kan holde ferie efter en måned

Thu, 05 Apr 2018 13:04:00 +0200

Den 25. januar blev der vedtaget en ny ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020. Den største forandring er, at nye på arbejdsmarkedet ikke som nu skal vente op til 16 måneder, før de kan holde ferie med løn.

Udgangspunktet for arbejdet med en ny ferielov var, at den danske ferielov var i strid med EU-retten, som kræver mindst fire ugers betalt ferie om året. Men nye på arbejdsmarkedet skulle ifølge de nuværende regler arbejde op til halvandet år, før de fik ret til betalt ferie. Det er der med den nye lov rettet op på.

I dag optjener alle på arbejdsmarkedet ferie i et kalenderår fra den 1. januar til den 31. december og afholder ferie i det efterfølgende år fra den 1. maj til den 30. april året efter. Man får tildelt alle feriedagene på én gang den 1. maj.

Med den nye lov indføres der såkaldt samtidighedsferie. Det betyder, at alle, der er på arbejdsmarkedet, optjener og afholder ferie i én og samme periode. Både optjenings– og afholdelsesperioden starter med den nye lov pr. 1. september 2020. Optjeningen vil strække sig fra den 1. september til den 31. august (12 måneder), og afviklingen vil ske over en længere periode, end vi kender den i dag, nemlig fra den 1. september til den 31. december i det efterfølgende år (16 måneder). I stedet for at få al sin ferie på én gang, som vi kender det i dag, får man fremover sin optjente ferie til rådighed månedsvis. Det betyder, at den ferie, man optjener i juni måned, allerede er til rådighed i juli måned.

Eksempel:
Jesper er begyndt i sit første job i september måned. Han ønsker at holde ferie med løn i marts måned, hvor han skal på skiferie. Fra den 1. september til den 1. februar har Jesper optjent 2,08 feriedage med løn pr. måned. I starten af marts måned har Jesper derfor 12,48 feriedage med løn. Han bruger fem feriedage og har fortsat 7,48 feriedage med løn tilbage efter sin skiferie.

I juli måned skal Jesper tre uger til Grækenland. I månederne marts-juni har han optjent 8,32 feriedage, og disse bruger han sammen med de resterende 7,48 og har efter tre ugers ferie (15 dage) fortsat 0,8 feriedag tilbage.

I oktober måned trænger Jesper igen til ferie og bruger sin 0,8 feriedag plus den ferie, han har optjent i månederne juli-september, det vil sige 6,24 feriedage. Han kan holde 7,04 dages ferie i oktober, ellers kan han gemme nogle dage frem til ”afviklingsårets” udløb den 31. december.

Overgangen til de nye regler

For at overgangen fra ny til gammel ferielov skal ske så smidigt som muligt har man indført en overgangsordning, der træder i kraft den 1. januar 2019. På overgangstidspunktet til ny ferieordning vil lønmodtageren – efter de gældende regler – have optjent ferie, som endnu ikke er afholdt, og vil samtidig begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes løbende, i takt med at ferien optjenes. Det betyder, at en lønmodtager vil have op til to års betalt ferie (svarende til 10 uger) i det første år med samtidighedsferie.

Politikerne bag den nye lov mener dog, at det vil få for store konsekvenser for samfundsøkonomien og for arbejdsgivernes likviditet, hvis lønmodtagerne skal have mulighed for at afholde eller få udbetalt ferie for op til 10 uger på ét år. Derfor vil ferie optjent i perioden 1. september 2019 til 30. august 2020 ”indefryses”, og den vil ikke kunne blive afholdt eller udbetalt, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet eksempelvis ved pension. Det bliver en særlig fond, "Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler", der får til opgave at forvalte og administrere tilgodehavende feriemidler, og arbejdsgiverne skal inden udgangen af 2020 oplyse værdien af de feriedage, der ”kommer i klemme”.

Din arbejdsgiver kan vælge at beholde midlerne i virksomheden og først udbetale til fonden, når du skal pensioneres. Men værdien af den tilgodehavende ferie opskrives løbende efter indeksregulering svarende til lønudviklingen i samfundet, uanset om pengene bliver stående hos arbejdsgiveren eller bliver overført til fonden. Det har ingen betydning for udbetalingstidspunktet, at der i mellemtiden sker jobskifte.

Når du skal have dine ”indefrosne midler”, skal du kun henvende dig til fonden og ikke til den gamle arbejdsgiver. En konkurs hos en arbejdsgiver vil derfor ikke have betydning for det feriepengekrav, du har, da det er fonden og ikke arbejdsgiver, ”der skylder dig penge”, når du forlader arbejdsmarkedet.

Uændrede varslingsregler

Hovedferie skal i dag varsles tre måneder før afholdelse og restferie en måned før. Disse varsler forbliver uændrede med den nye lov.

I den nuværende ferielov kan arbejdsgiver efter lovens §21 fravige de fastsatte varsler i individuelle ansættelsesforhold (privatansat funktionær) til ugunst for lønmodtager og eksempelvis bestemme, at al ferie kan varsles med kun en måned. Denne mulighed begrænses i den nye lov, så man fremover ikke kan aftale det i ansættelseskontrakten, men kun efter konkret og individuel aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Uændret er også, at man fortsat har krav på tre ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september. Har man ikke optjent tre ugers ferie til afholdelse i ovenstående periode, har man ret til at holde al opsparet ferie i sammenhæng. Ferietillægget på en procent af ens ferieberettigede løn forbliver uændret.

Den nye ferielov giver mulighed for, at en lønmodtager, der endnu ikke har optjent betalt ferie, kan lave en aftale om afholdelse af betalt ferie på forskud med arbejdsgiver, eksempelvis hvis arbejdspladsen har tvungen ferielukning. Arbejdsgiveren får her ret til at modregne værdien af den afholdte (ubetalte) ferie i udbetaling til medarbejderen i forbindelse med fratræden.

Som noget nyt kan hele loven nu fraviges i kollektive aftaler.

Et nyt Java – en ny tid

Thu, 05 Apr 2018 13:01:00 +0200

Mængden af ny jomfruelig kode, som programmører med plirrende øjne ekstatisk indtaster i editorer med klikkende keyboards for at afprøve nye fantastiske features i den nyeste version af Java, vil være til at overse. Det nye Java 10 indeholder ikke mange nye features – men alligevel sker der en del interessante ting i Java-økosystemet, som indvarsler en ny tid for Java-udviklere.

Oraklet, solen og formørkelsen

Det var Sun, som tilbage i midt-90'erne udviklede programmeringssproget, der i løbet af de næste 20 år voksede til at blive et af de mest udbredte sprog, som udviklere verden over anvender til at udvikle websites, finansielle applikationer, mobile apps og en lang række andre systemer på forskellige platforme. Da Oracle i 2009 opkøbte Sun, var det pludselig Oracle, der stod som forvalter af Java. Oracles opkøb af Sun skabte en del intern uro i Sun grundet de to selskabers forskelligartede virksomhedskultur og medførte blandt andet, at fadderen til Java, James Gosling, forlod Sun.

I det videre Java-community var der også en del uro og ængstelse over, hvilke planer Oracle havde med Java. Især blandt udviklere, som arbejdede med enterprise-versionen af Java, Java EE, var der utilfredshed med, hvad de betragtede som Oracles manglende interesse for Java EE. Det førte til dannelsen af Java EE Guardians, som blandt andet tæller den danske udvikler Nicky Bass Mølholm, der har arbejdet med Java-teknologi i 17 år.

– Initiativet startede som reaktion på Oracles håndtering af Java EE, siger Nicky Bass Mølholm, som blev spurgt af stifteren af Java EE Guardians, Reza Rahman, om han ikke også ville være en Java EE Guardian og dermed være med til at lægge pres på Oracle for at sikre Java EE en god fremtid.

I september forrige år overdrog Oracle så forvaltningen og videreudviklingen af Java EE til open source-organisationen Eclipse Foundation.

– Det er et skridt i den rigtige retning, siger Nicky Bass Mølholm, som håber, at der kommer mere fut på innovationen inden for Java EE.

Java i en mikroservice-arkitektur

I februar måned blev Java EE omdøbt til Jakarta EE, men det virkeligt interessante for Nicky Bass Mølholm sker ikke så meget i regi af Jakarta EE.

– For mit vedkommende er det langt vigtigere, hvad der sker under Microprofile-porteføljen, siger han og refererer dermed til Microprofile-projektet, som arbejder på at bringe enterprise-Java ind i mikroservice-verdenen - Optimizing Enterprise Java for a microservices architecture, som det hedder på websitet for Microprofile-projektet, siger han.

Der er en række application server-leverandører blandt initiativtagerne til Microprofile-projektet, deriblandt Red Hat, IBM og Oracle.

– Nu forsøger de at sadle lidt om for at følge med tiden. Det er nødvendigt for ikke at blive betragtet som oldnordiske teknologiproducenter på Java-området, siger Nicky Bass Mølholm og fortsætter:

– Det er Jakarta EE's svar på cloud og mikroservices. De lader sig inspirere af letvægtsframework som Springboot, Pivotal, Play Framework, Dropwizard og andre.

Med mere end 20 års historie er Java ikke det nyeste sprog, hvilket måske gør det mindre tillokkende, men Nicky Bass Mølholm mener, at Microprofile-projektet kan ændre på det.

– Java EE er mindre populært blandt nyuddannede. Det rimer ikke helt med mikroservices og lignende, men Microprofile er en rigtigt spændende vej for Java, siger han.

Hurtigere releases

Mange store organisationer, som banker og forsikringsselskaber, har investeret heftigt i enterprise Java-teknologi, og de har generelt en lidt mere konservativ tilgang til hurtige teknologiskift. Med den nye Java 10 begynder en hurtigere release-cyklus for Java med nye releases hvert halve år, så det kunne umiddelbart være et problem for mere konservative organisationer. Men releaseplanen opererer dog også med Long Term Support-releases (LTS), som vil komme hvert tredje år.

– Den nye cyklus med hurtige releases er god for devops-kulturen og start-ups, mens de store virksomheder satser på Long Term Support-releases. Så de har to målgrupper, mens de førhen kun ramte den mere konservative målgruppe, siger Nicky Bass Mølholm.

Jakarta EE, ny Java-version, release-cyklus på et halvt år og Microprofile-initiativ. Der sker spændende ting i Java-verdenen.

Læserbrev: Perspektiverne i en storkonflikt

Thu, 05 Apr 2018 12:58:00 +0200

Allerede i 2010 spillede først KL og senere finansministeriet ud med en overenskomststrategi, som er fulgt siden. Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V) har intet sagt, der ikke allerede blev formuleret i 2010: Flere lokale lønforhandlinger; medarbejdere skulle forhandle deres egen løn, fagforeningernes indflydelse skulle reduceres, lønnen skulle følge mulighederne i de offentlige budgetter. Tonen blev skærpet i 2013 og igen i 2015, hvor privatlønsværnet blev introduceret. I 2011 og 2013 var det KL, der gik forrest. I år har det så været Moderniseringsstyrelsen. Det står endog i Moderniseringsstyrelsens grundlag, at løn både skal betragtes som et strategisk redskab og skal betragtes som en belastning for budgetterne. Siden 2008 er lønfremskrivningerne blevet hevet ud af budgetterne, hvilket svarer til en løbende forringelse.

Strategien har været kendt siden 2010

At kalde regeringens holdninger for Corydon-doktrinen efter den tidligere socialdemokratiske finansminister lyder godt, men svarer ikke til virkeligheden, for politikken og strategien lå allerede klar længe før Corydons tid. Helt forståeligt ønskede de offentlige arbejdsgivere ikke at blive fanget i en ny konflikt som i 2008, hvor man havde svært ved at opnå indbyrdes enhed.

Det, forbundene anklager Moderniseringsstyrelsen og KL for, er, at man forfølger en ganske bestemt strategi, som begge organer har gjort siden 2011. Når Sophie Løhde spiller ud med kravet om, at en større andel af lønnen skal forhandles lokalt og af den enkelte arbejdstager, så var det præcist det, KL diverterede med i 2010 og 2012 i sit oplæg til overenskomstforhandlingerne. KL udarbejdede oven i købet en video om temaet, som blev lagt på YouTube. De faglige organisationer dukkede nakken, men tog ikke til genmæle. Derfor ligger der langt mere i den aktuelle konflikt, end lederne fortæller. Sammenholdet gælder i virkeligheden forsvaret af fagforeningernes status som forhandlingsberettigede organisationer og tillidsrepræsentanterne som organisationernes og ikke arbejdsgivernes. Det er det spil, der foregår hver eneste dag, og kun en massiv fællesoptræden kan bremse den udvikling. Moderniseringsstyrelsen og KL har hele tiden opereret efter opskriften: Barske udspil, tilbagetrækning og så gennemførelse af kravene i praksis, når forhandlingerne er overstået. Det lagde man også op til denne gang, men indtil nu har musketereden holdt dem stangen.

Man skal desuden huske, at Danmarks tilslutning til EUs Vækst- og Stabilitetspagt og Finanspagt, der jo foreskriver snævre loft for budgetunderskud, danner baggrundstæppe. Finanspagten foreskriver en budgetlov. Den forrige, socialdemokratisk ledede regering kunne have undladt at tilslutte sig pagten, men så ville den heller ikke kunne bede om finansiel støtte, hvis Danmark på et senere tidspunkt blev angrebet af finansmarkederne. Derfor besluttede regeringen sig for at deltage. Beslutningen var ingenlunde rigtig, men situationen talte i regeringens øjne for beslutningen, og Corydon og Vestager øjnede så chancen for at binde sig til en ’nødvendig politik’. Men ingen i fagbevægelsens top har for alvor anfægtet budgetlovens fundament. Det er faktisk først nu, at selv Det Økonomiske Råd – Vismændene - begynder at kritisere det centrale element i budgetloven, nemlig den strukturelle saldo.

Ret beset er det fuldt ud legitimt, at arbejdsgiverne, når de skal købe arbejdskraft, går ud fra det samlede omkostningsniveau og bestemmer, hvad arbejdskraften må koste. Indtil 2011 var lønparalleliteten mellem den offentlige og den private sektor ikke det store problem. Problemet opstod i kølvandet på den nedskæringspolitik, der er neoliberalismens følgesvend og som fik et ekstra nøk efter finanskrisen. Selvfølgelig udnytter arbejdsgiverne de statistiske informationer, der passer i deres kram. Fagforeningerne finder nogle andre nedslagspunkter - nøjagtig som på det private arbejdsmarked. Kan de offentlige arbejdsgivere, som er sat til at udføre regeringens sparepolitik i praksis, købe arbejdskraften billigere, gør de selvfølgelig det, og det har de kunne i de sidste to overenskomstperioder.

Endelig skal man dels huske på, at om den ene eller den anden sektor er lønførende, har varieret over tid, f.eks. var offentligt ansatte i 70erne lønførende og dels, at det var de offentligt ansattes egne forhandlere i det centrale forhandlingsudvalg (CFU), der i en sen nattetime i 2015 indgik en aftale med Corydon om mådehold næste gang. Den centrale sætning i aftalen lyder nemlig sådan: ”Det er således den fælles målsætning, at det statslige og private lønindeks med basisår 2008 senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende.” Tydeligere kan det vist ikke siges.

Kampen drejer sig ikke blot om den offentlige sektor

Fagbevægelsens top prøver nu i kampen om den offentlige mening at føre tekniske argumenter om at arbejdsgivernes lockout-varsler er ugyldige. Det smager af konspirationstænkning og fjerner fokus fra det egentlige: At lønmodtagerne i den offentlige sektor vil have mere i løn og ikke længere rette ind efter kravet om ”mådehold”, som Michael Ziegler er ude med. På det private område er man i gang med lønforhandlingerne og her vil man heller ikke længere holde igen. Lige nu er det Metal, der er i gang, men der kommer flere til med øgede lønkrav til de lokale forhandlinger. Det var det, DA og DI forudså ville ske. Derfor intervenerede de to organisationer i forhandlingerne på det offentlige område, hvor de længe har talt for, at den betalte frokostpause skulle afskaffes. Det gælder om at gøre det mindre attraktivt at være ansat i den offentlige sektor, så arbejdskraften til en lavere pris her under det opsving, man mener er i gang, ledes over i den private sektor.

Det gælder for DA og DI derfor om at holde ro på arbejdsmarkedet, så de kan tage fagforeningerne en for en ved de lokale forhandlinger. Hvis det først går løs på det offentlige område, kan de få vanskeligere ved at styre de lokale forhandlinger på det private område.

Således drejer kampen sig om meget andet end den offentlige sektor, men ikke en forbundsformand forbinder begivenhederne. Det er noget, man selv skal finde ud af lokalt. Kommer der gang i de lokale forhandlinger indenfor det private område, ville det være herligt, hvis de offentligt ansatte havde en parole: ”Lønmodtagerne i Danmark har holdt igen i 10 år. Nu er det vores tur til at få del i fremgangen” eller noget lignende. De offentligt ansatte skal ikke vinde gennem ”folkets hjerter”. Og vi skal heller ikke slås for ”velfærdens helte”, som Enhedslisten siger. Den indstilling er nedladende overfor folket og lønmodtagerne på det private område. Vi skal vinde, fordi et stort flertal af de danske lønmodtagere kan se deres interesse i, at vi vinder. Det er den opgave, der skal løses. Ved at gøre de offentligt ansatte til en slags ofre, bidrager man til bestræbelserne for at splitte lønmodtagerne. Solidaritet er ikke en barmhjertighedsgerning eller et diffust fællesskab. Solidaritet, der ganske passende kommer af det latinske ord for ’fast, ’solidus’, handler om noget konkret. Dvs. den aktuelle solidaritet må gælde de offentlige ansattes interne kamp for at holde sammen om fælles krav og udadtil kampen for, at alle lønmodtager i Danmark får en ordentlig lønstigning nu, hvor de øverste i samfundet har raget til dig.

Pay-back time

Nu er der tilsyneladende økonomisk vækst – det siger regeringen i hvert fald – og så vejrer lønmodtagerne morgenluft. Nu er det deres tur. På moderne dansk: pay- back-time. Statens forhandlere har udgangspunkt i et ministerium, som indlysende er underlagt regeringens samlede udgiftspolitik. Derfor har Moderniseringsstyrelsen og i øvrigt også kommunerne uanede, økonomiske ressourcer til rådighed. og derfor kan lønmodtagerne aldrig vinde på paragraffer og økonomi, når konflikten går over i åben kamp. Indenfor den institutionelle tankegang hedder det et asymmetrisk magtforhold. Men konflikten var allerede ved afsendelse af konfliktvarsler politisk, og så forsvinder asymmetrien, fordi lønmodtagerne overtrumfer regeringen i styrke, når det kommer til den parlamentariske kamp – kampen om stemmerne. Efter arbejdsgiverne sendte deres massive lockoutvarsel er det det terræn, kampen nu er rykket ud i.

Det er rigtigt, at den situation, vi ser nu, kan opstå igen og igen. Sådan er det – jo! Men det hidrører ikke fra nogen doktrin. Det er sådan, systemet er bygget op. Fagbevægelsen har ret i, at konflikten denne gang er historisk og det er selvfølgelig rigtigt, at det er første gang, at der er næsten totalkonflikt i hele statssystemet – velfærd eller ej – og situationen er også historisk i den forstand, at der ikke er noget fortilfælde. Men konflikten er mere historisk interessant fordi, det nu endeligt er lykkedes fagtoppen at samle sig, efter at have dyrket en splittelse, hvor forbund eller karteller er gået solo den ene gang efter den anden. Og det er præcist det, arbejdsgiverne frygter og derfor er de også blevet overrasket over holdbarheden i musketereden. I takt med, at den har vist sin holdbarhed, er der opstået strid i KL og internt i regeringen. Men fagbevægelsens forhandlere udnytter ikke disse interne stridigheder ved for det første at mobilisere og for det andet føre konflikten udenfor de lukkede rum og forbinde den nuværende situation med den, der vil opstå på det private område.

Massiv kampvilje

Forhandlingsfællesskabet følger en linje, hvor man som udgangspunkt har, at befolkningens gunst skal vindes ved at henvise til ”urimeligheder” og fejlagtige statistiske metoder sammen med beklagelser over, at man med lockouten lægger ”velfærdsstaten ned”. Ja, selvfølgelig gør man det. Arbejdsgiverne anvender ligesom USA i Iraq shock-and-awe-strategien for at tromle lønmodtagerne til retræte i forligsinstitutionen og til et forlig, og kan man ikke det, har man jo varslet den totale konflikt, som intet moderne land i denne verden kan leve med ret længe. Strategien kalder selvfølgelig på et regeringsindgreb, hvis de andre tiltag ikke lykkes. Men den siger ikke noget om indholdet og heller ikke noget om, der er et parlamentarisk flertal for et indgreb. Traditionen siger, at der er et flertal, men ikke nødvendigvis i den konkrete situation. Fagbevægelsen kan gøre det helvedes dyrt at foranstalte et indgreb.

Sammenlagt giver det således ikke mening at hævde, at den danske model er truet. Alt, hvad der er sket indtil nu, er sket indenfor den danske models rammer, og arbejdsgivernes træk er hverken usmageligt eller noget andet grimt. Det er bare massivt. Hvorvidt strategien så også er hensigtsmæssig, er noget ganske andet. For nu efter arbejdsgivernes afsendelse af lockout-varslet mærker fagforeningerne en kampvilje, man ikke tidligere kunne få øje på i samme omfang. Det kan få en langtidseffekt, og det er det, der er ved at gå op for borgmestrene i KL. Hvis arbejdstagernes hovedorganisationer LO, FTF og AC kan finde sammen lokalt, kan det godt blive ildevarslende for de hidtidige styrkeforhold.

Ikke flere ’effektiviseringsområder’ tilbage

Noget andet er, at både regeringen, kommunerne og regionerne er løbet tør for ’effektiviseringsområder’. Modstanden vokser, og flere af projekterne giver bagslag lige for tiden. Derfor må fagforeningerne ikke vinde, hvis det overhovedet kan undgås, for så vil man få endnu vanskeligere ved at komme videre med effektiviseringspolitikken. Hvorfor kører forbundene ikke på det, og hvorfor påviser de ikke, at de fleste effektiviseringsprojekter først og fremmest rammer dem, der har mest behov for støtte?

Enestående chance

Problemet er, at fagbevægelsens topforhandlere tænker sig selv som historiens motor indenfor de lukkede rum, hvor forhandlingerne foregår og på deres medlemmer som fodfolk. Dermed overser man også det forhold, at de menige medlemmer vil slås for at genrejse stoltheden. Og præcist det forhold kalder på, at frontlinjerne trækkes klart op af lederne, så alle kan give indebrændtheden perspektiv. Hvis alle ved, hvad der kæmpes for, og hvis en af årsagerne kan henføres til det fællesskab, der bragte en så langt i 2008 er det også muligt at indstille sig på, at kampen kan resultere i et halvdårligt/halvgodt kompromis. I 2008 endte det hele i kaos og splid og spektakel både mellem forbundene og internt i forbundene. Det fortsatte i 2011, 2013 og 2015. Nu er enheden endeligt oprettet, så skal der også være en strategi for at bevare den efter konflikten.

Derfor forplumrer alle kvababbelserne også det egentlige kamptema. Det asymmetriske magtforhold gælder kun indenfor de formelle, fagretlige rammer på det offentlige område. Men de særlige forhold her har også en anden logik indbygget – politiseringen som den logiske konsekvens. Det gælder både den indlysende agitation for en enhedslinje for alle lønmodtagere med alle de anknytningspunkter, der vitterlig er, og det det gælder den mere parlamentsorienterede politiseren. Enhedslisten har allerede lovet ’velfærdens helte’, at EL ikke vil gribe ind, og andre EL-folk har været ude i et frontalangreb på socialdemokraterne. Men er det den rigtige måde at gribe det politiske aspekt an på? Ikke at socialdemokraterne skal skånes, partiet har jo været bemærkelsesværdigt tavs og vil ikke fremsætte solidaritetserklæringer med fagbevægelsen, højest med den danske model. Resultatet udeblev ikke: Dansk Folkeparti fyldte straks tomrummet ud med en støtterklæring til de offentligt ansatte, mens f.eks. LO i Nordjylland frabad sig Mette Frederiksens deltagelse i den kommende 1.maj-arrangement.

Men kunne det ikke tænkes, at vi tog et meget bredere politisk opgør? Regeringen har brugt oceaner af tid på at manipulere skattelettelser igennem til de rige. Regeringen har ikke en pind styr på skatteunddragelserne i dette land. Staten har mistet milliarder osv., osv. Så skal den ikke komme og bilde hverken os eller den danske befolkning ind, at økonomien løber løbsk, hvis vi forbedrer velfærdsordningerne og imødekommer de offentligt ansattes lønkrav. Og vi vil ikke have et samfund, hvor regeringen bare kan gribe ind og diktere arbejdsbetingelser ved lov som i 2013. Derfor handler det ikke om lærerne eller om lov 409, men om at den danske fagbevægelse i begge sektorer afviser lovdikterede løn- og arbejdsforhold, herunder arbejdstid.

Hvis folk skal kæmpe og overbevise andre, skal de slås med stolthed og ikke med hatten i hånden. Det er vel det, det drejer sig om?

Den kampvilje, der er opstået i medlemsskaren, giver fagbevægelsen en enestående chance for mobilisering på sit oprindelige grundlag, nemlig solidariteten. Malte Frøslee Ibsen beskriver i lørdags i Informations ModerneTider for 10. marts konflikten som et 'oplysningsprojekt' og det synes jeg både er rigtigt og vigtigt. Han skriver: "Hvis fagbevægelsens store problem er, at befolkningen mangler forståelse for nødvendigheden af kollektiv faglig organisering til at sikre lønmodtagerrettigheder, så stilles konfliktperspektivet i et nyt lys: I så fald tjener storkonflikter ikke blot et strategisk formål som led i et forhandlingsspil med arbejdsgiverne; det tjener også et grundlæggende oplysningsformål overfor egne medlemmer og den bredere befolkning, idet strejker og lockout uvægerligt trænger igennem den resistente konventionelle og digitale offentlighed og bringer den latente grundkonflikt mellem arbejdstagere og arbejdsgivere frem til overfladen."

Indlægget er blevet bragt i Prosabladet i en forkortet udgave.

Skattefradrag ved månedsudbetalinger fra a-kassen

Thu, 05 Apr 2018 12:53:00 +0200

Skattefradrag er ofte komplicerede, så her vil vi forsøge at gøre dig klogere på, hvordan a-kassen skattefradragsmæssigt skal forholde sig i en række forskellige situationer:

1. Udbetaling for en hel måned
Her er der tale om 160,33 timer for fuldtidsforsikrede eller 130 timer for deltidsforsikrede. Vi benytter fuldt månedsfradrag, hvis ikke du har bedt os om at benytte dit bikort.

2. Udbetaling en måned for sent
Hvis vi eksempelvis har fået dit dagpengekort i måneden efter dagpengekortets udløb, kan vi benytte skattefradraget for udbetalingsmåneden i den måned, vi udbetaler i – hvis der altså ikke er kommet et nyt skattekort inden udbetalingen.

Eksempel: Hvis vi udbetaler dagpenge for januar med udbetalingsdato i februar, kan vi – uanset hvad grunden til forsinkelsen er – benytte fradraget for januar måned til udbetaling af dagpenge for januar. Grunden hertil er, at vi jo ved, at du ikke har benyttet fradraget i januar måned.

Vi kan dog ikke benytte fradraget for januar, hvis du har fået ændret dit skattekort inden udbetalingstidspunktet, da fradraget på det nye skattekort er udregnet i forhold til, at fradraget i januar ikke er benyttet. I det tilfælde skal vi benytte dit bikort, da du ellers ikke har noget fradrag at bruge i udbetalingsmåneden til den ”rigtige” udbetaling - altså de dagpenge, der kommer til udbetaling sidst i februar, og som dækker februar.

Eksemplet gælder kun ved udbetalinger for måneder inden for samme år.

3. Efterbetaling vedrørende tidligere år
Hvis vi eksempelvis skal udbetale dagpenge for december i april året efter, er der altid tale om nyt skattekort. Vi skal derfor anvende dit bikort ved udbetalingen.

4. Tilbagebetaling vedrørende tidligere år
Hvis du skal tilbagebetale dagpenge for tidligere år, er tilbagebetalingsbeløbet et bruttobeløb.

5. Forholdsmæssigt skattefradrag
Hvis du eksempelvis har haft arbejdstimer, fået udbetalt g-dage eller sygedagpenge i en måned, benytter vi skattefradraget i forhold til de timer, a-kassen udbetaler, det vil sige i forhold til 160,33 timer.

Danskudviklet sprog basis for Googles nye mobiludvikling

Thu, 05 Apr 2018 12:50:00 +0200

Google benyttede den årlige mobilkonference i Barcelona, Mobile World Congress, til at annoncere betaversionen af Flutter, et framework til udvikling af brugergrænsefladen til Android- og iOS-apps. Der er tale om et framework til crossplatform-udvikling, som det eksempelvis kendes fra Apache Cordova og Xamarin, hvor der kan anvendes henholdsvis HTML og JavaScript samt C# til at udvikle både Android- og iOS-apps.

Flutter anvender Dart-programmeringssproget, som danskerne Lars Bak og Kasper Lund udviklede tilbage i 2011. Lars Bak og Kasper Lund stod også bag Chromes banebrydende V8 JavaScript-engine, der satte fuld fart på browseren. Dart var i starten tiltænkt webudvikling, men er siden re-fokuseret mod mobil app-udvikling. En pre-release af Dart 2.0 blev frigivet i februar måned, hvor Google gjorde det klart, at Flutter har stor betydning for Dart – og omvendt.

”En af de vigtigste anvendelser af Dart er i forbindelse med Flutter, Googles nye mobile UI-framework til at udvikle native brugergrænseflader af høj kvallitet til Android og iOS,” lød det fra Google ved annonceringen af Dart 2.0.

En interessant detalje om Flutter er, at det også anvendes i det eksperimentelle styresystem Fuchsia, som Google har arbejdet på siden 2016. Hvad hensigten med Fuchsia-styresystemet egentlig er, vides ikke, men Flutter anvendes i stor stil til at udvikle brugergrænsefladen og forskellige elementer i Fuchsia.

dmy

Den smarte (bil) narrer den mindre smarte (trafikkoordinering)

Thu, 05 Apr 2018 12:46:00 +0200

De smarte, måske endda selvkørende, biler er på vej, og de kommer formentlig til at køre rundt i smarte byer. For at få trafikken til at glide gnidningsløst i de smarte byer er der ved at blive bygget systemer, som på baggrund af kommunikation med de smarte biler tilpasser trafiklysene, så trafikpropper undgås. I den californiske by Palo Alto og Anthem i Arizona er I-SIG (Intelligent Traffic Signal System) blevet testet siden 2016, og resultaterne har været gode. Ventetiden for bilister i trafikken er reduceret med 26,6 procent ved at lade flere bilister ride på den grønne bølge gennem byerne.

Men hvad sker der, hvis ondsindede hackere piller ved systemet?

Nogle forskere besluttede sig for at undersøge, hvordan I-SIG kan narres til at skabe køer i stedet for at få trafikken til at glide jævnt. I-SIG anvender en Basic Safety Message (BSM) til at sende realtidsdata fra bilerne til I-SIG-systemet, som så bruger informationen til at justere trafiksignalerne, så trafikken flyder bedst muligt uden for mange kødannelser.

Forskerne ændrede oplysningerne om en bils hastighed og position i BSM-beskederne, så I-SIG-systemet baserede sin trafikoptimering på forkerte data. Det betød, at de 26,6 procents reduktion i ventetid i stedet blev til en 38,2 procents forøgelse af den tid, bilisterne sad i kø.

Forskerne udførte deres eksperiment for at finde sårbarheder i de kommende smarte trafiksystemer, og de anbefaler, at systemerne har en valideringsmekanisme for BSM-beskederne, som sikrer, at der ikke er pillet ved indholdet af beskederne. Forskerne anbefaler også mere robuste algoritmer, som ikke kan snydes så nemt. De anbefalinger kan bredes ud til andre smarte bil- og bysystemer.

Se mere: www.theregister.co.uk/2018/03/07/hackers_create_ghost_traffic_jam_to_confound_smart_traffic_systems/

dmy

Open source-ledere mødes til love-in i et telt

Thu, 05 Apr 2018 12:42:00 +0200

Der var kærlighed i luften og talerne, da en lang række af it-industriens ledere og virksomheder mødtes i et telt i Californiens Sonoma Valley til et Open Source Leadership Summit i begyndelsen af marts. Teltet, udstyret med tæpper og lysekroner, var placeret ved siden af en fornem landkro med fine vine, så atmosfæren var mere glamping end Roskilde Festival-mudder, men teltet som metafor for en vidtfavnende bevægelse med mange forskellige typer under den samme teltdug var rammende.

Jim Zemlin, den øverste chef for Linux Foundation, holdt åbningstalen ved topmødet, og den benyttede han til at fremhæve, hvordan open source-software har erobret det meste af verdens computere i alle afskygninger.

Ifølge websitet The Register præsenterede Zemlin følgende tal, som bevis på open source-succesen: Linux har 100 procent af supercomputermarkedet, 82 procent af smartphonemarkedet i form af Android, 90 procent af mainframekunderne, 90 procent af den offentlige cloud, 62 procent af embedded systemer og er den mest anvendte internetklient (Android igen).

Der var masser af talere fra virksomheder som Google, LinkedIn, Red Hat og Linux Foundation.
En af dem var Maggie Pint, der som senior software engineering lead hos Microsoft fortalte om, hvordan virksomheder kan håndtere relationer med udviklere af open source-projekter. Microsoft har selv i de seneste år kastet sin kærlighed på open source efter i mange år at have haft et noget anstrengt forhold til eksempelvis Linux, som den tidligere Microsoft-topchef Steve Ballmer både kaldte kommunistisk og sammenlignede med kræft. Med annonceringer af SQL til Linux og .Net til Linux samt logoer med "Microsoft loves Linux" er de følelser tilsyneladende blevet varmere.

Maggie Pints råd til at få gode relationer til open source-udviklere er at støtte udviklernes passion fre mfor at styre alting mod at skabe forretningsværdi. Forretningsværdi er vigtigt, men det skal ikke definere relationen til open source-udviklerne, lød Maggie Pints råd ifølge The Register.

"Open source er kærlighed. Og kærlighed er pokkers stærk," konkluderede hun ifølge The Register.

dmy

Hackere udnytter bankernes clearingsystem

Thu, 05 Apr 2018 12:40:00 +0200

Bankernes internationale pengeoverførselsessystem, SWIFT, er blevet udnyttet af sofistikerede hackere til at franarre banker millioner af kroner. Senest er det den russiske centralbank som i februar berettede, at svindlere udnyttede SWIFT til at franarre en unavngiven russisk bank 339,5 millioner rubler, omkring 36 millioner kroner. Hackerne havde fået kontrollen over en computer i den russiske bank, som havde adgang til SWIFT-systemet. Derfra kunne hackerne udnytte SWIFT-systemet til at overføre pengene fra banken til konti kontrolleret af hackerne.

I begyndelsen af 2016 forsøgte hackere at stjæle tæt på 1 milliard dollars, eller 6 milliarder kroner, da de havde fået adgang til computere i Bangladeshs nationalbank. Computerne havde adgang til SWIFT-systemet, og derigennem bad hackerne den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, om at flytte nogle af den bangladeshiske regerings penge fra den amerikanske Federal Reserve til organisationer i Filippinerne og Sri Lanka. Grundet en stavefejl i en af SWIFT-beskederne blev Deutsche Bank, der fungerede som mellemstation i pengeoverførslerne, mistænksom og bad den bangladeshiske nationalbank om yderligere bekræftelse. Herefter blev svindlen opdaget og stoppet, men de kriminelle fik overført 81 millioner dollars, omkring 486 millioner kroner, inden da.

SWIFT understreger, at selve SWIFT-systemet ikke er blevet hacket, men opfordrer banker til at sikre computere med adgang til SWIFT-systemet bedre.

dmy

Konflikten er udsat

Wed, 28 Mar 2018 22:01:15 +0200

Forligsmand Mette Christensen har onsdag aften besluttet at udsætte de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked, oplyser Forligsinstitutionen.

- Som forligsmand bestemmer jeg hermed, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i to uger, lyder det i en pressemeddelelse fra Forligsinstitutionen underskrevet af Mette Christensen.

Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan strejke dog stadig iværksættes på trods af udsættelsen.

Godtgørelse på grund af 48-timers-reglen

Fri, 23 Mar 2018 11:35:35 +0100

I Danmark har vi ikke nogen lovgivning, der bestemmer din arbejdstid, men for langt de fleste fuldtidsansatte gælder det, at den ugentlige arbejdstid er aftalt til 37 timer.

Hvis din arbejdstid ikke er reguleret i en overenskomst eller lokalaftale, ser vi i PROSA ofte, at det i ansættelseskontrakter er aftalt, at der ikke er nogen højeste arbejdstid, at man er ansat på jobløn eller, at der i lønfastsættelsen er taget højde for overarbejde, og det derfor ikke honoreres. Kært barn har som bekendt mange navne, men ens for dem alle er, at det betyder, at du som udgangspunkt ikke får løn for overarbejde.

Lovgivningen sætter ikke et præcist loft over, hvor meget du må arbejde, men der findes nogle regler, der begrænser din arbejdstid.

Navnlig bestemmer Arbejdstidsloven, at du ikke må arbejde mere end 48 timer i gennemsnit om ugen set over en periode på fire måneder. Det kan derfor være en god idé, at du noterer din arbejdstid for at sikre dig, at du ikke kommer over grænsen.

Bemærk, at det er din arbejdsgivers pligt at sørge for, at du ikke overskrider grænsen. Hvis du arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i løbet af fire måneder, så kan din arbejdsgiver risikere at skulle betale en godtgørelse til dig.

Konkret har Højesteret her for nyligt udtalt i en dom, at godtgørelsesniveauet som udgangspunkt bør udmåles til 25.000 kr., men at der sagtens kan være særlige holdepunkter for at gå op eller ned i godtgørelsens størrelse.

Hvis du har spørgsmål omkring din arbejdstid, kan du altid kontakte faglig@prosa.dk.

Se også vores oversigt over øvrige arbejdstidsregler, f.eks. omkring overarbejde, rådighedsvagt m.v.

https://www.prosa.dk/raad-og-svar/spoergsmaal-til-min-ansaettelse/arbejdstid/

Åbent brev vedrørende Lov om Nationalt Genomcenter

Fri, 23 Mar 2018 10:00:00 +0100

Læs hele brevet som PDF her.

Medunderskrivere:
Niels Bertelsen, formand PROSA
Thomas Birk Kristiansen, formand Patientdataforeningen
Torben Jensen, generalsekretær Advokatsamfundet
Thomas Damkjær Petersen, formand Ingeniørforeningen, IDA
Eva Secher Mathiasen, formand Dansk Psykolog Forening
Anette Ulstrup, formand Patientforeningen Danmark
Lillian Bondo, formand Jordemoderforeningen
Birgitte Kofod Olsen, DataEthics
Anja Philip, formand Forbrugerrådet Tænk
Henning Mortensen, formand Rådet for Digital Sikkerhed
Anders Beich, Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM
Trine Christensen, generalsekretær Amnesty International Danmark
Jesper Lund, formand IT-Politisk Forening

Pressemeddelelse: PROSA’s medlemmer på Statens It varsler sympatistrejke

Thu, 22 Mar 2018 18:02:43 +0100

PROSAs støtter op om den kommende konflikt på det offentlige område ved at varsle sympatistrejke på Statens It.

Strejken, der kan træde i kraft den 23. april er varslet for at understøtte kravet om sikring og forbedring af reallønnen, kravet om, at ingen ansatte skal have arbejdstid via lovgivning i stedet for via aftaler, og at staten skal holde fingrene helt væk fra den betalte frokostpause.

Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA uddyber sympatikonfliktens årsager:

”PROSAs medlemmer står har valgt aktivt at kæmpe i sympati med resten af de offentlige ansatte. Vi står stærkest, når vi holder sammen og kæmper side om side – og det er vigtigt nu – det er nemlig velfærdssamfundet vi slås for og prøver at forsvare mod regeringens angreb på vores løn- og arbejdsvilkår.”

It-professionelle i staten har en valgmulighed. Staten har nemlig både overenskomst med HK og PROSA. Inden for det enkelte område er det så den organisation, der har flest medlemmer, der har overenskomsten. Det betyder så også, at der indimellem er mange organiserede it-folk, som ikke er medlem af den organisation, der har overenskomsten. Det gælder også på Staten It.

Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA uddyber:

”PROSA’s medlemmer har præcis samme interesse i, at overenskomsten faktisk sikrer og forbedrer reallønnen, at ingen – heller ikke landets undervisere – skal have arbejdstid via lov i stedet for via aftale, og at staten skal holde fingrene væk fra den betalte frokost. Derfor er det vigtigt, sejt og naturligt at vores aktive medlemmer slås side om side med deres kollegaer for de dybt retfærdige krav, som vi som offentligt ansatte har i konflikten.”

PROSA har så mange medlemmer på Statens It, at det vil svække konflikten, hvis vi ikke er med. Derfor har medlemmerne på Statens It vedtaget en sympatistrejke for alle medlemmer på arbejdspladsen. Sympatikonflikten vil træde i kraft den 23. april 2018. PROSA’s hovedbestyrelse har samtidigt bevilget konfliktstøtte i den forbindelse.

Morten Rønne, forbundssekretær i PROSA udtaler:

”I PROSA oplever vi og vores medlemmer, som alle andre forbund, meget stor opbakning både fra offentligt og privat ansatte. De privatansatte er nemlig helt klar over, at hvis de offentligt ansatte bliver trynet ved denne overenskomstforhandling, vil lønmodtagerne på det private område selv komme under meget stort pres, senest til overenskomstforhandlingerne i 2020. Derfor siger vi samlet fra nu. Nok er nok,” siger han.

For yderligere kommentarer: Morten Rønne tlf. 2710 886 mail: mbr@prosa.dk

Der er åbenbart ingen grænser for trangen til dataindsamling

Tue, 20 Mar 2018 14:46:00 +0100

Jeg har tidligere slået til lyd for, at trangen til at registrere og overvåge danske borgere er kommet ud af kontrol, og jeg har opfordret til, at der indføres en pause i den grasserende mængde af registreringer og samkøringer, der foregår i det offentlige.

Min opfordring ser desværre ud til at være faldet på stenet grund. Brugen af de enorme mængder af data, der indsamles om os alle sammen, bliver ved med at overgå fantasien, og det lader til, at trangen er både umættelig og ustoppelig.

Seneste påfund fra regeringen er at overvåge alle familier i et gigantisk registreringssystem. Med det prisværdige formål at sikre, at børn får den bedst tænkelige opvækst, skal kommunerne pålægges at samkøre store mængder af data over børn og deres forældre.

Målet med øvelsen er at opdage udsatte børn så tidligt som muligt, eller som det hedder: ”dataunderstøttet tidlig opsporing af udsatte børn”. Midlet er at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.

Udgangspunktet for pointsystemet er taget fra Gladsaxe, hvor der er blevet identificeret en lang række risikoindikatorer i de forskellige forvaltningers registre. Det gælder blandt andet forældres tilknytning til et jobcenter, nationalitet, faderskabsforhold, boligforhold, flyttemønstre og misbrugshistorik. Og børnenes udeblivelse fra tandlægen eller sundhedsplejersken, bevillinger til særlig støtte, behov for psykologisk støtte og privatpasning i hjemmet. Alle stærkt personlige oplysninger, som køres sammen, og hvor hver risikoindikator får en pointscore. Familier med mange point skal have tilbud om hjælp og vejledning fra kommunen. I de grelle tilfælde skal der laves børnefaglige undersøgelser.

De nye muligheder for samkøring kan indføres gennem en udstedelse af en ministeriel bekendtgørelse, hvilket hænger sammen med indførelsen af den ny databeskyttelseslov. Her åbnes for, at denne type initiativer kan gennemføres uden demokratisk kontrol eller debat. Og borgerne vil alene blive orienteret om, at myndighederne vil overvåge dem, når samkøringen af data sker i såkaldt kontroløjemed.

Det er både forbløffende og foruroligende, at trangen til at registrere og overvåge er blevet så voldsom. Men det hænger nok sammen med det syn, som familiechefen i Gladsaxe giver udtryk for gennem udtalelsen: ”Men vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting. Og målet helliger midlet her.” Med den argumentation er det svært at se, hvor det stopper henne. Der er sikkert mange gode formål, der kan opnås, hvis vi bare øger dataindsamlingen og sammenkørslerne. Men er det virkelig sådan et samfund, vi gerne vil have? Ikke efter min mening, og vi skal nødigt ende som Kina, hvor de også er ved at indføre pointsystemer, som øger den sociale kontrol med borgerne, og som kan medføre tab af rettigheder, hvis magthaverne mener, man opfører sig forkert.

Orientering om konflikten i det offentlige

Wed, 14 Mar 2018 13:26:39 +0100

Du får hermed en orientering om overenskomstforhandlingerne på det offentlige område og den kommende storkonflikt, som det ser ud til, at vi er på vej til.

Status lige nu er, at fagforeningerne har varslet strejke for cirka 10% af de offentlige ansatte fra den 4. april og arbejdsgiverne har varslet lockout for 50-80% af de offentligt ansatte på det statslige, regionale og kommunale område fra den 10. april.

Blandt dem, der er varslet strejke for, og dem, der er lockoutet, er der et vist sammenfald. Det skyldes, at arbejdsgiverne gerne vil sikre, at dele af det daglige arbejde stadig kan udføres. Vi fastholder dog, at de medlemmer, vi har varslet strejke for, ikke skal undtages, så vi sikrer størst mulig effekt af konflikten.

I øjeblikket foregår forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og her kan forligsmanden vælge at udsætte konflikten i op til 2 x 14 dage.

Arbejdsgiverne (staten) var hurtigt ude i pressen med information om, at de havde lockoutet store dele af den offentlige sektor. De officielle varsler begyndte dog først at ankomme torsdag eftermiddag og nogle først fredag formiddag i sidste uge. Herefter har vi som organisation haft 5 dage til at behandle varslerne og eventuelt protestere over dem.

Det betyder, at arbejdsgiverne reelt først den 14. marts kan begynde at orientere medarbejderne på baggrund af varslerne. Og det er også grunden til, at vi i PROSA ikke har meldt noget ud tidligere.

Selve lockout- og boykotvarslet kan læses på PROSAs side om konflikt https://www.prosa.dk/konfliktramt. Som udgangspunkt omfatter varslet alle PROSA-medlemmer, som er ansat på PROSA/Offentligs overenskomst i staten.

Arbejdspladser med undtagelser
Udover selve lockoutvarslet har vi modtaget en liste på cirka 80 personer, som Moderniseringsstyrelsen ønsker at undtage fra lockouten. Listen er på navngivne personer, og derfor offentliggør vi den ikke. På hjemmesiden kan du læse en liste over de arbejdspladser, som har fået undtaget medlemmer fra konflikten.

Medlemsmøder
I perioden op til påske afholder vi møder for alle medlemmer, hvor vi orienterer om udviklingen, og der bliver mulighed for at få svar på spørgsmål. Følg med på vores kalender https://www.prosa.dk/kalender. I øjeblikket er der møder på plads i Aarhus og København, mens vi arbejder på at få møder på plads også i Odense og Aalborg.

Tjek PROSA-kalenderen for infomøder om konflikten

Hvad drejer konflikten sig om?

Der kører mange historier i medierne om, hvad der er blevet tilbudt, og hvad vi som arbejdstagere kræver. Vi vil her prøve at forklare, hvorfor forskellen er større, end det fremgår i medierne.

Lønudviklingen
Der florerer flere tal i denne diskussion, men det er meget væsentlig at være bevidst om, at man ikke bare kan sammenligne et privat og et offentlig forlig på procentsatsen. For det er meget forskellige elementer, de hver for sig indeholder. Det private forlig i OK17 giver en direkte lønstigning på 5,3% i perioden ud af de 7%, der blev den aftalte ramme. Herudover kommer den lokale løndannelse, som altså ikke er en del af rammen på 7%. Det kendte tilbud fra de offentlige arbejdsgivere vil medføre en direkte lønstigning på 3,3% i perioden for de offentlige ansatte. Resten af rammen er midler til den lokale løndannelse, fratrædelsesbonusser til chefer, bonus til spindoktorer, rekrutteringstillæg til chefer, ændring af stillinger fra 3F til AC osv. De 3,3% skal sammenlignes med, at der forventes prisstigninger på 4,9% i perioden. Derfor står de offentlige ansatte til en reallønsnedgang, hvis de ikke får del i de lokale midler. Og generelt får kun et begrænset antal medarbejdere del af disse midler hvert år.

Vores krav er, at der skal være en generel lønstigning til alle ansatte på mere end de 4,9%, som priserne til den almindelige husholdning forventes at stige med.

Reguleringsordningen
Ordningen skal sikre, at det offentlige ikke sakker for langt bagud i forhold til den private lønudvikling. Når man kigger på, hvordan ordningen har fungeret gennem årene, så har den faktisk virket helt efter hensigten, set over en 30-årig periode. Det er rigtigt, at hvis man, som Moderniseringsstyrelsen gør, kigger på et meget specifikt udgangspunkt (1-1-2008), så vil perioden umiddelbart efter finanskrisen vise, at det offentlige område steg mere procentvis end det private. Denne forskel er dog indhentet i de efterfølgende år, således at det offentlige steg langsommere, da det begyndte at gå bedre på det private område. Og hele diskussion går på procentvis stigning. Det offentlige har aldrig været førende på selve lønnen.

Vores krav er, at der fortsat skal være en brugbar reguleringsordning.

Den betalte spisepause
For alle offentlige ansatte har frokostpausen været en del af arbejdstiden på de 37 timer, hvor den ansatte ikke må forlade arbejdspladsen og skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. Arbejdsgiverne påstår nu, at det ikke er en del af den aftalte arbejdstid, men en kutyme. Derved bliver frokostpausen til noget, som kan fjernes ensidigt fra arbejdsgivers side med 3 måneders varsel. I mange overenskomster har dette tidligere været eksplicit skrevet. PROSA havde det stående i overenskomsten frem til OK2008. I 2008 gik PROSA/Offentlig over til de generelle arbejdstidsregler for tjenestemænd, hvor formuleringen lyder ”Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet”.
I 2008 var det ikke til diskussion, at ovenstående betød, at ansatte på PROSA/Offentligs overenskomst forsat skulle have ret til en betalt spisepause.

Vores krav er, at det skrives specifikt (eksplicitering) ind i overenskomstgrundlaget, at ansatte har ret til en betalt spisepause, hvor de ikke må forlade arbejdspladsen og står til rådighed for arbejdsgiver.

Undervisernes arbejdstid
Der tales meget om lærernes arbejdstid, men problemet findes også på de andre undervisningsinstitutioner som tekniske skoler, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, hvor underviserne også er underlagt Lov 409, som er det lovindgreb, der fandt sted i 2013.
De lovfastsatte arbejdstidsregler er meget ringere sammenlignet med det, som alle andre arbejdstagere inden for det offentlige område har.
Derfor har alle organisationer indgået en musketér-ed om, at denne gang skal der indgås en forhandlet aftale for underviserne, og denne skal som udgangspunkt være på niveau med aftalerne for alle andre offentlige ansatte. Hvis intet andet kan lykkes, skal de have præcis samme aftale, som alle vi andre har.

Vores krav er, at der forhandles en aftale for underviserne.

På det kommunale og regionale område er der også forhandlingstemaer om ligeløn og lavtlønsområder. Men her er PROSA ikke en direkte part i forhandlingerne, men vi prøver selvfølgelig at støtte de ansatte på dette område.

Venlig hilsen
PROSA

Konfliktvarsel i det offentlige

Tue, 06 Mar 2018 20:37:56 +0100

For en opdateret liste over varslede arbejdspladser og konsekvenserne for dig som medlem, henviser vi til siden: https://www.prosa.dk/konfliktramt/

Konkret er der sendt konfliktvarsel for PROSA-medlemmer på følgende arbejdspladser:

* Landbrugsstyrelsen
* Vejdirektoratet
* Undervisningsministeriet - Departement og styrelser
* Uddannelses- og forskningsministeriet - Departement og styrelser
* Professionshøjskolen Metropol (fusion med UCC)
* Professionshøjskolen UCC (fusion med Metropol)
* Ordrup Gymnasium
* Roskilde Gymnasium
* Rungsted Gymnasium
* Århus VUC og HF

Vi har forsøgt at kontakte alle berørte medlemmer direkte med besked om, at de er omfattet. Hvis det ikke er lykkedes, kan det være fordi, vi ikke har den korrekte e-mail-adresse/telefonnummer.

Konflikten har tre hovedformål:

Reallønsfremgang. Efter vi over tre omgange har accepteret kriseoverenskomster, og alle er enige om, at det går godt for Danmark, er det nu på tide, at også de offentlige ansatte sikres en reallønsfremgang i den kommende periode, således at vi ikke sakker bagud i forhold til det private arbejdsmarked.
Betalt frokost. Vi vil have overenskomstfæstet retten til betalt frokost. Ifølge arbejdsgiversiden er der tale om en almindelig kutyme, der kan fjernes efter forgodtbefindende. Det er vi ikke enige i. Derudover er det på mange arbejdspladser afgørende, at kollegerne kan træde ind i krisesituationer, selvom det er frokosttid.
Arbejdstidsaftale for underviserne. Der er vitalt for fagbevægelsen, at arbejdstidsregler er noget der er forhandlet mellem parterne. Derfor er det centralt, at underviserne kan få en arbejdstidsaftale og ikke længere skal være underlagt regler fastsat ved lov. Den planlagte lockout og det efterfølgende lovindgreb var et alvorligt brud på den danske model og en trussel mod hele forhandlingsmodellen på det danske arbejdsmarked. Hvis vi ikke står sammen, kan de lave den slags overgreb mod os en efter en.

De faglige organisationer på det offentlige område står sammen om, at disse emner skal løses i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og hvis nødvendigt at strejke for at ønskerne bliver opfyldt.

Husk først at læse på https://www.prosa.dk/konfliktramt/, hvis du har konkrete spørgsmål til konflikten. Du er velkommen til at kommentere nedenfor, men for individuel sagsbehandling henviser vi til vores medlemsservice, og du kan derfor ikke forvente svar her.

Amerikansk opsang til dansk fagbevægelse

Fri, 02 Mar 2018 10:07:00 +0100

Selvom klokken kun er 17.00, er det kolde januarmørke faldet solidt over København. Folk iført huer og handsker stimler ind af indgangen til Arbejdermuseet i Rømersgade. Interessen for at opleve den amerikanske senator Bernie Sanders seniorrådgiver under primærvalget, Zack Exley, og høre ham fortælle om sine nedture og succeser fra den amerikanske fagbevægelse og det politiske miljø er massiv. De 200 pladser i Arbejdermuseets stemningsfulde festsal er blevet afsat på rekordtid. Inden han var med til at mobilisere store folkemasser omkring den ellers relativt ukendte Bernie Sanders, har han tidligere ført valgkamp for John Kerry og det britiske Labour-parti. Han har på baggrund af sine erfaringer skrevet bogen ”Rules for Revolutionaries”, og under overskriften ”Revolutionér fagbevægelsen” vil han indtage scenen i museets varme festsal, hvor de ikoniske røde flag byder velkommen.

Gråt guld og hipster-tække

Salen summer af aktivister, unge fra elev- og studenterbevægelsen, sociale bevægelser og valgte og ansatte fra fagbevægelsen. Repræsentanter fra det grå guld i fornuftige sweatre og unge med hipsterskæg sidder side om side og anskueliggør Zack Exleys brede appel. Alle er klar til at høre budskabet om, hvordan fagbevægelsen lykkes med at gøre sig selv relevant. På anden række i salen sidder to mænd og glæder sig til, at Zack Exley går på scenen.
- Vi står overfor en mulig konflikt i Djøf og har derfor en opgave i at aktivere vores medlemmer. Hvordan gør vi det? Det vil jeg gerne have inspiration til, lyder det fra chefkonsulent Eske Daniel.

Hans sidemand projektleder Nils Houmann kommer fra Akademikerne og ser også frem til aftenens foredrag.
- Danske fagforeninger har længe været kæmper i dvale, og det har handlet om små kampe. Det er sværere at få medlemmer og engagere dem – og vi har svært ved at dokumentere vores sejre. Så det er interessant at se på, om vi ikke kan sætte mål om en større kamp, siger han, inden PROSAs næstformand byder velkommen.
- Zack Exley har både prøvet at fejle og at opnå store resultater. Vi glæder os til at høre om hans gode eksempler på at samle folk og motivere dem til at kæmpe for en sag, lyder det fra Hanne Lykke Jespersen, mens den venligt smilende amerikaner klappes op på talerstolen.

Find lederne

- Jeg kommer fra en hensygnende fagbevægelse og en Bernie Sanders-kampagne, der tabte til Hillary Clinton – så hvorfor skulle I lytte til mig? indleder Zack Exley til salens morskab.

Iført briller, grå skjorte og sorte Levis-cowboybukser fører den tidligere kampagnestrateg forsamlingen igennem et rids af den amerikanske fagbevægelses historie frem til det lavpunkt, han ser, den har nået i dag. Og han fortæller om det møjsommelige arbejde med at få Bernie Sanders kampagne til at lette, om de mange fejl og tilbageskridt før det endelig lykkes at få knækket koden til, hvordan hans og de andre kampagnefolk fik de mange fremmødte til vælgermøder til at engagere sig ud over blot at møde op og lytte.
- Vi måtte gøre op med den sandhed, vi fik fortalt, at one-on-one kontakten er det vigtigste. Da vi begyndte at identificere de ledere, der altid er i en gruppe af mennesker, og aktivere dem, så skete der noget, siger Zack Exley.

Og han er ikke nærig med mange konkrete eksempler på de små og praktiske ting, der ender med at være afgørende for, om folk involverer sig i frivilligt politisk arbejde. Udover at der skal være styr på organiseringen, så skal man sørge for, at alle involverede ser projektets store smukke idé for sig. Og det er bare med at komme i gang med at kæmpe for en grandios vision, lyder opfordringen fra Zack Exley:
- Hvis folk ser, at du kæmper, så vinder du. Måske ikke kampen, men medlemmer. Loosing is good!.

Hvor er jeres vision?

- Giver den danske fagbevægelse arbejderne en vision? Det skal I! Det er for sent for os i USA, fagbevægelsen gik ned, da den ikke længere repræsenterede en stor smuk revolutionerende vision. I må ikke lade jeres magt forsvinde. I må starte revolutionen igen – og I har 20.000 ansatte i fagbevægelsen, så det burde I kunne gøre, lyder det fra den energiske taler.

- Og det skal ikke være en lille fedtet vision. Jeg taler ikke om, at I skal kæmpe for en 30 timers arbejdsuge. Jeg er ligeglad med, om du kører glad afsted på din danske cykel hver morgen og møder ind ved dit økologiske arbejdsbord. Det burde du ikke gøre 40 timer om ugen! De fleste har ikke et job, de elsker – det gælder nok ikke for os i salen her, men for mange andre. I fremtiden automatiseres og forsvinder mange jobs. Som fagbevægelse er det jer, der skal sætte en ny stor vision op for vores økonomi og arbejdsmarked. Hvorfor hører jeg jer ikke kæmpe for en 0 timers arbejdsuge?, lyder det provokerende fra Zack Exley.

Hamrende svært

Den spidse albue i siden afføder klapsalver. Salen har ikke noget imod at få et venligt puf. Der er ingen tvivl om, at der er fyret op under flere diskussioner, der vil fortsætte efter Zack Exley igen forlader dansk grund.

En af dem, der vil forsætte snakken om at engagere folk og genopfinde sig selv som fagbevægelse, er Christian Arentsen. Den 24-årige softwareingeniørstuderende har taget turen fra Odense, hvor han er aktiv i PROSAung og nyligt medlem i organiseringsudvalget.
- Jeg kom for at få inspiration til at gå fra crowd til community, som er Zack Exleys tankegang og som vi prøver i PROSAung. Det var spændende at høre om og brugbart med nogle eksempler fra virkeligheden. Hans koncept med at identificere de ledere, der altid er i en gruppe, og få dem engageret er rigtig interessant og noget, vi ikke gør nok. Men jeg blev også bekræftet i, at det er hamrende svært,” siger Christian Arentsen.

Foredraget med Zack Exley blev live streamet, og arrangementet blev fulgt live fra PROSAs kontor i Odense og Aarhus, hvor tilhørerne kunne sende spørgsmål til Zack Exley på sms.

Fra inspiration til handling – big organizing i PROSA

Fri, 02 Mar 2018 10:02:00 +0100

"Hvis vi skal vinde over hadet, frygten og højrefløjen, har vi brug for et stort, smukt, revolutionerende budskab. Vi har brug for den bedste organisering, og vi har brug for en vindende, skalerbar strategi.” Citatet stammer fra Zack Exley, som PROSAs Organiseringsudvalg i slutningen af januar havde inviteret en uge til Danmark.

Hvorfor skal man lytte til en mand, der har tabt?, spørger du måske. Men vi mener, at vi faktisk kan lære en del af den bemærkelsesværdige Sanders-kampagne. I sin bog ”Rules for Revolutionaries” formulerer Zack Exley 22 regler, der kan lede vejen mod big organizing. Her er vores bud på fire regler for, hvad vi i PROSA kan gøre nu.

1: Vi er nødt til at organisere ud fra idéer, der er værd at følge

It-professionelle er skarpe, oplyste og vidende mennesker med rigeligt at gøre. Uden en klar og konkret formulering af, hvad vi sammen kan opnå, sker der ingenting. Fagbevægelsens sejre har gennem historien sikret radikal samfundsforandring. Zack Exleys bud på en radikal vision for verdens første it-fagforening er at føre an i debatten om automatisering og kæmpe for en markant reducering af arbejdstiden eller sat på spidsen: ”A zero hour work week”. PROSA kan gå forrest i at slå fast, hvem teknologiens værdi skal tilfalde – det er en diskussion værd.

2: Folk kan og vil, hvis de får mulighed for det

PROSA er et forbund af it-professionelle, ikke et forbund for it-professionelle. PROSAs strategi for engagering af medlemmer skal i højere grad kunne skaleres op. Det er ikke nok at kunne organisere sig i udvalg eller bestyrelser. Derimod må vi understøtte selvorganiserede og organiserende teams gennem de rigtige analoge strukturer og nye digitale værktøjer. Det skal være klart, hvordan hvert team bidrager til den store idé. De første forsøg begynder med, at alle nye studentermedlemmer i København inviteres ind i grupper til en snak om, hvordan de kan være med.

3: Forandringer har brug for ny teknologi

Papiret, jernbanen og telefonen har alle styrket sociale bevægelser i fortiden. Selvfølgelig skal PROSA som it-fagforening ikke stå tilbage for at bruge teknologien organiserende. Konkret arbejdes der med et styrket medlemssystem, sms-løsninger og organisering gennem digitale samarbejdsværktøjer.

4: Nøglen til sejr ligger i detaljen

En betydelig del af Zack Exleys erfaringsdeling handler om, hvordan han og hans folk justerede clipboards, mailformuleringer og bordopstilling i det nærmest uendelige, indtil den rette setting opstod. Efter et seminar med Zack og alle PROSAs ansatte og fuldtidsvalgte fortalte en af PROSAs jurister, hvordan den præcise formulering er vigtig, når de skal sikre kontaktpersoner fra stormøder på arbejdspladser. En strategi eller praksis skal ikke forkastes, fordi den ikke virker i første hug. I stedet er vi nødt til at blive ved, indtil vi finder frem til de organiserende detaljer, der virker bedst.

Vi skal blive bedre til at trække vejret

Fri, 02 Mar 2018 09:51:00 +0100

Inspiration kan komme mange steder fra. I fagbevægelsen kigger man opmærksomt efter den hos de organisatorer, for hvem det lykkes at samle hundreder, tusinder og i nogle tilfælde millioner for at kæmpe for den samme sag. Hvad engagerer folk? Hvordan får man dem i tale?

Det er noget af det, Zack Exley, der startede sin karriere som organisator i den amerikanske fagbevægelse for mere end 20 år siden, har høstet mange erfaringer i. Den gråhårede programmør og aktivist blev siden kendt for at være præsidentkandidat John Kerrys digitalchef, og i 2015-2016 slog han sit navn fast som super-organisator ved at mobilisere millioner af vælgere i Bernie Sanders' valgkampagne mod Hillary Clinton.

Amerikansk gentænkning

PROSA inviterede den nu 49-årige amerikaner til Danmark i slutningen af januar måned, hvor han ad flere omgange delte sine erfaringer med det emne, der optager fagbevægelsen bredt: Hvordan kan man gentænke organiseringsarbejdet? Hvordan får man fat i potentielle medlemmer? Hvordan bliver fagbevægelsen interessant og uomgåelig?

Under besøget i Danmark delte Zack Exley ud af sine amerikanske erfaringer til både et internt arrangement for PROSAs medarbejdere og senere til et udsolgt medlemsarrangement på Arbejdermuseet i København. Men hvorfor sendte PROSA bud efter Zack Exley?

– Vi skal være mindre servicerende og mere agerende over for medlemmerne. Som fagforening skal vi give medlemmerne redskaber, så de selv kan gøre noget, skabe noget og udtrykke deres stemme i den politiske debat. Vi skal med andre ord skabe rammen for, at medlemmet kan agere som en aktør og ikke blot som tilskuer. Det har Zack Exley arbejdet med, og det var en af grundene til, at det var interessant at invitere ham til Danmark, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA.

Vi må ikke være utålmodige

Dagen inden den efterspurgte tidligere kampagneleder gik på talerstolen foran 200 tilhørere på Arbejdermuseet, deltog han i et heldagsarrangement for PROSAs samlede medarbejderskare.

– Det var spændende at få Zack Exleys indspark på en intern workshop, for når vi skal inspireres til at gøre noget anderledes, er det jo hele organisationen, der skal tænke i de samme baner. Vi kan blive bedre til at trække vejret og til ikke at blive for utålmodige. Vi skal for eksempel ikke straks hive et givent problem ud af medlemmets hænder og løse det for ham. Hvis han har problemer med feriepenge, så har hans kolleger det måske også. Kunne vi så samle dem og lave en fælles løsning? Eller give dem værktøjerne, så de selv kan løse det på arbejdspladsen? Det er der meget større perspektiver i end at løse det enkelte problem, siger Niels Bertelsen.

Det er for ham et eksempel på den anderledes tænkning, Zack Exley repræsenterer.

– Zack Exley fik mobiliseret millioner af mennesker. Det er interessant, hvordan vi kan lade os inspirere af metoden og omsætte det til danske forhold. Zack taler også om brugen af digitale værktøjer, og det er også i fokus hos os. Vi er aktive på sociale medier og på vores nye hjemmeside er der indtænkt elementer, så man kan skabe fora og debat på siden. Så på den måde arbejder vi allerede med mange af de pointer, Zack Exley kommer med fra sit arbejdsliv i den amerikanske fagbevægelse og i det politiske miljø – men vi bliver inspireret til at gøre endnu mere, siger PROSA-formanden.

Vis folk tillid, og giv dem en fantastisk vision

Fri, 02 Mar 2018 09:47:00 +0100

– Da jeg arbejdede for Bernie Sanders, skævede jeg til Danmark for at se, hvordan I har indrettet jer. Jeg elsker Danmark – det er et skønt sted at være, nu hvor USA er ved at falde fra hinanden, lyder det begejstret fra Zack Exley, mens han undertrykker et gab, der straks forklares med jetlag.

Der er så stor efterspørgsel efter den amerikanske kapacitet, at man godt forstår, hvis det er andet end tidsforskellen, der tærer på kræfterne. Zack Exley skal efter interviewet med Prosabladet videre til DR’s Deadline-studie, og et interview med Politiken venter også. Der er bud efter at høre om hans anderledes blik på organisering, fagbevægelse og politisk aktivisme.

Ingen dårlige undskyldninger

Der er mange forklaringer, når fagbevægelsen skal sætte ord på, hvorfor det ikke lykkes at få medlemmerne til at stille sig i kø ved indmeldingsskranken. Det er svært, og så er der tidsånden, branchen, konkurrencen, konjunkturerne.

– Mange organisatorer begår den fejl, at de giver op på forhånd. De fortæller sig selv, at det er svært at mobilisere folk som medlemmer i fagbevægelsen. Men hvad hvis det faktisk er din kampagne, den vision, du sælger til arbejderen, der er forkert eller ligegyldig? Hvad hvis arbejderne vil noget andet? Det er jo fagbevægelsens ansvar at sætte dem noget i sigte, som er så vigtigt, at de vil kæmpe for det. Historien viser, at man ikke behøver at komme fra kummerlige kår for at kunne blive mobiliseret til faglig kamp. I 1930’ernes USA var det de bedst betalte arbejdere, der ledede kampen. De kæmpede, fordi de blev præsenteret for en vision om at kunne blive en del af middelklassen. Det var benzin på en faglig kamp, siger Zack Exley.

Kom med en radikal vision!

– Det, der er vigtigst for en fagbevægelse, er altså, at den har en stor vision. Og jeg taler ikke om en mindre lønforhøjelse eller lidt kortere arbejdsuge – det skal svare til det, fagforeningerne tidligere kæmpede for i deres storhedstid. Dengang sikrede de, at arbejderne fik en weekend, de fik fritid, og de sørgede for, at arbejderne kunne blive en del af middelklassen. I bliver troværdige, hvis I har store, radikale visioner, der gør en forskel for arbejderen. Og jeg medgiver, at det er svært at forestille sig, hvad så store nye skridt kan være i dag. Men det er vigtigt, at foreningerne melder sig på banen og tager den dagsorden. Når vi er i en økonomi, der skaber mere velfærd, hvordan får arbejderne så gavn af det? Det skal I være med til at sikre, så det ikke udelukkende bliver op til politikerne, lyder opfordringen fra Zack Exley.

Find fyrtårnene

Når grundlaget er på plads, den vigtige og relevante vision, gælder det om at komme ud og finde de fyrtårne på arbejdspladserne, der kan hjælpe med at sætte fagforeningstoget i gang.

– Det handler om at finde de rigtige ledere, der findes i enhver gruppe og lokalsamfund. Identificér dem, og få dem om bord på jeres kampagne! Man skal ikke gøre, som jeg gjorde i starten, hvor jeg gik til arbejderne som en ensartet masse. Man skal lære at navigere rundt om dem, der alligevel aldrig vil med i en fagforening og finde frem til den dedikerede, strategiske leder, der som en naturlov altid findes i en gruppe. Da vi begyndte at lokalisere de ledere, der naturligt er i et kollegafællesskab, skete der noget. En leder er gerne den, der løser konflikter med arbejdsgiveren og forsvarer andre. I Bernie Sanders-kampagnen kunne vi se, hvem der meldte sig til reelt at udføre et stykke arbejde – og det var den sande leder, siger Zack Exley.

Tillid, tillid, tillid

Og når man så har fundet frem til lederen blandt arbejderne på en arbejdsplads, hvordan får man vedkommende engageret i fagforeningsprojektet?

– Man skal have kæmpestor tillid til og respekt for disse ledere i gruppen. Man skal gå til dem som ligesindede. Og så skal man ikke være naiv – ikke alle vil være ledere, selvom de har potentialet, og ikke alle vil med i en fagforening. Det skal man ikke lade sig afspore af, siger den tidligere it-programmør.

Zack Exley startede selv med at rekruttere medlemmer til fagbevægelsen i USA som 22-årig. Han har derfor været med på tætteste hold og mærket modstanden fra arbejdsgiverne og frygten fra arbejderne, alt imens organisationsgraden er gået ned. Han er derfor ikke sen til at kalde de danske tilstande ”paradisiske”, og det efterlader ham store forhåbninger til, hvad en dansk fagbevægelse kan udrette.

– I USA er det svært at organisere fagforeningsmedlemmer. Vi må kæmpe fra virksomhed til virksomhed og bliver gerne ignoreret af arbejdsgiverne. Det er ret fantastisk at høre om, hvordan dansk fagbevægelse kan forhandle og har et konstruktivt forhold til arbejdsgiverne – I kan faktisk være med til at disrupte. I skal ind og definere en ny revolutionerende version for arbejderne i fremtidens nye økonomi, så det ikke bliver arbejdsgivere og politikere, der definerer den, siger han.

Og som om det ikke var nok, så tilføjer han lige et sidste ønske, inden interviewet slutter:

– Og så håber jeg, vi engang vil se et PROSA, der kigger ud over Danmarks grænser og går globalt. Hvorfor skulle PROSA ikke organisere amerikanske og indiske it-arbejdere? Det er jo en global branche. Der er meget at gøre, og I kan gøre det.

Tænk nyt – og få flere medlemmer

Fri, 02 Mar 2018 09:43:00 +0100

Danmark er et af de EU-lande, hvor flest er medlem af en fagforening – hele 67 procent. Men tallet har været oppe over 70, så i tråd med de fleste andre lande kan færre og færre kalde sig fagforeningsmedlem. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet kan der være noget at hente i den organizer-tankegang, som vi kender fra Storbritannien og USA. En tankegang, som Zack Exley repræsenterer, og som de sidste 10 år så småt har vundet indpas i den danske fagbevægelse.

– Men vi kan ikke bare overføre den. Vi skal huske, at amerikanerne starter på et nulpunkt og ofte også med modstand fra arbejdsgiveren. Der har vi en anden tradition og arbejdsmarkedsmodel, og mange af vores arbejdsgivere kan se fordelene i en velfungerende fagforening. Så vi kan lade os inspirere og pille elementer ud, siger han.

I Laust Høgedahls øjne har den danske fagbevægelse grundlæggende to store udfordringer.

– Den ene udfordring handler om alder. Det er en kæmpe udfordring at få organiseret unge lønmodtagere. Sådan er det ikke bare i Danmark, men i størstedelen af den vestlige verden. Den anden store udfordring er, at man i nogle brancher ikke er tilbøjelig til at organisere sig. Forskningen viser, at der, hvor det går stærkt – som det gerne gør i den private sektor – er der typisk færre organiseret. PROSA har jo mange medlemmer på den del af arbejdsmarkedet, hvor det går hurtigt, og hvor der er mange små og mellemstore virksomheder. Det betyder, at man som fagforening skal arbejde mere for at få folk organiseret, siger han.

Farvel til den fastansatte

Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, ser også flere udfordringer for fagbevægelsen. Hun fremhæver det faktum, at mange i dag ikke er regulære, almindelige fastansatte, som ellers tidligere var normen.

– Der er en bevægelse i gang, hvor folk er ansat på andre og mere atypiske måder end hidtil, og det er en udfordring for fagforeningerne. Mange er i dag selvstændige eller såkaldte kombinatører, der kombinerer et job med selvstændig virksomhed. Så spørgsmålet er, hvilke services man som fagforening kan tilbyde dem? Ofte kan man jo ikke gå ind og forhandle løn for en selvstændig, så man skal til at se på, hvad man i stedet kan tilbyde sådan et medlem, siger hun.

Ud på uddannelserne!

Forskerne peger dog også på ting, der kan gøres for at vende den negative medlemsudvikling.

– I vores forskning kan vi se, at der er en stigende følelse af solidaritet og efterspørgsel efter det, en fagforening kan. Så de unge vil gerne fagbevægelsen, og set udefra er der meget, der kan gøres for at få endnu flere organiseret. Det handler i høj grad om at komme ud på uddannelserne og på arbejdsmarkedet og møde de potentielle medlemmer der – det virker! Organisationer, der har en uddannelse på deres fagområde, som PROSA har, har et meget vigtigt kontaktpunkt der. Og det skal man udnytte, siger Laust Høgedahl.

Erfaringerne viser, at jo tidligere man stifter bekendtskab med fagbevægelsen i de første studie- og arbejdsår, jo større er sandsynligheden for, at man senere melder sig ind i en fagforening.

– I Danmark er vores fagbevægelse inddelt i ret klare faggrænser, der definerer hvem, der kan organiseres hvor. Det passer bare meget dårligt til de unges flygtige og omskiftelige arbejdsliv, hvor de også uddanner sig på kryds og tværs. Der er derfor et potentiale i, at fagforeninger går sammen på tværs af grænserne for at organisere de unge, så de bliver organiseret i deres første kontakt med arbejdsmarkedet, når vi ved, den er så vigtig. Derfor burde akademikerne eksempelvis have en stor interesse i, at de mange unge, der arbejder som ufaglærte på LO-området i begyndelsen af deres karriere, bliver organiseret. For det betyder, at de på sigt vælger at organisere sig, når de har uddannet sig og har skiftet branche. Hvis fagforbund på den led kunne lave strategier og kampagner på tværs, er der enorme perspektiver i det, siger Laust Høgedahl.

En pension, man ikke kan sige nej til

Lektor Anna Ilsøe hæfter sig ved, at der er et stort potentiale for fagforeningerne i at tilpasse deres varer på hylderne til den nye type medlemmer, der kommer flere og flere af. Nemlig de selvstændige og dem, der kombinerer fast job med at løse freelanceopgaver.

– Man skal udvikle tilbud, der er attraktive for de atypiske ansættelser. Ud over uddannelse og netværk kan en god pensionsordning blive noget af det, der kan drive fremtidens organisering, når der ikke er overenskomstdækning. Det ser vi allerede eksempler på, og det er helt relevant at kunne tilbyde den selvstændige it-medarbejder en pensionsordning, som er meget mere attraktiv end den, man som enkeltperson kan forhandle sig frem til. Det vil også give mening for et fagforbund som PROSA eksempelvis at tilbyde forsikring. Hvis du som selvstændig it-specialist for eksempel laver et brud på datasikkerheden, kan det ende med at koste dig mange penge. Her er det oplagt for fagbevægelsen at lave attraktive ordninger, der gør det nemt og billigt at forsikre sig, siger hun.

Anna Ilsøe tilføjer, at særlig rådgivning til det medlem, der kombinerer job med selvstændig virksomhed, også kan blive et efterspurgt gode i en fagforening.

– Husker de at spare op til pension af den indtægt, de har ved siden af? Har de forsikring? Mange unge regner med, at de bliver ”samlet op”, hvis noget går galt, så de er ikke opmærksomme på meget af det, en fagforening ville kunne klæde dem på til, siger hun.

Et overset redskab

Endelig er der ifølge Laust Høgedahl også en såkaldt lavt hængende frugt, som mange fagforeninger kunne få mere ud af.

– En god fastholdelsesstrategi er et overset redskab, og vores forskning peger på, at det er relativt enkelt og billigt at gøre. Det handler om, at man skal være proaktiv med ydelser, der passer til medlemmets livssituation. Man kontakter eksempelvis løbende medlemmerne. Det kunne være ved jobskifte, hvor man hører, om de har spørgsmål, gør dem opmærksomme på relevante kurser og lignende. Og ved udmeldelse skal det selvfølgelig være fast praksis at følge op og høre, hvad årsagen er, siger han

Dansker blandt de første på sporet af Meltdown- og Spectre-sårbarhederne

Fri, 02 Mar 2018 09:29:00 +0100

Det var kun en lille skare af sikkerhedsinteresserede, der læste sikkerhedsforskeren Anders Foghs blog "Negative Result: Reading Kernel Memory From User Mode", da den 28. juli sidste år blev lagt ud på cyber.wtf. I artiklen beskriver danskeren, hvordan ’speculative execution’, en feature i moderne chip-design, som speeder processoren op, udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Det var en hel del flere mennesker, der lidt over fem måneder senere hørte om de hidtil alvorligste sårbarheder i mikrochips. Det britiske it-site The Register beskrev 2. januar, hvordan Intel-chips på grund af speculative execution var sårbare over for angreb, så hackere kunne få adgang til passwords, krypteringsnøgler og anden information, som et program anvender, mens det afvikles. Nyheden spredte sig fra specialiserede teknologi-sites til massemedierne, og det viste sig, at stort set alle moderne chips, ikke kun Intels, var sårbare. Der var tre sårbarheder, Meltdown- og to Spectre-varianter, som betød, at kode i normal user-mode kunne anvende speculative execution som løftestang til at få adgang til CPU'ens allerhelligste kernel-mode og aflæse sensitive data fra programmer under afvikling.

Ganske som Anders Fogh havde forudsagt i sommeren 2017.

Pandoras boks åbnet

”... Jeg tror, at det er muligt at læse kernel memory fra en unprivileged user mode process,” lød det på Anders Foghs blog fra juli 2017, hvor han gennemgik de grundlæggende principper for Meltdown- og Spectre-sårbarhederne. Til daglig arbejder han som Principal Security Researcher for GDATA Advanced Analytics i Tyskland. Her rådgiver han virksomheder om it-sikkerhed og efterforsker digitale indbrud. Det handler mest om software-relaterede sårbarheder, men han har længe haft en interesse for sårbarheder i chips, som han researcher i sin fritid. Det begrænser selvfølgelig, hvor meget tid han har til den research.

– Min ambition var at skrive et videnskabeligt notat om det, men jeg havde ikke tid til det, siger Anders Fogh i dag til Prosabladet.

Han skulle nemlig på 14 dages ferie. Så han skrev bloggen fredag 28. juli, fik en kollega til at læse korrektur og tog så på ferie.

Det lykkedes ikke Anders Fogh at eftervise sin teori eksperimentelt grundet en banal fejl i testopsætningen, men han vidste, at han var på sporet af noget stort. ”Selvom det ikke lykkedes for mig at læse kernel-mode uden privilegier, så føler jeg, at jeg har åbnet Pandoras boks,” skrev han på bloggen og henviste til research, som relaterede sig til Spectre. Efter ferien lykkedes det for ham at skrive et program, der udnyttede Meltdown-sårbarheden.

– Jeg kom tilbage fra ferie i august og fik Meltdown til at fungere, siger Anders Fogh.

Han blev efterfølgende hyret af et firma til at arbejde videre med chip-sårbarhederne. Han kan ikke afsløre, hvilket firma der er tale om, men fortæller gerne Prosabladets læsere om opklaringsarbejdet, som førte ham til chip-industriens største sikkerhedsproblem.

Black Hat 2016: Noget er galt

Anders Fogh var faktisk allerede på sporet af sårbarheden i moderne chip-design i sommeren 2016, da han forberedte en præsentation til hacker-konferencen Black Hat 2016 i USA.

– Jeg havde en fornemmelse af, at der var noget galt. Der er nogle specielle hukommelseslæse-kommandoer som prefetch, der henter data, uanset hvilket sikkerhedsniveau du har. Du får ikke data, men du kan se, hvor lang tid det tager at hente data, forklarer Anders Fogh.

Den slags indirekte information er vigtig. Ved hjælp af eksterne målepunkter kan man udlede information om processorens indre virkemåde og memory-layout. Det kan benyttes i såkaldte side-channel-angreb.

– Man ser på sideeffekter af, hvad processoren laver. Det er lidt ligesom Egon Olsen fra Olsen-Banden. Han kender ikke koden til pengeskabet, men han kan høre klikket, når han drejer på kodehjulet, siger Anders Fogh.

Prefetch-kommandoen bad om data fra kernel-mode, og selvom data ikke blev udleveret af processoren, kunne processortiden anvendt på prefetch-kommandoen måles.

– Det passede ikke ind i mit verdensbillede, at kommandoen ikke blev afbrudt før. Sikkerhedstjekket kom simpelthen for sent, siger Anders Fogh.

Han gav en præsentation på Black Hat-konferencen med titlen ”Using Undocumented CPU Behaviour to See into Kernel Mode and Break KASLR in the Process”, hvor han viste, hvordan hackere kunne få adgang til en processors kernel-mode. Sammen med sikkerhedsforskeren Daniel Gruss fortalte Anders Fogh tilhørerne, hvordan prefetch-kommandoen kan bruges til at udlede information om placeringen af vigtig kernel-memory - information, som Kernel Address Space Randomized Layout (KASLR) ellers skulle beskytte ved at placere vigtig system-memory på tilfældige systemadresser.

KAISER og Project Zero

I slutningen af 2016 begyndte Anders Fogh at indkredse Meltdown- og Spectre-sårbarhederne yderligere. Han var i gang med at forberede en præsentation til HackPra-konferencen på Ruhr-universitetet i Bochum. Han skulle præsentere 17. januar 2017, og under arbejdet med præsentationen begyndte han at se nærmere på speculative execution. En moderne chip anvender speculative execution til at gætte, hvad den næste instruktion kan være for at udnytte CPU'en bedst muligt. Hvis gættet er forkert, smides resultatet væk - hvis det er rigtigt, har CPU'en sparet tid. Ulempen er, at speculative execution kan misbruges til at få adgang til kernel-mode. Anders Fogh vidste, at han var på sporet af noget, men han havde brug for hjælp, da hans egen tid ikke slog til.

– Det meste af min forskning sker i fritiden. Når jeg mener, jeg har fundet noget godt, ringer jeg til kammeraterne. Jeg prøvede i marts 2017 at sælge projektet om Meltdown til Daniel Gruss og hans kollegaer på Graz-universitetet, men de havde travlt med KAISER, siger han.

KAISER (Kernel Address Isolation to have Side-channels Efficiently Removed) var Graz-forskernes arbejde med at udvikle en patch, der skulle afhjælpe KASLR-sårbarheden ved at forbedre adskillelsen mellem brugerprogrammers memory og styresystemernes memory. KAISER er siden blevet anvendt til at udvikle Kernel Page-Table Isolation (KPTI) som værn mod Meltdown-sårbarheden.

Det var ikke første gang, at Anders Fogh har forsøgt at få Graz-forskerne til at samarbejde med ham, men dels passede det ikke tidsmæssigt, dels havde Graz-forskerne svært ved at tro, at Intel-chips havde så alvorlige sårbarheder som Meltdown og Spectre. "That would be such a major f--- up by Intel that it can't be possible,” husker Anders Fogh, at Graz-forskeren sagde, da de i november 2016 mødtes i London på Black Hat Europe.

Anders Fogh fortsatte sine eksperimenter, når tiden var til det, og i maj 2017 følte han sig overbevist om, at han vidste nok til at kunne snyde sikkerhedstjek og få adgang til sensitive data. Pandoras boks var åbnet, og Spectre var indeni.

Anders Fogh vidste ikke, at Jann Horn fra Googles Project Zero, der forsker i at finde 0-dags-sårbarheder, allerede på det tidspunkt havde fundet Spectre- og Meltdown-sårbarhederne.

– Jeg havde nok om Spectre i maj 2017, men betydeligt mindre end, hvad Jann Horn havde. Jeg havde snakket om det længe, og Jann kom fra sidelinjen og overhalede mig, siger Anders Fogh, der er fuld af beundring over, hvad den kun 22-årige Jann Horn har præsteret.

Kryptering brudt

Jann Horn og Googles Project Zero gik i dialog med Intel og de andre chip-producenter i juni 2017 og begyndte patch-arbejdet i al hemmelighed.

I løbet af efteråret 2017 blev flere uafhængige sikkerhedseksperter inspireret af Anders Foghs blog fra 28. juli til at se nærmere på sagen. Deriblandt var en tidligere Intel-ingeniør og nuværende it-sikkerhedsforsker, Thomas Prescher fra Cyberus Technology, som sent i november 2017 fik eksperimentelt bevis for danskerens teorier. Graz-teamet med Daniel Gruss begyndte også at se nærmere på hans teorier. På Project Zeros site kan man under blogposten ”Reading privileged memory with a side-channel” finde detaljerede tekniske beskrivelser af Meltdown og de to Spectre-varianter. Blandt medforfatterne på forskningsnotatet om Spectre er Thomas Prescher samt Daniel Gruss og andre fra Graz-teamet. Sikkerhedsforskeren Paul Kocher havde også uafhængigt af de andre fundet Spectre-sårbarheden og er også medforfatter. Paul Kocher er en af pionererne inden for side-channel-angreb og har siden 1990'erne været aktiv på området. Risikoen ved side-channel-angreb blev understreget i 2005, da en anden sikkerhedsforsker, Colin Percival, anvendte et side-channel-angreb til at få fat i en RSA-krypteringsnøgle fra OpenSSL. Tre måneder senere fik andre sikkerhedsforskere adgang til en AES-krypteringsnøgle via et side-channel-angreb.

Side-channel attacks ikke taget alvorligt

Der er altså ikke tale om en ny metode, men ifølge Anders Fogh er side-channels ikke blevet taget rigtigt seriøst af chip-fabrikanterne.

– Side-channels er måske ikke blevet ignoreret, men de har ikke været del af sikkerhedsdiskussionen. Side-channel-angreb er blevet bagatelliseret, siger han.

Han håber, at Spectre- og Meltdown-sårbarhederne vil ændre chip-producenternes nonchalante holdning til den slags sårbarheder.

Chip-fabrikanterne er da også blevet skudt i skoene, at de har fokuseret for meget på hastighed på bekostning af sikkerhed. Paul Kocher har udtalt at ”processor-folkene kiggede på performance, ikke på sikkerhed.”

Det er da også tankevækkende, at det var Anders Foghs fritids-researcharbejde, som inspirerede uafhængige sikkerhedseksperter til at kigge chip-sikkerheden efter i sømmene, ligesom det var en 22-årig wonderboy i form af Jann Horn hos Google, der advarede chip-industrien om dens sårbarheder. Det var ikke chip-industriens egne ingeniører.

Anders Fogh sammenligner fundet af Meltdown- og Spectre-sårbarhederne med Code Red og Nimda, der i 2001 hærgede installationer med Microsofts webserver IIS. Det fik Bill Gates til i 2002 at skrive et internt memo til alle Microsoft-ansatte med titlen ”Trustworthy Computing” om vigtigheden af at designe og udvikle sikre programmer. Det memo indvarslede en kulturændring blandt Microsoft-udviklerne.

– Microsoft interesserede sig ikke rigtigt for sikkerhed i 2001, men det ændrede sig med Code Red. Jeg håber, at Spectre og Meltdown er Code Red for folk, der producerer chips, siger Anders Fogh.

Mon der cirkulerer et memo med titlen ”Trustworthy Processors” blandt ingeniørerne hos Intel, AMD og ARM?

Del din løn for ligeløn

Fri, 02 Mar 2018 09:13:00 +0100

”Hvad har dit hus kostet?”, ”Hvordan gik din fødsel?” eller ”Hvilken størrelse bruger du?” er for mange mindre intime spørgsmål end ”Hvad får du i løn?”. Løn er et privat, ømtåleligt og nogle steder endda ildeset samtaleemne. En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at seks ud af ti ikke taler om løn med deres kolleger. Netop det vil PROSA og 33 andre fagforeninger på tværs af hovedorganisationerne LO, FTF og AC gøre op med i et fælles initiativ i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts. I kampagnen #Deldinløn slår organisationerne et fælles slag for, at lånåbenhed er vejen til ligeløn. Hvis du ikke ved, hvad kollegerne tjener, kommer uforklarlige lønforskelle mellem køn, etnicitet eller ansættelsesform heller ikke frem i lyset. Hvis du kender kollegernes løn, kan I i stedet bruge den viden til at forhandle jer op som kollektiv.

Medlemmerne skal med

Derfor opfordrer de 34 organisationer til, at medlemmerne deler lønsedler eller gode idéer til at tale om løn med kollegerne under hashtagget #Deldinløn. Formålet er dels at sætte en debat i gang, dels at inspirere med konkrete metoder til større lønåbenhed lokalt. Men måske siger din chef, at I ikke må tale om løn? Heldigvis fastslår ligelønsloven, at medarbejdere både har ret til at diskutere løn og dele lønoplysninger indbyrdes.

Til et stort medlemsarrangement i Den Sorte Diamant i København kan medlemmer fra de 34 forbund derfor mødes, diskutere og blive klogere på, hvordan lønåbenhed kan komme på dagsordenen på arbejdspladserne. Arrangementet fungerer som et åbent hus med paneldebat mellem arbejdsgivere, tillidsfolk og forskere, underholdning og workshops, hvor deltagerne får redskaber med hjem til arbejdspladsen.

Men det skal politikerne og arbejdsgiverne også

Men ansvaret for at større lønåbenhed er i sidste ende aldrig de ansattes. Derfor inviterer initiativet 8. marts til en stor konference på Christiansborg. Gennem oplæg, debat og en analyse fra VIVE om lovgivning fra andre lande vil der blive lagt pres på politikerne for en stærkere lovgivning. Blandt andet med krav om, at arbejdsgivere af en vis størrelse skal fremlægge ligelønsindeks eller offentliggøre lønoplysninger på generelt plan. Strategien er, at de 34 forbund tilsammen kan lægge et stærkere pres, end de kan hver for sig.

#Deldinløn

Vil du være med? Del din løn eller din historie om lønåbenhed med #Deldinløn, så du kan være med til at bryde tabuet eller lade andre lære af dine og kollegernes gode erfaringer. Jo flere der deler, jo nemmere bliver det at udrydde myter, flovhed og uforklarlige lønforskelle.

Kvindernes vej ud af it

Fri, 02 Mar 2018 09:11:00 +0100

Kun 14 procent af PROSAs ordinært beskæftigede medlemmer er ifølge lønstatistikken kvinder. Den korte forklaring er, at i takt med at uddannelserne til it-faget har ændret sig, er der blevet færre it-uddannelser, som kvinderne kan se sig selv i og vælger til, selvom de er lige så teknisk dygtige som mændene. Samtidig viser det sig, at kvinderne især søger efter ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Kvinderne vil have OK-forhold

En meget markant forskel på kvinder og mænd i it-faget er, at kvinderne er markant overrepræsenterede på den overenskomstdækkede del af it-arbejdsmarkedet. Umiddelbart kunne man tro, at det dækkede over en situation, hvor det offentlige it-arbejdsmarked var mere domineret af kvinder end det private. Det er imidlertid ikke tilfældet. Faktisk kan vi se, at kvinderne relativt set fylder næsten det samme på den offentlige og den private del af arbejdsmarkedet. Alligevel er der en konstant og markant overrepræsentation af kvinder på de overenskomstdækkede arbejdspladser. Hele vejen fra 1998 til 2017 ligger kvinderne jævnt på en overenskomstdækning på 18 procent højere end mændene og 13 procent højere end den generelle overenskomstdækning for alle i it-faget. I 2017 befinder omkring 60 procent af kvinderne sig på overenskomstdækkede arbejdspladser, mens omkring 40 procent af både mændene og af den samlede arbejdsstyrke i it-faget gør det. Her er altså tale om en stor forskel.

Vi har i Danmark stadig kønsrollemønstre, hvor størstedelen af arbejdet i forbindelse med børn varetages af kvinderne i samfundet. Det kan forklare, at kvinderne i så høj grad søger mod overenskomster, som kan sikre barns sygedage og ordentlige vilkår i forbindelse med barsel eksempelvis. Derfor bliver det også klart, at vi bliver nødt til at sikre ordnede forhold på de danske it-arbejdspladser, hvis de skal appellere til begge køn - i hvert fald så længe rollemønstret i forbindelse med barsel er så skævt, som det er i dag. Det er afgørende for ligheden i it-faget, at vi sikrer overenskomster og ordnede forhold, så faget ikke udvikler sig til det vilde vesten med skæve arbejdstider, stress og regelløse tilstande for forsørgere.

Der er næsten ligeløn inden for it-faget. Det har ført til flere analyser af, at underrepræsentationen af kvinder i it ikke har noget med arbejdsvilkårene at gøre. Men i lyset af vores nye data tyder det på, at arbejdsvilkårene netop er en forklaring på, at kvinderne ikke vælger it til. Jo mere det lugter af cola, Red Bull, pizza, ujævne arbejdstider og sene nætter, jo færre kvinder.

It-kvinder er ikke datamatikere

Kønsfordelingen på de enkelte it-uddannelser har været meget svingende gennem historien. Nogle uddannelser har været eller har udviklet sig til rene mandeuddannelser, mens andre har haft en bedre historik for at appellere til kvindelige studerende. En af de uddannelser, som tidligere optog og uddannede kvinder i større omfang, var EDB-assistentuddannelsen, hvor der var omkring 25-30 procent kvindelige studerende, hvilket er højt sammenlignet med den allerede lave andel af kvinder i it på lige over 20 procent i slutningen af 1990'erne. Uddannelsen lukker imidlertid i begyndelsen af 90'erne og bliver erstattet af datamatikeruddannelsen. Netop datamatikeruddannelsen tager kvinderne aldrig til sig, og den udvikler sig i retning af en ren mandeuddannelse - en udvikling, som forstærker uligheden i it-faget. I mellemtiden kan vi se en klar tendens til en markant stigning i antallet af kvinder med en lang videregående uddannelse inden for it. Det drejer sig især om cand.it-uddannelsen, der tiltrækker mange kvindelige studerende, og som på den måde virker som en af nøglerne til at bringe kvinderne ind i faget i større omfang. Stigningen har været støt fra 2012 til 2017, og der er ingen tegn på, at den udvikling ikke fortsætter. Derfor arbejder vi også aktivt på at skabe bedre rammer for den medlemsgruppe.

Forretning, ledelse og design

Kvinder arbejder heller ikke i de samme jobfunktioner som mænd på it-arbejdsmarkedet. Mænd arbejder oftest inden for programmering og systemudvikling – to områder, der typisk betragtes som de tunge dele af it-faget eller it-fagets tekniske kerne. Kvinderne er til gengæld overrepræsenterede inden for ledelse/projektledelse, it og forretningsprocesser og (især) brugergrænsefladedesign. De fleste af de områder ligger lavt på lønniveau sammenlignet med de ”tungere” dele af it-faget, hvor kvinder er sjældne. Så her støder vi på endnu en ulighed på it-arbejdsmarkedet. Det er til gengæld positivt, at vi har et fag med kvindelige ledere og projektledere, når det er så ulige som udgangspunkt. Det ville være bekymrende, hvis kvinderne systematisk var ekstra underrepræsenterede inden for højtlønsområderne af faget.

Det første skridt er at forstå og anerkende, hvor ulighederne er. Dernæst skal vi udvikle stærke løsninger på dem i vores udvalg og igennem samarbejdet med andre fagforeninger, institutioner, uddannelser og arbejdsgivere. Kvinder er fuldt ud lige så dygtige til it som mænd, varetager nu som tidligere tunge tekniske dele af it-faget og er solidt repræsenteret på matematikuddannelserne på universiteterne. Men lige nu er der en tendens til, at de vælger de ”tunge” it-uddannelser fra såvel som faget som helhed. Det skal vi finde løsninger på. Vi skal blandt andet indrette studiemiljøet på en måde, så vi ikke skræmmer de kvinder væk, som kommer ind, og sikre et arbejdsmarked med ordnede forhold, som ikke gør det svært at være it-professionel og forsøger.

Læserbrev: Hvor skal PROSA hen? – En kommentar til en fusion mellem LO og FTF

Fri, 02 Mar 2018 09:05:00 +0100

Jo nærmere man kommer fagbevægelsens øvre lag, får man ofte det svar, at sammenslutningen vil styrke fagbevægelsen. Med styrke mener man i disse lag styrke over for det politiske system, der efterhånden nærmest behandler fagbevægelsen på lige fod med andre interesseorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening. Men fagbevægelsens styrke bestemmes alene af to faktorer: Antallet af medlemmer og disses vilje til i sidste instans at lamme produktionen.

PROSA har sammen med Finansforbundet og en række andre mindre FTF-fagforbund sagt nej til en sammenslutning af FTF og LO på det foreliggende grundlag. Hvis fusionen ikke bliver til noget, fortsætter PROSA som medlem af FTF.

Hvad skal PROSA så stille op? Skal man forblive i en fusioneret hovedorganisation med fare for inden for en overskuelig årrække at blive opslugt af et andet forbund (de foreslåede vedtægter til den nye hovedorganisation giver blandt andet mulighed for tvangsoverflytninger til andre medlemsforbund), mens de af vore medlemmer, der har en mellemlang eller længerevarende uddannelse, siver over i Dansk Magisterforening eller IDA? Skal man stå uden for alle hovedorganisationer og dermed ikke længere kunne deltage i udvalg, nævn osv., der er betinget af medlemskab af en hovedorganisation? Eller skal man søge optagelse i Akademikernes Centralorganisation, som bliver den anden af to hovedorganisationer efter en fusion?

Et argument for at forblive i en fusioneret hovedorganisation kunne være en analyse, der sagde, at lønmodtagerne overalt i den vestlige verden er i defensiven, og at overenskomster er det sidste værn for de rettigheder, der er tilbage efter neoliberalismens hærgen. Prisen kunne så på sigt være, at PROSA ophørte med at eksistere.

Et argument for at søge optagelse i AC er, at sammensætningen af PROSAs medlemsskare allerede nu viser, at medlemmer med mellemlang og videregående uddannelser udgør cirka 30 procent, men hvad, der er vigtigere er, at denne procentdel stiger med faldende alderskategori, dvs. man kan forvente at disse medlemskategorier over tid vil udgøre en stadigt stigende andel af medlemsskaren. Et mål for PROSA er jo stadig at samle alle it-folk i Danmark i et forbund eller en organisation, og det mål ville man måske komme nærmere ved medlemskab af AC, fordi denne organisation i forvejen har dataloger og software- og andre it-ingeniører som medlemmer af sine medlemsforbund.

Britisk system til identifikation af terrorpropaganda

Fri, 02 Mar 2018 08:31:00 +0100

Den britiske regering har i samarbejde med den London-baserede virksomhed ASI Data Science udviklet et system baseret på machine learning til automatisk identifikation af propaganda fra terrorgrupper som ISIS. Ifølge en pressemeddelelse fra det britiske indenrigsministerium kan systemet identificere 94 procent af al ISIS-propaganda med 99,995 procents sikkerhed.

Store internetselskaber som Google og Facebook har allerede udviklet deres egne systemer, som kan genkende terror-propaganda, og det britiske system er da også rettet mod mindre platforme. Ifølge briterne anvendte ISIS-supportere i løbet af 2017 over 400 forskellige onlineplatforme til at udbrede propaganda, og mange af de mindre platforme har ikke nok ressourcer eller tilstrækkelig avanceret teknologi til at finkæmme brugergenereret indhold for terrorpropaganda. Det britiske indenrigsministerium nævner Vimeo, Telegra.ph og pCloud som eksempler på platforme, der kan blive potentielle brugere af systemet.

Det britiske indenrigsministerium har bidraget med en støtte på omkring 5,5 millioner kroner til udvikling af systemet, som er optrænet ved at analysere over 1.000 ISIS-videoer.

Ifølge BBC vil indenrigsminister Amber Rudd ikke afvise, at Storbritannien vil lovgive om, at medieplatforme skal anvende det britiskudviklede system eller tilsvarende systemer, men hun foretrækker, at medieplatformene gør det frivilligt. Hun henviser til det frivillige samarbejde i regi af Global Internet Forum to Counter Terrorism, som blev etableret sidste år af Google, Facebook, Twitter, Microsoft samt repræsentanter fra Storbritannien, USA, Australien, Canada og EU.

Ny version 4.15 Linux med Meltdown-/Spectre-patches

Fri, 02 Mar 2018 08:27:00 +0100

Spectre- og Meltdown-sårbarhederne gjorde udviklingstiden for version 4.15 af Linux et par uger længere end normalt.

Den nye version indeholder patches for Meltdown og den ene Spectre-variant, men Linus Torvalds gør i sin release-note opmærksom på, at problemet med sårbarhederne endnu ikke er endeligt løst:

”Det er værd at gøre opmærksom på, at vi ikke er færdige med Spectre/Meltdown. Der venter mere arbejde (arm, spectre-v1, diverse detaljer).”

Ud over Meltdown/Spectre er der i version 4.15 masser af det, Linus Torvalds betegner som de ”sædvanlige møjsommelige 'kedelige' ting”, som driver-opdateringer. ”Kedeligt er rigtigt godt”, når det gælder kerne-udvikling, skriver Linus, som ser frem til en kedsommelig udviklingscyklus for version 4.16 – uden flere overraskende hardwaresårbarheder.

Selvkørende bilgiganter undgår sammenstød (i retten)

Fri, 02 Mar 2018 08:24:00 +0100

To af de førende selskaber inden for udvikling af selvkørende biler, Uber og Waymo, har indgået forlig i en sag om tyveri af forretningshemmeligheder og teknologi, som er essentiel for selvkørende biler.

Waymo, der ejes af Alphabet, Googles moderselskab, havde anlagt sag mod Uber for at stjæle 9,7 gigabyte filer med forretningshemmeligheder om blandt andet Waymos Lidar-teknologi. Lidar anvendes af selvkørende biler til at måle afstanden til andre trafikanter og objekter ved hjælp af laser. Den tidligere Waymo-ansatte Anthony Levandowski downloadede mere end 14.000 tekniske specifikationer og dokumenter, kort før han forlod Waymo for at starte sit eget selvkørende lastbilfirma, Otto. Otto var kun seks måneder gammelt, da Uber i 2016 købte det nystartede firma og Levandowskis ekspertise. Waymo hævdede, at Uber og Levandowski havde planlagt at stjæle Waymos forretningshemmeligheder og intellektuelle ejendom. Uber nægtede, at det var tilfældet. Efter kun fire indledende retsmøder blev Uber og Waymo enige om at indgå forlig og droppe yderligere retsmøder. Forliget indebærer, at Google får 0,34 procents ejerskab af Uber. Derudover lover Uber, at virksomheden ikke vil anvende Waymos patenterede teknologi i sine selvkørende biler.

Onlinereklamer med skjult kryptominedrift

Fri, 02 Mar 2018 08:21:00 +0100

Googles annoncenetværk DoubleClick blev udnyttet af kryptominere til at få adgang til intetanende brugeres computerressourcer.

JavaScript-kode, som er kendt under navnet Coinhive og anvendes til at udvinde kryptovalutaen Monero, var blevet lagt ind i uskyldigt udseende annoncer, der via Doubleclick blev distribueret til et ukendt antal brugere. Når annoncerne blev vist i brugernes browsere, gik to javascripts i gang med at udvinde Monero. Sikkerhedsfirmaet TrendMicro opdagede luskeriet og kontaktede Google, som blokerede for reklamerne med skjult kryptominedrift. I december 2017 udnyttede CPU/GPU-hungrende kryptominere Facebooks Messenger til at sprede Digimine, som også udførte skjult kryptominedrift.

Både Digimine og reklamerne med den skjulte minedrift udgør ifølge TrendMicro ikke en decideret risiko for tab af data eller anden ondsindet opførsel, ud over at begge lægger beslag på computerens beregningskraft. Ifølge websitet ZDNet er der også mobile varianter af kryptomining, hvor den skjulte kryptomining er gemt i uskyldigt udseende apps.

Amerikanske stater (gen)indfører netneutralitet

Fri, 02 Mar 2018 08:18:00 +0100

New Jersey blev den tredje amerikanske stat, der lovgiver om, at internetudbydere ikke må blokere, nedprioritere eller opprioritere nettrafik til websites. New Jersey slutter sig dermed til New York og Montana, der også har valgt at lovgive om netneutralitetsprincippet, som tilskriver, at internetudbyderne behandler al nettrafik ligeværdigt.

De tre stater går imod Trump-administrationens beslutning om at fjerne netneutralitet. Trump-administrationen udpegede en ny formand, Ajit Pai, for det amerikanske teletilsyn, FCC, i januar 2017. Ajit Pai har tidligere arbejdet for tele- og internetudbyderen Verizon, ligesom han er kendt for sin modstand mod netneutralitet. I december 2017 besluttede FCC, at internetudbydere gerne må op- og nedprioritere nettrafik. FCC's december-beslutning omstødte en tidligere FCC-beslutning fra Obama-administrationens tid om, at amerikanske internetudbydere skal overholde netneutralitet.

Internettet blev født med netneutralitet, men der eksisterer forskellige tekniske løsninger, der gør det muligt at skelne mellem eksempelvis YouTube-trafik og Netflix-trafik. Internetudbydere ser derfor nye forretningsmuligheder uden netneutralitet med mulighed for prisdifferentiering, mens indholdsleverandører og populære websites ønsker netneutralitet.

DuckDuckGo giver websites privacy-karakter

Fri, 02 Mar 2018 08:15:00 +0100

Den privatlivsrespekterende søgemaskine DuckDuckGo gemmer ikke brugernes søgehistorik og anvender heller ikke trackers, der følger dig overalt på nettet.

Nu går DuckDuckGo et skridt videre mod at beskytte netbrugeres privatliv med nye udgaver af DuckDuckGo-appen (fås til iOS og Android) og browserudvidelserne til Chrome, Safari og Firefox. Ud over at blokere trackers giver DuckDuckGo nu også en karakter til websites baseret på deres håndtering af brugernes privatliv. Karakterskalaen går fra A til F og er baseret på websitets trackeranvendelse, om der anvendes HTTPS og websitets privatlivspolitik.

Til at vurdere den sidste del har DuckDuckGo allieret sig med Terms of Service, Didn't Read-projektet. Folkene bag Terms of Service, Didn't Read gennemlæser de ofte meget lange Terms & Conditions for websites og vurderer så, hvor gode betingelserne er set fra brugernes synspunkt.

Bizar, nytteløs og samfundsændrende forbrugerelektronik

Fri, 02 Mar 2018 08:12:00 +0100

”Sidste år annoncerede vi, at alle vores hvidevarer ville blive udstyret med wi-fi. I 2018 vil alle vores hvidevarer blive udstyret med AI.”
Marketingdirektør David Vanderwaal talte om LG's produkter på CES-konferencen, men sætningen kunne lige så godt have været generelt møntet på den store årlige messe for forbrugerelektronik, som blev afholdt i Las Vegas i januar.

Sidste år blev konferencen oversvømmet med internet-opkoblede ting og dimser som køleskabe, kaffemaskiner, toastere, spejle, hårbørster etc. Den internet-opkoblede juicepresser Juicero kom til at symbolisere 2017. En godtroende kunde kunne erhverve Juicero for den nette sum af 4.190 kroner (senere nedsat til 2.400 kroner) for efterfølgende at lave juice ud af specielt designede Juicero-pakker med frugt og grøntsager til 30-50 kroner stykket. Juicero tjekkede via internettet, at Juicero-pakkens indhold ikke havde overskredet sidste salgsdato - en oplysning, som også stod på pakken. Den fantastisk disruptive innovation fik investorer til at smide mere end 720 millioner kroner efter projektet, som faldt til jorden med et brag, da det viste sig, at det var lige så let at presse juicen ud af pakken med hænderne som med den dyre juicepresser.

De smarte assistenters kamp

Det er nemt at gøre grin med den slags, og der var også nemme ofre i år. Smarte bleer, puder, spejle og kufferter udstyret med sensorer og ”intelligens” skulle forbedre eksisterende funktionalitet, men ifølge et stort antal bloggere, journalister og kommentatorer udstillede de blot menneskets dumhed. Men - og her et stort men – foruden de bizarre og nytteløse produkter er der også produkter, som kommer til at ændre vores samfund. Uanset om du er interesseret eller ej.
De smarte assistenter i form af Amazons Alexa og Google Assistant var alle vegne (Apples HomePod var forsinket og nåede ikke med til CES).

Du kan endnu ikke tale dansk til dem, hvilket begrænser efterspørgslen på det danske marked, men i engelsktalende lande trænger de smarte assistenter også ind i hjem, som ikke kun bebos af teknologiglade nørder. Amazons Alexa har hidtil haft størst succes. Ifølge analysevirksomheden Strategy Analytics var eksempelvis 68 procent af interne-tforbundne højttalere kompatible med Alexa. Google ønsker at få del i det marked og havde for første gang sin egen CES-stand. Eller rettere sagt: Der var bygget et treetagers Google-hus foran Las Vegas Convention Center. Huset var selvfølgelig udstyret med alskens hvidevarer og internet-dimser, som kunne kontrolleres via Googles Assistant.

Smarte biler og byer

Det er ikke kun i hjemmet, at assistenterne trænger ind. CES-showet var forvandlet til lidt af et bilshow, hvor smarte biler blev præsenteret af traditionelle bilproducenter som Toyota, Hyundai, Ford og Nissan, ligesom chips-producenter som Nvidia og Qualcomm falbød deres produkter til smarte biler. Toyota annoncerede, at Camry- og Sienna-modellerne vil blive udstyret med Amazons Alexa, ligesom Alexa allerede findes til visse Ford-, Nissan- og BMW-modeller. Googles Assistant kan via Android Auto anvendes i en række bilmodeller.

De smarte biler kommer til at køre rundt i smarte byer, hvor hverdagsting kommunikerer indbyrdes via Internet of Things. Ifølge IHS Technology vil der være 88 smarte byer i 2025. Der var åbenbart allerede 21 smarte byer i 2013, deriblandt byer som Boston, Chicago, London og Amsterdam. Mon ikke den oplysning kommer bag på de fleste indbyggere i de byer?

Børnesygdomme

Til at binde det hele sammen – og indsamle data om alles liv og færden - er der brug for en ordentlig røvfuld båndbredde i det offentlige rum. Her er der store forventninger til 5G-mobiltelefoni, som lover at give download-hastigheder målt i gigabits per sekund. De første 5G-netværk forventes klar om to år. I Danmark er der auktion om 5G-licenserne i løbet af i år. Der var dog ikke megen 5G-teknologi på standene (leverandørerne sparede nok på krudtet til den netop overståede mobilkonference i Barcelona), men der blev talt meget om den kommende 5G-revolution.

Der vil formentlig følge børnesygdomme med 5G-teknologien, ligesom der var børnesygdomme med LG's smarte hvidevarer. Marketingdirektøren David Vanderwaal prøvede gentagne gange at få robot-assistenten Cloi til at svare, men Cloi var måske faldet i søvn og drømte om elektriske får. I hvert fald svarede den ikke altid, hvilket fik David Vanderwaal til at konstatere at ”selv robotter kan have dårlige dage”.

Hvis man bedømmer LG's smarte hvidevarer og mere generelt idéen om det smarte hjem ud fra David Vanderwaals præsentation, så er det nemt at afskrive det hele som en nytteløs gimmick.
Men vi har en tendens til at overvurdere ny teknologis betydning på kort sigt, men undervurdere effekten af teknologien på lang sigt. Når teknologien ikke lever op til forventningerne og den megen hype, er det nemt at afskrive den – men ofte genopstår den i en ny og forbedret udgave.
Eksempelvis lancerede Microsoft tablets helt tilbage i 2001 på Comdex-messen, forløberen for CES-messen, uden den store succes. Det var først med iPads fra Apple i 2010 og senere Android-tablets, at teknologien slog igennem.

Trods de tekniske uheld med Cloi afsluttede David Vanderwaal sin præsentation med ordene: “Det smarte køkken ændrer alt, det gør alt for dig nemt og ubesværet.”
Det var i direkte modstrid med, hvad publikum havde oplevet, men det var, hvad der stod i David Vanderwaals manuskript. Han havde ikke ret, men måske passer hans udsagn om fem eller 10 år?

Sørg for at holde din ferie

Fri, 02 Mar 2018 08:04:00 +0100

Hvis du er ledig, har haft arbejde i 2016 og har optjent feriepenge, kan du holde ferien inden den 30. april 2018. Får du ikke brugt feriepengene, er de spildt. Som ledig har du nemlig ikke mulighed for at overføre feriedage til det nye ferieår.

Du kan også have dage med ret til feriedagpenge, som du har optjent i 2016. Du vælger naturligvis selv, om du vil holde ferie med feriedagpenge.

Hvis du er ledig, skal du huske at melde ferie til jobcentret og a-kassen, lige så snart du ved, hvornår du holder ferie. Du skal senest give besked, 14 dage før din ferie begynder.

Feriedagpenge fra a-kassen

Du optjener feriedagpenge i din ledighedsperiode. Vi skriver til dig i løbet af april og informerer dig om, hvor mange dage du har optjent med ret til feriedagpenge. Hvis du blev ledig i løbet af 2017, kan du have ret til både feriepenge fra en arbejdsgiver og feriedagpenge fra a-kassen. Den ferie, du har optjent hos en arbejdsgiver, skal holdes først. For at have ret til feriedagpenge skal du også have ret til dagpenge.

I 2017 optjener du ikke længere feriedagpenge på baggrund af sygedagpenge. Det kan have stor betydning, specielt hvis du har været sygemeldt i en længere periode.

Ny ferielov

Vi ved endnu ikke, hvilken indflydelse den nye ferielov vil få i forhold til reglerne om feriedagpenge, der jo ikke følger de samme regler som ferieloven. I princippet er feriedagpenge det samme som dagpenge. Den eneste forskel er, at man rent faktisk har mulighed for at holde ferie uden at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden. Det vil eksempelvis sige, at feriedagpenge ikke overføres til Feriekonto.

Opholdskrav undergraver vores fællesskaber og tryghed – og lukker os inde i Danmark

Wed, 21 Feb 2018 10:51:31 +0100

Et flertal i folketinget vil tage dagpengeretten fra de af vores kollegaer, som er kommet hertil uden for EU. De kan fremover se frem til at få integrationsydelsen ned til 6.106 kroner pr. måned. Eller endda nul kroner – intet overhovedet – hvis de har mere end 10.000 kroner på bankbogen eller i værdier fra biler og lignende. Det er ganske enkelt en håbløs asocial politik, som sætter pres på vores løn- og arbejdsvilkår, skader den internationale mobilitet og skader integrationen alvorligt.

Styrke, solidaritet og tryghed. Det er en forudsætning for at helt almindelige arbejdende og arbejdsløse familier kan have et godt liv i Danmark. Vi står sammen og støtter hinanden, når tiderne er hårde. Vi har modet til at sige fra over for ledelsen på vores arbejdsplads, hvis de er galt på den og vi ved, at vi er en del af fællesskaber, som griber og hjælper os, hvis vi står uden arbejde. Vi har desuden hidtil haft den mulighed at søge job i andre lande udenfor Europa.

Regeringen har nu, sammen med Dansk Folkeparti, fundet på endnu et angreb på vores styrke, solidaritet og tryghed. Opholdskravet, som tilføjes til en i forvejen bureaukratisk og hårdhændet dagpengelovgivning, er et direkte angreb på vores faglige fællesskaber. De vil bruge vores egne, fælles institutioner – A-kasserne – til at dele os op efter nationalitet og gøre vores arbejdsliv usikkert.

Nu lægger regeringen og deres støtteparti op til, at men skal have opholdt sig i Danmark, EU eller et EØS-land i 7 ud af de sidste 8 år. Har man ikke gjort det, så tager de dagpengeretten fra en. Simpelthen. Forsvaret for ordningen er, at man skal værne om vores velfærd. Værne den mod udlændinge, må vi forstå. Men i realiteten undergraver man netop dagpengene og en hjørnesten i vores velfærd på to afgørende måder

For det første er der en del mennesker, som ikke har nogen som helst grund til at indbetale til A-kasserne mere. Hvis du er udlandsdansker eller er kommet fra et land uden for EU/EØS for at arbejde i Danmark, så har du alligevel ikke dagpengeret før efter 7 år. Der er ingen grund til at de skulle melde sig ind i en A-kasse. På den måde fjerner de en af de vigtige veje ind i de danske faglige fællesskaber med kirurgisk præcision. For det andet så stiller man de mennesker, som mister dagpengeretten og kun har en meget lav integrationsydelse at falde tilbage på, meget usikkert. De bliver basalt set nødt til at finde sig i hvad som helst, for de har ganske enkelt ikke råd til en fyreseddel. Det er en bombe under den styrke vi har sammen, når vi skal forhandle bedre arbejdsmiljø, løn eller arbejdstid for helt almindelige mennesker.

Regeringen og Dansk Folkeparti skader direkte integrationen og bevæger sig på en skræmmende kurs, hvor man vil skabe to forskellige grupper på arbejdsmarkedet i Danmark. Dem, som kommer fra EU/EØS og har en relativ sikkerhed, en stærkere forhandlingsposition og kan holde til i en periode ikke at have et job, hvis de mister det til en træls ledelse, nedskæringer, omstruktureringer eller sæsonledighed. Og så de andre. Dem fra uden for EU/EØS, som kun er en fyreseddel fra en meget fattigere tilværelse med store sociale konsekvenser. Den grupper bliver marginaliseret og de kommer til at acceptere ting, som man burde sige fra over for, fordi frygten for fyreseddel og social deroute er for stor.

På den måde bruger man vores egen infrastruktur som lønmodtagere, de A-kasser som skulle styrke os og gøre os trygge, til at skabe nye stærke skel mellem os på baggrund af nationalitet. Vi bliver alle sammen tabere i det spil og vi må sammen kæmpe imod et så alvorligt angreb på vores fællesskab. Ellers får vi konsekvenserne at føler i de næste mange år, når integrationen på arbejdsmarkedet svigter og vores tryghed undergraves. Det er måske netop planen med udspillet.

Udspillet rammer i øvrigt også danskere, som ønsker at rejse eller opsøge international erfaring uden for EU i en længere periode. Hvis man er uden for Europa i 13 måneder, bliver man ramt af den foreslåede regel og man skal være Danmark i 7 år, før man opnår dagpengeret. Det som tidligere har været betragtet som et plus på CV’et, bliver i stedet til en risikabel affære. Der lægges desuden op til at lovgive med tilbagevirkende kraft. Har du f.eks. været ude at rejse i 13 måneder og derefter arbejdet og betalt dit a-kassekontingent i 5 år, vil det være spildt. Du kan alligevel ikke få dagpenge, før du har været i Danmark i 7 år.

Det er vores fællesskab der står på spil og vi vil bekæmpe opholdskravet alt det vi kan.

Kampen om nørdernes virtuelle nirvana

Wed, 07 Feb 2018 11:58:20 +0100

I en ikke så fjern fremtid bruger de fleste mennesker hovedparten af deres tid i en virtuel fantasiverden. Her kan de spille, arbejde og udleve langt sjovere liv end i virkeligheden, der er præget af massearbejdsløshed, miljøødelæggelser og energikrise. Dét er udgangspunktet for Ernest Clines bog fra 2011 ”Ready Player One”, der nu er blevet filmatiseret af Steven Spielberg og har premiere i påsken.

Som en parallel til dagens debat om netneutralitet - det vil sige, om internettet skal give lige udfoldelsesmuligheder til alle - er både bogen og filmen en episk fortælling om kampen om det virtuelle OASIS-univers. I Ernest Clines fremtidssamfund med lynhurtigt internet og avancerede virtual reality-teknologier, der rent faktisk virker, er OASIS den konstruerede verden, hvor alt er muligt, men som multinationale koncerner ønsker at vride for hver en krone, yen og dollar.

Selv om OASIS er et virtuelt univers, hvor mennesker udelukkende mødes og interagerer online – ofte uden nogensinde at mødes fysisk med hinanden – er det i høj grad en samfundsmæssig realitet. Det er her, der tjenes penge eksempelvis på køb og salg af oplevelser, bygninger eller udstyr til ens avatar eller virtuelle indbygger. For hovedpersonen Wade Watts – en teenager, der bor i en trøstesløs trailerpark – er det også helt bogstaveligt hans skole, hvor han gratis følger undervisning og har adgang til enhver tænkelig opdagelse eller indsigt. Det vil sige omtrent ligesom nutidens world wide web, bare mere avanceret. Opkobling til OASIS er desuden tilnærmet gratis, selv om VR-udstyret findes i både luksus- og slumversioner. Med reference til et af 00’ernes hypede, men nu hedengangne, online-universer er OASIS som en slags Second Life på speed med multiple og parallelle verdener modelleret efter alt fra konferencecentre til manga- og superheltefilm. Der er plads til enhver fantasi.

Da den excentriske chefprogrammør og skaber af OASIS, James Halliday, dør, sætter han imidlertid det hele på spil. Konkret ved at testamentere sin gigantiske formue til den person, der kan finde tre nøgler, som han har gemt yderst godt. Millioner af brugere kaster sig herefter ind i en skattejagt, hvor nogle er mere villige til at bruge ufine metoder end andre. Den unge OASIS-fan Wade Watts bliver med ét revet ud af sin dagligdag i slummen og kastet ud i en kamp på liv og død. Dette er historiens omdrejningspunkt, der eksekveres i et hæsblæsende og nervepirrende tempo.

Firserfetich og fankultur møder WoW

”Ready Player One” er i høj grad en fejring af navnlig 1980’ernes ungdomskultur i Vesten – eller i hvert fald det særlige segment af ungdommen, der voksede op med arkadespil, hjemmecomputere og D&D-rollespil. Forfatteren Ernest Cline er som den opdigtede OASIS-skaber James Halliday – og i øvrigt også undertegnede anmelder – født i 1972 og er derfor selv vokset op sammen med Gary Gygax’ Monster Manual, BASIC-programmering og tonerne fra Duran Duran. I sit nostalgitrip er bogen følgelig spækket med referencer til alt fra PacMan og WarGames til Monty Python og spiller dygtigt på fankulturelle referencer. Som når de ivrige skattejægere nørder igennem, eksempelvis ved at memorere deres idols favoritspil og ditto tv-serier og musik, efterligne 1980’ernes tøjstil eller inddele sig i klaner som i de senere MMORPGs eller online-baserede multiplayer-spil a la World of Warcraft (WoW) med flere.

Samtidig udstiller bogen en verden, hvor mennesker kan være online-”venner” i årevis uden overhovedet at mødes fysisk og se hinanden bag facaden. En verden, hvor man altid kan fremstå med sin egen og nøje konstruerede alternative identitet – hvad enten det handler om at eksperimentere og udleve andre sider af sig selv eller for eksempel om at overvinde begrænsninger på grund af handicap, racisme eller lav social status. Eller med andre ord at flygte fra en ubehagelig eller modsætningsfyldt omverden.

En hyldest til programmører

Sidst, men ikke mindst er “Ready Player One” en hyldest til både navngivne og unavngivne programmører gennem tiderne - og ikke mindst dem, der har taget sagen i egne hænder i form af at plante budskaber, nøgler eller “easter eggs”. Bogens plot med en skattejagt er her endda udtrykkeligt en henvisning til udvikleren Warren Robinett, der i Atari-spillet “Adventure” fra 1979 indkodede en hemmelig besked - “Created by Warren Robinett” - som en protest imod firmaets daværende politik om ikke at ville kreditere spillets skabere. Siden er der plantet masser af easter eggs med større eller mindre officiel opbakning. De kan udløse alt fra hemmelige levels i spil til humoristiske eller politiske budskaber - eller alternativt give adgang til flere ellers begrænsede funktioner.

Samfundskritik og science fiction

Ernest Clines fremtidsvision har både dystopiske og utopiske elementer. På den ene side lever folk i historien med næserne presset mod skærme uden at ænse deres omgivelser og ofte for at flygte fra en begrædelig virkelighed. Det er et koldt samfund med kun begrænset og reel menneskelig kontakt med alt, hvad det indebærer af intimitet, kærlighed og udvikling af social intelligens. Et samfund, hvor private firmaer har fået licens til at selv foretage anholdelser - en såkaldt “corporate arrest” - og idømme straffe såsom tvangsarbejde, hvis en person eller kunde eksempelvis skylder dem penge. Men det er også et samfund, hvor det åbne internet i form af OASIS giver enhver mulighed for at udfolde sig, lære og tjene penge, og hvor der findes en form for beskyttelse af privatlivets fred og ens personlige data. Bortset fra hvis firmaer eller enkeltpersoner for eksempel bryder loven. Og på den måde minder fremtidsvisionen sådan set om vores verden, som vi kender den. Blot med visse træk fremskrevet, karikeret og overdrevet - hvad der netop viser styrken ved klassisk science fiction.

Afskaf beløbsordningen

Tue, 06 Feb 2018 11:22:48 +0100

Arbejdsgiverne er igen i gang med et lobbyarbejde for at sænke det beløb, der skal til, for at man uafhængigt af, hvad man skal lave, kan få opholdstilladelse i Danmark, når man kommer fra lande uden for EU.

De råber højt om mangel på arbejdskraft. I dag skal man have 420.000 kroner i årsløn for at få opholdstilladelse efter beløbsordningen. Det er blot 35.000 kroner om måneden inklusive pension. Det er bestemt ikke for højt, snarere for lavt. Det vil arbejdsgiverne nu gerne have nedsat til 27.100 kroner om måneden.

I PROSA siger vi velkommen til arbejdskraft fra alle lande. Men det, der giver mening, er at hente topspecialister – og vel at mærke til den samme løn som deres kommende danske kolleger.

Vi mener, det er vigtigt, at virksomhederne kan få arbejdskraft, men formålet skal ikke være løndumping. Det er det i mange tilfælde allerede nu, og helt galt bliver det, hvis lønnen skal sættes yderligere ned.

Og der er andre muligheder. Arbejdsgiverne kan tage et ansvar, også når det kræver, at der skal noget uddannelse til, før de rette kompetencer er på plads. Mange har mistet – og mister faktisk fortsat - dagpengeretten. Og der er stadig arbejdsløse, selv om de er blevet færre. Her må arbejdsgiverne være med til at bibringe den uddannelse, der måtte mangle.

Faktisk vil jeg foreslå, at man helt fjerner beløbsordningen og holder sig til at bruge de ordninger, hvor det er et krav, at aflønningen er på niveau med dansk løn for det tilsvarende arbejde.

Der er er ikke noget, der tyder på, at beløbsordningen med sin nuværende minimumsgrænse hæmmer tilgangen af it-professionelle fra udlandet. Vi har i Danmark store indiske virksomheder, der i høj grad beskæftiger indiske it-folk, eksempelvis Tata, som har sine indiske medarbejdere ansat i en virksomhed, der ikke har overenskomst, og de danske medarbejdere i et datterselskab med overenskomst. Men vi kan konstatere, at de danske medarbejdere, som kommer med over i disse virksomheder i forbindelse med overtagelse af opgaver fra mange andre virksomheder, sjældent er ansat ret længe. Ganske enkelt fordi inderne er billigere. Virksomhederne mangler altså ikke arbejdskraft, men vil gerne slippe med mindre i løn til medarbejderne.

Andre it-firmaer med indiske medarbejdere ønsker ikke at fremlægge dokumentation for, at dansk lovgivning overholdes. Senest har PROSA og HK i fællesskab indgået overenskomst med den indiske it-gigant Tech Mahindra, men også her er der modvilje mod at fremlægge dokumentation for, at overenskomst og lovgivning overholdes.

Så væk med beløbsordningen, og indfør ordentlig kontrol med, om der betales løn svarende til det danske lønniveau. Det er jo indlysende, at hvis en arbejdsgiver kan slippe af sted med at ansætte billig udenlandsk arbejdskraft, så stiller det den danske arbejdskraft i en vanskelig og ulige konkurrencesituation.

PROSA byder fortsat udenlandske it-folk velkommen i Danmark – det skal bare ikke være som løntrykkere.

AI: Hype, kendsgerninger og ønsketænkning

Fri, 02 Feb 2018 10:25:00 +0100

Hvor smart er nutidens AI?

Beretninger om selvkørende biler, computere, der vinder over stormestre i skak, og det kinesiske brætspil Go samt uovertruffen mønstergenkendelse via machine learning, som gør computere bedre end mennesker til at diagnosticere visse kræftformer og identificere personer på billeder og videoer, giver indtryk af en overmenneskelig intelligens. Historierne understøtter fremtidsscenarier, som promoveres af Hollywood og Singularity-fortalere, hvor AI endegyldigt erstatter mennesket som den øverste i Jordens intelligens-hierarki.
Men leder de seneste års succes for AI nødvendigvis frem til, at AI overtrumfer menneskelig intelligens?

Ingen sund fornuft

Ikke hvis man lytter til, hvad ledende AI-forskere og -praktikere siger.

Eksempelvis Yann Lecun, som er leder af Facebooks AI-forskning og var med til at skabe de convolutional neurale netværk, som er helt afgørende for god ansigtsgenkendelse, og for at selvkørende biler kan fungere. Han udtalte til The Verge i oktober:

”Vi er langt fra at have maskiner, der kan lære de mest basale ting om verden på samme måde som mennesker og dyr. Ja, på nogle områder optræder de overmenneskeligt, men når det kommer til generel intelligens, så er de ikke engang i nærheden af en rottes”.

Som Lecun påpeger, er den nuværende AI stadig en meget specialiseret kunstig intelligens. Den har haft de førnævnte succeser, men der er lang vej til en generel menneskelig intelligens eller AGI (artificial general intelligence).

Som en anden prominent AI-forsker, Rodney Brooks, der var leder af MIT's Artificial Intelligence Laboratory i 10 år og siden har været en af de ledende robotforskere, udtrykker det på sin blog:

”Forskning i AGI forsøger at skelne en tænkende entitet fra den nuværende AI-teknologi som machine learning. Idéen er, at vi bygger autonome agenter, der fungerer ligesom levende væsener i verden. Det har altid været min motivation for at arbejde med robotter og AI, men den nylige success for AI har intet med det at gøre … AGI forskning i dag klarer sig ikke så godt med hverken at være generel eller udvikle en uafhængig entitet. Forskningen er for det meste kørt fast i de samme problemer med at opnå ræsonnement og sund fornuft, som AI har haft problemer med i mindst 50 år.”

Forfra med AI?

En af ophavsmændene til den nuværende AI-succes med neurale netværk er Geoffrey Hinton. Mens AI-forskningen i 1970'erne og starten af 1980'erne stort set havde opgivet neurale net som en vej til kunstig intelligens, fortsatte nogle få forskere, deriblandt Hinton, eksperimenterne. I 1986 fik Hinton et gennembrud, da han viste, at backpropagation gjorde det muligt at træne neurale net med flere lag end de to-tre, man hidtil havde eksperimenteret med. Deep learning var en realitet.

Det tog dog 26 år, førend udviklingen i rå computerkraft kunne drage nytte af deep learning. I 2012 publicerede Hinton sammen med to af sine studerende forskningspapiret ImageNet Classification with Deep Convolutional Neural Networks. Her dokumenterede Hinton og hans to studerende, hvordan deres Convolutional Neurale Netværk (CNN) havde vundet den årlige ImageNet Large-Scale Visual Recognition Challenge. Med en fejlrate på 15,4 procent i genkendelsen af 1,2 millioner billeder i ImageNet-datasættet var der langt ned til nummer to med 26,2 procents fejlrate. Siden har CNN domineret billedgenkendelseskonkurrencen. Fejlraten er nu under 2,5 procent sammenlignet med menneskers fejlrate på 5–10 procent. Trods succesen tvivler Hinton på, at rigtig generel AI alene kan opnås ved hjælp af deep learning som CNN.

– Jeg er meget mistænksom over for deep learning. Jeg tror, at vi skal smide det ud og starte forfra igen, sagde han i september sidste år.

Selvlærende systemer

Trods skepsis fra nogle af ophavsmændene bag den nuværende AI-succes fortsætter succesen for AI-teknologien. Google Deepmind-teamet udviklede i løbet af efteråret 2017 en ny algoritme, AlphaZero, der på blot fire timer lærte sig selv at spille skak og efterfølgende slog verdensklasse-skakprogrammet Stockfish. AlphaZero blev blot udstyret med reglerne for skak og gik derefter i gang med at træne sig selv op til stormester-niveau. På samme måde kan algoritmen oplære sig selv til mesterklasseniveau i andre spil, når den fodres med spillereglerne.

På de følgende sider ser vi nærmere på AI.
Vi taler med folk fra Google, der ønsker at gøre AI tilgængelig for masserne, ligesom vi taler med danskeren, der vandt Googles AI Challenge forrige sommer.
Budskabet er, at folk allerede nu kan gå i gang med at lege og undersøge mulighederne med AI uden nødvendigvis at forstå de finere nuancer i convolutional neural network og backpropagation. Det giver et første skridt til at forstå AI og skaber grundlaget for en vidensbaseret AI-debat.

Spiludvikler i skudlinjen

Fri, 02 Feb 2018 10:21:00 +0100

Første gang Prosabladet hører om Sebastian Hurup Bevensee sidste år, står han i spidsen for en gruppe på 13 mennesker, der arbejder med at videreudvikle et computerspil, som han selv har været med til at udvikle helt fra bunden på sit studie, og som netop er blevet lanceret. Det lyder som en klar succeshistorie. Men en måned senere har en fyringsrunde reduceret gruppen til tre. Spillet solgte ikke godt nok, og investorerne har sagt fra.

Endnu en måned senere er hele spilafdelingen i firmaet nedlagt. Han er blevet fyret, og hans chef har sagt op.

Ambitiøs og kreativ

Mødet med Sebastian Hurup Bevensee finder sted i et gammelt hus i en baggård. Her kan være fugtigt, når spiludviklerne møder mandag morgen. Huset ligger i Amaliegade i København, 100 meter fra Amalienborg, og her bor Investigate North samt en række andre små firmaer i computerspilbranchen. Her har han sin stol og sit skrivebord.

Sebastian vender og drejer en hvid tøjklemme i sine hænder. Han ved ikke, hvor den kommer fra. På et tidspunkt på vandringen fra hans skrivebord til sofaen, hvor interviewet foregår, har hans fingre fundet den, og hans fingre har brug for noget at lave, mens han snakker. Han dyrker parkour i sin fritid og har stærke hænder med meget hård hud.

Han er en af de tre, der udviklede det oprindelige Aporia. På Aalborg Universitets afdeling i København, AUC-CPH, blev Sebastian mediolog, en bred medievidenskabelig uddannelse i samspillet mellem menneske og maskine med en kreativ tilgang til computerspil, til lyd, film og animation.

Under sit studie, som bliver afsluttet i 2014, får han og to studiekammerater, Mikael Olsen og Kasper Boisen, idéen til at udvikle et spil helt uden tekst og dialog. Mystisk gådefuldt, derfor vælger de et mystisk navn: Aporia, græsk. Det kan betyde at være i en tilstand af forvirring og tvivl. Spillets primære formål er ikke at være et spil, men at være et testobjekt, hvor Sebastian og hans to studiekammerater kan undersøge interaktionen mellem spil og spillere og derefter skrive en opgave om 'continuation desire' og 'immersion' - når spilleren føler sig nedsænket i og omgivet af et spilunivers.

De tre er kreative og ambitiøse, og spillet Aporia bliver langt mere omfattende end normalen.

Spillets tredje udgave bliver udviklet, mens de tre stadig studerer – og så bliver de færdige i 2014 og skal ud arbejdslivet. Men de mangler noget for at komme videre med deres spil:

– Vi savner en købmand på vores hold. Købmandsverdenen, det er en verden, jeg ikke rigtig brød mig om. Det er et spil, hvor man ikke bare kan være ærlig og sige, hvordan tingene hænger sammen. For eksempel var det ikke så godt at nævne, hvis vi ikke havde nogen penge og kun var tre, der arbejdede på fuld tid. På studiet var vi vant til at se fejlene og stå og undskylde. Men som købmand skal man lade, som om man har tjek på tingene, og alt kører for én. Selv havde jeg lyst til bare at være kreativ, husker Sebastian Hurup Bevensee.

De tre bliver inviteret til at udstille Aporia-spillet i 2015.

Og dér ser Niels Wettenberg, deres kommende investor, spillet.

En købmand kommer forbi

I 2015 besøger Niels Wettenberg en udstilling af projekter på Center for Applied Game Research under Aalborg Universitet i AUC-CPH's lokaler. Han har en baggrund i film- og produktionsselskabet Zentropa, i produktionen af reklamefilm samt en uddannelse i Information Management fra CBS. Han er sådan én, der kan være bindeled mellem dem, der udvikler, og dem med penge, der gerne vil drive en forretning. Han er på det tidspunkt administrerende direktør for det lille firma Investigate North. Investigate North er oprettet med penge og investorer fra filmbranchen og har som ambition at forene film og computerspil. En film er klippet, alle valg er taget, men i et spil tager man valg uafbrudt. De to disciplinerer er svært forenelige , og det er hans opgave at gøre netop det: At udvikle ambitiøse projekter på begge platforme og finde mennesker, der kan løfte opgaven. På et gammelt Samsung-fjernsyn ser han konturerne af noget, der kan blive stort: Aporia.

– Jeg har fået fortalt, at det er for dyrt at udvikle et Triple A-kvalitetsspil i Danmark. Her står der tre drenge, der var kommet meget langt i den retning. Så det kan lade sig gøre, ser jeg.

Et AAA-spil er en af de helt store produktioner med en meget høj grafisk kvalitet og med millioner af dollars i budget, svarende til en Hollywood-film. Niels ansætter de tre, og Sebastian danner et hold på i alt 13 mennesker til både at udvikle Aporia og til andre projekter.

Vågner i en anden verden

I spillet Aporia vågner du og er alene. Verden er gået under. Du bevæger dig gennem et gådefuldt landskab, finder spor, træffer valg. Gentager du fortidens fejl, eller træffer du andre valg end dem, der før førte til noget skidt? Spillet har en parallel til nutiden med en tematik omkring forbrug/ overforbrug.

Det er mystisk, kompliceret, uhyggeligt, og spillet placerer sig mellem tre genrer: adventure, puzzle og horror. Aporia udkommer i juli 2017, og holdet går straks i gang med at arbejde med udvidelser til spillet samt forberede den konsolversion, der vil komme, når Niels Wettenberg får lavet en aftale med en udgiver med en halv million til at finansiere det videre arbejde med konsolversionen. Udgiveren bliver dog ikke landet, spillet sælger ikke til bestyrelsen i Investigate Norths tilfredshed, og i august 2017 bliver der fyret 10 udviklere:

– Vores investor kommer fra filmbranchen. Dér handler alt om billetsalg den første uge eller to efter premieren, og sådan fungerer spilbranchen ikke. Aporia laver en stille og rolig opadgående salgskurve, og det er ikke godt nok. Hvis udviklerholdet stadig skal have løn, skal det være for investorens penge, og de er der ikke.

Afskedigelserne kommer som et chok for Sebastian Hurup Bevensee:

– Det her hold, det var virkelig et genialt hold.

Sagde du det, da du hørte om beslutningen?

– Jeg vidste godt, at man ikke kan trumfe, at der ikke er penge nok.

Det var ikke kun Aporia, der ikke solgte nok - hele spilafdelingen i Investigate North har intet overskud leveret. For hver krone, der udbetales i løn, skal der omsættes for 10. Spilafdelingen er ikke i nærheden af det tal, derfor besluttes det i september 2017, at den skal lukke i slutningen af november. Sebastian Hurup Bevensee bliver fyret, og Niels Wettenberg vælger at sige op - delvist som konsekvens af beslutningen:

– Forventningerne til indtægtspotentialet for Aporia var nok skruet for højt op. Spil sælger ikke på samme måde som film. Jeg mente, at det ville være bedre at fortsætte, og at det ville gå fremad på længere sigt. Men jeg forstår godt beslutningen. Det er et argument, at spilafdelingen ikke har tjent nok penge i de seneste to år, husker Niels Wettenberg.

Bliver i den samme stol

Hvad så nu?

Sebastian Hurup Bevensee bliver siddende i den samme stol ved det samme skrivebord.

Alle de fyrede minus én har dannet et selskab, Invisible Walls, som han går ind i, dagen efter at han stopper hos Investigate North, og de lejer sig ind i de samme lokaler, som Sebastian Hurup Bevensee sidder i nu.

Han har lært rigtigt meget af forløbet. Aporia chrasher ofte, fordi spillets game-engine, Cryengine, har vist sig at være for ustabil. Til det næste spil skal der bruges en anden.

Han har også skullet styre 13 menneskers arbejde:

– Det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg skulle lære, hvordan man giver ansvar fra sig, hvordan man deler arbejdsopgaverne op.

Det var især en udfordring at skulle vælge de rigtige mennesker. Sebastian Hurup Bevensee kunne se af ansøgningerne, om kompetencerne var på plads, men det er kun gennem samtalen, han kan afgøre, om folk kan spille med på et hold – og den kvalifikation er lige så nødvendig som det faglige.

Hans rolle i det nye selskab bliver som director og manager. Han skal både have det store overblik og planlægge ned til mindste detalje. Han bliver en del af firmaets ansigt udadtil, han vil være omhyggelig med at tage en nystrøget skjorte og et flashy ur på, når han skal til møde med en mulig investor, og han vil under mødet være opmærksom på ikke at pille hård hud af sine håndflader.

Hvor er kreativiteten i det?

– Der er ingen, siger Sebastian og griner. Han skynder sig at tilføje, at han har pålagt sig selv også at løse kreative opgaver i det nye selskab.

Går på tre ben

Rettighederne til Aporia ligger i et selskab for sig. Invisible Walls overtager opgaven med at vedligeholde spillet og stå for support. Lige nu er Sebastian på udkig efter en udgiver til konsolversionen af Aporia.

Invisible Walls er også ved at udvikle et nyt spil. En af Aporias største fejl er, at det ligger mellem tre genrer. Det er adventure-puzzle-horror og dermed ingen af delene:

– Gamers ved, hvad de vil have, fortæller Sebastian Hurup Bevensee. Det nye spil bliver sandsynligvis ren horror – og mere vil han ikke fortælle om det.

Et tredje ben i det nye selskab bliver Work for Hire. Holdet har med Aporia vist, at de kan levere, og der er et marked for lejetropper, der kan påtage sig at løse en begrænset og defineret opgave på aftalt tid, Og holdet har lært, at der skal omsættes for at udbetale løn.

Også Niels Wettenberg bliver siddende i huset i Amaliegade i den samme stol. Han bevarer kontakten til Investigate North som konsulent, og han danner, hvad han kalder en spilinkubator. Spilbranchen har både et stort vækstpotentiale og en stor risiko. Spilinkubatoren vil:

– Skabe fede projekter med firmaer, der også er fokuserede på at skabe forretning.

Og det vil den gøre fra huset i anden baggård i Amaliegade.

Niels Wettenberg vil selvfølgelig også samarbejde med Invisible Walls.

Når de mange penge i en supercomputer lokker

Fri, 02 Feb 2018 10:19:00 +0100

Det koster formuer at bygge en supercomputer – og endnu større formuer at bygge en, som kommer ind på hitlisten over verdens største af slagsen. En hitliste, som det giver kolossal prestige og kolossale indtjeningsmuligheder at komme øverst på.

– Japan er kommet fem år bagud i forhold til Kina i udviklingen af næste generation af supercomputere. Det er en stor krise. Der er ingen idé i at være nummer to. Det første land, som får en supercomputer af den næste generation op at køre, vil få uforlignelige fordele og høste enorme overskud.

Det udtalte hovedmanden bag de mest ambitiøse japanske supercomputer-projekter, den 49-årige Motoaki Saito fra firmaet Pezu Computing, sidste år.

Lagt i håndjern

Pezu Computing har udviklet den Pezy-CS2-mikroprocessor, som er grundstenen i det system, der styrer den japanske supercomputer Gyoukou, som befinder sig på JAMSTEC, Japan Agency for Marine-Earth Science and Technology, beliggende i Yokohama. Gyoukou er et resultat af et storstilet samarbejde mellem offentlige og private aktører. Med sine 19 billiarder kalkulationer i sekundet var den ved årets udgang nummer fire på supercomputernes verdensrangliste – men vel at mærke langt mere energiøkonomisk end de kinesiske og amerikanske computere, som stadig lå foran den.

I december måned blev samme Motoaki Saito imidlertid lagt i håndjern og ført til Tokyos anklagemyndighed for at blive afhørt om anklager om svig og svindel med statslige tilskud i forbindelse med finansieringen af en del af Gyoukou-projektet. En ydmygelse af den mand, som mere end nogen anden har personificeret Japans bestræbelser på at overhale Kina på markedet for supercomputere. Samtidig kastede sagen en alvorlig skygge over de japanske ambitioner og hele den business med ufatteligt hurtige supercomputere, uigennemskuelige offentlige it-budgetter og lige så uoverskuelige økonomiske udnyttelsesmuligheder, der har udviklet sig på verdensplan.

En anonym repræsentant for branchen udtaler til den japanske avis Sankei Shimbun, at det er vedkommendes indtryk, at Motoaki Saito er ”en dygtig og ambitiøs person”.

– Det er et mysterium, hvorfor han har kludret i det på denne måde. Der var jo ingen problemer som sådan med den supercomputer, han har udviklet, og det vil være en skam for japansk supercomputer-udvikling, hvis den sættes i stå på grund af denne hændelse.

Motoaki Saito er oprindeligt uddannet læge fra det regionale universitet i Niigata, men med en kandidatoverbygning på det prestigefulde Tokyo Universitet. Han oprettede sine første computerfirmaer i selveste Silicon Valley i 1997 og blev opfattet som en driftig succesrig entreprenør i branchen. Først efter den store tsunami-katastrofe i det østlige Japan i 2011 gik forretningsmanden Saito for alvor ind i supercomputer-verdenen ved at etablere Pezu Computing.

Han har i de senere år haft et image som en ambitiøs, men også idealistisk mand, der ikke kun tænkte på egen vinding. Han har haft en tydelig grøn dagsorden. Det er ham, der har stået i spidsen for udviklingen af supercomputere, som brugte meget mindre energi end deres forløbere. Men han har også haft en nationalistisk dagsorden. Kapløbet med kinesiske konkurrenter har betydet meget for ham.

Gjorde sig til svindler for 24 millioner

Han har været fremstillet som en heltemodig pioner i japansk erhvervsliv og modtaget adskillige ærefulde innovationspriser. Det statslige tv-selskab havde forberedt en fascineret portrætudsendelse på en hel time, som skulle være sendt i december, men som lynhurtigt blev taget af programmet, da hovedpersonen blev anholdt.

Anklagen lyder helt konkret på svindel og bedrageri for 431 millioner yen (næsten 24 millioner kroner) i uberettiget udbetalt statstilskud fra NEDO, den statslige udviklingsorganisation for ny energi- og industriteknologi.

Reglerne siger, at man kan få statstilskud til to tredjedele af udviklingsomkostninger ved godkendte projekter. Anklagen lyder på, at Tomoaki Saito og hans forretningspartner, Daisuke Susuki, i 2014 har afleveret groft oppustede opgørelser over udgifterne ved udlicitering til nært beslægtede firmaer af opgaver i forbindelse med udvikling af en ”memory device”, der skulle bruges i Gyoukou. Formålet har været at få langt mere i statslige tilskud, end man egentlig var berettiget til at modtage. Opgørelserne viste over det dobbelte af de faktiske udgifter.

Hiroshige Sekou, der er leder af den afdeling i industriministeriet, som står for disse tilskud, understreger over for tv-selskabet TBS, at han ikke mener, at “der er sket fejl, da vi i sin tid valgte de projekter, der skulle have tilskud”.

Et særligt undersøgelseshold hos anklagemyndigheden har i månedsvis efterforsket sagen. Og nu efterforsker det, om der også har været fordækte forhold i forbindelse med andre af de 10 milliarder yen (550 millioner kroner), som Pezy Computing og andre firmaer i Tomoaki Saitos regi har modtaget i tilskud fra staten i forbindelse med udvikling af ny teknologi.

Et andet firma, hvor Tomoaki Saito er direktør, ExaScaler, var knudepunkt for udviklingen af den samlede Gyoukou-supercomputer. ExaScaler har ikke modtaget statstilskud fra NEDO, men til gengæld fået rentefrie lån fra et andet statsligt program, der hører under det japanske videnskabsministerium. Det er i forbindelse med anholdelsen kommet frem, at ExaScaler har fået betydeligt mere i sådanne lån, end man egentlig må ifølge lovgivningen.

Tomoaki Saito har tilstået, at de opgørelser, anklagen foreløbig bygger på, er udfærdiget på ulovlig vis, men han har under afhøringerne fastholdt, at de vundne penge ikke var til personlig vinding, men nødvendige investeringer i andre projekter, som Pezy Computing var involveret i.

Ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo har han fortalt anklagerne, at han ”havde behov for et meget stort beløb til research og udvikling”.

Avisen Asahi Shimbun skriver ellers, formentlig på baggrund af anonyme briefinger hos anklagemyndigheden, at der i sagens akter er indicier i retning af, at Tomoaki Saito faktisk har brugt en del af beløbet på sig selv.

Japansk forbløffelse

Den anklagede forretningsmands kolleger, forretningsforbindelser og venner er fuldkommen forbløffede over sagen.

Ryuichi Yoneyama, der er amtsguvernør i Niigata-amtet, hvor Tomoaki Saito kommer fra, og som har studeret medicin sammen med ham i de to herrers unge dage, nøjes med at udtale til avisen Sankei Shimbun, at ”hvis dette er sandt, så gør det mig bare så ked af det”. Men han skynder sig at tilføje, at amtet ikke har forretninger og mellemværender med Pezy Computing. Det er allerede blevet pinligt i offentligheden at have det.

Shin Sato, der er forsker ved Tokyo Universitets forskningscenter for avanceret videnskab og teknologi, er en af de få, der i den japanske udgave af Huffington Post har vovet at gå ud og forsvare Saito og hans værk. Han udtrykker forståelse for, at meget store investeringer er nødvendige til den type forskning, som er påkrævet, når man bygger supercomputere.

Derfor er det vigtigt, skriver Shin Sato, at stille skarpt på, i hvor høj grad Saito har brugt de midler, bedrageriet har givet ham i hænde, til ”sine private ting”. Hvis de ikke er brugt til private formål, men tværtimod til at forbedre Japans supercomputer-forskning, så bør man efter Shin Satos mening ”vise forståelse til en vis grad”.

– Jeg har altid følt mig på bølgelængde med Tomoaki Saitos høje grad af motivation, fortæller Tatsuro Adachi fra firmaet Ultra Memory, som er en del af det kompleks af firmaer, der arbejdede tæt sammen med Pezy Computing, til avisen Mainichi Shimbun.

– Jeg er ikke sikker på, at det, der er foregået, i virkeligheden er bedrageri. Så vidt jeg har forstået, er enhver supercomputer en forretning for tocifrede milliardbeløb i yen. Derfor er det svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at begå bedrageri for sådan et relativt lille beløb.

Status på AI år 2017

Fri, 02 Feb 2018 10:13:00 +0100

”Mangfoldigheden af meninger og debatter, indsamlet fra nyhedsartikler i år, viser, hvor meget AI bliver undersøgt, studeret og anvendt. AI-området udvikler sig imidlertid så hurtigt, at selv eksperter har svært ved at forstå og følge udviklingen på tværs af området. Uden relevante data til at illustrere AI-teknologiens tilstand diskuterer vi og træffer beslutninger om AI i blinde.”
Sådan skriver en række AI-forskere i forordet til rapporten AI Index 2017. Forfatterne forsøger med rapporten at give en status for AI anno 2017, og til det formål har de indsamlet en række data om AI samt fået en række førende AI-forskere til at kommentere udviklingen inden for deres felt.

Voldsom vækst i AI

Første del af rapporten dokumenterer, hvad de fleste af Prosabladets læsere nok allerede havde på fornemmelsen: Interessen for og aktiviteten inden for AI er i voldsom vækst. Et par datapunkter:
Antallet af forskningspapirer om AI er nidoblet siden 1996, antallet af iværksættervirksomheder inden for AI er 14-doblet siden år 2000, antallet af it-job med krav om AI-viden er vokset med en faktor 4,5. Her skal man være opmærksom på, at de indsamlede data for det meste omhandler USA. Selvom meget af den nyeste AI-forskning foregår i USA, så er forskerne ikke blinde for udviklingen i andre dele af verden; der har blot ikke været tid til at få det med i den første rapport.
”Vores rapport er meget US-centreret, på trods af at der er en væsentlig AI-aktivitet og udvikling i hele verden. Et enkelt eksempel er niveauet af investering og aktivitet i Kina, som er forbløffende, men uden for scopet for denne rapport,” skriver forskerne, der vil dokumentere udviklingen i andre dele af verden i senere udgivelser. Det er tanken, at rapporten skal udkomme årligt og fungere som autoritativ kilde for AI-området.

Benchmarks for udvikling

Rapporten ser også på den tekniske udvikling inden for forskellige grene af AI. Eksempelvis billedanalyse, hvor der siden 2010 har været afholdt den årlige Large Scale Visual Recognition Challenge (LSVRC), hvor software konkurrerer om at være bedst til at klassificere forskellige objekter i mere end 10 millioner billeder. I 2015 blev AI-systemerne bedre end mennesker til den opgave. Siden starten i 2010 er fejlraten for AI-systemerne faldet fra 28,5% procent til under 2,5 procent.
Det er ikke alle grene af AI, som har den slags benchmarks. Eksempelvis er der ingen konkrete benchmarks for chatbots, hvilket betyder, at chatbot-udviklingen ikke kan registreres på samme objektive måde som billedgenkendelse.
”Chatbot-dialoger er langt bag efter menneskelig dialog, og vi mangler bredt accepterede benchmarks for udvikling på det område. Tilsvarende har dagens AI-systemer meget mindre sund fornuft end et femårsbarn, men det er uklart, hvordan vi kvantificerer det som en teknisk merit,” lyder det i rapporten.

AI <> AGI

Selvom ”den sunde fornuft” ikke umiddelbart er målelig, påpeger forskerne, at det er en egenskab, som AI-systemerne endnu ikke besidder. De kan optrænes til at være langt bedre end mennesker inden for et givent område, men kommer til kort, når det gælder sund fornuft, bevidsthed eller Artificial General Intelligence (AGI). ”Hvordan kan vi måle udviklingen mod en general AI? Det er især vigtigt, da det kan være med til at adressere eller fjerne frygten for en pludselig forbedring af de generelle AI-kompetencer – en frygt, som synes at optage store dele af medierne og tilsyneladende mange lægfolk,” skriver Michael Wooldridge, datalogiprofessor fra Oxford Universitet, i rapporten.

Samfundsmæssige påvirkninger

Dermed tager han hul på nogle af de problemstillinger, som AI afføder. Tilbage i 2013 udgav to af Michael Wooldridges Oxford-kollegaer rapporten ”The Future of Employment: How Susceptible are jobs to computerisation”, der forudså stor arbejdsløshed som følge af AI. 47 procent af alle jobs er ifølge Oxford-forskerne i fare for at blive erstattet af AI og robotter.
Den slags samfundsmæssige konsekvenser ved AI kommer AI Index ikke ind på, men forfatterne håber i kommende år at se nærmere på den slags:
”Spørgsmål om samfundsmæssige risici afledt af AI bliver ikke berørt i denne rapport. Vi håber, at vi i fremtidige rapporter kan give data, som kan forankre diskussioner om AI sikkerhed og forudsigelighed, AI-algoritmers fairness, privacy i en AI-æra, etiske implikationer som følge af øget automatisering og andre emner.”

AI vil hjælpe menneskeheden

Forskerne er altså opmærksomme på skyggesiderne af AI, men det er mestendels positive røster om mulighederne med AI, som kommer til orde i AI Index 2017.
Andrew Ng, som startede Google Brain-projekt i 2011 og er en af de førende AI-forskere i verden, sammenligner AI med en anden teknologi, der vendte op og ned på alting.
”AI er den nye elektricitet, og den forandrer allerede nu mange industrier.” Han bakkes op af Daniela Rus, leder af datalogi- og AI-laboratoriet hos Massachusetts Institute of Technology:
”AI vil hjælpe os med at få bedre indsigt i nogle af vores største udfordringer: Forstå klimaforandringer ved at indsamle og analysere data fra massive trådløse sensornetværk, som monitorerer verdenshavene, drivhus-effekten og planters vækstbetingelser. Forbedre governance med datadrevne beslutninger, eliminere hungersnød med monitorering og håndtering af udbud og efterspørgsel samt forudsige og respondere på naturulykker med cyber-fysiske sensorer.”

Kan frigøre menneskelig kreativitet

Et andet AI-koryfæ, Sebastian Thrun, der blandt andet var med til at starte Googles selvkørende bil-projekt, ser AI som en måde til at frigøre mennesket til mere kreative projekter – uden dog at specificere, hvad det præcist vil blive:

”Jeg tror, at AI i en ikke så fjern fremtid vil frigøre os fra repetitivt arbejde. AI-systemer vil iagttage menneskelige eksperter udføre deres arbejde og vil langsomt erhverve de færdigheder, som vi bruger i vores daglige arbejde. Når det sker, vil mere og mere repetitivt arbejde blive udført af maskiner, hvilket frigør os til at lave mere kreativt arbejde ... Er det godt eller dårligt?
Jeg forudsiger, at historien vil se tilbage på det som en stor forbedring for menneskeheden.
Da mange af os ikke længere beskæftigede os med repetitivt fysisk arbejde, blev vi bedre uddannede, vi blev mere opfindsomme. Med den her nye revolution forudsiger jeg, at vi indtræder i en æra af hidtil uset menneskelig kreativitet.”
Måske vil AI Index 2067 – skrevet af et AI-baseret system? - bekræfte den spådom med reelle data.
Vi kan håbe.

Dansker demokratiserer AI og adgangen til privatliv

Fri, 02 Feb 2018 10:07:00 +0100

Kan machine learning gøres tilgængelig for almindelige mennesker?

Det var et af de spørgsmål, som Bjørn Karmann stillede sig selv, da han gik i gang med sin afsluttende opgave på Copenhagen Institute of Interaction Design.
Den gør det muligt at kontrollere elektriske apparater som kaffemaskiner, fjernsyn og lamper via et neuralt netværk, som folk selv kan oplære til at reagere på bestemte handlinger. Det kan være læselampen, der automatisk tænder, når en bog åbnes, og slukker, når bogen lukkes; kaffemaskinen, der tænder, når en kop placeres ved siden af maskinen, eller fjernsynet, der tænder, når en kartoffel placeres i sofaen(!).
Det unikke ved Objectifier er, at selve træningen af det neurale net i Objectifieren kan foretages af almindelige mennesker uden tekniske eller programmeringsmæssige forudsætninger

Svaret var ja, og han demonstrerede det ved at udvikle, hvad han kalder en Objectifier.

Gjorde Google begejstret
At danskeren, der for tiden er bosiddende i Amsterdam, hvor han arbejder for det interaktive designfirma Tellart, havde udviklet noget unikt, blev bekræftet, da han i sommer vandt Googles Experiment Challenge 2017.
Det skete på den årlige udviklerkonference Google I/O.

– Jeg kom til Google I/O og mødte folk fra deres Creative Lab. De sagde, at de selv havde tænkt på noget lignende og forsket i det, men at jeg var kommet dem i forkøbet, beretter Bjørn.
Folkene hos Google foreslog Bjørn, at han kunne videreudvikle Objectifier ved hjælp af AI-frameworket Tensorflow og Android Things. De kan køre på Raspberry Pi ligesom Bjørns Objectifier, men Bjørn mente, at det ville tage for lang tid for ham at sætte sig ind i det hele.

– Det var lidt for kompliceret, og jeg var måske ikke programmør nok til det. Jeg vil gerne forstå det hele, så jeg ved, det er en sikker løsning, jeg kommer frem til.

Humanistisk open source-maker
I stedet har han baseret sin løsning på open source-frameworks som ML4a (Machine Learning for Artists), Wekinator og Processing. Det har fra starten været et designmål, at Objectifieren skulle kunne fungere lokalt uden internetopkobling til AI i skyen. Bjørn ser sin Objectifier som et alternativ til personlige assistenter som Amazons Alexa, Apples Siri og, ja, Googles Home.

– De store firmaer vælger for os, hvordan vi skal leve et smart liv, men er det overhovedet smart? Er overvågningen og dataindsamlingen om os alle overhovedet den retning, vi ønsker at gå i?

Han betegner sig selv som en maker og er stor tilhænger af open source-tankegangen.

– Jeg har altid interesseret mig for, hvordan teknologi påvirker mennesker. Det gælder om at fjerne friktionen mellem teknologi og mennesker, siger Bjørn, som selv peger på sin opvækst i et hjem, hvor moderen var sygeplejerske og kunstner med et humanistisk og spirituelt sind, som værende med til at præge hans livssyn.
Hans uddannelsesmæssige baggrund som designer har også været med til at præge hans syn på teknologi.

– Da jeg studerede på Designskolen i Kolding handlede det ikke så meget om teknologi, men det var mere fokuseret på socialt design: Teknologi var et værktøj til at få folk til at socialisere.
Teknologien er absolut ikke et mål i sig selv for Bjørn, men et middel til at gøre folks liv mere indholdsrigt. På hans website skriver han eksempelvis, at Objectifier giver mulighed for et skifte fra at være en passiv forbruger til at blive en aktiv, legesyg instruktør af hjemlig teknologi.

Fremtidige planer for Objectifier
Bjørn Karmann har en vision, som han takket være håndværksmæssige færdigheder, god teknologiforståelse og dygtige designevner er i gang med at virkeliggøre. Han erkender dog, at han har brug for hjælp til at gøre Objectifier til et kommercielt produkt.

– Jeg er interaktionsdesigner og kan også kode, men det med at lave et rigtigt pcb-board og få det i produktion er noget jeg gerne vil, men der har jeg brug for hjælp.
Han arbejder fuldtids i Tellart, så videreudviklingen af Objectifier foregår i fritiden, men han håber, at en version 2.0 kan blive realiseret.

– Det er et system, som bør eksistere. Det er vigtigt, at vi har et alternativ til de store firmaers vision. Jeg bruger al min fritid på det og kan forhåbentlig lave et Kickstarter-projekt på et tidspunkt, siger Bjørn, som gerne hører fra hardware-makers og softwareudviklere, der eventuelt kan hjælpe med at realisere visionen.
Han vil eksempelvis gerne udvide Objectifier til at operere med flere kategorier end tænd og sluk for et enkelt apparat og overvejer at anvende den webbaserede If This Then That (IFTTT)-service.

– Det skal være en enkel brugeroplevelse, men med flere muligheder. Eksempelvis at tænde en ud af mange lamper, sende en sms, få Spotify til at afspille en sang og andre ting.

Bjørn hører gerne fra dem af Prosabladets læsere, der har idéer eller ønsker at hjælpe med til at videreudvikle Objectifier.

Selvlært dansker anvender Googles AI kreativt

Fri, 02 Feb 2018 10:04:00 +0100

Hvad sker der mon, hvis man sender håndtegninger til et neuralt netværk, der er oplært med fotografier?
Det var den oprindelige tanke, der førte til udviklingen af spillet Quick, Draw!, hvor spillere får 20 sekunder til at tegne en kat/cykel/sofa eller lignende, hvorefter et neuralt netværk forsøger at gætte, hvad spilleren har tegnet.

Håndtegninger og computervision

Det var danskeren Jonas Jongejan, der under et hackathon hos Google Creative Lab fik idéen til spillet. Temaet for hackathonet var API'er, og Jonas' gruppe havde fået til opgave at lave noget spændende med Googles Cloud Vision API.

– Det er et klassisk klassifikations-API: Du sender et billede op i skyen, og så sender Google-skyen et par ord tilbage, der beskriver billedet. Vi sad og brainstormede: Hvad kan vi finde på? Det skal gerne være lidt gakket, når det er et hackathon. Min idé var at undersøge, hvad der egentlig sker, hvis man sender stregtegninger til API'et, fortæller Jonas Jongejan.

Det viste sig, at klassifikationen af stregtegningerne var OK, og derfra var idéen om at lave det til et spil født. Prototypen blev udviklet i løbet af hackathonet, og i november 2016 blev en produktionsmoden version lagt ud på web. Et år senere havde millioner af mennesker verden over håndtegnet mere end en milliard tegninger. Deriblandt Prosabladets skribents 10-årige søn, der er vild med Quick, Draw! og dermed medvirkende årsag til denne artikel.

Kreativ teknologist

Jonas Jongejan er ikke en hardcore-softwareingeniør, der har specialiseret sig i esoteriske machine learning-algoritmer. På sin LinkedIn-profil betegner han sig selv som selvlært, og hans indgang til teknologien var via teaterarbejde.

– For omkring 10 år siden startede jeg med at lave teater i København, hvor vi lavede interaktive scenografier. Her programmerede jeg scenografi-design, eksempelvis projektioner på gulvet, som danserne kunne interagere med. Der var en masse små teknologiske bidder, der skulle bindes sammen, så det kunne lykkes, forklarer Jonas.

De mange tekniske færdigheder, han løbende samlede op via scenearbejdet, førte blandt andet til, at han var med til at lave det interaktive scenedesign for Eurovision i København i 2014. For tre år siden var Jonas på et tre måneders kursus hos School For Poetic Computation (SFPC) i New York, og her drak han en dag kaffe med CTO'en hos Googles Creative Lab. Den kaffeaftale førte til, at Jonas i dag arbejder hos Google Creative Lab i New York som Creative Technologist; en stillingsbetegnelse, som ikke er udbredt i Danmark.

– Det er et begreb, der anvendes i USA og er en jobbetegnelse for folk, der arbejder i krydsfeltet mellem kreative medier, design/kunst og så udvikling og programmering. Det er kendetegnende, at folk hopper mellem forskellige teknologier og er meget agile med at finde løsninger. Der er ingen, der er eksperter i C++ eller Java, men man finder ud af, hvad der fungerer bedst i den givne situation, forklarer Jonas.

Programmering og store idéer

Det er via open source-værktøjer og frameworks som Processing og OpenFrameworks, at Jonas lærte at bruge programmering til kreative formål.

– Jeg har lært gennem de kreative miljøer, som findes i programmeringsverdenen. Processing er et værktøj, der er udviklet til designskoler og kunstskoler. Det er indgangsvinklen for rigtigt mange folk i mit felt og der, hvor jeg lærte at programmere Java. Et andet værktøj er OpenFramework, som er i C++.

For Jonas har teknologien altid været et middel til at opnå et mål, selvom ansættelsen hos Google selvfølgelig har givet teknologien en central rolle i hans arbejde. Det er dog stadig vigtigt for Jonas, at det ikke bliver teknologi for teknologiens skyld.

– I dag hos Google er det selvfølgelig teknologien, der er udgangspunktet, men når det kommer til den praktiske implementering, skal der gerne være en større idé bag.

AI-demokratisering

En af den slags større idéer er demokratiseringen af AI, som Google's CEO, Sundar Pichai, talte om på Google I/O-konferencen forrige år. Det er en idé, som passer perfekt ind i Jonas' verdenssyn

– Min personlige mission og min gruppes mission er at lave nogle projekter med historier og fortællinger, der viser, hvad AI er. De her eksperimenter med håndgribelig interaktion er meget værdifulde i debatten om AI. Som i tilfældet med din søn. Når I senere taler om AI, kan I referere til Quick, Draw! og have noget konkret at hænge AI op på.
Han håber også, at hans projekter kan være med til at afmystificere AI-feltet.

– ML er bare en algoritme, der er trænet på et givent datasæt. Som forbruger af AI skal man vide, at den kun er så god som de data den er trænet på.,

Vær mere åben

Jonas kan ikke sige noget om, hvilke projekter han kommer til at arbejde med i 2018, men målet er at lave projekter, der kan inspirere folk til at anvende AI på nye måder.

– Forhåbentlig vil det give inspiration til ingeniørerne, der udvikler de nye teknologier og samtidig vise, hvad fremtiden kan give udviklerne ude i marken: Her kommer en ny teknologi, der er sjov at lege med. Se, hvad den kan bruges til.
Jonas er selv rundet af de kreative programmeringsmiljøer og håber, at han kan være med til at give miljøerne nye værktøjer, som de kan lege med.

– Vi vil nok se flere projekter, der kan anvendes på kodeplan. Vi er meget fokuserede på at lave ting, der kan aktivere de kreative udviklingsmiljøer. Specifikt for ML og AI er der et gigantisk potentiale for at give teknologier til kreative folk og lade dem komme med nye idéer og teknologier, som vi ikke har tænkt på før. Hvis vi skubber teknologien ud til flere folk, der ikke har en ph.d. i machine learning, vil der komme projekter, som en forsker eller softwareingeniør aldrig ville have drømt om, siger Jonas Jongejan, der samtidig opfordrer Prosabladets it-professionelle til at være åbne for nye muligheder og folk med en lidt anderledes baggrund.

– It-folk skal også være åbne for nye teknologier og idéer samt folk med skæve input til projekter, som man ikke har tænkt på. Selvom man ikke har en uddannelse som datalog, kan man godt arbejde på projekter, som skubber til datalogifeltet.

Den opfordring er hermed givet videre til Prosabladets læsere, ligesom denne skribent vil opfordre læserne til at udforske Quick, Draw! og nogle af de andre projekter, som er en del af Googles AI Experiments. Det kan inspirere til at se nærmere på de bagvedliggende værktøjer og begynde at lege med mulighederne inden for AI.
God fornøjelse!

Sådan tvang Storbritannien kvinderne ud af it

Fri, 02 Feb 2018 09:51:00 +0100

I Danmark er flere og flere aktører på arbejdsmarkedet efterhånden begyndt at rette blikket mod den store kønsskævhed på it-uddannelserne og i it-branchen som sådan. Politikere, brancheforeninger, medlemsorganisationer og fagbevægelsen diskuterer alle årsager og løsninger på den store ulighed på i it-faget, hvor kvinder på mange områder er et særsyn.

Men hvorfor er faget egentlig så ulige, når det kommer til køn? Og hvilke faktorer har bidraget til den store ulighed inden for it?

Den debat giver en ny og imponerende analyse af it-arbejdsmarkedets udvikling i Storbritannien en masse svar på og inspiration til. Historiker, køns- og it-forsker Marie Hicks har med Programmed Inequality fra 2017 begået en tankevækkende undersøgelse af, hvordan centrale digitaliseringsplaner i den britiske regering og kønsstereotype forestillinger på det private arbejdsmarked har presset kvinderne ud af it og skadet fagets udvikling i Storbritannien.

It, et kvindefag grundlægges

Historien om it-faget i Storbritannien begyndte under anden verdenskrig. Mange af de britiske mænd var af sted for at deltage i krigen, og i mange forskellige fag, fra industriproduktion til kontorarbejde og efterretningstjeneste, var der mangel på arbejdskraft i hjemlandet. Regeringens reaktion var at foretage en målrettet rekruttering af især unge ugifte kvinder og enker, som man mente var mest passende til at arbejde. I forvejen havde en del af det britiske kontor- og regnskabsarbejde udviklet sig til at være kvindearbejde. I 1881 var det tre procent, mens det i 1921 havde udviklet sig til over 43 procent. Underordnet kontorarbejde med lav løn og ofte usikker og tidsbegrænset ansættelse eller deltid blev anset som mest sømmeligt for kvinder, fordi det ikke krævede særlige kompetencer, og fordi samfundets norm var, at manden tjente pengene, og at kvinden skulle være hjemme og passe børn.

Samfundet udvikler sig og bliver mere komplekst, og sideløbende begynder det basale kontorarbejde at kræve flere mekaniserede, automatiserede og i sidste ende digitaliserede processer. Fordi det er kvinderne, som har de jobtyper, er det også dem, der udvikler stærke kvalifikationer inden for regnskabs- og it-systemer, og som i Danmark er hulkort-kvinderne og kvinder bag de første digitaliseringsprocesser i det hele taget drivkraft for it-udviklingen. Det er dog vigtigt at huske, at it på dette tidspunkt, omkring midt-fyrrene til tresserne, stadig anses som ”kvindearbejde” på linje med sekretærarbejde og er lønmæssigt og anseelsesmæssigt absolut lavstatus.

Det var kvinder, som befolkede de berømte efterretningsbygninger i Bletchley Park. Det var kvinder, som lærte at betjene ”the Colossus” - den første operationelle computer, som blev færdigudviklet under krigen. Her var det, i modsætning til de kendte narrativer om få geniale mænd som Alan Turing, kvinder, der opererede computerne, som gjorde D-dag mulig, og det var kvinder, som stod for alt det tekniske og it-kyndige arbejde med at knække de tyske koder. Det gjorde de, mens de arbejdede i op til 24 timer ad gangen og stod i oversvømmede kontorlandskaber i tykke gummistøvler for at undgå at blive slået ihjel af elektriske udladninger. Muligheden fik de, fordi mændene var i krig.

Kvinderne smides ud igen

Efter krigen kommer mændene tilbage på arbejdsmarkedet, og kvinderne fortrænges fra de fleste job – navnlig dem, der anses for særligt maskuline. Inden for it, som anses for at være lavtlønsarbejde uden krav til særlige evner, bliver de dog på arbejdsmarkedet og bliver dygtigere og dygtigere med stigende kompleksitet på området. De første gryende programmører, som lægger grunden til den digitale revolution i Storbritannien, er næsten alle kvinder, men forfremmelses- og karrierestrukturer umuliggør, at de kan stige i graderne og tage deres veludviklede tekniske kunnen med ind på ledelsesniveau i de førende virksomheder eller i staten.

I takt med at staten begyndte at se et reelt indtjeningspotentiale i it, blev kvinderne fortrængt. Op igennem tresserne og halvfjerdserne fik faget reel status. Kvinderne, som var teknisk trænede gennem årtier i ”tunge” programmeringsfunktioner, forsvandt, og i Storbritannien skabtes et underskud i talentmarkedet, som stadig i dag kan aflæses i manglen på it-arbejdskraft. Ultimativt mistede briterne den teknologiske førerposition, som de ellers havde haft.

I 1964 proklamerede den daværende britiske premierminister, Harold Wilson, regeringens plan for at modernisere samfundet gennem en omfattende teknologisk it-revolution. Projektet hed White Heat. Og med det, konkluderer Marie Hicks, blev dødsstødet til kvinder i it-sat ind. Der skulle uddannes ledere, bureaukrater og chefkonsulenter, som skulle styre og udvikle strategien og dens dialog med de private it-erhverv i Storbritannien. Alle positioner i den forbindelse blev betragtet som maskuline, og man satte derfor kvinder med it-kunnen til at uddanne mænd uden den viden frem for at rekruttere fra de dygtige kvindelige it-folk. Gradvist fik it-faget herfra status, og kvinderne blev presset ud. Konsekvensen for nationen var at miste sin førerposition på it-området og lægge fundamentet til en årtier lang mangel på it-arbejdsmarkedet.

Marie Hicks' bog er velskrevet, interessant og underbygget. Og den er særdeles tankevækkende, fordi den tilfører perspektiver til udviklingen af det danske it-arbejdsmarked, hvor kvinder efterhånden er blevet sjældnere og sjældnere, og der er stor mangel på arbejdskraft på visse områder.

Kend lønningerne i it-faget

Fri, 02 Feb 2018 09:43:00 +0100

Løn er det vigtigste element i en ansættelse, men konkrete oplysninger kan være temmelig vanskelige at få fat i, når man står og skal forhandle løn. Derfor udarbejder PROSA hvert år en lønstatistik for it-professionelle, som du frit kan benytte, hvis du gerne vil blive klogere.

Hvert enkelt svar tæller

Antallet af indberetninger til årets lønstatistik er helt afgørende for, at vi kan lave en god og solid statistik over, hvad it-folk får i løn. Vi håber derfor, at du vil bidrage. PROSAs lønstatistik omfatter mere end 3.000 besvarelser, og det kan derfor virke mærkværdigt, at netop din besvarelse skulle kunne gøre en forskel. Men det gør den. For løn skal ses i forhold til både arbejdsfunktion og erfaring, hvis vi skal have det mest retvisende resultat. Vi vil gerne kunne præsentere dig for en lønsum, der svarer så præcist som muligt til netop den arbejdsfunktion og den erfaring, du har.

Pension og ferie er også løn

Ferie og pension er også vigtige elementer, når lønnen skal forhandles. For offentligt ansatte og andre på overenskomst er det fastlagt via aftaler, hvor meget arbejdsgiveren skal indbetale, og hvor lang ferie man har. Men hovedparten af PROSA-medlemmer er ansat på individuelle vilkår, og her er det svært at forhandle ferie og pension. Ser vi isoleret på den gruppe af PROSA-medlemmer, der er på individuel kontrakt, må 36 procent nøjes med fem ugers ferie. Kun 23 procent af dem på individuel kontrakt står uden et arbejdsgiverbidrag til pensionsordningen, mens 39 procent får mellem 8 og 10 procent i arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Derfor skal det også med, når du forbereder dig på lønforhandlinger.

Sælg ikke dig selv for billigt

Som nyuddannet kan det være særligt svært at forholde sig til lønnen. Det kan være, at du overvejer at sælge dig selv billigt for at få foden indenfor. Modsat viser erfaringen, at kommer du med et lavt lønudspil i forbindelse med ansættelsessamtalen, vil du få meget svært ved at få hævet lønnen senere. Derfor er det en god idé at pege på PROSAs lønstatistik som et udgangspunkt for forhandling. Hvert år publicerer vi en statistik over, hvad de forskellige uddannelser har i startløn. Så også her er oplysninger fra medlemmer afgørende.

Overvågning på arbejdspladsen

I dette års lønstatistik stiller vi også en række spørgsmål om din arbejdsgivers brug af overvågning af de ansattes færden på nettet og brug af mail og mobiltelefon. Vores oplevelse er, at man rigtigt mange steder ønsker at registrere de ansattes færden på nettet. Der er også en meget stor gruppe medlemmer, der har fået stillet en pc og telefon til rådighed, som de kan benytte uden for arbejdstiden. Vi vil derfor gerne vide, om der er klare politikker for registrering og sikring af den private brug.

Svar på mobilen

Det er vores indtryk, at stadigt flere ønsker at benytte mobilen, når de svarer på lønstatistikken. Vi har derfor valgt både at lave en mobilvenlig version af skemaet og en, der er egnet til browseren på din pc. Du deltager via din personlige adgang til undersøgelsen, som du har modtaget pr. mail, sms eller brev.

Vi håber, du har lyst til at deltage.
På forhånd tak.

Så slap jeg for lampe-åget

Fri, 02 Feb 2018 09:32:00 +0100

Tålmodige læsere af Prosabladet har været tvangsindlagt til at høre om mine gentagne lampe-kvababbelser. Det startede for mere end et år siden med indmarchen af et antal LED-lys i mit køkkens to lamper. Standarden var Osrams ZigBee-baserede Lightify-standard, som Philips godt et år tidligere havde sørget for at gøre inkompatibel med sit konkurrerende Hue-system, som jeg havde i forvejen.

Nu i januar vekslede jeg så mit nytårsforsæt om at koble de to uforenelige systemer sammen med et praktisk forsøg. På bloggen lampeguru.dk, havde jeg nemlig læst mig til, at Philips på grund af mange rasende brugere igen havde gjort det muligt at anvende Osrams Lightify-LED’er i Hue-systemer.

Først skulle jeg imidlertid finde ud af, hvordan man nulstiller en Osram-LED: Der skal tændes og slukkes for pæren i fem-sekunders intervaller fem gange! Med den selvlærte tilføjelse, at det er vigtigt at lægge et par sekunder til intervallet, når pæren aktiveres den femte gang. Et kort blink fra pæren er et signal om, at den nu kan bruges sammen med Philips' Hue-switch. Efterfølgende gik det godt med at føje LED-pærerne til Philips-systemet. Altså de ni ud af de ti. I skrivende stund bøvler jeg med den sidste.

Jeg benyttede også lejligheden til at anvende heftige 500 kroner på en Philips-lysdæmper af nyeste kinetiske standard. Det kræver ikke endnu et irriterende knap-batteri, men anvender strømmen, som min finger genererer ved at trykke på en mekanisk knap. Det er godt. Og nu fungerer det meste efter min oprindelige hensigt

Har du lyst til at overtage min tiloversblevne Lightify-switch? Så donerer jeg den gerne væk mod af få den bedste historie om, hvad du vil bruge den til.

Microsoft udbreder open source-baserede Curl

Fri, 02 Feb 2018 09:15:00 +0100

Operativsystemet Windows 10 er blevet en open source-anvendelse rigere. Curl, som anvendes til automatisering af dataoverførsler ved hjælp af en lang række prototokoller, har allerede fejret 20 års jubilæum under Windows. Nu overtager Microsoft vedligeholdelsen af egne builds i Windows 10 af Curl, som herudover anvendes i flere former for udstyr såsom vaskemaskiner, biler og tv-apparater. Den svenske Curl-opfinder og Firefox-udvikler Daniel Stenberg, som er ansat af Mozilla, glæder sig på sin blog over Microsofts understøttelse i Windows 10. “Jeg ser det som et temmelig gigantisk skridt på Curls vej til at erobre verden,” konstaterer han.

Den svenske Mozilla-ansatte Daniel Stenberg har de sidste to årtier arbejdet på en række interessante open source-baserede projekter. Han er eksempelvis kendt for at være en af hovedudviklerne bag Jukebox, et komplet open source-operativsystem til en Mp3-optager fra producenten Archos, som tilbød helt ny og forbedret funktionalitet tilbage i starten af 2000.

Se mere om Curl og andre projekter fra Daniel Stenberg på https://daniel.haxx.se/blog/.

kwn

Lego vil opbygge socialt klodsunivers i Kina

Fri, 02 Feb 2018 09:12:00 +0100

Sammen med internet-leverandøren Tencent har Lego-koncernen indgået en aftale, som handler om at opbygge et socialt netværk i Kina rettet mod brugere, der vil samarbejde om byggeprojekter baseret på Lego-produkter. Der er også yderligere planer om spil produceret i fællesskab og etablering af en videoplatform. Her spiller programmeringsplatformen Lego Boost en stor rolle, og tjenesten tilføjer også specialiserede byggeprojekter i det sociale netværk Lego Life, som primært er tiltænkt mindreårige brugere. Lego og Tencent har angiveligt lagt særlig vægt på, at anvendelsen af netværket for børn foregår i sikre rammer. Lego kommer til at kæmpe med den amerikanske legetøjsproducent Mattel, som i samarbejde med kinesiske Alibaba har lanceret online-platformen Babytree.

kwn

Au révoir til ordet smartphone

Fri, 02 Feb 2018 09:09:00 +0100

Franske sprogrøgtere er stadig aktive i bestræbelserne på at holde de mange tekniske termer, som for længst har sneget ind fra engelsk, ude af det franske sprog. Officielt foreslås det nu, at franskmænd benytter sig af termen “mobile multifunction”, når de omtaler deres “smartphone”. Det beretter smithsonianmag.com og konstaterer, at det langtfra er første gang, forfranskningsbestræbelserne praktiseres på engelske fagtermer. Journal Officiel har således tidligere foreslået, at termen “dark net” erstattes med “internet clandestin”, og at “hashtag” transformeres til “mot dièse”. Tidligere forsøg med at oversætte smartphonen til “ordiphone” og “terminal de poche” blev dog ikke hængende i franske folkemunde. Som dansker kan man så fundere over, hvad der skete med termer som oktetter, datamater, faste pladelagre, periferiudstyr, linjeskrivere og datatryk.

kwn

Upatchede sårbarheder i virksomheder svækker sikkerhed

Fri, 02 Feb 2018 09:06:00 +0100

December-chokbølgen affødt af fundet af fejl i mange moderne cpu-arkitekturer resulterer ikke i massiv udrulning af patches til Meltdown- og-Spectre bugs. Det britiske sikkerhedsfirma Bridgeway vurderer, at næsten en fjerdedel af virksomheders mobile enheder ikke vil blive patchet på grund af deres alder. Det skriver online-tjenesten Betanews.com.

Ifølge sikkerhedsfirmaets undersøgelse var blot fire procent af virksomhedsejede mobiltelefoner og tablets patchede i Storbritannien i midten af januar.

Undersøgelsen blev udført på tværs af den private og offentlige sektor og på både Android og iOS, hvor samlet set 72 procent af enhederne er sårbare over for Meltdown og Spectre.

Årsagen til, at 24 procent af enhederne ikke har udsigt til opdatering, er, at der ikke bliver udviklet patches til de ældre modeller. “Som tiden går, og flere detaljer om Meltdown- og Spectre-sårbarhederne bliver tilgængelige, er der en meget reel fare for, at ældre enheder udsættes for angreb,” skriver Betanews.com.

kwn

Uforvarende kort deadline for læserbreve i Prosabladet

Fri, 02 Feb 2018 09:04:00 +0100

Redaktionen og redaktionsudvalget har modtaget følgende læserbrev fra PROSA-medlem Niels Frølich:

"Jeg fik i dag, den 11. januar, med posten Prosabladets januar-nummer, men deadline for debatartikler og læserbreve er sat til i morgen den 12. januar for februar-nummeret, der velsagtens udkommer medio februar. Det vil sige, at folk, der har noget på hjertet, har et døgn til at reagere, hvis de altså er så heldige at have modtaget bladet i dag. Får de det senere, er de stort set afskåret fra at reagere i nogenlunde kontinuitet med bladets udgivelsesdatoer. Det opfatter jeg som en kedelig og unødvendig indskrænkning af den ytringsmulighed, som jo ifølge kommissoriet er Prosabladets adelsmærke. Kunne udvalget ikke overveje at indføre noget længere frister for læserbreve?"

Redaktionens svar:

Tak for din henvendelse.

Redaktionen har ingen intentioner om bevidst at indskrænke medlemmernes muligheder for at ytre sig i bladet. Det beskrevne tilfælde skyldes, at PostNord ikke længere omdeler Prosabladet til alle abonnenter på samme ugedag over hele Danmark. Det sker som følge af PostNords nylige nedskæringer i serviceniveauet, som har betydet, at der nu kun omdeles post til husstande én gang om ugen.

Dermed kan Prosabladet ikke længere styre omdelingen, så alle medlemmer får bladet med efterfølgende mulighed for at have syv dage til at reagere, som vi ellers tidligere har planlagt produktionen efter. Udvalg og redaktion vil som følge af den uheldige omstændighed se på de praktiske operationelle muligheder for at sætte en fornuftig frist for læserbreve som modsvar til PostNords indskrænkning af vores distributionsmuligheder.

red

Udspekuleret sladrehank spionerer siden 2014

Fri, 02 Feb 2018 09:02:00 +0100

Sikkerhedsfirmaet Kaspersky har efter egne udsagn opdaget det hidtil kraftigste spionageværktøj til Android-enheder, Skygofree, som ser ud til at have set dagens lys i Italien. Sladrehanken skjuler sig i forfalskede websider og inficerer Android-enheder, når brugerne narres til at klikke på weblinks og vedhæftede filer. Malwaren anvender et arsenal af exploits, som giver den root-adgang til Android-enheden, så den dermed overtager kontrollen over enheden og kan afsende sms-beskeder, optage video og foto og læse WhatsApp-nyheder via enhedens kamera. Detaljerede oplysninger hos Kaspersky.

kwn

Flere kan få efterlønsbidrag udbetalt skattefrit

Fri, 02 Feb 2018 08:57:00 +0100

Betaler du til efterlønsordningen, har du nu mulighed for at vælge at få dit bidrag udbetalt skattefrit. Det gælder, hvis du på ansøgningstidspunktet endnu ikke har nået folkepensionsalderen eller er overgået til efterløn. Det er netop blevet besluttet af Folketinget.

Hvis du ønsker at få tilbagebetalt dit efterlønsbidrag, skal du fravælge efterlønsordningen og søge om at få efterlønsbidraget udbetalt på vores selvbetjening. Ansøgningsperioden er fra den 1. januar til den 30. juni i år. Hvis du sender din ansøgning på mail, via almindelig post eller afleverer den personligt, er seneste frist den 29. juni inden vores lukketid. Du kan finde ansøgningen i selvbetjeningen.

Når du har fået tilbagebetalt dit efterlønsbidrag, kan du ikke fortryde dit valg. Det vil sige, at du ikke længere har mulighed for at opnå ret til efterløn. Du har heller ikke længere ret til et seniorjob, tilmelde dig fortrydelsesordningen, benytte dig af fleksydelsesordningen eller søge om skattefri præmie. Så sørg for at træffe din beslutning på en veloplyst baggrund.

Du kan beregne din efterløn på selvbetjeningen under efterløn eller på efterloensberegner.dk.

Dagpenge i udlandet

Vi har fået et par henvendelser om, hvorvidt det er muligt at få dagpenge, hvis man deltager i fjernundervisning fra en udenlandsk uddannelsesinstitution. Svaret er, at det desværre ikke er muligt. Det begrundes med, at uddannelser, der kan følges sideordnet med udbetaling med dagpenge, kun gælder for danske uddannelser og undervisning i Danmark. Det er heller ikke muligt at søge om EØS-dagpenge i en periode, hvor man følger et kursus i et andet EØS-land.

Hvis du derimod bliver inviteret til en konkret jobsamtale i et andet land både inden for og uden for EØS, så er der mulighed for at få dagpenge under hele opholdet, hvis:

•                       Jobsamtalen er dokumenteret, inden du rejser

•                       Du har givet besked til a-kassen og jobcentret, før du rejser

•                       Du er tilbage i Danmark inden for fem dage

Er alle punkterne opfyldt, har du mulighed for at få dagpenge.

Frivilligt ulønnet arbejde

Lovforslaget, som skulle ændre reglerne om frivilligt ulønnet arbejde, er også blevet vedtaget. Dagpengemodtagere vil få ret til at have frivilligt ulønnet arbejde i op til 44 timer om måneden og efterlønnere i op til 65 timer om måneden. Husk at give a-kassen besked om frivilligt ulønnet arbejde, før du begynder.

Ændringer af regler 1. oktober

Reglerne for frivillige brandmænd og hjemmeværn bliver ændret. Det betyder, at medlemmer af hjemmeværnet, lokalt beredskab og frivilligt brandværn, der modtager rådighedsvederlag, diæter eller personlige tillæg efter 1. oktober 2018 – langt om længe – ikke skal modregnes i ydelser fra a-kassen.

For deltidsansatte brandmænd bliver det sådan, at man fortsat skal modregnes i ydelser, da man – i modsætning til medlemmer af hjemmeværn – er beskæftiget. Til gengæld bliver man undtaget fra 30-ugers begrænsningen i forhold til supplerende dagpenge.

Datamatikere flyttes til Bornholm

Tue, 30 Jan 2018 09:17:26 +0100

Regeringen har besluttet, at Erhvervsakademiet CPH Business fremover skal udbyde datamatikeruddannelsen på Bornholm.
- Det er selvfølgelig altid positivt, at unge har mulighed for at tage deres uddannelser i deres nærmiljø, og at de ikke nødvendigvis skal være tvunget til at flytte langt for at få en uddannelse, siger ledelseskonsulent Michael Tøttrup.

Men for alle uddannelser må der gælde den helt afgørende præmis, at uddannelsen har kvalitet og at den studerende efterfølgende kan få et job, understreger han.
- Kvalitet betyder blandt andet, at der er tilstrækkeligt unge ansøgere til, at der kan opbygges et fagligt miljø, og at der efterfølgende er lokale virksomheder, der efterspørger den arbejdskraft. PROSA vil selvfølgelig følge det nye uddannelsesudbud på Bornholm og følge op på at det også er en kvalitetsuddannelse, siger han.

Flytning er en del af regeringens strategi om at flytte arbejdspladser ud af København, der i denne omgang betyder, at en række uddannelser skal udbydes ude lokalt, hvor de ikke tidligere har været udbudt. Se mere her.

Ulovlige dataindsamlinger skader tilliden til myndighederne

Fri, 12 Jan 2018 09:14:00 +0100

Trangen til at registrere danske borgere ser ud til at være umættelig. De i forvejen righoldige datamængder, der indsamles om os alle sammen i det danske samfund, knopskyder konstant, og selv ulovlige databaser er utroligt svære at slippe af med. Ja, selv vores øverste juridiske ekspertise i Justitsministeriet har svært ved at håndtere ulovlige bekendtgørelser og stoppe en ulovlig praksis,

EU-Domstolen underkendte i slutningen af 2016 endnu en gang EU's logningsdirektiv og dermed også den danske logningsbekendtgørelse. Så skulle vejen jo være banet for, at de ulovlige forhold blev stoppet øjeblikkeligt. Men den løsning er tilsyneladende for enkel. Her over et år senere er der stadig ikke sket noget. Ud over at den ulovlige registrering af danskerens adfærd på nettet fortsætter. Justitsministeriet tænker fortsat på, hvordan man dog skal løse problemet, og i mellemtiden overvejer vi så, om vi skal være med til at starte en retssag, som kan få Justitsministeriet til ikke kun at tænke over tingene, men måske ligefrem begynde at handle. Og helst ikke ved at fortsætte eller udvide den eksisterende overvågning med begrundelsen om, at det skal forhindre og opklare noget som helst. Det har ikke virket hidtil, og det er en grov krænkelse af vores rettigheder som borgere i et demokratisk samfund, så løsningen burde være enkel nok.

Men de ulovlige forhold stopper ikke her. I folkeskolen og i gymnasierne foretages der trivselsmålinger, som er en indsamling af elevernes opfattelse af, hvordan trivslen i deres klasser fungerer. Oplysninger, som er af meget personlig karakter, og som eleverne afleverer med et løfte om, at undersøgelsen er anonym. Det viser sig så, at det er den alligevel ikke. Alle oplysningerne opbevares på elevernes cpr-numre, og de opbevares i uendelig tid. Som så mange gange før, når ulovlige opbevaringer af data indsamlet på et ulovligt grundlag opdages, er undskyldningen, at det kan give nogle fantastiske muligheder for at forske i data og dermed finde løsninger på problemer, som vi måske ikke engang har formuleret endnu. Og det hele foregår selvfølgelig uden elevernes eller forældrenes samtykke, og uden at de får noget som helst at vide om brugen af oplysningerne.

Denne trang til at indsamle og opbevare data om borgernes adfærd bør stoppes. Eksemplerne her er kun nogle ganske få blandt de mange registre, der er opbygget, eller er ved at blive opbygget, om os som borgere. Det er ikke hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt, at bare fordi teknologien giver disse muligheder, så skal de også udnyttes. Det danske samfund er bygget på en høj grad af tillid til de danske myndigheder, og jeg kan frygte, at vi er ved at sætte denne tillid over styr ved at indsamle og opbevare store mængder af oplysninger om borgerne på et uigennemsigtigt og til tider ulovligt grundlag.

Jeg synes, det er på tide, at vi stopper op og tænker over, om det virkelig er den udvikling, vi gerne vil have i vores samfund. Hvad med, om vi indførte et registerfrit år, hvor der ikke må indføres nye former for registreringer af borgerne eller foretages nye sammenkøringer af eksisterende registre? Det år kunne vi så passende bruge til at diskutere, hvor mange data om os alle sammen, der egentlig er behov for, når det kommer til stykket. Som minimum bør vi vel kunne blive enige om at stoppe de ulovlige registre. Vi skulle jo nødigt ende der, hvor tillid er godt men dataindsamling er bedre.

DevOps uden at vide det

Fri, 05 Jan 2018 22:36:00 +0100

– Når en styrelse skal flyttes ind i Statens It, er der da, hvad jeg vil kalde en ”erkendelsesperiode”, hvor man skal omstille sig til det nye setup, fortæller Ove Ludvigsen, transitionschef i Statens It, der er et fælles driftscenter for en lang række styrelser og andre statslige institutioner.(Foto: Lars Bertelsen).

Tidligere har man måske blot skullet gå ind på kontoret ved siden af for at bede en it-medarbejder om at gøre noget for en. Nu er der mere formelle procedurer for at bestille en service.

– Vores udfordring er at betrygge en styrelse i, at de roligt kan lægge driften i vores hænder, og vi har som ambition at kunne agere som styrelsens ”interne it-afdeling” med den agilitet, der følger med det. Vi skal kunne tilbyde noget, der er mindst lige så godt som det, de kommer fra, forklarer Ove Ludvigsen.

Statens It må nødvendigvis nødvendigvis standardisere for at kunne realisere stordriftsfordelene ved et fælles driftscenter, og på den helt grundlæggende infrastruktur er det ifølge Ove Ludvigsen ikke den store udfordring. Der er på de områder, hvor de enkelte styrelser er specielle, at det kan blive svært.

– Vi har et servicekatalog, der i detaljer beskriver de services, som en styrelse kan koble sig på, og det kører efterhånden i en velprøvet og effektiv proces. Men vi skal også sørge for, at en styrelse ikke drukner i fællesmængden, så vi må nødvendigvis også understøtte applikationer, der er specielle, men afgørende for, at en styrelse kan udføre de opgaver, de er sat i verden for at løse, forklarer han.

Skarpe kompetencer

Han erkender dog samtidig, at Statens It specielt i begyndelsen kan blive betragtet med en vis skepsis fra en styrelses side, og at ikke alle nødvendigvis opfatter Statens It som deres ”interne it-afdeling”. Overordnet set er der dog store fordele ved modellen, mener Ove Ludvigsen.

– Tag for eksempel WannaCry-angrebet. Tidligere ville 25 statslige it-medarbejdere kæmpe i hver sin afdeling for at dæmme op for den type angreb. Nu er det måske to-tre medarbejdere hos os med skarpe kompetencer på området, der vil blive sat på sagen.

Ove Ludvigsen glæder sig også over, at efterhånden som flere styrelser flytter ind til Statens It, falder prisen på de enkelte services i servicekataloget. Og selvom indgangen til samarbejdet sommetider kan være kompliceret, som han udtrykker det, så er der mange gode oplevelser i transitionsarbejdet.

– Man har det jo rigtigt godt, når man et år efter, at det egentlige transitionsprojekt er afsluttet, får en positiv bedømmelse på et kundemøde, siger han.

DevOps

Transitionsafdelingen hos Statens It har ikke egne teknikere, men låner folk i driftsafdelingen, der så efterfølgende bærer kunden ind i den løbende drift. En arbejdsgang, der på mange måder flugter med DevOps-tankegangen.

– Vi vidste faktisk ikke, at det var DevOps, vi havde gang i, da vi organiserede os på denne måde, smiler Ove Ludvigsen og tilføjer:

– For os gav det bare rigtig god mening, så det var fra starten en strategisk beslutning, at Transition ikke skulle have en særskilt teknisk organisation.

Og så lige en kuriositet i afdelingen for formalia: En overflytning af en styrelse til Statens It er formelt set en ressortomlægning og kan først igangsættes, når Dronningen har underskrevet en kongelig resolution om omlægningen.

Nu kan du få dit efterlønsbidrag tilbage skattefrit

Fri, 05 Jan 2018 12:03:00 +0100

Vil du gerne have rådighed over de penge, som du ellers har gået og indbetalt til din efterløn, er der nu mulighed for at få dem tilbagebetalt – skattefrit vel at mærke. Det har et flertal i Folketinget besluttet.

Ordningen vil gælde for medlemmer, der ikke har nået efterlønsalderen. Det vil sige, at du, hvis du er født fra den 1. januar 1956 og frem, kan søge om tilbagebetaling af efterlønsbidraget. Perioden, hvor der kan tilbagebetales efterlønsbidrag skattefrit, er fra den dato, din indbetaling startede (dog tidligst 1999), til og med den 22. juni 2017. Bidrag indbetalt efter denne dato og frem til opgørelsesdatoen udbetales med en afgift på 30 procent.

Denne artikel er skrevet i december, så loven er ikke endeligt vedtaget. Bliver den det, som forventet, vil vi i løbet af januar måned informere alle medlemmer, der har mulighed for at søge. I brevet vil der stå, hvad det kan betyde for dig, hvis du vælger at få efterlønsbidraget tilbagebetalt. Du kan selv beregne din efterløn på efterloensberegner.dk, hvor du blot skal indtaste de oplysninger, som du kan hente på pensionsinfo.dk. De nyttige link vil naturligvis også stå i brevet.

Frivilligt ulønnet arbejde

Samme dag, som Folketinget skulle behandle lovforslaget om skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag, havde man også nye regler for frivilligt ulønnet arbejde på dagsordenen.

I sommer blev der lavet en aftale om at fortsætte forsøgsperioden med frivilligt ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden - det vi også kender som 15 timer om ugen. Denne forlængelse udløber den 31. december 2017. Det ser ud til, at der fremover vil være en forskel i reglerne, afhængigt af om du er ledig eller på efterløn.

Det nye lovforslag, som træder i kraft 1. januar, lægger op til, at ledige kan udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 44 timer om måneden. Det svarer til cirka 10 timer om ugen. Er du på efterløn, ser det ud til, at du, som i 2017, fortsat vil kunne udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden - altså hvad der svarer til cirka 15 timer om ugen.

Du kan læse mere om de nye regler på minakasse.dk.

Moores lov er død – leve chip-revolutionen!

Fri, 05 Jan 2018 10:42:00 +0100

Den er fra 1965. Moores lov.
Gordon Moore var forskningsdirektør for Fairchild Semiconductors, da magasinet Electronics Magazine bad ham om at forudsige udviklingen de næste 10 år. Moore bemærkede, at antallet af komponenter på en mikrochip hidtil var fordoblet hvert år, og han forudså, at det også ville ske de næste 10 år.
I løbet af de næste 10 år var Moore blandt andet med til at stifte Intel, og i 1975 reviderede han sin observation til, at fordoblingen af transistorer sker hvert andet år.
Selvom loven selvfølgelig ikke er naturgiven, blev den en målestok for chip-producenterne. I sådan en grad, at chip-industriens brancheorganisation, Semiconductor Industry Association (SIA), begyndte at udarbejde roadmaps for chip-udviklingen baseret på Moores lov.
”More Moore” var mantraet, når brancheorganisationens medlemmer som Intel, AMD, Samsung og IBM planlagde de kommende års chip-produktion.

Det gik godt i mange år, men de seneste år har det knebet for producenterne med at skrumpe chip-komponenterne med den nødvendige hastighed for at kunne leve op til Moores lov. Den menneskeskabte lov støder simpelthen hovedet imod fysiske naturlove. I produktionen af de nyeste chips, hvor de enkelte chip-komponenter blot er 14 nanometer store (eller rettere små), anvendes lys med en bølgelængde på 193 nanometer.

Det er muligt med diverse produktionstekniske krumspring, men det gør følgelig fremstillingsprocessen kompliceret, dyr og sårbar for forsinkelser. Eksempelvis var Intels 14 nanometer-baserede Broadwell forsinket, og det samme er tilfældet med den kommende Cannonlake-chip baseret på 10 nanometer-teknologi, som indtil videre er forsinket et år.
Samtidig lurer kvantemekaniske kvabbabelser i horisonten. Kommer man ned på 2-3 nanometer-teknologi, udgøres en enkelt transistor blot af 10 atomer, hvilket introducerer kvantemekaniske usikkerheder, der reelt gør komponenterne upålidelige.
Derudover er der problemet med at komme af med den ekstra varme, som en fordobling af chip-komponenterne uundgåeligt afgiver.

Ikke mere Moore

Forrige år meldte SIA så ud, at ”More Moore”-paradigmet fremover erstattes af ”More than Moore”. Det er ikke kun en leg med ord, men afspejler den retning, som SIA ser for chip-udviklingen - en udvikling, som blandt andet påvirkes af tablets, smartphones og IoT-devices. Her handler det ikke kun om at øge komponenttætheden, men også om at mindske energiforbruget samt at integrere analoge komponenter for GPS og wi-fi. Selv integration af elektromekaniske komponenter som accelerometer og gyroskop er noget, som SIA fremover forventer bliver mere relevant for chip-fabrikanterne. I den udvikling er der flere ting at tage hensyn til end blot slavisk at forøge komponenttætheden på en chip.

Mens udviklingen inden for især forbrugerelektronik giver anledning til nye chip-designkrav, kommer der også nye krav til chip-fabrikanterne fra cloud-leverandørerne. Her er det især udviklingen inden for AI, specifikt machine learning, som fremtvinger nye specialiserede chip-arkitekturer. På de næste par sider ser vi nærmere på chip-teknologier i en verden, hvor Moores lov er trådt ud af kraft, men hvor chip-teknologien stadig udvikler sig.

Der er bevægelse i it-drift

Fri, 05 Jan 2018 10:40:00 +0100

Traditionen tro tager Prosabladet ved et nyt års begyndelse på besøg i nogle it-afdelinger for at høre, hvad der fylder i hverdagen, og hvad det nye år vil bringe. I år er det Statens It og energiselskabet OK, der har ladet os kigge indenfor – umiddelbart to meget forskellige organisationer, men som alligevel på hver sin måde er eksempler på, at it-drift i dag har mange facetter og i den grad er i bevægelse. Det er for eksempel tydeligt, at DevOps-tankegangen ikke bare er noget, vi snakker om på konferencer. Der er også i praksis gang i en bevægelse mod tættere samarbejde og samkøring af processer mellem udvikling, projekt og drift. Noget, der både giver mening i forhold til kvaliteten af produktet og til den enkelte it-medarbejders mulighed for at få forskelligartede og afvekslende opgaver. Statens It rummer et eksempel på en anden overordnet tendens, vi har kunnet se de senere år: Meget it-drift bliver samlet i større centraliserede og specialiserede enheder. Der kan være gode økonomiske og faglige argumenter for at gøre det, men det udfordrer den enkelte it-medarbejder på spørgsmålet, om han eller hun også vil sætte sig i bevægelse og følge med systemet ind i et stort driftscenter. Læs om dette og meget mere på de følgende sider.

Black Friday rammer også it-afdelingen

Fri, 05 Jan 2018 10:39:00 +0100

Digitale tjenester er blevet en vigtig del af forretningen hos energiselskabet OK. Med selskabets Tank & Betal-app kan man blive siddende i sin bil og ordne alt fra sin telefon undtagen selve tankningen. Når det er blevet tid til en tur i vaskehallen, skal man også kun ud for at skrue antennen af – resten ordner man fra appen og kan blive siddende i bilen og følge vasken indefra.

– Mig bekendt er vi stadig de eneste, der tilbyder en tankkort-app, og det er vigtigt for os at kunne fastholde den kant i markedet, som den slags digitale tjenester giver os, fortæller it-chef Morten Knudsen Jensen.

Appen har været en stor succes både hos privatkunder og erhvervskunder, som får en nemmere administration af benzinkøb end med fysiske kort og et bedre dataunderstøttet overblik. En stor del af funktionaliteten er udviklet i OK’s egen it-afdeling, men derudover er appen blevet til i tæt samarbejde med en ekstern samarbejdspartner samt OK’s leverandører af benzinanlæg og vaskehaller, ligesom selskabets ERP-system, G4, er det.

– Det er meget vigtigt for os, at vi kan rykke hurtigt på kampagner, som vi gjorde i forbindelse med Black Friday, ligesom vi skal kunne reagere hurtigt, hvis konkurrenterne kommer med nye initiativer i den løbende priskrig på brændstof. Derfor udvikler og vedligeholder vi selv de løsninger, der er helt centrale for forretningen, forklarer systemarkitekt Jesper Just.

De digitale løsninger er et vigtigt konkurrenceparameter for energiselskabet OK. Selskabet har sin egen udviklingsafdeling, der arbejder tæt sammen med driftsafdelingen. Fra venstre it-chef Morten Knudsen Jensen, chef for IT-udvikling Søren Cramer, systemarkitekt Jesper Just, systemarkitekt og udvikler Kasper Hareskov Tygesen og chef for IT-service Preben Würtz.

På det strategiske plan er it-afdelingens funktion ifølge Morten Knudsen Jensen udtrykt i tre roller: Afdelingen skal understøtte forretningen med produktforbedringer og effektiviseringer, den skal kunne agere agilt og hurtigt på nye krav samt fungere som accelerator for forretningsudviklingen i virksomheden.

Automatisering og oprydning

OK har 33 medarbejdere i sin it-afdeling, heraf 22 i IT-udvikling, der primært er befolket af dataloger, ingeniører og datamatikere. En af dem er Kasper Hareskov Tygesen, som er arkitekt og udvikler på alt, der har med webteknologi at gøre, og som lige nu arbejder på nogle interne værktøjer til sælgerne. Han forudser, at noget af hans arbejde i 2018 vil komme til at handle om at udvikle flere automatiserede processer i udviklingsafdelingen.

– Vi vil gerne indføre automatiserede tests – ikke for at erstatte vores testere, men for løbende at tjekke, at ny kode ikke har ødelagt noget. Så vil vi også gerne gå i retning af continuous deployment, men regner dog med, at deployment til produktionen stadig bliver manuel, fortæller han.

Kasper Hareskov Tygesen er systemarkitekt og udvikler hos energiselskabet OK. Ud over at arbejde videre med udvikling af diverse webløsninger regner han med, at han i 2018 også skal arbejde med automatisering af flere processer i udviklingsafdelingen1 af medarbejderne i it-afdelingen arbejder i IT-service, som sammen med en ekstern driftspartner tager sig af drift og infrastruktur. De mærker også, at OK har haft vækst de senere år, og at det sommetider skal gå meget hurtigt.

– Det er jo en driftsafdelings hovedopgave at sørge for en stabil og robust drift. Men det er også væsentligt, at man kan følge med succesen og skalere efter de voksende behov for ressourcer, som følger med væksten, forklarer Preben Würtz, chef for IT-service.

Han forudser, at ud over de løbende driftsopgaver vil 2018 byde på en del oprydningsprojekter og opdateringer til nye versioner. På grund af den øgede digitalisering af forretningen, for eksempel onlinespil hos flere OK Plus-butikker, er der også gang i et projekt, der skal omlægge hele OK’s stationsnet og øge båndbredden på datalinjerne ud til OK’s mange tankstationer og kiosker. Med stadig flere løsninger til slutbrugere – både internt og eksternt – stiger kravene til oppetid og support også.

– Vi skal helt sikkert have kigget på vores procedurer for support. Med et stigende antal it-løsninger, der når helt ud til onlinekunder på tankstationer eller i vaskehaller – også uden for almindelig kontortid – skal vi have organiseret os på en anden måde end i dag, specielt med hensyn til ”bagvagterne”, siger Morten Knudsen Jensen.

Foran DevOps

Organisatorisk er it-afdelingen delt op i IT-service og IT-udvikling, men der er ifølge Søren Cramer, chef for IT-udvikling, et tæt samarbejde og overlap mellem enhederne.

– Vi er langt foran DevOps-tendensen, siger han med et smil og fortæller, at udviklerne i høj grad selv supporterer de løsninger, de har været med til at udvikle, og at eksempelvis 3rd line support af SQL ligger hos udviklerne. Mere overordnet er der ifølge Søren Cramer en særlig tilgang til arbejdet, som præger dagligdagen.

– Vi er et hus, hvor man arbejder med stor ansvarlighed og gensidig respekt. Der er en ånd, der handler om, at man er fleksibel og har fokus på at behandle hinanden ordentligt.

Det psykiske arbejdsmiljø var et tema på det seneste ledelsesseminar, og den overordnede konklusion var, at det er o,k. at have travlt, men det er ikke o.k. at have stress.

– Det kan ikke undgås, at vi af og til bliver pressede, og hvis det bliver for meget, går vi ind og ser, om vi kan justere på planerne, siger Søren Cramer.

Forordningen fylder

Selvom det er defineret som et forretningsprojekt, så er arbejdet med den kommende databeskyttelsesforordning (GDPR) også begyndt at fylde i it-afdelingens hverdag. OK skal ikke have en DPO (Data Protection Officer), men de arbejdsopgaver og roller, der typisk vil ligge hos en DPO, skal stadig udføres. I OK er dette placeret i en central støttefunktion under økonomiafdelingen, men det forudsætter et tæt samarbejde med it-området. GDPR påvirker organisation rigtigt mange steder, blandt andet bliver projektmodellen udvidet med tjeklister ved projektopstart og -aflevering, der verificerer, at man lever op til kravene i forordningen.

– Vi skal formentlig også have lavet en større opsplitning af brugerrettigheder, og der er en række databehandleraftaler, der skal rettes til. Derudover ser jeg den største ændring i de øgede krav til dokumentation, siger Søren Cramer.

Kasper Hareskov Tygesen fortæller, at for webteamet vil forordningen for eksempel betyde ændringer i den måde, hvorpå man lagrer e-mails og anonymiserer data i logfiler. Teamet er i øjeblikket ved at implementere et nyt website inklusive en selvbetjeningsløsning, og her har kravene i den nye forordning også ligget i baghovedet undervejs.

– Timingen har egentlig været fin, fordi vi har kunnet tænke kravene i forordningen ind i implementeringen af det nye website, fortæller Kasper Hareskov Tygesen.

Når it-afdelingen skal flytte

Fri, 05 Jan 2018 10:37:00 +0100

Hos Statens It bliver driftsfolkene udlånt til transitionsprojekter, når nye styrelser skal flyttes ind i det fælles driftscenter. Fra venstre systemadministrator Martin Rasouli-Baghban, systemadministrator Anders Just Nielsen og transitionschef Ove Ludvigsen. (Foto: Lars Bertelsen)

Det er nok ikke på grund af udsigten, hvis man som statslig it-medarbejder med kontor ud til Prins Jørgens Gård på Slotsholmen i København skifter arbejdsplads til Statens It’s nye domicil i Ballerup. Ikke alle har måttet give afkald på så historisk en lokalitet i forbindelse med, at en lang række statslige institutioner er blevet flyttet ind det fælles driftscenter i Ballerup. Men flytningen har under alle omstændigheder for de fleste betydet en ny arbejdsidentitet og skift af faglig retning.

24-årige systemadministrator Anders Just Nielsen arbejdede i det daværende Uni-C, da Statens It i 2015 overtog driftsopgaven og medarbejderne.

– Når man i længere tid har arbejdet i et team ét sted, er det er jo lidt specielt at flytte ind i en anden organisation et andet sted med andre arbejdsgange og processer. Lige til at begynde med var der da også lidt ”hov, hvad var det lige?” over det, fortæller han.

Anders Just Nielsen er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur og arbejder i Team Server i driftsafdelingen. En del af hans arbejdstid går med at patche servere og lave scripts til at strømline forskellige interne processer. Da Anders Just Nielsen flyttede til Statens It fortsatte han i starten med at drifte det UniC-system, han hele tiden havde arbejdet på.

– Modellen er, at man i en periode laver det, man altid har lavet, men efterhånden bevæger man sig over i opgaver på andre systemer og begynder at specialisere sig inden for de områder, man interesserer sig for og har kompetencer i. For mit vedkommende gik der nok cirka et halvt år, før der kun var enkelte små UniC-opgaver tilbage. Så det var egentlig en fin gradvis overgang til det nye arbejde, fortæller Anders Just Nielsen.

Både drift og transition

Han fortæller også, at han kom til at sidde sammen med nogle gode nye kolleger, som han kunne spørge til råds i starten. En af dem er 27-årige Martin Rasouli-Baghban, der er datamatiker og startede i servicedesken for fire år siden og de seneste tre har siddet i Team Server.

Som sine andre kolleger i driftsafdelingen bliver han med jævne mellemrum udlånt til afdelingen Transition, der står for hele processen med at flytte statslige styrelser, ministerier og andre institutioner ind til Statens It.

– Lige nu bruger jeg sammen med Anders cirka halvdelen af min tid på den aktuelle kunde i transition. Derudover arbejder jeg primært med patching-opgaver på Windows og Linux, fortæller han.

Han har erfaring fra en del transitionsprojekter, hvor man specielt i de indledende faser holder rigtig mange møder med den nye kunde.

– Stemningen kan godt være en smule trykket i starten af et projekt, men vi holder måske 2-3 møder om ugen i en længere periode for at få overblik over systemerne og lærer dermed også hinanden rigtig godt at kende – og så går det som regel fint, siger han.

Både Anders Just Nielsen og Martin Rasouli-Baghban kan godt lide vekselvirkningen mellem at arbejde med et transitionsprojekt og så mere almindelige driftsopgaver. Der er også gode faglige grunde til at arbejde på den måde.

– Når vi som driftsfolk er med til at bære et system ind i et fælles driftscenter, ved vi, hvad der er vigtigt i forhold til den senere drift. Når vi selv skal være med til at drifte systemet, kan vi heller ikke bare aflevere det til andre og skyde ansvaret fra os. Det tror jeg, er en meget sund måde at arbejde på, siger Martin Rasouli-Baghban.

Martin Rasouli-Baghban (tv.) og Anders Just Nielsen, begge systemadministratorer hos Statens It, trives godt med vekselvirkningen mellem drift og transitionsprojekter. (Foto: Lars Bertelsen)

Øget specialisering

Anders Just Nielsen har oplevet at gå fra en mere blæksprutteagtig funktion hos UniC til at blive mere specialiseret i Statens It. Og han kan sagtens sætte sig ind i de forbehold, man kan have som it-medarbejder, der skal flyttes med et system ind i Statens It.

– Der sker da et skifte i ens arbejdsidentitet, når man flytter fra en typisk mindre decentral enhed ind i et stort driftscenter. Fra at have haft en mere blæksprutteagtig funktion i forhold til nogle kolleger i én styrelse, skal man nu forholde sig til flere forskellige kunder, siger han og fortsætter:

– Hvor meget man skal specialisere sig her, kommer lidt an på, hvor man kommer fra. Jeg skulle helt sikkert specialiseres til at gå mere i dybden inden for serverdriften, men for mig har det været super at lære noget nyt og noget andet. Og så er det også godt at se, hvordan man kan få så mange mennesker til at arbejde sammen på en fornuftig måde, siger han.

Hvis han skulle give et råd til andre, der måtte komme i samme situation vil det være at forsøge at være åben over for de nye muligheder, der kan følge med flyttet.

– Man skal være forberedt på, at der vil ske en specialisering, og det kan godt ved et første blik forekomme fagligt smalt. Men hvis man gør sig klart, hvor ens faglige interesser og ambitioner ligger, synes jeg helt sikkert, at der er rum nok til at beskæftige sig med det, der interesserer en, siger Anders Just Nielsen.

AI og machine learning – dét er sjovt!

Fri, 05 Jan 2018 10:02:00 +0100

Det er halloween, og en minibus kører over Fyn med Belgien som endedestination.
Blandt minibussens passagerer er to danskere, Lasse Korsgaard og Andreas Refsgaard, der i starten af oktober lancerede Teachable Machine. Det er et pædagogisk onlineprogram, som giver selv ikke-tekniske personer en intuitiv forståelse for machine learning.
I minibussen er der også 13 fjernsynsskærme. Dem vender vi tilbage, men først skal vi høre om baggrunden for Teachable Machine, som de to danskere udviklede i samarbejde med design-studiet Use All Five, Googles Creative Labs samt Googles PAIR-initiativ.

Prosabladet fanger de to danskere på mobilen for at høre, hvordan samarbejdet med Google kom i stand, og hvordan idéen til Teachable Machine opstod.

Andreas Refsgaard (tv.) og Lasse Korsgaard (th.) stiftede Støj, et kreativt kodestudio, i begyndelsen af 2017.

– Vi laver ting med kodning som er ret eksperimenterende, fortæller Andreas, der selv har en eksperimenterende uddannelsesmæssig baggrund med en bachelorgrad i sociologi, en master i digital design og kommunikation fra IT-Universitetet og er interaktionsdesigner fra Copenhagen Institute of Interaction Design.

– Folk kender hinanden i den verde,n og danskeren Jonas Jongejan fra Googles Creative Labs vidste, at vi var begyndt at eksperimentere med machine learning-ting i browseren.

Sammen med Lasse, som Andreas mødte på Copenhagen Institute of Interactive Design, havde de to allerede lavet en del prototyper med machine learning, som byggede på lydinput. Da Google lancerede JavaScript-biblioteket deeplearn.js i august i år, begyndte de to danskere at anvende det. Resultatet blev Teachable Machine, som kan trænes til at vise bestemte billeder eller sige bestemte ting baseret på forskellige videoinput.

Det unikke er den enkle optræning af det bagvedliggende neurale net. Via dit webkamera kan du oplære programmet til at sige ”Hello”, når du eksempelvis løfter højre hånd, og ”Awesome”, hvis du giver et fredstegn. Prosabladets læsere kan sikkert finde på andre håndtegn (eller ansigtsgrimasser, gestik eller billeder) til at træne den lærende maskine ...

Du behøver ikke at forstå ML

– Når folk hører om machine learning, så tænker de: a) Vi skal være it-professionelle, matematikere eller lignende, og b) vi skal have kæmpestore computere og en hel masse data, førend man kan lave noget. Vi prøver at vende det på hovedet, så du ikke behøver noget kendskab på forhånd, men hvis du kommer med på vores workshop eller prøver Teachable Machine, så vil du ret hurtigt forstå de grundlæggende principper, forklarer Andreas.

I april i år afholdt Lasse og Andreas eksempelvis en fuldstændigt overtegnet ”AHA! Kreativ Machine Learning”-workshop på Absalon i København. I beskrivelsen af kurset hedder det blandt andet: ”Fokus ligger på det kreative og det interaktive – ikke på at forstå algoritmerne bag machine learning til fulde eller skabe optimale træningssæt. Det er ikke en teoretisk eller akademisk workshop, men derimod en sjov eftermiddag, hvor vi går eksplorativt til værks og prøver at lave mindre interaktive eksperimenter.”

Demokratisering af AI

Det eksperimenterende, sjove og legende går igen i samtalen med de to danskere. Den tilgang er med til at afmystificere begrebet AI. Det falder fint i tråd med Googles CEO, Sundar Pichai, der tidligere i år på Googles udviklerkonference talte om at demokratisere AI.

Googles PAIR-initiativ (PAIR er en forkortelse for People + AI Research) arbejder på at gøre AI mere tilgængelig og forståelig for almindelige folk og har en ”humanistisk tilgang til artificial intelligence”, som der står på initiativets hjemmeside. Ligger den slags overvejelser også bag Lasse og Andreas' arbejde?

– Jeg ved ikke, om vi har sådan et kæmpestort overordnet mål, men for vores workshops med machine learning er udgangspunktet, at alle kan være med. Vi har haft pensionister, arkitekter og softwareingeniører med, en meget blandet gruppe. Med vores baggrund i interaktionsdesign prøver vi at prototype noget vildt hurtigt, hvilket gør det sjovt og mere tilgængeligt. Man kan nok sige, at der er en vis demokratisering i noget af det, vi laver, siger Lasse.

Eksperimenter og refleksion

Andreas påpeger, at deres projekter foruden sjove oplevelser også giver folk mulighed for at reflektere over teknologiens muligheder og eventuelle skyggesider.

– Vi giver folk en oplevelse. Teachable Machine er sjovt, men der er også et lærende element. En gang imellem er vi også lidt mere kritiske og reflekterende, siger Andreas. Han nævner et andet projekt, ”Algorithm watching movie trailer”.

Her ”ser” en algoritme traileren til ”The Wolf Of Wall Street” og identificerer personer og forskellige objekter. Med den oplæring kan algoritmen lave sine egne versioner af traileren. Den kan fjerne alt, som den ikke genkender, eller sløre de identificerede personer og objekter.

– Det er en refleksion over, hvad der sker i verden, når algoritmer træffer beslutninger, forklarer Andreas.

Støj og kreativ kodning

Det er via det ”kreative kode-studie” Støj, som de to interaktionsdesignere stiftede i starten af i år, at de forskellige projekter udvikles. Hvad er et kreativt kode-studie præcist?

– Det er et godt spørgsmål. Vi er på vej til Belgien, hvor vi skal lave en interaktiv installation, der er lidt i retning af kunst. Med Google var det lidt mere research-agtigt med machine learning på web, ligesom vi også laver mere kommercielle ting som specialdesignede etiketter på ølflasker. Vi spænder ret bredt, men det er altid eksperimenterende og digitalt, forklarer Andreas.

Lasse, der betegner sig selv som en selvlært kreativ udvikler, har en baggrund i den digitale reklamebranche i Danmark og New York:

– Jeg har arbejdet med webprojekter, hvor jeg har udviklet koncepter og stået for den visuelle retning samt udvikling.

Skræddersyede øletiketter

Da Prosabladet over telefonen opsummerer og nævner, at digital marketing er en del af Støjs aktiviteter, er der noget, som lyder som et suk fra minibussen på Fyn.

– Det er ikke digital marketing. Vi bruger nok designmetoder fra det felt, men vi er mere interesseret i det interaktive, hvor folk selv kan spille en rolle, siger Lasse.

Støj har lavet workshops for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Kolding Designskole og CIID, ligesom de på teknologifestivaler som den belgiske KIKK, de nu er på vej imod, afholder workshops. De har også lavet et system til skræddersyning af øletiketter sammen med Annex Brewery, hvor øl-aficionados kan skræddersy deres egen helt unikke øl og etiket.

– Annex-øletiketterne er nok lidt mere normal forretning, og vi er ikke bange for den traditionelle forretning, men det skal ikke kun være det. Det er også interessant at skabe oplevelser med lidt læring og refleksion, siger Andreas.

Lydkontrolleret spil

Minibussen med de to danske legelystne og teknologiglade interaktionsdesignere samt deres praktikant, Nikolaj Mikkelsen, har forladt Fyn i løbet af samtalen med Prosabladet og er nu tæt på Kolding. De 13 tv-skærme i minibussen skal bruges til at vise et spil, hvor spillerne skal hoppe over og undgå forhindringer ved at udstøde kommandoer og lyde. Det er annonceret som ”Sound controlled Intergalactic Teddy” på KIKK-festivalen. Det lyder sjovt.

Driftsfolks arbejdsvilkår er en potent stress-cocktail

Fri, 05 Jan 2018 10:00:00 +0100

Konstant uforudsigelighed, urealistiske krav og utallige deadlines er potente ingredienser i enhver opskrift på stress og mistrivsel. Desværre er de også grundvilkår i en hver driftsmand eller -kvindes arbejdsliv.

– De lever i en verden af konstant brandslukning, fastslår arbejdsmiljørådgiver Bettina Prühs.

Hun var selv i flere år en del af it-branchen. Oprindeligt læste hun til datamatiker, men arbejde ude i virkeligheden trak hurtigt i hende. Først arbejdede hun i it-support, så blev hun projektleder og endte som it-chef. Chefjobbet forlod hun i 2006 for at fortsætte som it-servicemanager på freelancebasis. Fire år senere blev it-faget sat ud på sidelinjen til fordel for et universitetsstudie, men hun slap det ikke helt.

– Min store interesse er arbejdsmiljø, og mit hjerte ligger jo i it-drift, så jeg besluttede at kombinere de to ting. Da jeg var i branchen, oplevede jeg rigtigt mange kollegaer, som brændte ud. De fleste driftsfolk elsker jo det, de laver, så jeg blev nysgerrig på, hvorfor så mange alligevel mistrives, siger hun.

Hun uddannede sig derfor til cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi på Roskilde Universitetscenter, og i dag driver hun som organisationskonsulent virksomheden Godt Arbejdsliv.

Stressende vilkår

Der er ifølge Bettina Prühs en række arbejdsbetingelser, der har afgørende indflydelse på driftsfolks arbejdsmiljø. Først og fremmest fremhæver hun den høje grad af uforudsigelighed.

– Driftsfolk arbejder på skæve tidspunkter af døgnet og har svært ved at planlægge deres arbejdsdag, fordi en stor del af den fyldes med ting, der skal fikses nu og her. Fejl og driftsnedbrud betyder, at forudsigeligheden i arbejdsdagen ofte er ikke-eksisterende, og man kun sjældent får gjort det, man egentligt havde planlagt at bruge dagen på, siger hun.

Er der ikke forudsigelighed, kan det ende med mistrivsel.

– Hvis vi arbejder med for mange hastesager og for lidt plads til at stabilisere arbejdet, så går det galt. Det, at man er engageret og dedikeret i sit fag, er desværre ikke i sig selv et værn mod stress, siger Bettina Prühs.

Under sin forskning har hun hæftet sig ved, at driftsfolk ofte brænder ud, fordi de befinder sig i en position, hvor både omgivelserne og de selv stiller meget høje krav til deres arbejde.

– Den faglige stolthed bliver ofte udfordret, fordi de eksterne krav fokuserer på deadlines, mens ens egne interne krav til arbejdet oftest forholder sig til kvalitet. Når man gentagne gange bliver bedt om at gå på kompromis med de interne krav, udfordres stress-niveauet, siger Bettina Prühs.

Derfor burde arbejdsgivere ikke, ifølge arbejdsmiljørådgiveren, benytte incitamentsystemer, der modarbejder den interne motivation, som mange it-folk rent faktisk arbejder for at honorere.

– Når man beder medarbejdere om at styre efter deadlines og bonuslønninger, giver det dem ikke mulighed for at opnå det flow og det kick, der gør deres arbejde meningsfuldt. Og i en verden fyldt med afbrydelser er flow i forvejen svært at opnå, siger hun.

Brugerne er et tredje og uomtvisteligt arbejdsvilkår, og de har ifølge Bettina Prühs fået markant mindre tålmodighed end tidligere.

– It-brugerne er – i hvert fald på overfladen – blevet mere it-kompetente. Derfor stiller de også større krav om nyudvikling og service. Men langt de fleste brugeres kompetencer stopper dog ved brugergrænsefladen. Derfor har de stadig meget lidt forståelse for eksempelvis de sikkerhedsmæssige udfordringer, der følger med, når it skal tilbyde ny teknologi, påpeger hun.

Tavs kultur

Det er ifølge Bettina Prühs muligt at leve med de opridsede vilkår, men driftsfolkene må selv på banen.

– Jeg oplever ofte, at selvom en it-afdeling har et godt kollegialt fællesskab, så tales der sjældent om mistrivsel. Kulturen indbyder ligesom ikke til den slags snak. Det betyder så, at man som afdeling ikke opdager problemet, før det er for sent, siger hun.

Ofte er det en misforstået faglig stolthed, der gør, at frustrationer ikke deles, men holdes tæt ind til kroppen, mener hun. Derfor skal driftsfolk blive bedre til at tage et fælles ansvar for hinanden i stedet for at vente på, at den enkelte siger fra.

– Den skæve kønsfordeling i branchen gør det altså heller ikke lettere, da en udpræget maskulin kultur ikke er det bedste udgangspunkt for at tale om mistrivsel, siger hun.

Kulturen er også præget af, at driftsfolk ikke er fagligt homogene, påpeger Bettina Prühs.

– Driftsfolk har ikke et stærkt fagligt eller professionelt fællesskab at læne sig op ad, fordi de har vidt forskellige baggrunde, uddannelser og erfaringer sammenlignet med klassiske professioner, siger hun.

Det betyder, at den enkelte driftsmand kan have svært ved helt at identificere sig med de andre i afdelingen og derved naturligt dele eventuelle frustrationer.

Selvhjælp

Arbejdsmiljørådgiveren peger på to områder, hvor it-folk selv kan sætte ind for at gøre deres arbejdsliv lidt mere stress-resistent:

– Først og fremmest skal driftsfolk lære sig nogle teknikker til at få skabt mere forudsigelighed i den kaotiske hverdag. Man kan eksempelvis aftale nogle spilleregler i afdelingen for, hvornår man må forstyrre hinanden. Man kan også aftale, hvem der tager sig af akutte sager den pågældende dag, så de andre kan koncentrere sig om planlagte opgaver, siger hun.

I det hele taget skal der større fokus på effektivitet. Ikke fordi driftsfolkene så skal nå flere opgaver. Nej, den tid, der frigives ved at være effektiv, skal bruges på at løse de opgaver, man nu engang har, på en tilfredsstillende måde. Og så skal der for alvor fokus på kommunikationen.

– Forretningen er afhængig af it, men det er svært at få forretningen til at forstå, hvor vigtig it-afdelingen er. Brugerne og forretningen forstår simpelthen ikke kompleksiteten. Det skal driftsfolk blive bedre til at forklare, siger Bettina Prühs og tilføjer:

– Driftsfolk skal ikke bare være fagligt dygtige. De bliver også nødt til at være socialt dygtige. Opgraderes de kommunikative evner, kan man et langt stykke hen ad vejen undgå urimelige forventninger, dumme misforståelser, sure kunder og irriterede kollegaer.

Stop de idiotiske internet-tingester

Fri, 05 Jan 2018 09:56:00 +0100

Den automatiske Gardena-havevanding svigtede på grund af en serverfejl, og blomsterne døde for de ferierende tyske ejere.

Internetforbundne britiske elkedler gemte husstandens lokale wi-fi-password ukrypteret, så drive-by-hackere kunne snuppe det.

I august måned tilbagekaldte de amerikanske myndigheder knap 500.000 pacemakere af frygt for trådløs hacking af den indbyggede firmware.

De banale, tåbelige og skræmmende minder fra 2017 fløj gennem mit hoved, da jeg uforvarende opdaterede min hjemlige Osram Lightify-gateway i håb om at forbedre stabiliteten for internetstyring af lys i mit køkken i den mørke vintertid.

Straks gik min smartphone i gang med at downloade ny firmware til de 10 LED-pærer, som hænger i køkkenloftets to lysekroner. Den proces tog lidt mindre end to utålmodige timer, og den nye udgave af Osrams Lightify-app gav ingen ny funktionalitet. Den længe bebudede version med mulighed for fuld funktionalitet uden internetforbindelse lader stadig vente på sig her et år efter mit lysindkøb.

Det er egentlig ganske utroligt at opfinde et “smart” system til lysstyring, som kræver en internetopkobling. Faktisk er jeg helst fri for at styre mit lys over internettet - især fordi jeg ved, at hele opsætningen af systemet kan slettes af Osram fra en server i Tyskland. Det skete nemlig, da jeg bad om hjælp fra de venlige supportere, og de nulstillede systemet en fredag, inden de holdt weekendfri. Så kunne jeg starte forfra om mandagen.

Så min henstilling til alle de virksomheder, som energisk arbejder på at proppe så meget som muligt ud på nettet lyder:

- I stedet for at love fremtidige forbedringer, så sørg for, at teknikken virker fra version 1.0.
- Giv mig valgfrihed, så jeg kan slå wi-fi og andre forbindelser fra og fortsat have funktionalitet.
- Tænk i sikkerhed, kontrol og transparens som et universelt princip.

Havde jeg en pacemaker indopereret, ville jeg insistere på at være betrygget om sikkerheden og have kontrollen med hvem, der tilgik den og med hvilket formål. Og netop de muligheder bør være den universelle default.

Skab anstændige vilkår for fleksjob og førtidspension

Fri, 05 Jan 2018 09:41:00 +0100

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 er helt urimelig. Nu skal loven heldigvis evalueres. Tidligere har 43 organisationer – herunder PROSA - slået sig sammen for at kræve forbedrede vilkår for de kolleger og andre borgere, som har mistet en betydelig del af deres erhvervsevne. Og nu slutter alle tre faglige hovedorganisationer, FTF, LO og AC, op om de fleste af disse krav.

Selvfølgelig skal man undersøge, om man kan arbejde i et fleksjob, før der tildeles førtidspension. Men måden, hvorpå dette undersøges, har i alt for mange tilfælde udviklet sig til et uværdigt, ydmygende og uretfærdigt system. Som et af vores medlemmer skrev til mig for nogen tid siden: ”… nu mangler jeg kun at blive afprøvet som tyggegummitester …”. Det er ikke værdigt at skulle afprøves i årevis gennem mange separate vurderingsforløb, når det er åbenlyst, at der er en særdeles begrænset erhvervsevne tilbage. Denne proces presser de mennesker, der i forvejen er i en meget vanskelig situation, hårdt – og fratager dem en stor portion af deres livskvalitet.

Fleksjob bevilget til meget få timer om ugen giver normalt ikke mening. Hvis de syge faktisk kan bestride et reelt job, skal de selvfølgelig det. Men det er ikke værdigt, at mennesker med minimal erhvervsevne konstant skal søge et job på meget få timer, som ikke giver mening og derfor i praksis ikke er til at få.

Den bedste form for fleksjob, de berørte kan få, er ofte hos den arbejdsgiver, hvor de var ansat, før de blev syge eller kom til skade. Med reformen blev der stillet krav om, at der først skal være ansættelse i et år på særlige vilkår, før systemet kan godkende sådanne fleksjob – såkaldte fastholdelsesfleksjob. Dette benspænd har reelt betydet meget få fastholdelsesfleksjob. Arbejdsgiveren giver ofte op på grund af den bureaukratiske og vanskelige proces - og afskediger medarbejderen.

Et yderligere problem ved ressourceforløb er, at en eventuel ydelse fra en erhvervsevnetabsforsikring simpelthen scores af kommunen. Den fratrækkes i den lave ydelse, svarende til kontanthjælp, som deltagelse i ydmygelserne honoreres med. Det er jo simpelthen nærmest tyveri ved højlys dag.

Så kravene er, at der ikke altid skal være ressourceforløb på et år forud for tildeling af fleksjob eller førtidspension, samt at et ressourceforløb maksimalt kan vare fem år. Denne grænse kunne PROSA godt tænke sig at får nedsat yderligere, for den afklaring må kunne laves hurtigere.

Og så er forslaget, at borgeren ved en erhvervsevne på under syv timer om ugen selv skal kunne vælge mellem fleksjob og førtidspension. Derudover skal der ikke længere kunne foretages modregning i eventuelle eksisterende forsikringsydelser som led i ressourceforløbet. Vi er også en række organisationer, som mener, at ydelsen under ressourceforløb skal op på sygedagpengeniveau.

Det, vi nu ser i mange kommuner, er ganske enkelt en uværdig behandling af vore medborgere, som i forvejen er i en meget vanskelig situation. Det er uanstændigt, og vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt. Det modsvarer på ingen måde, hvad jeg forstår ved et velfærdssamfund.

Leo fupper fup-supporterne

Fri, 05 Jan 2018 09:22:00 +0100

For et par år siden sendte DR 150 hjertevarmende sekunder med 72-årige Tove, der ganske simpelt holdt support-fupmagere hen med snak over telefonen og dermed beskyttede resten af verden fra en enkelt fupmager, mens svindelforsøget stod på. Toves personlige rekord for længst holden for nar var på 1 time og 16 minutter (kortlink.dk/pf6e). Men rundt om i verden begyndte nørder også at svare på opkald og udstille fupmagerne til offentlig spot, spe og oplysning på YouTube.

15-årige Leo Takacs var en af nørderne, der lidt tilfældigt trådte ind i verdenssamfundets kamp mod svindlerne. Han var 11-12 år, da han begyndte at lave fis med fupmagerne.

– Jeg begyndte at få de her pop-ups og tænkte, hvad der ville ske, hvis for eksempel min onkel og tante fik dem og blev snydt for 500 dollars eller værre. Jeg viste dem pop-ups'ene, og de sagde, at de nok var hoppet på dem. Så vidste jeg, at jeg ville gøre noget ved det. I begyndelsen var det mest for sjov. Jeg fortalte fup-supporten, at jeg havde en Windows 95 med Melissa-virus. Men efterhånden fandt jeg på mange ting, siger han.

Fupmagernes første og største ønske er at få fuld adgang til ofrets maskine via programmer som GoToAssist og LogMeInResucue. Her vil de typisk ødelægge alle data på maskinen, hvis ofret ikke betaler. Leo Takacs begyndte at invitere fupmagerne ind på en nyinstalleret virtuel maskine. Her ville ingen af deres angreb kunne resultere i permanent skade, og han kunne samtidig optage video af hele seancen. Videoer, der lige så stille begyndte at pible ind på YouTube og samle et publikum.

– Jeg har mange måder at lave fis med dem på. Nogle gange fjerner jeg Netstat, Syskey og de andre programmer, de bruger til at påvise “virus” og ødelægge computeren. Andre gange udskifter jeg dem med falsk virus. Jeg har sjældent nogen særlig fast plan, når jeg starter en session, siger han.

Avanceret fupmager-fupper

Fupmagerne har ikke så mange tricks i posen. De starter Netstat, der viser, hvad der ligger på harddisken. Mens det udskrives til skærmen, taster fupmageren “Virus found!” ind og voila! Fupmagerens program har påvist tilstedeværelsen af en meget farlig og dyr virus. Betaler ofret ikke, er næste punkt Syskey, der krypterer hele Windows-installationen med en adgangskode. Windows bliver ubrugelig for andre end fupmageren.

Leo Takacs sørger ofte for at have en virtuel maskine, hvor Netstat og Syskey er fjernet eller udskiftet med andre. Han kan så, mens fupmageren febrilsk forsøger at ødelægge computeren, spørge ham, hvad han har gang i og hvorfor. Om han ikke skammer sig og burde få sig et produktivt job?

Et særligt genialt træk fra Leo Takacs’ side er at fingere en inficeret computer - og så bede fupmageren forklare, hvad “Gratis Nitflex” dog kan have gjort ved maskinen. Fupmagerne tvinges næsten til at sige, at “Gratis Nitflex” må være fusk, og at nogen er ude på at snyde ham - alt imens de gør deres ihærdigste for at snyde ham og ødelægge hans maskine. Man fornemmer tydeligt, hvordan de små fupmager-hjerner kører i ekstra høje omdrejninger for at vinde spillet.

Fupmagere afsløres på YouTube

Leo Takacs forsøger ikke at være for aggressiv. Når alt kommer til alt, er de stadig mennesker og har krav på en vis værdig behandling, mener han.

– Min forholdsvist pæne sprogbrug er en kombination af at ville være et “bedre” menneske end dem og så også at holde min YouTube-kanal familievenlig og uden aldersbegrænsning, siger han.

Skam og - måske - vrede og frustration hos fupmagerne er, hvad han går efter. Han forsøger at få dem til at indse, at fup er en frygtelig beskæftigelse. Leo Takacs’ følelser for dem har skiftet en del. Førhen tænkte han, at de var hjerteløse idioter, men har efterhånden fundet ud af, at fup er deres sidste udvej. Det er ret trist, synes han.

Leo Takacs er ikke alene om at fuppe fupmagerne og udstille dem til befolkningens morskab og oplysning. Mange andre unge mænd har påtaget sig roller som lejlighedssuperhelte og samfundsrengørere. Der kommer hver dag flere nye videoer på YouTube med fupmagere, der får deres bekomst. Nogle afslører dem midtvejs i fupperiet og råber ad dem. Andre opbygger mystisk fungerende Windows-maskiner, der slår fupmagerens manuskript ud af kurs.

– Der vil blive ved med at være fupmagere, for der er ikke rigtigt nogen teknisk måde at forhindre det på. LogMeIn Rescue og GoToAssist har knapper, hvor man kan anmelde et overgreb. Men på det tidspunkt er maskinen som regel allerede ødelagt med Syskey. Fupfirmaerne skifter også VPN-adresse og telefonudbyder så ofte, at der sjældent kan gøres noget ved dem, siger Leo Takacs.

Han har ingen planer om at gå på pension foreløbigt.

– Jeg tror ikke, at jeg vil holde op med at lave fupmager-lokkevideoer, så længe der er fupmagere i gang. Og de bliver formentlig ved for evigt, siger han.

Brugerpanel: Fejl og forsømmelser på arbejdet fejes ofte ind under gulvtæppet

Fri, 05 Jan 2018 08:30:00 +0100

Hemmeligholdelse af et stort nedbrud, grove fejl, der går ud over kunder, inkonsistente data og manglende udbud. Det er bare nogle af de fejl og forsømmelser, som Prosabladets brugerpanel har fået indsigt i er forekommet på deres arbejdsplads.

En undersøgelse fra PROSAs hovedorganisation, FTF, viser, at hver 8. offentligt ansatte har haft mistanke om eller været vidne til ulovligheder og grove fejl på jobbet inden for det seneste år. 31 procent af de omkring 4.600 deltagere har således oplevet overtrædelser af lovgivningen, mens 21 procent har været vidne til bevidst vildledning af borgere.

Det er på den baggrund, at deltagerne i brugerpanelet er blevet spurgt om deres oplevelser i it-branchen. 10 ud af de 52 it-professionelle, der denne gang har deltaget, svarer, at de i det seneste år har haft en mistanke om eller været vidne til ulovligheder, forsømmelser eller grove fejl.

Sjælden respons

”Vi opdagede ved et tilfælde, at en backup ikke kørte som aftalt med kunden, og den alarm, der skulle melde problemet, var blevet deaktiveret i forbindelse med et servicevindue eller lignende og ikke aktiveret igen, da backup-jobbet skulle sættes i gang igen.” Sådan beskriver en panelist sin oplevelse af en fejl på jobbet. Efterfølgende blev ”alarmen sat op til at blive startet i en anden proces end den, der skulle starte backup-jobbet.”

Fejlen blev altså rettet. Men ifølge brugerpanelet er det et særtilfælde. For kun tre ud af de 10, som opdagede fejl eller forsømmelser, oplevede, at der efterfølgende blev handlet på det. Flere gik faktisk slet ikke videre med deres viden til en chef eller tillidsmand. Det står klart, når man ser svarene på spørgsmålet: ”Hvilke muligheder havde du for at gøre noget vedrørende din mistanke eller viden?”

”Reelt set ingen, ud over at miste mit job” og: ”Intet … af frygt for fyring”, lyder to svar. En gik rent faktisk til chefen, men fik ingen respons. Og måske er det lignende oplevelser, der fik en fjerde panelist til at vælge løsningen: ”Jeg delte min viden med andre, og lod tvivlen sprede det til resten af virksomheden”. En femte svarer kontant: ”Jeg stak vedkommende.”

Anonymt er godt

11 paneldeltagere oplyser, at de på deres arbejdsplads har en ordning, hvor man anonymt kan videregive oplysninger om ulovligheder, grove fejl eller forsømmelser. 32 har ikke, mens ni faktisk ikke ved, om der er en sådan ordning, hvor de arbejder. Ingen af de it-folk, der er på en arbejdsplads med en whistleblowerordning, føler sig overvåget. ”Det er i sidste ende bedst for alle. Jeg gør ikke noget ulovligt, hvad jeg ved af. Hvis jeg foretog mig ulovligheder, vil jeg meget gerne vide det, så jeg har en chance for at gøre tingene lovligt/korrekt,” forklarer en sit standpunkt.

Kun seks kommuner og en håndfuld statslige styrelser har ifølge FTF en whistleblowerordning. I den private sektor er ordningerne mere udbredt. Datatilsynet har indtil videre ifølge FTF givet tilladelse til omkring 500 ordninger.

Blandt de it-professionelle, der ikke har en anonym ordning på arbejdspladsen, mener kun syv, at der burde være en. Dobbelt så mange siger nej tak. ”Jeg håber (og tror), at forretningen hos os er rummelignok, til at kunne høre på det uden at være anonym, og så er det bedre ikke at skulle bruge en anonym mulighed,” lyder svaret fra en af dem.

Et anonymt led

Billedet ser dog straks anderledes ud, når man spørger bredt til emnet. Således svarer hele 36 af de 52 it-professionelle panelister, at de er enige i udsagnet: ”Det vil forbedre mulighederne for at orientere arbejdspladsen om ulovligheder, fejl og forsømmelser, hvis der på arbejdspladsen er en whistleblowerordning, hvor ansatte kan indberette anonymt.” Som en bemærker: ”Der kan være situationer, hvor medarbejderen kan være klemt af ledelse, arbejdsmiljørepræsentant eller andre personer med særinteresser.”

Flere peger på det fornuftige i at få skubbet et led ind mellem leder og ansat i den slags prekære situationer. En whistleblowerordning er et fornuftigt tiltag, fordi ”man 'dekobler' borgerligt ansvar fra loyalitet til ens leder,” ”man kan indrapportere regel- og lovbrud uden at skulle frygte for sit job,” og ”man minimerer risikoen for repressalier, hvilket er en stor barriere mod indberetning,” lyder nogle af måderne at understrege den pointe på.

Der er dog grund til at tænke sig om, inden en ordning indføres: ”Det tilbyder en ny mulighed for indberetning af ulovligheder. Jeg kan dårligt forestille mig, hvordan man svarer nej til dette spørgsmål. Mere interessant er det vel, hvor stor en forskel det ville gøre – og om der er negative følgevirkninger, som rammer virksomhedens kultur og atmosfære,” påpeger en paneldeltager.

Og en sådan anonym ordning vil også lægge et vist ansvar på de ansattes skuldre. ”Man må se i øjnene, at der er en risiko for, at anonyme kujoner bruger systemet til at svine sagesløse!” som en udtrykker det ganske bramfrit.

Forbehold

Langt de fleste i brugerpanelet påpeger, at arbejdspladsen skal have en vis størrelse, før en whistleblowerordning giver mening. Og så er der lige spørgsmålet om, hvordan en sådan ordning præcis skal skrues sammen. ”En arbejdspladsstyret whistleblowerordning vil aldrig kunne få den tillid, der er nødvendig. En ordning styret af en ekstern part, tænker jeg, er for dyr. Og jeg tror, at den arbejdsplads, der har brug for en sådan ordning, ikke vil bruge pengene på en ekstern ordning,” pointerer en. En anden funderer over, om sådan ordning overhovedet vil afhjælpe noget: ”Det er en god idé, hvis det bliver taget seriøst. Mere negativt end ingen ordning, hvis det bare er for at give syn af, at risiko for ulovligheder bliver taget alvorligt, men reelt sker der ikke noget.”

En lille håndfuld it-folk har slet ingen fidus til whistleblowerordninger, og en af modstanderne trykker meget præcist på den ømme tå med udsagnet: ”Anonymiteten er de facto ikkeeksisterende.”

Hus Forbi-sælgere får digital mønt

Fri, 05 Jan 2018 07:16:00 +0100

Hjemløses salg af Hus Forbi er truet af den digitale udvikling, som betyder færre kontanter i borgernes lommer. (Foto: Mette Kramer Kristensen).

Den stigende brug af digitale betalingsløsninger betyder, at gadesælgere af Hus Forbi kan vinke farvel til den klingende mønt som betaling. Mange mennesker bærer simpelthen ikke længere på kontanter. Selvom hjemløse har fået bedre muligheder for at anskaffe sig et betalingskort, har de stadig været afhængige af Hus Forbi, som manuelt og meget ressourcekrævende har skullet overføre betalinger fra salget til sælgernes kontantkort.

Løsningen er nødvendig, fordi man som hjemløs ofte hverken har NemID, billedlegitimation eller en adresse. Derfor kontaktede managementkonsulenthuset Valcon Hus Forbi og tilbød at bruge sin erfaring til at finde en løsning på problemet.

– Vi hørte om problemstillingen i Radioavisen og tog kontakt til Hus Forbi. Det var helt indlysende for os, at her kunne vi gøre en forskel med vores ekspertise. Samtidigt kunne vi bidrage til, at nogle af de mest udsatte medborgere fik en lidt mere tålelig hverdag, siger Lisbeth Krogslund, Client Engagement Director i Valcon, ifølge en fælles pressemeddelelse med Hus Forbi.

Resultatet er en automatisk proces, der arbejder hurtigt på tværs af de forskellige it-systemer og dermed erstatter de manuelle opgaver. På den måde kan Hus Forbi-sælgerne få pengene på deres kontantkort samme dag - typisk inden for en time, efter de har solgt en avis.

– Det er dejligt at have pengene på kortet med det samme, så man har til en kop kaffe eller et måltid mad, fortæller Rene Skovgaard, en af Hus Forbis sælgere, i pressemeddelelsen.

Rasmus Wexøe, sekretariatsleder i Hus Forbi, glæder sig over løsningen, som er leveret frit til Hus Forbi-projektet. Han peger på, at det er Valcons underleverandør, Friske Ressourcer, som har arbejdet dedikeret på opgaven.

– Jeg har været i kontakt med dem mindst fire til seks gange i døgnet de sidste fem måneder. Alene kunne vi ikke løfte den manuelle administrative byrde med de begrænsede ressourcer, vi har. Uden dem var det aldrig lykkedes, siger han til Prosabladet.

Google Fact Check som våben mod fake news

Fri, 05 Jan 2018 07:13:00 +0100

I april lancerede Google et nyt våben mod fake news. Fact Check var det sigende navn. Det er ikke Google, som foretager faktatjek af mere eller mindre lødige nyheder, men det giver journalister, faktatjekkere og medieorganisationer mulighed for at udbrede deres faktatjek ved hjælp af Googles søgemaskine.

Faktatjek i søgeresultater

Danske tjekdet.dk, der hører under medieorganisationen Mandag Morgen, er allerede begyndt at implementere Google Fact Check. Det sker ved at indsætte en stump HTML-kode i hver enkelt faktatjek-artikel, så faktatjekket kan blive vist som del af Googles søgeresultater.

– Vi begyndte at eksperimentere med det i maj. I starten var det kun nogle enkelte artikler for at finde ud af, hvordan det fungerede. I august gik vi så rigtigt i gang med at lægge det ind i alle artikler, fortæller tjekdet.dk's redaktør, Thomas Hedin. Erfaringen fra tjekdet.dk er, at jo flere faktatjek der er på et website, desto større er sandsynligheden for at dukke op i Googles søgeresultater.

– I begyndelsen af maj gik der flere dage, inden vores faktatjek dukkede op i Googles søgeresultater. Men efterhånden som vi lagde faktatjek-koden ind i flere faktatjek-artikler, blev vi mere synlige over for Google.

Hvordan rangerer Googles faktatjek?

I Googles beskrivelse af faktatjekket hedder det blandt andet: ”Der er ingen garanti for, at faktatjek bliver vist: Inkludering af faktatjek-elementer i Google-søgeresultater bestemmes programmatisk. Faktatjek-elementer tildeles en score, som baserer sig på en programmatisk rangering af sitet. Sites evalueres i en proces svarende til page ranking: Hvis et site rangeres højt nok, så vil faktatjek-elementet blive vist i søgeresultater sammen med din side. Hele processen foregår programmatisk.”

Det betyder, at et tilfældigt nystartet website ikke uden videre kan være sikker på at få sine faktatjek vist i Googles søgeresultater. Det gør det selvfølgelig sværere for propaganda-sites og udbredere af fake news at tage næste skridt i kampen om sandheden i den digitale verden: Oprettelse af faktatjek-sites, der vurderer falske nyheder som sande – og omvendt. Det betyder dog også, at nystartede sandhedssøgende fakta-sites kan få svært ved at trænge igennem.

Tjekdet.dk blev lanceret i november forrige år, og for at komme hurtigt i gang blev det oprettet som et underdomæne på Mandag Morgens mm.dk-domæne. Thomas mener, det har givet tjekdet.dk mere pondus i Googles vægtning af sitets faktatjek:

– Vi har holdt fast i det, da vi formentlig kan lukrere på Mandag Morgens renommé. Det giver os formentlig en bedre synlighed over for Google.

Den uigennemskuelige algoritme

Derudover har Tjekdet.dk også tilmeldt sig Googles Fact Check via en formular for at blive taget seriøst af Googles algoritme.

– Googles søgerobot finder automatisk ClaimReview, men hvis man melder sig til via formularen, rangerer man formentlig højere.

Thomas erkender dog, at det er uklart, hvordan Google rent faktisk rangerer faktatjek-sites, og han gør sig overvejelser om, hvilke faktorer der trækker henholdsvis op og ned i Googles placering af faktatjek fra tjekdet.dks i søgeresultater.

– Jo mere trafik et site har, jo højere bliver det vægtet. Der har vi nok et problem, da Mandag Morgen er et nichesite, der ikke vælter sig i BT-lignende brugertal, men algoritmen tager også andre ting i betragtning, selvom vi ikke ved, hvordan det reelt foregår. Thomas er dog fortrøstningfuld.

– Amerikanske faktatjek-sites kommer øverst, så det er formentlig ikke bare brugertal, men også sådan noget som renommé, der tæller med i vurderingen.

Dialog med Google og Facebook

Thomas håber at komme i dialog med Google, så tjekdet.dk bedre kan forstå, hvordan Google rangerer faktatjek.

– Vi har ikke taget kontakt med Google endnu, da vi først lige har afsluttet vores erfaringsopsamling, men det er noget, som vi vil gøre.

Tjekdet.dk skal i øvrigt snart mødes med en anden vigtig global aktør, der gennem et stykke har været under beskydning for at være lidt for laissez faire med propaganda og fake news: Facebook.

– Facebook har inviteret tjekdet.dk til et sonderende møde sammen med andre relevante nordiske aktører for at finde ud af, hvordan fake news kan bekæmpes. De vil høre, hvordan de kan understøtte os bedre. Det er stadig meget tidligt i forløbet, men det er dejligt, at de er åbne for dialog.

Faktaboks: Falsk, sandt - eller midt imellem?
Det er måske lidt overraskende, men Google Fact Checks giver mulighed for at angive hele seks forskellige sandhedsniveauer:
-1 = Svær at kategorisere/Udokumenteret
1 = Falsk
2 = Overvejende falsk
3 = Halvt sandt
4 = Overvejende sandt
5 = Sandt
Der er dog ofte påstande som: Selvom de overvejende er falske, rummer de en kerne af sandhed – eller omvendt.
Det gælder eksempelvis påstanden om, at ”uligheden gik nærmest amok”, og ”den drønede derudaf” under Helle Thorning-Schmidt-regeringen i 2011 – 2014.
Påstanden om, at uligheden løb amok, kom fra Enhedslistens Pernille Skipper. Tjekdet.dk vurderer den påstand med et Fact Check-sandhedsniveau på 2 (overvejende falsk):
”Pernille Skipper har ret i, at uligheden steg under S-SF-R. Men uligheden er steget jævnt de sidste 25 år. Eksperter vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for at sige hverken, at uligheden ”gik amok” eller ”drønede derudaf” under Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode.”

Læs mere her: http://kortlink.dk/rtw3

Data fra 31 millioner brugere lækket

Fri, 05 Jan 2018 05:19:00 +0100

Navn, e-mailadresse, IMEI, telefonnummer, lokationsdata, kontaktlister og mere. Det sørgede udvikleren bag tastatur-appen ai.type for at gemme i en 577 GB stor, ukrypteret MongoDB-database. Basen indeholdt data fra 31.293.959 brugere, som har installeret produktet på Android- og iOS-enheder. Sikkerhedsbristen er opdaget af det israelske sikkerhedsfirma The Kromtech Security Center. I alt drejer det sig om 371 millioner oplysninger, herunder synkroniserede adressebøger fra Google-konti. Flere informationer på https://mackeepersecurity.com/post/virtual-keyboard-developer-leaked-31-million-of-client-records.

kwn

Norsk Vivaldi-browser klar til Raspberry Pi

Fri, 05 Jan 2018 04:40:00 +0100

Vivaldi 1.13 byder på en veludstyret download-manager til ARM-baserede enheder.

Vivaldi-browseren understøtter nu en lang række operativsystemer og hardware-platforme: Windows, macOS og Linux (x86/x86_64) samt en lang række ARM-baserede Linux-enheder. Det inkluderer Raspberry Pi Zero, Raspberry Pi 2 og Raspberry Pi 3 – single-board ARM-baserede computere, som er solgt i størrelsesordenen 14 millioner enheder globalt. Blandt de øvrige ARM-baserede enheder er CubieBoard og ASUS Tinker Board.

Manden bag Vivaldi-browseren er Jon von Tetzchner, tidligere kendt for at skabe den hurtige Opera-browser. I en pressemeddelelse beskriver han Vivaldi som en websurfers komplette værktøjskasse, der lader sig tilpasse den enkelte brugers behov og af særlig interesse for gør det selv-folk, som eksperimenterer med Raspberry Pi og lignende enheder.

Den nye udgave af browseren udmærker ifølge Vivaldi-udviklerteamet sig ved god ydelse på mindre kraftig hardware og funktionalitet som tabbed-browsing, der kendes fra andre moderne browsere. Af størst interesse for power-brugere er dog nok mulighederne for at tweake og tune browseren for maksimal ydelse blandt andet ved at lade brugeren slukke for animerede GIF’er og indtaste huskenoter direkte i browseren.

Vivaldi version 1.13 i forskellige distributioner kan downloades via https://vivaldi.com/download/.

Formandens nytårshilsen 2017

Sun, 24 Dec 2017 12:00:00 +0100

Endnu et år er gået, og endnu et år venter. Vi er så heldige, at PROSA er i fortsat fremgang på mange områder, vi får flere medlemmer og mange vil gerne være med til at udvikle PROSA og tage aktivt del i det arbejde, vi udfører.

Vi har haft mange emner i spil det forgangne år. Et af dem er den fortsatte debat om frihandelsaftaler. Fortalerne for den slags aftaler forsøger at bilde os ind, at vejen til Paradis er brolagt med internationale handelsaftaler. Med argumenter om, at det vil skabe vækst, velfærd og beskæftigelse, lokker de os til at forringe gældende vilkår til glæde for de store multinationale selskaber og til skade for alle os andre. Undersøgelser viser, at der ganske rigtigt vil ske vækst, men den vil stort set kun omfatte virksomhedernes indtjening. Til gengæld vil der opstå en øget konkurrence arbejdstagerne imellem med løntryk og social dumping som resultat. Vi er ikke imod international samhandel eller globaliseringen, men vi vil gerne have, at det sker på ordentlige vilkår, og det skal i hvert fald ikke have den konsekvens, at vi forringer vilkårene for os selv. Selv om vi lever i en grænseløs verden, må der dog være grænser for, hvad vi skal finde os i.

Globaliseringen antager i øvrigt nogle gange spændende fremtrædelsesformer. Senest har vi set Uber forsøge at smadre en branche under dække af, at de bare ønsker en verden, hvor vi deler ressourcerne på en bedre måde. Skidt med lovgivning, sikkerhedskrav og uddannede chauffører. Bare på med appen og derudad. Det bekymrende er ikke kun, at der faktisk er politikere, som hopper på limpinden, men at de myndigheder, der er sat i verden for at sikre overholdelse af gældende lov, reagerede med samme hast, som SKAT inddriver gæld. Det er dog langt om længe lykkedes at få underkendt Uber og få sat fokus på de ulovlige forhold. Men det er en sej kamp at stoppe den slags, og kampen vil uden tvivl fortsætte i 2018.

Vi har også brugt tid på den fortsatte kamp mod den stigende overvågning og for at bibeholde retten til et privatliv. EU-Domstolen underkendte i slutningen af 2016 endnu engang EU's logningsdirektiv og dermed også den danske logningsbekendtgørelse. Det skulle man i hvert fald tro, men sådan hænger tingene ikke sammen i Justitsministeriet. De vil gerne have tid til at tænke over, om et ulovligt direktiv nu også betyder, at den danske implementering er ulovlig. Faktisk tænker de så meget over det, at der endnu ikke er sket noget. Så det er også et emne, vi kommer til at beskæftige os med i det nye år.

Det samme gælder spørgsmålet om den teknologiske udvikling. Det er jo ikke et ukendt fænomen, at jobområderne i samfundet er i forandring, og vi er efterhånden vant til, at maskiner og robotter overtager dele af arbejdsmarkedet. Så vi har set det ske før, men ikke med den hast, som det sker nu. Og så rammer udviklingen langt bredere end nogen sinde før - også grupper, som vi før har antaget, ikke kunne rammes. Men selv jurister, dommere, læger og ingeniører, og sandelig også it-folk, vil blive ramt de kommende år.

Så arbejdsmarkedet kommer under et stigende pres. Flere undersøgelser peger på, at op imod 40 procent af arbejdet i Danmark kan automatiseres allerede nu med de eksisterende teknologier.

Så det er på vej, hvad enten vi kan lide det eller ej. Men vi savner en politisk vision om, hvordan vi i Danmark kan bruge den teknologiske udvikling til at løse vigtige samfundsrelevante problemer. Hvor er kravene til, hvad vi ønsker robotterne skal løse, og ikke kun den lidt triste opfattelse af, at det kan vi ikke rigtigt gøre noget ved? Udviklingen kommer jo, uanset om vi vil det eller ej.

Og det er selvfølgelig ikke rigtigt. Vi både kan og skal stille krav til teknologien. Den skal udvikles til at hjælpe os med at få et rigt og godt liv, og det skal gælde for os alle sammen. Men hvis vi ikke tør stille de politiske krav og tage konsekvenserne af dem, så bliver det med garanti andre, som kommer til at lade teknologien forme verden ud fra deres interesser.

Det kommer også til at være et indsatsområde, som vi skal beskæftige os med, ikke bare til næste år, men i årene fremover.

Et emne, som vi ikke skal bruge tid på i nogle år fremover, er PROSAs jubilæum. Vi har i årets løb fejret PROSAs 50 års fødselsdag med festskrift, artikler, receptioner og medlemsfester. Det er nu forbi, og vi vil først rigtigt fejre noget igen, når vi når de 60 år. Så nogle ting får vi dog afsluttet i løbet af et år.

Til slut vil jeg takke alle jer aktivister, der lægger frivillige timer i PROSA, og alle jer medlemmer, der bruger PROSA. I er fundamentet for, at vi kan organisere it-faget og stå stærkt sammen. Og også tak til PROSAs og a-kassens medarbejdere, som dygtigt og engageret varetager og fremmer medlemmernes interesser.

Godt nytår til jer alle.

Øget overvågning kan skabe DDR-tilstande i Danmark

Fri, 15 Dec 2017 09:13:02 +0100

Et førstebehandlet lovforslag giver adgang til hemmelig overvågning af den danske befolkning. Med lovforslaget vil offentlige instanser – eksempelvis kommuner og Skat – få magt til at bruge en borgers persondata, som er givet andetsteds i det offentlige i en helt anden sammenhæng, skriver Politiken.

Hos PROSA møder forslaget modstand.

– Det er en helt forkert vej, politikerne er på vej ud ad. Ikke alene er det et voldsomt indgreb i folks privatliv, men vi har set så mange gange, at det offentlige har sjusket med datasikkerhed, til at det vækker voldsom bekymring, hvis de skal have yderligere adgang til at fumle rundt med personfølsomme data, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA.

Han understreger, at han har ikke noget problem med, at man undersøger folk, som man har konkret mistanke til, men tager afstand fra at samle data om uskyldige borgere.

– Der et angreb på vores frihed til at forsamles og til at kommunikere i fred, konstaterer han.

Niels Bertelsen understreger, at hvis borgerne ikke kan forvente, at data kun bliver brugt til det, som de bliver indsamlet til, så vil vi i løbet af kort tid se, at folk afleverer forkerte informationer. Han peger på, at det allerede sker i dag, hvor folk oplyser en falsk e-mailadresse for at undgå at blive spammet.

– Dette initiativ vil være med til at undergrave den tillid, borgerne har til det offentlige. Hvis vi ikke kan forvente, at samfundet beskytter borgerne, så er vi på vej til en mistillidskultur, som vi tidligere har set praktiseret i DDR, siger Niels Bertelsen.

Overenskomst eller konflikt?

Mon, 11 Dec 2017 08:55:41 +0100

Ingen ved, hvad de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område vil bringe i 2018, men en ting er sikker: PROSA vil informere de berørte medlemmer løbende, særligt hvis det skulle komme til en konflikt.

Men for at vi kan informere de berørte medlemmer, kræver det, at vi ved, hvor du arbejder. Derfor vil vi opfordre til, at du sikrer, at vi har registreret din korrekte arbejdsgiver, private e-mailadresse og telefonnummer. Det skal være privat e-mail/telefon, for kommer konflikten, mister du sandsynligvis adgang til arbejdsgivers e-mail- og/eller telefonsystem.

Moderniseringsstyrelsens hidtidige fremfærd og standpunkt efterlader et indtryk af, at det bliver meget svært at få en aftale på plads. De centrale emner fra vores side er reallønsforbedringer, betalt frokost og undervisernes arbejdstid.

Skulle det komme til konflikt, arbejder PROSA for, at konflikten kan blive så effektiv som muligt. Bliver du på noget tidspunkt i tvivl, og synes du ikke, at du har hørt fra os, er du altid velkommen til at kontakte os på 31 33 41 41 eller organizer@prosa.dk.
mbr

Google og Facebook kan finansiere universel basisløn

Thu, 07 Dec 2017 11:35:11 +0100

De indtægter, som internetgiganter genererer ved at handle med personlige data, vil kunne fordeles og dermed skabe basis for en universel basisindkomst, som på mange måder leder tankerne hen på borgerløn. Det er ifølge nyhedstjenesten Futurism.com AI-forskeren Steve Fuller, der argumenterer for en universel borgerløn, der betales af internetgiganterne som en modydelse for borgernes data:

– Vi kunne gøre Google, Facebook og alle de store multinationale ansvarlige. Vi kunne sikre, at mennesker, som i øjeblikket "frivilligt" bidrager med deres egne data til at pumpe virksomheders profit op, modtager en passende modydelse, som bidrager til deres levebrød, konstaterer Fuller til Futurism.com.

Samtidig ser han dog en række problemer ved bare bevidstløst at indføre en sådan model:

– Kort fortalt kunne den idé dog ende med at blive uhyre omkostningskrævende for virksomheder og offentlige kontrolinstanser, mener Fuller. Mere info https://futurism.com/ubi-universal-basic-income-alternative/.

kwn

GOTO17 - højdepunkter

Fri, 01 Dec 2017 13:59:00 +0100

Hvordan underviser man teenagere – og alle os andre, der heller ikke læser Terms & Conditions, før vi downloader endnu en gratis app – i privatlivsbeskyttelse? Emma Arfelt, udvikler hos Trifork, gør rent faktisk et ihærdigt forsøg på det under følgende overskrifter:
”Hvis du ikke betaler for et produkt, er det formentlig, fordi du selv er produktet”, ”Hvis Terms & Conditions er for lange at læse, så skal du læse dem”, ”Tro aldrig på, hvad fremmede mennesker fortæller dig på internettet”, og sidst, men ikke mindst, ”Brug beskyttelse”!

Store fordele ved cloud native-arkitektur

Adrian Cockroft er efterhånden GOTO-veteran og altid god for en solid gennemgang af fordelene ved cloud native-løsninger i forhold til mere traditionelle datacenterløsninger. Hans fortid hos Netflix og hans nutid som VP Cloud Architecture Strategy hos AWS (Amazon Web Services) kvalificerer ham i den grad til at formidle de grundlæggende principper i cloud native-løsninger, også når de skal skalere op i XL-størrelse.

”Pay for what you used last month, not what you guess you will need next year”, ”self-service on-demand, no delays”, ”API-driven, automated” og ”instant globally distributed deployments and data by default” var blot nogle af de fordele, som cloud native-arkitektur giver ifølge Cockroft.

ikkerhedsprincipper to-go

Eoin Woods, der er CTO hos Endava, samlede fuldt hus til sit oplæg om 10 nøgleprincipper for sikkerhed. De fremmødte fik en praktisk orienteret gennemgang af principper som ”adskil ansvarsområder”, ”implementer simplest mulige løsning” og ”opfind ikke din egen sikkerheds-løsning” ud fra en skabelon, der hed ”Hvorfor?”, ”Beskrivelse af selve princippet”, ”Tradeoff” og ”Eksempel”. Nyttigt og lige til at tage med hjem til et oplæg på din egen arbejdsplads.

Privacy-råd til teenagere og alle andre

IMG_2737

Read the paper

Gennem de sidste tre år har Adrian Colyer, Venture Partner hos Accel, hver dag læst en videnskabelig artikel inden for det datalogiske område og leveret et sammendrag på sin blog ”The Morning Paper”. I sin keynote gennemgik han en lang række konkrete eksempler på, at der faktisk er masser af stof i de videnskabelige artikler, der kan omsættes til praktiske løsninger. I flere af tilfældene kunne gode pointer fra den akademiske verden føres direkte ned på bundlinjen i form af gevinster i millionstørrelsen. Så gå ikke glip af morgenavisen, som du finder på blog.acolyer.org.

IMG_2629

Udviklere er forældre

Jessica Kerr er udvikler hos Atomist og en energisk keynote speaker med imponerende præsentationsteknik, hvor slides bliver til undervejs i appen Paper 53. Blandt hendes pointer om udviklerens arbejde var: ”We are movers, not builders” – oftest bygger man videre på andres kode, hvilket er meget sværere end at starte fra scratch, og hvor tit får man lige mulighed for det? Udvikling er som ”parenting” – barnet skal bringes sikkert gennem livets mange faser til en voksentilværelse som nyttig software. ”Maintenance” er det forkerte ord – som udvikler gør man ikke bare det samme hver gang, man bygger noget nyt ovenpå. Og spørgsmålet om, hvilket programmeringssprog er det bedste, blev også lige afgjort: ”The best programming language is the one you know best.”

IMG_2724

Udlevering af hotdogs var et populært indslag i udstillerområdet.

IMG_2636

Networking er en vigtig del af en GOTO-konference.

Er du klar til karriereskift?

Fri, 01 Dec 2017 13:51:00 +0100

Mens forskere og eksperter diskuterer de samfundsmæssige konsekvenser af begreber som kunstig intelligens og machine learning, har EU i årevis forberedt sig på at forbedre beskyttelsen af borgernes data. De to helt forskellige udviklinger forvarsler henholdsvis potentiel massearbejdsløshed i produktionsvirksomheder forårsaget af robotteknologi og noget, der kan tolkes som et øget databehandlingsbureaukrati. Men begge dele kan du drage nytte af som it-professionel, for der er potentielle jobmuligheder i dem.

Vi ved, at der kommer nye jobfunktioner primært i den offentlige sektor, hvor databeskyttelsesansvarlige, de såkaldte Data Protection Officers (DPO'er), rykker ind fra maj 2018. I temaet i indeværende blad kan du læse mere om DPO'erne.

Er du eksempelvis en driftsmand, som elsker at have styr på dine systemer og er glad for den automation, som virtualiserings- og cloud-teknologier tilbyder, men samtidig bekymret over, at dine jobfunktioner reduceres, så overvej, om DPO-funktionen ikke helt naturligt bør ligge hos en opkvalificeret udgave af dig selv frem for hos bogholdere eller jurister. Til din inspiration er en håndfuld PROSA-medlemmer i mere end et år jævnligt mødtes for sammen at blive klogere på den relaterede lovgivning, EU’s databeskyttelsesforordning, som der er bred enighed om er en slags fremskridt for sikring af bedre privatlivsbeskyttelse snarere end øget bureaukrati. Sammen med dine kolleger kan du blive klogere.

Er du udvikler, hvad så med at begynde at efterspørge efteruddannelsesmuligheder helt bredt hos din arbejdsgiver? Se på online-selvstudier og de værktøjer, der begynder at dukke op til at automatisere automation. Behovet for de færdigheder er efterspurgte. Og tidligere på året så jeg to totalt udsolgte græsrodskurser udbudt i min bydel i København. (Folkene bag kurser og værktøjer kan du læse mere om i den kommende udgave af Prosabladet). Det internationale analysefirma Gartner kan også berette, at en global analyse af 1,2 milliarder jobfunktioner viser, at der i en by som Paris blot findes seks personer, der er kvalificerede og interesserede i at søge it-jobs, som skal udfylde det eksploderende behov for udviklere af automations-teknologier. På kanten til et nyt år lyder de udviklingstræk ikke nedslående.

DPO og datasikkerhed er en ny karrierevej for it-folk

Fri, 01 Dec 2017 12:52:00 +0100

- Man skal også være opmærksom på, at det potentielt er lidt af en pengemaskine for it-firmaer og konsulenter, konstaterer Anne Dorte Bach, projektleder og DPO, Magenta om de kommende af databeskyttelsesforordningens krav om mere kontrol af databeskyttelsenl i især den offentlige sektor. (Foto: Lars Bertelsen).

Med en uddannelsesbaggrund som cand.mag. i engelsk samt film og medievidenskab lå det nok ikke lige i kortene, at Anne Dorte Bach en dag skulle arbejde som projektleder og Data Protection Officer (DPO) i udviklingsvirksomheden Magenta. Vejen er gået over en ansættelse på Københavns Universitet, hvor hun arbejdede med den tekniske side af kommunikation såsom implementering af content management systemer og løsninger til udsendelse af pressemeddelelser. Læg dertil en lang række kurser, primært på IT-Universitetet, i nogle grundlæggende discipliner som frontend-programmering, databaser, brugervenlighed og senest softwarearkitektur. Undervejs er hun så også lige blevet certificeret softwaretester ifølge den anerkendte standard ISTQB. Projektledelseskurser, primært inden for PRINCE2, kan hun også skrive på CV'et.

Et karrierevalg

– Jeg har ikke taget de teknisk orienterede kurser for at blive programmør, men for at få en bedre forståelse af selve softwareudviklingsprocessen, hvilket jeg så kan bruge i mit daglige arbejde, siger hun.

Det var kurset i it-arkitektur, der for alvor ledte hende i retning af arbejdet med datasikkerhed.

– Jeg synes, at datasikkerhed er et meget spændende felt, og det er samtidig et område, hvor der er gode jobmuligheder. Jeg ville gerne ind i it-branchen, og med den fokus, der er på sikkerhed – blandt andet på grund af databeskyttelsesforordningen – var det for mig et godt valg set ud fra et karrieremæssigt synspunkt, siger hun.

Systematik og struktur

Anne Dorte Bach blev ansat i Magenta i august 2016 som projektleder for kunde- og udviklingsprojekter. Virksomheden havde haft vokseværk og havde brug for at strømline forskellige processer blandt andet i forhold til udviklingsprincipper og dokumentation. Noget af det arbejde blev Anne Dorte Bach tovholder på, og da man på et tidspunkt ønskede at placere et tydeligere ansvar og styrke fokus på datasikkerheden, blev det besluttet at oprette en DPO-funktion – selvom Magenta rent formelt ikke er forpligtet til det.

– Da spørgsmålet om en DPO kom op, meldte jeg mig. Det er vigtigt i den funktion at have en systematisk og struktureret tilgang til tingene, og det vil jeg mene, jeg har, siger hun.

Samarbejde med kollegerne

Ifølge Anne Dorte Bach går hendes DPO-funktion meget ud på at koordinere arbejdet med at fastlægge de relevante sikkerhedsprocedurer, få dem indarbejdet som en naturlig del af arbejdsgangene i virksomheden samt løbende at opdatere de relevante dokumenter – og ikke mindst at holde konstant fokus på datasikkerheden.

– En af udfordringerne er klart at fastholde fokus på sikkerheden hele tiden – også når der er meget travlt. Generelt er det meget vigtigt, at man i det arbejde aktivt inddrager sine udvikler- og projektlederkolleger, så man kan få deres input til de processer og tilhørende dokumenter, der skal implementeres, siger hun.

Magenta har ikke egen jurist, men Anne Dorte Bach trækker på en ekstern advokat til rådgivning om de juridiske aspekter af databeskyttelsesforordningen.

Magenta vil i forbindelse med databeskyttelsesforordningen holde udviklerdage, hvor databeskyttelse inklusive beredskabsplaner bliver faste punkter. Det vil også blive indarbejdet i de tjeklister, man benytter ved projektopstart.
- Vores held er, at vi er en lille virksomhed, hvor den interne kommunikation om de her emner er hurtig og nem, siger Anne Dorte Bach. (Foto: Lars Bertelsen),

Ikke fortrudt

Der er ikke nogle formelle krav til en DPO, og Anne Dorte Bach har ikke taget egentlige kurser inden for datasikkerhed. Hun har været til flere af de orienteringsmøder, der for tiden bliver holdt om databeskyttelsesforordningen og DPO-funktionen, men overvejer enten at tage et kursus på IT-Universitetet eller eventuelt tage en egentlig DPO-certificering, som nu udbydes af en del advokatfirmaer. På spørgsmålet, om hun på nogen måder fortryder den vej, hun er slået ind på, er svaret klart:

– Jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg rakte fingeren op, da vi skulle have besat DPO-funktionen. Det er et spændende område at arbejde med, og da der er stor opmærksomhed på og lydhørhed over for datasikkerhed her i huset, sidder jeg på ingen måde alene med det, men har mange berøringsflader ud i vores organisation – som heller ikke er større, end at vi kan kommunikere meget umiddelbart og direkte, siger hun.

KMD kender Privacy by Design

Fri, 01 Dec 2017 12:51:00 +0100

Ole Haugaard Madsen, sikkerhedsforsker KMD

– KMD har som selskab siden 1970’erne beskæftiget sig med offentlige systemer indeholdende persondata, så vi har i mange år skullet håndtere og beskytte sensitive data på en god måde, siger Ole Haugaard Madsen, sikkerhedsdirektør i KMD, og fortsætter:

– Den nye forordning introducerer naturligvis nye elementer som øget dokumentationskrav, bøder, krav til risikovurderinger og governance i forhold til databeskyttelse, men vores tilgang flugter med udmeldingen fra Justitsministeriet om, at hvis man er godt med i forhold til den gældende lovgivning, så står man rigtigt godt i forhold til den kommende forordning.

De specifikke krav i databeskyttelsesforordningen om Privacy by Design og Privacy by Default introducerer ifølge Ole Haugaard Madsen ikke fundamentalt nye koncepter i KMD’s tilgang til systemudvikling.

– Koncepter som pseudonymisering og anonymisering er jo ikke nye, og vi har arbejdet med dem i mange år, men gennem kravet i forordningen om Privacy by Design og Privacy by Default bliver de jo i meget højere grad synliggjort og gjort specifikke, siger han.

Ingen silobygning

KMD’s projekt med at implementere databeskyttelsesforordningen blev igangsat i 2015 og kører i to hovedspor: et i forhold til projekt, et andet i forhold til softwareudvikling. Et hovedmål er, at hele tankesættet og bevidstheden om databeskyttelse skal udbredes til hele organisationen.

– Projektet lykkes ikke, hvis vi bygger en ”processilo”, der handler om databeskyttelse. Succesen består i, at databeskyttelsen bliver indarbejdet i de grundlæggende processer inden for projekt og udvikling, siger Ole Haugaard Madsen.

Han tilføjer, at de aktuelle interne diskussioner i KMD om den rette organisering af arbejdet med databeskyttelse netop går på balancen mellem at forankre bevidstheden og kompetencerne ”lokalt” i projekterne og hos udviklerne over for at have en enhed i virksomheden, der har de helt dybe kompetencer på området. Hans vurdering er, at det ikke er et enten-eller, men bør være et både-og.

Tjeklister

Helt konkret foregår selve implementeringen af databeskyttelsesforordningen blandt andet ved at indbygge en række tjeklister i de eksisterende processer.

– Vi gennemgår løbende vores leverancemodeller, og som en del af det almindelige arbejde med at opdatere dem vil vi implementere tjeklister, der sikrer, at man har gjort sig de nødvendige tanker om databeskyttelsen, siger Ole Haugaard Madsen og fortsætter:

– Det vigtige er at finde en ramme for beskrivelsen af Privacy by Design og Privacy by Default. Det første element, der skal defineres i et softwareprojekt, er, hvad der er nødvendigt i den specifikke løsning. Og det indebærer en analyse af risici og fastlæggelse af tekniske kontroller.

Automatiseret softwarevalidering kan ikke stå alene

Der findes teknologi til at validere systemerne op imod krav til databeskyttelse, men ifølge Ole Haugaard Madsen handler det mere om, at databeskyttelse bliver en integreret del af de forskellige discipliner, der bringes i spil i forbindelse med udvikling og levering af systemerne. Hvis man vælger at understøtte overholdelsen af krav til databeskyttelse ved hjælp af teknologi, har han et godt råd:

– Man bør ikke blindt stole på en softwarevalideringsløsning, der melder grøn, gul eller rød på databeskyttelsen i en løsning. Resultatet af en automatiseret test vil altid skulle vurderes i det konkrete tilfælde, for eksempel ud fra hvor kritisk løsningen er, siger han.

Som eksempel nævner han en health care-løsning, hvor en hjemmehjælper har adgang til kritiske data fra en iPad. Her drejer det sig om at kunne dokumentere alle de valg, der er taget, og at have valideret, at alle potentielle risici i forhold til databeskyttelsen er blevet adresseret.

Stor efterspørgsel efter kombinationskompetencer

Den øgede fokus på sikkerhed og databeskyttelse har også betydet en udvikling i kravene til de kompetencer, som bliver efterspurgt i en virksomhed som KMD.

– Der er stort behov for dygtige udviklere med kompetencer inden for sikkerhed. De kan være svære at finde i dag, og det er helt sikkert nødvendigt, at flere udviklere bliver uddannet i sikkerhed, sikker kode og de koncepter, der har med databeskyttelse at gøre. Som i mange andre sammenhænge er man i høj kurs, hvis man magter at skræve over to områder, siger Ole Haugaard Madsen.

Nu bliver Privacy by Design lovpligtigt

Fri, 01 Dec 2017 12:51:00 +0100

- Formålet med Privacy by Design og Privacy by Default er at sikre, at selve designet og grundindstillingerne i løsningen gør det umuligt eller i hvert tilfælde meget svært at misbruge data, hvis det skulle slippe ud, siger Gert Læssø Mikkelsen, ph.d. i kryprografi og leder af Security Lab på Alexandra Instituttet. (Foto Stig Andersen).

Den 25. maj 2018 træder den nye EU-databeskyttelsesforordning i kraft i Danmark. Et af de overordnede mål med forordningen er at sikre den enkelte borgers ret til beskyttelse af personoplysninger – en ret som de senere år har været under stærkt pres på grund af både offentlige og kommercielle aktørers stadig mere effektive indsamling og anvendelse af persondata.

Forordningen indeholder en lang række elementer, der skal understøtte dette formål. Store bøder ved overtrædelse af forordningen og under visse omstændigheder krav om ansættelse af en Data Protection Office (DPO) har været de mest omtalte elementer, men der er andre vigtige bestemmelser i forordningen, som har direkte indflydelse på den måde, man designer og udvikler it-løsninger på. Forordningen indeholder således krav om ”databeskyttelse gennem design” og ”databeskyttelse gennem standardindstillinger”, nok bedre kendt som henholdsvis Privacy by Design og Privacy by Default.

Datalæk vil ske

– Erfaringerne viser, at når man designer nye it-løsninger, så skal udgangspunktet være, at der vil ske datalæk, hvor personoplysninger slipper ud. Præmissen med, at vi designer et system og bagefter beskytter det med diverse sikkerhedstiltag, holder ganske enkelt ikke. Formålet med Privacy by Design og Privacy by Default er netop at sikre, at selve designet og grundindstillingerne i løsningen gør det umuligt, eller i hvert tilfælde meget svært at misbruge data, hvis de skulle slippe ud, forklarer Gert Læssø Mikkelsen, ph.d. i kryptografi og leder af Security Lab på Alexandra Instituttet.

Beskyttelse af data skal således være en helt naturlig og integreret del af løsningen, og det må ikke være noget, der aktivt skal skal slås til i nogle indstillinger – løsningen skal være født med beskyttelsen slået til.

Selve konceptet Privacy by Design (PbD) blev udviklet i 1990’erne og publiceret i 2009 af Ann Cavoukian, der fra 1997 til 2014 var Information and Privacy Commissioner i den canadiske provins Ontario. Konceptet blev formuleret i syv grundprincipper som eksempelvis, at ”privacy er embedded i designet, at ”privacy er default”, og at privacy ikke må betyde, at man giver køb på ”full functionality”. I dag er disse principper de facto-definitionen af PbD-konceptet (se faktaboks).

Teknisk implementering

Rent teknisk implementeres PbD gennem en lang rækker teknologier og udviklingsprincipper, der går under betegnelsen Privacy Enhancing Technologies. Det handler blandt andet om anonymisering, pseudonymisering, dataminimering, kryptering, Information Lifecycle Management og andet, der bevirker, at koblingen mellem en fysisk person og persondata ikke er umiddelbart tilgængelig, og at data ikke indsamles og opbevares, ud over hvad der er nødvendigt i forhold til den specifikke anvendelse.

– Meget af det, som rent teknisk understøtter PbD, er allerede kendte discipliner. Pointen er, at man skal huske at tænke dem ind fra starten af designprocessen, siger Gert Læssø Mikkelsen, der henviser til otte guidelines defineret af ENISA (European Network and Information Security Agency) som gode og operationelle i forhold til den tekniske implementering af PbD (se faktaboks).

Birgitte Kofod Olsen, partner i Carve Consulting og i bestyrelsen for ”tænkehandletanken” DataEthics, peger også på ENISA’s guidelines som en rigtigt god indgang til PbD.

– ENISA foreslår to tilgange til implementering af tekniske løsninger i forhold til beskyttelse af persondata – en dataorienteret strategi og en procesorienteret. I deres guidelines er der gode eksempler på, hvordan databeskyttelsen kan tænkes ind fra starten på en måde, der opfylder databeskyttelsesforordningens krav, og de burde efter min mening være standard-tjeklister for alle udviklere, siger hun.

Privacy by Policy ikke tilstrækkeligt

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 25 om ”Databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger” skal den dataansvarlige implementere ”passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger”, der kan opfylde forordningens krav om beskyttelse af de registreredes persondata. Det er således ikke tilstrækkeligt at indføre procedurer og politikker i sin organisation til sikring af databeskyttelsen – såkaldt Privacy by Policy – der skal anvendes værktøjer fra teknikkassen.

– Der ligger to supplerende krav i forordningen: en organisatorisk og en teknisk. I praksis betyder det, at politikker og procedurer skal sætte rammen for, hvordan man arbejder med Privacy by Design og Privacy by Default, og at de tekniske løsninger skal være udviklet på en måde, så de i sig selv bidrager til, at databehandlingen foregår i overenstemmelse med principper som formålsbestemthed, nødvendighed, korrekthed og opbevaringsbegrænsning, forklarer Birgitte Kofod Olsen.

Ifølge Gert Læssø Mikkelsen har offentlige og private virksomheders tilgang til persondatabeskyttelse hidtil ligget mere inden for Privacy by Policy end Privacy by Design. Det håber han, at databeskyttelsesforordningen kan ændre på.

– Jeg håber, at den nye forordning kan fungere som en katalysator, der virkelig kan rette fokus på det her område og få både offentlige og private virksomheder til at tage det alvorligt. Vi har jo allerede lovkrav på det her område, men de bliver desværre ikke efterlevet i særligt høj grad, siger han.

Samme billede ser Birgitte Kofod Olsen:

– Det kan jo ikke udelukkes, at nogle virksomheder i praksis allerede har implementeret PbD for at leve op til den nuværende lovgivning, men det er ikke mit indtryk, at en sådan tilgang er særlig udbredt. I den nye forordning bliver det til gengæld et retligt krav, at man implementerer PbD, siger hun.

Eksisterende systemer

Der er i forordningen ikke noget krav om, at eksisterende systemer skal redesignes ud fra principperne i PbD. De eksisterende systemer skal dog kunne understøtte, at de øvrige bestemmelser i forordningen overholdes, og større ændringer i eksisterende løsninger kan udløse krav om PbD.

– Da meget af databehandlingen efter maj 2018 jo vil foregå på ”gammelt” udstyr, vil man skulle tjekke sine løsninger med henblik på at fastslå, om databehandlings- og sikkerhedskravene kan opfyldes. Og ved større ændringer af eksisterende løsninger og services eller indkøb af nye vil det være nødvendigt at forholde sig til behovet for PbD, siger Birgitte Kofod Olsen.

Gert Læssø Mikkelsen kan frygte, at det forhold kan få nogle virksomheder til at køre videre med ældre, halvdårlige systemer for at undgå at skulle investere i en PbD-implementering.

– Jeg synes faktisk ikke, at forordningens krav til PbD er så høje, at det kan bruges som en undskyldning for at undlade at udskifte ældre systemer, siger han.

I det hele taget mener han ikke, at PbD i sig selv kan betragtes som et fordyrende element.

– I starten er det selvfølgelig en investering, men dels vil den øgede sikkerhed kunne betyde besparelser i driften, dels vil det efterhånden forhåbentlig bliver indarbejdet som en fuldstændig naturlig og integreret del af systemudvikling, mener Gert Læssø Mikkelsen, som klart ser en rolle for de tekniske medarbejdere i forhold til PbD.

– Systemarkitekterne bør tænke PbD ind som en helt naturlig ting, og den enkelte udvikler skal også altid have det i baghovedet. Det er vigtigt, at udviklerne til hver en tid kan komme med indspark til, hvordan man sikrer databeskyttelsen med tekniske løsninger og ikke blot gennem politikker og procedurer, siger han.

PROSA RSS feed

OK20-forhandlinger i fuld gang

Fokus på fritvalgskonto

Konflikt vil ramme få PROSA-medlemmer

Udhuling af dagpenge skaber usund kultur

Mere forvrænget arbejdskultur

Ubalance mellem ansat og arbejdsgiver

Fejlslagen og absurd politik

PROSA advarer mod øget kameraovervågning

PROSA anbefaler blandt andet:

Færøernes farvel til mainframen

Et lille agilt team

Fra PL/1 til C#

Grundigt testet

Tjek din lønseddel for fejl

Få styr på tingene

Styr på dokumentation

Tal om løn

Datatilsynet reviderer sin GDPR-skabelon

Alexa var måske vidne til mord

Avast sælger ­kunde­oplysninger

Dit smart-tv overvåger dig

Kina fjerner fremmed teknologi

Millionerstatning til kvinder i spilindustrien

Med en kubikcentimeters nøjagtighed

Transparent diskussionsforum

Data fra tusinder af kilder

Med kubikcentimeters nøjagtighed

Ambassadøren

Dialog om it-politik

Vidt forskellig modtagelse

Dataetik ligger i dansk dna

Kinas særlige fremgangsmåde

Bekæmp social dumping – også på it-området

De unge vilde

Martin Amor

Martin Thorborg

Martin Amor

Martin Thorborg

Martin Amor

Martin Thorborg

Martin Amor

Kunstig intelligens til folket

Investering i mennesker

40%

21%

Formandens nytårshilsen 2019

Guide: Sådan tjekker du din lønseddel

Taktile bump på tastaturet

Europæiske tastaturentusiaster

Taktile bump mod fingrene

Toptunet hakkebræt

Nedenfor kan du se eksempler på hjemmebyggede tastaturer

Efteruddannelse skal ud i virkeligheden

Ud i virkeligheden

Én er ikke nok

Specialdesignede forløb

Evig salat uden solskin

Mangedobbelt udbytte

Lysopskrifter ­optimerer dyrkning

Hurtigere opvækst

Forretningshemmeligheder

To timer til byen

En lys fremtid

Boganmeldelse: Et digitalt våbenkapløb med demokratiet som indsats

Kend dine vælgere

Perspektivmord

Forførende fortæller

Spilproducenter: ”Vores computerspil skal være grønnere"

Konkrete tiltag

Nødvendig forandring

40 års erfaring skal inspirere fremtidens arbejdsliv

Pionerånd

Tøjlerne strammes

Dårlig ledelse

Medlemmer drøfter PROSAs fremtid

Fremtidens høst på fortidens viden

Amnesty angriber techgiganter

DjangoDay 2020 er på plads

Tvungen forsikring mod cyberangreb

Avast sælger kundeoplysninger

Lysopskrifter optimerer dyrkning

Hvem skal have arbejdsmiljøprisen?

En whistleblowers bekendelser