Campus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En del af DTUs campus

En campus (latin for "åben plads"; flertal på latin: campi) er traditionelt set en betegnelse for et sammenhængende universitetsområde eller college, der ofte inkluderer biblioteker, auditorier og opholdsområder.

Udtrykket er oprindelig amerikansk, og stammer fra Princeton University i New Jersey og optræder første gang i 1775. I begyndelsen refererede ordet udelukkende til den åbne plads mellem bygningerne – senere blev det en betegnelse for det samlede område. I dag anvendes ordet også for europæiske universiteter med flere bygninger i et parkagtigt område. Et par danske eksempler er Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, og til dels Danmarks Tekniske Universitet på Lundtofte-sletten.

Et campus-universitet ligger ofte i udkanten af en større by og står i modsætning til universiteter, hvor bygningerne er spredt ud over byen, som det for eksempel er tilfældet med Københavns Universitet i dag. Københavns Universitet har dog inddelt sin tilstedeværelse i byen i fire campusområder: City Campus, Nørre Campus, Søndre Campus og Frederiksberg Campus.


SamfundStub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Jan Bruegel d. Ä. 008.jpgDenne artikel om lokaliteten Campus kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.