Ritual

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ridderslaget, maleri af Edmund Leighton (1901)

Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling der har til formål at påvirke noget, f.eks. at opnå guders velvilje eller skabe en overgang fra en tilstand til en anden. Med et ritual følger en forventning eller en påstand, om at de pågældende ord og handlinger er i stand til ændre noget ved ritualets objekt. Et ritual (når et specifikt ritual omtales, kaldes det for et rite) omfatter typisk en række handlinger, ceremonier og ord, som kan udgøre en forskrift på, hvorledes den specifikke rite udføres [1].

Overgangsritual[redigér | redigér wikikode]

Den mest almindelige ritual type er et overgangsritual [2]. F.eks. dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Overgangsritualer kan opdeles i tre faser:

  1. Udskillesesfasen - Ritualets objekt skilles fra sin vante sammenhæng og markeres som noget særligt. Dette gøres typisk ved særlige klædedragter eller symboler. Denne fase kaldes også helliggørelsesfasen, fordi objektet gøres klar til at den hellige del af ritualet.
  1. Grænsefasen - Det er i denne del af ritualet, selve overgangen finder sted. Ritualets objekt bliver "nulstillet", ført tilbage til en eller anden form for udgangspunkt. Denne del af et ritual er oftest også der, hvor der lægges størst betydning i ritualets detaljer, og vigtigheden i at de udføres korrekt.
  1. inkorporationsfasen - Ritualets objekt er nu klar til at indgå i den nye sammenhæng, og der vendes tilbage til den normale tilstand - der trædes ud af den hellige fase.

Offerritual[redigér | redigér wikikode]

I et offerritual bliver ritualets objekt overdraget til en modtager, typisk et åndeligt væsen som en gud eller en afdød, der tilhører en anden verden. Offeret er en slags kommunikationsmiddel og har typisk form af noget, der er karakteristisk for enten giver eller modtager [3].

Offertyper[redigér | redigér wikikode]

  • Takoffer - Offeret er en tak til (oftest) guder for deres velvilje eller gaver.
  • Soningsoffer - Offeret er en bod for en eller anden overtrædelse, giveren har gjort.
  • Substitutionsoffer - Offergenstanden tilbydes som erstatning for noget andet
  • Konvivieoffer - Denne type offer tjener til at opretholde den gode forbindelse med modtageren
  • Kommunikationsoffer - Et offer der gøres for at opnå en kontakt med modtageren eller en forening mellem afsender og modtager.

Spådomsritual[redigér | redigér wikikode]

Et spådomsritual (også kaldet divination), har til opgave at opnå viden om fremtiden eller hjælp til store beslutninger ved at opnå viden om gudernes eller skæbnens vilje [4].

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Andersen, Esben; Christensen, Lise; Følner, Hanne; Geertz, Armin; Poulsen, Allan; Simonsen, Jørgen; Sørensen, Jørgen (2010). Religion og kultur - En grundbog (3 udgave). Aarhus: Systime. s. 19. ISBN 9878761628152 Tjek |isbn=: invalid prefix (hjælp). 
  2. ^ Andersen, Esben; Christensen, Lise; Følner, Hanne; Geertz, Armin; Poulsen, Allan; Simonsen, Jørgen; Sørensen, Jørgen (2010). Religion og kultur - En grundbog (3 udgave). Aarhus: Systime. s. 22-23. ISBN 9878761628152 Tjek |isbn=: invalid prefix (hjælp). 
  3. ^ Andersen, Esben; Christensen, Lise; Følner, Hanne; Geertz, Armin; Poulsen, Allan; Simonsen, Jørgen; Sørensen, Jørgen (2010). Religion og kultur - En grundbog (3 udgave). Aarhus: Systime. s. 24. ISBN 9878761628152 Tjek |isbn=: invalid prefix (hjælp). 
  4. ^ Andersen, Esben; Christensen, Lise; Følner, Hanne; Geertz, Armin; Poulsen, Allan; Simonsen, Jørgen; Sørensen, Jørgen (2010). Religion og kultur - En grundbog (3 udgave). Aarhus: Systime. s. 25. ISBN 9878761628152 Tjek |isbn=: invalid prefix (hjælp).