Tingbog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En tingbog er den del af det danske tinglysningssystem, hvor ejerskab af fast ejendom er opført. Hver retskreds fører sin egen tingbog. I årevis fandtes bogen fysisk, men i løbet af 1990'erne er den digitaliseret.

Hver enkelt ejendom har sin egen side, der udover oplysninger om bl.a. ejendommens areal og opførelsesår består af en adkomstrubrik, hvor ejerforholdene registreres, en byrderubrik, hvor eventuelle servitutter er påført samt en hæftelsesrubrik, hvor ejendommens pantehæftelser og de udlæg, der måtte være i ejendommen, er opført. Til registreringen i tingbogen knytter sig desuden en aktmappe, hvor genparter af dokumenter indført i tingbogen findes. En dommer kan udstede en bekræftet kopi af registreringen; en såkaldt tingbogsattest.

I 2009 indvies Tinglysningsretten i Hobro, der skal føre tingbog for alle retskredse i landet.