Forside
|
 Ugens artikel  Wilma Mankiller (cherokee: A-ji-luhsgi Asgaya-dihi, 1945 – 2010) var en amerikansk cherokee-aktivist, socialarbejder, samfundsudvikler og den første kvinde, der blev valgt til overhøvding for Cherokee Nation. Mankiller var født i Oklahoma, men måtte som tiårig på grund af tørke flytte med sin familie til Californien. Her følte hun sig ikke godt tilpas, men gennemførte high school. Som attenårig blev hun gift med en ecuadoriansk studerende, og hun var hjemmegående husmor med to små børn. Snart blev hun involveret i borgerretsaktiviteter med studenter og oprindelige folk fra flere stammer, og hun således besættelsen af Alcatraz 1969-1971. I forlængelse heraf arbejdede hun som socialarbejder, samtidig med at hun begyndte at studere. Efter at være blevet skilt flyttede Mankiller i 1976 tilbage til Oklahoma, hvor hun blev ansat af Cherokee Nation og der med succes søgte om statsmidler til organisationen. Hun stod bag en række udviklingsprojekter for sin stamme, og hendes lederevner blev bemærket, og hun blev valgt som viceoverhøvding i 1983. Da overhøvding Ross Swimmer fratrådte sin position, overtog Mankiller den som første kvinde. Som øverste leder fik hun endnu mere succes med udviklingsprojekter, og da hun trådte tilbage som overhøvding, genoptog hun sin aktivistiske indsats gennem blandt andet foredrag. Hun modtog en lang række priser, men helbredsmæssige problemer gennem store dele af hendes liv betød, at hun døde som 64-årig. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Dronning Anne-krigen (1702–1713) var den nordamerikanske krigsskodeplassen i den spanske arvefølgjekrigen og den andre i ei rekkje franske og indianske krigar mellom Frankrike og England (seinare Storbritannia) i Nord-Amerika for kontroll over kontinentet. Den spanske arvefølgjekrigen vart hovudsakleg utkjempa i Europa. I tillegg til dei to hovudpartane, omfatta krigen òg mange indianske stammer, allierte til kvar nasjon og Spania, som var allierte med Frankrike. Etter ein innleiande fred i 1712, enda Utrecht-traktaten krigen i 1713. Han førte til at franskmennene avstod krava sine til områda Hudson Bay, Acadia og Newfoundland til Storbritannia, medan dei fekk behalde Cape Breton og andre øyar i St. Lawrence-bukta. Somme av vilkåra var fleirtydige, og interessene til dei forskjellige indianske stammene vart ikkje omfatta i avtalen, noko som danna grunnlag for framtidige konfliktar. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler  Kategorier
|
 Aktuelle begivenheder
Borgerkrigen i Syrien
 I dag Den 23. oktober: 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
 Nyligt afdøde .jpg)
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
 Wikipedia på andre sprog
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||
