Creative Commons

Creative Commons-licenserne er en standardmetode, som indholdsskabere kan bruge til at give andre tilladelse til at bruge deres værker. YouTube giver youtubere mulighed for at markere deres videoer med en Creative Commons CC BY-licens.

Hvis du har markeret din video med en CC BY-licens, fastholder du din ophavsret, og andre youtubere kan genbruge dit arbejde i henhold til vilkårene i licensen.

Creative Commons på YouTube

Muligheden for at markere uploadede videoer med en Creative Commons-licens er tilgængelig for alle youtubere.

YouTubes standardlicens er standardindstillingen for alle uploads. Hvis du vil se vilkårene i YouTubes standardlicens, skal du gå til vores Servicevilkår.

Creative Commons-licenser er til dit originale indhold, og derfor kan du ikke markere din video med en Creative Commons-licens, hvis den har et Content ID-krav.

Ved at markere din originale video med en Creative Commons-licens, giver du hele YouTube-fællesskabet lov til at genbruge og redigere videoen.

Hvilken type indhold kan få en Creative Commons-licens?

Bemærk, at du kun kan markere din uploadede video med en Creative Commons-licens, hvis den udelukkende består af indhold, du kan licensere under CC BY-licensen. Eksempler på indhold, som du kan give licens til, er:

  • Originalt indhold, som du har skabt
  • Andre videoer, der er mærket med en CC-BY-licens
  • Videoer, der er offentligt eje
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?