Kriterier for indtægtsgenererende videoer

Du skal opfylde disse minimumskrav for at kunne tjene penge på dine videoer:

  • Dit indhold er annoncevenligt.
  • Du har oprettet indholdet eller har tilladelse til at bruge det kommercielt.
  • Du kan give dokumentation, der beviser, at du ejer kommercielle rettigheder til alt lyd- og videoindhold.
  • Dit indhold er i overensstemmelse med YouTubes servicevilkåra> og retningslinjer for fællesskabet. YouTube forbeholder sig retten til at deaktivere indtægtsgenerering for konti, der ikke følger vores retningslinjer.

Eksempler på indhold, der kan være kvalificeret til indtægtsgenerering

  • Du har filmet din kat, og der er ingen baggrundsmusik.
  • Din video indeholder royaltyfri musik, og du kan bevise, at du har de kommercielle rettigheder ved hjælp af et direkte link til vilkårene herfor.
  • Din ven har oprettet indhold til din video og erklærer på skrift, at du må bruge det og tjene penge på det.
  • Du har selv komponeret originalmusik, men er ikke kontraktmæssigt tilknyttet et pladeselskab.

Eksempler på indhold, der ikke ville være berettiget til indtægtsgenerering

  • Din video indeholder musik, som du har købt på iTunes, eller indhold, som du har optaget fra fjernsynet.
  • Du sammenredigerer en samling af indhold, der er lavet af andre.
  • Indhold med vold og/eller nøgenhed med det formål at chokere eller vække afsky.

Du kan få yderligere tips om, hvad dine videoer må indeholde her.

Bemærk, at ovenstående materiale udelukkende er beregnet til uddannelsesmæssige formål og ikke er juridisk rådgivning. Du bør kun søge juridisk rådgivning hos en advokat eller juridisk repræsentant.