Grundlæggende oplysninger om bestridelser

En indsigelse er en juridisk anmodning om, at YouTube skal genoprette en video, der er blevet fjernet på grund af påstået krænkelse af ophavsretten. Dette kan kun gøres i tilfælde, hvor det uploadede indhold blev fjernet eller deaktiveret som følge af en fejl eller fejlagtig identifikation af det materiale, der skulle fjernes eller deaktiveres, som f.eks. rimelig brug. Processen bør ikke bruges under nogen andre omstændigheder.

Hvis din video er blevet fjernet, men ikke opfylder ovennævnte kriterier, kan du anmode om en tilbagetrækning eller bare vente på, at din markering udløber.

Indsigelser skal indsendes af videoens oprindelige uploader eller en agent, der er autoriseret til at handle på vedkommendes vegne, f.eks. en advokat. Du skal bruge vores webformular for at indgive en indsigelse. Du kan gå til formularen via afsnittet Meddelelser om ophavsret i din konto:

Gå til dine meddelelser om ophavsret

Når vi har modtaget din indsigelse, videresender vi den til den part, der indsendte det oprindelige krav om ophavsretskrænkelse. Bemærk, at meddelelsen indeholder dine personlige oplysninger, når vi videresender den. Ved at indsende en indsigelse giver du dit samtykke til, at dine oplysninger videregives på denne måde. Vi videresender ikke indsigelsen til andre parter end den oprindelige skadelidte.

Det tager 10 hverdage at behandle en indsigelse, så hav tålmodighed.

Hvis din konto er blevet suspenderet pga. flere krænkelser af ophavsretten, vil adgangen til webformularen om indsigelser blive blokeret. Hvis det er relevant, kan du sende en indsigelse i frit format.