Facebook

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Facebook

Facebook new logo (2019)
URL-adresse www.facebook.com
Kommerciel? Ja
Sidens type Socialt netværk
Sprog Afrikaans, bengali, bulgarsk, catalansk,
kinesisk, kinesisk (traditionel), dansk,
engelsk, filippinsk, finsk, fransk,
frisisk, irsk, indonesisk, italiensk,
japansk, kroatisk, koreansk, kurdisk,
malajisk, nederlandsk, norsk, polsk,
portugisisk, rumænsk, russisk, serbisk,
slovensk, slovakisk, spansk, svensk,
thai, tyrkisk, tjekkisk, tysk,
ungarsk, vietnamesisk, walisisk, Færøsk
Registrering Ja
Hovedkontor USA Menlo Park, Californien
Ejer(e) Gennem Facebook, Inc.
bl.a. Mark Zuckerberg, Eduardo Saverin,
Dustin Moskovitz, Chris Hughes
Skabt af Mark Zuckerberg, Eduardo Saverin,
Andrew McCollum, Dustin Moskovitz,
Chris Hughes
Lanceret 4. februar 2004
Indtægter 85,96 milliarder USD (2020)[1]
Sidens status Aktiv
Mark Zuckerberg, skaberen af Facebook.
Facebook hovedkvarteret i Palo Alto, Californien

Facebook, ejet af Meta Platforms, Inc., er et onlinebaseret socialt netværk,[2] og hjemmesiden er det mest besøgte socialt netværksmedie i november 2021.[3] Siden har omkring to milliarder aktive brugere,[4] og hver dag kommer der 250.000 nye. Ordet Facebook refererer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende – det man i Danmark kender som en blå bog. Facebook bliver især benyttet til at lægge billeder ud på nettet, hvor man så kan dele dem med sine venner. Der bliver dagligt lagt 14 millioner billeder ud på Facebook,[5] og er en af de mest besøgte hjemmesider på verdensplan.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Meta_Platforms#Historie

Facebook Inc. blev oprettet i februar 2004 af Mark Zuckerberg, der studerede på Harvard, med støtte fra blandt andre Andrew McCollum og Eduardo Saverin. I starten var der kun adgang for studerende med en college- eller universitets-e-mail-adresse. Siden da er Facebook gjort tilgængelig for alle. Man kan vælge at indmelde sig i et eller flere netværk såsom skoler, arbejdspladser eller geografiske regioner. Siden giver brugerne mulighed for at samle sig i grupper og udveksle tekst og billeder, som man kan sætte på sin profilside. Samtidig kan man kommentere andres profiler ved at efterlade noter på deres sider. På Facebook kan anvendes diverse applikationer, fx quizzer, spil og filmanmeldelser. Applikationer kan sendes til ens kontaktlistepersoner, og man kan sammenligne eventuelle resultater. Siden april 2008 har man desuden kunnet chatte med de venner, der er online.

Facebook er verdens mest besøgte website.[6] Over 2,5 milliarder fotos bliver uploadet om måneden.[7] Samtidig er Facebook også det mest blokerede website på arbejdspladser.[8]

Facebook-grupper[redigér | rediger kildetekst]

Da det er gratis at etablere Facebook-grupper benyttes denne funktion i meget høj grad, og den er med til at skabe kontakt mellem brugere, der ikke i forvejen kender hinanden[9]. Disse grupper tjener både morsomme og seriøse formål, og især de seriøse protestgrupper har fået stor medieopmærksomhed[9]. De fleste grupper benytter aldrig deres medlemsskare til at traditionelle foreninger eller græsrodsbevægelser, på trods af at brugerne er positivt indstillede over for sagen: En fjerdedel af 2277 adspurgte medlemmer af danske Facebook-grupper vil støtte en forening økonomisk[9] (Der skal dog tages højde for slacktivisme). Et eksempel på en Facebook-gruppe, der er blevet udviklet til en forening, er Den Republikanske Grundlovsbevægelse, der afholdt stiftende generalforsamling i juni 2009[10].

I 2013 udgav tænketanken Digitale Unge to undersøgelser, der afdækker unge og teenageres private og offentlige liv på sociale medier som Facebook. En af opdagelserne var blandt andet, at unge har udviklet sociale strategier for at beskytte deres privatliv i forhold til deres nære relationer. Et udbredt eksempel på sådan en strategi blandt de unge er at kommunikere via lukkede grupper på Facebook i stedet for at kommunikere offentligt på deres wall.

Hadegrupper[redigér | rediger kildetekst]

Facebook har i sine officielle retningslinjer beskrevet at det ikke er tilladt at sprede hadefulde ytringer, herunder at stifte og deltage i hadegrupper.[11] Dog er Facebook meget tilbageholdende med at gribe ind overfor grupper, der overtræder disse retningslinjer.[9] Et eksempel herpå er en række hadegrupper, der blev oprettet mod en person, der i en periode var anholdt for mordet på Maria Møller Christensen.[12]

Zuckerberg blev i Kongressen konfronteret med, at Facebook anses at have spillet en afgørende rolle i forfølgelsen af rohingya-befolkningen i Myanmar og den vold, de blev udsat for under fordrivelsen.[13]

Kritik af Facebook[redigér | rediger kildetekst]

Der har fra flere sider været rejst kritik af Facebook, også med hensyn til rettighederne til det materiale der lægges på Facebook. Problemet er at Facebook ikke er under dansk lovgivning, og fordi serverne og virksomheden bag, befinder sig i USA[14]. Der er også blevet rejst kritik af Facebook fordi deres hårde linje over for billeder, man uploader. Adskillige brugere er f.eks. blevet slettet, fordi man på billeder kunne se kvindens brystvorte imens hun ammede et spædbarn, dertil er mange brugere på Facebook også blevet slettet pga. pornografiske billeder af dem selv[15]. Udover krænkelse, pornografi osv. er Facebook også blevet omtalt, fordi en kvinde blev fyret, da hun kritiserede sit arbejde i et vægopslag[16].

Mange firmaer har besluttet at give deres medarbejdere en mundkurv på, når det handler om deres adfærd på Facebook.[17] I 2013 blev lærerinden Laraine Cook i Idaho fyret, efter at have lagt et billede ud, hvor hendes forlovede - en anden lærer - lægger en hånd på hendes ene bryst. Ironisk nok slap han med en advarsel, mens hun mistede sit arbejde. Sagen vakte stor opsigt i USA.[18]

I Norge har statsminister Erna Solberg og flere af hendes regeringsmedlemmer åbent kritiseret Facebooks billedcensur; i Solbergs tilfælde det Nick Uts ikoniske foto fra napalmbombningen af Vietnam.[19] Da Liv Breven i Numedal skulle markedsføre sin traditionelle, norske brunost på Facebook, blev hendes annonce standset af Facebook som "diskriminerende" - fordi osten i varedeklarationen meget korrekt beskrives som "brun" og "helfed". Først efter Brevens protester accepterede Facebook hendes annonce.[20]

Facebook blevet omtalt som et venstreorienteret socialt medie, sammen med Twitter og YouTube. Dette er sket, da Facebook har censureret og udelukket højreorienterede konservative, som bl.a. Tommy Robinson, Alex Jones, Milo Yannopoulos, Owen Shroyer og andre. Gennem en periode, er folk, som har skrevet "Tommy Robinson", "Alex Jones" eller "Infowars" på Facebook, uanset kontekst, blevet udelukket fra Facebook, eller fået advarsler.[21][22][23][24]

Censur af links[redigér | rediger kildetekst]

Facebook censurerer links på brugerens profil, og i private emails. Censuren af links, er sat i system via firmaet Websense. Hvis et link kunne tænkes, at være anstødeligt markeres det automatisk med en advarsel, om at siden kan være skadelig for din computer. Dette sker ved en automatisk proces. Blokeringen af linket, kan fjernes efter henvendelse til Websense. Dette sker dog kun, hvis Websense er enig i klagen. Censuren foretages af firmaet Websense, der har opstillet en lang række kategorier for sider, der kunne tænkes at være anstødelige.[25]

Facebook eller dennes samarbejdspartnere supplerer din skyggeprofil[redigér | rediger kildetekst]

Udover de data du giver Facebook, henter Facebook eller dennes samarbejdspartnere også data fra din smartphone (via Apps) og de PCere du logger på og senere browser fra. Det betyder at Facebook eller dennes samarbejdspartnere med stor sikkerhed ved, hvilke sider du har været, grundet Facebook eller via dennes samarbejdspartneres tracking. Skyggeprofilen er data om dig (fx telefonnummer, sms'er og geolokationsdata), som du ikke umiddelbart kan se. Det hjælper ikke specielt meget om du anvender VPN eller tor. Uden at du måske har læst og forstået det, har du givet lov til den omfattende overvågning og dataindsamling under Facebook-konto oprettelsen eller da du installerede Apps.[26][27][28][29][30][31][32][33][34][35][36][37][38][39][40][41][42]

Applikationer på Facebook[redigér | rediger kildetekst]

Facebook har åbnet for et API, der muliggør at programmere interaktive applikationer, som Facebook-brugere kan integrere på deres profilsider og i deres brugerflade. Det har medført et væld af spil og værktøjer, der er blevet udviklet, og der er også eksempler på applikationer, der integrerer andre websites og Facebook. 10. februar 2010 blev XMPP integreret i Facebook Chat, således at man kan tilslutte sig til Facebook Chat med sin yndlings XMPP klient.[43] Denne funktionalitet blev fjernet igen den 30. april, 2015. En grund kunne være, at brugere ikke ville se nogen reklamer hvis de chattede over XMPP. Det er stadig muligt at bruge XMPP vha. f.eks. https://jabber.dk/ Arkiveret 12. januar 2016 hos Wayback Machine .

Statistik[redigér | rediger kildetekst]

Anslåede tal fra Februar 2011[7]:

  • Aktive brugere: Over 1 milliard.
  • Billeder: 3.2 milliarder billeder bliver uploadet hver måned.
  • Statusopdateringer: 100 millioner hver dag.
Dato Antallet af
aktive brugere
december 2004 1,5 million  
december 2005 5,5 millioner
december 2006 12 millioner
april 2007 20 millioner
oktober 2007 50 millioner
august 2008 100 millioner
april 2009 200 millioner
september 2009 300 millioner
februar 2010 400 millioner
juli 2010 500 millioner
januar 2011 600 millioner
maj 2011 700 millioner
september 2011 800 millioner
oktober 2011 900 millioner
september 2012 1 milliard
3. kvartal 2021 2,91 milliarder[44]

Populærkultur[redigér | rediger kildetekst]

I 2010 udkom filmen The Social Network, som fortæller en historie om Facebook og Mark Zuckerberg, der i sin studietid får ideen til Facebook. Filmen omhandler problemerne mellem venner og partnere samt retssager i forbindelse med tyveri af ideen fra andre studerende, mens den selvfølgelig illustrerer Facebooks tidlige og yderst eksplosive udvikling.

Facebook er desuden omdrejningspunktet for de populære dokumentarer 'The great hack' og 'The social dilemma', der belyser konsekvenserne ved brugen af siden på henholdsvis et samfundsmæssigt og et personligt plan.

Kontroverser[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "10-K Facebook Inc". Profitdent. Arkiveret fra originalen 26. maj 2021. Hentet 26. maj 2021.
  2. ^ Englev, Michael (27. juni 2017), "Facebook", Den Store Danske, lex.dk, hentet 14. maj 2022
  3. ^ Most popular websites worldwide as of November 2021, by total visits, Statista, hentet 14. maj 2022
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. februar 2017. Hentet 28. juni 2018.
  5. ^ Sorensen, Chris (2008-03-07). "Has Facebook fatigue arrived?". Toronto Star. Arkiveret fra originalen 19. december 2008. Hentet 2008-06-28.
  6. ^ Alexa Top 500 Global Sites Arkiveret 2. marts 2015 hos Wayback Machine. 2011-02-20
  7. ^ a b Facebook statistics Arkiveret 7. januar 2012 hos Wayback Machine. 2009-12-14
  8. ^ "Facebook er den mest blokerede side på arbejdspladserne » Nyheder | newz.dk". Arkiveret fra originalen 25. januar 2011. Hentet 25. januar 2011.
  9. ^ a b c d Kristian Risager Larsen (2009-06-17). "Politisk deltagelse via Facebook". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2009. Hentet 2009-12-14.
  10. ^ Den republikanske grundlovsbevægelse stiftes i morgen, 180grader.dk 20. juni 2009.
  11. ^ "Statement of Rights and Responsibilities". Facebook. 2009-12-21. Arkiveret fra originalen 26. december 2018. Hentet 2010-01-28.
  12. ^ Struck Westersø, Rikke (2010-01-07). far: Stop hetzen mod 48-årig drabsigtet "Marias far: Stop hetzen mod 48-årig drabsigtet". BT. Hentet 2010-01-28. {{cite news}}: Tjek |url= (hjælp) (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ http://time.com/5197039/un-facebook-myanmar-rohingya-violence/ Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine Eli Meixler: "Facebook spiller en 'afgørende' rolle i volden mod rohingya'er", Time, 13.marts 2018
  14. ^ "Ang. Facebooks behandling af persondata – Forbrugerrådet". Arkiveret fra originalen 14. april 2010. Hentet 25. januar 2011.
  15. ^ "What IS too hot for Facebook? Evidently, ME!(Nudity Warning) – Jodi Kasten – Open Salon". Arkiveret fra originalen 20. januar 2011. Hentet 25. januar 2011.
  16. ^ "Yes, insults on Facebook can still get you fired | Politics and Law – CNET News". Arkiveret fra originalen 13. januar 2011. Hentet 25. januar 2011.
  17. ^ Politiken Arkiveret 21. marts 2011 hos Wayback Machine ERHVERV 18. MAR. 2011 KL. 23.53; Medarbejdere får Facebook-mundkurv på
  18. ^ ""Idaho high school basketball coach Laraine fired" New York daily news, 5. november 2013". Arkiveret fra originalen 26. juni 2018. Hentet 26. juni 2018.
  19. ^ ""Sådan svarer Erna Solberg på Facebook-censur", Aftenposten, 9. september 2016". Arkiveret fra originalen 26. juni 2018. Hentet 26. juni 2018.
  20. ^ "Julie Vissgren: "Skulle markedsføre brunost, blev censureret af Facebook, VG, 12. juni 2018". Arkiveret fra originalen 26. juni 2018. Hentet 26. juni 2018.
  21. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. september 2019. Hentet 22. september 2019.
  22. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. september 2019. Hentet 22. september 2019.
  23. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. september 2019. Hentet 22. september 2019.
  24. ^ https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11501188/Debatfriheden-kn%C3%A6gtes-p%C3%A5-det-groveste/
  25. ^ "Websense censuren sat i system". Arkiveret fra originalen 8. april 2012. Hentet 5. april 2012.
  26. ^ 23. dec. 2018, finans.dk: Medie: Facebook har givet tech-giganter adgang til brugeres private samtaler. Virksomhederne har bl.a. haft mulighed for at læse, skrive og slette i Facebook-brugernes samtaler, backup
  27. ^ 14.12.2018, Facebook-svigt kan have lækket brugeres private fotos, backup
  28. ^ 08/29/16, splinternews.com: Facebook recommended that this psychiatrist’s patients friend each other, backup
  29. ^ 17. november 2017, computerworld.dk: Har du også undret dig over Facebooks foruroligende præcise venneforslag? Dette kan være den hemmelige forklaring på fænomenet. Facebooks venneforslag kan nogle gange være skræmmende præcise. En del af forklaringen kan være, at Facebook har langt flere oplysninger om dig end dem, som du selv afgivet, backup
  30. ^ 7. okt. 2018, bt.dk: Ny dokumentarfilm viser skræmmende side af virkeligheden: Facebook og Google styrer (din) verden Citat: "...Dokumentarfilmen handler om, hvordan både Facebook og Google hver for sig samler data om alle deres brugere – og hvordan især Google benytter sig af disse data til at manipulere med deres brugere. Derved tjener de ikke alene deres penge, men ændrer også folks verdensbillede, som de gerne vil have det...", backup
  31. ^ 2018-09-29, ekstrabladet.dk: Farvel privatliv: Facebook sælger data om dig hentet hos dine venner Citat: "...Og det er under det tjek, at Facebook ikke alene bruger dit telefonnummer, mail, fødselsdag og andre personlige data, som du selv har delt. Ifølge forskernes kulegravning henter Facebook også data om dig fra dine venners profiler eller fra din WhatsApp-konto...Selv når du alene deler dit telefonnummer med Facebook for at sikre din konto med to-faktor-bekræftelse, bliver nummeret også brugt til at sælge målrettede annoncer med...", backup
  32. ^ 23. august 2018, version2.dk: Apple fjerner Facebooks snagende VPN-app. Appen Onavo, der er ejet af Facebook, bliver fjernet fra App Store på baggrund af indsamling af app-data, backup
  33. ^ 2. august 2018, computerworld.dk: Facebook har netop hevet stikket til hundredetusindvis af apps: Mister al data-adgang. I kølvandet på Cambridge Analytica-skandalen har hundredevis af inaktive apps mistet deres adgang til Facebooks API, backup
  34. ^ 21.07.2018, jyllands-posten.dk: Facebook suspenderer endnu et analysefirma efter mistanke om overvågning. Analysefirmaet har bånd til både den russiske og den tyrkiske regering, backup
  35. ^ 28. juni 2018, version2.dk: Luskede løsninger: Sådan snyder Google og Facebook dig til at skrotte dit privatliv. Det europæiske datatilsyn er blevet bedt om at vurdere, om Google og Facebook pop-up advarsler om brug af personlige data er lovlige i forhold til GDPR-forordningen, backup
  36. ^ 13. juni 2018, computerworld.dk: Her er et udpluk af de mange metoder Facebook bruger til at høste dine data. Facebook har offentliggjort et dokument, der blotlægger de metoder, som virksomheden bruger til at høste dine data, backup
  37. ^ 13. juni 2018, version2.dk: Frontkæmper i persondatakampen: Nu skal IT-giganter kunne bevise deres uskyld, backup
  38. ^ Jun 8, 2018, arstechnica.com: Facebook let select companies have “special access” to user data, per report. Such data sharing was supposed to have been fully cut off in 2015, but it wasn't, backup
  39. ^ 17. apr. 2018, ekstrabladet.dk: Facebook indrømmer: Ja, vi overvåger dig hele tiden. Følger brugerne selv når de er logget ud og samler massive mængder af oplysninger om dig, backup
  40. ^ ekstrabladet.dk, 4. apr. 2018, Facebook-skandale er langt mere omfattende end først meldt ud. 87 millioner brugeres data er uretmæssigt havnet hos analysefirmaet Cambridge Analytica, backup
  41. ^ 28.03.2018, finans.dk: Skandalesag får Facebook til at bløde op: Nu kan du selv slette din data. Sagen om salg af brugerdata til tredjeparter har givet Facebook en hård medfart på børsen og i medierne. Det får nu selskabet til at ændre sine retningslinjer, backup
  42. ^ 26.03.2018, finans.dk: Facebook kigger med i Android-brugeres opkald og sms'er. Den seneste tids kritik Facebook får nu ny ammunition, men af en lidt anden slags. Det er kommet frem, at Facebook har indsamlet oplysninger og sms'er fra personer med Android-telefoner, backup
  43. ^ "Facebook Chat Now Available Everywhere | Facebook". Arkiveret fra originalen 11. februar 2010. Hentet 19. marts 2010.
  44. ^ Number of monthly active Facebook users worldwide as of 1st quarter 2022, Statista, hentet 14. maj 2022

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Facebook&oldid=11556923"