Tv-deltagere tog afsted uden vielsesringe – for rullende kamera tog de en stor beslutning
Ægteparret Marianne og Lars Mortensen havde taget ringene af. På toppen af et bjerg traf de den endelige beslutning for deres forhold.
I en skål på badeværelset lå de to ringe.
Igennem årene var der kommet mere nips til i skålen. Til sidst var ringene bare en del af badeværelsets indretning.
I starten af ægteskabet havde Lars Mortensen ellers kun taget ringen af, når han skulle sove.
Ringen kom troligt på hver morgen og af hver aften.
Så kom børnene, fuldtidsarbejdet, vennerne, tøjvaskene, rugbrødsmadderne. Så kom de små irritationer, som de fleste ægteskaber byder på.
Og en morgen var der en hverdagsirritation, der hang lidt ved fra dagen før, og så kom ringen ikke lige på.
Marianne lod den også ligge. Så meget betød det jo heller ikke. Hun kunne jo bare tage den på i morgen.
Sådan beskriver Lars og Marianne Mortensen selv indledningen til den krise, som de stod i i deres ægteskab for syv år siden. En krise, som de aldrig rigtig fik talt om, og som i lang tid truede med at tage livet af deres ægteskab.
Det var først, da de sad på en bjergtop i 'Først til verdens ende', at de for alvor tog den endelige beslutning.
Hr. og fru Danmark
52-årige Lars og 49-årige Marianne Mortensen kalder sig selv for hr. og fru Danmark. De har i bogstaveligste forstand villa, vovse og Volvo i indkørslen i Holstebro, og sammen har de to store sønner på 16 og 21 år.
De mødte hinanden på Flamingopubben i Holstebro i 1990. Et par år efter krydsede deres veje igen en sen aftentime, og de holdt fast i hinanden den aften.
Tre måneder senere hentede Lars alle Mariannes ting i sin lille pickup truck, og siden da har de ikke set sig i bakspejlet.
- Jeg blev nok forelsket i Mariannes livlige natur. Hun var ikke bange for bare at tage kontakt til folk. Hun var glad, frisk, dejlig, siger Lars Mortensen.
- Lars, han går ind i folk med træsko på. Det fandt jeg enormt tiltrækkende. Han var en, man lagde mærke til. Drønpopulær blandt damerne, husker Marianne Mortensen.
Men livet gik slag i slag. Der kom børn, realkreditlån og altid lige en opvasker, der skulle tømmes.
Der var venskaber, der skulle plejes. Sport, der skulle dyrkes. Karrieredrømme, der skulle leves. Og måske gled de fra hinanden i årene, der hastede forbi.
Parret kunne godt snakke hverdagsting, men ikke de vigtige, dybe ting. Ikke det, der gjorde ondt.
- Vi er ikke typerne, der kaster med tingene. Selvom det nok havde været sundt, siger Marianne Mortensen.
- Vi tog ligesom bare ikke de små irritationer i opløbet. Vi var nok ret konfliktsky, fortsætter hun.
De store ord var svære at sige.
Men som dagene gik, blev de små irritationer til fravalg af tid med hinanden.
Der var ikke nogen store skænderier. Der var ikke nogen udtalt krise. Ringene blev ligesom bare liggende i nogle dage. Og så uger.
Og så år.
- Vi levede på en måde lidt parallelt på det tidspunkt. Det betød, at hvis noget stod i vores fælles familiekalender, så var det retfærdiggjort. Også selvom det betød, at vi ikke så hinanden i fem weekender i streg, siger Lars Mortensen.
Det kom dertil, hvor de ikke turde at spørge hinanden: "Elsker du mig stadig?" For de var bange for, hvad svaret ville blive. Og så skulle noget forandres. Så var det nemmere bare at være omkring hinanden som et makkerpar.
- Tingene blev bare fejet ind under gulvtæppet, indtil der var en stor bule, som man ikke kunne overse, siger Lars Mortensen.
Indtil det kom dertil, hvor de lige så godt kunne lade ringene ligge for altid. De måtte træffe et valg.
Vendepunkt
Da krisen var værst, havde parret været gift i 15 år. Og selvom nogle ting blev lidt lettere i årene efter, så lå ringene stadig i skålen, da parret nærmede sig deres 22-års bryllupsdag.
Der skulle noget stort til, for at de kunne blive ægte kærester igen. De måtte kaste sig ud i noget uventet. Det kunne de begge mærke.
Så da TV 2 søgte par til at deltage i 'Først til verdens ende', så meldte de sig til.
I programmet skulle fem par rejse Europa tyndt til udvalgte checkpoints for til sidst at forsøge at nå i mål som de første til den endelige destination.
Det skulle de gøre uden at tage et eneste fly – og uden at have egen mobiltelefon med i lommen. Med sig havde de kun de 16.000 kroner, som rejsen ville have kostet i flybilletter.
- Det her kunne blive et vendepunkt for os. Det handlede for os om, at vi ville få ubegrænset tid sammen, siger Lars Mortensen.
Men kunne parret finde ud af at være sammen uden at være fælles om børn, hund og afdrag på lånene?
Da de blev udvalgt til at deltage i programmet, måtte det briste eller bære.
Kan vi blive kærester igen?
Første del af rejsen gik fra Esbjerg til Nordkap. Og med sig i termobukselommen havde Lars en forhåbning i form af vielsesringene.
Ville parret nå til et punkt på turen, hvor de kunne give hinanden ringene på? Eller ville ringene blive i lommen, hvis det skulle vise sig, at de ikke kunne finde hinanden igen?
Efter de første dages rejse gik det godt for parret.
De gik fra at have været meget for andre omkring sig, til nu at være tvunget til at være noget for hinanden. Og kun hinanden.
- Vi blev allerede 10 procent mere kærester efter første etape, fortæller Lars Mortensen.
Det var de små ting. Når parret kun havde hinanden i nærheden, blev alt andet skåret fra. De begyndte at se hinanden igen.
- Vi havde al den her tid alene, og ingen trak i Marianne. Så der kom en anden fordybelse. Og så vågnede nogle ting nok i mig. Pludselig så jeg nogle af de ting i hende, som jeg altid har elsket, siger Lars Mortensen.
Selv husker Marianne et tidspunkt, hvor hun lige pludselig så Lars igen. Ikke bare hans ansigt, hans skuldre og hans tilstedeværelse, men derimod så hun alt det, hun var faldet for dengang på Flamingopubben.
- Vi skulle med en færge, og her tog Lars ligesom bare styring. Han blev ved med at sige, at han havde styr på det. Og selvom jeg nok var usikker på, om han reelt havde det og spurgte lidt for mange gange, om vi ikke skulle dobbelttjekke, så viste det sig, at han havde fuldstændig styr på det.
Den selvsikre fyr fra 90'erne stod overfor hende igen på den færge.
De to blev kærester igen i løbet af de første etaper af turen. De holdt mere i hånd på en enkelt dag i Stockholm, end de havde gjort i et helt år forinden. Men selvom kæresteriet kom tilbage til parret hurtigt, så var der stadig langt til at turde at tage de nødvendige snakke.
Løssluppent ved Amalfi
Som dagene gik, kom ægteparret tættere og tættere på hinanden.
- Der dukkede ligesom flere og flere stunder op, som var enormt romantiske, siger Marianne Mortensen.
Særligt husker hun en episode, hvor parret havde et par timer for sig selv og tog ud for at bade i den italienske by Amalfi.
- Vejret var godt. Der var ingen kamerafolk, og det blev lige lidt løssluppent. Vi badede og kyssede og havde det bare så dejligt, siger Marianne Mortensen.
Med sig på rejsen havde hvert hold også en tilrettelægger – altså en person, der skulle sørge for, at parrene fik reflekteret over deres rejse til tv.
Og det endte faktisk med, at den person blev nøglen til noget af det, som Lars og Marianne Mortensen virkelig manglede.
Presset til de dybe snakke
Normalt ville parret ikke have snakket om de dybe ting, hvis de sad sammen et sted. De ville have småsludret eller siddet sammen i dejlig stilhed.
- Tilrettelæggeren var jo insisterende og sagde tit: "Måske I lige skulle tage en snak om det og det", og så blev vi jo lidt hylet ud af den. Men det gjorde også, at vi fik snakket om nogle ting, som vi aldrig tidligere har fået vendt, siger Lars Mortensen.
Særligt husker han en dag i Marseille i Frankrig, hvor tilrettelæggerens spørgsmål åbnede op for en lang snak om den krise, som de havde haft nogle år forinden.
- Vi fik sagt mange meget forløsende ting, og det var som om, at der var nogle ting, der bare faldt i hak, siger han.
Bagefter gik ægteparret rundt i byen hånd i hånd. Og på det tidspunkt skete der noget i Lars.
- Jeg tænkte: "Hvor er det fantastisk. Her går jeg med den kvinde, som jeg vil bruge resten af mit liv med."
Nu var spørgsmålet bare, om Marianne havde det på samme måde, og hvad hun ville sige, når Lars tog ringene op af lommen.
På toppen af Skotland
Lars Mortensen overvejede i dagene efter, hvornår han skulle finde ringene frem. Men det var først, da parret var nået til Skotland, at han tog mod til sig.
Parret havde haft nogle hårde dage, og rejsen lakkede mod enden. De satte sig på en bænk med udsigt over den skotske natur. Her tog Lars ordet.
- Sikke en tur, vi har været på. Det har været en vild rejse. Jeg føler, at der er kommet en større gnist imellem os, fik han sagt.
- Nu har vi jo ikke båret vores vielsesringe de seneste syv-otte år, og jeg har sådan set taget dem med. Og jeg ville høre, om vi skulle have dem på igen, sagde Lars Mortensen videre.
Han så hendes smil, da han fandt ringene frem fra lommen.
Se 'Først til verdens ende' på TV 2 PLAY eller TV 2 mandag klokken 20.
Kunne du tænke dig at være med i næste sæson af 'Først til verdens ende'? Så læs mere her.