Fantastisk nordlys søndag nat klokken 23.58. Her set fra Liseleje Strand.
Vejr

Sjældent kraftigt nordlys lyste nattehimlen op over Danmark - snart kan du se det igen

I dag kl. 14.57

Tryk dig videre i højre side

Natten til mandag kunne et imponerende nordlys ses flere steder i Danmark.

Issam Saydosh, Nordfyn/Privatvideo

Nordlys 1

Normalt kan nordlys i Danmark kun ses som et svagt ulmende skær i horisonten.

Men natten til mandag var det så kraftigt, at det nåede hele vejen ned til Danmark.

Der er i hvert fald to hovedårsager til, at nordlyset blev så kraftigt som det blev.



Jan Seneca, Glamsbjerg / Privatfoto

Nordlys 2

I Danmark er de bedste steder at se nordlys langs nordvendte kyster i Nordvestjylland eller Nordsjælland.

Nordlyset i nat var imidlertid så kraftigt, at det tydeligt kunne ses over de sydlige egne af landet.

Jakob Arthur Andersen, Horbelev på Falster / Privatfoto

Nordlys 2

- Cirka klokken 01.20 eksploderede himlen i et inferno af nordlys – og så endda på Falster, fortæller Jacob Arthur Andersen til TV 2 Vejret, der med egne øjne var ude at opleve det fantastiske fænomen.

Jakob Arthur Andersen, Horbelev på Falster / Privatfoto

Nordlys 3

For at se nordlys kræver det normalt lokationer uden lysforurening.

Men selv tæt på storbyer blev nordlyset ganske tydeligt. Det fortæller Claus Møller fra Højbjerg lidt uden for Aarhus:


Claus Møller, Højbjerg / Privatfoto

Nordlys 3

- Det udviklede sig lynhurtigt fra at være svagt på den nederste del af himlen, til at fylde den nordlige horisont med kraftige søjler af grønt og rødt lys. Farverne kunne endda ses med det blotte øje.

Claus Møller, Højbjerg / Privatfoto

Nordlys 4

Faktisk befinder vi os i én af to højsæsoner for nordlys, som er marts-april og september-oktober. Månederne ligger omkring jævndøgn.

Lone Ørnfeldt Damgaard Nielsen, Havnsø / Privatfoto

Nordlys 5

Under jævndøgn er der en generelt højere geomagnetisk aktivitet, der medfører større chance for nordlys.

Det skyldes, at der er en tydelig sammenhæng mellem orienteringen af Solens magnetiske felt og Jordens akse.


Allan Støvring-Nielsen, Haraldsted Sø ved Ringsted / Privatfoto

Nordlys 6

Derudover vender en større del af den nordlige halvkugle mod Solen ved jævndøgn, og er dermed mere eksponeret for indgående solpartikler.


Sandra Guldmann, Djursland / Privatfoto

Nordlys 7

Intensiteten skyldes også, at Solen gennemgår 11-årige cyklusser, hvor der er perioder med højere aktivitet på Solen.

Poul Andersen, Marstal / Privatfoto

Nordlys 7

Her befinder Solen sig i en maksimumperiode med et forøget antal solstorme til følge.

Solens aktivitet topper i 2025.


Poul Andersen, Marstal / Privatfoto

Nordlys 8

Samtidig blev nordlyset dannet efter et af de vildeste soludbrud i måske flere år.

Brian Vestergaard, Rebild / Privatfoto

Nordlys 8

Det er nemlig slet ikke hverdagskost, at det blafrende lys kommer så langt sydpå, som til Danmark.

Normalt skal man rejse nordpå til polarcirklen for at få den fulde nordlysoplevelse.


Brian Vestergaard, Rebild / Privatfoto

Nordlys dannes, når der i forbindelse med solstorme kastes ladede partikler ned mod jorden.

NÃ¥r disse partikler fanges i Jordens magnetfelt, sker der en udladning, som bliver til nordlys.

Nordlys 9

Farverne afhænger af, hvilke stoffer der påvirkes. Den mest normale farve er grøn, hvilket udløses af iltatomer. Rødlige farver udløses af ioniseret nitrogen.

Jannie Damgaard Kristiansen, Ruds Vedby på Vestsjælland / Privatfoto

Nordlys 9

På den sydlige halvkugle findes der sydlys. Den samlede betegnelse for nordlys og sydlys er polarlys eller aurora på latin.


Jannie Damgaard Kristiansen, Ruds Vedby på Vestsjælland / Privatfoto

Nordlys 10

At vi ser så mange billeder af nordlys for tiden skyldes formentlig, at vores mobiler er blevet bedre til at tage billeder, end de var for 11 år siden, da Solen sidst havde maksimum.

Olivia Hassan, Odder / Privatfoto

Nordlys 10

Dengang skulle man have et professionelt kamera for at tage gode nordlysbilleder.

Olivia Hassan, Odder / Privatfoto

Nordlys 11

Hvis vejret arter sig, er der de kommende dage igen fine muligheder for at se nordlys.

De bedste steder er ved nordvendte kyster i Jylland eller Sjælland.


Shanti Lfe, Sydthy / Privatfoto

Nordlys 11

Man skal dog ikke sætte næsen op efter, at det bliver ligeså synligt som i nat.

Men med et kamera med lang lukketid, kan man stadig være heldig at fange fænomenet på kamera.


Shanti Lfe, Sydthy / Privatfoto