Dansk topdommer kommer med opfordring efter kritik fra kolleger

Mads Hansen ønsker flere nuancer og konstruktiv kritik på de sociale medier i stedet for edder og forgift.

Fredag aften trykkede den danske hĂĄndbolddommer Mads Hansen 'slĂĄ op' pĂĄ Facebook, og dermed blev et langt skriv om tonen pĂĄ de sociale medier delt med alle og enhver.

Udløseren til hans skriv var nogle bestemte personers udgydelser på selv samme medie aftenen forinden, hvor han sammen med sin makker, Jesper Madsen, dømte herreligakampen mellem Mors-Thy og Bjerringbro-Silkeborg.

I det sidste minut af kampen overså Hansen og Madsen et frikast til BSH – en fejl Mads Hansen vedkender sig i facebookopslaget – hvilket medførte de negative kommentarer om dommerparret.

Da TV 2 Sport taler med Mads Hansen lørdag, understreger han, at hans opslag ikke har noget med ham selv eller Jesper Madsen at gøre. Hans grundlæggende interesse er, at tonen på de sociale medier skal blive bedre og debatten mere konstruktiv, så der også fremover vil være personer, som har lyst til at passe fløjten.

- Det, der slog hovedet på sømmet, var, at det var flere dommerkolleger, som ytrede sig, fortæller Mads Hansen, der har valgt at dele to af de kritiske kommentarer.

Mads Hansen har delt to af de kritiske kommentarer

Kommentar 1: - Hvis det er dommernes standard, og de dømmer sĂĄdan i januar, kommer de hurtigt hjem.

Kommentar 2: - En sørgelig indsats af dommerne, der overser en sĂĄ stor forseelse. Mads Hansen stĂĄr mĂĄske for tæt pĂĄ eller tænker pĂĄ, hvad han skal sige næste gang, der bliver tændt for mikrofonen. Sørgeligt, at Danmarks pĂĄ papiret bedste dommerpar kan overse denne forseelse.

- Alle er i deres gode ret til at gå til tasterne og i bedste ret til at ytre sig, men hvis det går ud over nogle personers virkelyst og lyst til at være for eksempel dommer, bliver jeg rigtig ked af det, siger Mads Hansen til TV 2 Sport.

"Kritik bør være med det formål for øje, at alle bliver klogere"

I sit facebookopslag erkender den danske topdommer sort på hvidt, at han og Jesper Madsen trods grundige forberedelser træffer dårlige og forkerte beslutninger, og at de "med garanti" kommer til at gøre det igen.

Her følger et uddrag fra Mads Hansens facebookopslag, som TV 2 Sport har fået lov til at viderebringe:

Nye vinde blæser ind over den måde, vores omgivelser omtaler vores evner på banen – det uanfægtet om vi er spillere, trænere eller neutrale opmænd som jeg selv. Alle har fået et talerør på de sociale medier, hvilket mest i mine øjne er en styrke, da det betyder, at alle kan komme til orde. Slagsiden er til gengæld den, at det til tider er, som om at den gode, konstruktive, sobre tone fortoner sig i iveren efter at anskueliggøre, hvor uduelig jeg er til mit job. [...]

Vi dommere tager ganske sjældent til genmæle, og det er bestemt heller ikke pointen med mit post. Jeg forstår, efter så mange år i gamet, om nogen præmissen for de følelser, jeg vækker, når jeg træffer afgørelser på banen. Det er blot et måske naivt om end optimistisk ønske om, at den kritik, vi retter mod andre mennesker på de sociale kanaler, overvejende bør være konstruktiv og med det formål for øje, at vi som hovedregel alle bliver klogere og mere oplyste på det område, vi ytrer os omkring.

Mads Hansen afslutter sit opslag med et glimt i øjet:

- Bare rolig. Jeg har hĂĄndboldfri denne weekend, skriver han.

Mads Hansen og Jesper Madsen skal først i aktion igen lørdag 7. oktober, når TMS Ringsted får besøg af Nordsjælland i herreligaen.