Sverige måtte forsvare sin coronastrategi igen og igen – men måske havde de alligevel ret
Beregninger viser, at Sverige har haft en af pandemiens laveste overdødeligheder, selvom de gik en anden vej end mange andre lande. Se graferne her.
Under coronapandemien har intet land formentlig været genstand for en mere ophedet debat end Sverige.
Svenskerne valgte i store træk at holde samfundet åbent, mens verden omkring dem tyede til nedlukninger, maskekrav og voldsomme indskrænkninger i folks frihed.
Igen og igen blev det diskuteret, om svenskerne var gale eller geniale?
Og nu, tre år efter pandemien ramte Europa, mener svenske medier at have et svar.
Tidligere i denne måned offentliggjorde Svenska Dagbladet en artikel, hvor de på baggrund af en ny udregning fra den svenske statistik myndighed, SCB, konkluderede, at Sverige havde den laveste overdødelighed i Europa i pandemiens første tre år.
I en kronik i Dagens Nyheter med overskriften "Nu viser det sig, at Anders Tegnell havde ret hele tiden" holdt forfatter og debattør Alex Schulman sig ikke tilbage i sin konklusion:
- Det var en besynderlig tid, da alle blikke blev rettet imod os. (...) Nu så de pludselig på os som ekstremister, vi var corona-cowboys, en samling galninge, der sendte børn og gamle i døden. Måske kan de nye tal fra SCB fungere som en slags lettelse med tilbagevirkende kraft; vi gjorde det rigtige hele tiden, skrev han.
At drage konklusioner fra pandemien på tværs af landegrænser er en næsten umulig opgave. Og svaret på spørgsmålet om, hvorvidt svenskerne gjorde det rigtige er da også en anelse mere nuanceret.
Men meget tyder på, at Sverige faktisk er blandt de lande, som er kommet bedst igennem pandemien.
Lyn-analyse
Vi kommer næppe til at se svenske myndigheder gå ud og erklære sejr for deres strategi. Det ville blive set som upassende og forhastet – og være en næsten umulig konklusion, fordi så mange faktorer spiller ind. Men i medier og ved middagsborde er der en duft af sejr: Tegnell og co. havde ret. Omverdenens kritikere tog fejl. Den svenske strategi var den rigtige for Sverige. I dag er det svært at finde svenskere, som sidder tilbage med en følelse af hellere at ville have gennemlevet pandemien i et land, der var mere lukket ned. Og de nye tal på overdødelighed forstærker kun den fornemmelse.
Dødelighed er ikke hele svaret
Den daværende svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, var om nogen ansigtet udadtil på den svenske coronastrategi.
I hundredvis af interviews måtte han forklare, hvordan Sverige af alle lande endte med at blive verdens 'Rasmus Modsat'.
Tegnell glæder sig derfor over opgørelsen fra SCB, men siger også til Svenska Dagbladet, at "man er nødt til at være lidt ydmyg overfor den her slags tal".
- Dødelighed er ikke hele svaret på, hvilken effekt en pandemi har haft i forskellige lande. Overdødelighedsberegninger har svagheder og afhænger blandt andet af, hvordan befolkningssammensætningen ser ud i landene. Men uanset, når det gælder de her tal, så har Sverige jo åbenbart klaret sig ganske godt, mener han.
Tilsvarende lyder det fra danske Henrik Støvring, der er lektor i biostatistik og epidemiologi ved Aarhus Universitet. Han mener, at overdødelighed kan være et fint mål for at vurdere, hvor god man har været til at undgå dødsfald som følge af en pandemi.
- Men det er for ensidigt kun at kigge på overdødelighed, for der er også andre aspekter af vores liv, og andre ting man kan dø af. I virkeligheden lavede hvert land lidt deres eget eksperiment, fordi der var så meget usikkerhed, og ingen vidste rigtig, hvad de skulle gøre. Måske en del af forklaringen også er, at vi i de nordiske lande har gode samfund og velfungerende sundhedsvæsen, der har en vis modstandsdygtighed i forhold til epidemier, forklarer Støvring til TV 2.
Tidlig og sen overdødelighed
De svenske beregninger om at have klaret sig bedst igennem coronapandemien har også vakt opsigt i udlandet.
Men selv hvis man accepterer overdødelighed som vurdering af de enkelte landes håndtering af pandemien, er der det problem, at der ikke findes én internationalt anerkendt metode for opgørelse af overdødelighed, som det britiske magasin The Spectator påpeger.
Mediet har lavet en række forskellige beregninger på overdødelighed under pandemien. De giver forskellige resultater, men fælles for dem alle er, at Sverige ligger i bunden.
På nedenstående graf har The Spectator taget udgangspunkt i den britiske statistikmyndigheds (ONS) måde at udregne overdødelighed og brugt den sammen med OECD's database for overdødelighed.
Her fremgår det, at svenskerne tidligt i pandemien havde en relativ høj overdødelighed, men over tid har klaret sig bedst.
- Det er lidt tilbage ved den røde og grønne kurve, vi fik vist på pressemøderne. Man kan sige, at vi i Danmark har taget den samme vej som svenskerne, bare med forsinkelse. Så vil nogen sikkert argumentere for, at overdødelighed i starten af pandemien er værre, da mange nok vil foretrække at leve to år længere, forklarer Henrik Støvring.
- Personligt er jeg ikke sikker på, at vi samlet set havde en gevinst ved som samfund at have de omfattende nedlukninger for at undgå tidlig overdødelighed. Men det er en debat om, hvad liv er værd, mener Henrik Støvring.
Sverige klarede sig godt
Britiske The Spectator har også lavet en anden beregning, der viser overdødelighed beregnet ud fra befolkningens størrelse. Igen ligger Sverige nederst:
En tredje beregning er lavet ud fra World Mortality Dataset. Det er en matematisk model, der tager højde for sæsonbestemte og år-til-år-variationer for at fremskrive, hvor mange mennesker der kunne forventes at dø.
Her ligger Sverige syvendebedst med en overdødelighed på 18 procent.
En vigtig detalje med opgørelsen fra Svenska Dagbladet og SCB er, at den ikke tager højde for eksempelvis udviklingen i befolkningens størrelse – når der bliver flere mennesker, vil der uundgåeligt også ske flere dødsfald.
Den tager heller ikke højde for befolkningens aldersmæssige sammensætning. Men selv hvis man laver en justering for aldersforskelle, ser svenskerne ud til at have klaret sig rigtig godt:
Afviste at være eksperiment
Den svenske coronastrategi betød, at Sverige aldrig lukkede sine vuggestuer og børnehaver.
Børn i de mindste og mellemste klasser var i skole igennem hele pandemien, mens ældre studerende kun var hjemme i relativt korte perioder. Frisører og fitnesscentre var åbne. Det samme var skipisterne og boldbanerne. Ansigtsmasker var en sjældenhed og blev aldrig et lovkrav.
Der blev indført begrænset åbningstid og afstandskrav i restauranter og på barer, men ville du have en fadøl, var Sverige på et tidspunkt det eneste sted i Europa, det var muligt.
I foråret 2020 kunne svenskerne med en vis ret sige, at de var det frieste folk i verden.
Men Anders Tegnell og hans kollegaer i den svenske sundhedsstyrelse talte aldrig om et svensk "eksperiment". Han argumenterede for, at den svenske model, var den bedste for Sverige, og at det ville tage år, før man kunne se, hvem der havde ret.
Ræsonnementet var, at gevinsten ved omfattende nedlukninger ikke stod mål med de afledte konsekvenser.
Samme konklusion har Fredrik Erixon, som er økonom, forfatter og direktør i tænketanken European Centre for International Political Economy (ECIPE). Til TV 2 kalder han omverdenens reaktion på den svenske model for "hysterisk", og han mener i dag, at kritikken var decideret forfejlet.
- Tegnell og andre centrale personer lavede nogle forkerte beslutninger, særligt i de første måneder, og der blev begået fejl undervejs. Men efter min mening har de samlet truffet bedre beslutninger, end de fleste andre regeringer gjorde, mener Erixon.
Lyn-analyse
Det er åbenlyst, at der blev begået fejl i den svenske coronahåndtering. Det har nationale kommissioner også slået fast. Det er for eksempel stadig en national skandale, at smitten spredte sig så voldsomt til plejehjem med store konsekvenser for nogen af landets mest sårbare til følge. Men overordnet har flertallet af svenskerne altid set diskussionen om deres strategi helt omvendt. De mener selv, at de – som nærmest de eneste – forblev rolige og holdt sig til videnskaben: at nedlukninger var ekstreme, drakoniske og helt uprøvede eksperimenter.
Afledte konsekvenser
Sveriges strategi var baseret på to overordnede principper.
Det ene var frihed under ansvar. Myndighederne gav retningslinjer og stolede på svenskernes "folkvett" – at de ville udvise fornuft og samfundssind. At de ville isolere sig, hvis de var syge, og holde afstand, når de bevægede sig ud.
Svenskerne reagerede ved at have europarekord i hjemmearbejde og gøre det til en folkesport at holde familiejul udenfor i den svenske vinterkulde i et forsøg på ikke at smitte på tværs af generationer.
Det andet var et mantra om, at folkesundhed ikke alene kan måles i antal coronarelaterede dødsfald, og at folkesundhed er mange ting. Det er børns psykiske helbred, hvis de ikke kan komme i skole. Det er mindre motion. Og det er folks aflyste lægeaftaler, som risikerer at forværre anden sygdom.
- Anders Tegnell og hans folk var fra dag ét tydelige omkring, at de indirekte måder, som en pandemi fører til for tidlige dødsfald, også er vigtige at tage med i betragtning. Han bad om at blive bedømt nogle år ud i fremtiden på overdødelighed, og her tager Sverige sig forholdsvis godt ud, siger Fredrik Erixon til TV 2.
Sverige har på nogle af disse parametre netop vist sig at være kommet lettere igennem end lande med tvungne nedlukninger. Især unge mennesker i Sverige ser ud til at have klaret sig godt sammenlignet med andre lande.
En analyse fra 15 lande med skolenedlukninger har vist, at børn i gennemsnit tabte en tredjedel af et skoleårs indlæring under pandemien. Børn fra dårligt stillede hjem klarede sig dårligst. Modsat viste et studie fra Sverige, at svenske skolebørn ikke oplevede forringede læseevner, og der var ingen forskel på børnenes socioøkonomiske baggrund.
Når det gælder mental sundhed, peger pilen i samme retning. En analyse af 11 lande med nedlukninger og skolelukninger har vist, at depression og angst steg dramatisk blandt yngre personer. Omvendt fandt et svensk studie ubetydelige effekter på depression hos svenske universitetsstuderende og endda små forbedringer, når det kom til angst og stress.
Helende effekt?
Sidste år rettede den svenske coronakommission en kraftig kritik mod de svenske myndigheders håndtering
Ifølge kommissionen blev der på flere områder gjort for lidt, og det skete for sent, og så burde regeringen have taget et mere klart lederskab.
Som i mange andre lande førte coronahåndteringen også internt i Sverige til en polariseret debat.
Men at overdødelighedstallene i dag viser, at svenskerne kom godt igennem pandemien, kan måske have en helende effekt, påpeger Alex Schulman i sin kronik i Dagens Nyheter.
- Måske er der fælles fodslag at stå på her. En indsigt i, at Sverige selvfølgelig lavede fejl, at pandemien var en tragedie, og at det var trist, at så mange døde, men at vi faktisk klarede os bedre end de fleste andre, skriver han.