Russisk hovsa missil…

Russerne har ikke været heldige i år med deres rumprogram, hvor en række opsendelser har fejlet mere eller mindre spektakulært, men den seneste fiasko er nok en af de mest spektakulære.

En Meridian-serie kommunikationssatelit ombord en Soyus-2 raket afsendt fra Plesetsk Cosmodrome, nær Arkhangelsk i det nordlige Rusland, nåede ikke at undslippe jordens tyngdefelt og styrtede til jorden i Novosibirsk området.

En vragdel på omkring 50 centimeter i diameter styrtede endda, gennem taget i et hus i landsbyen Vagaitsevo i Ordynsk distriktet, uden nogen dog kom til skade ved dette, selvom beboerne angiveligt var hjemme da satelitdelen styrtede gennem huset. Men endnu værre var det dog at det ramte hus lå på “Kosmonautgaden” der var opkaldt for at hædre de heroiske kosmonauter fra det sovjettiske og russiske rumprogram.

Man kan kun håbe på at russerne får styr på deres rumprogram i 2012, da de lige for tiden er de eneste der har et program kørende for at sende personer i kredsløb, f.eks. ved udskiftninger af personalet på den internationale rumstation ISS.

Glædelig Jul ønskes til alle…

P.S. Læg mærke til at der er visse sprog der glimrer ved deres fravær, men dem der kun forstår et af disse sprog ønskes alligevel en glædelig jul, under alle omstændigheder – Man kan vel være inklusiv mindst én gang om året.

Diktatoren er død – Diktatoren længe leve…

Den store leders søn er død og den store leders spejlbillede i form af barnebarnet Kim Jong-Un tager magten i det stalinistiske Nordkorea, hvis ellers militæret accepterer den nye store leder. Men da det ser ud til at det er militæret der har manøvreret ham i den rette position, skal det nok lykkedes Kim Jong-Un at blive leder af det stalinistiske paradis på jord.

Og allerede nu svirrer det med rygter om at faderen vist ikke kom helt naturligt af dage, på samme måde som farfaderen vist også kom af dage med lidt hjælp. Men den slags traditioner har jo været fremherskende i det meste af historien, vi kender det ihvertfald fra de romerske kejsere (f.eks. Caligula der tog livet af Tiberius) men selv på den tid var det sandsynligvis en gammel skik. Og Nordkorea kan jo om ikke andet holde visse barbariske traditioner i live.

Opdatering: Det forlyder endvidere at Nordkorea her til morgen har affyret et missil fra landets østlige kyst og at Sydkorea herefter har sat sit militær i højeste alarmberedskab. Hvad baggrunden for denne missilaffyring er kan man vist kun gætte på, svaret kan være alt fra at Kim Jong-Un vil vise omverden at han er ligeså uforsonlig som sine forgængere og i fuld kontrol med militæret, som et signal fra militæret om at de har den reelle magt og Kim Jong_un bare har at rette ind, eller noget helt tredie. Men der skal nok komme flere bizarre og mærkværdige nyheder fra den kant i den nærmeste fremtid.

Kontant afregning…

Der er et stormløb mod kontanter iøjeblikket, først var der forslaget om at indføre omvendt bevisbyrde hvis man afregner kontant med håndværkere for udført arbejde. Nu følger Nets (tidligere PBS) og handelshøjskolen CBS op med at det skal koste et gebyr at afregne med kontanter ifølge epn.dk.

Uanset de fordele der måtte være ved at bruge elektroniske betalingsformer, må man dog veje det op med de fordele der er ved at anvende kontanter. Og i det regnestykke burde det være ganske indlysende at kontanter stadig er elektroniske betalingsmidler fuldstændig overlegne og langt sikrere.

Ikke blot er kontanter den gængse betalingsform, men det er også oftest den eneste betalingsform der er mulig, f.eks. ved pengetransaktioner mellem to privatpersoner (eksempel: Knud låner kr. 200 af Åge, fordi han har glemt sin pung) her hjælper kredit/betalings-kort ikke eller kun via en kontantautomat. Ligeledes udgør kredit/betalings-kort en trussel mod snagen i private forhold, da alle transaktioner via betalingskort kan spores ikke blot af myndigheder, men også af trediepart (sælger, ægtefælle/samlever, mv.) og det ikke er alle financielle transaktioner man ønsker at delagtiggøre andre i, selvom disse ikke er ulovlige (f.eks. for at undgå data-mining i ens indkøbsmønster).

Men hvorfor denne store interesse i at afvikle kontanter? Der er flere årsager, men det er ikke dem der bliver lagt frem, de er i bedste fald sekundære, den mest oplagte grund er kontrol og griskhed. Kontrol med hvem der modtager penge fra hvem og dermed kunne beskatte og afgiftspålægge disse pengetransaktioner samt lave forbrugsmønstre over folks vaner for at kunne påvirke dem bedre til at lave målrettede kampagner og lignende. Dette er naturligvis de mere harmløse effekter af afvikling af kontanter, de mere nedrige effekter er at det på den måde gør det muligt og nemmere at lave totalprofiler på hver enkelt borger, hvad denne køber og iøvrigt bruger penge på, hvor personen befinder sig på de tidspunkter hvor pengetransaktioner udføres, samt umiddelbar konfiskation af en persons likvide midler efter myndighedernes forgodtbefindende – og myndighederne tager jo ikke fejl ret ofte, vel? Og det er heller ikke så ofte at bankerne laver fejl, men det sker og ofte med store konsekvenser, og endnu større hvis de har 100% kontrol med ens penge.

På den anden side kan man indføre at jo mere myndighederne og bankerne forsøger at kontrollere alle financielle transaktioner, vil der uvilkårligt komme en modreaktion, der meget nemt vil kunne blive en parallel betalingsstruktur, baseret på naturalieøkonomi eller endda på en ædelmetalfod som kendt tidligere i historien. En sådan alternativ økonomi kunne måske ligefrem gå hen og blive mere lukrativ og indbringende end den mere og mere omklamrende økonomi som vi udsættes for dagligt fra banker og myndigheder. Man kunne håbe herpå.

Når det offentlige udkonkurrerer private virksomheder…

Man burde forvente at offentlige myndigheder ikke begynder at konkurrere med at udbyde ydelser der allerede udbydes af private virksomheder, med mindre der er tungtvejende argumenter for dette og den pågældende ydelse er af almen og væsentlig interesse. I modsat fald er der tale om alvorlig konkurrenceforvridning og misbrug af skatteydernes penge.

Lokalavisen bringer idag en historie om Allerød kommune, der udkonkurrer den lokale fotohandler, ved at tilbyde at tage pasfotos til underpris. Som Allerøds borgmester Erik Lund forklarer – “Vi skal jo ikke tjene penge på det her. Vi har husleje i forvejen og medarbejderne er der i forvejen, så vi skal bare have dækket vores udgifter.” – Jamen, herre Jemini, på den måde kan man jo sagtens udkonkurrere private virksomheder, når man på den måde lader skatteyderne om at betale medarbejdere og lokaler, en mulighed den private virksomhed ikke har og samtidigt lader de omtalte medarbejdere bruge tid på irrelevante opgaver i forhold til hvad de er ansat til og dermed mindre tid til det de rent faktisk burde lave. Ud over at det altså også betyder en nedgang i indtjeningen hos den lokale fotohandler, og dermed mistede skatteindtægter fra denne fotohandler. Disse mistede skatteindtægter må man jo så opkræve ekstra hos skatteyderne, som så alligevel kommer til at betale ekstra for at komunen stiller lokaler og medarbejdere til fotoatelier og fotografer. Og skulle det gå så galt at fotohandleren bliver arbejdsløs, skal komunen igen til at have pengene op af lommen til at udbetale kontanthjælp og andre sociale ydelser til fotohandleren.

I det store billede en underskudsforretning for skatteyderne hvis interesser som kommunen er sat i verden for at varetage, men nej sådan ser man ikke på det i Allerød kommune, her vil man flotte sig på skatteydernes bekostning og uden at spørge dem.

Søvndals febervildelser – Blød Sharia…

Danmarks nye udenrigsminister Villy Søvndal er kommet ud på dybt vand efter at han har udtalt at Libyens nye stærke mands udtalelser om at Libyens lovgivning skal baseres på sharia, ikke betyder “hardcore” sharia, men en såkaldt blød tilgang til sharia-lovgivning. Og fortsætter ud på endnu dybere vand med at sammenligne (læs opstiller ækvivalens) med katolske partier i Europa.

Endnu en gang cementerer Villy “Fort Bragg” Søvndal, at han ikke aner hvad han taler om og gerne plaprer løs uden at have nogen viden om hvad han taler om. Hvis man kender bare lidt til sharia-lovgivning er selv de “blødeste” dele af sharia fuldstændigt uacceptable set med Europæiske øjne. Man behøver ikke at kigge på afhugning af hænder og fødder eller stening for at se at sharia er uantagelig. Det man kan blot kigge på de “bløde” dele, der f.eks. inddeler medmennesker i over- og under-mennesker baseret på deres tro og den underkastelse ikke-muslimer bliver pålagt. Man kan også se på kønsdiskriminationen hvor kvinder kun har halv arveret, eller at deres vidnesudsagn kun tæller halvt så meget som et mandligt vidnesudsagn. Omvendt bevisbyrde f.eks. at kvinder i voldtægtssager skal bevise deres uskyld for ikke at blive dømt som letfældige der har haft udenomsægteskabelig sex (med tilhørende straf).

Så selv de blødeste dele af sharia er ikke acceptable for et Europæisk retssamfund, og ligger så milevidt væk fra hvad katolske partier i Europa selv i deres vildeste feberdrømme kunne tænkes at foreslå, men det ligger vist udenfor Villy Søvndals fatteevne at der er kan være så stor forskel på kristne- og islamiske værdier og menneskesyn. Hans udtalelser er ikke blot uintelligente og ignorante, og kunne nemt ignoreres hvis ikke lige at han var blevet udenrigsminister.

Man græmmes!

Dog skal det siges at Villy Søvndal ikke står alene med sin uvidenhed om sharia, en professor Jørgen Schiøler Nielsen fra Center for Europæisk Islamisk Forskning ved Det Teologiske Fakultet i Københavns Universitet, fremturer via Ritzaus bureau med at sharia og demokrati sagtens kan forenes, hvis man lige finder en såkaldt “moderne” form for sharia, og væver videre om at nogle af dem der går ind for denne moderne sharia også går imod flerkoneri, ønsker retssikkerhed, demokrati og endda en velfærdsstat – helt uden at blive konkret på noget tidspunkt om hvem det er der bekender sig til denne moderne form for sharia, hvor mange det drejer sig om og hvilken magt disse tilhængere måtte have for at bløde op på sharialovgivningen.

Det er yderst sandsynligt at der er nogle der vil bekende sig til en sådan blød sharia, men på indeværende tidspunkt er der vist ikke andre end Jørgen Schiøler Nielsen der har hørt om dem, og de har heller ikke haft syndeligt held med at opbløde sharialovgivningen i nogle af de lande der praktiserer denne. Tværtom, tendensen er at lande hvor sharialovgivningen hersker går mod hårdere og hårdere sharia fortolkning. Ligeledes er der ikke nogen af de fremherskende lovskoler indenfor Islam der anerkender denne bløde sharia, så endnu en gang skal vi lokkes til at tro på reformkræfter indenfor islam, ingen andre end udvalgte islamforskere har hørt om og som ikke har nogen indflydelse på mainstream-islam og i en tid hvor alle tendenser går i retning af at islams tilhængere bliver mere og mere fundamentalistiske, skal vi lokkes til at tro det modsatte.

Dennis Ritchie R.I.P.

Dennis Ritchie (1941-2011) døde i den forgangne weekend efter længere tids sygdom, denne triste besked blev givet af Rob Pike på Google+, her til morgen. Dennis Ritchie var mest kendt for at have opfundet programmeringssproget C, sammen med Brian Kernighan, samt at han var en af de centrale personer bag udviklingen af UNIX operativsystemet helt fra starten i slutningen af 1960erne. Han modtog ACM’s Turing Award i 1983 og National Medal of Technology i 1999, og er en af de helt store pioneer og foregangsmænd i Datalogiens verden. Uden ham ville verden have set meget anderledes ud. Han var dog aldrig det store mediemenneske og holdt sig mestendels i baggrunden, men der er ingen tvivl om at når det store billede skal gøres op i fremtiden, vil det vise sig at hans betydning for informationssamfundet er langt større end f.eks. Steve Jobs betydning, men dog aldrig fik eller søgte den store mediebevågenhed som sidstnævnte, men tværtimod var en meget privat person.

Jeg har selv mødt Dennis Ritchie på en konference for år tilbage, han var på alle områder en stille og tilbagetrukket person, der lyste op med sin enorme viden om de områder han havde sat sig ind i, uden at gøre sig det store væsen af sig selv, men netop på den måde trak opmærksomheden hen på emnet selv istedet for personen, en evne flere kunne have brug for i denne tid, hvor alle leder efter deres 15 minutters berømmelse og vil gøre hvad som helst for at opnå denne.

Verden er blevet en del fattigere med Dennis Ritchies død, men den er blevet et bedre sted netop på grund af hans bidrag til IT-samfundet.

Wikipedia Biografi: Dennis MacAlistair Ritchie.

Kontraktpolitikens endeligt…

Man skal love for at den nye RAF-regering yderst hurtigt og effektivt har gjort op med kontraktpolitiken, hvor man holder det man lover.

Istedet har den nye regering indført en nærmest omvendt kontraktpolitik, hvor man holder så lidt af det man lover, og de få ting man rent faktisk gennemfører er det der gør mest ondt på danskerne og gerne dem der har sværest ved at få tingene til at løbe rundt. Nye afgifter og skatter samt betalingsring omkring København ser ud til at være resultatet, og de lettelser der var stillet i udsigt som modydelser er borte som dug for solen. Senest melder transportminister Henrik Dam Kristensen at de lovede sænkninger af priserne for offentlig transport ikke bliver til noget, men betalingsringen kommer, selvom Enhedslisten knurrer, men de vil jo nok ikke vælte regeringen på dette.

Man skal love for at begejstringen for den nye regering er kølnet på rekordtid, man hører ikke mange der stadig er glade for at have fået en ny regering, efterhånden som de ser hvor vinden bærer hen med denne regering. Ikke fordi den forrige regering var perfekt, langt fra, men den nye er omend endnu værre – og så ved man slet ikke hvad man skal forvente sig fra den, bortset fra det værst tænkelige…

Grænser for konspirationsteorier…

Det skorter ellers ikke på konspirationsteorier omkring 11. September angrebet mod USA, både i den vestlige verden, men så sandelig også i den arabiske verden. En af de førende konspirationsteoretikere Irans præsident Ahmadinejad har utallige gange benægtet Holocaust og ligeledes fremført utallige gange at 9/11 var udført af Mossad og CIA. Men nu er dette faldet al-Qaeda for brystet, for det tager naturligvis fokus væk fra gruppens formåen og berømmelse når man lader andre tage æren for ens udåd.

Det bliver selvfølgelig heller ikke bedre af at al-Qaeda ikke har ret meget andet at profilere sig med, som verdens mest frygtede terrororganisation, så man ser sig naturligvis nødsaget til at svare igen og tage æren for angrebet, selvom det så betyder at man fritager yndlingssyndebukkene CIA og Mossad for enhver skyld i dette, men så må man jo finde en anden syndebuk, og her er Ahmadinejad ikke stor nok til at bære hele skylden, næh – det er Shia-Islams skyld, Shia-Islam vil ikke lade al-Qaeda tage æren for deres udåd, og derfor giver man Mossad og CIA æren…

Lad dem endelig slås indbyrdes om dette, så bliver der endnu færre kræfter til at kaste sig over andre i mellemtiden.

Valgresultatet…

Så er folketingsvalget 2011 overstået, vælgerne har sammensat et nyt folketing, og vi går interesante tider i møde, som kineserne plejer at sige…

Interessante tider, idet det nye folketing giver et nyt flertal der giver Helle Thorning-Schmidt muligheden for at blive statsminister i en uregerlig samling af partier i rød stue. Uregerlig da hovedkræfterne bag den nye regeringskonstellation Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti begge måtte bløde hårdt ved valget og de egentlige vindere på rød stue var de to yderpartier Enhedslisten og Radikale Venstre. Og når den første eufori blandt rød stues tilhængere har lagt sig melder de praktiske problemer sig.

S og SFs idé var at være hovedstammen i et alternativ til den siddende regering, hvor Radikale Venstre og Enhedslisten var udset til en statistrolle, men dette bliver utroligt svært med den styrkelse som både Enhedslisten og Radikale Venstre har fået ved valget. Og for at gøre ondt værre for en ny rød regering, er det nok begrænset hvor meget den kan få igennem med stemmer både fra det Radikale Venstre og Enhedslisten. Bevares man kan sikkert blive enige om tiltag på indvandrerområdet og muligvis også på sundheds- og uddannelsesområdet, men det kommer nok til at knibe med at finde fælles fodslag på det økonomiske område. Og der skal nok blive mange slagsmål mellem Radikale og Enhedslisten og for den sags skyld også med S-SF aksen i den trekantskoalition der synes at tegne sig efter valget.

Så noget kunne tyde på at de indbyggede modsætninger der allerede er i rød stue meget hurtigt kan komme til at bryde ud i lys lue, hvilket måske gør levetiden for en rød regering kort. Lykkedes projektet dog for Helle Thorning-Schmidt kan en sådan success dog få en selvforstærkende effekt og en rød regering kan derfor komme til at sidde i længere tid, men det er mindre sandsynligt.

Og blå stue, har brug for en tænke- og restituerings pause efter 10 år ved magten, der skal luges ud i ukrudt der har fået lov at vokse sig stærkt og nye ideer skal ind. Og især Venstre og DF skal have mulighed for at finde deres rødder igen og begynde at turde at være mere borgerlige og ikke lefle for meget for de røde midtervælgere. Danmark har brug for borgerlige partier der tør være borgerlige, ikke for vatnisse-partier som det Konservative Folkeparti, det burde være den ultimative lektie for blå stue efter dette valg, vil man være vatnisse og opnå en stor godhed-faktor på andres bekostning, hører man ikke hjemme på blå stue.

Og lyspunktet ved dette valg er at det sætter rammen for at sætte rød stue udenfor døren i en rum tid fremover, når det viser sig at den ikke kan opfylde blot en brøkdel af de forventninger der er til dem ovenpå valget, men tværtom gør livet surere for helt almindelige danskere med højere skatter og afgifter, flere indvandrerere på offentlig forsørgelse, en eksploderende vækst i offentlige ansatte og sandsynligvis en øget udflagning af danske virksomheder samt mindsket iværksætter trang alt sammen noget der gør at statens finanser uvilkårligt kommer under pres og sandsynligvis ender med en hastigt voksende gæld; både indenlandsgæld og udenlandsgæld. Ikke lige det der er mest brug for i en international krise og lavkonjunktur.

Så alt i alt er det nok ikke det værste valg når alt kommer til stykket – blå stue kan læne sig tilbage og lade rød stue køre sig selv i sænk for derefter at komme styrket tilbage, og helst helt uden Konservativt Folkeparti i baggagen.