På trods af alt! Luxemburg-Liebknecht 2019

11-13 januar, Berlin. For tredje år i træk drog repræsentanter fra nogle af de skandinaviske AFA-grupper til Berlin for at deltage i den årlige mindedemonstration for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. Årets parole var “Trots alledem!”, der refererer til en tekst af Karl Liebknecht skrevet i 1919 og publiceret samme dag, som Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev anholdt og dræbt. Parolen kan oversættes til “På trods af alt” og handler om, at vi på trods af spartakistoprørets nederlag fortsætter kampen, ligesom vi altid har gjort.

AFA grupper fra skandinavien deltager i LL-demo Berlin 2019.

Lørdag mødtes vi med vores tyske kammerater fra NEA(Northeast Antifascists Berlin). For sammen at tage et kig tilbage på de antifascistiske sejre, venstrefløjen har skabt, besøgte vi sejrsmonumentet i Treptower Park. Sejrsmonumentet blev opført efter Anden Verdenskrig for at hædre de sovjetiske soldater, der faldt i slaget om Berlin. Vi afholdt en mindestund og lagde blomster for at mindes de, som gav deres liv i kampen mod nazityskland.

Efterfølgende mødtes vi med flere kammerater og holdt et netværksmøde. Repræsentanter fra hvert land aflagde en beretning om gruppens historie, hvordan vi er organiserede og hvad vi arbejder med. Dette ledte til mange gode diskussioner. Lørdagen afsluttedes med at vi deltog i en af de mange LL-fester der blev afholdt aftenen inden demonstrationen.

Søndag startede demonstrationen klokken 10, hvor vi deltog i den “internationale antifascistiske blok” som udgjorde cirka 600 personer. I hele demonstrationen deltog 20.000, dette er en stor fremgang i forhold til 2018, hvor demonstrationen samlede 12.000.

Monumentet på Zentralfriedhof Friedrichsfelde.

Demonstrationen er ideologisk bredt favnenende og samler både mindre og større partier, grupper og individer. Demonstrationen afsluttedes ved Zentralfriedhof Friedrichsfelde, hvor der blev lagt blomster ved monumentet med indskriften “Die Toten Mahnen Uns”.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle som deltog, sammen opbygger og styrker vi den internationale bevægelse, vi ønsker og er en del af. Det blev en vellykket weekend og bidrog til at knytte de skandinaviske grupper endnu tættere sammen.

“Orden hersker i Berlin!” Tåbelige bødler! Jeres “orden” er bygget på sand. Allerede i morgen vil revolutionen “tordnende rejse sig op” og til jeres forfærdelse forkynde med basunklang::

Jeg var, jeg er, jeg bli’r!

Rosa Luxemburg, Die Rote Fahne, Nr. 14, 14. Januar 1919.

Klasse mod klasse.

AFA Stockholm
AFA Göteborg
AFA Helsingborg
AFA Lund
AFA Malmö
AFA København
AFA Oslo