Forside
|
|
Ugens artikel Liberalisme er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution. Liberalismen tager udgangspunkt i et individualistisk menneskesyn og betoner menneskets frihed i forhold til staten. Liberalisme er ikke noget entydigt begreb. Ofte skelnes mellem politisk liberalisme, som den engelske filosof John Locke anses for at have stået fadder til, og økonomisk liberalisme, som startede med den skotske økonom og filosof Adam Smith. Den økonomiske liberalisme betoner først og fremmest markedets frihed, mens den politiske liberalisme især interesserer sig for individets frihed og rettigheder. Op gennem historien er de to former for liberalisme ofte kommet i konflikt med hinanden - når der eksempelvis er blevet argumenteret for, at markedets frihed begrænser individets frihed. I det hele taget har liberalismen udviklet sig meget forskelligt i forskellige lande og perioder, og der findes mange forskellige afskygninger, der betoner hver deres udlægning. Nogle temaer går dog igen hos de fleste liberale grupperinger:Troen på lige rettigheder og individuelle frihedsrettigheder (f.eks. tros- og ytringsfrihed), støtte til privat ejendomsret og en afgrænset konstitutionel statsmagt samt betydningen af beslægtede værdier som pluralisme, tolerance og folkets suverænitet. Andre liberale kendetegn er tilslutningen til de grundlæggende retsprincipper, der karakteriserer en retsstat; en kapitalistisk markedsøkonomi; vægt på civilsamfundets rolle; international frihandel; samt international bevarelse af fred via mægling og indgriben fra internationale organisationer. I statskundskaben betegner liberalisme således en særlig forskningsretning indenfor international politik, der i modsætning til den konkurrerende teoriretning realismen bygger på en opfattelse af, at fredeligt samarbejde mellem forskellige suveræne stater kan være i deres gensidige interesse. (Læs mere..)Dagens skandinaviske artikel Den norske visebølgja er ei musikk- og kulturrørsle som starta midt på 1960-talet i Noreg. Bølgja hadde høgdepunktet sitt på 1970-talet. Frå 1960-talet og utover omfatta viseomgrepet tekstlege og musikalske uttrykk innanfor dei fleste musikksjangrane og med stor spennvidde i kompleksitet, men alltid med teksten som eit sentralt element. Over heile landet vart det etablert viseklubbar – ofte kalla vise- og lyrikklubbar. Frå Dolphins i Oslo kom Jack Berntsen i 1968 til Svolvær, der han starta Viseklubben Lovisa og fem år seinare festivalen Tråilltampen i Hamarøy i Nordland. I Oslo vart det hausten 1969 etablert viseklubb i Bikuben, biscenen til Det Norske Teatret. Etter at Dolphins vart lagt ned, vart Bikuben og Club 7 tilhaldsstadar for visemiljøet i Oslo. Dei fleste av dei tidlege norske festivalane var dominerte av akustiske innslag, også den første Kalvøyafestivalen som vart arrangert av Viseklubben Hades i Bærum (1971). Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
Fremhævede artikler Kategorier
|
Aktuelle begivenheder
Tirreno-Adriatico • Borgerkrigen i Syrien
I dag Den 20. marts: Nowruz (Iran, Centralasien og Zarathustrianisme), Jævndøgn
Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
Nyligt afdøde
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
Wikipedia på andre sprog
Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |