POLITIVOLD i HORSENS [+ Læs og forstå under videoen]
Så mange ressourcer til at tilkalde en ekstra vogn for at fange en DE MENER har stukket af på en scooter, ja, det hele startede med en scooter også fik de ondt i røven og der er flere betjente udover de 2 som i kan se, griner ;)
Den 10/06/13 var jeg,
Stefan Thatheswararajah ude at fejre min gode vens fødselsdag,
Antony Stefan Charles som fyldte 20 år. Det var en meget hyggelig fødselsdag som bestod af grill mad, dejligt vejr, masser af venner og rigtig god stemning. Lige indtil politiet spontant dukkede op og undersøgte hvad vi havde gang i. I starten fandt vi det ikke provokerende eller noget da vi tænkte de bare var på en normal patrulje. Da de havde stået der i 20 -- 30 minutter og gloet, mens de læner sig op af vores parkerede biler, undersøger nummerpladerne, og koncentrere sig absolut kun om os af alle de mennesker der var på strandpromenaden, kom der pludselig en vogn mere fra den anden side så de omringede os. Da den anden vogn var ankommet, tog betjentene fra den første vogn straks sorte handsker på og gik derefter imod os. På dette tidspunkt følte vi os truet, omringet, provokeret, og ekstremt krænket da betjentene helt uden grund kom og tog fat i mig. Det var en mandlig og en kvindelig betjent. Den mandlige betjent kom i mod mig og det første han sagde, var "
Dig der, kom med mig!!", mens han hårdt griber fat om min skulder og hiver mig med hen til hans vogn. Betjentene fra den anden vogn danner sig et overblik over mine kammerater der sad og spiste grill mad. Fra dette sekund beder jeg min ven
Abdul Al-Jabyr om at filme det fra hans mobiltelefon, da jeg føler noget er helt galt! Min følelse var åbenbart rigtig. Den ene betjent siger "sæt dig på stenen, og vent" mens den anden siger "gå over til pælen, derovre" -- da jeg er meget forvirret over denne ubehagelige og pinlige situation står jeg lidt i midten uden at vide hvad jeg skal gøre. Pga. betjentenes dårlige kommunikation med hinanden, og måske også en følelse af magtliderlighed, vælger den mandlige betjent at kaste mig ned mod gulvet da han måske føler jeg ikke gør hvad de siger. De beder mig om at ligge mig på maven, hvilket er svært med to betjente over sig. Dog prøver jeg at samarbejde, selvom jeg er i en ekstrem forvirret situation som jeg ikke rigtig forstår noget af. Betjente vrider mine håndled om, og jeg råber af smerter. De giver mig håndjern på, trækker mig op og går hen mod patruljevognen. På vej derhen spytter jeg sand ud af min mund, da betjenten havde presset mit hoved ned mod sandet med hans knæ. Efter han har visiteret mig mens jeg har håndjern på og er fuldstændig forsvarsløs, tager han rigtig hårdt fat i min højre skulder, vender mig om, og kaster mig utroligt hårdt ind mod bilen, hvor mit hoved bliver smækket mod den øverste kant af bilen, den nederste del af ryggen bliver også smadret mod bilen. En total overdrivelse af en situation hvor jeg står forsvarsløs og lænket mod en betjent, jeg føler han har lyst til at smadre mig hvis han fik muligheden for det. Efter han har smækket mig op af bilen vælger han at presse alt hvad han kan rundt om mine kæber i et godt stykke tid, og til sidst igen at kaste mig ned i asfalten. Hvor han spørger om jeg slapper af. Under hele anholdelsen, har jeg følt mig truet, og råbt pga. smerter en politibetjent har voldt mig uden grund. Jeg svarer ham, at jeg ikke kan være afslappet før han bliver det. De sætter mig ind i bilen og kør. Under køreturen til
Horsens station griner betjentene af mit dansk med kommentar som "prøv at lær at formulerer dig på dansk, før du prøver at tale sproget", "det der det lyder ikke helt dansk". De provokere mig også med at sige "skal vi ikke bare køre ham til
Vejle arrest, og så lade ham gå hjem derfra?"
Den 10/06/13 startede med at være en hyggelig dag, med dejlig mad og godt vejr, desværre vil jeg ikke huske den 10/06/13 som en god dag.
Jeg vil huske den som en dag jeg blev krænket som aldrig før, ydmyget foran mine venner og kastet rundt som om jeg var en ligegyldig genstand. Det er noget jeg vil tænke over resten af mit liv. Jeg vil aldrig nogensinde stole på en politibetjent længere. Det eneste jeg fik ud af den dag, var en ødelagt sølv halskæde, som aldrig vil kunne erstattes, mistede mine to sølvøreringe pga. den måde jeg blev kastet rundt på, blevet udsat for racistiske udtalelser og et muligt brud i håndleddet hvor jeg derfor har været nødt til at melde mig syg på arbejdet efter jeg har fået gips på, på Horsens skadestue, og skal tilbage til skadestuen for at have det tjekket igen om 10 dage.
Jeg har en video der viser nøjagtig hvad der er sket under anholdelsen og vil med glæde dele den med de folk der kan hjælpe mig med at straffe dette uhyre af en betjent som har voldt mig dette. Har også en skadesrapport over de skader han har været skyld i.
MVH Stefan Thatheswararajah.