1864

1864 i andre kalendere

Gregoriansk kalender	1864 MDCCCLXIV
Ab urbe condita	2617
Armensk kalender	1313 ԹՎ ՌՅԺԳ
Kinesiske kalender	4560 – 4561 癸亥 – 甲子
Etiopisk kalender	1856 – 1857
Jødisk kalender	5624 – 5625
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1919 – 1920
- Shaka Samvat	1786 – 1787
- Kali Yuga	4965 – 4966
Iransk kalender	1242 – 1243
Islamisk kalender	1281 – 1282

1864 var et skudår. 1. januar dette år var en fredag i den gregorianske kalender, og en onsdag i den julianske kalender (med andre ord: 12. januar 1864 gammel stil svarede til 1. januar ny stil).

Året huskes nok især for en række konflikter: I Nordamerika var den amerikanske borgerkrig vendt til Nordstaternes fordel og i Kina var Taipingoprøret ved ende. Nordeuropa prægedes af uenighederne om hertugdømmet Slesvig, der blev til den 2. Slesvigske Krig, mens stridighederne i Sydamerika om guanoen fra Chincha-øerne førte til Chincha-krigen.

Stilhistorisk er 1864 i Europa på kanten mellem realismen og impressionismen - i Danmark var realismen dog først på vej ind. Arkitektonisk er historicismen dominerende.

---

Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906

---

Begivenheder

Dybbøl Skanse, malet af Jørgen Valentin Sonne

Gravsten på Arlington-kirkegården

Den oprindelige Genevekonvention

• 16. januar – Preussen og Østrig stiller Danmark et ultimatum om ophævelse af novemberforfatningen og militær rømning af Slesvig.
• 1. februar Krigen i 1864, eller 2. Slesvigske Krig starter. Østrigske og preussiske tropper går med 57.000 mand over Ejderen – og dermed er krigen mod Danmark startet.
• 5. februar – Tilbagetrækningen fra Dannevirke.
• 14. marts-19. juli – Tredje slag om Nanking er den sidste større træfning under Taipingoprøret.
• 10. april - Maximilian 1. bliver kejser af Mexico.
• 14. april - Spanien tager Chincha-øerne ved Peru, hvad der indleder Chincha-krigen.
• 18. april – Stormen på Dybbøl
• 20. april - Fredskonferencen i London starter officielt, men 1. møde udsættes til 25. april
• 5. maj-7. maj – Slaget i Vildmarken ("Battle of The Wilderness") i den Amerikanske Borgerkrig, ender med nordstaternes sejr.
• 9. maj – Søtræfningen ved Helgoland.
• 28. maj – Ioniske Øer overdrages til Grækenland og Ioniske Øers Forenede Stater ophører.
• 2. juni (21. maj gammel stil) – Ruslands erobring af Kaukasus afsluttes officielt ved et dekret fra Alexander 2.
• 25. juni - Fredskonferencen i London afbrydes uden resultat.
• 29. juni - Slaget om Als afgør med det danske nederlag endeligt 2. slesvigske krig militært.
• 8. juli – Danmark: Regeringen Monrad afløses af regeringen Bluhme.
• 15. juli – Arlington-kirkegården ved Washington D.C. tages i brug som militær kirkegård.
• 22. august – International Røde Kors bliver grundlagt i Geneve, Schweiz, og den første Genevekonvention undertegnes.
• 28. september – Franske og engelske arbejdere stifter den Internationale Arbejdersammenslutning, senere kaldt 1. Internationale.
• 30. oktober – Fredsaftale indgået i Wien mellem Danmark, Preussen og Østrig hvor Danmark afstod hertugdømmerne Slesvig, Holstein og Lauenburg.
• 31. oktober – Nevada bliver optaget som USA's 36. stat.
• 8. november – Abraham Lincoln genvælges som USA's præsident
• 29. november – Sand Creek-massakren på cheyenne- og apacheindianere gennemføres af amerikanske soldater.
• 23. december – Første nummer af Dagens Nyheter udkommer. Avisen distribueres med tog og har stor gavn af at Södra stambanan samme år er færdigbygget.

Født

Vilhelm Hammershøi, selvportræt

• 13. januar - Wilhelm Wien, tysk fysiker og nobelprismodtager (død 1928).
• 14. januar - Marie Lassen, dansk redaktør, bladudgiver og politiker (død 1921).
• 5. februar - Carl Teike, tysk komponist af blandt andet marchen Alte Kameraden (død 1922).
• 15. marts - Anker Kyster, dansk bogbinder (død 1939).
• 23. marts - Louis Glass, dansk komponist og dirigent (død 1936).
• 19. april – Elisabeth Dons, dansk mezzosopran (død 1942).
• 21. april – Max Weber, tysk sociolog (død 1920).
• 15. maj – Vilhelm Hammershøi, dansk maler (død 1916).
• 7. juni - Knud Berlin, dansk jurist (død 1954).
• 11. juni - Richard Strauss, tysk komponist (død 1949).
• 13. juni - Rudolf Kjellén, svensk politiker (død 1922).
• 14. juni - Alois Alzheimer, tysk neurolog (død 1915).
• 14. juni - N.V. Ussing, dansk mineralog og geolog (død 1911).
• 20. juni - Karen Volf, dansk konditor (død 1946).
• 24. juni - J.O. Bøving-Petersen, dansk zoolog (død 1937).
• 25. juni - Walther Hermann Nernst, tysk fysiker og nobelprismodtager (død 1941).
• 3. juli - Axel Olrik, dansk folkemindeforsker og litteraturhistoriker (død 1917).
• 9. juli - Niels Larsen Stevns, dansk maler (død 1941).
• 12. juli – Carl Brummer, dansk arkitekt (død 1953).
• 20. juli – Erik Axel Karlfeldt, svensk digter og (posthum) nobelprismodtager (død 1931).
• 26. juli - Carl Ottosen, dansk overlæge og sanatoriegrundlægger (død 1942).
• 7. august - Anders Bundgaard, dansk billedhugger (død 1937).
• 17. august - Harald Slott-Møller, dansk maler (død 1937).
• 23. august - Eleftherios Venizelos, græsk politisk leder (død 1936).
• 27. august – Súsanna Helena Patursson, færøsk forfatter og landets første feminist (død 1916).
• 1. september – Roger Casement, engelsk diplomat, irsk revolutionær (død 1916) - henrettet.
• 6. oktober - Harald Ostenfeld, dansk biskop (død 1934).
• 16. oktober - Vilhelm Andersen, dansk litteraturhistoriker (død 1953).
• 30. oktober – Theodor Wiegand, tysk arkæolog (død 1936).
• 31. oktober – Einar Benediktsson, islandsk digter (død 1940).
• 11. november – Alfred Hermann Fried, østrigsk pacifist og nobelprismodtager (død 1921).
• 15. november – Sophus Falck, dansk fabrikant og stifter af Falck (død 1926).
• 24. november – Henri de Toulouse-Lautrec, fransk maler (død 1901).
• 2. december - Franz Šedivý, tjekkisk/dansk tegner (død 1945).
• 3. december – Ludvig Holstein, dansk digter (død 1943).
• 22. december - Søren Lemche, dansk arkitekt (død 1955).
• 31. december – Robert Grant Aitken, amerikansk astronom, som specialiserer sig i dobbeltstjerner, hvoraf han opdager mere end 3.000. (død 1951).

Dødsfald

Benjamin Wegner

• 13. januar - Stephen Foster, amerikansk forfatter og komponist (født 1826).
• 15. februar – Adam Wilhelm Moltke, tidl. dansk regeringschef (født 1785).
• 10. marts - Maximilian 2., konge af Bayern (født 1811).
• 28. marts – Louise Charlotte af Danmark, dansk prinsesse (født 1789).
• 4. maj - Johan Anton Frederik Hoffmann, dansk officer (født 1818)
• 11. maj - Laurids Skau, dansk politiker (født 1817).
• 19. maj – Nathaniel Hawthorne, amerikansk forfatter (født 1804).
• 22. maj – Benjamin Wegner, norsk industrialist (født 1795).
• 7. juni - P.D. Bruun, dansk politiker, jurist og landstingsformand (født 1796).
• 7. september - G.F. Hetsch, tysk/dansk arkitekt og professor (født 1788).
• 20. oktober - Carl Christian Rafn, dansk oldforsker og professor (født 1795).
• 31. oktober - P.T. Hald, dansk politiker og præst (født 1802).
• 3. november - Juan Chassaing, argentinsk forfatter (født 1839).

Sport

• 18. februar − Oslo Skøiteklub stiftes.
• 19. marts – Universitetet i Oxford vinder universitetsroingen mod Universitetet i Cambridge.
• KAA Gent stiftes.
• Den danske skakspiller Andreas Rosendahl fødes (død 1909).

Musik

• Fritz Andersens tekst til I skovens dybe, stille ro skrevet omkring 1864.

Bøger

• Kogebog for Soldaten i Felten – Anne Marie Mangor (Madam Mangor)
• Optegnelser fra et kælderdyb – roman af Fjodor Dostojevskij

1864 i fiktion

• 1864 - en dansk tv-serie om 2. Slesvigske Krig, der dog ikke er fuldstændig historisk korrekt.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1864