Organiser din kamp

Er du træt af ikke at kunne gøre noget ved de mange problemer, som plager os? Så har du her svaret: Organiser dig! Sammen er vi stærke!

START EN POLITISK GRUPPE

Hvis du ønsker at starte din egen politiske gruppe, så vil vi gerne komme og hjælpe dig med, hvordan man organiserer sig og starter sin egen politiske eller aktivistiske gruppe. Det kan også være, at du ønsker at danne en lokalgruppe inden for Libertære Socialister, eller at du måske bare kunne tænke dig at få en libertær socialist til at komme og holde et oplæg på din skole, arbejdsplads eller lokalområde. Uanset, så er vi klar til at hjælpe dig.

ORGANISÉR DIG I DIN DAGLIGDAG – DER HVOR DU BOR, DER HVOR DU ARBEJDER OG DER HVOR DU GÅR I SKOOOLE

Det er vigtigt for os, at politik og organisering ikke bare er "en fritidsinteresse", men er noget, der gør en forskel i folks hverdag – på jobbet, på studiet, i skolen og der, hvor folk bor. Derfor opfordrer vi altid folk til at finde sammen lokalt og kæmpe for at ændre ting i deres hverdag, hvad enten det er lortevilkår på jobbet eller en urimelig udlejer. Hvis du står med en aktuel kamp, er du altid velkommen til at komme til os. Måske kan vi hjælpe dig med at vinde den!

Du kan skrive til os ved at bruge kontaktformularen eller skrive til adresserne i bunden af siden. Du kan også komme på et af vores møder – de står i kalenderen på forsiden.