Undervisning

Undervisning på Davids Samling

Davids Samling tilbyder gratis undervisning i form af omvisninger til folkeskoleelever (fra 5. klasse), gymnasiet, HF og tekniske skoler.

Universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner tilbydes særlig tilrettelagt undervisning efter aftale.

Er der tale om en international institution gives omvisningerne også på engelsk.

Gratis omvisninger til skoler og ungdomsuddannelser gives
tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 10.00 og kl. 12.30 for hold op til 30 personer
.

Omvisningerne tilbydes fra 1. februar – 1. juli og fra 1. september – 15. december.

For tiden tilbydes:

Hvad er islamisk kunst?
Miniaturemalerierne og den verden, de skildrer
Den arabiske skrift
Fabelvæsner i islamisk kunst
Islam – religionen set gennem kunsten
Portrætter i europæisk og islamisk kunst

Omvisninger bør bestilles i god tid i forvejen. Kontakt venligst museet i tilfælde af afbud, så tidspunktet bliver ledigt for andre klasser/hold, der står i kø.