Forside
|
 Ugens artikel
 Aspergers syndrom er en diagnose indenfor autismespektrum-forstyrrelser (ASF), som er karakteriseret ved betydelige vanskeligheder med social interaktion og nonverbal kommunikation (såsom kropssprog, mimik og øjenkontakt), kombineret med begrænsede og/eller gentagelsesprægede adfærdsmønstre og interesser. Den forstyrrer oftest ikke den sproglige og kognitive udvikling, selvom deres sprogbrug kan inkludere betydelige anormaliteter. Selvom det ikke er nødvendigt til diagnosticering, er fysisk klodsethed og atypisk sprogbrug ofte rapporteret som kendetegn for lidelsen. Diagnosen Aspergers blev i år 2013 afskaffet i det amerikanske diagnosesystem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) og erstattet med en diagnose af autismespektrum-forstyrrelser på en sværhedsgradsskala. Aspergers syndrom er dog ikke blevet fjernet fra WHOs liste ICD-10, som anvendes i Danmark. Syndromet er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger, som i 1944 i sin praksis studerede og beskrev børn, som manglede kropssprog, viste begrænset empati for deres jævnaldrende og var fysisk klodsede. Den moderne opfattelse af Aspergers syndrom opstod i 1981 og gik gennem en periode med popularisering og blev standardiseret som en diagnose i begyndelsen af 1990'erne. Den nøjagtige årsag til Aspergers er ukendt, heller ikke selvom der sandsynligvis er en genetisk basis. Neuroradiologi har ikke identificeret en klar fælles patologi. Der findes ingen egentlig behandling. Indgreb gennemføres oftest for at forbedre symptomer og funktion, og man bruger typsik adfærdsterapi med fokus på specifikke underskud såsom dårlige kommunikationsevner, tvangstanker eller gentagne rutiner og fysisk klodsethed. De fleste børn forbedrer sig, når de modnes til voksenalderen, men sociale og kommunikative vanskeligheder kan vare ved. Nogle forskere og folk med Aspergers har foreslået et skift i holdninger til, at det er en forskel i personlighed frem for et handicap, som skal behandles eller helbredes. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel
 Kråkefamilien (Corvidae) er ein biologisk familie av sporvefuglar med kosmopolitisk utbreiing som inneheld kråker, ramnar, kaier, skrikjer og skjorer. Ramn og tjukknebbramn er dei største artane av alle sporvefuglar. Slekta Corvus, med kaier, kråker og ramnar, utgjer over ein tredjedel av heile familien som totalt samlar om lag 125 artar. Dei er sett på som intelligente fuglar, og blant dei mest intelligente av alle dyr - til dømes har skjor demonstrert sjølvmedvit i spegltestar, kråke og kornkråke har vist evne til å lage verktøy, eigenskapar som inntil nyleg var rekna som særmerkte for menneske og nokre få andre høgare pattedyr. Masseforholdet hjerne til kropp er lik det ein finn hos aper og kvalar, og berre litt lågare enn hos menneske. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
|
 Aktuelle begivenheder
Tour du Loir-et-Cher • Borgerkrigen i Syrien • Irakiske borgerkrig
 I dag
 Den 12. april:
 Vidste du at...
Fra Wikipedias nyeste artikler… .jpg)
 Nyligt afdøde
 Dagens billede
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Søsterprojekter
Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
 Wikipedia på andre sprog
 Donationer
Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
