1 (tal)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| 1 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Kardinaltal: | 1 en (eller et) |
|||
| Ordinaltal: | 1. første |
|||
| Talsystem: | unitært | |||
| Faktoriseret: | ||||
| Divisorer: | 1 | |||
| Græsk præfiks: | mono- | |||
| Latinsk præfiks: | uni- | |||
| Romertal: | I | |||
| Binærtal: | 1 | |||
| Oktaltal: | 1 | |||
| Dusinaltal: | 1 | |||
| Hexadecimaltal: | 1 | |||
| Se også årstallet 1 | ||||
1 (En eller et) er:
- Det første naturlige tal, derefter følger 2
- Heltallet efter 0
- Det første kvadrattal, kubiktal, trekanttal og pyramidetal
- Det første og andet af fibonaccis tal
- Det første heldige tal
- Det eneste naturlige tal, som hverken er et primtal eller et sammensat tal
Det danske ord "en" deler etymologi med de andre indoeuropæiske sprogs ord for det samme og lader ikke til at have nogen bagvedliggende betydning.
Indholdsfortegnelse
I videnskab[redigér | redigér wikikode]
Kemi[redigér | redigér wikikode]
- Grundstoffet brint har atomnummer 1
Astronomi[redigér | redigér wikikode]
- Månerne om en given planet, ud over Jordens egen måne, er traditionelt blevet tildelt romertal: På den måde har Mars' måne Phobos (måne), Jupitermånen Io, Saturnmånen Mimas, Uranus-månen Ariel, Neptun-månen Triton og Plutos måne Charon (måne) alle fået romertallet I.
Matematik[redigér | redigér wikikode]
- 1 er det første positive heltal i den reelle talfølge, og samtidig et neutralt multiplikationselement indenfor de reelle tal.
Andet[redigér | redigér wikikode]
Der er:
- 1 gud i monoteistiske religioner som f.eks. kristendommen.
- Indenfor sikhismen er tallet 1 tegn på Guds universalitet.
- 1 i en solo
- i telefoni er 1 det internationale retningsnummer for U.S.A.
- i stelnumre er 1 VIN-kode for modelår 2001.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
