Intet er som det var. Og det er temmelig sikkert, at intet forbliver som det er.

Gunnar Nu Hansen har været død i mange år, Niels-Skihop Niels-Christiansen gik bort for et år siden, Svend Gehrs er blevet 77, og Flemming Hutlihut-Toft er ganske tæt på de 69.

De store stemmer, som leverede den lyriske, begejstringsboblende sauce til fodboldlandskampene, er blevet erstattet af andre – og det samme er de gammelkendte tv-stationer, DR og TV 2. I hvert fald når det gælder fodboldlandsholdet.

Så når landsholdet, det nationale smertensbarn, i aften i Montenegro spiller endnu en af utallige skæbnekampe på den altid stenede vej mod en stor slutrunde, bliver opgøret vist på Kanal 5.

Hovedpersonen var ikke selv til stede i den stopfyldte retssal 36 i Københavns Byret med indgang fra Strøget.

Den 46-årige drabssigtede dukkede op til tirsdagens retsmøde på et videolink fra Vestre Fængsel, hvor han sidder tilbageholdt og tonede frem i sin vanlige mundering.

Iført kedeldragt som ved anholdelsen tilbage i august og nu med briller fulgte ubådsejeren opmærksomt med, mens specialanklager Jakob Buch-Jepsen kilometer derfra fremlagde de nyeste beviser mod ham i sagen om den 30-årige nu afdøde svenske journalist Kim Wall.

»Jeg har ikke set hende dø ved nogen overlagt handling. Jeg har set hende dø af noget helt andet, set hende falde ned«, sagde den sigtede roligt, da han havde hørt anklagerens gennemgang af den endelige obduktionsrapport, der blandt andet omtaler 14 stiksår i journalistens underliv forvoldt omkring dødens indtræden eller i tiden kort derefter.

Det skulle have været »et kalejdoskopisk trip ind i dine sødeste psykedeliske hallucinationer«.

Sådan lød det i hvert fald oprindeligt fra den københavnske festival Copenhagen Psych Fest, der skulle have fundet sted 12.-14. oktober på Vesterbro i København. Her skulle flere end 20 orkestre og dj's optræde med psykedelisk musik.

Men ak, festivalens ledelse har netop meldt ud, at årets festival aflyses. Og at nonprofit-organisationen bag med øjeblikkelig virkning ophører alle dets aktiviteter og går i betalingsstandsning.

»Vi er nået til den konklusion, at Copenhagen Psych Fest langt fra kan nå målet om at sælge det antal billetter det kræves og dermed nå et positivt resultat. Det er simpelthen økonomisk uansvarligt at fortsætte«, lyder det i en pressemeddelelse fra formanden for festivalen, Kasper Fjord.

Socialminister Karen Ellemann gav mig i sin tid et opkald og fortalte, at regeringen ville fremlægge en plan om udflytning af 4.000 statslige arbejdspladser, og at planen omfattede Rådet for Socialt Udsatte. Det er nu godt et år siden, at rådssekretariatet åbnede sit kontor i Rønne på Bornholm.

Det skete under meget festlige omstændigheder og med selvsamme ministers deltagelse tillige med borgmester og folketingsmedlemmer og, ikke at forglemme, brugere.

Jeg skal med det samme indrømme, at det ikke var med den store begejstring, at jeg modtog meddelelsen – selv om jeg personligt abonnerer på regeringens ønske om at skabe et Danmark i balance, og at jeg tror, det kan ske gennem udflytning af statslige arbejdspladser. Og jeg tror faktisk også, at hvis man ikke gør en meget håndfast indsats for at tage hele Danmark i brug, når det gælder statslige arbejdspladser, havner det meste i København og en lille håndfuld byer.

Men det krævede ikke den store kugleramme at regne ud, hvilken usikkerhed det ville skabe for medarbejderne, som vi sikkert ville miste flere af, ligesom der på længere sigt kunne forventes transportmæssigt bøvl: De fleste af Rådet for Socialt Udsattes mødeaktiviteter ligger ikke i Rønne på Bornholm, men derimod i Kongens København.

Lige pludselig tager smerterne til. Det føles som begyndende veer, men uden pause. Julie Haas føler sig utilpas og forsøger at gå på toilettet. Hun lægger sig ned på badeværelsesgulvet. Men kroppen vil ikke ligge stille.

Julie er i uge 39 af sin graviditet. Det er nu, hun og kæresten, Jens-Christian, skal være forældre til Lillen. Lillen er deres andet barn. De mistede deres første, inden han blev født, i graviditetens 38. uge.

Julie kravler ind i seng. Hun og Jens-Christian har planlagt en hjemmefødsel, og jordemoderen har holdt sig klar, siden hun tidligere på dagen fik den første melding fra Julie om, at noget var under opsejling.

Hun måler Julies blodtryk og tager en urinprøve, da hun kommer. Begge dele ser fint ud. I sin taske finder hun sit lytterør og lægger det mod Julies bare mave. Hun leder. Fordi Julies mave er så spændt, har hun svært ved at vurdere, hvor hun bedst vil kunne finde Lillens hjertelyd.