Nation
"Land" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Land, se Land (flertydig).En nation (fra latin: natio (genitiv -onis); af natus "født"; dansk: ~ fødsel, folkestamme[1]) er ifølge Ülo Ignats en betegnelse for en gruppe mennesker med en fælles følelse af identitet herunder sprog, traditioner, skikke, vaner og etnicitet. I almindelighed gælder det, at en nation er:
- en folkgruppe der har,
- fælles sprog
- fælles historie
- fælles kultur
- fælles etnisk oprindelse
- og vilje til sammenhold som nation i forhold til andre folkegrupper[2].
I dagligdags sprogbrug kan grænserne være uklare mellem begreber som folk, nation og statsborgerskab og etnicitet. Der skelnes dog mellem en nation, forstået som en gruppe mennesker med fælles national identitet, og et statsborgerskab, forstået som et sæt juridiske rettigheder borgeren har i en stat.
Indholdsfortegnelse
Etymologi[redigér | redigér wikikode]
Ordet nation har haft skiftende betydninger gennem historien. Det latinske ord natio anvendtes i betydningen afstamning eller race (bogstaveligt kan natio oversættes som "det, der er blevet født"). Formen nation menes at være opstået i 1300-tallets Frankrig, på universitetet i Paris, som betegnelse for grupper af studerende med samme sprog og samme hjemland. Gennem middelalderen, renæssancen og oplysningstiden anvendtes nation i flæng om både folk, race, land og stat, og først i løbet af 1800-tallet begyndte ordbogsdefinitioner at definere nation som et særskilt begreb i forhold til stat og land. Etnicitet har siden 1960'erne har vundet indpas i samfundsvidenskaberne som betegnelse for politisk og kulturelt definerede gruppetilhørsforhold inden for etniske grupper.[3]
Tidlige moderne nationer[redigér | redigér wikikode]
I sin artikel, "The Mosaic Moment: An Early Modernist Critique of the Modernist Theory of Nationalism", hævder Philip S. Gorski at den første moderne nation var de Forenede Nederlande, skabt af en fuldt moderne politisk nationalisme med rødder i den model af bibelske nationalisme.[4] I en artikel fra 2013 "Biblical nationalism and the sixteenth-century states" udvidder Diana Muir Appelbaum Gorskis argumentation til at gælde for en række nye, protestantiske, sekstende århundredes nationalstater.[5] En lignende, om end bredere argumentation blev fremført af Anthony D. Smith i hans bøger "Chosen Peoples: Sacred Sources of National Identity and Myths and Memories of the Nation".[6]
I sin bog Nationalism: Five Roads to Modernity argumenterede Liah Greenfeld at nationalisme var opfundet i England af 1600. Ifølge Greenfeld, var England "den første nation i verden".[7][8]
Nationsbegrebet i samfundsvidenskaben[redigér | redigér wikikode]
Den tyske historiker Friedrich Meinecke var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hans tysklandshistorie "Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis des deutschen Nationalstaats" fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: "Kulturnationen" og "statsnationen". Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østlige" og "den vestlige" type (Hans Kohn).
Den tyske tradition blev den fremherskende i det 19. århundrede med filosoffer som Johann Gottlieb Fichte, og omfattede personer, der har fælles sprog, religion, kultur, historie og etnisk oprindelse, der adskiller dem fra folk fra andre nationer.[9]
Modsat kan den "borgerlige nation" eller "franske nationstype" spores tilbage til den franske revolution og ideerne fra det 18. århundredes franske filosoffer. Den "borgerlige nation" blev forstået som værende centreret om viljen til at "leve sammen", hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger skaber en nation som er en bekræftelse af identiteten.[10] Denne opfattelse deles af blandt andet Ernest Renan.[9]
I slutningen af det 20. århundrede hævdede mange samfundsforskere, at der var to typer af nationer, den "borgerlige nation", som Frankrig var det vigtigste eksempel på og den "etniske nation" eksemplificeret ved det tyske folk.
Moderne analyser koncentrerer sig i stor udstrækning om socialhistoriske studier af skabelsen af national identitetsfølelse, og forsøger at identificere de individuelle og kollektive mekanismer, enten bevidste eller ubeviste, tilsigtede eller utilsigtede, der udvikler denne identitetsfølelse. Ifølge nogle undersøgelser, ser det ud til, at staten ofte spiller en væsentlig rolle, og udviklingen af økonomiske forhold i samfundet, har stor betydning.[9]
Nationsbegrebet folkeretsligt[redigér | redigér wikikode]
I januar 1942 underskrev seksogtyve stater Erklæringen om De forenede nationer, der byggede principperne om national selvbestemmelsesret. Ratifikationen af De Forenede Nationers Pagt den 26. juni 1945 i slutningen af Anden Verdenskrig placerede retten til selvbestemmelse inden for rammerne af folkeretten.
- Kapitel 1, artikel 1, del 2, slår fast at formålet med FN-pagten er: "At udvikle venskabelige forbindelser mellem nationerne baseret på respekt for princippet om lige rettigheder og selvbestemmelse for folkeslagene, og til at træffe andre passende foranstaltninger til styrkelse af den universelle fred."[11]
- Artikel 1 i både FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR)[12] og Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR)[13] hedder det: "Alle folk har ret til selvbestemmelse. Af denne ret følger at de frit kan bestemme deres politiske stilling og frit vælge deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling."
- FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne artikel 15 fastslår, at enhver har ret til et nationalt tilhørsforhold, og at ingen bør vilkårligt berøves deres nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
Hovedtyper af nationsbegrebet[redigér | redigér wikikode]
- Etnisk nation ("tyske nationstype")
- Borgerlig nation ("franske nationstype")
Se også[redigér | redigér wikikode]
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ DDO: nation
- ^ Ignats, s. 15
- ^ DSE: Etnicitet
- ^ Philip S. Gorski, "The Mosaic Moment: An Early Modernist Critique of the Modernist Theory of Nationalism", American Journal of Sociology 105:5 (2000), pp. 1428–68.
- ^ Diana Muir Appelbaum, Biblical nationalism and the sixteenth-century states
- ^ Anthony D. Smith, Chosen Peoples: Sacred Sources of National Identity (Oxford University Press, 2003) and Myths and Memories of the Nation (Oxford University Press, 1999).
- ^ Steven Guilbert, The Making of English National Identity, http://www.cercles.com/review/R12/kumar7.htm
- ^ Liah Greenfeld, Nationalism: Five Roads to Modernity, Harvard University Press, 1992.
- ^ a b c Noiriel, Gérard (1992). Population, immigration et identité national en France:XIX-XX Siècle.. Hachette. ISBN 2010166779.
- ^ Rogers Brubaker, Citizenship and nationhood in France and Germany, Harvard University Press, 1992, ISBN 978-0-674-13178-1
- ^ United Nations Charter. Un.org. Hentet 2015-05-08.
- ^ Text of International Covenant on Civil and Political Rights. .ohchr.org. Arkiveret fra originalen 3. marts 2012. Hentet 2012-03-04. Arkiveret 3. marts 2012.
- ^ Text of International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights. .ohchr.org. Arkiveret fra originalen 3. marts 2012. Hentet 2012-03-04. Arkiveret 3. marts 2012.
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Friedrich Meinecke: Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis des deutschen Nationalstaates. Oldenbourg, München 1907 (2. Aufl. 1911).
- Ülo Ignats: Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen; Ordfronts Förlag, Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6
|
