Forenede Nationer
"FN" omdirigeres hertil. For andre betydninger af FN, se FN (flertydig).|
United Nations (Engelsk)
الأمم المتحدة (Arabisk) 联合国 (Kinesisk) Organisation des Nations unies (Fransk) Организация Объединённых Наций (Russisk) Naciones Unidas (Spansk) Forenede Nationer |
|||||
|---|---|---|---|---|---|
|
|||||
![Kort, der viser FN's medlemslande[a]](/web/20170301035453/https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:United_Nations_Members_(green%E2%80%93grey_scheme).svg)
Kort, der viser FN's medlemslande[a]
|
|||||
| Hovedkvarter | Internationalt territorium i New York, USA | ||||
| Officielle sprog | Arabisk Engelsk Fransk Kinesisk Russisk Spansk[2] |
||||
| Type | Mellemstatslig organisation | ||||
| Medlemskab | 193 medlemslande 2 observatørstater |
||||
| Ledere | |||||
 António Guterres |
|||||
 Jan Eliasson |
|||||
 Peter Thomson |
|||||
 Román Oyarzun Marchesi |
|||||
 Frederick Musiiwa Makamure Shava |
|||||
| Etableret | |||||
|
- FN-pagten underskrevet
|
26. juni 1945 | ||||
|
- Pagten træder i kraft
|
24. oktober 1945 | ||||
 |
Nobels fredspris 2001 |
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater. Organisationen havde det formål at forhindre en verdenskrig i nogensinde at opstå igen. Menneskerettighederne er blevet formuleret i FN. Der er nu 193 stater i FN.
Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne, international samfærdsel osv. Den stadige udvidelse af opgaverne har ført til oprettelse af et stort antal ekspertgrupper og koordineringsudvalg, udvidelse af sekretariatet og oprettelse af flere specialorganisationer. Alt i alt er FN med specialorganisationerne blevet et uerstatteligt element i vore dages internationale system.
Indholdsfortegnelse
Generalsekretær[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: FN's generalsekretærOrganisationen ledes af sekretariatet med generalsekretæren som leder. Denne er ikke blot leder af administrationen, men har også mulighed for at spille en politisk rolle for eksempel ved at henlede sikkerhedsrådets opmærksomhed på forhold, som efter hans mening kan true opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Den tidligere premierminister i Portugal og tidligere flygtningehøjkommissær, António Guterres, er FN's generalsekretær siden januar 2017.
FN's generalsekretærer[redigér | redigér wikikode]
- Sir Gladwyn Jebb (Storbritannien), fungerende, 1945 til 1946.
- Trygve Lie (Norge), februar 1946 til sin afgang i november 1952.
- Dag Hammarskjöld (Sverige), april 1953 til sin død i et flystyrt i Nordrhodesia (nu Zambia) i september 1961.
- U Thant (Burma, nu Myanmar), fungerende i perioden efter Hammarskjöld og officielt udnævnt fra november 1962 til december 1971.
- Kurt Waldheim (Østrig), januar 1972 til det kinesiske veto ved hans tredje periode i december 1981.
- Javier Pérez de Cuéllar (Peru), januar 1982 til december 1991.
- Boutros Boutros-Ghali (Egypten), januar 1992 til december 1996.
- Kofi Annan (Ghana), januar 1997 til december 2006.
- Ban Ki-moon (Sydkorea), januar 2007 til december 2016.
- António Guterres (Portugal), januar 2017 til i dag.
Hovedorganer[redigér | redigér wikikode]
FN er bygget på seks hovedorganer:
- FN's generalforsamling
- FN's sikkerhedsråd
- FN's økonomiske og sociale råd
- FN's forvaltningsråd (suspenderet)
- FN-sekretariatet
- Den internationale domstol
FN's 2015-mål[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: 2015 MålenePå FN's Millennium-topmøde i New York fra den 6.-8. september 2000 vedtog verdens stats- og regeringsledere en erklæring, De Forenede Nationers Årtusindeerklæring.[3] Denne førte frem til en række konkrete mål, FN's 2015-mål, om at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder inden år 2015. FN's Udviklingsprogram UNDP, er ansvarlig for at gøre løbende status over opfyldelsen af 2015-målene, der er blevet et væsentligt pejlemærke og redskab for udviklingsarbejdet i både lande og nationale såvel som internationale organisationer.
FN-dagen[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: FN-dagenFN-dagen har været fejret 24. oktober hvert eneste år siden 1948. Dagen markeres over hele jorden med møder, diskussioner og udstillinger om FNs arbejde og mål.
Organisationer under FN[redigér | redigér wikikode]
- FN's Udviklingsprogram (UNDP)
- Den internationale arbejdsorganisation (ILO)
- FN's befolkningsfond (UNFPA)
- FN's børnefond (UNICEF)
- Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)
- FN's højkommisær for flygtninge (UNHCR)
- Den internationale straffedomstol (ICC)
- Den internationale domstol (ICJ)
- FN's organisation for ernæring og landbrug (FAO)
- FN's konference for handel og udvikling (UNCTAD)
- FN's AIDS-program (UNAIDS)
- FN's urbanisering program (UNCHS)
- FN's kontor for narkotikakontrol og kriminalitetsbekæmpelse (UNODC)
- FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO)
- FN's miljøprogram (UNEP)
- FN's hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
- Verdensfødevareprogrammet (WFP)
- Den Internationale luftfartsorganisation (ICAO)
FN's flag[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: FN's flagFN's flag har en blå baggrund med en jordklode, set fra Nordpolen, der symboliserer alle verdens mennesker. Jordkloden er omsluttet af olivengrene, der symboliserer fred. Flaget blev taget i brug 20. oktober 1947. [4]
FN's fredsbevarende styrker[redigér | redigér wikikode]
Hovedartikel: FN's fredsbevarende styrker.
FN fredsbevarende styrker sendes til områder, hvor væbnede konflikter slutter for at sikre, at de fredsaftaler der er underskrevet følges og for at forhindre at nye konflikter bliver udløst af oprørere. Hvilken fredsbevarende operation der bør påbegyndes, samt dennes størrelse og mandat, bestemmer FNs Sikkerhedsråd. De fleste operationer har et mandat til omkring seks måneder, men kan forlænges. Medlemslandende opfordres af generalsekretæren til at give besætningen, da FN ikke har sin egen hær.
FN fredsbevarende styrker modtog Nobelprisen i 1988. I 2001 vandt Forenede Nationer og generalsekretær Kofi Annan Nobels fredspris "for hans arbejde for en bedre organiseret og mere fredelig verden." [5]
Den 31. december 2007 var 83.854 FN-tropper, militære observatører og civile politifolk i FN tjeneste rundt om i verden. Hvis man inkluderer civilt-, internationalt-, og lokalt personel er tallet 104.146. Fra begyndelsen, i 1948, og frem til december 2007 er 2.420 mennesker døde i løbet af indsatsen for fredsbevarende projekter.
Generalforsamlingen godkender budgetter ved hver fredsbevarende operation. Omkostningerne fordeles mellem medlemsstaterne, som beregnes og fastsættes af generalforsamlingen.
Medlemslande[redigér | redigér wikikode]
I alt er der 193 medlemslande i FN. Palæstina og Vatikanstaten har observatørstatus som ikke-medlemsstater.
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ The World Today (engelsk) (PDF). Besøgt 18. juni 2009. “The designations employed and the presentation of material on this map do not imply the expression of any opinion whatsoever on the part of the Secretariat of the United Nations concerning the legal status of any country”
- ^ Official Languages, www.un.org. Retrieved 22 May 2015.
- ^ De Forenede Nationers Årtusindeerklæring
- ^ Om flaget på FN's hjemmeside (Engelsk)
- ^ Prize Laureates | Nobels fredspris
Fodnoter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Dette kort repræsenterer ikke holdningen af sine medlemmer eller FN om den juridiske status af et land,[1] ligesom det heller ikke præcist afspejler, hvilke områders regeringer, der har FN-repræsentation. Dette kort viser delvist anerkendte stater, såsom Kosovo og Taiwan som del af landene som gør krav på dem (hhv. Serbien og Kina)
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Forenede Nationer
|
||||||||||||||||||||
Koordinater: 40°45′N 73°58′V / 40.75°N 73.97°V
|
