Nazister fængslet efter overfald i Finland
En stor gruppe militante nazister fra Nordfront-netværket gik lørdag til angreb på forbipasserende i den finske by Jyväskylä. Flere er fængslet.
I forbindelse med angrebene har Projekt Antifa taget en snak med Mikael Brunila. Han er en af forfatterne til bogen Äärioikeisto Suomessa om den yderste højrefløj i Finland og en af de mest vidende personer på området.
Hvad skete der i weekenden?
En gruppe nazister fra Den Finske Modstandsbevægelse og Svenska Motståndsrörelsen (FMR og SMR) angreb tre personer i Jyväskylä i Finland. Angrebet skete efter nazisterne havde demonstreret og uddelt løbesedler i byen. Hele aktionen var annonceret til politiet, men angrebet virkede spontant. Blandt de anholdte er to svenskere og fem finnere, blandt andet lederen af FMR, Juuso Tahvanainen, ligesom de anholdte er kendt fra flere mindre angreb i Finland og Kärrtorp-angrebet i 2013.
Hvorfor skete det?
Der er tidligere sket nærmest identitiske angreb i Sverige, for eksempel i Uppsala i 2013. Nazisterne arrangerer et offentligt arrangement, og når forbipasserende kritisererer dem benytter de det som anledning til at angribe.
Denne gang var en af ofrene en mand fra det lokale anarkistmiljø. Han blev i 2013 knivstukket af aktivister fra netop FMR i 2013, da nazisterne angreb et offentligt møde på byens bibliotek, og anarkisten medvirkede til at forsvare mødet.
Ifølge politiet skete overfaldet denne gang på kommando og hovedparten af nazisterne medvirkede.
Det er svært at spekulere på årsagerne til overfaldet, for det er i høj grad et PR-mæssigt selvmål, men Jyväskylä har en lille, dedikeret antifascistisk scene, der kontinuerligt har givet nazisterne modstand. Angrebet kan tolkes som et forsøg på at knække antifascisternes mod eller som hævn for, at nazisterne blev jaget væk fra biblioteket i 2013.
Hvordan håndterer politiet det?
Jeg mener ikke, at politiet var ordentligt forberedt i Jyväskylä. Hvis myndighederne faktisk havde lavet deres hjemmearbejde ordentligt og undersøgt hvem FMR er, i stedet for at producere ubrugelige rapporter om ekstremisme, så ville de forstå, at FMR er en slags ubevæbned paramilitær enhed, der arbejder med militær disciplin og ofte gennemfør spontane angreb mod sine modstandere under netop den slags begivenheder, som lørdagens arrangement var.
Hvad er situationen med FMR lige nu?
Gruppen er blevet mere professionel i sin propagandaproduktion og det ser ud til, at de er begyndt at få en lidt stærkere base. I december fungerede de som vagter ved en demonstration arrangeret af de mere intellektuelle fascister fra avisen Saratus og organisationen Suomen Sisu. Både formanden og flere andre medlemmer af Suomen Sisu er nuværende og tidligere parlamentsmedlemmer for Finnernes Parti, der tidligere hed De Sande Finner. Det er første gang at Finnernes Partis repræsentanter ses offentligt sammen med nazisterne.
I maj fulgte de op med et besøg ved den nationalistiske helt Eugen Schaumans grav. Det er en tradition, som nazisterne gennemfører hvert år. I år arrangerede Suomen Sisu deres egen udflugt til graven. Det betød, at de to grupper mødtes ved graven og endte med at tage et gruppefoto sammen. På billedet poserer Olli Immonen, der er formand for Suomen Sisu og medlem af parlamentet for Finnernes Parti, sammen med FMR’s ledelse. Det er en historisk begivenhed på den yderste højrefløj i Finland, for folkene fra Suomen Sisu vidste udemærket hvem de poserede med. Hvordan håndterer den antifascistiske bevægelse det?
Lige nu er der et antiracistisk opsving i gang. I sidste uge demonstrerede 15.000 mennesker i Helsinki under parolen ’Vi har en drøm om et multikulturelt Finland’. Det skete efter at Olli Immonen på Facebook havde erklæret krig mod multikulturalisme. Det er en historisk stor demonstration, også selvom man kan være kritisk overfor den lidt usamstemmende retorik blandt arrangørerne.
FMR mobiliserer ikke i de store byer som Helsinki og Tampere. Nogen mener at det skyldes, at de er blevet fysisk smidt ud af byerne. Uanset hvad man mener om den påstand, så er det ihvertfald sandt, at der i løbet af de seneste år er vokset en løst organiseret antifascistisk bevægelse frem i de to byer.
Generelt tror jeg, at det det positive resultat af både angrebet i Jyväskylä og Immonens udtalelser har gjort antiracismen mere tydlige. Det er svært at vurdere, om bevægelsen flytter sine positioner fremad, men ihvertfald er det åbenlyst, at den antiracistiske stemme taler højere nu end tidligere.