Den virkelige trussel mod de demokratiske værdier
Argumentet om, at demokratiet er truet efter weekendens terrorangreb er blot endnu et eksempel i en lang række, der viser os, hvordan højrefløj og politikere forsøger at legitimere deres angreb på demokratiske rettigheder.
Af: Projekt Antifa-redaktionen
Skyderierne ved Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade i København, 14-15. februar bør og skal fordømmes af os alle. Blomsternedlægningen og de forskellige minde-manifestationer viser medfølelsen med ofrene og også med det jødiske mindretal i Danmark. Vigtigt er det dog også, at sorg og chok ikke blænder os som samfund og gør os endnu mere sårbare overfor højrefløjens racisme og manipulation.
Politikerne fra hele den parlamentariske højrefløj, der i flere og flere spørgsmål spænder fra Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne og en lang række højreorienterede meningsdannere, har været meget hurtige til at udråbe angrebene og drabene i København, som et angreb imod selve demokratiet.
Den meget alvorlige påstand om, at selve demokratiet er under angreb bliver gentaget igen og igen til trods for, at terrorskyderierne, hvor forfærdelige de end var, på ingen måde har sat hverken, retssystemet, myndigheder, pressen eller politiske institutioner ud af spil, eller har ændret nævneværdigt ved almindelige menneskers gøren og laden.
Uanset hvad den formodede gerningsmands motiver var, om det var islamistisk fanatisme eller afsporet personlig hævn, virker det altså helt rimeligt at konkludere, at det borgerlige demokrati, med forsamlings- og ytringsfrihed osv., ikke styrter sammen på grund af disse terrorhandlinger.
Truslen mod demokratiet som undskyldning til at indskrænke borgerrettigheder
Truslen mod demokratiet kommer på nuværende tidspunkt et helt andet sted fra end formørkede islamistiske terrorister, uanset hvor nederdrægtige og uretfærdige deres handlinger er, og hvor tragiske konsekvenserne er for deres ofre og de pårørende.
Tragiske og frygtomgærdede situationer som skudattentaterne 14-15. februar bruges igen og igen af højrefløjen til at forsøge at indskrænke befolkningens borgerrettigheder.
Omfattende overvågning, ublu beføjelser til politiet og strengere straffe og undtagelseslove, der sætter de demokratiske spillerregler ud af kraft. Dette er noget store dele af højrefløjen altid ønsker sig, og disse tiltag bliver opstillet som løsningsmodeller, når en situation som weekendens angreb skræmmer og chokerer.
Det mest markante eksempel på denne indskrænkning af demokratiet siden besættelsen af Danmark under den Anden Verdenskrig, skete efter 11. september 2001. Dengang vedtog politikerne den aktuelle, meget tvetydige terrorlov og logningsbekendtgørelsen, der gjorde det muligt at overvåge telefon- og internettrafik i så stor skala, at juraprofessor Vagn Greve sammenlignede det med Stasi.
Også denne gang kan vi med al mulig god grund frygte, at det er rettigheder og demokrati, der vil blive forsøgt indskrænket med frygten for ny terror som motor.
Skaber fundament for vold og racisme
Der er dog også en anden trussel mod de demokratiske værdier, og det er højrefløjens mange verbale og endda også fysiske angreb på muslimer. Både etablerede højrefløjspolitikere og meningsdannere, og mere eller mindre, ukendte højreradikale internetkrigere bruger den formodede gerningsmands mellemøstlige baggrund som afsæt for et had til muslimer og en generel mistænkeliggørelse.
Hvad angår landets muslimske mindretal, så har terrorangreb som det i weekenden næppe større opbakning end Breiviks massakre havde blandt hvide kristne i Norge.
At der eksisterer sympatisører med ISIS, Al-Qaeda og andre blodige, reaktionære bevægelser i Mellemøsten er ganske givet, men det ændrer intet ved, at langt de fleste muslimer i Danmark intet har med terror at gøre eller ønsker at gøre nogen noget ondt.
Ønsker man at indskrænke fascistoide, islamistiske tendensers tiltrækning og mobiliseringsevne, så er en yderligere marginalisering og mistænkeliggørelse af en i forvejen underkuet befolkningsgruppe imidlertid ikke svaret.
Svaret er heller ikke en generel udvidelse af statsmagtens muligheder for at gribe ind i befolkningens liv. Det virker åbenlyst, at den kurs man slog ind på efter 11. september, her i landet og med Danmarks deltagelse i USA’s imperialistiske krige i Mellemøsten, næppe har skabt færre potentielle terrorister. Hverken dér eller i vores egen baghave.
Svaret er en helt anden samfundskurs.
Svaret er at give alle mulighed for et værdigt liv, udvidelse af demokratiet og aktivt fredsarbejde. Politikernes højrekurs har ikke virket og vil ikke virke fremover. Det er ikke deres liv, men vores der står på spil.
Der er al mulig grund til ikke at stole på nogen ledere i Dansk politik i situationer som denne.
Vores tanker går også ud til de dræbte og deres efterladte.
Vi må ikke lade højrefløjens had og mediernes frygt og dæmonisering stå uimodsagt. Sammen mod racismen.