114 gulvlamper

Ingen boremaskine, ingen skruer, ingen rawplugs eller en masse støv – bare en stikkontakt, så virker den: Gulvlampen. De skønne, skulpturelle gulvlamper, der nemt kan flyttes, når du har behov for lys et andet sted, eller når indretningen skal fornyes. Tøv ikke med at købe den lækre gulvlampe, du har kigget på længe – det er en investering, der betaler sig. Mormors gamle standerlampe får nyt liv og bliver til en retro gulvlampe, der signalerer en unik og personlig stil i hjemmet. Brug gulvlamper funktionelt, hvor der er brug for lys eller blot som hyggebelysning i hjørner og dunkle steder. Mere
Sponsorerede produkter
AJ Floor Lamp
1.048,00 USD | YLighting
Lights Up! Zoe White Linen Antique Iron Floor Lamp
395,00 USD | Lamps Plus
Stacking A Floor Lamp
3.577,50 USD | YLighting
Stacking D Floor Lamp
4.059,00 USD | YLighting
Lights Up! Zoe Twin White Linen Iron Floor Lamp
438,00 USD | Lamps Plus
Stacking C Floor Lamp
3.577,50 USD | YLighting

Hvorfor en gulvlampe?


Tendensen i boligindretning kan godt indeholde lidt en ’allergi’ overfor alt, hvad der tager gulvplads. En standerlampe er derfor måske ikke det første, du vælger, når der skal lys i hjørnet eller ved sofaen, men hvorfor ikke? Gulvlamper kan være både lette og trendy i udtrykket og behøver bestemt ikke optage gulvplads, hverken fysisk eller visuelt. Det smarte ved en gulvlampe – udover den hurtige installering – er at den ofte er indstillelig. Lyset kan dermed flyttes dertil, hvor der er behov for det: Op og ned, eller helt andre steder hen i rummet.

Hvilken type standerlampe skal jeg vælge?


Der er uplight – altså dem, der lyser opad og giver et dæmpet hyggelys – der er mormors retro gulvlampe, og så er der arkitekt gulvlampen, der handler om design og funktionalitet. Alle typer gulvlamper kan bruges, når du søger en lyskilde til dit hjem, det er blot et spørgsmål om, hvilken stil, du ønsker. En uplight lampe kan ikke bruges til at læse under, men kan derimod visuelt ’løfte’ loftet i et rum, så der virker højere til loftet. Retro standerlampen er den unikke skulptur, der kan bryde lidt med det forudsigelige og måske give anledning til en dialog om, hvor den kommer fra; mens en minimalistisk arkitekt gulvlampe oser af funktionalitet og design.

Hvor stiller jeg gulvlampen?


Bag sofaen måske? Ja, en standerlampe behøver ikke altid stå frit og med nutidens nye LED-lamper, kan pærerne være så små, at man slet ikke bemærker den slanke gulvlampe, der diskret står bag sofaen og giver lys netop der, hvor du sidder og læser eller tjekker dagens avis. Eller hvad med i soveværelset? …I hjørnet, hvor der altid er mørkt, eller på hver side af sengen, som alternative natlamper…gulvlamper har ikke længere faste pladser, sæt din, hvor du har brug for den!