JKE Design
VI HYLDER DET GODE LIV
JKE Design begyndte den 1. april 1970 som en tømrer- og snedkervirksomhed på stifter Erik Lunds slægtsgård i Jerslev i Nordjylland. Dengang håndbyggede snedkerne hvert køkken i de gamle udhusbygninger med udsigt over markerne. - I dag har vi selvfølgelig taget maskinkraft og teknologi til hjælp, men fabrikken ligger stadig på samme matrikel, vi nyder stadig udsigten over de nordjyske marker, og vi holder stadig det gode håndværk i hævd, siger marketingansvarlig Anita Barner Ibsen.

- Mange af de hænder, der bygger dit køkken, bad eller din skydedørsgarderobe på fabrikken i Jerslev har bygget JKE Design køkkener i 20, 30, ja, nogle endda over 40 år. Andre er børn af tidligere medarbejdere og er opflasket med høvlspåner, omhu og godt håndværk. På den måde er JKE Designs særlige håndværksånd fastholdt gennem generationer, selvom snedkerne har fået selskab af maskiner og computere, som hjælper med arbejdet.

JKE Design har siden 2000 været en del af Ballingslöv International koncernen, der udover JKE Design tæller en række af Skandinaviens allerstærkeste køkken-, bad- og garderobeproducenter.

Leverede tjenester
Køkken, bad og -garderobeproducent

Områder, der betjenes
Danmark, Norge og Sverige.
Kontakt: Marketingansvarlig Anita Barner Ibsen
Sted: JKE Design A/S
Gl. Klæstrupvej 75
9740
Jerslev
Danmark
Ekspertinformation:
CVR-nummer: 63271012