DR

DR
	DR Byen, DRs hovedkvarter fra 2006 med DRs koncerthus.
Virksomhedsform	Statsejet medievirksomhed
Grundlæggelse	1925
Hovedsæde(r)	DR Byen, Ørestaden, Amager
Nøgleperson(er)	Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør; Michael Christiansen, Bestyrelsesformand
Resultat	88,1 mio. kr. (2014)
Aktiver	7.270,0 mio. kr. (2014)
Egenkapital	667,9 mio. kr. (2014)
Medarbejdere	3371 (2014)
Cvr-nummer	62786515
Hjemmeside(r)	www.dr.dk
	v; d; r;

For alternative betydninger, se DR (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DR)

DR (først Statsradiofonien siden Danmarks Radio) er Danmarks nationale public service-selskab, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via tv, radio, internet og mobile platforme efter radio- og fjernsynsloven^[2] og skal leve op til public service-forpligtelsen. DR har altid været finansieret via licensopkrævning; i nyere tid medielicens.

DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen. To og formanden udpeges af Kulturministeriet, seks af Folketinget, mens medarbejderne i DR vælger to medlemmer. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for DR's programmer, ligesom den har personaleansvaret for DR's øverste chef, generaldirektøren, samt den øvrige ledelse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Radiohuset på Frederiksberg, hvor DR havde hovedsæde mellem 1945-1970. DR sendte radio fra huset indtil DRs aktiviteter blev samlet i DR Byen i 2006.

1. april 1925 begyndte forsøgsordning som Statsradiofonien. Virksomheden var en offentlig institution, der formidlede lyd via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereoudsendelser i 1960'erne. I 1990'erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom netradio.

TV-Byen i Søborg, der blev taget i brug i 60'erne og i mange år fungerede som DRs hovedsæde.

I begyndelsen af 1950'erne påtog DR sig at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først var der kun sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.

Efter at have haft til huse forskellige steder i København (senest i Stærekassen) flyttede Danmarks Radio i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945 efter besættelsen. I 1970 flyttede tv-aktiviteterne til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 blev det politisk vedtaget at samle alle DR's aktiviteter på én adresse med rejsegilde i 2004. I slutningen af 2006 flyttede DR ind i DR Byen i Ørestad.

DR-begivenheder[redigér | redigér wikikode]

1925 – Grundlagt 1. april som Statsradiofonien.
1926 – Pressens Radioavis udsendes for første gang. Nyhederne sendes en gang om dagen.
1927 – Statsradiofonien bliver landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation.
1939 – Radiounderholdnings-orkesteret oprettes.
1945 – Radiohuset indvies.
1951 – Premiere på P2.
1951 – DR sender TV en time – tre gange om ugen.
1951 – Verdens første kvindelige kapelmester Grethe Kolbe engageres.
1959 – Statsradiofonien ændrer navn til Danmarks Radio.
1960 – Første regionale radioudsendelser går i luften.
1963 – Danmarks Radios 3. radiokanal, P3 er nu en realitet.
1964 – Radioavisen afløser "Pressens Radioavis".
1965 – TV-Byen tages i brug.
1965 – TV-Avisen sendes første gang den 15. oktober.
1967 – Første farveudsendelse blev sendt i farvesystemet PAL over forsøgs-UHF-senderen i Gladsaxe.^[3]
1967 – Forsøg med farvetv fra Rangstrupsenderen på K7.
1968 – De første radioudsendelser i stereo sendes på FM (efter det amerikanske multiplex system).
1968 – Første farvetransmission til hele landet fra de olympiske vinterlege i Grenoble.^[3]
1970 – P3 omlægges som Danmarks Radios sidste radiokanal til stereoudsendelser.
1978 – TV-Avisen sendes fra 2. oktober i farver .
1978 – Danmarks Radio runder 2.500 ansatte.^[4]
1983 – Tekst-tv har premiere (forsøgsudsendelser allerede i 1976 med 50 udvalgte abonnenter). TV-Avisen flytter samme år fra Radiohuset til TV-byen.
1988 – NICAM, et digitalt lydsystem til TV, indføres. TV-stereotransmission starter i København.
1991 – TV-stereotransmission også i resten af landet.
1996 – Danmarks Radio ændrer navn til DR.^[5]
1996 – DR2 – DRs anden tv-kanal åbner via satellit samt sendes fra et begrænset antal sendere, fortrinsvis omkring København.
1996 – dr.dk åbnes.
2006 – DR Byen tages i brug.
2006 – 31. marts åbnede det landsdækkende DVB-T-net, herefter har alle danskere adgang til både DR1 og DR2 i digital version.
2007 – 15. februar stoppede udsendelserne på langbølge fra Kalundborg Radiofonistation efter 80 år.
2008 – Som en del af DRs kulturarvsprojekt lanceres en side, hvor en del af arkivet bliver tilgængeligt via underpunktet Bonanza på DRs hjemmeside.
2009 – DR Koncerthuset indvies; DR Ramasjang, DR K og DR HD starter, samtidig med at det analoge sendenet lukkes; DR Ung lancerer Pirat TV.
2011 – DR fik sin første kvindelige generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
2013 - DR3 starter og erstatter DR HD. Samtidlig starter DR Ultra som erstatter DR Update

Upartiskhed[redigér | redigér wikikode]

I paragraf 10 i Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed hedder det blandt andet, at "ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."^[6]

Beskyldninger om partiskhed[redigér | redigér wikikode]

DRs ansatte har igennem lang tid været beskyldt for have venstre-orienterede tendenser. Begrebet "røde lejesvende" blev lanceret af Venstre-ministeren Jens Sønderup i 1968 om DRs ansatte.

Allerede i 1953 havde borgerlige aviser hævdet, at der fandtes "betænkelig gruppedannelse" af modstandere af NATO i Danmarks Radio. Sagen medførte, at Afdeling E af Københavns Politi (forløberen for Politiets Efterretningstjeneste) foretog en diskret undersøgelse, der fandt beskyldningerne grundløse.^[7]

I 1955 oprettede den danske sikkerhedstjeneste en nøglepunktafdeling, der skulle vurdere institutioner og arbejdspladser nødvendige for totalforsvaret, og som kunne have kommunistisk "infiltration" eller tilstedeværelse. I den forbindelse var Danmarks Radio et ømtfindtligt emne, hvor frygten var at der kunne ske holdningspåvirkning i fredstid fra journalister eller sabotage i krigstid fra det tekniske personale. På et møde mellem sikkerhedstjenesten og Danmarks Radios ledelse blev det besluttet at undersøge, om der var kommunister blandt det tekniske personale, mens kortlægning af kommunister blandt journalisterne blev udeladt. Resultatet blev at 35 fra det tekniske personale blev registreret hos sikkerhedstjenesten.^[7]

Da Hans Sølvhøj kom til som generaldirektør i 1963, mente han, at han havde arvet "en del hel- og halvkommunistiske medarbejdere" og fik PET til at lave en registerundersøgelse af de 40 højest rangerende. For flere af medarbejderne forelå der oplysninger om kommunistisk eller trotskistisk aktivitet eller østlig kontakt, men Sølvhøj mente at de var fuldt pålidelige og loyale.^[7]

En af de mest kritiske røster i 1970'erne var socialdemokraten. den senere stifter af Centrum-Demokraterne, Erhard Jakobsen. I 1976 stiftede han foreningen Aktive Lyttere og Seere, der skulle overvåge og bånde især DR's udsendelser for at dokumentere en l politisk slagside til venstrefløjen, men ikke for højrefløjen. Lokalkomiteer havde allerede været aktive i nogle år med klager til Radiorådet. Senere beskyldte også statsminister Poul Schlüter og minister Bertel Haarder Danmarks Radio for at være venstreorienteret. I 2002 oprettede Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti foreningen Kritiske Licensbetalere med samme formål som det hedengangne Aktive Lyttere og Seere.

Marxisten Lars Qvortrup adjunkt ved Odense Universitet udgav i 1977 bogen Danmarks Radio og arbejdskampen i serien Bidrag (Bevidsthedssociologisk Tidsskrift). I indledningen forklares, at DR's dækning af benzinchaufførernes strejkekamp i november 1976 undertrykte "den danske lønarbejderes kamp mod den kapitalistiske krises virkninger", og i bogen gøres Danmarks Radio eksplicit til en slagmark for en ideologisk kamp:

	Bogen henvender sig til tre grupper. Den henvender sig til grupper på venstrefløjen, som forsøger at etablere en socialistisk mediepolitik. Den henvender sig til de socialistiske medarbejdere i DR, som under meget vanskelige betingelser forsøger at yde deres bidrag til kampen for socialismen. Og den henvender sig først og fremmest til de grupper af socialistiske arbejdere, som under indtryk af den voksende krise for kapitalismen kvalitativt og kvantitativt har udvidet den anti-kapitalistiske kamp, og som herunder konkret har erfaret, at også de "neutrale" institutioner radio og tv er vægtige modstandere. Bogens hovedsigte er at nedbryde nogle illusioner om kampen om eller mod DR. Det fremgår meget tydeligt af analysen, at behandlingen af benzinkonflikten, at nyhedsdækningen bevæger sig indenfor temmelig vide rammer: Fra den "korrekte" behandling i begyndelsen af konflikten til højrefløjshetz, manipulationer og løgnagtigheder. Men det fremgår også, at hele dette spektrum hviler på ét gennemgående standpunkt, nemlig totalkapitalens. Selv den mest "neutrale" nyhedsudsendelse er således, set fra et arbejderklasse-standpunkt, manipulatorisk.^[8]

Qvortrup skriver videre, at "Analysens tredje punkt tager udgangspunkt i spørgsmålet, hvordan man imødegår det ideologiske pres, som bl.a. DR skaber: Gøres det i et forsøg på at oplyse DR’s medarbejdere om deres reelle fuktion [sic] og i radiorådetsarbejdets bestræbelser på at fastholde DR på dens "neutrale og alsidige spor". Eller er det mere relevant at skabe alternative kommunikationskanaler og arbejde på at nedbryde DR's troværdighed?" Han fastslår også, at "Det ville være katastrofalt at trække sig ud af kampen om DR, thi alternativerne er ikke opbygget, og DR's troværdighed er (endnu) ikke nedbrudt."

Et eksempel på en sag, der blev taget op i Radiorådet, var journalisten Carsten Overskov, som i forbindelse med en transmission fra en demonstration foran den amerikanske ambassade i København i slutningen af 1960'erne blev så grebet af stemningen, at han råbte "Fremad kammerater! Mikrofonen er med jer!", der førte til, at Overskovs chef Mogens Vemmer måtte stå skoleret i Radiorådet.^[9]

I 2010 konkluderede en undersøgelse fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, som omfattede 4604 indslag fra DR's nyhedsudsendelser og TV2 Nyhederne under folketingsvalget 2007, at DR's dækning ikke havde politisk slagside i nogen retning.^[10] Undersøgelsen fandt, at den højreorienterede regeringsblok (regeringen og støtteparti) var mere synlig i valgdækningen. Den fandt også at tonen i DR Nyheder var svagt negativ over for politikerne, men partipolitisk afbalanceret.^[11] Undersøgelsen er udgivet i bogen Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese og opsummeret i en kronik i Berlingske Tidende.^[12]

I 2010 viste DR dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, der skabte en del debat.^[13] I dokumentaren konfronterede journalist Jacob Rosenkrands Larsen en række DR-journalister med ældre dokumenter. Et af dokumenterne, Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse (dvs. PFLP der senere er kommet på terrorlister,) har en navneliste med blandt andet (senere) DR-medarbejdere Jens Nauntofte, Ruth von Sperling (som "Ruth Sperling") og Per Schultz.^[14] Ruth von Sperling udtalte dog, at dokumentet er tilbagevist, og at der har været tale om misbrug af navne.^[13] Dokumentaren blev vist på DR2 hvor Arne Notkin er øverste chef.^[15] Notkin havde sammen med Bent Blüdnikow i 1994 henledt opmærksomheden på støtteerklæringen i artiklen Terrorismens danske heppekor i Weekendavisen.^[16]^[17] Selvom andre kilder^[18] hævder underskriftindsamlingens ægthed, siger Blüdnikow dog i udsendelsen, at "der ikke er fuldkommen bevis for, at deres navne ikke blev misbrugt af Palæstina-komiteerne. Sandsynligheden taler for, at nogle af dem sandsynligvis skrev under".

Ud over beskyldninger om politisk partiskhed er læge og ekspert Jesper Bay-Hansen kommet under kritik for en utilkendegivet dobbeltrolle.^[19] Foruden sin rådgivningsrolle til danskerne gennem DR har han bijob hos en række medicinalfirmaer: Astellas Pharma, AstraZeneca, Bayer Healthcare, Eli Lilly, Janssen-Cilag, Pfizer og Servier.^[20]

Politiske medarbejdere[redigér | redigér wikikode]

Adskillige journalister, studieværter og medarbejdere har før eller efter deres tid i DR haft en fremtrædende rolle i politiske partier: Bent Bertramsen var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Uffe Ellemann-Jensen og Morten Løkkegaard gik til Venstre. Studievært på TV-avisen Paula Larrain stillede op til Folketingsvalget i 2007 for Det Konservative Folkeparti.^[21] Karen Jespersen var ansat på TV-avisen 1984-89. Som ung var hun engageret i Venstresocialisterne. I 1980'erne meldte hun sig ind i Socialdemokratiet, men fra 2007 var hun Folketingsmedlem for Venstre.^[22]^[23] Asmaa Abdol-Hamid var sammen med Adam Holm vært på DR-programmet Adam og Asmaa. Hun skal have forsøgt at blive opstillet af Socialdemokratiet til kommunalvalget, men blev senere opstillet for Enhedslisten.^[24] DR's sportsankermand Claus Borre var i 2005 på tale til opstilling for Venstre i Københavns kommune.^[25] Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti var programchef i DR fra 1979 til 1984.^[26] Mette Bock, der 2008-2009 var direktør for programproduktionen i DR, var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for Det Radikale Venstre og i 2010 spidskandidat for Liberal Alliance.^[27] Connie Hedegaard blev ansat på DR i 1994 og har været chef på Radioavisen, samt vært på DR2's Deadline 2. sektion og Profilen.^[28] Før og efter sin ansættelse har hun haft fremtrædende roller i Det Konservative Folkeparti. Også Thor Möger Pedersen og Naser Khader er gået til DR.^[29]

Tv[redigér | redigér wikikode]

En af DRs sendevogne.

Tv-kanaler[redigér | redigér wikikode]

Tidligere tv-kanaler[redigér | redigér wikikode]

DR HD (2009-2013)
DR Update (2007-2013)

Radio[redigér | redigér wikikode]

DR driver i alt 11 radiokanaler, hvoraf 4 kan høres på FM-nettet, 10 på det digitale DAB-sendenet og alle via netradio på dr.dk.

FM-radio[redigér | redigér wikikode]

DRs regionale afdelinger, der samtidig fungerer som P4s regionale stationer. Hver region leverer lokalt producerede programmer og nyhedsstof.

Den 1. november 2011 blev P1 og P2 slået sammen på FM-nettet, da DRs tilladelse til at benytte det sendenet P2 udløb.^[30] P1 og P2 Klassisk kan dog stadig modtages som selvstændige kanaler døgnet rundt via DAB- og netradio.

DAB-radio[redigér | redigér wikikode]

DR udsender en række DAB-radiokanaler. I december 2006 begyndte DR en restrukturering af sine DAB-tilbud, hvormed flere kanaler blev lukket ned, mens andre blev ændret eller startede op.

Denne udvikling fortsatte i løbet af 2011, hvor DR lukkede de kanaler, der udelukkende spillede musik og var uden værter, de såkaldte "jukebokskanaler", for i stedet at gøre plads til færre, men, i følge DR, mere kvalitetsorienterede og værtsbaserede kanaler.^[31] DR lancerede de første nye kanaler, DR P6 Beat (d. 11. april) og DR P7 MIX (d. 6. juni), og siden er DR P8 Jazz og DR Mama ligeledes gået i luften på det digitale sendenet.

Nuværende DR DAB-kanaler[redigér | redigér wikikode]

DR P1 – journalistisk baseret taleradio
DR P2 – Klassisk musik og koncerter
DR P3 – pop for de unge
DR P5 – pop og quiz/dansk musik for det modne publikum
DR P6 Beat – rock/alternativ
DR P7 MIX – pop
DR P8 Jazz – jazz
DR Nyheder – journalistisk baseret taleradio (lukkes når nye, kommercielle kanaler overtager DAB MUX2, med mere pop/soft rock)

Lukkede DR DAB-kanaler[redigér | redigér wikikode]

DR Erhverv (- august 2005)
DR P4 Danmark (- august 2005)
DR Litteratur (- december 2006)
DR Kultur (- december 2006)
DR Gyldne Genhør (- december 2006)
DR Soft (- december 2006)
DR Sport (- december 2006)
DR X (april 2006 – oktober 2007)
DR Barracuda (- januar 2008)
DR P2 Plus (december 2006 – januar 2008)
DR Coco (januar 2008 – november 2008)
DR MGP (januar 2008 – november 2008)
DR Electronica (februar 2010 – marts 2010)
DR Pop Dk (september 2010)
DR Country (september 2010)
DR Politik (september 2010)
DR Oline (december 2004 som 'DR Kanon Kamelen' – marts 2011
DR P5000 (november 2008 – december 2010)
DR Unga Bunga (marts 2010 – april 2011)
DR Hit (december 2006 som 'DR P4 Hit' – juni 2011)
DR Rock (juli 2002 – juni 2011)
DR Jazz (august 2002 – september 2011)
DR Boogieradio (- september 2011)
DR Dansktop
DR Klassisk (erstattet af kanalen P2 Klassisk)
DR Ramasjang
DR Mama (september 2011 – september 2014)

Internet[redigér | redigér wikikode]

DR har siden 1996^[32] formidlet nyheder, information om DRs radio- og tv-programmer, internettilbud for børn og unge mv. via hjemmesiden dr.dk fx.via SKUM, der blev kendt for Mujaffa-spillet De fleste af DRs radio- og tv-udsendelser kan tilgås via nettet uden betaling for brugeren, ligesom det er muligt at livestreame DRs kanaler via afspillerne DR NU og Netradio. Det kræver dog i mange tilfælde, at man har en dansk IP-adresse.^[33]

I 2007 lancerede DR en internetbaseret tv-kanal, DR Update. Det fungerede i starten som en nyhedstjeneste udelukkende på nettet, men blev senere også en kanal, der kunne modtages på tv'et. med i 2013 blev denne kanal ændret til Ultra^[34] DR Update er brandte blev udfaset på nettet.

DR har målrettet en del af sin hjemmeside til det yngre publikum: Oline for de yngste og T for de lidt større, ligesom Mama er målrettet unge og supplerer DRs andre tilbud til målgruppen.

kritik for internet[redigér | redigér wikikode]

Brancheforeningen, Dansk Medier har givet udtryk for at DR og TV2 skal har en begrænsning for internettet indhold, da det tag deres medlemmers læser ^[35]og at DR tager markedsandele fra de landsdækkende morgenaviser målt på sidevisninger.^[36]