Guam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Territoriet Guam
The Territory of Guam
Guams flag
Guams
Flag
Nationalmelodi: Fanoghe Chamorro
Guam in Oceania (-mini map -rivers).svg
Hovedstad Hagåtña
Officielle sprog engelsk, chamorro, japansk
ingen (territorium under USA)
Areal
- Total
 549 km2 
Indbyggertal
- Anslået 2003
 163.941
299/km²/km2 
Valuta Dollar (USD)
Tidszone (UTC+10)
Internetdomæne .gu
Telefonkode +1-671
ISO 3166-kode GU, GUM, 316
Kort over Guam

Guam (officielt: Territoriet Guam; chamorro: Guahan) er en ø i det vestlige Stillehav og er et særligt amerikansk territorium, hvor kun dele af USA's forfatning gælder. Hovedstaden er Hagåtña, tidligere Agana (udtalt Agaña). Guams økonomi baserer sig hovedsagligt på turisme (90 procent af turisterne kommer fra Japan) samt på en amerikansk militærbase.

Øen er også kendt som et vigtigt eksempel på bioinvasionens slemme effekter: En blind passager på et amerikansk troppetransportskib i slutningen af 2. verdenskrig, slangen Boiga irregularis kom fra Filippinerne til Guam og dræbte næsten hele den oprindelig fuglebestand på den indtil da slangefrie ø. Slangen har ingen naturlige fjender på øen, og derved er Guam nu blevet til et af de områder i verden, hvor der er flest slanger i forhold til arealet (ca. 2000 slanger pr. km²).

Guams historie[redigér | redigér wikikode]

Guam blev først opdaget af nogle sørejsende der udvandrede fra det sydøstlige Indonesien for nogle tusinde år siden.

Urbefolkningen[redigér | redigér wikikode]

De første bosættere var af austronesisk herkomst og bosatte sig på øen omkring år 2.000 f.Kr. De blev senere kendt som chamorroer [1]. Da europæerne først kom til Guam, levede indbyggerne på traditionelt vis med et stamme-hierarki, hvor høvdingene var samfundets lederfigurer. Den rigeste kaste, lokalt kendt som matua, var bosat i kystområder langs øen, hvor de havde god tilgang på fiskeri, som var hovedindtægten for de oprindelige bosættere. Den laveste kaste, mana'chang, var bosat midt på øen og havde ringe kontakt med indbyggere af højere kaste end dem selv. Shamaner, kendt som makåhna, var oplærte i medicin og praktiserede healing. Chamorroer tilbad også afdøde sjæle, kendt som Taotao mo'na [2]. Flere tusinde år gamle stensøjler er fundet efter de første bosættere.

Europæisk opdagelse[redigér | redigér wikikode]

Den 6. marts 1521 kom Ferdinand Magellan forbi øen på sin verdensomsejling. Han og hans besætning blev hilst velkommen af Chamorroerne, øens oprindelige befolkning. De havde måske aldrig før mødt Europæere, men de drev handel med andre øers befolkning og gik ud fra at disse europæere gjorde det samme. I små, hurtige både hilste de Europæerne velkommen med mad og drikke. Ifølge Chamorroernes historie, forventede de at få varer i gengæld som for eksempel det jern de så på Magellans skib. Europæerne derimod troede at øbefolkningen var et venligt og gavmildt folk. Følgen heraf var at Chamorroerne ikke fik gengæld og så stjal jern fra skibene, dette førte til at Magellan angreb folket, dræbte mange og brændte deres huse ned. Derpå fortsatte han på sin rejse omkring jorden.

Spansk koloni[redigér | redigér wikikode]

"War in the Pacific National Historical Park" i Hagåtña.

Guam blev koloniseret af Spanien i 1668 og fungerede som en vigtig havn for manilagallionen og andre europæere som sejlwde over Stillehavet [3]. For at beskytte havneområderne blev der bygget flere spanske forter langs kysten, deriblandt Fort Nuestra Señora de la Soledad i Umatac, som ligger der den dag i dag. Den spanske jesuit Diego Luis de San Vitores etablerede den første romersk-katolske kirke den 15. juni 1668. Øen blev administreret af Spanien som en del af det større Spanske Øst-Indien. Der udbrød krig mellem den spanske kolonimagt og lokale chamorroer den 23. juli 1670, som varede til juli 1695. Denne krig, samt to tyfoner i 1671 og 1693, førte til, at den lokale chamorro-befolkning gik fra mere end 50.000 til færre end 5.000 indbyggere[4].

Da præsten Santivores blev dræbt af den lokale høvding Mata'pang, iværksatte den spanske kaptajn Juan de Santiago tortur og undertrykkelse af de få tilbageværende stammer [5]. Dette eskalerte med kaptein Damian de Esplana i 1674, som brant ned bygdene Chochogo, Pepura, Tumon, Sidia-Aty, Sagua, Nagan og Ninca [6]. Da kaptajn Jose de Quiroga kom til øen i 1680, henrettede han samtlige høvdinge, herunder Mata'pang, Hirao og Aguarin. Chamorroer blev tvangsforflyttede til bebyggelserne Jinapsan, Umatac, Pago, Agat og Inarajan, hvor de fik oplæring af den romersk-katolske kirke [7].

Den spansk-amerikanske krig[redigér | redigér wikikode]

Kort tid efter, at Det spanske imperium kapitulerede den 11. august 1898, indgik Spanien Paris-aftalen med USA, og dermed kom Guam under amerikansk suverænitet. USA brugte Guam hovedsagelig som en station for amerikanske skibe, som sejlede til og fra Philippinerne, som ligeledes var et amerikansk territorium som følge af Paris-aftalen. USAs marine byggede baser på øen i perioden 1899-1901. Senere, som følge af den Fillipinske-Amerikanske Krig, blev blandt andet Apolinario Mabini og Emilio Aguinaldo sendt i eksil til de amerikanske marinebaser på Guam [8].

En base for amerikanske marinefartøjer blev bygget her i perioden 1921-1930.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Amerikanske marinesoldater ankommer Agat i 1944.

Den 8. december 1941 blev Guam invaderet af Japan. Naboøerne Nordmarianerne havde længe været et japansk koloniområde, og japanerne brugte disse øer til at invadere og okkupere Guam. Japans okkupation varede i 31 måneder. I løbet af denne periode blev det lokale chamorro-folk sat til tvangsarbejde og fængslet eller henrettet, hvis de ikke adlød japanske ordre. Der blev også oprettet koncentrationslejre for den lokale befolkning, og flere blev torturerede og tvungne til prostitution. Det japanske regime kostede mere end 10 % af Guams befolkning på 20.000 livet [9].

Slaget om Guam startede den 21. juli 1944, da amerikanerne tog øen tilbage fra japanske styrker. Mere end 18.000 japanske soldater blev dræbt, mens blot 485 overgav sig frivillig [10]. Kort tid efter tog USA også det nærliggende Nordmarianere fra japanske styrker.

Union med USA[redigér | redigér wikikode]

Den føderale lov Guam Organic Act blev godkendt af Den amerikanske kongres i 1950. Ved denne lov blev Guam et såkaldt "uindlemmet amerikansk territorium", som øen fortsat er den dag i dag. Indbyggerne fik amerikansk statsborgerskab, fik store summer fra de føderale myndigheder og sin første grundlov og lovgivende forsamling [11].

Guam fik sit første flag den 9. februar 1948, hvilket fortsat er i brug i dag.

I 2013 og 2014 har Nordkorea kommet med en række trusler om at udføre et atomangreb på Guam [12][13][14]. Guvernøren på Guam, Eddie Calvo, har længe ønsket et amerikansk raketforsvarssystem på øen, hvilket blev godkendt af føderale myndigheder i 2013 [15][16]. Amerikanske myndigheder har også valgt at sende flere bombefly af typen Rockwell B-1 Lancer til Guam, som følge af truslerne fra Nordkorea [17][18].

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Guam.

Guam har et samlet areal på 549 km2, som gør øen til den største i Mikronesien, den største af Marianerne og den 31. største ø under amerikansk suverænitet. Guam er den sydligste i øgruppen Marianerne. Det højeste punkt på øen er Mount Lamlam på 407 meter over havet [19]. Guam oplever ofte jordskælv som et resultat af at ligge på den vestlige side af Stillehavspladen og nær den filippinske søplade. Øen opstod, da disse tektoniske plader kolliderede. I modsætning til Nordmarianerne er det ingen vulkaner på Guam. Øen er omringet af koralrev. Kystlinjen er domineret af mangrove, bjerge og sandstrande. Mens klipper af kalksten kendetegner nordlige dele af øen, er der mere bjerglandsskab på sydkysten. Relative lave dale er udbredte i centrale strøg.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Guam er inddelt i 19 kommuner: Agana Heights, Agat, Asan‑Maina, Barrigada, Chalan‑Pago‑Ordot, Dededo, Hagåtña, Inarajan, Mangilao, Merizo, Mongmong‑Toto‑Maite, Piti, Santa Rita, Sinajana, Talofofo, Tamuning, Umatac, Yigo og Yona.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er tropisk og generelt varmt og fugtigt året rundt. Der er små temperaturvariationer, og temperaturen ligger på mellem 22 °C og 30 °C året rundt [20]. Månederne januar og februar regnes som den koldeste tid af året; den koldeste temperatur nogensinde var 18 °C målt den 18. februar i 1973 [21]. Årlig nedbør er ca. 2.400 mm som gerne kommer i regntiden mellem juli og november. Guam ligger i tyfonbæltet og risikerer tyfoner hvert år mellem oktober måned og november [22]. Efter supertyfonen Pamela i 1976, er de fleste træhuse blevet byttet ud med huse af beton [23].

Vejr for Guam
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 29.4 °C 29.4 °C 29.9 °C 30.7 °C 31.1 °C 31.1 °C 30.6 °C 30.3 °C 30.4 °C 30.4 °C 30.3 °C 29.8 °C 30.3 °C
Gennemsnitstemperatur 26.8 °C 26.6 °C 27.1 °C 27.7 °C 28.1 °C 28.1 °C 27.7 °C 27.4 °C 27.4 °C 27.6 °C 27.7 °C 27.3 °C 27.4 °C
Gennemsnitlig min 24.2 °C 23.9 °C 24.2 °C 24.7 °C 25.1 °C 25.2 °C 24.8 °C 24.6 °C 24.6 °C 24.7 °C 25.1 °C 24.9 °C 24.7 °C
Gennemsnitlig nedbør 126.0 mm 115.1 mm 70.4 mm 90.9 mm 109.2 mm 180.1 mm 308.4 mm 435.6 mm 359.9 mm 299.7 mm 232.9 mm 151.9 mm 2.480,1 mm
Kilde: NOAA (normals)[24] (Engelsk)

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Puntan Dos Amantes er et nationalt landemærke i USA [25].

Guam havde en befolkning på 161.001 indbyggere i juli 2014 [26]. Dette er en fremgang siden år 2000, da øen havde 154.805 indbyggere.

Etnicitet[redigér | redigér wikikode]

Den største etniske gruppe er chamorroer med 37.3 % af indbyggerne. Andre etniske grupper er filippinere (25.5 %), hvide (10 %), mikronesiere (7 %) og koreanere (2.2 %). 85 % af indbyggerne identifiserer sig som romersk-katolske.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Der er to officielle sprog på Guam, engelsk og chamorro.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Kulturen er påvirket af traditionel chamorro-tradition, samt en kombination af tidligere spansk indflydelse og amerikansk kultur. Det lokale sprog, musikken, dansen og maden er specielt påvirket af forhistorisk Stillehavs-kultur, især chamorro-folket har haft en stærk indflydelse på øens kultur. Under den spanske kolonitid (1668-1898) konverterede størstedelen af befolkningen til katolicisme og Den romersk-katolske kirke er endnu det største trossamfund på Guam. Sproget chamorro er et malayopolynesisk sprog med stor indflydelse fra både filippinske sprog og spansk. Befolkningen blev under spansk herredømme tvunget til at skifte efternavn fra katolske Catálogo alfabético de apellidos, og mange har endnu spanske efternavne.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Guvernører af Guam
Parti Navn og periode
GOP Carlos Camacho
1971-1975
Dem Ricardo Bordallo
1975-1979
GOP Paul McDonald Calvo
1979-1983
Dem Ricardo Bordallo
1983-1987
GOP Joseph F. Ada
1987-1995
Dem Carl T.C. Gutierrez
1995-2003
GOP Felix P. Camacho
2003-2011
GOP Eddie Calvo
2011-

Guam er et repræsentativt demokrati, hvor guvernøren har den udøvende magt. Guvernøren vælges hvert fjerde år. Den lovgivende forsamling er et parlament med 15 folkevalgte senatorer. Disse vælges hvert andet år. Guam vælger også en repræsentant uden stemmeret til Repræsentanternes hus i Washington, D.C. Det politiske landskab er domineret af Det republikanske parti og delvis Det demokratiske parti.

Matt Romney, søn af præsidentkandidat Mitt Romney, besøgte Guam under Præsidentvalget i 2012 [27]. Romney vandt samtlige ni delegater under primærvalget på Guam [28]. Guvernøren Eddie Calvo støttede Romney i præsidentvalget [29].

Politisk status[redigér | redigér wikikode]

Guam har status som et selvstyret, uindlemmet territorium, som tilhører USA [30]. Øen står på FNs liste over ikke-selvstyrende områder.[31] FNs specialkomité for afkolonisering overvåger implementeringen af Erklæringen om uafhængighed for kolonilande og -folk og følger den politiske udvikling på Guam. USA er som administrationsmagt forpligtet til at rapportere til afkoloniseringskomiteen. FNs generalsekretær Ban Ki-moon anerkendte i august 2013, at folket i de ikke-selvstyrede områder ikke nødvendigvis ønsker uafhængighed, men lagde vægt på at de bør få et valg.[32] FN anser retten til selvstyre for folket i et område som Guam for at være opfyldt, hvis folket frit kan vælge mellem tre alternativer:

  1. blive en selvstændig stat,
  2. blive en associeret stat i tilknytning til en anden uafhængig stat, eller
  3. blive helt integreret i en anden uafhængig stat.[33]

En majoritet af indbyggerne ønsker et tættere bånd til USA. I 2008 åbnede guvernøren for at indgå i en union med Nordmarianerne, hvis dette ville føre til, at Marianerne blev en amerikansk delstat[34].

Militærvæsen[redigér | redigér wikikode]

USS "Ronald Reagan" (CVN-76) i Apra Harbor.

USAs militære benytter ca. 29 % af Guams totalareal, som omfatter meget vigtige amerikanske fly- og flådebaser. Forsvarsdepartementet er den overvejende vigtigste bidragsyder til økonomien [20]. Nogen af baserne er U.S. Naval Base Guam i Sumay (marinen), U.S. Coast Guard Sector Guam i Sumay (kystvagten), Andersen Air Force Base i Yigo (flyvevåbenet), Apra Harbor på Orote-halvøen, Ordnance Annex i South Central Highlands (marinen), Naval Computer and Telecommunications Station i Barrigada and Finegayan (marinen), Joint Force Headquarters, Guam National Guard og Fort Juan Muna. Det amerikanske militær har vedtaget at bygge en ny hangar og base for flyvevåbenet på øen og dermed flytte de 18.000 amerikanske soldater fra Okinawa i Japan til Guam. Hvis disse planer går igennem, vil folketallet på øen vokse med 40.000 og mere end 40 % af Guams totalareal vil blive administreret af USAs militærvæsen [35].

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Guams økonomi er hovedsagelig drevet af Forsvarsdepartementet og i nogen mindre grad også turisme [26][20]. Til trods for, at øen ikke betaler føderale skatter, modtager øen også store summer fra de føderale myndigheder. Samtlige skatteindtægter går derfor til de lokale myndigheder på øen.

Med sin beliggenhed i det vestlige del af Stillehavet er Guam er populær turistdestination for japanske turister. De fleste af turisterne bor i Tumon på vestkysten af øen. Skønt mere end 70 % af turisterne kommer fra Japan, kommer der også mange turister hertil fra USA, Sydkorea og Taiwan [36]. Mens Forsvarsdepartementet er den største arbejdsgiver, er Continental Airlines den største private arbejdsgiver med 1.400 ansatte [37]. Økonomien har været stabil og voksende siden år 2000, men gik noget tilbage under Finanskrisen 2007–2010.

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Antonio B. Won Pat International Airport er øens største flyveplads og har daglig afgange til Japan og USA.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Der findes tre universiteter på øen, som alle ligger i byen Mangilao: University of Guam, Guam Community College og Pacific Islands University [38].

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Carano, P., and Sanchez, P.C., 1964, A Complete History of Guam, Tokyo: Charles e. Tuttle Compan. Side 16.
  2. ^ Carano, P., and Sanchez, P.C., 1964, A Complete History of Guam, Tokyo: Charles e. Tuttle Compan. Side 21.
  3. ^ Carano, P., and Sanchez, P.C., 1964, A Complete History of Guam, Tokyo: Charles e. Tuttle Compan. Side 41-42.
  4. ^ Carano, P., and Sanchez, P.C., 1964, A Complete History of Guam, Tokyo: Charles e. Tuttle Compan. Side 86.
  5. ^ Carano, P., and Sanchez, P.C., 1964, A Complete History of Guam, Tokyo: Charles e. Tuttle Compan. Side 68-74.
  6. ^ Carano, P., and Sanchez, P.C., 1964, A Complete History of Guam, Tokyo: Charles e. Tuttle Compan. Side 74-75.
  7. ^ Carano, P., and Sanchez, P.C., 1964, A Complete History of Guam, Tokyo: Charles e. Tuttle Compan. Side 77-78.
  8. ^ Mabini, A., 1969, The Philippine Revolution, Republic of the Philippines, Dept. of Education, National Historical Commission. Side IV.
  9. ^ Imperial Japan's World War Two: 1931 - 1945 - Werner Gruhl - Google Books
  10. ^ Shoichi Yokoi, 82, Is Dead - Japan Soldier Hid 27 Years - NYTimes.com
  11. ^ Rogers, Robert F. (1995). Destiny's Landfall: A History of Guam. Honolulu: University of Hawaii Press. ISBN 978-0-8248-1678-0.
  12. ^ Kureren - Nord-Korea retter skytset mot mål i USA og Sør-Korea
  13. ^ Nord-Korea truer med rakettangrep på USA - Nord-Korea-Sør-Korea - VG
  14. ^ N. Korean missile threats worry some on Guam
  15. ^ Guam eager to receive U.S. missile defense system
  16. ^ USA sender rakettforsvar til Stillehavet - nyheter - Dagbladet.no
  17. ^ http://www.cnbc.com/id/100610862#.
  18. ^ US Amasses Strategic Bombers Near DPRK - Business Insider
  19. ^ Guam's Geography at ns.gov.gu
  20. ^ a b c Guam – Store norske leksikon
  21. ^ NOAA's National Weather Service - National Climate
  22. ^ National Weather Service Dedicated Forecast Office in Typhoon Alley
  23. ^ Guam: Inarajan - The Land: Winds
  24. ^ NOWData – NOAA Online Weather Data. National Oceanic and Atmospheric Administration. Hentet November 17, 2012. 
  25. ^ NPS: Explore Nature » NNL » Sites
  26. ^ a b The World Factbook
  27. ^ Santorum sends daughter to campaign in Hawaii – CNN Political Ticker - CNN.com Blogs
  28. ^ Romney wins in Northern Marianas caucus | Fox News
  29. ^ Romney wins entire Guam delegation – CNN Political Ticker - CNN.com Blogs
  30. ^ DOI Office of Insular Affairs (OIA)
  31. ^ Non-Self-Governing Territories. De forenede nationer. Besøgt 2013-09-18.
  32. ^ UN reasserts push to end colonialism. SBS Radio. Besøgt 2013-09-19.
  33. ^ Principles which should guide Members in determining whether or not an obligation exists to transmit the information called for under Article 73 e of the Charter. Refworld, UNHCR. Besøgt 2013-09-19.
  34. ^ Guam ponders Northern Marianas reunification - ABC News (Australian Broadcasting Corporation)
  35. ^ EPA sharply criticizes military's Guam plan - Boston.com
  36. ^ Guam Visitors Bureau
  37. ^ Guam Will Be The Pacific Hub for Merged Airlines
  38. ^ Home Page | Pacific Islands Report

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Stater og andre enheder i USA
Stater
Alabama • Alaska • Arizona • Arkansas • Californien • Colorado • Connecticut • Delaware • Florida • Georgia • Hawaii • Idaho • Illinois • Indiana • Iowa • Kansas • Kentucky • Louisiana • Maine • Maryland • Massachusetts • Michigan • Minnesota • Mississippi • Missouri • Montana • Nebraska • Nevada • New Hampshire • New Jersey • New Mexico • New York • North Carolina • North Dakota • Ohio • Oklahoma • Oregon • Pennsylvania • Rhode Island • South Carolina • South Dakota • Tennessee • Texas • Utah • Vermont • Virginia • Washington • West Virginia • Wisconsin • Wyoming
USA's flag
Beboede besiddelser
og føderale distrikter
Ubeboede besiddelser
Autoritetsdata

Koordinater: 13°30′N 144°48′Ø / 13.5°N 144.8°Ø / 13.5; 144.8

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Guam&oldid=8728005"