Jøder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jøder
יְהוּדִים (Jehudim)
Kafka-sisters.jpg
Foto fra ca. 1900
Antal og fordeling
Antal i alt ca. 13.854.800 (2013)
Israel Israel: 6.018.500 (2013) [1]
USA USA: 5.425.000 (2012) [2]
Frankrig Frankrig: 480.000 (2012) [2]
Canada Canada: 375.000 (2012) [2]
Storbritannien Storbritannien: 291.000 (2012) [2]
Rusland Rusland: 194.000 (2012) [2]
Argentina Argentina: 181.800 (2012) [2]
Tyskland Tyskland: 119.000 (2012) [2]
Australien Australien: 112.000 (2012) [2]
Brasilien Brasilien: 95.300 (2012) [2]
Ukraine Ukraine: 70.200 (2012) [2]
Sydafrika Sydafrika: 67.000 (2010) [2]
Ungarn Ungarn: 48.200 (2012) [2]
Mexico Mexico: 39.200 (2012) [2]
Belgien Belgien: 30.200 (2012) [2]
Nederlandene Nederlandene: 29.900 (2012) [2]
Italien Italien: 28.200 (2012) [2]
Chile Chile: 18.500 (2012) [2]
Schweiz Schweiz: 17.500 (2012) [2]
Tyrkiet Tyrkiet: 17.400 (2012) [2]
Uruguay Uruguay: 17.300 (2012) [2]
Sverige Sverige: 15.000 (2012) [2]
Spanien Spanien: 12.000 (2012) [2]
Iran Iran: 10.200 (2012) [2]
Venezuela Venezuela: 9.500 (2012) [2]
Rumænien Rumænien: 9.500 (2012) [2]
Aserbajdsjan Aserbajdsjan: 8.800 (2012) [2]
Danmark Danmark 6.400 (2012) [2]
Etnografi
Race: Semitisk
Sprog: Hebraisk, jiddisch, ladino, judæo-arabisk
Religion: Jødedom
Levevis: landbrug, byerhverv
Udbredelse
Jewish Population by Country (2013).png
Jødernes udbredelse 2013.


Jøde er en betegnelse om ca. 14 millioner mennesker af jødisk herkomst. Et mindretal er tilhængere af religionen jødedommen, mens størsteparten alene tilhører den jødiske kulturarv.

Den jødiske kulturarv og etnicitet[redigér | redigér wikikode]

Jødedommen og det jødiske folk deler historie. Jødedommens historie begynder ifølge Gamle Testamente med Jakob (også kaldet Israel), søn af Isak, søn af patriarken Abraham og Sarah, der havde samme fader. Etniske jøder omfatter både rettroende jøder og dem der identificerer sig som jøder i kulturel eller etnisk betydning.

Jøder der beder i synagogen ved Yom Kippur på et maleri af Maurycy Gottlieb fra 1878.

Hvornår er man jøde?[redigér | redigér wikikode]

Den blotte tro på jødiske principper gør ikke en person til jøde. På samme måde medfører manglende tro på jødiske principper ikke at man mister sin jødiske status, forudsat at man selv vedkender sig den. Jødedommen er en kombination af en religion og en etnisk gruppe der kan tillade udefra kommende at blive medlemmer, eller hvor disse kan forlade gruppen ved at blive assimileret.

Halakha, en religiøst funderet lov, definerer en jøde som en der er barn af en jødisk mor, og alle andre som ikke-jøder. (Dvs. at et barn af en jødisk far ikke anses for jøde, med mindre barnets mor også er jøde). For nylig har en gruppe liberale jøder brudt med denne tradition og mener nu at enhver der har en jødisk far eller mor, eller konverterer til religionen uanset graden af ortodoksi må kalde sig jøde.

Fra et verdsligt perspektiv er jødedom en kulturel identitet, som den enkelte vælger at bekræfte eller fravælger.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Jødernes historie

Jødernes historie kendetegnes ved omfattende folkevandringer. Oprindelig var de betinget af skiftende besættelse af fremmede magter af jødernes hjemsted i Palæstina og medførte en diaspora hvorved jøder spredtes over Mellemøsten og Europa. Efter Amerikas opdagelse kom jøder også dertil. Fra midten af 1800-tallet skete en udvandring fra Europa til såvel Nordamerika som Sydamerika, og til Palæstina. Efter 2. verdenskrig har vandringerne fortrinsvis været rettet mod Palæstina og den jødiske stat Israel. Der findes fortsat jøder over det meste af jorden, og vandringerne fortsætter endnu i det 21. århundrede.

I Danmark er der cirka 6.400 Jøder.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: