Moral

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Moral og Etik er begreber, der betegner synspunkter om hvordan man bør opføre sig. Moralsk opførsel er indbegrebet af, hvad en given person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og rigtigt for menneskelig handlen. Personens eller gruppens etiske overbevisning ligger til grund herfor, som udtryk for hvad person eller gruppe anser for gode og hensigtsmæssige mål, i livet generelt eller i særlige situationer.

Etymologi og betydning[redigér | redigér wikikode]

'Moral' kommer af det latinske mōrālĭtas, som er afledt af mōres, der betyder "skik", "brug" eller "sæd" (som i sæd og skik og sædernes forfald). 'Etik' kommer af det græske ἐθικός ethikós, der igen er afledt af ἦθος ē̂thos, som betyder "manér" eller "sædvane". Selv om ordene altså strengt taget betyder det samme, har man igennem århundreder brugt dem som betegnelser for to forskellige begreber. Således handler etik i dag om de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd, mens moral drejer sig om de konkrete, kulturbestemte forskrifter. Nogle filosoffer skelner endnu skarpere mellem moral og etik. Moral er i givet fald "god skik" eller "korrekt adfærd", mens etik er de ideer eller principper, der ligger til grund for moralske valg.[1] [2]

F.eks. kan en tænkt eller iagttaget handling uden videre erklæres for "moralsk forkastelig", hvormed den er dømt uacceptabel. Den kan omvendt siges at "virke etisk rigtig/forkert", som typisk henvisning og oplæg til refleksion og diskussion over det der kan gøres/er blevet gjort.[Kilde mangler] Undervisning i etik er således undervisning i etisk refleksion. Etiske regler og retningslinjer fortæller tilsvarende ikke, hvad der præcist skal gøres i diverse mulige situationer; men angiver forskellige hensyn, der bør tages højde for, i udformningen af en moralsk praksis. Groft sagt antyder 'etisk interesse og opmærksomhed' dermed i højere grad et levende filosofisk engagement i spørgsmålet om, hvad der er rigtigt at gøre, hvor 'moralsk interesse og opmærksomhed' nærmere antyder antropologens notetagende nysgerrighed og høflige observation af lokal skik og brug. At moralisere indebærer at sætte sig til doms over noget. Både moralske overvejelser og etiske overvejelser forekommer i moderne sprogbrug; men hvor førstnævnte går på hvad der regnes for god skik og brug, går sidstnævnte på også at betænke mindre oplagte hensyn, og ikke blot de af traditionen og samfundet foreskrevne. [Kilde mangler]

Etikken er således blevet den filosofiske gren, som dyrker teorien bag alle former for moral, mens beskæftigelsen med selve de moralske forskrifter kaldes for moralfilosofi.

Moral er altså anvendt etik, når der ikke længere stilles etisk undersøgende spørgsmål til vilkårene for det rigtige at gøre; men blot handles på en etableret forforståelse heraf.

Etik[redigér | redigér wikikode]

Etik kan endvidere deles op i flere kategorier:

  1. Metaetik er den del af etikken, der analyserer den kognitive mening i begreber som godhed, ondskab, "bør", "pligt", "rigtig handling", "god handling", "forkert handling" osv. Et andet vigtigt undersøgelseområde er "moralsk motivation", altså studiet af motivationen for at følge en normativ forskrift, om den er rigtig eller ej.
  2. Normativ etik er en metode, hvor man søger at finde frem til, hvad rigtig moral er, altså hvilke handlinger der er rigtige, og hvilke der er forkerte. Det, der kendetegner de normative, etiske filosoffer, er derfor det, at de forsøger at finde frem til præcis, hvordan mennesker bør handle, sådan at det er i overensstemmelse med overordnede etiske grundregler (herunder hører også begrebet Etisk egoisme).
  3. Anvendt etik handler om en normativ etiks anvendelse på et moralsk problem. Givet, at man har en eller anden fastlagt moral, – hvordan reagerer man så på en given situation eller problem. Under denne kategori diskuteres der fx grænseproblematikker som aktiv dødshjælp og abort, men også til grund for de moralske problemer med fx at anbefale en krigskonvention eller definere menneskerettighederne.
  4. Diskursetik er et begreb, der udviklet af Jürgen Habermas. Diskursetikken er et forsøg på at opstille nogle gyldige normer for en samtale, hvor samtalepartnerne skal overholde visse betingelser. Disse regler kombinerer normative etiske standarder, f.eks sandfærdighed med anvendte etiske standarder, f.eks. gyldighed.
  5. Moralvidenskab er der, hvor man forsøger at finde de bevæggrunde, der ligger bag moralske handlinger. Man kigger på psykologiske, biologiske eller historiske faktorer, som kunne tænkes at have dannet grund for personers (moralske) handlinger. Denne kategori er nu mere et emne, som hører ind under videnskaberne: psykologi, biologi og historie, end under filosofien.[Kilde mangler]

Indenfor den normative etik kan der igen defineres grupper:

  1. Dydsetik er den etiske form, som Aristoteles var tilhænger af. Indenfor dydsetikken "opstår" en god handling fra ethvert dydigt menneske. Med dydig menes der, at man følger den "gyldne middelvej"/dyden, dvs. at man hverken underkaster sig sine bevæggrunde for meget eller for lidt (f.eks. at man hverken er fej eller dumdristig).
  2. Pligtetik (deontologisk etik, deon = pligt) er den etiske form, hvor man kigger på, om handlingen er i overensstemmelse med den gældende pligt eller bagvedliggende regel. Kants pligtetik, som handler om at følge det kategoriske imperativ, er den mest kendte teori på området. Derudover findes der også forskellige former for religiøst begrundet pligtetik, som ofte handler om at følge Guds bud.
  3. Konsekvensetik (teleologisk etik, telos = formål) er, hvor man ser på om de konsekvenser, en handling får, er gode eller dårlige for den største gruppe af mennesker. Kun ved at se på konsekvenserne af en handling kan man vurdere om den er god/rigtig eller dårlig/forkert. Af denne grund (at man ser på konsekvenserne af handlinger) kan man med denne etiske form "beregne" plusser og minusser i konsekvenserne, men man kan først være sikker på sit resultat når handlingen er udført (utilitarisme).[Kilde mangler]

Inden for nyere etisk teori arbejdes der ofte med blandinger af fx pligt- og konsekvensetik eller dyds- og pligtetik.

Kristen etik[redigér | redigér wikikode]

Kristen etik er en sindelagsetik nærmere end et regelsæt, den angiver en retning, en vej. Det er vejen væk fra spliden, løgnen og døden og i retning af kærligheden, sandheden og livet. Kærligheden bør være den følelse menneskets sjæl og hjerte er fuld af. Sande frem for løgnagtige bør de tanker være som fylder menneskets ånd og hoved. Liv frem for død bør være det mennesket vil.[Kilde mangler]

A- og umoralitet[redigér | redigér wikikode]

Amoralsk er den, der ikke er i besiddelse af moral (og grundet denne mangel må regnes for at stå uden for samfundet), mens den umoralske person bevidst bryder det vedtagne moralkodeks.

En morale[redigér | redigér wikikode]

En moral eller morale kaldes desuden den vejledning eller belæring, som findes i – eller som kan uddrages af – en fortælling eller vittighed. Ofte ses en morale eksplicit udtrykt i fortællingens afslutning for at præcisere, hvilken eftertanke, den bør give anledning til.

Et eksempel på en sådan moral er den, som findes i Johan Herman Wessels digt Smeden og Bageren, der slutter således:

---
Den Bager græd Guds jammerlig,
da man ham førte væk.

Moral:

Beredt til Døden altid vær!
Den kommer, naar du mindst den tænker, nær.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Lübcke, Poul(red.), 1983: Etik, I: Politikens filosofi leksikon, Politikens Forlag A/S, København, 1998
  • Jessen, Keld B. (red.), 1999: Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime, Århus, 2001
  • Kant, Immanuel, Grundlæggelse af moralens metafysik