G20 (forkortelse for Group of Twenty Finance Ministers and Central Bank Governors) er en gruppe af finansministre og centralbankledere fra 20 væsentlige økonomier: 19 lande og den Europæiske Union, som er repræsenteret via Præsidenten for Det Europæiske Råd og den Europæiske Centralbank.[1] Landenes regeringsledere eller statsledere har også periodevis deltaget i G-20 topmøder, siden første møde i 2008. Samlet udgør G-20-økonomierne mere end 80 % af det globale BNP (GNP),[2] 80 % af verdens handel (inklusive intern EU-handel) og 2/3 af verdens befolkning.[1] De udgør 82,2 % af verdens økonomiske vækst målt i forhold til BNP og BNI i årene 2010 til 2016, ifølge IMF.
G-20 blev foreslået af den tidligere canadiske finansminister Paul Martin[3] (senere, premierminister) til samarbejde og konsultation i forhold til områder i det internationale finansielle system. G20 undersøger, gennemgår og diskuterer politiske tiltag der kan medvirke til at fremme en stabil international økonomi. Med stigende betydning siden 2008 G-20 Washington summit, besluttede lederne i 25. september, 2009 at G20 ville erstatte G8 som det primære økonomiske råd blandt verdens rigeste nationer.[4] G20 har været en realitet siden 1999 og landenes statsledere har mødtes til møder siden 2008.