Verden jublede, da den globale klimaaftale blev indgået i Paris i december sidste år. Mindre end et år senere er aftalen nu trådt i kraft. Det er et enestående resultat. Nu har vi brug for hurtig og effektiv handling. For at kunne implementere Paris-aftalen kræver det beslutsomhed for at afvikle brug af ikke-bæredygtig energi, skovrydning og anden drivkraft bag vores CO2 udslip. Målet er at skabe en kulstoffri, klimamodstandsdygtig og bæredygtig fremtid. Den nødvendige forandring vil kræve mange års hårdt arbejde og billioner af dollars i investering. Men hvis vi kollektivt forpligter os til en bæredygtig fremtid, vil vi også skabe arbejdspladser, forbedre folkesundheden, fremme innovation, beskytte vitale økosystemer og bevare vandressourcerne, blot for at nævne nogle af de sidegevinster, der vil være ved at tilpasse og modvirke klimaændringerne.
I den nye udgivelse af FN Byens indstik i Copenhagen Post finder du et dobbeltinterview med UNDP og Microsoft omhandlende. Interviewet er på side 12.
For under et år siden skrev verdens lande under på en aftale, der skal sætte en stopper for klimaændringerne. I dag, 4. november, træder klimaaftalen i kraft. Aftalen hedder Paris-aftalen, fordi den blev indgået under COP21-konferencen i Paris i december sidste år. 195 lande skrev under på, at de vil reducere verdens CO2 udslip, der er hovedansvarlig for den globale opvarmning (læs mere om konferencen her). Den globale klimaaftale lægger de overordnede rammer for den nødvendige grønne omstilling, og pålægger regeringer, virksomheder og civilsamfund at realisere aftalen.
“Vi kan ikke udrydde ekstrem fattigdom uden også at tackle ulighed og fremme en økonomisk vækst, der skaber ordentlige jobs til de fattige, uden at sikre at fattige og marginalisede grupper bliver inddraget i politiske beslutninger og uden at opbygge effektive, leveringsdygtige og ansvarlige statslige institutioner. Tingene hænger sammen, og for at opnå holdbare – bæredygtige – resultater kræver det integrerede politiske løsninger, hvilket den nye udviklingsdagsorden netop anerkender.” Dét var et af hovedbudskaberne fra FN’s Udviklingsprogram UNDP til eftermiddagens møde i FN Byen, som omhandlende de nordiske landes rolle i formuleringen og implementeringen af verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Af Gustavo Gonzalez, UNDP sub-regional koordinator for Syrien-krisen, Amman, Jordan. Den 19. september blev der afholdt FN topmøde om flygtninge og migration. Ledere fra hele verden mødtes i FN’s hovedkvarter i New York for at se på bedre måder at afbøde den nuværende flygtninge og migrationskrise, og finde mere holdbare løsninger til komplekse og langvarige kriser, herunder ikke mindst Syrienkrisen, som nu har været i gang i mere end fem år.
Praktikstillingen, der kan søges af kandidatstuderende, er ulønnet, men vi kan tilbyde et unikt indblik i UNDP’s arbejde og erfaring fra et fagligt stærkt, internationalt miljø. Arbejdsugen er 40 timer. Praktikken løber fra 25. januar 2017 til 31. juli 2017. Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag til Valdemar Røjle Christensen på valdemar.christensen@undp.org under emnet ”Praktikant i UNDP”.
Lavere skat på beskæftigelse i den formelle sektor og øgede investeringer i professionstræning og social omsorgsvelfærd er nødvendig for at reducere ulighederne
Både internationale og nationale aktører ser omfordeling af olieindtægter som et muligt værktøj til at forhandle fred i Libyen og i andre sårbare stater. Men hvad går indtægtsfordeling af naturressourcer egentlig ud på og hvordan kan det bidrage til at skabe fred?
Er du interesseret i at gøre karriere i FN systemet? Her til aften afholdte FN Byen i samarbejde med DJØF et karriereevent, der omhandlede de mange muligheder for at gøre karriere i FN systemet.
Scenen var sat. Al Agami og Zaki Youseff varmede stemmerne op. Kameraerne var klar, og 600 gymnasieelever fra Kalundborg Gymnasium var ved at fylde salen op. Det danske Social Good Summit 2016 fandt sted på Kalundborg Gymnasium.
UNDP har bidraget til forbedring af 18,6 millioner menneskers levevilkår. Det svarer til mere end tre gange Danmarks befolkning! Det fremgår af UNDP’s netop udkommet årsrapport for 2015/2016, som stiller skarpt på organisationens opnåede udviklingsresultater indenfor det sidste år. I rapporten UNDP IN FOCUS 2015/2016 kan du læse om UNDP's samlede resultater og om udvalgte UNDP projekter i alle de regioner, vi arbejder i.
Hvor mange penge bruger UNDP på projekter i Bangladesh og Sudan? Hvilke projekter går pengene til? Hvilke UNDP-projekter er Danmark med til at give penge til - og i hvilke lande? Find svarene i projektdatabasen.