Nadver

Den sidste nadver af Leonardo da Vinci, 1498

Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen. Den romersk-katolske kirke kalder nadveren kommunion (latin communio, 'fællesskab', 'Den hellige Kommunion' . Nadverhandlingen kaldes i den danske Folkekirke for altergang: nadvergæsterne går op til alteret og modtager brødet og vinen. Desuden kaldes nadveren for eukaristi (af græsk: Εὐχαριστία, eukharistía, som betyder taksigelse), men denne betegnelse er sjælden på dansk.

Indstiftelsesordene

Jesus' ord danner grundlaget for nadveren. Indstiftelsesordene, "verba testamenti" – står i Det Nye Testamente i de tre evangelier Matthæus, Markus og Lukas samt i Paulus' første brev til korintherne: Matt 26,26-29,   Mark 14,22-25,   Lukas 22,17-20 og 1 Kor 11,23-26.

I gudstjenesten sammenskrives de fire tekststeder, så de passer med nadversyn og den øvrige teologi. Det er nemlig kun Lukas og Paulus, der nævner, at det er til minde om Jesus: "... Gør dette til ihukommelse af mig! ..." . Og det er kun Matthæus, der kæder det sammen med syndernes forladelse: "... som udgydes for mange til syndernes forladelse. ..."

En sammenskrivning kan lyde:

Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"

Nadverforståelse

Den teologiske forståelse af nadveren varierer mellem kirkerne. De teologiske forskelle bunder i forskellige opfattelser af selve det sakramentale. I den romersk-katolske kirke og den ortodokse kirke opfatter man det således, brødet og vinen forvandles til Kristi legeme og blod (forvandlingen kaldes transsubstantiation i den romersk-katolske kirke), og at nadveren (også kaldet kommunionen eller eucharistien) er et offermåltid, hvori Kristi offerdød anskueliggøres på ublodig vis og er virkelig til stede. Calvinister (Den Reformerte Kirke) og de fleste frikirker og anglikanere mener, at nadveren blot er et måltid til minde om Kristus, og at Kristus ikke faktisk er til stede (Ulrich Zwingli: Brødet og vinen betyder Kristi legeme og blod). Ind imellem ligger det klassiske lutherske synspunkt, som siger, at brødet og vinen godt nok ikke forvandles, men at Kristi legeme og blod alligevel er til stede "i, med og under" brødet og vinen også kaldet konsubstationslæren. Lutheranere betragter ikke nadveren som et offermåltid.

Fra Calvins oprindelige reformerte nadverlære hidrører begrebet mèreau (tysk Abendmahlsmarke), som var en del af kirketugten. Man skulle gøre sig fortjent til at modtage nadveren og hvis man af presbyteriet (fransk consistoire) blev fundet værdig, fik man udleveret en slags mønt af tin, blik, messing eller bly med en diameter på 2-3 cm, en méreau, som deltageren afleverede inden modtagelsen af nadveren til præsten, der så leverede den tilbage til presbyteriet efter gudstjenesten. På den måde kunne presbyteriet nemt opgøre antallet af nadvergæsterne. Méreaux har også været i brug i København og Fredericia, men det vides ikke hvor længe.

Litteratur

• Højbo, Bjørn (1969). Nadver og messe : den kristne gudstjenestes udvikling i de første århundreder. Serie: Pauluskredsens skrifter. Forlag: Pauluskredsen. DK5=26.4

Se også

• Nadverbilledet i Haderslev Domkirke

Eksterne henvisninger/kilder

• Katolsk minilexikon Et dansk site med teologiske opslag
• Den Reformerte Menighed i Fredericia Den Reformerte Kirkes nadverforståelse
• Bibelen online på dansk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nadver

Stub Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.