iMac

Retina. Nu i kolossal og koloenorm.

Idéen bag iMac har altid været den samme: at udvikle den ultimative computeroplevelse. Den bedste skærm i kombination med processorer, grafik og lagring med høj ydeevne – alt sammen i et utrolig tyndt kabinet uden samlinger. Og vi fortsætter i samme stil med den helt nye 21,5" iMac med Retina 4K-skærm. Ligesom den revolutionerende 27" 5K-model leverer den en billedkvalitet, der er så spektakulær, at det er, som om alt omkring dig forsvinder. Resultatet er den mest intense iMac-oplevelse til dato – og endnu et stort, flot skridt fremad.

21,5" iMac med Retina 4K-skærm
27" iMac med Retina 5K-skærm

Retina-skærm Det er ikke bare en skærm, det er en vision.

Nøjagtighed. Lysstyrke. Skarphed. Uanset hvordan du vurderer kvaliteten af en skærm, er Retina i en klasse for sig selv. Pixeltætheden er så høj, at de enkelte pixels ikke kan ses, når du bruger din iMac. Tekst står så skarpt, at det vil føles, som om du læser mails og dokumenter på en trykt side. Og med et nyt og bredere farveområde er Retina-skærmen i stand til at trække på endnu flere farver – 25 % flere. Så alle billeder og videoer, du ser på, virker endnu mere virkelighedstro.

Passer til 4K-kameraet, du har i lommen.

Den nye iPhone 6s optager fantastisk 4K-video. Og på iMac med Retina-skærm giver både iMovie og Final Cut Pro dig den nødvendige opløsning – og reaktionstid – til at redigere i 4K, som forvandler dine optagelser til en fænomenal visuel oplevelse.

Design På forkant på alle kanter.

Det krævede et utroligt stykke ingeniørarbejde at optage Retina-skærmen i iMac-familien. Læg mærke til designet, der kun er 5 mm tyndt ved kanten, men som samtidig får alt omkring dig til at svinde hen i det fjerne. Det sørger for, at intet kommer mellem dig og dit yndlingsindhold. Den smukke og strømlinede iMac med Retina-skærm tager sig flot ud på dit skrivebord og er et eksempel på et design, der er lige så avanceret som teknologien bag.

Fusion Drive Lagring, der er lynhurtig.
Og super intelligent.

Lagring handler om plads. Men også om hastighed og ydeevne. Et Fusion Drive giver dig det bedste fra begge verdener. Denne innovative lagringsteknologi er en intelligent kombination af hurtig flash-lagring og en harddisk med stor kapacitet. De programmer, dokumenter og billeder, som du ofte bruger, forbliver på det hurtige flash-lager, mens ting, som du ikke bruger så ofte, flyttes til harddisken. Og i takt med at computeren lærer, hvordan du arbejder, vil du også opleve hurtigere start af programmer og adgang til filer. Fusion Drive kan konfigureres med op til 3 TB lager.1 Men for dem, der er ude efter den ultimative ydeevne, er det muligt at vælge en løsning med ren flash, der nu er op til 2,5 gange hurtigere end den forrige generation.

Op til 3 TB Fusion Drive

Ydeevne Fuld fart
over hele feltet.

27" iMac er hurtigere og mere kraftfuld end nogensinde før. Den er udstyret med en sjettegenerations Intel Core-processor og den nyeste højtydende AMD-grafik. 21,5" iMac har en femtegenerations Intel Core-processor og forbedret Intel Iris Pro Graphics. Begge leverer imponerende visuelle effekter med maksimal virkning – ved maksimal hastighed.

Op til 3,7
teraflops grafisk power
Op til 4,0 GHz
quad-core i7-processor

Apple-tilbehør Gennemtænkt. Genopladeligt. Genialt.

Magic Keyboard, Magic Mouse 2 og Magic Trackpad 2, som alle er helt nye, har fået nyt design, så alt, hvad du gør, føles fantastisk. De er blevet forbedret, så de er mere behagelige at bruge og mere funktionelle end nogensinde – lige fra et indbygget genopladeligt batteri til en ny lavere profil. Når de er parret med iMac, er der magi i luften.

Læs mere om Apple-tilbehør

Magic Keyboard

Nyt design med en lavere profil og forbedret stabilitet, som gør det nemt at skrive med præcision.

Magic Mouse 2

Det nye design giver vores Multi-Touch-mus en solid konstruktion og et bedre glid, som du mærker med det samme.

Magic Trackpad 2

Med Force Touch-teknologi kan du trykke lidt dybere og klikke overalt på en større flade – og få flere muligheder.

Hovedtelefoner
SDXC-kortplads
USB 3
Thunderbolt 2
Gigabit Ethernet

Netværksforbindelser Hurtige forbindelser giver høj ydeevne.

iMac er forbløffende tynd. Men den er stopfuld af avanceret teknologi. Alle iMac-modeller har to Thunderbolt 2-porte, der giver lynhurtig dataoverførsel til og fra eksterne drev og kameraer. Fire USB 3-porte giver dig rig mulighed for at tilslutte eksterne enheder som en printer, videoenheder m.fl. Og med ultrahurtig Wi‑Fi med tre strømme og trådløs Bluetooth 4.0-teknologi får du øjeblikkelig adgang til alt dit yndlingsindhold.

macOS Det, der gør Mac til helt sin egen.

Alle de ting, du kan på en Mac, er mulige på grund af styresystemet macOS. macOS Sierra introducerer Siri til Mac – sammen med nye muligheder for at få glæde af dine billeder, shoppe mere sikkert på nettet og arbejde nemmere på tværs af dine enheder.

Læs mere om macOS

Indbyggede programmer De bedste indbyggede programmer
har aldrig set bedre ud.

Alle nye Mac-modeller leveres med Fotos, iMovie, GarageBand, Pages, Numbers og Keynote. Så du kan være kreativ med det samme. Du får også fantastiske programmer til at sende mails, surfe på nettet, sende beskeder og lave FaceTime-opkald. Der er endda et program til at finde nye programmer.

iCloudAlt det, du elsker på din iMac.
På alle dine enheder.

iCloud opbevarer dit indhold og giver dig adgang til din musik, dine billeder, kalendere, kontakter og meget mere, uanset hvilken enhed du bruger. Og med iCloud Drive kan du lagre alle dine præsentationer, regneark, PDF-filer, billeder og alle slags dokumenter sikkert i iCloud og få adgang til dem fra din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller PC.2

Læs mere om iCloud