1989

1989
MCMLXXXIX

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1960'erne^, 1970'erne ◄ 1980'erne ► 1990'erne^, 2000'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1984^, 1985^, 1986^, 1987^, 1988 ◄ 1989 ► 1990^, 1991^, 1992^, 1993^, 1994^, ►^, ►►

1989
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1989 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1989 MCMLXXXIX
Ab urbe condita	2742
Armensk kalender	1438 ԹՎ ՌՆԼԸ
Kinesiske kalender	4685 – 4686 戊辰 – 己巳
Etiopisk kalender	1981 – 1982
Jødisk kalender	5749 – 5750
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2044 – 2045
- Shaka Samvat	1911 – 1912
- Kali Yuga	5090 – 5091
Iransk kalender	1367 – 1368
Islamisk kalender	1410 – 1411

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-

Denne artikel omhandler årstalet. Opslagsordet har også anden betydning, se 1989 (film).

Indholdsfortegnelse

1 Begivenheder
2 Født
3 Dødsfald
- 3.1 Januar
- 3.2 Februar
- 3.3 Marts
- 3.4 April
- 3.5 Maj
- 3.6 Juni
- 3.7 Juli
- 3.8 August
- 3.9 September
- 3.10 Oktober
- 3.11 November
- 3.12 December
4 Sport
5 Musik
6 Nobelprisen
7 Eksterne henvisninger
8 Henvisning

Begivenheder[redigér | redigér wikikode]

3. januar – Spies-koncernen – ved Janni Spies Kjær – købte sin største konkurrent, Tjæreborg.
9. januar – 46 omkommer, da en Boeing 737 styrter ned ved indflyvningen til Nottingham i Storbritannien. 82 overlever styrtet.
15. januar – Med hunde, vandkanoner og tåregas stopper tjekkisk politi 4.000 demonstranter i Prag, der mindes studenten Jan Palach, der i 1969 tog sit eget liv i protest mod Sovjetunionens indmarch i Tjekkoslovakiet efter det såkaldte Prag-forår.
16. januar – De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker og Danisco meddeler, at de fusionerer, og dermed er Danmarks hidtil største industrivirksomhed en kendsgerning. Den ny virksomhed får navnet Danisco A/S.
17. januar – Under raceurolighederne i Miami, USA, bliver én dræbt og 11 såret, og flere bygninger bliver sat i brand.
20. januar – George H.W. Bush efterfølger Ronald Reagan som amerikansk præsident.
11. februar – Barbara Clementine Harris bliver indviet som den første kvindelige biskop i den episkopale kirke.
15. februar – De sidste sovjetiske tropper forlader Afghanistan, efter 9 års krig mod Mujahedinerne. Den afghansk-sovjetiske krig er definitivt overstået, med russisk nederlag.
24. februar – Irans ayatollah Ruhollah Khomeini udlover dusør til den, der dræber islamkritikeren Salman Rushdie, efter udgivelsen af hans kontroversielle bog om Islam.
1. marts – Bern-konventionen ratificeres af USA.
23. marts – Stanley Pons og Martin Fleischmann bekendtgør kold fusion ved Utah's Universitet.
7. april – Den sovjetiske ubåd Komsomolets synker i Barentshavet.
2. maj – et medlem af Blekingegadebanden kører galt i sin bil hvilket fører til at politiet med Jørn Moos i spidsen er i stand til at finde bandens hemmelige lejlighed.^[1]
15. maj - En gennemgribende telefonnummerreform trådte i kraft, til dels for at sikre et ensartet system i telefonnumrene som følge af den foranstående sammenlægning af de regionale telefonselskaber til det landsdækkende TeleDanmark, til dels for at fremtidssikre telefonnumresystemet, der efterhånden var truet af manglende nye nummerkombinationer. Områdenumrene 01-09 erstattedes af numre fra 20-99, der kun tilnærmelsesvis angiver ejerens bopæl.
Juni – Paven John Paul II er det første pavebesøg i Danmark nogensinde.
4. juni – Massakre på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Massakren dækkes live på tv.
4. juni – Solidaritet vinder de første frie valg i Polen siden 2. verdenskrig. Begivenheden danner forbillede for en række succesfulde ikke voldelige antikommunistiske revolutioner i Østeuropa.
8. juni – Dr Robert Ballard lokaliserer skibsvraget af tyskernes største slagskib under 2. verdenskrig, Bismarck, ud for den franske kyst. Skibet blev sænket af engelske Royal Air Force i 1941.
20. juli – Den Burmesiske oppositionsleder, Aung San Suu Kyi, bliver sat i husarrest, og bliver først løsladt i 2010 efter 21 års indespærring.
August – Asteroiden 4769 Castalia opdages ved hjælp af radar fra Arecibo.
19. august - Den paneuropæiske picnic finder sted ved grænsen mellem Østrig og Ungarn nær byen Sopron.
23. august – Den baltiske kæde finder sted i de baltiske lande; 2 mio. mennesker dannede en 600 km. lang menneskelig kæde. Det var ment som en demonstration med Sovjets besættelse af de tre lande.
7. oktober – Ungarns kommunistiske parti, erklærer sig efter afstemning som ophørt, og forsætter i stedet ad en socialistisk vej.
17. oktober – Jordskælv på 7,1 richter i Californien. Los Angeles og San Francisco bliver hårdest ramt, og 63 dør og næsten 4000 såres.
23. oktober – Ungarn bliver selvstændig efter 33 år med sovjetisk domineret styre
9. november – Berlinmuren åbnes ca. kl. 21:30 ved Bornholmer Straße. Flere andre grænseovergange åbner hurtigt efter, og Den Kolde Krig er ved at tage sin ende.
10. november – Kommunistregimet i Bulgarien væltes.
17. november – Deltagere i en fredelig studenterdemonstration i Prag gennembankes af det kommunistisk politi. Datoen markerer begyndelsen på fløjlsrevolutionen, som vælter den kommunistiske regering.
21. november – Der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark.
28. november – Efter uger med demonstrationer i Tjekkiet, meddeler det kommunistiske parti, at de går af som landets diktatoriske parti. Kort efter afholdes det første valg i 40 år, og landet er fri af Sovjet.
6. december – École Polytechnique-massakren: en antifeministisk revolvermand myrder 14 unge kvinder ved École Polytechnique i Montreal.
17. december – Fernando Collor de Mello vinder det første valg i Brasilien i 29 år.
17. december – Det første hele The Simpsons afsnit bliver vist for første gang. Det er juleafsnittet der hedder Simpsons Roasting on an Open Fire.
22. december – Efter uger med blodige demonstrationer overtager Ion Illiescu præsidentposten i Rumænien efter Nicolae Ceaucescu. Det kommunistiske diktatur ophører hermed.

Født[redigér | redigér wikikode]

3. januar – Alexander David Linz, amerikansk skuespiller.
14. januar – Lærke Møller, dansk håndboldspiller.
16. januar – Yvonne Zima, amerikansk skuespiller.
30. januar – Khleo Thomas, amerikansk skuespiller, rapper og sanger.
5. februar – Jeremy Sumpter, amerikansk skuespiller.
9. februar – Kristian Frost, dansk squashspiller.
16. februar – Elizabeth Olsen, amerikansk skuespiller og en lillesøster til Mary-Kate og Ashley Olsen
21. februar – Corbin Bleu, amerikansk skuespiller, model, danser og sanger.
5. marts – Sterling Knight, amerikansk skuespiller og sanger.
5. marts – Jake Lloyd, amerikansk skuespiller.
11. marts - Anton Jeltjin, amerikansk skuespiller (død 2016).
14. marts – Colby O'Donis, amerikansk sanger, sangskriver, producer og skuespiller.
15. marts – Caitlin Wachs, amerikansk skuespiller.
26. marts – Simon Kjær, dansk fodboldspiller.
5. maj – Chris Brown, amerikansk sanger.
11. maj – Giovani dos Santos mexicansk fodboldspiller.
6. Juni – Kim Hyun Joong, Koreansk skuespiller og sanger.
7. Juli – Kim Bum, Koreansk skuespiller og sanger.
14. juni – Lucy Hale, amerikansk skuespiller og sanger.
11. juli – David Henrie, amerikansk skuespiller.
13. juli – Kristina Kristiansen, dansk håndboldspiller.
18. juli – Yohan Mollo, fransk fodboldspiller.
21. juli – Juno Temple, engelsk skuespiller.
23. juli – Daniel Radcliffe, engelsk skuspiller.
27. juli – Mette Gregersen, dansk skuespillerinde.
3. august - Jules Bianchi, fransk racerfører. (død 2015).
15. august – Joe Jonas, amerikansk sanger og skuespiller
19. august – Lil' Romeo, amerikansk skuespiller og basketballspiller.
21. august – Hayden Panettiere, amerikansk skuespiller
21. august – Robert Knox, britisk skuespiller (død 2008) (knivdræbt).
1. september – Bill Kaulitz, tysk forsanger.
1. september – Tom Kaulitz, tysk guitarist.
2. september – Alexandre Pato, brasiliansk fodboldspiller.
13. september – Thomas Müller, tysk fodboldspiller.
4. oktober – Dakota Johnson, amerikansk fashion model og skuespiller.
4. oktober – Kimmie Meissner, amerikansk figure skater.
11. oktober – Michelle Wie, amerikansk professionel golfer.
14. oktober – Mia Wasikowska, australiansk skuespiller.
18. oktober – Sandra Toft, dansk håndboldspiller.
24. oktober – Shenae Grimes, canadisk skuespiller.
20. november – Cody Linley, amerikansk skuespiller, rapper og sanger.
2. december – Cassie Steele, canadisk skuespiller, sanger og sangskriver.
13. december – Taylor Swift, amerikansk sanger og skuespiller.
14. december – Casper U. Mortensen, dansk håndboldspiller.
18. december – Ashley Benson, amerikansk skuespiller og model.
20. december – Allan Hyde, dansk skuespiller.
22. december – Jordin Sparks, amerikansk sanger.
28. december – Mackenzie Rosman, amerikansk barneskuespillerinde.

Dødsfald[redigér | redigér wikikode]

Januar[redigér | redigér wikikode]

7. januar – Hirohito, Japans kejser gennem mere end 62 år (født 1901).
11. januar – Henning Karmark, dansk filmproducent (født 1907).
23. januar – Salvador Dali, spansk maler (født 1904).
24. januar – Ted Bundy, amerikansk seriemorder (født 1946). – henrettet
27. januar – Thomas Sopwith, engelsk luftfart pioner og sejlsportsmand (født 1888).
28. januar – Blanche Funch, dansk skuespiller (født 1910).

Februar[redigér | redigér wikikode]

3. februar – Ebbe Langberg, dansk skuespiller (født 1933).
3. februar – John Cassavetes, amerikansk filminstruktør og skuespiller (født 1929).
4. februar – Thorkild Hansen, dansk forfatter (født 1927).
11. februar – George O'Hanlon, amerikansk skuespiller og instruktør (født 1912).
25. februar – Minna Nyhus, dansk operasanger (født 1939).
27. februar – Konrad Lorenz, østrigsk adfærdsforsker (født 1903).

Marts[redigér | redigér wikikode]

20. marts – Ole Ejnar Bonding, dansk arkitekt (født 1910).
31. marts – Jakob Nielsen, dansk journalist og tv-vært (født 1937).

April[redigér | redigér wikikode]

15. april – Martin Rode, dansk skuespiller (født 1961).
23. april – Lone Luther, dansk skuespiller (født 1925).
30. april – Sergio Leone, italiensk filminstruktør (født 1929).

Maj[redigér | redigér wikikode]

1. maj – Anne Mari Lie, dansk forfatter og skuespiller (født 1945).
13. maj – Bjørn Puggaard-Müller, dansk skuespiller (født 1922).
16. maj – Niels Bollmann, dansk politiker og minister (født 1939).
17. maj – Finn Juhl, dansk arkitekt og møbeldesigner (født 1912).
20. maj – John Hicks, engelsk økonom og nobelprismodtager (født 1904).

Juni[redigér | redigér wikikode]

3. juni – Ayatollah Khomeini, Irans første muslimske leder gennem 10 år (født 1902).
10. juni – Ove Haase, dansk maler (født 1894).
14. juni – Ib Nørlund, dansk politiker (født 1917).
22. juni – Anton Dermota, slovensk tenor og kammersanger (født 1910).
23. juni – Werner Best, tysk jurist og rigsbefuldmægtiget i Danmark under 2. verdenskrig (født 1903).
24. juni – Preben Hansen, kgl. dansk bygningsingeniør og arkitekt (født 1908).
24. juni – Sidse Werner, dansk arkitekt og designer (født 1931).
26. juni – Thorkil Kristensen, dansk politiker (født 1899).
26. juni – Inger Stender, dansk skuespiller (født 1912).
28. juni – Joris Ivens, hollansk filmproducent (født 1898).
30. juni – Hilmar Baunsgaard, dansk politiker og statsminister (født 1920).

Juli[redigér | redigér wikikode]

2. juli – Andrei Gromyko, sovjetisk politiker (født 1909).
2. juli – Franklin J. Schaffner, amerikansk filminstruktør (født 1920).
10. juli – Mel Blanc, amerikansk lydskuespiller (født 1908).
11. juli – Laurence Olivier, engelsk skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter (født 1907).
16. juli – Herbert von Karajan, østrigsk dirigent (født 1908).
20. juli – Børge Roger-Henrichsen, dansk komponist (født 1915).
30. juli – Lily Broberg, dansk skuespiller (født 1923).

August[redigér | redigér wikikode]

3. august – Preben Hornung, dansk maler (født 1919).
12. august – William Shockley, amerikansk fysiker og nobelprismodtager (født 1910).
20. august – Erling Dalsborg, dansk skuespiller og sanger (født 1925).