Apple TV

Fremtidens TV er klar.

TV er en stor del af vores liv. Gennem årtier har vi mødtes foran skærmene for at se de store begivenheder og de gode film sammen. Men alligevel har TV-oplevelsen i sig selv ikke rigtig udviklet sig. Før nu. For os begynder det hele med erkendelsen af, at apps er fremtiden for TV. Apps er godt i gang med at blive indgangen til alt, vi ser. Så vi har bygget Apple TV ud fra denne vision og med et styresystem kaldet tvOS, der kommer med nyskabende måder at kommunikere med din skærm på. Det er Apple TV. Og det er her, TV er på vej hen.

Kommer snart

Se, hvad der kommer i tvOS.

Apple Music* med helt nyt design. Nye måder at få glæde af dine billeder og videoer på. En app, så du kan styre Apple TV direkte fra din iPhone. Og det hele kommer snart på en TV-skærm i nærheden af dig.

Få et smugkig

Det hele begynder med apps.

Apps er fremtiden for TV. Tænk lidt over det – på dine mobile enheder og computere bruger du allerede apps til at få adgang til alle mulige former for information og underholdning. Og det bliver også fremtiden for TV'et i stuen. Apps giver dig mulighed for selv at vælge, hvad du vil se, og hvor og hvornår du vil se det. Med Apple TV og det effektive tvOS skaber udviklerne en række fine oplevelser, der vil skubbe til dine forventninger til dit TV – og få det til at føles lige så personligt som din iPhone eller din iPad.

Underholdning

Al den underholdning, dit TV kan klare.

iTunes-film, store Hollywood-blockbusters og små indiefilm, direkte sport og nyheder – og der er meget mere på vej. Flere og flere apps betyder flere og flere muligheder for at finde noget virkelig godt at se.

Spil med mere

Spil og apps på TV'et. Det bli'r stort.

App Store får TV-premiere. Tænk store, spændende spil. Apps, der forvandler din stue til et fitnesslokale eller et klasseværelse. Og multi-player-oplevelser, der giver familiens spilleaften en helt ny dimension. Vi glæder os til at se, hvad udviklerne ellers finder på.

Endelig et teknologisk boost til dit TV.

Efter introduktionen af iPhone og iPad har mange af de store opfindelser og nyeste teknologier fokuseret på små skærme, der lige passer i lommen eller i hånden. Men nu er det på tide, at de store skærme i vores liv også får lidt teknologisk opmærksomhed og får del i alle de nye teknologier, så de kan tilbyde en lige så ny og gennemtænkt oplevelse. Og faktisk har det aldrig været bedre at være TV. Se bare på Apple TV med tvOS-styresystemet, en helt redesignet grænseflade og Apple TV Remote med Touch-overflade.

Grænseflade i nyt design

En TV-oplevelse, du aldrig har oplevet før.

Typisk hænger din TV-skærm på væggen helt ovre i den anden ende af lokalet. Derfor er Apple TV designet specielt til at give dig følelsen af at interagere direkte med dit TV og ikke adskilt fra det.

Apple TV Remote med Touch-overflade

Farvel endeløse trykken. Halløj swipe.

Touch har for altid forandret den måde, vi bruger vores telefoner på. Nu er det fjernbetjeningens tur. Brug din tommelfinger på Apple TV Remotes Touch-overflade, og så er det nemmere end nogensinde før at scrolle, vælge og navigere på din TV-skærm.

Apple TV Remote med Touch-overflade og apps og spil i din stue – en helt utrolig oplevelse.

Køb