Delt mellem to verdener - del 2

• Report rights infringement
• published: 05 Apr 2012
• views: 1096

Jeg fik følgende email: Hej HC. Jeg er ivrig seer af dine inspirerende video blogs. Specielt "Delt mellem to verdener". Her fortæller du om egne oplevelser du har fået i takt med din voksende bevidsthed, hvilket jeg synes er fantastisk. Jeg har selv nogle dilemmaer og deraf spørgsmål, som også kan være relevante for andre i deres hverdagssituationer. Dem håber jeg du kan "svare" på, for jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal gå hen, da jeg ikke har andet netværk, der "vil leve i nuet". Jeg forstår, hvis du ikke har mulighed for det. Det er selvfølgelig helt ok. Mit dilemma er: Når man i sin fortid gjorde noget, man synes, der var relevant og betydningsfuldt for én, og fordi muligheden bød sig til at gøre det især pga. en form for fremtidssikring, hvad gør man så nu, når man har mistet entusiasmen omkring det. Og når man reelt ikke har mulighed for at vælge det fra, uden det vil have for store konsekvenser forén selv og sin familie? Det er måske lidt snørklet, så jeg skal forsøge at præcisere mit spørgsmål: For en del år siden gik jeg i lære som håndværker, for at få en uddannelse og for at være lidt mere sikret i fremtiden (det blev jeg fortalt). Jeg skal prøve at gøre det kort. Nu er det sådan, at jeg slet ikke har lyst til at arbejde som håndværker mere (er p.t. ledig). Jeg forsøger at leve i nuet og blive mere bevidst. Og det kan være hårdt arbejde - det er der ingen der er i tvivl om. I mit fag kan jeg blive konfronteret af egoer konstant, det ved jeg. Og jeg ved, det er den ultimative udfordring at finde entusiasme i noget, man ikke brænder for, samtidig med at være omringet af mennesker der skal hævde sig og nedgøre andre (egoer). (Der er ikke pædagogisk indsigt i byggebranchen). Da jeg stadig har tendens til at identificere mig med mine tanker og følelser kan det være noget af en mundfuld at blive "overfaldet" af egoer. Jeg har nemlig også en voksende angst for at gøre opgaverne dårligt eller forkert (og blive hængt ud), deraf manglende entusiasme. Jeg er klar over, det selv er mit ego, der føler sig som et offer. Tolle skriver, at når man starter med at praktisere nærvær er det bedst i rolige omgivelser indtil man er blevet mere bevidst. Og jeg er ikke bevidst nok til at kunne håndtere alle de egoer lige nu. Hvordan skal man så komme videre? Der er jo ikke frit valg på alle hylder. Jeg kan se, at når man er fuldt bevidst, er der intet der kan slå en ud. Helt firkantet set. Altså, man reagerer ikke på de følelser man får af de tanker man får af en situation. Så kan det lade sig gøre at bevare entusiasmen eller genvinde den. Er det blot mit eget ego, der kommer i vejen for min entusiasme. Det er som om, at frygten for egoer overvinder arbejdsglæden. For når jeg tænker over det, tror jeg egentlig godt, at jeg kunne arbejde som murer, hvis der ikke var egoer. Men dybest inde vil jeg hellere lave noget andet. Det er ikke godt nok. En form for ikke-accept. Som sagt har vi jo alle begrænsede muligheder. Jeg kan ikke bare tage en ny uddannelse. Det er der simpelthen ikke økonomisk mulighed for. Jeg har også en familie, jeg skal tænke på. Så gælder det for mig om total accept? At leve i nuet er noget meget nyt for mig og der er nok ikke mange håndværkere der er åndeligt instillet, men det er jeg. Jeg vil stoppe nu, selvom jeg kunne blive ved, og jeg håber, jeg har været i stand til at konkretisere mit dilemma, som nogle sikkert kan nikke genkendende til. Hav det godt og tak for din tid. K.h. D.J.